K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Et godt link!

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Et godt link! Har du et godt link som du mener at andre kan have nytte af kan du lægge det her. Denne kategori er ikke beregnet til debat.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 28-12-2019, 15:39   #1
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.662
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
På det sociale område har kommunerne en skærpet vejledningspligt

https://ast.dk/social/artikler/gener...til-opfolgning

På det sociale område har kommunerne en skærpet vejledningspligt. Og for at vejlede korrekt kan det være nødvendigt, at kommunerne følger op på borgerens hjælpebehov og den hjælp, borgeren får.

Principafgørelse 22-18 handler om kommunernes skærpede vejledningspligt i sociale sager. Hvis kommunen ikke vejleder eller ikke vejleder korrekt, kan det betyde, at dens afgørelse om hjælp ikke er gyldig.

Eksempler på det, kommunen skal vejlede om:

hvilke ydelser borgeren kan være berettiget til
at borgeren kan være berettiget til et større omfang af de ydelser, kommunen allerede har bevilliget
at borgeren har ret til andre ydelser, end dem vedkommende allerede får
hvor borgeren i øvrigt kan henvende sig for at få hjælp.

Pligt til at vejlede

Som udgangspunkt har kommunen pligt til at vejlede, hvis der er anledning til det; typisk når kommunen får en ansøgning eller spørgsmål om hjælp. Kommunen skal i de tilfælde vejlede borgeren om mulighederne for hjælp, også efter andre bestemmelser. Det gælder også, selv om bestemmelserne hører til i andre afdelinger i kommunen. Det hedder helhedsorienteret sagsbehandling.

Skærpet pligt til at vejlede

Inden for det sociale område har kommunen pligt til vejlede, selv om borgeren ikke har bedt om vejledning. Vejledningen forudsætter, at kommunen i forvejen er i kontakt med borgeren og kan for eksempel ske, når kommunen følger op på borgerens behov for hjælp. Vejledningen kan også ske, når borgeren søger om hjælp, og kommunen kan se, at der er behov for kontakt med en anden afdeling eller myndighed.

Hvis kommunen ikke vejleder eller ikke vejleder korrekt, kan det have betydning for gyldigheden af kommunens afgørelse.

To konkrete sager


I den konkrete sag i principafgørelse 22-18 vurderede Ankestyrelsen, at kommunen ikke havde vejledt om muligheden for at søge om personligt tillæg til dækning af husleje og varme, da en borger flyttede i plejebolig. Kommunen skulle derfor behandle sagen igen og undersøge, om borgeren havde mulighed for selv at betale udgifterne, eventuelt via en afdragsordning.

Et andet eksempel er borgere, som har en BPA-ordning (borgerstyret personlig assistance) og nærmer sig pensionsalderen. Her skal kommunen følge op på BPA-ordningen i god tid, inden borgeren fylder 67 år for at vurdere, om vedkommende fortsat er berettiget til ordningen. Hvis det er tilfældet, skal kommunen vejlede om, at borgeren ikke vil være berettiget til ledsageordning, hvis BPA-ordningen ophører efter, at borgeren bliver folkepensionist. Hvis kommunen ikke giver den korrekte vejledning, kan konsekvensen være, at borgeren har ret til ledsageordning, selvom vedkommende har nået folkepensionsalderen.

Inden for det sociale område gælder der en skærpet vejledningspligt. Det følger af retssikkerhedslovens § 5 og er flere gange blevet fastslået af Folketingets Ombudsmand, blandt andet i FOU 2011 1-3 og FOU 2016-11.

Principafgørelse 22-18 Gældende"
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=201737

Principafgørelsen fastslår

Kommunens pligt til opfølgning

Kommunen har pligt til løbende at følge op på de enkelte sager om hjælp efter serviceloven for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunens pligt til opfølgning skal ses i sammenhæng med vejledningspligten. Det kan være nødvendigt at foretage en opfølgning af borgerens hjælpebehov og de visiterede ydelser for at kunne yde en korrekt vejledning.

Kommunens vejledningspligt

Kommunen har, som en del af helhedsvurderingen, pligt til at behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning. Det følger af retssikkerhedsloven. Det betyder også, at borgeren skal have tilbud om rådgivning og vejledning, hvis det er nødvendigt. Som udgangspunkt har kommunen kun pligt til at vejlede, hvis der er en anledning til det.

Det følger af god forvaltningsskik, at en myndighed, efter omstændighederne, også er forpligtet til at vejlede på eget initiativ. Det betyder, at kommunen har pligt til at vejlede selvom borgeren, hverken direkte eller indirekte, har bedt om vejledning. Det betyder også, at vejledningen ikke nødvendigvis skal ske i forbindelse med en ansøgning om hjælp, men fx kan ske i forbindelse med bevilling af en anden ydelse eller i forbindelse med opfølgning.

Vejledningen forudsætter, at kommunen i forvejen er i kontakt med borgeren.

Realudligning

Manglende eller mangelfuld vejledning fra kommunens side kan efter omstændighederne føre til, at borgeren skal stilles, som om kommunen havde ydet korrekt og fyldestgørende vejledning.

Det kan fx betyde, at borgeren er berettiget til hjælp fra et tidligere tidspunkt end ansøgningstidspunktet, eller det kan få betydning for vurderingen af, om en borger, der uberettiget har modtaget ydelser, også har modtaget ydelserne mod bedre vidende.

Eksempler på kommunens vejledningspligt

I forhold til pensionslovens bestemmelse om personligt tillæg betyder kommunens forpligtelser, at kommunen skal være særligt opmærksom på, om der er behov for at vejlede borgeren om muligheden for at søge personligt tillæg, fx i forbindelse med bevilling af en bolig. Kommunen skal i den forbindelse også vejlede om konsekvenserne ved fx at låne penge af familiemedlemmer til dækning af udgifterne, hvis der foreligger oplysninger i sagen, der gør denne vejledning aktuel, fx oplysninger om borgerens økonomiske forhold.

I den konkrete sag vurderede Ankestyrelsen, at kommunen ikke havde vejledt om muligheden for at søge om personligt tillæg til dækning af husleje og varme i forbindelse med flytning til plejebolig. Kommunen skulle derfor behandle sagen igen og undersøge, om borgeren havde mulighed for selv at afholde de ansøgte udgifter, eventuelt via en afdragsordning.

Hilsen Peter

OBS Ingen debat. Opret din egen tråd. Vidensbank om Vejledningpligt og Retssikkerhed.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 28-12-2019, 16:23   #2
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.662
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hjemvisning. Hurtigere behandling af nogle sager på handicapområdet

https://ast.dk/social/artikler/hjael...andicapomradet

Borgerne skal have hurtigere svar, når Ankestyrelsen genbehandler sager, som vi før har hjemvist til kommunen. Det kaldes en fast track-ordning.

Ankestyrelsen skal behandle nogle sager på handicap- og ældreområdet og området for socialt udsatte inden for otte uger; det er en del af en generel styrkelse af kvaliteten på området.

Hvilke sager bliver hurtigere behandlet?


Den nye ordning gælder særlige typer af sager indenfor handicap- og ældreområdet og socialt udsatte. Der er tale om sager, hvor borgen har klaget til Ankestyrelsen, hvor Ankestyrelsen så har bedt kommunen om at behandle sagen igen (hjemvist den), og hvor borgeren så klager over afgørelsen, efter at kommunen har genbehandlet sagen.

Vi har flest sager, der handler om dækning af merudgifter, og i slutningen af artiklen her, kan du se en liste over alle de sager, som – hvis de har været hjemvist tidligere – er omfattet af den nye fast track-ordning.

Hjemvisning og genbehandling

Når vi hjemviser en sag, sender vi den tilbage til kommunen, der skal behandle sagen i sin helhed igen. I afgørelsen giver vi kommunen retningslinjer for, hvordan sagen skal behandles.

Vi hjemviser en sag, hvis der for eksempel ikke er oplysninger nok til, at vi kan stadfæste kommunens afgørelse (give kommunen ret) eller sætte vores egen afgørelse i stedet for kommunens afgørelse. Når vi hjemviser sagen til kommunen fortæller vi, at kommunen skal skaffe flere oplysninger, og vi giver kommunen retningslinjer for, hvilke oplysninger, vi mener, der mangler i sagen. Det vil være oplysninger, som vi ikke umiddelbart selv har mulighed for at indhente.

Kommunen skal indhente de manglende oplysninger, før den kan afgøre sagen igen. Når kommunen vurderer, at sagen er tilstrækkelig oplyst, skal den genbehandle sagen og sende en ny afgørelse til borgeren.

Fast track-ordningen

Vi vil behandle tidligere hjemviste sager hurtigere.


Kommunen skal følge vores retningslinjer i hjemvisningen. Det kan alligevel godt betyde, at kommunen fortsat vurderer, at borgeren ikke har ret til den hjælp, vedkommende har søgt om. Så giver kommunen et nyt afslag.

Hvis borgeren er uenig i afgørelsen, skal borgeren sende en klage til kommunen, som så skal genvurdere og sende sagen til os - hvis den fastholder sin afgørelse efter genvurderingen. Vi vil så behandle den nye sag inden otte uger, fra vi har modtaget den fra kommunen.

Når kommunen sender sagen til os, skal det ske via det digitale ankeskema. Kommunen skal udfylde ankeskemaet som ved en almindelig sag, men huske at markere sagen som en tidligere hjemvist sag og skrive journalnummer på den tidligere hjemviste sag.

En del af handlingsplanen

Fast track-ordningen er en del af en handlingsplan, der skal styrke kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområdet. Satspuljen finansierer handlingsplanen, som også betyder, at taskforcen på handicapområdet bliver permanent og kan gennemføre flere forløb i flere kommuner. Andre dele af handleplanen er en opfølgning på danmarkskortet over omgørelsesprocenter og en styrket ankestatistik I tilknytning til fast track-ordningen er der fremsat forslag til ændring af retssikkerhedsloven. om at kommunen skal offentliggøre de nye sagsbehandlingsfrister på hjemmesiden, så de fremgår tydeligt.

http://www.k10.dk/index.php?pageid=s...arfrister_2008

Det er tanken med fast track-ordningen, at den skal være med til at løse problemer med forskelle mellem kommuner i antallet af omgjorte sager.

DUKH HJEMVISTE sager.
https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...-hjemvisninger

Fra 1.7.2018: kommunen skal behandle de hjemviste sager efter serviceloven med samme hastighed som nye sager, da de sagsbehandlingsfrister, som kommunen fastsætter, også gælder for hjemviste sager.

phhmw

Her løber borgerne og Ankestyrelsen, så ind i det gammelkendte problem, at kommunerne, embedsmænd, som politikere, ikke ønsker at overholde Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 omhandlende politisk vedtagne sagsbehandlingsfrister inden for ALLE områder, hvor der falder en kommunal afgørelse.

Kommunerne bruger mange trick og er yderst kreative for netop ikke at vedtage og offentliggøre frister for ALLE områder eller også at forsøge at tilbagefører magten til sagsbehandleren som embedsmænd ønsker skal bestemme, hvornår der skal falde en afgørelse.

EKSEMPLEL på denne bevidste ulovlighed fra en tilfældig kommune, som tilsyneladende har orden i §3 stk.2, men een har afsluttet de offentliggjorte frister med teksten:

https://www.lolland.dk/kommunen/komm...ndlingsfrister

Sidste side nederst:

""Der skal indenfor alle områder tages forbehold for den ekstra tid, der går med fremskaffelse af erklæringer, udredning m.v. fra andre myndigheder.""

SMART men ulovligt, fordi sagsbehandleren SKAL indhente alle væsentlige oplysninger til sagen INCL i den politiske vedtagne frist for afgørelsen.

Hvis ikke en kommune har 100% orden og offentliggjort sagsbehandlingsfrister inden for alle områder, bliver det noget vanskeligt for borgeren og Ankestyrelsen, at få afkortet sagsbehandlingstiderne på HJEMVISTE sager.

OBS Ingen debat, kun vidensbank

Bilag som du skal have orden i, hvis du ønsker indflydelse på din sag:

http://www.k10.dk/showpost.php?p=368972&postcount=688

Du skal kende din sagsbehandlingstid, FØR du afsender en given ansøgning om hjælp til kommunen.

AKTINDSIGT ved alle.

Ingen kan køre sin sociale sag, uden aktindsigt incl Journallisten, ved alle.

http://www.k10.dk/showthread.php?t=37741
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 28-12-2019, 16:40   #3
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.662
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kommunen kan ikke afslå eller stoppe hjælp, kun fordi en borger ikke har medvirket ti

https://ast.dk/social/artikler/hjael...gens-oplysning

Kommunen kan ikke afslå eller stoppe hjælp, kun fordi en borger ikke har medvirket til sagens oplysning

Kommunen skal altid foretage en konkret vurdering af, om borgerens manglende medvirken har betydning for borgerens hjælp og støtte.


Ankestyrelsen har behandlet flere sager, hvor kommunen har stoppet hjælp, fordi borgeren ikke har medvirket til at oplyse sagen. Manglende medvirken er dog ikke i sig selv en grund til at stoppe eller afslå hjælp. Hvis en borger ikke deltager i arbejdet med at oplyse sagen, skal kommunen altid lave en konkret vurdering af, om det har betydning for borgerens hjælp og støtte.

Kommunen skal oplyse sagen strækkeligt til at kunne afgøre sager efter serviceloven. Det er derfor som hovedregel kommunens ansvar, at alle nødvendige oplysninger er til stede. Kommunen skal altid overveje, om der er tale om oplysninger, som kan indhentes uden borgerens samtykke fra andre offentlige myndigheder.

Frivilligt for borgeren

Kommunen kan anmode borgeren om at medvirke til at få de nødvendige oplysninger frem, men det er frivilligt for borgeren. Kommunen skal derfor respektere, hvis borgeren ikke ønsker at medvirke. Det gælder også, selvom kommunen skønner, at det vil være til borgerens fordel, at kommunen får de ønskede oplysninger.

Borgere, der allerede får hjælp, har dog pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen.

Sagen må afgøres på det foreliggende grundlag, hvis borgeren ikke medvirker til sagens oplysning, enten fordi borgeren


ikke ønsker at komme med oplysninger
ikke vil medvirke til en undersøgelse
ikke vil give kommunen samtykke til at indhente oplysninger.
Konsekvensen for borgeren

Kommunen skal - skriftligt - gøre borgeren opmærksom på, hvilken konsekvens det har ikke at medvirke; at sagen bliver afgjort på baggrund af de foreliggende oplysninger. For at kommunen kan tillægge det betydning, at borgeren ikke har medvirket, skal de manglende oplysninger være relevante i forhold til den hjælp, kommunen skal tage stilling til. Kommunen må heller ikke have adgang til aktuelle oplysninger fra tidligere afgørelser.

Konsekvensen af den manglende medvirken vil afhænge af, hvilke oplysninger, der mangler. Det har også betydning, hvilken form for hjælp, der er tale om. Drejer det sig for eksempel om oplysninger om helbredsforhold, som er afgørende for, om hjælpen kan bevilges, kan resultatet være et afslag.

Den manglende medvirken kan medføre, at kommunen ikke har tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om borgeren kan få den ansøgte hjælp, eller om borgeren forsat er berettiget til samme hjælp.

Ikke nok til at give afslag

Når kommunen afgør en sag på det foreliggende grundlag, skal den undersøge, om det er muligt at genbruge oplysninger fra den oprindelige bevilling eller fra tidligere opfølgninger.

Kommunen kan derfor ikke give afslag på den ansøgte hjælp eller stoppe en allerede bevilget hjælp kun med henvisning til, at borgeren ikke har medvirket til sagens oplysning. Kommunen skal konkret vurdere, hvilke konsekvenser borgerens manglende medvirken skal have, og vurderingen skal inddrage, om kommunen allerede har relevante og aktuelle oplysninger.

Borgerens manglende medvirken kan skyldes forhold, der i sig selv er udtryk for, at borgeren har behov for mere hjælp. Det skal kommunen også være opmærksom på.

Eksempel, sagen hjemvist

En borger er åbenlyst omfattet af personkredsen og har i mange år har fået dækket betydelige merudgifter. Kommunen havde sendt et oplysningsskema til borgeren for at følge op, men borgeren reagerede ikke trods flere rykkere. Kommunen skrev til borgeren, at manglende medvirken kunne medføre, at borgeren ikke længere kunne få dækket sine merudgifter.

Borgeren er permanent lammet fra halsen og ned og har mange dårlige dage; det vidste kommunen godt. Kommunen gav borgeren afslag på forsat dækning af merudgifter med henvisning til, at borgeren ikke medvirkede til sagens oplysning. Kommunen fandt, at borgeren ikke havde sandsynliggjort, at han havde nødvendige merudgifter.

Ankestyrelsen hjemviste sagen. Kommunen kunne ikke stoppe borgerens merudgifter kun med henvisning til, at borgeren ikke medvirkede til at oplyse sagen. Kommunen skulle konkret vurdere, hvilken konsekvens borgerens manglende medvirken havde, og i vurderingen inddrage, om den allerede havde relevante og aktuelle oplysninger fra den oprindelige bevilling eller den seneste opfølgning.

Kommunen skulle også være opmærksom på, om borgeren havde en rimelig grund til ikke at medvirke til at oplyse sagen, eller om borgerens manglende medvirken kunne skyldes forhold, der i sig selv kan være tegn på behov for hjælp efter den sociale lovgivning.

LOVHENVISNINGER
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Retssikkerhedsloven)
§ 10. Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse.
§ 11. Myndigheden kan anmode personer, der søger om eller får hjælp, om
1) at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de er berettiget til, og
2) at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen.
Stk. 2. Personer, der får hjælp, har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen.
§ 11 a
Stk. 2. Myndigheden kan uden samtykke til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol kræve oplysninger om økonomiske forhold og ferieforhold om den, der ansøger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle eller samlever, fra andre offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser.

Tilsvarende oplysninger kan indhentes om andre husstandsmedlemmer. Oplysninger kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassers it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at yde hjælp er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med ydelse af hjælp. Oplysningerne kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne.

§ 11 b. Hvis borgeren ikke medvirker, jf. § 11, stk. 1, nr. 1 og 2, eller ikke giver samtykke til, at myndigheden kan indhente oplysninger, jf. § 11 a, stk. 1, skal myndigheden behandle sagen om hjælp på det foreliggende grundlag, medmindre oplysninger kan indhentes uden samtykke, jf. § 11 a, stk. 2, og § 11 c.
§ 12. Myndigheden skal give borgeren skriftlig besked om
…..
3) konsekvenserne, hvis borgeren ikke medvirker, jf. § 11 b,
4) hvilke typer af ændringer der kan have betydning for hjælpen og
5) muligheden for, at borgeren kan blive mødt med et tilbagebetalingskrav og eventuelt blive tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 289 a og efter § 12 b i denne lov eller § 14 i lov om Udbetaling Danmark, hvis borgeren ikke oplyser om ændringer, der kan have betydning for hjælpen.


RELEVANTE PRINCIPAFGØRELSER
2-18:
Borgerens manglende samarbejde. Kommunen kan ikke uden videre lade et tilbud om hjælp eller støtte ophøre med henvisning til, at borgeren ikke samarbejder om at opfylde indsatsmålene i handleplanen. Kommunen skal forinden undersøge og forholde sig til, hvilken betydning borgerens nedsatte funktionsevne har i forhold til hans eller hendes evne til at samarbejde om indsatsmålene.

D-11-07:
En kommune kunne ikke standse sygedagpengeudbetalingen til en psykisk syg lønmodtager eller refusionen til dennes arbejdsgiver med den begrundelse, at lønmodtageren ikke havde medvirket ved kommunens opfølgning. Begrundelsen var at kommunen ikke fra lønmodtagerens læge og psykolog havde indhentet oplysninger til brug for en vurdering af, hvorvidt lønmodtagerens manglende medvirken havde en utvivlsom sammenhæng med dennes psykiske lidelse. Hvis dette havde været tilfældet, ville det have været en rimelig grund til den manglende medvirken.

A-9-08:
En kommune burde have sikret sig, at der var nogen til at hjælpe en 18-årig kontanthjælpsansøger, der var på specialskole, med at læse og besvare kommunens henvendelser. Ansøgeren havde fået afslag på kontanthjælp på grund af manglende aflevering af nødvendig dokumentation og manglende underskrifter på diverse dokumenter.

Hilsen Peter

OBS Ingen debat, kun vidensbank
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 28-12-2019, 17:03   #4
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.662
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hjælp til behandlingsudgifter, der bliver refunderet

https://ast.dk/social/artikler/hjael...ver-refunderet

Kommunen kan give hjælp efter lov om aktiv socialpolitik § 82 til en behandlingsudgift, der senere bliver refunderet, for eksempel af Sygeforsikringen Danmark. Borgeren skal dog senere betale det refunderede beløb tilbage til kommunen.

En ældre principafgørelse slog fast, at kommunen ikke kunne afslå at hjælpe med udgifter til for eksempel tandlæge, kun fordi borgeren kunne få en del af udgiften dækket af Sygeforsikringen Danmark. Hjælpen skulle reduceres med det beløb, som sygeforsikringen senere ville refundere. Principafgørelsen er nu kasseret.

Den ældre praksis har givet spørgsmål fra flere kommuner. Den tidligere praksis betød nemlig, at nogle borgere med behov for hjælp til for eksempel en større tandbehandling ikke fik den behandling, de havde behov for. Særligt efter indførelsen af § 82 a i aktivloven om tilskud til tandbehandling, har der været tvivlsspørgsmål, og derfor har vi præciseret praksis i principafgørelse 68-17.

Aktivlovens §§ 82 og 82 a

Tidspunktet for udbetaling

Den nye principafgørelse afklarer blandt andet, hvad tidspunktet for udbetalingen af tilskuddet fra en privat forsikring betyder for retten til at få hjælp. Den præciserer, at det først er på det tidspunkt, hvor borgeren får tilskuddet udbetalt, at beløbet kan sidestilles med egne midler. Det er altså modsat den situation, hvor en borger får udbetalt en erstatning eller et tilskud inden behandlingen. Her vil beløbet blive regnet som formue, og derfor skal borgeren selv betale den del af behandlingen, som forsikringen kan dække.

Hvis udbetalingen fra en privat forsikring først sker, når behandlingen er afsluttet, og ansøgeren har betalt, må nogle borgere helt opgive behandlingen. Som eksempel kan nævnes, at en borger får bevilget delvis hjælp, fordi kommunen vurderer, at borgeren har økonomisk mulighed for at afholde en del af udgiften selv. Hvis borgeren ud over egenbetalingen også selv skal betale den del af behandlingsudgiften, som senere vil blive refunderet af Sygeforsikringen ”danmark”, kan det betyde, at borgeren ikke har råd til at få behandlingen udført. Det kan ske, hvis borgeren ikke både kan lægge ud for den del af udgiften, som Sygeforsikringen Danmark senere refunderer, og også betale den del af behandlingsudgiften, som kommunen har vurderet, at borgeren selv har økonomisk mulighed for at afholde.

Problemet i eksemplet er, at hvis kommunen allerede indregner den private forsikringssum i hjælpen, før den er udbetalt, må mange borgere opgive behandlingen, fordi de ikke har råd til ”at lægge ud”. Det har betydet, at formålet med at yde hjælp efter §§ 82 a og 82 i aktivloven reelt forspildes, fordi borgeren ikke kan udnytte den hjælp, som kommunen har bevilget.

Det skal kommunen gøre

Kommunerne skal som hidtil vurdere, om betingelserne for hjælp i aktivlovens § 82 er opfyldt. Hvis kommunen vurderer, at behandlingsudgiften er nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet, skal den lave en såkaldt trangsvurdering. Det kræver blandt andet, at kommunen beregner ansøgerens månedlige rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet findes ved at trække ansøgerens og eventuelle ægtefælles månedlige nettoindtægter fra de rimelige, faste udgifter.

Rimelige, faste udgifter er for eksempel husleje, el, vand, varme og andre nødvendige faste udgifter til for eksempel børnepasning og børnebidrag. Det beløb, der er tilbage, er rådighedsbeløbet, og det skal dække blandt andet udgifterne til mad og tøj.

Når kommunen har beregnet ansøgerens rådighedsbeløb, skal den vurdere, om ansøgeren har mulighed for selv at betale for hele eller en del af behandlingen; også den del af udgiften, der eventuelt senere bliver refunderet. I den vurdering skal kommunen inddrage, om ansøgeren -efter at have betalt sine rimelige, faste udgifter og en eventuel egenbetaling af behandlingsudgiften - kan betale den forsikringsdækkede del af behandlingsudgiften uden at stå uden penge til mad og andre fornødenheder indtil refusionen bliver udbetalt. Hvis ansøgeren ikke kan betale det hele på én gang, kan kommunen vurdere, om ansøgeren kan betale ved at låne eller lave en realistisk afdragsordning.

Kommunen kan også vurdere, om borgeren kan spare op, mens behandlingen foregår og frem til det tidspunkt, hvor behandlingen skal betales.

Hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for selv at betale en behandlingsudgift eller en del af den, herunder den del som senere vil blive dække af en privat forsikringsordning, kan kommunen hjælpe.

Tilbagebetaling

Hvis kommunen giver økonomisk hjælp til en del af en behandlingsudgift, der senere bliver refunderet, kan kommunen bestemme, at borgeren skal betale den del af udgiften, der senere bliver refunderet, tilbage. Det står i aktivlovens § 93 stk. 1, nr. 4. Kommunen skal senest, når den udbetaler hjælpen, gøre borgeren opmærksom på kravet om tilbagebetaling.

Hvilke sager gælder principafgørelsen for?

Principafgørelsen 68-17 gælder for alle de sager, som kommunerne behandler om hjælp til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende efter aktivlovens § 82.


Principafgørelsen gælder dog ikke ved beregning af tilskud til tandpleje og tandbehandling efter aktivlovens § 82 a. Principperne i 68-17 kan heller ikke overføres i forhold til andre bestemmelser i aktivloven om hjælp i særlige tilfælde.

Principafgørelse 68-17 "Gældende"
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=192672

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 28-12-2019, 17:18   #5
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.662
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Oversigt over muligheder, som du skal kende til

For at spare mine egne ressourcer må du selv gå ind og læse de forskellige områder og muligheder.

https://ast.dk/social/artikler/hjael...pede-og-aeldre

Læs artikler fra Nyt fra Ankestyrelsen om hjælp til handicappede og ældre
Artikel: Kommunen kan ikke afslå eller stoppe hjælp, kun fordi en borger ikke har medvirket til sagens oplysning

Kommunen skal altid foretage en konkret vurdering af, om borgerens manglende medvirken har betydning for borgerens hjælp og støtte.


Læs mere

Artikel: Hurtigere behandling af nogle sager på handicapområdet

Borgerne skal have hurtigere svar, når Ankestyrelsen genbehandler sager, som vi før har hjemvist til kommunen. Det kaldes en fast track-ordning.

Læs mere

Artikel: Hjælp til behandlingsudgifter, der bliver refunderet

Kommunen kan give hjælp efter lov om aktiv socialpolitik § 82 til en behandlingsudgift, der senere bliver refunderet, for eksempel af Sygeforsikringen Danmark. Borgeren skal dog senere betale det refunderede beløb tilbage til kommunen.

Læs mere

Artikel: Botilbud - frit valg og refusion

Fritvalgsreglerne gælder på tværs af de forskellige bestemmelser, men kommunen skal vurdere borgerens samlede behov konkret. Det er Ankestyrelsens konklusion på baggrund af tre principafgørelser.

Læs mere

Artikel: Beregning af tabt arbejdsfortjeneste, når forældre skiftes til at passe et handicappet barn

Tabt arbejdsfortjeneste skal beregnes ud fra modtagerens bruttoindtægt, inden vedkommende begyndte at modtage tabt arbejdsfortjeneste første gang. Sådan er det også, hvis forældrene passer barnet på skift og altså skiftes til at få dækket deres tabte arbejdsfortjeneste.

Læs mere

Artikel: Principper for kommunernes beregning af egenbetaling i midlertidige botilbud

Borgere i botilbud skal ikke betale mere end borgere i sammenlignelige lejeboliger. Kommunen skal sikre rimelighed og proportionalitet i forholdet mellem det midlertidige botilbud, og hvad borgeren selv betaler.

Læs mere

Artikel: Botilbud skal matche borgerens behov

Når en borger visiteres til et botilbud, skal ikke kun botilbuddets fysiske rammer, men også støtten i tilbuddet matche borgerens behov. Borgere med behov for et midlertidigt botilbud kan derfor ikke visiteres til et længerevarende botilbud. Kommunerne skal være opmærksomme på forskellen på tilbud efter almenboligloven og serviceloven.

Læs mere

Artikel: Kompensationsprincippet skal inddrages i vurderingen af hjælp til borgere efter serviceloven

Kommunerne kan fastsætte lokale serviceniveauer inden for rammerne af serviceloven og anden lovgivning i øvrigt. Er der fastlagt et lokalt serviceniveau for et ydelsesområde i serviceloven, skal kommunen altid ved tildeling af hjælp til en borger foretage en konkret og individuel vurdering af, om serviceniveauet i tilstrækkelig grad kompenserer borgeren for sin funktionsnedsættelse.

Læs mere

Artikel: Nogle borgere med sjældne handicap og erhvervet hjerneskade får ikke tilstrækkelig hjælp

I 60 procent af sagerne om visitation af borgere med sjældne handicap og erhvervet hjerneskade følger kommunerne gældende lovgivning og praksis. I de resterende sager - 40 procent - har kommunerne derimod svært ved at overholde regler og praksis. Det viser Ankestyrelsens praksisundersøgelse.

Læs mere

Artikel: Udvisitering af borgere fra botilbud

Kommunen har mulighed for at udvisitere en borger fra et botilbud, når bestemte betingelser er opfyldt. Det betyder, at kommunen i disse tilfælde godt kan tvinge borgeren til at flytte. Det gælder dog ikke, hvis der er tale om et botilbud efter almenboligloven.

Læs mere

Artikel: Kommunen skal forklare og begrunde tidsforbruget til hjælpeopgaver

Når kommunen giver hjælp i sager om kontant tilskud, skal den fortælle, hvor lang tid, der er afsat til de enkelte opgaver. Og borgeren skal kunne se, hvordan kommunen er kommet frem til de forskellige tidsangivelser.

Læs mere

Artikel: Ny varslingsordning på servicelovens område

Folketinget har vedtaget en ny bestemmelse i serviceloven, som betyder, at borgeren i visse situationer skal varsles 14 uger før, kommunen stopper en hjælp, som borgeren hidtil har fået. Varslingsordningen gælder fra den 1. januar 2018.

Læs mere

Artikel: Sandsynliggørelse af merudgifter kan også ske med dokumentation

Når merudgifter skal sandsynliggøres, kan kommunen bede en borger om at sende dokumentation for tidligere merudgifter. Kommunen kan ikke kræve dokumentationen, hvis borgeren kan sandsynliggøre sine kommende merudgifter på en anden måde. Dokumentationen kan heller ikke bruges til at kontrollere de udgifter, som en borger allerede har haft.

Læs mere

Artikel: Hjælp til ekstra omkostninger under kortvarige ophold i udlandet

En ny principafgørelse fastslår, hvornår personer med funktionsnedsættelse kan få hjælp til ekstra omkostninger under kortvarige ophold i udlandet.

Læs mere

Artikel: Restriktioner for besøgende

Det er kommunens ansvar, at borgerens besøg ikke kommer i konflikt med rammerne for boformen.

Læs mere

Artikel: Hvornår kan forældre få dækket tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage?

Forældrene til et barn med nedsat funktionsevne skal kompenseres for tabt arbejdsfortjeneste, hvis de er nødt til at tage fri på grund af barnets nedsatte funktionsevne. Det kan for eksempel være, fordi de skal til møder om barnet; også møder i kommunen.

Læs mere

Artikel: Socialpædagogisk støtte – er borgeren i personkredsen?

Når kommunen skal vurdere, om en borger er i personkredsen for socialpædagogisk støtte, skal vurderingen ske for hver aktivitet eller funktion.

Læs mere

Artikel: Skal kommunen dække udgiften til vingummibamser ved hjemmetræning?

Forældre kan få dækket nødvendige udgifter til hjemmetræning – det kan for eksempel være træningsredskaber, kurser og timer med en hjælpetræner. Og ingen træningsredskaber kan udelukkes på forhånd – heller ikke vingummibamser som belønning i et godkendt træningsprogram.

Læs mere

Artikel: En trappelift er ikke i sig selv en stor og dyr boligindretning

En principafgørelse behandler tre sager, der hver især belyser et særligt problem i kommunernes behandling af ansøgninger om trappelifte.

Læs mere

Artikel: Hjælpemiddel eller behandlingsredskab?

Et nyt apparat til at måle glukoseniveauet hos diabetikere kan både være et hjælpemiddel og et behandlingsredskab. Det kræver en konkret vurdering og lægelige oplysninger at afgøre spørgsmålet.

Læs mere

Artikel: Kommunen skal betale toiletter og toiletsæder med skylle-tørre-funktion

To sager, hvor borgere klagede over, at kommunen havde afslået deres ansøgninger om hjælp til toiletbesøg, er blevet behandlet principielt. Ankestyrelsen ændrede kommunernes afgørelser, og fastslog, at de hjælpemidler, som borgerne ansøgte om, hører under boligindretning, og derfor er uden egenbetaling.

Læs mere

Artikel: Et ståstøttestativ kan både være et hjælpemiddel og et redskab til behandling eller træning

Det kan have stor betydning for en borger, om kommunen vurderer, at et ståstøttestativ til et barn er et hjælpemiddel eller et behandlings- eller træningsredskab. Det bestemmer nemlig, om familien kan få støtte efter serviceloven. I en ny principafgørelse vurderer Ankestyrelsen, at et ståstøttestativ skal betragtes som et hjælpemiddel, hvis hovedformålet er at afhjælpe barnets manglende ståfunktion.

Læs mere

Artikel: Hjælp til kommuner, når de skal vurdere ansøgninger om kugle- og kædedyner

phhmw læs konsekvenserne og advarslerne om sovemedicin til børn her: http://www.k10.dk/showpost.php?p=363924&postcount=333

En ny principafgørelse hjælper kommunerne med at vurdere, om en kugle- eller kædedyne kan bevilges som et hjælpemiddel.

Læs mere

Artikel: Hjælpemidler og behandlingsredskaber – hjælp til kommunerne

Er det et hjælpemiddel i servicelovens forstand, eller er det et behandlingsredskab, som borgeren kan få bevilget efter sundhedslovgivningen? Ankestyrelsen har mange sager om hjælpemidler, hvor afgrænsningen til sundhedssektoren volder problemer. Med en ny beskrivelse af praksis vejleder vi kommunerne om lovgivning og praksis på området.

Læs mere

Artikel: Tabt arbejdsfortjeneste – skal den tidligere løn og pension reguleres?

Når kommunen skal regne ud, hvor meget forældre skal have udbetalt i tabt arbejdsfortjeneste, kan beløbet være beregnet ud fra en løn, der ligger flere år tilbage. Beregningen skal alligevel laves ud fra den løn uden at regulere den. Læs også om Ankestyrelsens genoptagelse af sager om beregningen af bidraget til pension.

Læs mere

Artikel: Dækning af merudgifter til et barn med laktoseintolerans, cøliaki eller fødevareallergi

Forældrene til et barn med cøliaki, laktoseintolerans eller fødevareallergi kan have ret til at få dækket udgifter til barnets mad. Det handler om udgifter ud over det beløb, som forældre til et barn på samme alder normalt bruger på kost.

Læs mere

Artikel:Dækning af tabt arbejdsfortjeneste – om tidsbegrænsning og afviklingsperiode

Kommunen kan som udgangspunkt ikke tidsbegrænse en bevilling af dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Borgeren har som udgangspunkt også ret til en afviklingsperiode, når kommunen stopper hjælpen.

Læs mere

Artikel: Dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste handler om følgerne og varigheden af den nedsatte funktionsevne

Kommunen kan ikke afslå at dække forældres merudgifter og tabte arbejdsfortjeneste kun med den begrundelse, at barnet ikke har fået stillet en diagnose.

Læs mere

Artikel: Der er fejl i hver fjerde kommunale afgørelse om tilskud til hjælp i hverdagen

Det viser en ny praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen, der fokuserer på, hvilke personer der kan få dækket deres merudgifter. Kommunerne laver oftest fejl i de komplekse sager, hvor personerne har et mere sammensat sygdomsbillede. Det går bedre med afgørelser i ikke komplekse sager, hvor borgeren for eksempel lider af diabetes.

Læs mere

Artikel: Voksne diabetikeres udgifter til specialvarer dækkes kun i særlige tilfælde

Diabetikere kan søge kommunen om at få dækket den merudgift, som deres diabeteskost udgør. I to principafgørelser har Ankestyrelsen taget stilling til, om udgifter til såkaldte specialvarer (for eksempel kunstige sødemidler) kan medtages i beregningen. Resultatet er, at udgiften kan medtages, når det drejer sig om børn med diabetes, men at det som udgangspunkt ikke kan lade sig gøre, når det drejer sig om voksne.

Læs mere

Artikel: Særbestemmelse gælder ikke for mennesker med cøliaki, laktoseintolerans eller fødevareallergi

Cøliaki, laktoseintolerans og fødevareallergi skyldes ikke en medfødt misdannelse eller mangel. Mennesker med disse lidelser kan derfor ikke få dækket deres merudgifter til diæt efter særbestemmelsen i merudgiftsbekendtgørelsen.

Læs mere

Artikel: Ankestyrelsen hjemviser flere sager om støtte til køb af bil

Nogle kommuner har fortalt os, at de synes, vi stiller større krav til oplysningen af sager om støtte til køb af bil end tidligere. Derfor har vi gennemgået statistikken for de seneste par år.

Læs mere

Artikel: 20 principafgørelser samlet i 1

Ankestyrelsen er begyndt at arbejde med nogle af vores principafgørelser på en ny måde. Det gælder særligt på det specialiserede socialområde, hvor en ny principafgørelse om muligheden for dækning af merudgifter til bil er den første af sin art.

Læs mere

Artikel: Næsten hver femte hjemløs var anbragt som barn eller ung

Ankestyrelsens nye årsopgørelse på hjemløseområdet viser, at mange hjemløse allerede som børn og unge havde kontakt med de kommunale systemer.

Læs mere

Artikel: Handleplaner for hjemløse

Den første af tre undersøgelser om hjemløse viser blandt andet, at kommunerne generelt ikke bruger handleplaner for hjemløse til at koordinere indsatsen.

Læs mere

Artikel: Hjælpemidler og forbrugsgoder – principafgørelsen, der blev glemt

Hvis kommunen skal bevilge et hjælpemiddel eller et forbrugsgode, er hovedreglen, at borgeren ikke må have købt det inden ansøgningen.

Læs mere

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 31-12-2019, 12:20   #6
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.662
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Når borgeren skal betale penge tilbage til kommunen

https://ast.dk/beskaeftigelse/artikl...e-til-kommunen

Ankestyrelsen oplever, at der er forskellig praksis, når kommunerne opkræver tilbagebetalingspligtige ydelser efter aktivloven; blandt andet bliver reglerne om at yde henstand ikke altid overholdt.
Af chefkonsulent Kristine Drisdal Hansen

En borger kan komme til at skylde kommunen penge efter at have fået ydelser efter aktivloven. Hvis kommunen afgør, at borgeren skal betale pengene tilbage, har kommunen to muligheder:

at fastsætte en ordning om afdragsvis betaling
at yde henstand med betalingen.
I artiklen her gennemgår vi reglerne for opkrævning, henstand og fastsættelse af ordninger om tilbagebetaling.

Afdragsordning

Udgangspunktet i aktivloven er, at kommunen skal fastsætte en afdragsordning. Det er der helt faste regler for, og en tabel, som kommunen skal bruge. Tabellen viser, hvilket afdrag en borger skal betale alt efter borgerens nettoindkomst. Se henvisning til loven og bekendtgørelserne i slutningen af artiklen.

Det betyder, at kommunerne hverken kan eller skal lave en konkret betalingsevnevurdering, når den fastsætter en afdragsordning. Det fremgår af principafgørelse 30-14. phhmw som ikke findes pt? som er gjort "Historisk" https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=163263

Reglerne beskriver også, hvor stort afdraget skal være, hvis kommunen ikke kender borgerens indtægt.

Tabellen bliver ændret en gang om året, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på, om man bruger den rigtige tabel.

Henstand

I reglerne er der nogle undtagelser til hovedreglen om, at der skal fastsættes en afdragsordning. I de tilfælde skal kommunerne give henstand.

Borgere skal have henstand, hvis de:

modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse eller kontantydelse.
ikke har andre indtægter end førtidspension. Boligstøtte, børne- og ungeydelse og fripladstilskud til daginstitution er ikke en sådan ”anden indtægt”. Derfor skal en borger, der for eksempel modtager førtidspension og boligydelse stadig have henstand.har en årlig nettoindkomst, der er mindre end tabellens minimumsgrænser. Der er forskellige grænser, alt efter om borgeren har forsørgerpligt over for børn eller ej.

Det betyder også, at kommunen ikke kan kræve, at en borger, der opfylder betingelserne for henstand, indgår i en afdragsordning for at få tilbagebetalingspligtige ydelser. Det er altså ikke i overensstemmelse med reglerne, når en kommune kræver, at en borger underskriver en tilbagebetalingsaftale for af få udbetalt for eksempel bevilliget hjælp til tandbehandling.

Det er nok, at én af betingelserne er opfyldt. Kommunen skal altså yde henstand til alle borgere, der får kontantydelse, integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse eller som modtager førtidspension og ikke har andre indtægter, selvom beløbet er større end minimumsgrænserne i tabellen.

Kun i de særlige tilfælde, hvor kommunen kan dokumentere, at borgeren har meget beskedne udgifter til for eksempel bolig eller særligt høje skattefradrag, kan der alligevel opkræves et månedligt beløb. Det skal kommunen fastsætte under hensyn til de særlige omstændigheder.

Hvis en borger er i gang med en afdragsordning og så kommer i en situation, der er omfattet af reglerne om henstand, skal kommunen også give henstand.

Modregning i overskydende skat

Hvis borgerne får overskydende skat tilbage og skylder kommunen penge, kan kommunen få del i den overskydende skat. Det gælder også, selvom kommunen har fastsat en tilbagebetalingsordning eller har ydet henstand.

Overskydende skat vil normalt blive betragtet som formue i forbindelse med udbetaling af integrationsydelse, kontanthjælp og uddannelseshjælp. Kommunen skal i forbindelse med formue se bort fra 10.000 kr. for enlige og 20.000 kr. for ægtefæller.

I tilfælde af modregning i overskydende skat, skal kommunen dog ikke se bort fra disse beløb. Det skyldes, at kommunen indtræder i retten til overskydende skat, inden den overskydende skat kommer til udbetaling. Den overskydende skat når på den måde ikke at blive formue for borgeren før modregningen.

Overdragelse til SKAT

En afdragsordning bortfalder, hvis borgeren ikke betaler sine afdrag. Kommunen skal så overdrage kravet til SKAT, som er den myndighed, der inddrager restancer. Inden overdragelsen skal kommunen underrette borgeren skriftligt.

Forældelse af kravet

Et krav om tilbagebetaling bortfalder, når der er gået tre år efter, at borgeren ikke længere modtager hjælpen, og kommunen ikke har haft mulighed for at få pengene. Kommunens ret til at få pengene via overskydende skat bortfalder samtidig.

De tre år begynder, når den hjælp, som kravet handler om, stopper. Det gælder både for engangsydelser og løbende ydelser. Ved løbende ydelser begynder tre-årsperioden, når den sidste af de løbende ydelser er udbetalt. Kommunen skal regne med nøjagtige datoer.

Nogle gange får en kommune først på et senere tidspunkt de oplysninger, der gør, at den kan kræve tilbagebetaling. Det kan for eksempel være oplysninger om indtægter i en tidligere periode med hjælp.

Forældelsesfristen på tre år skal i de tilfælde tidligst regnes fra den dag, hvor kommunen får kendskab til, at der kan være et krav om tilbagebetaling. Forældelsen sker stadig, når kommunen efter tre år ikke har kunnet gennemføre kravet. Det står der mere om i principafgørelse 39-12.

En afdragsordning afbryder forældelsen, når kommunen fastsætter en ensidig afdragsordning, fordi betingelserne er opfyldt. En afdragsordning, der er fastsat efter aftale med borgeren, men hvor betingelserne for henstand er opfyldt, afbryder ikke forældelsen.

REGLERNE
Reglerne om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingspligtige ydelser efter aktivloven findes i:

Lov nr. 455 af 10. juni 1997 om aktiv socialpolitik, som bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017, § 95
Bekendtgørelse nr. 418 af 28. april 2017om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, § 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v., §§ 1-13.
Bekendtgørelse nr. 300 af 29. marts 2017 om inddrivelse af gæld til det offentlige, § 10, stk. 1 og stk. 2.

Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 31-12-2019 kl. 12:38.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-01-2020, 17:14   #7
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.662
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Landsretsdom: Kommuner har pligt til at vejlede borgere

https://www.foa.dk/global/news/nyt-f...1KQ2KwrjINawxI

FOA-medlem vinder principiel sag i landsretten over Struer Kommune. Medlem havde krav på at få efterbetalt sin invaliditetsydelse, også selvom kravet var forældet.

Det var Struer Kommunes pligt at vejlede 58-årige Karen-Grethe Bigum Pedersen om hendes ret til invaliditetsydelse. En ny afgørelse i Vestre Landsret viser, at kommunerne har et ansvar for at informere borgerne om deres ret til ydelser.

Dommen er principiel, fordi landsretten nu har slået fast, at kommunens manglende vejledning af borgere kan suspendere en forældelsesfrist, fortæller FOA-medlemmets advokat, Mads Krøger Pramming.

”Uvidenhed om lovgivningen kan normalt ikke suspendere en forældelsesfrist. Det princip skaber nogle ekstremt urimelige situationer, hvor det forventes, at borgerne kender lovgivningen lige så indgående som fagpersoner. Men nu har landsretten afgjort for anden gang, at der er en undtagelse fra dette princip,” siger Mads Krøger Pramming.

Landsretten har dømt Struer Kommune til at betale medlemmet 83.465 kr. i manglende ydelse i perioden 2008 frem til 2013 sammen med procesrente og sagens omkostninger.

Kommunen vejleder ikke

Karen-Grethe får i januar 1998 tilkendt førtidspension, efter hun har fået en arbejdsskade i starten af 90’erne. Men pensionen bliver sat i bero i 2001, fordi hun kommer i fleksjob.

Nogle år senere, i 2008, træder der imidlertid en ny lov i kraft, der giver Karen-Grethe og andre førtidspensionister i fleksjob ret til at modtage en invaliditetsydelse, mens førtidspensionen står i hvile.

I den periode er Karen-Grethe uden fleksjob og økonomisk presset på sin ledighedsydelse, hvilket hun fortæller sagsbehandlerne i kommunen. Men Struer Kommune vælger på intet tidspunkt at informere hende om, at hun faktisk har ret til et større beløb i form af invaliditetsydelsen.

”Mit liv er i opbrud på dette tidspunkt. Min mand er død året forinden. Jeg har ingen anelse om, at jeg har krav på invaliditetsydelsen, for jeg kender slet ikke til lovgivningen på det punkt,” siger Karen-Grethe.
FOA Mariagerfjord opdager fejl
Det er FOA Mariagerfjord, der opdager, at Struer Kommune ikke har betalt Karen-Grethe ydelsen, da de gennemgår hendes papirer i forbindelse med hendes arbejdsskadesag i 2013. Det fortæller Kenn Andreasen, politisk ansvarlig i FOA Mariagerfjord.

“Vi sagsbehandlede ikke medlemmets førtidspensionssag, derfor er det først senere i 2013 i forbindelse med hendes arbejdsskadesag, at vi bliver opmærksomme på, at hun har krav på invaliditetsydelse. Derfra hjælper vi Karen-Grethe med at sende kravsbrevet til Struer Kommune og få en advokat,” siger Kenn Andreasen.

Forældelsesfristen kan suspenderes

Struer Kommune afviser dog at efterbetale invaliditetskravet, fordi de mener, at forældelsesfristen ikke er overholdt. Men landsretten har nu afgjort, at forældelsesfristen kan suspenderes, fordi medlemmet ikke kendte sin ret, mens Struer Kommune intet gjorde for at vejlede hende om det.

Karen-Grethe mener ikke, at hun havde haft overskud til at stille kravet om efterbetaling, hvis ikke hun havde fået hjælp og rådgivning fra FOA og advokat Mads Krøger Pramming.

”Jeg er oprigtigt glad for sagens resultat. Selvfølgelig er det rart med pengene, men frem for alt så håber jeg, at denne sag kan få betydning for andre borgere i samme situation. Jeg er taknemmelig for den hjælp, jeg har fået,” siger Karen-Grethe.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 09:15.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension