Fibromyalgi - bøvl med kommunen

[Helenevind]

Hej...

Efter flere anbefalinger prøver jeg at skrive herinde.

Min sag er lang, men jeg prøver lige at koge den lidt ned, så jeg ikke skal skrive i flere timer :-)

I 2003 fik jeg til hest et vrid i ryggen, herefter begyndte flere års kamp med smerter over hele kroppen, træthed, koncentrations-, og hukommelsesbesvær. Ydermere begyndte en årlang kamp mod kommunen.

Efter til skadekomsten gik jeg til kommunen for at bede om hjælp til at gennemføre min uddannelse. Jeg kunne ikke klare det på fuldtid, så jeg var nødsaget til at spørge om hjælp. Jeg fik svaret at alle jo kunne sige at de havde ondt, så det ville de bestemt ikke. Min læreplads gjorde så alt for at fyre mig, da det jo var dyrt at have en elev der var så meget syg. Det lykkedes ikke, da man ikke kan fyre en elev, til gengæld blev det et helved at være der

I 2005 afslutter jeg min uddannelse, ligeledes får jeg stillet diagnosen fibromyalgi. Jeg tror nu at nu hvor jeg har en diagnose, så kan jeg helt sikkert få en masse hjælp ved kommunen. Men nej....

Jeg bliver sendt til psykolog for at han skal vurdere om jeg talte sandt mht. alle mine smerter. Herefter i arbejdsprøvning på et revacenter i Herning. Her kunne jeg ikke holde til at være så de stoppede mig.

I april 2006 bliver jeg ydermere sygemeldt pga. min graviditet. Kommunen vælger ikke at forlænge mine dagpenge, da der ikke er udsigter til at jeg bliver rask inden for det næste år. Hm... vi lever i næsten et halvt år uden penge fra min side, mens vi klager over kommunens afgørelse.

I september 2006 får jeg så medholdt fra ankenævnet og får sygedagpenge med tilbagevirkende kraft.

I oktober 2006 føder jeg så en fantastik søn :-) endelig....

I januar 2007, mens jeg er på barsel tager jeg igen kontakt til kommunen for at få et møde, så jeg kan finde ud af hvad der nu skal ske. Jeg får og vide at jeg ikke er berettiget til sygedagpenge efter fødslen... hvorfor jeg vi overlade barslen til min mand og komme i gang med en afklaring. Sagsbehandleren mener dog vi skal vente til min barsel er færdig.

I sommeren 2007 kontakter jeg igen kommunen for at få en plan over hvad der skal ske når jeg er færdig med min barsel, det kan jeg ikke få, for der skal først træffes afgørelse for om jeg er berettiget til kontanthjælp efter endt barsel og det kan jeg først søge når min barsel er ovre. Hmmm....

1. september 2007 min barsel er slut og jeg får pludselig og vide at jeg godt kan søge om sygedagpenge igen... for når man har været på barsel optjener man ret til sygedagpenge!! Flot... nu har jeg gået i hele min graviditet og barsel og frygtet hvordan vi dog skulle klare os uden penge.. og alle bekymringerne var spildt.

Jeg får tilkendt sygedagpengene igen og forventer at skulle begynde i arbejdsprøvning med det samme som kommunen havde lovet. Men nej.... jeg kan få et møde med min nye sagsbehandler i midten af oktober!!

I november skal jeg så igen testes af en psykiater.... han mener jeg skal gå til psykolog og lære smertetackling og at jeg prøve antidepressive medicin mod smerterne. Eftersom han siger jeg skal det, så siger kommunen også jeg skal.... og jeg skal selv betale det hele. Hvis jeg ikke gør det, tager de mine dagpenge fra mig.

I Februar 2008 begynder jeg på antidepressive, psykolig, og et kursus kommunen sender mig på.

I april 2008 stopper jeg med antidepressive, da det kun giver bivirkninger. Jeg begynder ligeledes på et nyt kusus kommunen har sendt mig til. Og stopper med psykologen ind til jeg er færdig med kurset.

Psykologen har ingen effekt, men jeg skal gå hos ham og selv betale!!!

Den første psykolog jeg var hos mente at jeg skulle have førtidspension med kontrol. Min egen læge mener jeg skal have førtidspension. Kursuslederen på det første kursus mener jeg skal have førtidspension. Kursuslederen på det andet kursus mener det samme.....

Men kommunen mener jeg skal tilbage til det ordinære arbejdsmarked.

Mit spørgsmål er nu.... hvor længe kan kommunen blive ved med at tvinge mig til alt muligt? De siger at jeg får aldrig førtidspension!! Men hvis jeg kunne arbejde ville jeg jo også hellere det, men sådan ser min situation ligesom bare ikke ud.

Hver gang de sender mig ud i et eller andet, forværres mine symptomer... hvor længe skal jeg finde mig i og blive behandlet på den måde?

Hilsen Den frusterede Helene