K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

» Om K10

Hvem ejer K10.

K10 er en helt igennem privat ejet hjemmeside.
Skal man i kontakt med ejeren af K10 kan man skrive via denne kontaktformular
Bemærk at der kan gå noget tid før man modtager svar tilbage grundet mange henvendelser!!

Hvad K10 ikke er.

K10 er ikke en forening
K10 er ikke politisk
K10 er ikke en interesse organisation

Økonomi.

K10 er økonomisk uafhængig af såvel private som offentlige midler.

Hvad er formålet med K10.

K10 er oprettet med det formål at syge borgere der er kommet i klemme i systemet, i forbindelse med deres sagsbehandling i kommunerne har et sted, hvor de kan hente råd og vejledning samt støtte fra andre borgere som er i samme situation. Det sig være støtte af lovmæssig art eller moralsk opbakning, det er op til den enkelte selv.
Brugen af K10 går efter konceptet, fra borger til borger, sådan at folk der er kommet lidt længere i systemet har mulighed for at hjælpe feks dem der lige har stiftet bekendtskab med det kommunale system.

Hvad kan man som gæst på K10.

K10 bliver holdt så åben som muligt så gæster har mulighed for at læse næsten alt herinde.
Som gæst har man dog ikke mulighed for at stille spørgsmål.

Hvad kan man som registreret bruger.

Som registreret bruger har man mulighed for at skrive i div. debatter og evt stille spørgsmål ang. ens eget sagsforløb.
Som registreret bruger har man mulighed for at oprette afstemninger på siden.
Som registreret bruger har man mulighed for at oprette fællesskaber inden for bestemte område, i det vi kalder sociale grupper.(i de sociale grupper er der mulighed for at snakke om meget andet end sygdom og ens sag, feks har vi en katte gruppe)
Som registreret bruger har man mulighed for at sende og modtage privat beskeder til og fra andre brugere af siden.
Som registreret bruger har man mulighed for at oprette sin egen blog.
Som registreret bruger har man mulighed for at lærer en masse søde, rare og hjælpsomme mennesker at kende.
Som registreret bruger har man selv ansvaret for de ting som man skriver på siden.

Hvorfor har vi valgt navnet K10?

Det har vi fordi det er enkelt og web adressen www.k10.dk er nem at huske for alle mennesker, også dem der har noget med hukommelsen.
Der er ingen dybere mening eller gennemtænkte fiduser med navnet, det er bare en dejlig kort betegnelse som er nem at huske for alle.

Hvordan og hvornår opstod K10?

K10 opstod den 6 Oktober 2005.
Ideen opstod pga to, dengang fleksjobber, som havde prøvet mildest talt alle former for problemer i deres egen sagsbehandling.
Der var ingen steder at råbe op om problemerne. Der var ingen at snakke med og man følte sig meget alene.
Den eneste organisation der fandtes på det tidspunkt var LAFS, men da det kostede penge at melde sig ind for at få hjælp og man ikke kunne komme i dialog med andre i samme situation via nettet, opstod ideen med at lave et forum selv, som opfyldte vores egne ønsker og behov for et sted hvor man kan møde andre ligesindede mennesker, få støtte og hjælpe hinanden uden at man skulle til lommerne og betale først.

Ang svar på spørgsmål i forum.

Når du stiller spørgsmål i forummet, er det en god ide at holde sig for øje, at jo flere oplysninger du selv giver, jo større mulighed vil andre brugere have for at give dig hurtige og fyldestgørende svar.
Hvis man har valgt at være anonym på K10, så er det en god ide at huske at anonymisere sine indlæg.

Især oplysninger som:
Har du søgt aktindsigt ?
Er der lavet en rehabiliteringsplan/skema og har du haft mulighed for at komme med rettelser til denne ?
Hvor længe har du været syg ?
Er din arbejdsevne blevet afprøvet?
Hvad er meldingen fra kommunen ?
Til sidst men ikke mindst, hvilke ydelse er du på ? (sygedagpenge, ledighedsydelse,kontanthjælp OSV )
Kort sagt, jo flere oplysninger fra dig, jo bedre svar fra andre.

Ligeledes er det en god ide når man har spørgsmål ang ens sag
at holde det hele i samme tråd så folk har nemmere ved at overskue sagen.
Det er god takt og tone, at lige at gå ind og skrive tak for svar når der er svaret på ens spørgsmål, således at den bruger der har svaret dig, ved at svaret er læst. Man skal huske at det ofte er mennesker der har lagt megen energi i at prøve at hjælpe dig.

Nyttige Link.

Vi har igennem tiden fået opsamlet en del nyttige links og kan derfor anbefale alle at kigge på linket der hedder Nyttige Links hvis der er noget man lige står og mangler. Der er rigtig meget som man kan have gavn af at vide når man sidder midt i sin sag.
Nyttige Links finder du her: http://www.k10.dk/showthread.php?t=3684
Linket kan også findes øverst på forsiden af K10

Politik til beskyttelse af personlige oplysninger på K10.

Alle oplysninger som gives i forbindelse med registrering og brug af siden, det være sig ip, e mail adresse eller andre oplysninger af privat karakter, vil ikke blive videregivet eller solgt til tredje mand.
Det vil sige at ved evt tvister eller klager over ytringer på siden, kan man være sikker på at evt klager eller andre ikke vil få hverken ip, navn eller e mail adresse udleveret, kun en dommerkendelse vil kunne gøre at ting udleveres af K10.
Man er dog altid selv ansvarlig for de ytringer man kommer med på www.k10.dk
E mail adresser ligger krypteret på K10, det vil sige at hverken andre brugere, gæster eller spam robotter vil kunne se disse mail adresser.
Dermed vil du være helt sikret imod spam i forbindelse med din registrering på K10.

Hvis man på et senere tidspunkt ønsker at blive slettet som bruger på K10, skal man være opmærksom på følgende:
De indlæg som man har lavet i forummet vil IKKE blive slettet, da det vil ødelægge helheden i forummet.
Andre private oplysninger så som, mail adresse, albums og billeder, blog, private beskeder i egen indbakke vil blive slettet.

Man har mulighed for at være anonym på K10.
Men man er selv ansvarlig for hvilken information som man skriver diverse steder på K10.
Da forum indlæg ikke vil blive slettet hvis man skulle ønske at blive udmeldt, så er det vigtigt at huske på at man skal anonymisere alt det man skriver på K10.

Cookies

K10 bruger cookies til at huske dig og dine indstillinger. K10 vil placere nogle cookies på din computer til dette formål.
Der vil ikke blive indsamlet private oplysninger om dig. Dette er ganske almindeligt og bruges på næsten alle de hjemmesider der findes på nettet.
K10 vil ganske enkelt ikke kunne bruges hvis man ikke accepterer disse cookies.

Hvad er en cookie?

En cookie er en lille tekstfil, der lagres i din webbrowser og genkendes af websitet ved tilbagevendende besøg og gør det muligt at sende individualiseret information til din browser.
En cookie kan indeholde tekst, tal eller f.eks. en dato, men der er ingen personlige oplysninger gemt i en cookie.
Den er ikke et program, og den kan ikke indeholde virus.

Hvordan undgår jeg cookies?

Hvis du ikke ønsker at modtage cookies, så kan du blokere for alle cookies, slette eksisterende cookies fra din computer eller modtage en advarsel, før der gemmes en ny cookie.
Bemærk at du så ikke kan bruge K10 da forummet kræver at man acceptere cookies.
Klik her for at få en vejledning i, hvordan du gør dette i din browser: http://minecookies.org/cookiehandtering.
Vi gør opmærksom på, at der på ovenstående link er opstillet vejledninger for langt de fleste browsere, men enkelte browsere vil der ikke være vejledning til.
Du kan dog næsten altid bruge hjælpefunktionen i din browser for at få mere information om dine cookie indstillinger. Dette gør du typisk ved at trykke F1 på din computer og derefter søge efter "cookies".

Interessebaserede reklame cookies

Vi kan bruge tredjepartsannonceringsvirksomheder til at vise annoncer, når du besøger vores websted.
Disse virksomheder kan bruge oplysninger (ikke dit navn, din adresse, din e-mail-adresse eller dit telefonnummer)
om dine besøg på dette og andre websteder med det formål at levere annoncer om varer og tjenester, der måtte have din interesse.
Dette sker også hvis du foretager en ganske almindelig søgning på Google.

Hvis jeg ikke er interesseret i dette hvordan framelder jeg så interessebaseret annoncering?

Det kan du via denne side http://www.google.dk/privacy_ads.html
Man kan også downloade et plugin som fjerner muligheden for at se denne slags reklamer.
Dette plugin ligger her http://www.google.com/ads/preferences/plugin/
Du skal dog tænke grundigt dig om før du evt framelder dig da du efterfølgende så ikke vil kunne se reklamer baseret ud fra dine interesser.
Reklamerne vil dog stadig være her på webstedet, de er bare ikke baseret ud fra dine interesser mere.

Kontakt ang Cookies

Skulle du have nogle spørgsmål ang cookies så kan du kontakte os her Send mail med spørgsmål her

BEMÆRK !!!

Jeg har igennem tiden modtaget endog mange spørgsmål ang folks sagsbehandling via mail, pb, og sågar kontaktformularen på siden.
Dette gælder både fra sidens brugere og gæster.
Jeg kan ikke svare på spørgsmål om sagsbehandling privat.
Dette har jeg ikke tid til, plus det vil fjerne en del af ideen ved at have forummet, som jo netop går ud på at vi alle kan blive klogere ved at læse andres problemstillinger og hvordan de griber tingene an. Mange mennesker har samme problemstillinger og kan derfor have nytte af de spørgsmål og svar der ville komme i forummet.
Derfor henstiller jeg også til at brugerne, for så vidt det er muligt, holder sig til at hjælpe hinanden i forummet og ikke via vores privat besked system.
Spørgsmål af teknisk karakter eller om brug af siden er selvfølgelig altid velkommen og vil blive besvaret hurtigst muligt.

Når du bruger K10 er det vigtigt at du lige holder dig for øje at de fleste brugere her er syge og derfor kan man ikke forvente at svar kommer lige når man vil have det eller at alle skriver som man selv ville have gjort, alle må bære over med hinanden og behandle hinanden med respekt og huske at vi er meget forskellige alle sammen.
Det er værd at bemærke at det skrevne ord kan være svært at forstå. Derfor kan der tit godt opstå misforståelser og det er en god ting ikke at lade tingene gå sig for nært, er man i tvivl om noget, så spørg ind til det og så vil man for det meste opleve at der ikke er noget i det.

K10`s ejer og admins er IKKE ansvarlig for den information som brugerne vælger at lægge/skrive på siden.

Skulle man opdage noget som bryder loven om ophavsret eller andet, kan man skrive til Webmaster på denne adresse for at anmelde det.

» Statistik
Medlemmer: 23.682
Emner: 32.693
Indlæg: 349.755
Velkommen til vores nyeste medlem, Gitsv
» Få teksten læst op
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk
vBadvanced v3.2.3



Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 04:49.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension