|
Bekendtgørelse om satser for betaling af udgifter til transport
m.v. i forbindelse med lægebehandling, der er begæret af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen
https://www.retsinformation.dk/Forms...hW2lZ4c71Oq-OA § 1. Tilskadekomne har ret til at få betalt udgifter i forbindelse med lægeundersøgelse og lægebehandling m.v., jf. § 38 i lov om arbejdsskadesikring, efter reglerne i denne bekendtgørelse. § 2. Rejseudgifter i forbindelse med lægeundersøgelse m.v., som ikke er begæret af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen, kan desuden betales efter anmodning fra tilskadekomne, når der er tale om oplysninger, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen selv ville have indhentet for at få belyst arbejdsskaden. Hilsen Peter (y) |
L 211 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om den selvejende
L 211 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
https://www.ft.dk/samling/20181/lovf...RXX9NcuLXN4zu8 (En lempeligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker, opdatering og forenkling af arbejdsskadesystemet m.v.). Ministerområde: Beskæftigelsesministeriet Resumé: Med lovforslaget anerkendes skader, der er sket på arbejdet og skyldes arbejdet, som arbejdsulykker. Det foreslås derudover, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får mulighed for at træffe selvstændig afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet, hvilket vil medføre, at flere borgere vil opleve at få anerkendt deres arbejdsulykke hurtigere. Med lovforslaget forenkles ankeprocedurerne, så Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved anke får mulighed for at ændre skønsmæssigt fejlbehæftede afgørelser, ligesom der indføres mulighed for administrative afgørelser for ukomplicerede sager i Ankestyrelsen i overensstemmelse med ankeprocedurerne på det sociale område. Med lovforslaget foreslås det, at AES’ retsstilling reguleres i forbindelse med, at et forsikringsselskab ikke længere har tilladelse til at tegne arbejdsulykkesforsikring f.eks. ved konkurs, ligesom der skabes hjemmel til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forskudsvist kan opkræve takster og udlæg for erstatninger m.v. én gang årligt Størstedelen af lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2020. Enkelte dele af lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2019. Afstemning: Forslaget blev vedtaget. For stemte 108 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0. Hilsen Peter (y) |
Der er forskellige betingelser, der skal opfyldes for at få godtgørelse ved tinnitus
https://ast.dk/arbejdsskader/artikle...e-ved-tinnitus
I en del af de arbejdsskadesager om høreskader som følge af støj, som Ankestyrelsen behandler, er spørgsmålet, om den tinnitus borgeren oplever, kan give ret til godtgørelse for varigt mén. Her er det væsentligt at skelne imellem dels støjbetinget hørenedsættelse som erhvervssygdom, dels høreskade med tinnitus efter støjtraume. Det er vigtigt at skelne mellem de to situationer, hvor en borger har fået anerkendt en arbejdsskade i form af en støjbetinget hørenedsættelse som erhvervssygdom, eller en høreskade efter et støjtraume, hvor tinnitussen er en del af den anerkendte personskade. Både ensidig og dobbeltsidig tinnitus kan opfylde kravet om at være stærkt generende, men behandles forskelligt i de to situationer i forhold til muligheden for godtgørelse. Tinnitus som følge af en støjbetinget hørenedsættelse - dobbeltsidig tinnitus Tinnitus kan være en følge af en anerkendt støjbetinget hørenedsættelse som erhvervssygdom. Hvis vi udsættes for høreskadelig støj, kan cellehårene i det indre øre, som vi bruger til at opfatte lyde med, knække, og vores hørelse påvirkes. En længerevarende udsættelse for høreskadelig støj nedsætter som udgangspunkt hørelsen lige meget på begge ører. Vi kræver derfor også, at tinnitussen er til stede på begge ører - dobbeltsidig, for at vi anser den for udløst af den støjbetingede hørenedsættelse. Hvis der kun er tinnitus på det ene øre efter en anerkendt dobbeltsidig hørenedsættelse taler det imod, at det er en følge af den støjbetinget hørenedsættelse, og vi vil som udgangspunkt henføre tinnitussen til andre forhold. Tinnitus som følge af en traumatisk støjskade - ensidig og dobbeltsidig tinnitus Både ensidig og dobbeltsidig tinnitus kan være en følge af en arbejdsulykke, hvis der har været en skadelig lydpåvirkning af det ene eller begge ører. Skaden på cellehårene kan således også ske ved en traumatisk støjskade. Hvis der har været en skadelig lydpåvirkning alene på det ene øre, som har medført en varig hørenedsættelse, vil tinnitus på samme øre kunne være omfattet af anerkendelsen og sammen med hørenedsættelsen give godtgørelse eller udløse tillæg til høreménet. Styrken af tinnitus Hvis tinnitussen passer sammen med støjskaden, fastsætter vi styrken af tinnitussen. Det er ikke objektivt muligt at måle tinnitus, fordi det er et subjektivt symptom, og det gør det sværere at vurdere styrken af tinnitussen. Vi kigger derfor meget på omfanget og udviklingen af tinnitussen, som er beskrevet i spørgeskema om høreskader, lægelige journaler, funktionsattest og i den audiologiske speciallægeerklæring. Kravet om stærkt generende betyder, at tinitussen skal påvirke arbejdslivet og personligheden f.eks. med nedsat koncentrationsevne og søvnproblemer. Både ensidig og dobbeltsidig tinnitus kan opfattes som stærkt generende og vil derfor kunne opfylde kravet til sværhedsgrad. Betingelser for godtgørelse ved hørenedsættelse og samtidig stærkt generende og vedvarende tinnitus (øresusen) Stærkt generende og vedvarende tinnitus kan i kombination med en sikkert påvist, varig hørenedsættelse, som i sig selv ikke er erstatningsberettigende, samlet give ret til godtgørelse. Stærkt generende og vedvarende tinnitus kan også udløse tillæg til méngraden ved erstatningsberettigende hørenedsættelser. For at tinnitus overhovedet kan give godtgørelse, er det en grundbetingelse, at arbejdsskaden (støjskaden) har medført en varig hørenedsættelse. Satser for hørenedsættelse med samtidig tinnitus kan ses i Arbejdsskadestyrelsens vejledende méntabel afsnit A.6.4. under punkterne A.6.4.1. og A.6.4.2. Sammenhæng med arbejdsskaden Støjskader forværres ikke efter støjekspositionens ophør. Det gælder både for traumatiske støjskader og de støjbetingede hørenedsættelser som erhvervssygdom. Tinnitus skal umiddelbart være bemærket i tidsmæssig sammenhæng med støjpåvirkningen, for at symptomerne kan anses at være en følge af arbejdsskaden. Når der er påvist en varig høreskade, og der samtidig er tinnitus, anses tinnitussen efter arbejdsskadesikringsloven som udgangspunkt at være en følge af høreskaden. Vi foretager dog fradrag i udmålingen af godtgørelse efter arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2, i de tilfælde, hvor vi vurderer, at forudbestående eller konkurrerende sygdomme eller konkurrerende årsager eller påvirkninger bidrager til sygdomsudviklingen og generne. HVAD ER TINNITUS? Tinnitus er opfattelsen af lyd, der ikke stammer fra en lydkilde uden for hovedet. Tinnitus kan derfor kun høres af den, som har tinnitus, og opleves som lyd i øret eller inde i hovedet. Tinnitus kan lyde som en ringen, hylen, susen, brusen eller brummen og kan være konstant eller til stede af og til. ÅRSAGER TIL TINNITUS En meget stor del af befolkningen oplever tinnitus. For personer med hørenedsættelse, forekommer tinnitus hyppigere blandt befolkningen som helhed. Hørenedsættelse kan have mange andre årsager end arbejdsmæssig støj, for eksempel arvelig sygdom, alder eller andre påvirkninger i fritiden. Årsagen til tinnitus behøver heller ikke stamme fra ørene. Mange gange stammer tinnitus fra centralnervesystemet, uden at selve høresansen er inddraget. Tinnitus kan for eksempel være en del af et postkommotionelt syndrom (følge efter hjernerystelse) og derfor en neurologisk skade. Øget tryk i hjerneskallen, dissemineret sklerose (sklerose med spredte symptomer i tid og sted) og svulst i hjernen kan også give tinnitus. Brugen af euforiserende stoffer og mange lægemidler kan også give tinnitus ved at stimulere del af centralnervesystemet. Tinnitus kan også opstå som følge af rent psykiske mekanismer, f.eks. stress. Derfor kan der være mange årsager til, at tinnitus opstår. Hilsen Peter (y) Bilag Viden om..... fra Høreforbundet https://hoereforeningen.dk/viden-om/ |
Vejledning om at fastsætte årsløn efter lov om arbejdsskadesikring for skader sket i
Vejledning om at fastsætte årsløn efter lov om arbejdsskadesikring for skader sket i 2020
https://www.retsinformation.dk/Forms...IN5ddaOusib0y0 Lovens hovedregel er, at årslønnen fastsættes til tilskadekomnes samlede arbejdsfortjeneste inklusive naturalydelser i året før arbejdsskaden. Årslønnen fastsættes med udgangspunkt i oplysningerne i indkomstregisteret og andre oplysninger fra told- og skatteforvaltningen. Årslønnen fastsættes efter skøn, når: 1) særlige ansættelsesforhold gør sig gældende, 2) tilskadekomne på grund af sygdom ikke har været beskæftiget hos arbejdsgiveren til samme løn i hele det foregående år, 3) tilskadekomne har været ude af erhverv i en kortere eller længere periode, før erhvervssygdommen er anmeldt, eller 4) årslønnen fastsat ud fra oplysningerne i indkomstregisteret og andre oplysninger fra told- og skatteforvaltningen ikke giver et retvisende billede. Der henvises i øvrigt til Arbejdsskadestyrelsens vejledning nr. 10407 af 7. september 2015 om fastsættelse af årsløn og Arbejdsskadestyrelsens vejledning af 8. januar 2004 om fastsættelse af årsløn for selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller. Årslønnen fastsat efter nedenstående regler må aldrig overstige det løntalsregulerede maksimumbeløb (551.000 kr.), jf. Arbejdstilsynets vejledning nr. 9922 af 15. oktober 2019, og afrundes altid til nærmeste med 1.000 delelige kronebeløb. Hilsen Peter (y) |
Hvis DU på dit arbejde får en skade, nok så lille......
... skal du aldrig selv begynde at spille smart.
Tro, at du bare skal fortsætte, tage lidt piller og fortsætte på arbejde. En skade på arbejder er en ALVORLIG sag, som skal registreres, HVER GANG. Anmeldes. underskrives af sikkerhedsrepræsentant, arbejdsleder og derefter skal DU tænke, som en JURIST. https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...brev&utm_term= Tidligere sosu-hjælper Gitte Bak Tanderup lever nu med daglige smerter, efter hun greb en borger og har været nødt til at forlade faget. Ankestyrelsen afviser, der er tale om en arbejdsskade. Hilsen Peter :evil: |
Ny lovændring gør det lettere at få anerkendt arbejdsskader
https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...brev&utm_term=
Nye regler betyder, at der fra årsskiftet er blødt op for seks års stram praksis i arbejdsskadesager. Såkaldte ʽforbigående skader’ kan igen anerkendes. Godt for arbejdsmiljøet, lyder det fra FOA. Hvis du kommer ud for et uheld på dit job, er det fra årsskiftet blevet lettere at få ulykken anerkendt som en arbejdsskade. Det er konsekvensen af en lovændring, som ikke mindst FOA har presset på for at få gennemført som reaktion mod det markante fald i antallet af anerkendte arbejdsskader, der er sket siden 2013. Den gang betød en dom i Højesteret, at praksis blev strammet. Skader, der blev betragtet som ʽmindre og forbigående’, skulle ikke længere stemples som ʽarbejdsskader’. I de to første år med den praksis betød det, at antallet af anerkendte arbejdsskader faldt med knap 19 procent – fra 4.395 i 2014 til 3.575 i 2016. FOA: Et vigtigt skridt Forbundssekretær i FOA, Jens Nielsen, er glad for lovændringen, som trådte i kraft den 1. januar i år. “Det er et vigtigt skridt inden for området. Når skaderne ikke bliver anerkendt, har vi svært ved at få et reelt billede af, hvor udfordringerne er. Nu får vi meget bedre mulighed for at se, hvor folk kommer til skade både fysisk og psykisk, og så kan vi begynde at arbejde forebyggende,” siger Jens Nielsen og understreger, at de nye regler også vil skabe et bedre arbejdsmiljø: “Man kunne jo spørge et hvilket som helst menneske: ‘Har du lyst til at arbejde et sted, hvor mindre skader ikke bliver anerkendt?’ Der er jo ingen, der vil sige ja til.” Forventet stigning Når de skærpede 2013-krav er blevet sløjfet fra 2020, vil man primært have fokus på den såkaldte årsagssammenhæng, når man vurderer, om en skade skal anerkendes. Det betyder, at skaden bliver anerkendt, hvis eksempelvis en social- og sundhedsassistent får rygsmerter efter et tungt løft i en akavet stilling – også selvom skaden går i sig selv og ikke er blevet behandlet. Det er nyt, og det vil derfor få stor betydning for antallet af anerkendte skader, forklarer Anne Signora Toft, der er advokat i FOA. “Vi vil uden tvivl se, at procenten af anerkendte anmeldelser vil stige støt. Mange af de skader, som er blevet afvist de seneste fem år, ville være anerkendt, hvis de var sket efter nytår,” siger hun og understreger, at det er umuligt at vurdere, hvor stor stigningen vil blive. Minister: Mere retfærdighed Lovændring blev fremlagt under den tidligere regering og vedtaget enstemmigt i Folketinget. Ifølge nuværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil de nye regler skabe mere retfærdighed på området. “Vi forventer, at flere tilskadekomne vil opleve at få deres arbejdsulykke anerkendt som en arbejdsskade. Derudover vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring hurtigere kunne tage stilling til, om der er tale om en arbejdsulykke eller ej. Det har stor betydning for den enkelte tilskadekomne at få en hurtigere afklaring,” siger Peter Hummelgaard. Husk, at anmelde Nu, hvor den nye lovændring er trådt i kraft, skal alle led i fagforeningen huske, at det er vigtigt at få anmeldt arbejdsskader. Sådan lyder opfordringen fra forbundssekretær i FOA, Jens Nielsen. “De seneste år har vi måske vænnet os til, at det er spild af tid at anmelde nogle typer af skader. Men med den nye praksis bliver det anerledes,” siger Jens Nielsen, der kun ærgrer sig over en ting ved lovændringen: “Der opereres ikke med tilbagevirkende kraft. De nye regler gælder kun nye ulykker og uheld og favner desværre ikke alle dem, der er blevet fanget i fælden siden 2013,” siger han. Kommer du til skade på jobbet, er det vigtigt, at du kontakter din tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant Vendepunktet: I 2015 ramte de nu tidligere regler for anerkendelse af arbejdsskader bunden. Her gennemgår vi forløbet. 2003: En ny arbejdsskadereform betyder, at alle de sager, hvor der er en såkaldt årsagssammenhæng mellem en hændelse på jobbet og en personskade, anerkendes som en arbejdsskade. Det betyder, at der sket en stigning i antallet af anerkendelser. 2013: På baggrund af en højesteretsdom bliver reglerne skærpet. For at få anerkendt en skade skal den nu være varig eller behandlet med for eksempel fysioterapi, operation eller psykologhjælp. Det betyder, at mindre forbigående skader ikke længere bliver anerkendt. 2014: Antallet af anerkendte arbejdsskader begynder at falde drastisk på grund af de skærpede krav. 2015: Arbejdsskademyndighederne skruer lidt mere på kravet om behandling. En ting er, at man havde fået behandlet skaden, men nu skal man også igennem den nåleøje, der hedder, at behandlingen har været nødvendig for at komme sig. 2018: Lovgiverne erkendte, at det ikke kan være rigtigt, at man har en anerkendelsesprocent, som styrtdykker. Derfor vil man tilbage til intentionen med 2003-reformen, som var, at flere arbejdsskader skulle anerkendes. 2020: Den nye lovændring træder i kraft. Nu kan mindre forbigående skader anerkendes, uanset om de har udløst behov for behandling eller ej. Man forventer derfor, at anerkendelsesprocenten vil stige igen. Af ASTRID GRAUGAARD INGEMANN JOURNALIST Hilsen Peter (y)(y) |
Arbejdsskader syltes trods afgørelse i Ankestyrelsen
https://www.detfagligehus.dk/nyheder...MrBIDIPCHMK224
Arbejdsskadekonsulenter i Det Faglige Hus er frustrerede på medlemmernes vegne over lang ventetid på behandlingen af hjemviste sager fra Ankestyrelsen. Et medlem har måttet gå fra sit hus, mens hans sag har ligget ubehandlet hen. I flere af sagerne er der tale om medlemmer, som er kommet til skade for 5-10 år siden, men som altså stadig mangler klarhed over erstatningens størrelse og dermed deres fremtidige økonomi. phhmw På alle områder forsøger Folketinget at nedsætte sagsbehandlingstiderne, herunder HJEMVISTE sager fra Ankestyrelsen til kommunerne. Ankestyrelsen har fået bevilget 35 millioner i 2019 til nedsættelse af deres servicefrister, som de selv fastsætter. Kommunerne er under pres for at overholde Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 som du kan følge her: http://www.k10.dk/showthread.php?p=370233#post370233 Nu mangler vi fastere regler for AES`s sagsbehandlingstider. Her er det vigtigt at du forstår en arbejdsskadesag, aktindsigt etc Hilsen Peter (y) |
AES hævet deres gebyrer
https://www.aes.dk
Vibeke Jørgensen til Borgerretsbevægelsen Gennem de senere år har AES hævet deres gebyrer, så vurdering af følgerne efter en ulykke/skade, nu koster 9.150 hvis du alene skal have vurderet méngrad. Skal du også have vurderet din erhvervsevne, så koster det i dag 24.690,-. Et kig tilbage i tiden viser at stigningen særligt de seneste 3-5 år har været markant. Gebyret er nu så højt, at flere forsikringsselskaber ikke vil betale det, og det kan derfor være op til den skadelidte at finde pengene. Vi har længe interesseret os for, hvad man mon får for pengene. En rapport fra Statsrevisorerne løfter måske lidt af sløret. Rapporten er vedhæftet dette opslag nederst. På side 2, under punktet bemærkning, fremgår: "Således er de gennemsnitlige lønudgifter pr. arbejdsskadesag steget fra ca. 1.400 kr. i 2013 til ca. 2.700 kr. i 2018." Ifølge AES selv, har de altså personaleudgifter for 2.700 kr, forbundet med hver enkelt sag. Vi er med på at der alene refereres til arbejdsskadesager, og at der findes flere andre typer af sager, men... Gebyret for at få vurderet en sag er minimum 9.150 kr: 9.150 - personaleudgifter på 2.700 kr. = 6.450 kr. Eller endnu værre - for en sag om erhvervsevnetab: 24.690 - personaleudgifter på 2.700 kr. = 21.990 kr. Vi forstår ganske enkelt ikke hvorfor gebyret skal være så højt. Hvor bliver pengene af??? AES forklarer at de blot får dækket deres sagsomkostninger med de gebyrer de har fastsat. Men der er umiddelbart noget der ikke stemmer. AES er heller ikke noget der kun lige løber rundt. De kom eksempelvis ud med et årsresultat i 2017, på 65 millioner! Og en anden "lille" ting. 2.700 er lønudgiften pr. sag. Sagerne vurderes af speciallæger, som vi tænker får en ganske fornuftigt timeløn. Det giver ikke umiddelbart mange timers reelt arbejde, i forhold til at vurdere en sag. Vores estimat er under en dags arbejde... Hvorfor så de lange sagsbehandlingstider, hvis der reelt set ikke bruges mere end hvad der svarer til en dags arbejde? AES mener selv, at det er på grund af de eksterne aktører. Det vil altså sige, at fordi alle de andre ikke er lige så hurtige som AES kunne ønske sig, så bliver sagsbehandlingstiderne væsentligt forlængede. Vi runder af med endnu et udsnit af rapporten, og håber I vil undre jer sammen med os. "Rigsrevisionens gennemgang af 2 stikprøver på hver 100 sager fra AES’ registre viser, at en erhvervssygdomssag i gennemsnit afventer information fra eksterne aktører i ca. 67 % af sagsbehandlingstiden, hvilket svarer til en gennemsnitlig ekstern liggetid på 3,6 måneder. Gennemgangen viser også, at en arbejdsulykkesag afventer information fra eksterne aktører i ca. 60 % af sagsbehandlingstiden, hvilket svarer til en gennemsnitlig ekstern liggetid på 6,2 måneder. " Hvordan det harmonerer med de talrige sager I sender til os, med sagsbehandlingstider på langt over to år, og i flere tilfælde mere end 5 år, kan vi ganske enkelt ikke forklare - endnu. Men vi skal nok arbejde videre indtil vi finder svaret. Må gerne deles. https://www.ft.dk/~/media/sites/stat...TNE82D-cLhuKeE November 2019 — 4/2019 Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger Sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager Hilsen Peter :confused: |
Arbejdsskader gælder også på hjemmearbejdspladsen
phhmw
Når og hvis det drejer sig om arbejdsskade, skal den enkelte ikke tro, men vide. Kun AES https://www.aes.dk og ingen andre, kan og må vurdere, hvad der er en arbejdsskade. Forsikringen er en del af din løn og kan sikre din økonomiske og sociale fremtid. En arbejdsskade er juristeri og kræver dokumentation etc. Du skal selv være aktiv i at sætte dig ind i regler og fremgangsmåde. https://www.kommunen.dk/artikel/arbe...ewsletter&nb=1 Med millioner af danskere på hjemmearbejde er grænsen mellem arbejdsplads og hjem udvisket. Men reglerne for arbejdsskader er klare. Det offentlige Danmark er blevet sendt hjem. De fleste med en arbejdscomputer under armen og med ordre om at stå til rådighed – at udføre det arbejde, som kan lade sig gøre på afstand. Men bare fordi medarbejderne sidder hjemme i sofaen med en kop te og benene oppe, betyder det ikke, at arbejdsmiljøloven er sat ud af kraft. Den gælder nemlig også ved distancearbejde, så det er stadig arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at arbejdsforholdene er i orden, skriver BFA, Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration på deres hjemmeside. Men hvad nu, hvis medarbejderen får en arbejdsskade, mens han eller hun arbejder hjemme. Er det så overhovedet en arbejdsskade? Arbejdsskadeloven § 4 Alt arbejde for arbejdsgiveren er omfattet af arbejdsskadesikringen. Det gælder arbejde i dennes virksomhed, erhvervsmæssigt eller ej, og i arbejdsgiverens personlige husholdning samt udførelse af privat tjeneste for arbejdsgiveren og dennes familie. Hilsen Peter (y) |
En psykisk skade kan anerkendes som en arbejdsskade efter de samme regler som fysisk
https://ast.dk/arbejdsskader/artikle...n-fysisk-skade
En psykisk skade kan anerkendes som en arbejdsskade efter de samme regler som en fysisk skade. Arbejdsskadelovens § 6, som handler om ulykker, er ændret pr. 1. januar 2020. Denne artikel handler om praksis for skader, som er sket før den 1. januar 2020. Ankestyrelsen forventer, at kunne offentliggøre en principmeddelelse om praksis efter lovændringen inden udgangen af 2020. Af specialkonsulent Charlotte Siig Niclasen Eksempler på psykiske arbejdsskader En psykisk skade kan opstå efter en hændelse, som har medført en psykisk belastning. Det kan for eksempel være efter, at en ansat på et bosted har været udsat for et voldsomt verbalt overfald, som ikke har medført fysiske skader. En psykisk skade kan for eksempel også opstå efter et voldsomt trafikuheld eller efter et fald fra stor højde, hvor skadelidte frygtede for sit liv. Dokumentationskravet for psykiske ulykker er det samme som for fysiske ulykker. Det betyder, at det er skadelidte, der skal bevise, at arbejdsskadelovens betingelser for anerkendelse er opfyldt. Betingelserne for at anerkende en psykisk skade som en arbejdsskade En psykisk skade kan anerkendes som en arbejdsskade, hvis: arbejdsskadelovens personskadebegreb er opfyldt der har været tale om en kvalificeret hændelse/påvirkning der er sammenhæng mellem hændelsen og personskaden. Det er de samme betingelser, som skal være opfyldt for, at en fysisk skade kan anerkendes som en arbejdsskade. Personskadebegrebet er opfyldt Ved skader, der er sket før den 1. januar 2020, er der tale om en personskade i arbejdsskadelovens forstand, når: der er tale om vedvarende gener, eller der har været forbigående gener, men de var forbigående, fordi skadelidte har fået behandling. Når der er tale om psykiske skader, vil behandlingen typisk ske i form af psykolog-, psykiatri-behandlinger eller medicinsk behandling. Hvis generne også ville forsvinde uden behandlingerne, så er personskadebegrebet ikke opfyldt. Det er en lægefaglig vurdering, om behandlingen er årsagen til, at generne er forsvundet, eller om generne ville være forsvundet, selvom behandlingerne ikke havde fundet sted. En forværring af forudbestående gener – det vil sige en forværring af fysiske eller psykiske gener, som skadelidte havde før hændelsen - kan også være en personskade i arbejdsskadelovens forstand. I disse sager vurderer vi på samme måde, om personskadebegrebet er opfyldt, og i vores afgørelse præciserer vi, hvad den anerkendte forværring er. En kvalificeret hændelse eller påvirkning Skadelidte skal have været ude for en kvalificeret hændelse eller påvirkning, som har medført en relevant psykisk belastning. Når vi vurderer dette, inddrager vi: om hændelsen var voldsom eller udramatisk om der var tale om en overfusning eller en trussel om den, der fremsatte truslen, var kendt for at gøre alvor af sine trusler om truslen blev fremsat ved en direkte eller en indirekte konfrontation om forløbet var kaotisk eller kontrolleret om der var en procedure eller en bestemt rutine for håndtering af hændelsens efterforløb. Altså om der er handleplan for, hvordan man efterfølgende internt forholder sig til for eksempel et overfald. Det kan være, at man altid politianmelder, får supervision eller andet. situationens varighed om der var opbakning fra kollegaer, eller om den skadelidte var alene om der efterfølgende var opbakning fra ledelsen og/eller kollegaer om skadelidte var nødt til at håndtere hændelsen eller påvirkningen alene, eller om der var mulighed for at tilkalde hjælp En psykisk skade kan også anerkendes som følge af for eksempel et trafikuheld eller et fald, når der sker en ekstraordinær psykisk belastning ved hændelsen. Det betyder, at det skal være en hændelse, hvor skadelidte frygter for sit liv, eller hvor hændelsen kan få fatale følger for skadelidte. Det kan for eksempel være at skulle leve med, at man har forvoldt alvorlig skade på andre. Årsagssammenhæng mellem hændelse eller påvirkning og personskade Vi vurderer, hvad der er den mest sandsynlige årsag til personskaden. Det betyder, at vi altid laver en vurdering af oplysningerne i hver enkelt sag. Vi laver en afvejning af, hvad der taler for, og hvad der taler imod årsagssammenhæng mellem personskaden og hændelsen eller påvirkningen. Når vi vurderer, hvad der er den mest sandsynlige årsag til personskaden, inddrager vi blandt andet: Hændelsens eller påvirkningens karakter Tidsmæssig sammenhæng med de opståede psykiske gener Kontakt til læge eller anden behandler – og hvor hurtigt efter hændelsen eller påvirkningen, der blev taget kontakt til egen læge, og hvor ofte Forudbestående gener - hvornår og hvilket omfang de havde. Hvis der var forudbestående gener, var det lige op til hændelsen eller 5 år tidligere? Var det for eksempel lidt stress i forbindelse med arbejdet eller var det decideret psykisk sygdom med indlæggelse, medicinsk behandling mm. Genernes udvikling efter hændelsen/påvirkningen. Ved denne vurdering inddrager vi lægefaglig viden efter behov. Hilsen Peter (y) |
FOA: Husk at anmelde coronasmitte som arbejdsskade
phhmw
Husk, at hvad der er en arbejdsskade, kan og må ikke være, hverken naboen, arbejdsgiver eller Kloge-Åger, men kun udelukkende juristerne ved AES der kan afgøre, hvad der er en arbejdsskade. https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...brev&utm_term= De ansatte, der til dagligt er tættest på coronapatienter, lever med stor risiko for selv at blive smittet. Derfor opfordrer FOA nu til, at de anmelder sygdommen som en arbejdsskade, hvis de selv bliver ramt af den nye virus. Hvis du arbejder med patienter, der er ramt af coronavirus, og du selv bliver smittet, skal du ikke tøve med at anmelde det som en mulig arbejdsskade. Det er budskabet i den opfordring, som FOA og en række andre fagforbund nu stiler til de medlemmer, der er allertættest på sygdommen. ”Vi ønsker ikke at piske en stemning op. Men det er vigtigt, at vi giver de pågældende den tryghed, der ligger i, at de kan anmelde corona som en arbejdsskade og derigennem få en eventuel erstatning.Det er kun rimeligt,” siger Mona Striib til de sosu-ansatte, portører, rengøringsfolk og andre FOA-medlemmer – herunder også elever – der er en del af ’højrisikogruppen’. phhmw En ret og pligt til at anmelde formodede arbejdsskader, er en del af din løn, som kan have stor betydning for dit fremtidige sociale og økonomiske liv. Hilsen Peter (y) |
Sundhedspersonale skal ikke bevise at coronasmitte er sket på arbejdet
phhmw
Vi husker, at en arbejdsskade er en særdeles vanskelig juridisk sag, hvor arbejdstageren skal vide og tro i kirken eller moskeen. Kun juristerne ved AES har viden og retten til at vurdere, hvad der er en arbejdsskade. En arbejdsskade er en juridisk sag, hvor du skal forstå, at det drejer sig om din fremtidige økonomiske og sociale fremtid. En vunden arbejdsskadeerstatning er en del af din løn, som arbejdstagere har kæmpet for gennem de sidste generationer, ej købt i Netto eller er dumpet ned fra himlen. Derfor kend spillets regler. https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...brev&utm_term= Efter længere tids kritik har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring nu meldt ud, at sundhedspersonale ikke skal påvise en konkret smittekilde, hvis de anmelder coronavirus som en arbejdsskade. Hvis man som sundhedspersonale har været smittet med coronavirus og har anmeldt det som en arbejdsskade, skal man ikke påvise en konkret smittekilde. Det skal bare kunne sandsynliggøres, at man er blevet smittet på arbejdet. Hvis man har borgernær kontakt og dermed er udsat for en særlig risiko, er det normalt tilstrækkeligt til, at man kan sandsynliggøre, at smitten er sket der. Det skriver Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i en pressemeddelelse. AES Pressemeddelelse. https://aes.dk/da/Presse-og-nyheder/...l_COVID19.aspx Sundhedspersonale skal ikke bevise, at konkret smitte med COVID-19 er sket på arbejdet Smitte med COVID-19 kan efter en konkret vurdering anerkendes som arbejdsskade. Det gælder f.eks. hvis det kan sandsynliggøres, at man har et arbejde, hvor man er udsat for risiko for smitte. Flere fagforeninger har i løbet af de seneste uger efterlyst klare retningslinjer for, hvornår man kan få erstatning for COVID-19 som arbejdsskade. Samtidig kritiseres det, at f.eks. sundhedspersonale skal kunne bevise, at der er sket en konkret smitte på arbejdet, for at sagen kan anerkendes. Hvis man er sundhedspersonale, der arbejder med COVID-19, er man ikke pålagt at påvise en konkret smittekilde. Det skal kunne sandsynliggøres, at smitten er sket på arbejdet. Hvis man er udsat for en risiko i sit arbejde, er det normalt tilstrækkeligt til, at man kan sandsynliggøre, at smitten er sket der. Sundhedspersonale skal således ikke påvise en konkret smittekilde. Det gælder læger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, portører og rengøringspersonale. Det gælder også andre faggrupper, der har tæt borgerkontakt, der medfører risiko for smitte. I alle tilfælde er det en konkret vurdering, om sygdommen vil kunne anerkendes som en arbejdsskade, og diagnosen COVID-19 skal være stillet. I AES er vi vores rolle og ansvar som myndighed meget bevidst i denne tid, hvor både sundhedspersonale og andre med tæt borgerkontakt gør en kæmpe indsats og løber en risiko for at passe på os andre. Fakta AES har endnu ikke afgjort sager om COVID-19 AES har indtil nu modtaget omkring 20 anmeldelser af forskellige sager relateret til COVID-19 – dels sager om smitte med sygdommen, dels f.eks. sager om allergi som følge af brug af værnemidler. Antallet af sager kan vokse hurtigt. Alle sager om COVID-19 behandles af en gruppe af erfarne sagsbehandlere For mere information kontakt presserådgiver Christian Mortensen 20 56 87 02 Hilsen Peter (y) |
Elmer: COVID-19 som arbejdsskade: Der kan være behov for en særordning
Bør læses.
https://elmer-adv.dk/nyheder/covid-19-som-arbejdsskade/ Vi foreslår, at COVID-19 kan anerkendes som en arbejdsskade, medmindre overvejende sandsynlighed taler imod. Forslaget er med andre ord, at der skal gælde omvendt bevisbyrde. Det vil vi nedenfor nærmere redegøre for. Der er behov for klarhed om retstilstanden Hilsen Peter (y):confused: |
Kendt advokat advarer: Trods sygdom og død vil covid-19 ikke blive anerkendt som as
Kendt advokat advarer: Trods sygdom og død vil covid-19 ikke blive anerkendt som arbejdsskade
https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/...m-arbejdsskade Langt de fleste vil ikke kunne få anerkendt covid-19 som en arbejdsskade, selvom de er blevet smittet på arbejdet. Det ændrer Arbejdstilsynets nye vejledning om coronasygdom som arbejdsskade ikke på, mener flere arbejdskadeadvokater. De ønsker derfor, at der indføres omvendt bevisbyrde i den slags sager. phhmw Vi skal huske, at en Vejledning er ikke juridisk bindende. http://www.k10.dk/showthread.php?t=15990 Hilsen Peter :confused: |
Jeg råber det een gang til.............
.... hvis du er involveret i en arbejdsskade og du skriftligt har modtaget en anderkendelse fra AES, om at de accepterer og påbegynder din sag, som en arbejdsskade må du ikke bare læne dig tilbage og tro en sådan sag køre rutinemæssigt til din fordel.
Mange juridiske kneb, lovlige som ulovlige, ligger klar til brug for at skade din sag En sag hvor du kæmper for din fremtidige økonomiske og sociale fremtid. Trods din situation, med alvorlige psykiske eller fysiske skader, SKAL du og din familie, venner være din egen advokat og forstå alt, hvad der sker i din sag. At få hjælp fra advokat og/eller fagforening er ikke nødvendigvis garanti for at din sag køre, som den burde. Valget er dit. Venligst læs denne standardsag, hvor kommunale embedsmænd gør sig ufordelagtig bemærket med deres private holdninger og forsøg på ulovlig og amoralsk adfærd over en ansat . INTET må komme bag dig. Ikke alle der smiler til dig, vil dig det godt. Den første beslutning du og din famile/venner skal træffe er: DU/I skal forstå alt, hvad der findes på skrift gennem en løbende aktindsigt ved alle: Læger. Speciallæger. AES Fysioterapien (alle du er behandlet af) Kommunen. Hospitaler. Den første skadeanmeldelse Og alle andre du har være i kontakt med. Alle, betyder 100% alle. Aktindsigt http://www.k10.dk/showthread.php?t=37741 Du vil fortryde bitterligt, hvis først du begynder at søge aktindsigt i afslutningen af din arbejdsskadesag. Facebook af en politiker og socialrådgiver med stor indsigt. https://www.facebook.com/mogens.reru...76794022336476 Ny positiv udvikling i en bizar sag fra virkeligheden Jeg har skrevet om sagen tidligere, men nu er der sket noget positivt, fordi administrationen ikke fik held med deres hensigt – nemlig at tryne en tidligere ansat. En ansat underviser i slut 30’erne med en stor børneflok kommer alvorligt til skade. En jævnaldrende ægtefælle og en af børnene får desværre alvorlige helbredsproblemer samtidig. Hændelse Den ansatte kommer alvorligt til skade i arbejdstiden den 7. nov. 2017. Den 23. august 2019 afgør Arbejdsmarkedets Erhversvssikring (AES), at der er tale om et erhvervsevnetab på 75 %, og pgl. tilkendes en løbende erstatning på ca. kr. 25.000 mdl. Haderslev kommune klager som arbejdsgiver over AES’s afgørelse. Haderslev har under den juridiske chef en ”Forsikringsafdeling”, hvor man trods ikke så få ansatte jurister alligevel indkøber en københavneradvokat med speciale i arbejdsskader - angives til at være for en udgift på kr. 20.000 – til at anke til AES. Det undrer mig såre, at man gør det, for arbejdsgiver kan ikke anke over størrelsen af en erstatning, men alene over, om der har været tale om arbejdsskade eller ej. Forsikringsselskabet anerkender ikke, at der er tale om en varig arbejdsskade og klager til AES på såkaldt ulovsbestemt grundlag. Derefter ophører udbetaling af skadeserstatning (iflg. reglerne). Ikke nok med det men Sygdagpengeafdelingen stopper sygedp., fordi nu er det juridisk ikke længere tale om en arbejdsskade, og man mener at pgl, fuldstændig absurd bare kan gå ud at arbejde – det er en følge af de ulovligt vedtagne besparelser af 15. august 2019, hvor man forsøger alt for at spare - også efter min mening ved at begå åbenlyse ulovligheder. Sygedagpengestop http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop Jeg ansøger derfor om førtidspension på det foreliggende grundlag, for så kan man ikke stoppe sygedp. uden videre. Da tingene flyder på Jobcentret – det er til pgl’s fordel i denne situation – så sker der ikke yderligere. AES beslutter den 29. april 2020 at man ikke vil genoptage afgørelsen på ulovsbestemt grundlag, men den beslutning kan ankes inden for 4 uger. Angående advokatfirmaet. Jeg skal tillade mig at mene, at man i administrationen en anden gang finder mere begavede måder at smide 20.000 kr ud af vinduet på. Tilskadekommende kan forholdsvis let afvise alt, hvad forsikringsselskabet kom med – hvilket nu har vist sig at være en rigtig opfattelse - fordi de har ”fisket” efter argumenter store som små, i håb om at AES vil godkende noget af det. Hvad så nu?? Som sagt kan administrationen anke afgørelsen, og jeg har i den forbindelse meddelt juridisk chef, at inden man gør det, så vil jeg have sagen i byrådet som et medlemsinitiativ. Baggrunden er følgende: En evt. anke kan kun have til hensigt at forhale en udbetaling, hvilket vil påføre yderligere morarente på 8 %. Kommunen har ingen argumenter tilbage, og kan kun anke - hvorvidt det reelt som påvist 2 gange er tale om en arbejdsskadesag, og ikke beløbets størrelse. Reelt påviser denne sag, at det i sidste ende forsikringsmæssigt kan være farligt i fremtiden at få arbejde ved Haderslev Kommune. Yderligere udsættelse er det samme som også at sige: Vi er p….ligeglade med vores medarbejdere, og gør gladeligt alt, hvad vi kan for at skyde dem i sænk, såfremt de kommer til skade – alene for at undgå at betale hvad vi skal. 2. maj 2020 Mogens Rerup Hilsen Peter :evil:(y) Bilag. AES, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ( Tidligere Arbejdsskadestyrelsen ) https://aes.dk Domme og retspraksis. https://www.k10.dk/showthread.php?t=26515 Stoler du på uvildige afgørelser? https://www.k10.dk/showthread.php?t=31037 Folketingets Ombudsmand vs Arbejdsskader. https://www.google.dk/search?client=...4dUDCAo&uact=5 PS Naturligvis kan ikke alle, finde de store ressourcer, som kræves af en arbejdsskade, men......... .... der findes mange som kan og vil hjælpe dig, men det kræver at de mange har kendskab til din tvivlsspørgsmål. Derfor brug Facebook eller bedre k10 på een tråd. Hold pinlig orden i alle dine aktindsigter, du bliver overrasket over de mange modtagne akter. Hold din arbejdsskade og din kommunale sag adskilt, fordi de har intet med hinanden at gøre. (Næsten) |
Hvis du mener, at din sag skal prioriteres og andre spørgsmål
Jeg har ventet rigtig længe, og det er meget belastende for mig – kan min sag ikke prioriteres?
Da vi i øjeblikket har flere sager, end vi kan nå at behandle, prioriterer vi først de sager, der haster særligt på grund af helbredsmæssige eller økonomiske forhold. Hvis du mener, at din sag skal prioriteres, skal du sende information herom til os. Der skal således være dokumentation for, at netop din sag skal prioriteres foran andre, der har ventet lige så længe. https://aes.dk/da/Arbejdsskader/FAQ.aspx FAQ (Ofte stillede spørgsmål) Her på siden er de spørgsmål, vi oftest bliver stillet i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Du finder de enkelte spørgsmål ved at bruge kategorierne herunder. Her har vi samlet en række nyttige vejledninger: Vejledning - Læs dokumenter i e-boks (PDF) Vejledning - Udfyld en klage digitalt i e-Boks (PDF) Vejledning: Send digital post til AES (PDF) Arbejdsulykker – generel information (PDF) Erhvervssygdomme – generel information (PDF) Behandling af personoplysninger Spørgsmål om arbejdsskader Spørgsmål om sagsbehandlingen og afgørelsen Får jeg mine originale dokumenter retur Hvor er min arbejdsskadesag, hvis jeg ikke kan finde den i Se Sag? Min skade er sket for mere end et år siden, er det for sent at anmelde? Skal jeg anmelde vold eller overfald på arbejdspladsen til politiet, for at jeg kan få erstatning efter arbejdsskadesikringsloven? Hvad gør jeg, hvis min arbejdsgiver ikke anmelder? Jeg har ventet rigtig længe, og det er meget belastende for mig – kan min sag ikke prioriteres? Hvorfor tager det så lang tid at få en afgørelse om tab af erhvervsevne? Hvad betyder det, at min skade er stabil? Jeg har fået et brev, hvor der står, at jeg først vil få en afgørelse til næste år. Kan det virkelig passe? Jeg er blevet opereret. Har det betydning for, hvornår jeg får en afgørelse? Hvorfor får jeg ikke noget at vide om, at min skade er anerkendt? Der er revision i min sag, hvad betyder det? Hvad sker der, hvis min arbejdsgivers forsikringsselskab klager? Kan jeg få hjælp af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til at blive afklaret i kommunen? Spørgsmål om erstatning og dækning af behandlingsudgifter Spørgsmål om e-Boks Hilsen Peter (y) |
En tilfældig arbejdsskade, mit råd på Facebook
Kære du XXXXX XXXX XXXX
ØV med dine skader og situation. Det er NU du skal kæmpe for din fremtidige sociale og økonomiske fremtid. Det er ikke om 1 eller 2 år du skal stille spørgsmål og have svar, det er nu i disse timer du skal begynde at forstå “spillets regler” Fremover skal al kommunikation med kommunen, AES og Ankestyrelsen foregå skriftligt. Adskil din sag med kommunen og din arbejdsskadesag. De har intet med hinanden at gøre. Køb 2 A4 mapper, kommunen og AES og hold pinlig orden i alle dine dokumenter, der kommer flere end du forventer. Du skal vide og forstå ALT, hvad andre skriver om dig. Ingen kan køre sin socialsag og arbejdsskadesag, uden at have fuld 100% aktindsigt i alt, kommunen, AES, Ankestyrelsen, hospitaler, politi, fysioterapien etc. Uanset om din fagforening kommer med ind i sagen og vil støtte dig, skal du selv have styr på dine sager, kommunen og AES. Derfor skal du allerede NU søge om aktindsigt ved alle, derefter løbende aktindsigt ved kommunen, som du skal betragte som din juridisk modstander, med modsatrettet interesser: http://www.k10.dk/showthread.php?t=37741 Arbejdsskade, viden om: https://www.k10.dk/showthread.php?t=28956 SPØRGSMÅL: Har du en skriftlig anderkendelse fra AES at de har accepteret din sag, som en arbejdsskade? Hvis ikke du har det, har du ikke en arbejdsskadesag kørende ved AES. Hvem har indgivet anmeldelsen til AES om din arbejdsskade? Har du kopi af politiets rapporter? Har modparten skriftligt anderkendt sig skylden for hændelsen? SYGEDAGPENGESTOP skal du kende til og forstå, herunder de 7 forlængelsemuligheder: https://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop HOSPITALSOPHOLD her skal du før udskrivning have en GOP, Genoptræningsplan i hånden før udskrivning, ( Lovbunden) hvor lægerne skal bestemme hvilket niveau du skal optrænes efter. GOP, Genoptræningsplan som er gyldig og vederlagsfri for dig indtil du bliver afskrevet - færdigbehandlet fra hospitalet. Efterfølgende overgår du til normale regler om optræning, 40/60 % hvor patienten normalt selv skal betale de 60% af regningen. Bekendtgørelse, som vægter som loven. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/1088 Vejledning. https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2014/9759 Viden om genoptræning https://www.k10.dk/showthread.php?t=15813 Jeg vil ønske dig al mulig held og lykke med din situation. Husk det er NU du skal finde ressourcer til at kende “Spillets regler” Det er NU du skal tænke som en jurist, uden følelser. Uanset, hvad skal du altid kræve skriftlige afgørelser med ankevejledning. Hvis du anker/klager over en afgørelse som du ikke er enig i, skal du anke senest 28 dage efter modtagelsen af en skriftlig afgørelse. Med venlig hilsen 2 x arbejdsskader, førtidspension som 49 årig. Hilsen Peter (y) Sagen drejer sig om en cyklist der bliver kørt ned med alvorlige benskader, operation på vej på cykel, fra arbejdssted til borger i sin egenskab af SOSU-ssistent. |
De første ti sager om corona-arbejdsskader er anerkendt
https://www.dr.dk/nyheder/indland/de...r-er-anerkendt
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har afgjort 18 af de 565 sager, hvor Covid-19 er meldt som en arbejdsskade. Ti af sagerne er blevet anerkendt, mens de resterende otte er blevet afvist. I alle de anerkendte sager har en person fået sygdommen Covid-19 efter at have været udsat for smitte i forbindelse med arbejde. De otte afviste sager handler ikke om diagnosen Covid-19, men om andet, som kan relateres til coronapandemien. AES. https://aes.dk/da/Presse-og-nyheder/...visninger.aspx phhmw Nu bliver det spændende at følge, hvordan sagsbehandlingen forløber. Nu bliver det spændende om disse patienter bliver raskmeldt af Jobcentrene i forhold til Sygedagpengeloven, som andre syge borgere. Hilsen Peter :confused: |
Topadvokat om corona-arbejdsskader: Nye tal ændrer intet
https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/...ewsletter&nb=1
10 ud af 10 personer, der har fået deres sag behandlet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, har indtil videre fået anerkendt covid-19 som en arbejdsskade. Det beroliger dog ikke advokat Mads Pramming, der stadig mener, at langt størstedelen af danskere på arbejdsmarkedet vil blive afvist. Hilsen Peter :confused: |
Vestre Landsret underkender Ankestyrelsen i sag om varigt mén
""Dommen er efter vores opfattelse af stor betydning i forhold til de ofte forekommende diskussioner om årsagssammenhæng og bevisbyrde, når den skadelidte har en forudbestående disposition; herunder udtrykt som ”sårbarhedprincippet” eller at ”tage skadelidte som denne er.”, hvilket ofte viser sig i sager med ”degenerative forandringer.”"
https://elmer-adv.dk/nyheder/vestre-...om-varigt-men/ Ankestyrelsens afgørelse Ankestyrelsen havde i sin afgørelse lagt vægt på at, ”… langt den overvejende del af dine lænderygggener med overvejende sandsynlighed er en følge af dine forudbestående lænderyggener …” og i en senere afgørelse uddybende anført, at de samlede ryggener, der blev takseret til 8% ” med overvejende sandsynlighed ikke kan tilskrives arbejdsskaden, men derimod […] aldersbetingede degenerative forandringer, […] der har udviklet sig uafhængigt af arbejdsskaden.” og at disse degenerative forandringer ”ud fra en lægelig vurdering udgør […] skønsmæssigt ¾ af [de] samlede lænderyggener.” Derudover lagde Ankestyrelsen vægt på, at den skadelidte efter en tidligere indtrådt arbejdsskade nogle år før, havde fået tilkendt 8% varigt mén for dels nakkegener og dels lænderyggener, og at dette måtte indebære at han allerede var blevet kompenseret med 4% for lænderyggener, uanset at disse tidligere konstaterede og kompenserede lænderyggener ifølge skadeldite var forsvundet, og at han ikke havde haft lænderyggener i flere år før den aktuelle tilskadekomst. Retssagen og spørgsmål til Retslægerådet Teknisk Landsforbund anlagde herefter sag an mod Ankestyrelsen, og der blev stillet spørgsmål til Retslægerådet, som bla. svarede, at ”lænderygsmerteme […] stammer fra hændelsen […] samt sagsøgers degenerative forandringer.” Det fremgik endvidere af Retslægerådets svar, at Retslægerådet havde henvist, til at egen læge i journalnotat 2 måneder efter ulykken havde anført, at skadelidte havde ”været hos kiropraktor talrige gange gennem det sidste halve år.” Denne oplysning var imidlertid forkert. Skadelidte havde ikke været til kiropraktor i de seneste år før skaden. Afgørelsen Byretten frifandt Ankestyrelsen. Landsretten omgjorde byrettens afgørelse og vurderede, at Ankestyrelsen ikke havde været ”berettiget til som sket at nedsætte méngraden som følge af forudbestående ryggener.”, men fandt dog, at méngodtgørelsen skulle nedsættes med den procentsats, som skadelidte efter den tidligere arbejdsskade var kompenseret med, uanset om ”generne har været ophørt i en længere periode.” Størrelsen af disse ved en tidligere anerkendt arbejdsskade opståede lænderyggener — der indgik i en tidligere samlet afgørelse på 8% for såvel nakke- som lænderyggener — vurderede Landsretten ”efter begrundelsen i afgørelsen” måtte udgøre 3%, og dermed skulle Ankestyrelsen anerkende at de resterende 5% skulle henføres til arbejdsskaden. På trods af at skadelidte måtte ophøre med at arbejde en periode efter skaden, har han fået afslag på erhvervsevnetabserstatning, ligeledes med henvisning til, at langt den overvejende del af ryggener skyldes degenerative forandringer, hvorfor der i mellemtiden også er anlagt retssag herom. Denne retssag — hvis hovedforhandling er berammet til december 2020 — forventes efter den netop afsagte dom at blive ændret Kommentar Dommen er efter vores opfattelse af stor betydning i forhold til de ofte forekommende diskussioner om årsagssammenhæng og bevisbyrde, når den skadelidte har en forudbestående disposition; herunder udtrykt som ”sårbarhedprincippet” eller at ”tage skadelidte som denne er.”, hvilket ofte viser sig i sager med ”degenerative forandringer.” Det er således vores opfattelse, at et udsagn fra Retslægerådet som i nærværende sag: ”lænderygsmerteme stammer fra hændelsen samt sagsøgers degenerative forandringer.” må forstås som udtryk for en kombination af årsager, og ikke kan bruges som bevis for, at generne/ménet skyldes andet end hændelsen. Det er vores opfattelse, at der i sådanne tilfælde skal ske kompensation, medmindre det sandsynliggøres, at lænderygsmerterne ville være opstået uafhængigt af skaden. DOMME Byretten https://elmer-adv.dk/wp-content/uplo...onymiseret.pdf Landsretten https://elmer-adv.dk/wp-content/uplo...onymiseret.pdf THI KENDES FOR RET: Ankestyrelsen skal anerkende, at appellanten er berettiget til godtgørelse for va- rigt mén svarende til 5 % i anledning af arbejdsskaden den 20. januar 2012. I sagsomkostninger for begge retter skal Ankestyrelsen inden 14 dage betale 58.500 kr. til Teknisk Landsforbund som mandatar for appellanten Beløbet for- rentes efter rentelovens § 8 a. Hilsen Peter (y) |
Allan har taget kampen op mod systemet 25 gange - og vundet hver gang
https://www.tv2nord.dk/aalborg/allan...1YJNa__deI4c3w
Allan Krogh fra Storvorde har ikke tal på, hvor mange timer han har brugt, på at kæmpe mod sit forsikringsselskab og abejdsskadesystemet. Og desværre heller ikke på, hvor mange fejl i sagsbehandlingen han har fundet. - Jeg synes, det er skræmmende, at jeg skal sidde og finde de fejl. Men jeg har gennemgået alle detaljer i min sag, og hvis jeg har følt mig snydt, så har jeg stillet spørgsmålstegn ved, om deres afgørelser har været rigtige, fortæller Allan Krogh Allan Kroghs egen beregning viser, at hans stædige kamp har givet ham mere end en million kroner i "ekstra" erstatning. Penge han altså havde krav på fra begyndelsen, men som han i første omgang ikke fik tilkendt: - Han vil virkelig undersøge enhver detalje i en sag til bunds, for at være sikker på, at han har det rigtige resultat. Allan er mere interesseret i at få retfærdighed end kroner og ører, fortæller Marianne Fruensgaard. - Han har helt klart en sag. Og de synspunkter og klager han har fremført, er fuldstændig valide, siger hun videre. phhmw Læs og bliv klogere og træf en beslutning om du vil søge aktindsigt i alt og kæmpe imod fejl. Såre simpelt. Hilsen Peter (y) |
En tilfældig arbejdsskade, Ankestyrelsen stævnes
Jeg har arbejdet for Xxxxxxx kommune. I 2016 fik jeg arbejdsskade (bid). Fik anerkendt hos AES til 5 % men.
Jeg ankede og sagen blev sendt genvurdering hos AES. Her hævede de men graden til 18 %. Xxxxxxx kommunes eget forsikringsselskab ankede afgørelse både anerkendelsen og mengraden. Ankestyrelsen stadfæstede AES afgørelsen d 1 maj i år. Jeg har nu fået at vide at Xxxxxxxx kommunes eget forsikringsselskab vil stævne ankestyrelsen da de ikke mener det er den rette afgørelse. Nu kommer mit spørgsmål. Jeg har ikke modtage den erstatning jeg er beriget endnu. Kan de tilbageholde erstatningen til stævningen er ovre? Der kan jo let gå et par år. Vi snakker små 100.000 kr plus renter. Jeg har min fagforening på sagen. Jeg er bare nysgerrig efter at høre jeres bud. Du bør tage kontakt til en advokat, som kan vejlede dig. min fagforening har jurister/advokater der kommer til at tage sig af det. Jeg er bare nysgerrig efter andres erfaringer. Så få en snak med dem. Jeg tænker, at fordi sagen er stævnet, og derfor ikke afgjort. At du ikke skal forvente at få noget udbetalt, før retssagen er afsluttet. jojo du kan tro jeg skal tale med dem. Peter Hansen Sagen er afgjort ved Ankestyrelsen. Ankesagen er afsluttet. Hvad forsikringsselskaber efterfølgende stævner er din sag uvedkommende. Ankestyrelsen taber en del stævninger efterfølgende, som er dig uvedkommende: Du er jo ikke part i en efterfølgende stævning og har ikke opsætende virkning på din afgørelse https://www.k10.dk/showthread.php?t=31037 Med venlig hilsen Ankestyrelsen, bekymring over der afgørelser - K10 - Flexjob & Førtidspension Forfatter Peter Hansen nu forstår jeg ingenting. Kan du skære det ud i pap. 😊 Peter Hansen; Det er AST afgørelse, som stævnes. Dermed er det AST, som kører sagen for Anette i retten. Peter Hansen Du oplyser.: ""Ankestyrelsen stadfæstede AES afgørelsen d 1 maj i år. "" DIN sag er afsluttet. Efterfølgende stævner kommunens forsikringsselskab Ankestyrelsen, som i værste fald kan havne ved Højsteret om føje år. Min DIN sag er afsluttet, stadfæstet. Punktum. At kommunens forsikringsselskab stævner Ankestyrelser har du vel ikke modtaget noget på skrift om? Det er vel et forhold imellem kommunen og Ankestyrelsen? Med venlig hilsen Peter Hansen; Hvis AST taber sagen i retten - at dommen giver forsikringsselskabet medhold. Så får Anette ingen erstatning. For så er arbejdsskadesagen tabt. Peter Hansen https://www.ft.dk/samling/20051/spoe...NmZSvyWC-FHvTM Med venlig hilsen Peter Hansen Det hele er noget juristeri: https://www.ft.dk/samling/20061/almd...179/387157.pdf Med venlig hilsen Peter Hansen; "Forsikringsselskabet skal efter loven udbetale erstatningen inden fire uger efter Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. Det gælder dog ikke, hvis forsikringsselskabet anker afgørelsen." Dette gælder også, når sagen tages igennem domstolen. Peter Hansen En interessant uenighed, måske og muligvis. Patienter, borgere, skadeslidte, handicappedes numse vender altid bagud. ""Arbejdsskadestyrelsen har efter arbejdsskadelovgivningen mulighed for under vis- se omstændigheder at udbetale forskud på erstatning til tilskadekomne, hvis forsik- ringsselskabet anlægger sag ved domstolene og ikke vil udbetale den erstatning, der er fastsat i Arbejdsskadestyrelsen eller Ankestyrelsen. Det drejer sig om sager, hvor der ikke er tvivl om, at erstatningen vil blive tilkendt, også ved domstolene."" XXXXX. XXXXX XXXXX Håber du vender tilbage, med hvordan sagen udmunder, set med dine briller. Held og lykke med sagen. Med venlig hilsen 👍🤝😘 Hilsen Peter :confused: |
Arbejdsskade, behandling, betaling????
|
Arbejdsskade, tilfældig rådgivningseksempel fra virkeligheden
Kære du
Modparten har tilbudt dig behandling ved Quick Care. Quick Care https://www.quickcare.dk/borger/ Google om Quick Care, hvor du skal læse alle indslag. https://www.google.dk/search?client=...4dUDCAo&uact=5 Din modparts forsikringsselskab er naturligvis interesseret i at du bliver checket og vurderet, så forsikringsselskabet kan få så meget dokumentation for at det går dig GODT. Her kommer du på prøve, fordi alle medarbejderne der er meget POSITIVE og vil vurderer dig bedre end du er. Men det er DIG selv, som ved hvordan du har det. Jeg ser de også kan tilbyde optræning. Fysioterapi. Alle de råd jeg giver dig har 1ste prioritet, fordi du er i en juridisk kamp om din fremtidige økonomiske og sociale fremtid. Men ingen kan køre en social sag, uden fuld aktindsigt ved alle, hvor alle betyder alle, du har været i forbindelse med eller behandlet af. Men ingen kan køre en arbejdsskadesag ved AES uden aktindsigt. Punktum. Aktindsigt. http://www.k10.dk/showthread.php?t=37741 Du har 2 fronter.: Kommunen og din arbejdsskadesag, som intet har med hinanden at gøre. Derfor køb mindst 2 A4 mapper til alle de aktindsigter du modtager. Hold pinlig orden i begge mapper. Du modtager mere end du kan forestille dig. Al kommunikation foregår skriftligt med kommunen og AES https://www.aes.dk Hvordan gik det med påstanden fra fysioterapien, som meddelte dig at du havde ikke mere behov for videre behandling? Hvad mente lægerne om det? Husk at da du forlod hospitalet skulle du have en GOP Genoptræningsplan i hånden før udskrivning. Den GOP har du trænet efter i begyndelsen og her bestemmer du ikke selv hvor og hvem du behandles af. Behandling efter en GOP skal fortsætte vederlagsfri indtil du bliver AFSKREVET, færdigbehandlet af hospitalet. Det er vigtigt at forstå!!!!!!! Den fysioterapeut som påstod du var færdigbehandlet har du søgt aktindsigt ved denne????? Hvis ikke skal du omgående søge aktindsigt ved denne afdeling. Du skal vide og forstå ALT hvad andre skriver om dig. Punktum. Men hvilken efterbehandling, optræning modtager du nu? Er du ordineret smertestillende medicin? Hvordan har du det? Hvor langt kan du gå, uden ophold? Alt det går dit ophold ved Quick Care ud på, som DOKUMENTATION for forsikringsselskabet. De er jo interesseret i, at du kommer i arbejde så hurtigt som muligt og at få lavet en bedømmelse af dig ved Quick Care. Du er på sygedagpenge og reglerne for sygedagpengeSTOP skal du kende til fulde, herunder de 7 forlængelsemuligheder: Sygedagpengestop: http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop “"6) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade” Fra nu af oplyser du ikke mere på Facebook om din situation, fordi kommunen og forsikringsselskaber følger med og overvåger dig på Facebook. Må kommunen overvåge dig? Læs og forstå alvoren. https://www.k10.dk/showthread.php?t=34695 Kun DU ved, hvor dårligt eller godt det går med dig i hverdagen. Kommunen og forsikringsselskabet er dine juridiske modstandere, med modsatrettet interesser. Så var din mund, fordi ALT positivt du siger, vil blive noteret og brugt imod dig Mit råd: Tag imod tilbudet om vurdering og genoptræning ved Quick Care i en positiv ånd, men tænk dig om. Stol på dig selv, men ALDRIG kommunen og forsikringsselskabet. Sørg for at ALT hvad AES modtager fra kommunen, Quick Care, speciallæger, hospitaler er korrekt ellers skal du gøre indsigelser. Den kan kun ske ved at du har 100% fuld aktindsigt ved AES. Hvis du på et tidspunkt modtager en skriftlig afgørelse med sygedagpengeSTOP før din sag ved AES er afsluttet skal du klage/anke til kommunen omgående dog senest inden 28 dage på minuttet. Som nu har 4 uger til at genvurderer. Hvis kommunen fastholder deres afgørelse SKAL de fremsende din anke til Ankestyrelsen, som har lange sagsbehandlingstider Her søger du også aktindsigt for at kontrollere at kommunen har fremsendt alle og korrekte oplysninger. Ingen andre end dig, foretager denne kontrol. Arbejdsskade, viden om: https://www.k10.dk/showthread.php?t=28956 Det er vanskeligt at være alene om en arbejdsskade sag og en social sag med kommunen. Derfor vil jeg råde til, at du finder en du kan tale med om sagen og som vil bruge den tid, til at sætte sig ind i sagerne. Man tænker og taler kun om sin sag, hver anden dag, ellers bliver man tosset i hovedet. Brug ikke unødige ressourcer på, at tænke på erstatning, fordi sagerne ved kommunen og AES kan tage halve og hele år. Muligvis kan AES komme med en foreløbig afgørelse. Man må ikke være naiv, hvis man har sin fagforening og advokat med ind over sagen. Det giver ikke garanti for et godt resultat. Man skal selv i hele forløbet vide og forstå sagens forløb, Læs om alvoren. https://www.k10.dk/showpost.php?p=371697&postcount=219 Held og lykke med sagen Med venlig hilsen (y) Bilag. Domme og retspraksis: https://www.k10.dk/showthread.php?t=26515 Aktindsigt kommunen: http://www.k10.dk/media/skema/aktindsigt.pdf Aktindsigt læger, speciallæger, hospitaler og fysioterapien: http://www.k10.dk/media/skema/aktindsigt_ved_laege.pdf Som ligger her: http://www.k10.dk/showthread.php?t=3684 Hilsen Peter (y) |
Velkommen på arbejdsmarkedet – her har du en arbejdsskade
https://piopio.dk/velkommen-paa-arbe...n-arbejdsskade
Nye tal viser, at unge erhvervsaktive er særligt udsatte for arbejdsulykker og arbejdsskader på deres arbejdsplads. Helt urimeligt, mener HK-næstformand. Tag godt imod jeres nye kollega. Længere burde den egentlig ikke være, når vi byder yngre kollegaer velkommen på arbejdsmarkedet. Men en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) peger på, at særligt de 18-29-årige har et hårdt arbejdsmiljø. Rapporten fra NFA viser, at de unge erhvervsaktive i alderen 18-29 år er særligt udsatte for arbejdsulykker og arbejdsskader på deres arbejdsplads. De oplever simpelthen fysisk hårdere arbejde, længere tid i belastende arbejdsstillinger og mere arbejde med kemikalier og væsker, der giver hudlidelser, end deres kollegaer fra 30 til 64 år. Ikke kun et problem for de helt unge Når vores Jobpatrulje hver sommer besøger tusindvis af unge mennesker i fritidsjob, er det næsten sikkert som amen i kirken, at langt, langt størsteparten har oplevet dårlige eller direkte ulovlige arbejdsvilkår. Men at de unge også står for skud, når de kommer ud på fuldtids-arbejdsmarkedet er meget bekymrende. Hilsen Peter :evil: |
Corona er nu anerkendt som arbejdsskade
https://www.dr.dk/nyheder/indland/co...de-gaa-igennem
Corona er nu anerkendt som arbejdsskade: 'Det har været et helvede at gå igennem' 324 ansatte i sundhedssektoren har fået anerkendt covid-19 som arbejdsskade. Personalet i det danske sundhedsvæsen er overrepræsenteret i corona-statistikkerne. De bliver i deres arbejde med patienter simpelthen smittet i højere grad end andre faggrupper. Og nu har 324 ansatte i sundhedssektoren - på hospitaler, i hjemmepleje og på plejehjem - fået anerkendt, at de har fået en arbejdsskade ved at blive syge med covid-19, mens de var på arbejde. - Vi kender ikke følgeskaderne endnu, men vi åbner op for erstatning, hvis man får varige mén, siger Heike Duus Damkjær, afdelingschef i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Hun uddyber, at anerkendelsen ikke direkte giver adgang til erstatning, men at de har besluttet at lave revision efter 12 måneder, så man da kan se, om der er varige mén, der påvirker ens mulighed for at arbejde. - Det er en ny sygdom. Vi kender ikke konsekvenser endnu, så vi lægger op til automatisk opfølgning om et år for at se, om der er senfølger i de sager, og om man skal have erstatning for tabt arbejdsevne, siger Heike Duus Damkjær i P1 Orientering. Der er over 1.300 sager i alt relateret til covid-19, og indtil videre har de behandlet 615 af dem. Af de 615 er det altså 324, der har fået anerkendt covid-19 som arbejdsskade. - De sager, vi har afvist, er sager, hvor man ikke har været smittet med covid-19. Det er andre sygdomme, eller fordi man har arbejdet hjemme og har fået ondt i ryggen efter at have siddet forkert på en stol, siger hun. Alle de sager, de har behandlet, hvor personale er blevet syge med covid-19, er blevet anerkendt. Sandra har stadig mén fem måneder efter En af de sager, de har behandlet, hvor en sundhedsmedarbejder er blevet smittet med coronavirus på arbejde, handler om Sandra Joy Pindstofte. Hun er sygeplejerske på hospitalet i Holstebro, men blev sendt til coronavirusafsnittet på Regionshospitalet Herning for at hjælpe. Her var hun i seks dage, før hun måtte sendes hjem med symptomer på covid-19. - Jeg havde haft et par nattevagter i træk og var tung i kroppen, hvilket jo også bare kunne være på grund af træthed. Men så fik jeg tør hoste og blev bedt om at blive hjemme. Og så fik jeg samtlige coronasymptomer, siger hun. 5.486 personer i gruppen 'sundhed og socialvæsen' er blevet smittet med coronavirus ifølge Statens Serum Institut. Det er markant flere end alle andre faggrupper - også procentuelt. phhmw Det vigtigste af alt, er at du i begyndelsen af din anmeldelse får anderkendt at AES har accepteret din anmeldelse, som en arbejdsskade. Hvis ikke du har denne skriftlige anderkendelse fra AES, har du IKKE en arbejdsskadesag ved AES. https://www.aes.dk Derudover skal du altid søge aktindsigt ved alle, herunder AES, Ankestyrelsen, kommunen og læger, speciallæger og hospitaler, fordi du skal vide og forstå alt, hvad andre skriver om dig og din situation samt at alt er korrekt. Aktindsigt. http://www.k10.dk/showthread.php?t=37741 Aktindsigt kommunen etc. http://www.k10.dk/media/skema/aktindsigt.pdf Aktindsigt læger, hospitaler. http://www.k10.dk/media/skema/aktindsigt_ved_laege.pdf Som ligger her: http://www.k10.dk/showthread.php?t=3684 Hilsen Peter (y) |
Indsigt i interne lægeark
I efteråret 2019 afgjorde Datatilsynet, at DU som skadelidt har ret til indsigt i de interne lægeark på DIN sag.
I de interne lægeark er det muligt at se begrundelsen og dialogen for, hvorfor forsikringsselskabet, AES, mm. afgør sagerne, som de gør. Her kan du se nogle uddrag, som tydeliggør, at man ønsker at afvise speciallægeerklæringer og dermed afvise skadelidte. (Klik på de enkelte billeder for at se yderligere kommentarer til de enkelte dele) Vi anbefaler, at DU søger om indsigt i disse dokumenter. De kan hjælpe dig og din evt. advokat til at forstå, hvorfor afgørelserne falder ud, som de gør. Start med at bede dit forsikringsselskab eller AES om indsigt, afhængig af hvem der har behandlet sagen. Hvis de mod forventning afslår, kan du indsende en klage over afgørelsen til Datatilsynet. Det kan du gøre ved hjælp af dette link: https://www.datatilsynet.dk/generelt...vzl2Ykb82fkvFM Hilsen Peter (y) Aktindsigt. http://www.k10.dk/showthread.php?t=37741 Facebook "Svigtet af forsikringen" https://www.facebook.com/svigtetafforsikringen |
Skarp kritik af nyt samarbejde i arbejdsskadesager:
TAK, til Lotte Graae fra Facebook :kram:
AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) og forsikringsselskabet Forsikring og Pension indgår nu i samarbejde. D.v.s. AES, som uafhængigt behandler sager om arbejdsskader, skal nu samarbejde med et forsikringsselskab, som har store økonomiske interesser i, at der ikke udbetales erstatninger. En lignende konstruktion er for nyligt etableret mellem Ankestyrelsen og KL, hvor AS siges at være uvildig og "borgerens vagthund", og KL repræsenterer kommunerne, som har store økonomiske interesser i, IKKE at udbetale de ydelser, borgerne har ret til i følge loven. Retssikkerheden for borgere, der står på kanten af arbejdsmarkedet, og/eller som har brug fra hjælp fra kommunen står på gyngende grund. Hvor er politikerne henne i alt det her? Er retssikkerhed kun noget, der gælder for den arbejdsdygtige middelklasse og elite? https://www.a4arbejdsmiljoe.dk/artik...CkwsK8ogTROv9s Skarp kritik af nyt samarbejde i arbejdsskadesager: 'Retssikkerheden er truet' Fagforbundet FOA frygter, at nyt samarbejde i arbejdsskadesager bliver en blankocheck til forsikringsselskaber. Trods samarbejdet understreger forsikringsselskab, at AES altid vil træffe afgørelse i sagerne. KL Kommunernes Landsforening er en PRIVAT konsulent - og interesseforening. http://www.k10.dk/showthread.php?t=17409 Ankestyrelsen og Tilsynet. http://www.k10.dk/showthread.php?t=38000 Ankestyrelsen taber ved domstolene. https://www.k10.dk/showthread.php?t=31037 Domme og retspraksis. http://www.k10.dk/showthread.php?t=26515 Bekymrende hilsner :evil::confused::evil::confused: |
Hudkræft anerkendt som arbejdsskade
http://www.k10.dk/showpost.php?p=371871&postcount=224
https://piopio.dk/metal-vinder-princ...m-arbejdsskade Metal vinder principiel sag: Hudkræft anerkendt som arbejdsskade Svejser fik hudkræft på grund af genskær fra svejselys, men blev i første omgang nægtet erstatning Hilsen Peter (y) 35.430 |
Advokat advarer om nedsmeltning i arbejdsskadesystemet
https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/...0zKKr2BI2HRevw
Udflytninger, elendig sagsbehandling og uforståelig lovgivning har skabt en situation, hvor danskere, der kommer til skade, sidder fast i årelange sager, eller helt bliver snydt for den erstatning, de har krav på. Sådan lyder opråbet fra advokat Leif Donbæk, der har ført et væld af sager for skadelidte danskere. Hvis du som dansker kommer alvorligt til skade på jobbet, skal du ikke kun kæmpe med følgerne af din ulykke, men også med et juridisk system, som du højst sandsynligt ikke forstår. Og et system, som risikerer at kaste dig ud i et langvarigt sygdomsforløb og i sidste ende kan koste dig den erstatning, du ellers har ret til. Sådan lyder budskabet fra Leif Donbæk, der som advokat med speciale i personskade har ført hundredvis af sager for skadelidte danskere. - Problemet er, at borgerne ikke forstår, hvad systemet vil have dem til at gøre, når de kommer til skade. De drukner i dokumentationskrav, tidsfrister og ulæselig lovgivning med det resultat, at sagerne bliver trukket i langdrag, og folk sidder ulykkelige tilbage, forklarer Leif Donbæk til A4 Arbejdsliv. - De borgere, der har penge til det, ringer så til en advokat som mig, der kan komme og rydde op og sørge for at få deres sag videre. Men de, der ikke har råd, er fanget i en tyk sump af jura, som det er meget svært at komme ud af, tilføjer han. - Hvis du sidder med alvorlige psykiske problemer eller en hjernerystelse efter en ulykke, så er det fair nok, at du ikke kan overskue din situation, og har brug for professionel hjælp. Men jeg repræsenterer alt fra murersvende til ph.d.-studerende og professorer, der alle må opgive at forstå deres sag, og det er et kæmpe problem, forklarer han. Statsrevisorer kritiserer årelang ventetid Ifølge Leif Donbæk er et af de største problemer for danskere, der kommer til skade på jobbet, at de skal vente mange måneder og nogle gange år, før myndighederne har behandlet deres sag færdig. Når man som dansker bliver ramt af en ulykke på arbejdet, er det i første omgang Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), der skal behandle ens sag. Her behandler man årligt op mod 60.000 sager for borgere, der kommer til skade på job og privat. På styrelsens hjemmeside fremgår det, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for arbejdsskader ligger på otte måneder. For særligt alvorlige arbejdsskader ligger den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på helt op til 23 måneder. En ventetid, som Statsrevisorerne så sent som i sidste uge kritiserede efter en længerevarende undersøgelse af styrelsens sagsbehandlingstider. Hvis man ikke er tilfreds med den afgørelse, som AES træffer, for eksempel fordi man ikke har fået den erstatning, man har ansøgt om, kan man klage over sagen, der så ryger over til Ankestyrelsen. Her er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for arbejdsskader oppe på 13 måneder - en ventetid, som både Statsrevisorerne, Fagbevægelsens Hovedorganisation og social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) har rettet hård kritik imod. Udover den lange ventetid oplever Leif Donbæk, at sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen i mange tilfælde 'er så elendig', at det har skabt en situation, hvor borgere får afslag på erstatning, selvom de har været ude for simple ulykker, der burde give dem ret til økonomisk kompensation fra de offentlige myndigheder. Det betyder, at sagerne ofte havner på bordet hos advokater som Leif Donbæk, der er specialiseret i sager om personskade - ofte efterfulgt af store regninger til de borgere, der har brug for hjælp. - Jeg elsker mit job, men jeg har alt for meget at lave. Der er situationer, hvor man har brug for sådan en som mig og betaler en formue for det. Men en normal person, der kommer til skade og har en 9. klasses eksamen, burde kunne klare sin egen skadessag i ni ud af ti tilfælde, forklarer Leif Donbæk. - Men sådan er det langtfra i dag. Systemet er så komplekst og mudret sammen, at helt ærligt, ingen kan finde ud af det, uddyber han. https://finans.dk/erhverv/ECE1145710...er/?ctxref=ext Fagbevægelsen og advokater efterlyser nye mål for arbejdsskader 16 år i træk har Ankestyrelsen ikke indfriet sine egne mål for sagsbehandlingstid, og nu kræver både fagbevægelsen og advokater, at der bliver rettet op. Minister vil følge sagen nøje. phhmw Som sædvanlig: Uden hverken løsning eller handling Det er helt uacceptabelt, at berørte borgere skal vente så lang tid på, at der træffes afgørelse i sager, som har stor betydning i deres liv. Astrid Krag, social- og indenrigsminister (S) Hilsen Peter :evil: |
Højere pensionsalder forlænger din arbejdsskadeerstatning
https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...brev&utm_term=
Folkepensionsalderen er blevet forhøjet. Det betyder ikke kun flere års arbejde, men også at tusindvis af danskere skal have deres månedlige arbejdsskadeerstatninger forlænget eller får et ekstra engangsbeløb udbetalt. Måske var du blandt dem, der ærgrede sig over, at din folkepensionsalder ved årsskiftet blev hævet fra 68 år til 69 år. Men måske du også er blandt dem, som netop derfor får din arbejdsskadeerstatning forlænget. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, AES, oplyser nemlig, https://www.aes.dk/presse-og-nyheder...deerstatninger at omkring 7.000 danskere, som har fået erstatning for en arbejdsskade frem til pensionsalderen, vil få denne udbetaling forlænget et år - altså frem til den nye pensionsalder - ligesom nogen vil få udbetalt et ekstra engangsbeløb. Hvor mange af FOAs medlemmer, det får betydning for, er dog svært at sætte et præcist tal på. Men hos både AES og FOA selv er man overbevist om, at der er medlemmer blandt de 7.000. “Der er helt sikkert nogen, som ud af det blå vil få en ekstra check ind af brevsprækken. Og det er er trods alt en fin overraskelse, selvom det er en helt naturlig ændring,” siger Anne Signora Toft, som er advokat i FOA. Det skal der til For at få sin arbejdskadeerstatning forlænget, skal ens folkepensionsalder først og fremmest have ændret sig. Det har den, hvis man er født i 1967 eller senere. Derudover skal man have været udsat for en arbejdsulykke efter 1. januar 2004 eller have anmeldt en erhvervssygdom efter 1. januar 2005. Sidst, men ikke mindst, skal man have modtaget en afgørelse fra AES, eller det tidligere Arbejdsskadestyrelsen, der giver ret til at få udbetalt erstatning for tab af erhvervsevne - enten i form af et fast månedligt beløb eller et engangsbeløb. “Det kan altså både være folk, som er røget helt ud af arbejdsmarkedet og har fået en høj erstatning. Men det kan også være folk, som stadig er på arbejdsmarkedet. For eksempel kan man have fået en varig nedsættelse på 20 procent, så man kun kan arbejde 30 timer om ugen, men så bliver kompenseret for de timer, man ikke kan arbejde. Og hvis den erstatning er endelig - altså varer indtil pensionsalderen - så bliver den også forlænget,” forklarer Anne Signora Toft. Har du ret til at få din arbejdsskadeerstatning forlænget, skal du ikke gøre andet end at læne dig tilbage og vente. Du vil modtage et orienteringsbrev, hvorefter pengene automatisk vil blive udbetalt til dig, som de plejer. Udgifter til behandling forlænges Også personer, som i forbindelse med en arbejdsskade har fået erstatning for permanente udgifter til hjælpemidler eller behandlinger frem til pensionsalderen, kan få denne erstatning forlænget et år. “Det kan for eksempel være erstatning til at dække udgifter til hormoncremer mod håndeksem eller en turbuhaler til astma. Betingelsen for at have fået erstatningen i første omgang er, at behandlingen skal være helbredende - modsat eksempelvis fysioterapi, som er lindrende,” forklarer Anne Signora Toft. For at få forlænget denne type erstatning gælder samme regel om fødselsdato. Derudover skal man skal have modtaget et engangsbeløb fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som erstatning for behandlinger eller hjælpemidler. Udbetalingen sker i dette tilfælde dog ikke af sig selv. Har du ret til forlængelse, skal du derfor selv kontakte din arbejdsgivers forsikringsselskab eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Hilsen Peter (y) |
Større erstatning til borgere med arbejdsskader
Fagforeninger jubler: Større erstatning til borgere med arbejdsskader
Principiel landsretsdom gør det dyrere for forsikringsselskaber at anke tilkendte erstatninger til lønmodtager med arbejdsskader - og forhøjer erstatningen i et stort antal afgjorte sager https://piopio.dk/fagforeninger-jubl...-arbejdsskader Tusindvis af arbejdsskadesager bliver nu revurderet og genoptaget, fordi forsikringsselskaberne har betalt for lidt i renter til de skaderamte lønmodtagere. Det er konsekvensen af ny og principiel landsretsdom, der, med ét hug, fordobler det rentebeløb, den skaderamte lønmodtager har krav på, når forsikringsselskabet vælger at forlænge sagen yderligere ved at anke afgørelsen. Her bliver der automatisk tilskrevet renter på erstatningsbeløbet i den tid, der går, ind til ankesagen er endeligt afgjort. HK går på jagt Hidtil har både Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen) og forsikringsselskaberne tolket reglerne sådan, at der alene skulle betales renter af nettoerstatningen; nemlig det beløb, der er tilbage, når lønmodtageren hár betalt skat af sin erstatning. Men den praksis blev skudt effektivt ned af Vestre Landsret tidligere på måneden: Nu skal forsikringsselskaberne betale renter af det fulde erstatningsbeløb, inden lønmodtageren har betalt skatten. "Det er en dom, vi er meget glade for, det er sådan man beregner renter i andre sager, og det kan ikke være rigtigt, at forsikringsselskaberne kan slippe så billigt, når de anker en sag, der i forvejen har været mange år undervejs i systemet", siger Martin Rasmussen, næstformand i HK Danmark, der har ført og vundet sagen. På baggrund af dommen vil HK Danmark nu få på jagt efter allerede afgjorte sager, hvor lønmodtagerne har fået en forkert rentebetaling. Det vil formentlig betyde, at mindst 1.000 sager skal have en ny behandling, og det er alene i HK Danmark. Ifølge Martin Rasmussen vil andre fagforbund også gennemgå arkiverne for at finde de sager, hvor erstatningen er for lav. Anker til Højesteret Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) har meddelt, at det nu er besluttet at anke dommen til Højesteret, og at AES af samme grund ikke har yderligere kommentarer. Omkring 8000 lønmodtagere fik sidste år tilkendt en arbejdsskadeerstatning med et konstateret erhvervsevnetab på mindst 15 procent. Næsten 2000 sager blev anket, godt 1.100 af dem blev anket af forsikringsselskaber, viser AES’ statistikker. Hilsen Peter (y) |
Du skal vide, at en arbejdsskade er en.........
......... juridisk kamp, for din fremtidige sociale og økonomiske fremtid.
Derfor skal du være bevidst om, at du er i kamp med dine juridiske modstandere. At overlade din arbejdsskade til advokater og/eller fagforeninger er IKKE er en garanti fo,r at du bare kan læne dig tilbage og slappe af. Du skal selv følge med og forstå det meste, trods din situation. Som minimum bør du have din familie eller venner med, som ønsker at hjælpe dig, hvis dit overskud ikke er eksisterende. Sideløbende med fagforening og/eller advokater. https://www.tv2nord.dk/nordjylland/f...hjMqaCq1f7h-ZM Fandt 30 fejl i arbejdsskadesag: Allan har fået godkendt 1,6 millioner mere i erstatning 53-årige Allan Krogh fra Storvorde kæmper nu på 10. år for at få en retfærdig afslutning på sin arbejdsskadesag. Det gør han, fordi han bliver ved med at finde fejl i sagsbehandlingen. Fejl der indtil nu har givet ham godt 1.6 millioner kroner mere i erstatning. Ifølge Allan Krogh selv, ligner hans kontor et bombenedslag, men det skal man ikke lade sig narre af. Allan Krogh har i sjælden grad styr på sin sag og de tusinder af bilag, som nu fylder hele hans kontor. - Selv om det ikke ser sådan ud, har jeg styr på det her. Jeg kan finde stort set alle de bilag, jeg skal bruge i løbet af fem minutter ved at bladre mine mapper igennem, siger Allan Krogh, der nu på 10. år kæmper for at få den rigtige afgørelse i sin arbejdsskadesag. Gør det ikke for pengenes skyld TV2 Nord fortalte første gang om Allan Kroghs kamp for godt et år siden. Dengang havde han fået medhold i 25 klager over fejl i sin sag og godt en million kroner mere i erstatning for flere arbejdsskader. Siden har han fået ret i yderligere 5 klager. - Jeg gør ikke det her for pengenes skyld, for hvis jeg ikke havde fået medhold i mine klager, kunne det ligeså godt have kostet mig penge. Men der har jeg bare valgt at sige, at det er der ikke noget at gøre ved. Jeg vil bare have den rigtige afgørelse. Siden december måned har jeg fået tilkendt over en halv million kroner, som jeg altså har haft ret til, men ikke havde fået, siger Allan Krogh. Marianne Fruensgaard er advokat for Allan Krogh. Hun er imponeret over sin klients vilje til at kæmpe sin sag og evne til at spotte de mange fejl. - Allan har en evne til at grave sig ned i nogle detaljer og se et overblik over det og få andre til at indse, at han har ret. Han har helt sikkert opnået accept af, at der er begået rigtig mange fejl i hans sag, både fra myndighedernes side men også fra de forsikringsselskaber, der har været involveret. Fejl han har kunne påvise og dokumentere, og så er det lykkedes ham at få medhold, siger Marianne Fruensgaard, Advokat ved Hjulmand/Kaptain. For Allan Krogh er de mange sejre i hans sag selvfølgelig et skulderklap, men de har omvendt ikke være uden omkostninger. 10 års insisterende vedholdenhed har kostet mange timer ved skrivebordet og søvnløse nætter. - Det er da tilfredsstillende at få ret, men på en måde også irriterende, for jeg ville da hellere havde fået ret dengang jeg kom til skade, i stedet for at skulle vente næsten 10 år, siger Allan Krogh. - Ingen kan finde ud af sagerne Det var en voldsom, men banal arbejdsulykke, der kastede Allan Krogh ud i en marathonkamp mod en række statslige styrelse og private forsikringsselskaber. Han kom til skade på sin egen virksomhed med en stor maskinhøvl, som ud over at kappe flere fingre også gav ham skader på ryg og knæ. Episoden var så voldsom, at han også har fået anerkendt posttraumatisk stress. Det går hurtigt op for Allan, at der sker flere fejl i hans sag, da erstatningen skal gøres op. - Jeg mener faktisk slet ikke, at min sag er så kompliceret. Man kunne havde afgjort den nemt, hvis man havde gjort det rigtigt fra starten. Men sagen bliver netop kompliceret, når man laver så mange fejl, og ikke vil stå ved dem. Det har været en drivkraft for mig, at systemet grundlæggende er blevet idiotisk, fordi ingen kan finde ud af sagerne længere, siger Allan Krogh. Egentlig burde Allan Krogh slet ikke være tovholder på sin egen sag. Han har allerede for 8-9 år siden fået både psykologer og psykiateres ord for, at han har brug for ro og en afslutning og afklaring på sin arbejdsskade. Men han kan netop ikke få ro, hvis han føler sig uretfærdigt behandlet: - Man kan sammenligne det med at have et skakparti kørende i hovedet hele tiden. Det betyder til gengæld, at jeg nu ofte er forberedt på, at der kan komme mærkelige afslag og begrundelser. Der har jeg i forvejen lært mig at analysere deres svar og finde selvmodsigelser, som jeg så stiller nye spørgsmål til. Det rumsterer konstant, siger Allan Krogh Sagen er langt fra afsluttet Det konservative folketingsmedlem Per Larsen har fulgt Allan Kroghs sag, og han mener den bør få konsekvenser. - Jeg er rystet over, at der tale om 30 fejl i en enkelt sag om en arbejdsskade. Kun fordi Allan er så ihærdig og skarp har han fået den erstatning, som han var berettiget til. Det rokker bestemt ved min tillid til systemet, der helt åbenbart er blevet så kompliceret, at de fleste almindelige mennesker ikke har en chance for at finde ud af det. Vi skal kunne have tillid til de afgørelser, der bliver truffet i arbejdsskadesager, og som forsikringsselskaberne skal bruge til at beregne den korrekte erstatning. Derfor vil jeg rejse sagen overfor beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, siger Per Larsen. Selv om Allan Kroghs utrættelige kamp nu kører på 10. år gør han sig ingen illusioner om, at den snart er afsluttet. Tvært imod har han åbnet flere nye fronter, hvor han mener, at der er begået flere fejl i hans sag. - Sammen med min advokat Marianne Fruensgaard er jeg ved at forberede en stævning af Ankestyrelsen, fordi den ikke har anerkendt den lønsum, som Skat ellers havde fastsat. Derudover mener jeg, der er sket fejl i min udbetaling i et spørgsmål om forhøjet pensionsalder og AM-bidrag, og så er jeg i god dialog med forsikringsselskaberne, som har accepteret at se på tre afgørelser på ny. Det kan tage fem år eller ti år mere. Det er der ikke noget at gøre ved. Det må tage den tid det tager, siger Allan Krogh. Hilsen Peter (y) 2 x arbejdsskader, ført alene uden advokat. Bilag Allan har taget kampen op mod systemet 25 gange - og vundet hver gang https://www.tv2nord.dk/aalborg/allan...ndet-hver-gang |
Forsikring imod arbejdsskader er en del af din løn.
Derfor skal du betragte en anmeldelse af en mulig arbejdsskade, en mulig kamp for dit fremtidige sociale og økonomiske liv.
Derfor skal du kende reglerne, ellers kan det gå dig og din familie ganske forfærdeligt. En arbejdsskade skal meldes hurtigst muligt og hvis ingen andre vil, sikkerhedsrepræsentant, leder, fagforening, lægerne SKAL du selv anmelde di skade, som en mulig arbejdsskade. https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...brev&utm_term= Jobbet gjorde Mette invalid: Ankestyrelsen har efter 9 år fjernet hendes erstatning Som 20-årig fik Mette Jensen en diskusprolaps efter et løft af en borger. I dag er hun førtidspensionist og bundet til sengen det meste af dagen. Ankestyrelsen har efter ni års sagsbehandling omgjort sine egne afgørelser om erstatning. Styrelsen mener alligevel ikke, hun har en arbejdsskade. Knæk, sagde det. Ikke særlig højt, men lidt ligesom når man knækker fingre. Lyden kom fra Mette Jensens lænd, mens hun sad på hug på et badeværelse på et plejecenter i Aarhus i 2011. Hun var 20 år, og via et vikarbureau var hun ansat på plejecentret. Foran hende lå en benamputeret borger, som var faldet ned fra toilettet. Mette og kollegerne fik borgeren op igen, og knækket fra ryggen, som kun gjorde lidt ondt, tænkte Mette ikke videre over den dag. Det var nok ikke noget. Men knækket viste sig at ændre Mettes liv. I dag er hun 29 år, mor til to og førtidspensionist. Når hun står op om morgenen, får hun sendt sine drenge på tre og seks år afsted og tager hjem igen. Hjem i seng. Tiden, indtil børnene skal hentes, bruger hun liggende i en medicindøs for at lade op til at være mor igen. Metadonen gør hende fraværende og sløv, men den tager kun toppen af de smerter, hun har kæmpet efter den dag på toilettet, hvor det lille knæk fra ryggen lød. ”Hver dag er en mandag for mig. Alle dage er ens,” fortæller Mette om sin hverdag. Hypersensitive nerver Tilbage i 2011 gik der et par dage efter knækket fra ryggen, før Mette fik voldsomme smerter. Et halvt år frem lå hun bundet til sengen, og det meste af hendes hukommelse fra den tid er sløret på grund af smerter og stærk medicin. Mette blev sendt frem og tilbage mellem sin læge og fysioterapeut, som mente, at der måtte være noget galt med hendes muskler. Efter mange undersøgelser fandt de ud af, at hun havde en diskusprolaps i lænden. Men det var for sent. Diskusprolapsen skulle have været behandlet, længe før den blev opdaget. Fordi hun ikke fik behandling i tide dengang, er hendes nerver i dag hypersensitive. ”Det vil sige, at hvis bare man kører en hånd hen over min lænd, føles det, som om nogen stikker en kniv ind i ryggen på mig,” siger Mette. Efter diagnosen prøvede Mette alle former for behandling. Akupunktur, varmvandsbehandling, stødbehandling. Intet hjalp hende. Smerterne var stadig ulidelige, så for at aflaste ryggen blev hun opereret. Først en gang og så en gang mere. I dag har hun to afstivende stålplader på hver sin side af rygsøjlen, som er forbundet med skruer. ”Nu er jeg 100 procent stivgjort, så jeg kan ikke bruge den nederste del af min ryg. Jeg kan ikke bukke mig, løfte noget, skifte skraldeposen eller binde snørebånd. Jeg kan hverken stå eller sidde særlig lang tid ad gangen,” siger Mette. Drømmen om et etplanshus Selvom Mette bruger det meste af sin tid i sengen i rækkehuset i Malling, sover hun ikke meget. Heller ikke om natten. Smerterne holder hende vågen, og på de bedste nætter får hun tre timers afbrudt søvn. Den manglende søvn har resulteret i, at hun nu har udviklet narkolepsi – en sygdom, hvor hun pludselig, uden at kroppen advarer hende, kan falde i søvn. Derfor kan hun ikke køre bil eller være sammen med sine børn, uden nogen er der til at holde hende vågen. Huset, som Mette, manden Chris og deres to drenge bor i, har to etager, hvor drengene har værelse ovenpå. Men det er sjældent, Mette kommer derop. Og når hun gør, går der et par timer, før hun kan komme ned igen. Det koster hende både for mange smerter og kræfter at gå på trapper. Derfor har familien længe drømt om at flytte i et etplanshus, hvor Mette kan bevæge sig frit. Og den drøm så ud til at være indenfor rækkevidde, da Mette i 2012 fik tilkendt en stor erstatning for løfteulykken på toilettet. Men mange år senere blev Ankestyrelsen uenig med sig selv. Ni års sagsbehandling Lige så længe, som Mette har været plaget af smerter, har hun kæmpet en kamp for at få afgjort sin arbejdsskadesag. Ventetiden har været dræbende og forløbet forvirrende. Først blev rygskaden anerkendt som en arbejdsskade i 2012 af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Mette fik medhold i, at ryggenerne kom fra knækket på toilettet. Herefter fulgte så syv års tovtrækkeri mellem Aarhus Kommune, Ankestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om méngrad og tab af erhvervsevne. Afgørelser blev omstødt og anket. Méngraden justeret. Ad to omgange behandlede Ankestyrelsen Mettes sag. På intet tidspunkt betvivlede styrelsen, at der var tale om en arbejdsskade, og begge gange forhøjede de den erstatning, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde tilkendt hende. Omtrent 19.000 kroner om måneden udover sin førtidspension kunne Mette have fået for sin tabte erhvervsevne. Men det beløb nåede hun aldrig op på. Hun modtog hver måned et lavere beløb som løbende erstatning, indtil der en forårsdag i 2019 dumpede en mail ind i Mettes e-Boks. Ankestyrelsen havde pludselig omgjort sine egne to afgørelser. De ryggener, der hver dag binder Mette til sengen, kunne styrelsen nu alligevel ikke anerkende som en arbejdsskade. De mener ikke, at det kan dokumenteres, at Mette overhovedet kom til skade den sommerdag i 2011. Derfor blev hendes løbende erstatning trukket tilbage, og hun er tilbage til alene at modtage førtidspension. ”Tæppet blev bare rykket væk under mig,” fortæller Mette, og sammen med erstatningen røg drømmen om at flytte i et etplanshus uden trapper. Kan ikke genkende udlægning Sagsbehandlingen af Mettes arbejdsskade har været under al kritik, mener hun. Udover at den har strakt sig over så mange år, er sygdomsforløbet udlagt i strid med virkeligheden i de lægerklæringer, der lægger til grund for Ankestyrelsens seneste afgørelse, mener Mette. For eksempel i den seneste afgørelse, hvor Ankestyrelsen konkluderer, at hun ikke har en arbejdsskade. Her argumenterer styrelsen med, at Mette skulle have haft rygproblemer inden ulykken skete, da hun havde været til lægen med ryggener. Men Mette kan slet ikke genkende udlægningen, som Ankestyrelse er i besiddelse af. Hun har været til lægen med myoser og muskelspændinger i skuldrene, fortæller hun, og her fik hun at vide, at hun burde få professionel massage. ”Om det er myoser eller muskelspændinger, er lidt lige meget, for det er jo i hvert fald ikke en diskusprolaps. Jeg har altid været glad og aktiv og har passet mit arbejde,” siger hun. Desuden lægger Ankestyrelsen i sin afgørelse også vægt på, at hun først anmelder arbejdsskaden i november, hvor ulykken var sket i juni. ”Men når man er 20 år gammel, tænker man ikke, at et knæk fra ryggen er en arbejdsskade, der gør, at man aldrig kommer til at arbejde igen,” siger Mette. Styrelsen argumenterer også med, at et biluheld, Mette var involveret i efter ulykken, skulle have forværret hendes ryggener. Men ifølge Mette har hun både skadestuens og lægens ord for, at det ikke er tilfældet. Desuden siger Mette, at hun ikke vil kalde det et biluheld, da det var en bagvedkørende, der uden fart på puffede ind i hende, mens de holdt for rødt. Ankestyrelsen har ikke ønsket at kommentere på sagen. ”Er du godt klar over, at du ikke må holde her?” Både fra systemet i sin kamp for at få anerkendt sin arbejdsskade og blandt venner og bekendte har Mette mødt skepsis. Hvordan kan et ungt, raskt menneske blive så invalideret af et lille knæk i ryggen? Mon ikke snart det går over? Fordi Mette er ung og ikke ser syg ud, har folk svært ved at forstå hendes alvorlige situation. Det gælder også fremmede mennesker. Når hun handler i supermarkedet og parkerer på handicapparkeringen, bliver hun ofte mødt med kommentarer fra andre handlende såsom: ’Er du godt klar over, at du ikke må holde her?’ og ’så kan man da se, hvordan de unge snyder nu til dags’. Andre sukker bare og ryster på hovedet. ”Jeg har flere gange parkeret længere væk fra indgangen og bidt smerterne i mig, bare for at kunne blive fri for alle de nedladende bemærkninger,” fortæller Mette. ”For det gør lige ondt hver gang, og jeg har tit slet ikke lyst til at komme udenfor,” siger hun. Også fra personer i familien og blandt venner kan Mette blive mødt med kommentarer og spørgsmål. Nogle velmenende om, at det nok snart går over. Andre mere uforstående. ”Men jeg har ikke magtet at svare igen og forsvare mig. Jeg har prøvet at være stædig og gemme smerterne væk. Udadtil får jeg det til at ligne, at jeg har det fint nok. Jeg vil helst ikke have, at folk ser mig i den her tilstand, for det er ikke sådan, de husker mig. De fleste ser mig som en frisk og glad person, og det har jeg ikke lyst til at lave om på ved at vise, at jeg er skrøbelig. Så jeg prøver at skjule det,” fortæller Mette. Førtidspensionist som 25-årig Ligesom omverdenen har Mette også selv haft svært ved at rumme sin situation. Derfor har det været udfordrende at skulle vinke farvel til arbejdslivet i så tidlig en alder. Mette har ad flere omgange forsøgt sig med forskellige skoleforløb og uddannelser for at kunne blive på arbejdsmarkedet, men små praktikaliteter har spændt ben for hende. Busturen fra familiens hus i Malling til uddannelsesstederne i Aarhus, som normalt tager omkring 25 minutter, tager Mette flere timer, fordi hun er nødt til at stå af bussen adskillige gange for at få en pause til ryggen. At skifte klasselokale på tværs af etager i løbet af skoledagen gør, at hun ikke kan få sin specialstol med. Og bare det at slæbe rundt på skoletasken giver Mette så mange smerter, at hun til sidst måtte kaste håndklædet i ringen. På et rehabiliteringsmøde med kommunen i 2016 fik Mette derfor at vide, at hun aldrig ville komme tilbage på arbejdsmarkedet, og at der ikke var andre muligheder end at komme på en førtidspension. Mette var 25 år gammel. ”Det har været rigtig svær at accepteret, og det er det også stadig,” siger hun. Mette håber, at hun i det omfang, det er muligt, en dag får en hverdag igen, hvor hun kommer ud af sengen og får kontakt til andre mennesker. Og så håber hun, at hun kan få tilkendt den erstatning, hun oprindeligt fik, så hun, Chris og drengene kan købe et etplanshus, der ikke begrænser hende. FOA: Helt, helt urimeligt Til november i år skal Mettes sag for retten i Aarhus. Ved sin side har Mette sin advokat fra FOA, og de kæmper for at få Ankestyrelsen til at genbehandle sin seneste afgørelse. Formand i FOA Århus, Inge Jensen Pedersen, forklarer, at den her sag skiller sig ud fra andre arbejdsskadesager, fordi sagsbehandlingen er trukket i langdrag. Og det er helt urimeligt, mener hun. ”Der er et alt for stort tidsspænd, fra sagen bliver anmeldt, til hun får en afgørelse. Det er helt, helt urimeligt at aftvinge medlemmet at huske detaljeret, hvad der er sket så mange år tilbage. Det ene øjeblik er man sikret, ni år senere kan man få at vide, at nej, det var man så ikke alligevel. Der er jo noget galt med systemet, når det er sådan her,” siger Inge Jensen Pedersen. ”Hun skal have en ordentlig afslutning." Hilsen Peter :evil: |
Ankestyrelsens principmeddelelse 7-21 om arbejdsskade - anmeldelsesfrist - fristens u
Anmeldelsesfrist - fristens udløb
Principafgørelse 7-21 "Gældende" https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20210927025 Principmeddelelsen fastslår Arbejdsgiver har pligt til at anmelde en arbejdsskade. Hvis arbejdsgiver ikke anmelder arbejdsskaden, har tilskadekomne eller dennes efterladte selv mulighed for at anmelde arbejdsskaden. Tilskadekomne skal anmelde arbejdsskaden inden for en frist på 1 år fra arbejdsskadens indtræden. For ulykker bliver fristen regnet fra ulykkesdatoen. For erhvervssygdomme bliver fristen regnet fra det tidspunkt, hvor tilskadekomne eller de efterladte har fået kendskab til, at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget. Denne principmeddelelse handler om, hvornår på døgnet fristen udløber for tilskadekomnes anmeldelse af en arbejdsskade. Fysisk post Tilskadekomnes frist for at anmelde en arbejdsskade udløber ved kontortids ophør, hvis tilskadekomne har sendt anmeldelsen med fysisk post. Digital post Tilskadekomnes frist for at anmelde en arbejdsskade udløber ved døgnets udløb (kl. 23.59), hvis tilskadekomne har sendt anmeldelsen digitalt. De konkrete sager I sag nr. 1 var et ulykkestilfælde den 23. april 1997 anmeldt til forsikringsselskabet den 23. april 1998. Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) vurderede, at sagen var for sent anmeldt, fordi anmeldelsen for at være rettidig skulle have fundet sted inden den 23. april året efter skadens indtræden. Ankestyrelsen vurderede, at det anmeldte ulykkestilfælde den 23. april 1997 var anmeldt inden for 1 år efter arbejdsskadens indtræden, da anmeldelsen var modtaget i forsikringsselskabet den 23. april 1998. Tilskadekomne havde sendt anmeldelsen med fysisk post. Ankestyrelsen fandt, at fristen i tilskadekomnes sag udløb på årsdagen fra skadens indtræden, dvs. den 23. april 1998 ved kontortids ophør. I sag nr. 2 var en ulykke den 26. januar 2017 blevet anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring den 26. januar 2018 kl. 20:44 pr. mail. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede, at sagen var anmeldt for sent. Ankestyrelsen vurderede, at, at anmeldelsen var indgivet rettidigt. Vi lagde vægt på, at borgeren havde anmeldt arbejdsskaden på mail på årsdagen for ulykken. Fristen udløb derfor først kl. 23.59. phhmw Som du kan læse, drejer det sig om juristeri hvor man tæller SEKUNDER. Derfor skal du kende reglerne 100% eller kan du løbe ind i store problemer og tabe retten til et godt socialt og økonomisk liv. Valget er dit. Hilsen Peter (y) |
Sagsøgte Ankestyrelsen i sag mod egen ansat i den kommunale hjemmepleje
phhmw
Hvis du tror kommunen lægger armen rundt om dine skuldre, hvis du kommer ud for en arbejdsskade, er du naiv. https://sn.dk/Stevns/Sagsoegte-Ankes...x-SR2OJywGp7mM Stevns - 29. juni 2021 kl. 12:21 Af Erik Nielsen Kontakt redaktionen Efter at have tabt i to omgange i det danske arbejdsskadesystem valgte Stevns Kommune at stævne Ankestyrelsen på grund af en procedurefejl i sagen. Det har nu ført til, at kommunen har vundet den ni år gamle sag mod en tidligere medarbejder i hjemmeplejen, der kom til skade og fik en diskusprolaps under sit arbejde hos en borger. På den ene side sidder en rystet tidligere medarbejder, der også er bosat i Stevns Kommune, nu tilbage med varige mén, men uden erstatning. Hun og hendes mand er derfor gået videre med deres side af historien til pressen. De mener, at Stevns Kommune har kortsluttet det danske arbejdsmarkedssystem og har tromlet dem med »kommunens store pengekasse« i ryggen. - Så lykkedes det alligevel at knække os. Det er kynisme, så det gør helt ondt. Stevns Kommune har uendelige midler til at føre sag mod deres egne medarbejdere. De kortslutter det danske arbejdsmarkedssystem. Så skide værd med, at det er mennesker, det går ud over. Tillykke med det, men er det sådan en kommune, vi vil bo i?, spørger Birger Larsen retorisk. Han er den tidligere medarbejder Ellen Marie Berner Nielsens mand. De bor ved Hårlev. På den anden side mener kommunaldirektør Henrik Nielsen, at en kommune er forpligtiget til at gå i brechen for alle skatteydere i kommunen, når man kan se, at der er begået en fejl i behandlingen af sagen. Det bakkes han op i af borgmester Anette Mortensen (V). - Hvis vi kan se, at en beslutning er truffet på et forkert grundlag, mener jeg, vi har pligt til at påpege det - også selv om det koster penge, siger hun. Fra Facebook Derfor det ikke er en god ide, at kommunerne er selvforsikret ift. arbejdsulykker. Situationen havde sandsynligt været løst, hvis Stevns Kommune ligesom alle andre arbejdsgivere havde tegnet en lovpligtig arbejdsskadeforsikring. "Det fremgår af arbejdsskadeloven, at staten, regioner og kommuner er eller kan være selvforsikret i forhold til arbejdsulykker. Det vil sige, at de ikke skal tegne arbejdsskadeforsikring hos et arbejdsskadeforsikringsselskab for deres ansatte." - Kilde: AES notat af december 2012 Hilsen Peter :evil: |
Arbejdsskader på Facebook
https://www.facebook.com/groups/126559015312/
Ankestyrelsen ANKESTYRELSENS ULOVLIGE BRUG AF LÆGEKONSULENTER PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET http://www.k10.dk/showpost.php?p=373550&postcount=73 som ligger her: ""K10 skal være opdateret om kommunale lægekonsulenter maj 2014"" http://www.k10.dk/showthread.php?t=30036 Fakta om lægekonsulentens rolle: Lægekonsulenter er ansat hos styrelsen som administrative medarbejdere, uden kompetence til at træffe afgørelser. Lægekonsulenter er som følge af deres ansættelse hos styrelsen omfattet af de forvaltningsretlige og retssikkerhedsmæssige retsprincipper. Lægekonsulenter er ikke omfattet af lægeløftet (udvise omhu og samvittighedsfuldhed). Eller af de øvrige regler jf. Autorisationsloven. En lægekonsulent må ikke: En lægekonsulenter må ikke, og kan ikke foretage en konkret lægefaglig vurdering af skadelidtes skade. - En lægefaglig vurdering kræver et konkret patient-lægeforhold, hvor lægen kan undersøge patienten, og stille en diagnose. Dette forhold er ikke til stede mellem lægekonsulenten, og borgeren. En lægekonsulent må ikke ændrer på indholdet i de lægefaglige oplysninger fra undersøgende læger, og speciallæger. Eller stille nye diagnoser. En lægekonsulent må ikke udtale sig om, hvorvidt en anmeldt skade opfylder betingelserne for anerkendelse af en arbejdsskade, eller erhvervssygdom. En lægekonsulent må: En lægekonsulents opgave er udelukkende at vejlede myndigheden i lægelige spørgsmål. Sådan bruger Ankestyrelsen sine lægekonsulenter: Lægekonsulenterne bliver ikke bedt om at vejlede i lægelige spørgsmål om skadelidtes skade eller erhvervssygdom på baggrund af sagens lægefaglige oplysninger fra undersøgende læger, og/eller speciallæger. Lægekonsulenterne bliver direkte bedt om at påvise, om en anmeldt skade eller erhvervssygdom kan give den påvirkning, og diagnose som er oplyst af skadelidte. Lægekonsulenterne kommer med en generel udtalelse om ulykkeshændelser som den anmeldte hændelse kan, eller ikke kan medføre en påvirkning, og dermed forvolde skadelidte en skade. Det betyder, hvis lægekonsulenten udtaler, at en ulykkeshændelse ikke kan give en påvirkning, og forvolde en skade, får skadelidte afslag på anerkendelse af skaden, eller erhvervssygdom. Ankestyrelsen ved godt, at den har pligten og ansvaret for at sikre, at lægekonsulentens udtalelse er understøttet af sagens faktiske oplysninger, herunder sagens lægefaglige oplysninger. Ankestyrelsen ved udmærket godt, at den ikke må eller kan træffe afgørelser med en vurdering, der er en anden end den som undersøgende læger er kommet frem til. Ankestyrelsens måde hvorpå de bruger deres lægekonsulenter, kan betyde, at der kan være mange afgørelser, som er truffet på et forkert og ugyldigt grundlag, og dermed er ulovlige. Ankestyrelsen er d.d. politianmeldt til Københavns Politi for grov pligtforsømmelse. Spørgsmål til sagen: Peter Hansen Interessant og ganske nyt for mig, at det beskrevne om lægekonsulenter vs Ankestyrelsen. Iben Røstbjærg Kullberg De omtalte lægekonsulenter ved Ankestyrelsen, er de ansat, som ved kommunerne, administrativt og som beskrevet? Med venlig hilsen 🤝 Bilag https://www.k10.dk/showthread.php?t=30036 Svar. Iben Røstbjærg Kullberg Peter Hansen; Ankestyrelsen fortæller, at lægekonsulenterne er ansat som helt almindelige administrative medarbejdere. Og at det er omfattet af Forvaltningsloven m.v. - Det eneste krav til "lægekonsulenten" er, at denne har uddannelse som speciallæge. Peter Hansen Iben Røstbjærg Kullberg Tak, for svar. Jeg gemmer dine oplysninger på k10 som fortsættelse af mit henvisende indlæg, så eftertiden kan følge med. Spændende sag. Med venlig hilsen Hilsen Peter (y) |
Kan jeg få forsikring fra flere steder?
https://www.ulykkespatient.dk/hjaelp...99a3-137034602
24. september 2021 Spørgsmål: Jeg fik i 2019 en arbejdsskade til et firmaarrangement, og det blev anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), som nu har vurderet det til méngrad 8 %, som min arbejdsgivers forsikring skal erstatte. Nu er jeg så kommet til at tænke på, om min egen heltidsulykke forsikring også dækker. Jeg har ikke meldt det til min egen forsikring. Er det for sent? Og hvis den dækker, kan man så få erstatning begge steder? Skal jeg hele proceduren igennem igen, eller kan jeg bruge de dokumenter, jeg har i min sag ved AES? Svar: Ja, det er efter omstændighederne muligt at få erstatning fra dit eget forsikringsselskab også, når der, som du oplyser, er tale om en heltidsulykkesforsikring. Der gælder en overordnet forældelsesfrist på 3 år fra skadestidspunktet, så denne frist er jo efter det oplyste ikke overskredet. Du skal dog være opmærksom på, at det altid gælder om at anmelde skaden så hurtigt som muligt. Det er det enkelte forsikringsselskab, som afgør, hvad de har brug for af oplysninger, dokumenter mv. Hvert selskab opgør sagen selvstændigt, men hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har truffet en afgørelse som i dit tilfælde, vil pågældende selskab ofte vurdere, om de er enige i den, eller om de har behov for yderligere information. Venlig hilsen Marianne Bak Svendsen, jurist Brevkasse: med mange spørgsmål og svar https://www.ulykkespatient.dk/hjaelp...ing/brevkasse/ Hilsen Peter (y) |
Husk at anmelde din skade, i nogle tilfælde inden for 72 timer.
https://www.foa.dk/den-bedste-arbejd...brev&utm_term=
Viden og værktøjer til forebyggelse Vold Sexchikane Kemi Stress Mobning Fysisk arbejdsmiljø https://www.foa.dk/raad-regler/arbejdsskade Sørg for altid at dokumentere og anmelde din arbejdsskade, hvis du enten har været ude for en ulykke på dit arbejde, er blevet syg på grund af dit arbejde eller har været udsat for vold eller trusler om vold. Har du været udsat for vold eller trusler om vold, er det også meget vigtigt, at du og din leder tager stilling til politianmeldelse inden for 72 timer. Du kan være berettiget til erstatning og godtgørelse, og jeres første skridt er afgørende for, hvordan du senere er stillet i forhold til erstatning og godtgørelse. Kontakt din tillidsrepræsentant eller lokale FOA-fagforening, hvis du er tvivl om, hvad du skal gøre. Hilsen Peter (y) |
Arbejdsskade udløser erstatning på 7,5 millioner kroner
https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...brev&utm_term=
""Et gennembrud opstod i februar i år, da FOA opdagede, at Ankestyrelsen ikke havde taget stilling til samtlige af Mariannes gener. Det påpegede FOA over for Ankestyrelsen, som genoptog sagen i april. I september faldt der afgørelse i sagen. Hun har fået udmålt et erhvervsevnetab på 95 procent og en méngrad på 18 procent. I erstatning får hun 7,5 millioner kroner i runde tal. Det skal dække hele hendes indkomst, indtil hun pensioneres."" phhmw Hvis ikke, du selv eller din advokat, følger med i alt, hvad der skrives om dig kan du tabe sagen. Derfor SKAL du altid søge aktindsigt ved alle, som er med i din sag. Du skal vide og forstå alt, hvad der skrives om dig. http://www.k10.dk/showthread.php?t=30401 http://www.k10.dk/showthread.php?t=37741 Hilsen Peter (y) |
| Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 08:45. |
Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension