K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

 
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 17-12-2022, 10:23   #1
LVMT
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 29-10 2017
Indlæg: 6
Styrke: 0
LVMT er ny på vejen
Smile Virksomhedspraktik - ny sygemelding - hvad nu?

Kære jer!

Jeg har grundet colitis og episodisk depression haft mange korte og enkelte længerevarende sygeperioder de sidste 15 år, hvor jeg har arbejdet som fysioterapeut.

Jeg er gået ned i tid fra 35t - 30t - 25t kombineret med §56.
Det har vist sig ikke at være holdbart for mig og jeg har nu været sygemeldt i godt et år både med colitis udbrud og depression.

Da mine 2 kroniske sygdomme var velbehandlede og under kontrol i sensommeren, og jeg begyndte at have overskud igen, startede jeg i virksomhedspraktik indenfor mit fag.

Målet var at finde antal timer jeg kunne arbejde og blive godkendt til fleksjob.

Både egen læge, psykiater, sagsbehandler, virksomhedskonsulent og arbejdsmedicinsk læge har været ind over og har bakket op om, at det var det rigtige og min egen og deres forventning var at lande på 12-15 t.
Jeg har mødt enorm støtte og empati fra ovennævnte fagpersoner, så der har min erfaring det seneste år kun været positiv.

MEN.......nu har jeg måtte sygemelde mig fra virksomhedspraktikken, da jeg har fået konstante bækken - og skuldersmerter tiltagende over de sidste 6 uger. Samt konstant plaget af træthed.

Jeg regner selv med at jeg har fået endnu en autoimmun sygdom - rygsøjlegigt / Morbus Becterew - da symptombilledet er fuldstændigt som beskrevet, når jeg læser om det. Og jeg er nu i gang med at blive henvist til reumatolog for at blive udredt.

Hvad sker der videre nu i "min sag" ? Foreløbigt er praktikken pauseret i en måned, hvor jeg + sagsbehandler + leder på arbejdet håber at der er kommet en form for afklaring eller tidsplan for afklaring.
Hvad hvis det er en ny kronisk sygdom som jeg skal igennem et længere forløb ift. at finde den rigtige medicin og dosering.

Er det nødvendigt at opnå et stabilt niveau før man kan tage stilling til fleksjob eller førtidspension?

Jeg fik i sommers bevilliget forlængelse af sygedagpenge på 69 uger, som går til ca. sept.2023.

Hvad skal jeg være opmærksom på ?

Jeg er begyndt at skrive dagbog, hvor jeg beskriver smerte og energi niveau på en skala fra 0-10, hvad jeg tager af smertestillende, hvilke aktiviteter jeg foretager mig i løbet af dagen. Søvnmønster, hvil mm.

Jeg må indrømme at jeg også tænker om fleksjob overhovedet bliver en mulighed fremadrettet, hvis jeg skal til at kæmpe med endnu en sygdom, der tærer på mine kræfter samt hvor jeg skal have overskud til daglig træning for at vedligeholde funktionsniveauet.
Så nu går mine tanker også på ressourceforløb, rehabiliteringsteam og førtidspension.

Tak fordi du læste min lange smøre :-)

Med venlig hilsen og med håb om at der er nogen, der kan give brugbart feedback
LVMT er ikke logget ind   Besvar med citat
 


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 05:52.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension