|
Sundhedsstyrelsens retningslinjer for vederlagsfri behandling
Skal kendes, især af rygpatienter, som fejlagtigt tror, at eksempelvis lumbale diskusprolapser giver ret til vederlagsfri optræning.
Guiden følges slavisk og læs diagnoselisten: Guide. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...8EE9C803BC5849 Bemærk det juridiske udtryk: "Svært handicappet" Her i tekst. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...F5B58CFA1CA041 Øfeldt Centrenes nye hjemmeside. https://ofeldt.dk Hvor der kun behandles individuel, aldrig i hold. Hilsen Peter (y) |
Uenighed i øvelser til rygpatienter.
phhmw
Hvordan kan der være uenighed blandt professionelle behandlere, som arbejder under Sundhedsloven og Sundhedsstyrelsens retningslinjer for vederlagsfri behandling? Rigshospitalet-Glostrup Afdeling for Ergo- og Fysioterapi Bevægelighedsøvelser til patienter med lænderygsmerter https://publikationer.regionh.dk/pdf...rygsmerter.pdf Det er vigtigt, at du er instrueret af en fysio- eller ergoterapeut i at udføre øvelserne. Udspændingsøvelser I denne pjece finder du forskellige strækøvelser. Strækøvelserne kan være med til at opretholde din normale bevægelighed, og de kan lindre smerten i stram og opspændt muskulatur. I samråd med fysioterapeuten udvælges øvelser specielt til dig. Øvelserne skal ses som et sup- plement til dine almindelige dagligdags bevægelser. Du kan vælge at lave øvelserne hver dag eller en gang i mellem, når du har overskud og energi til det. Husk at: ’Selv den længste rejse begynder med et skridt...’ Bevægelighedsøvelser for ryggen phhmw De viste øvelser, har jeg gennem 56 indlæggelser og adskillige lumbale operationer udført, L5 - L4 & L2 - L1 samt en uopereret prolaps i S1, dog uden succes. Personligt undre jeg mig over øvelse #7, som ingen endnu har kunne forklare mig formålet med. Skal rygstrækkerne tilstræbes, at være korte eller lange? S.U. https://ofeldt.dk/for-dig-med-smerte...kadeligevelser Skadelige øvelser Øvelserne nedenfor er skadelige for dig, hvis du har eller er disponeret for rygsmerter. Fælles for øvelserne er, at de enten fremadbøjer ryggen og dermed belaster diskusskiverne og den ofte svage rygmuskulatur, eller belaster ryggen på anden måde – fig. 7 – 9. Vi anbefaler derfor, at man ikke træner disse øvelser. Læs mere om rygbehandlingen, og hvorfor nedenstående øvelser er skadelige. https://ofeldt.dk/for-dig-med-smerte...ygbehandlingen Øfeldt startede allerede i 1975 med at specialisere sig i målrettet optræning af rygpatienter. Resten af det danske behandlingssystem begyndte først at interessere sig for egentlig optræning af ryggen ca. 15 år senere. Dette faglige forspring resulterede i offentligt tilskud til Øfeldt-Metoden®. Rygbehandlingen efter Øfeldt-Metoden® adskiller sig fra den almindelige rygbehandling ved følgende kendetegn: Øvelserne styrker muskulaturen på bagsiden af ryggen, som gør ondt, fordi hverdagens ensidige fremadbøjning af ryggen forlænger og udtrætter rygmusklerne. Når ryggen bøjes fremover, presses indholdet af diskusskiverne (diskuskernen) bagud, med øget risiko for diskusprolaps, hvis man er disponeret for dette (figur B). Derfor trænes bug- og hoftebøjemuskulatur ikke, og udstrækning af ryg- og sædemuskulaturen undlades. phhmw Ryggen er vores. Smerten er vores. Vi træffer valget. Hilsen Peter (y):eek::confused::confused::confused::confused::c onfused: |
Diskusprolaps og spinalstenose
Viden gør stærk
http://asmabashir.com/onewebmedia/Rygkirurg.pdf KØBENHAVNS UNIVERSITET Den lille Rygkirurg Af Asma Bashir, læge www.asmabashir.com https://asmabashir.com http://www.rygsygdom.dk https://www.google.dk/search?q=disku...w=1366&bih=653 Hilsen Peter (y) |
Aftale om revision af reglerne om hjemmetræning
https://www.ft.dk/samling/20191/almd...6536/index.htm
Aftale om revision af reglerne om hjemmetræning (servicelovens § 32, stk. 6-9). Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Al-ternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti harden 9. oktober 2015 indgået aftale om revision af servicelovens § 32, stk. 6-9 omhjemmetræning. Parterne er enige om, at:Det er positivt, at forældre til børn med betydeligt og varigt nedsat funktions-evne har mulighed for at engagere sig direkte i at støtte og træne deres børn i hjemmet. Forældre til børn med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne også frem-over får ret til at hjemmetræne deres børn, hvis blot de helt overordnede krav iloven er opfyldt: At træningen imødekommer barnets behov, at forældrenekan løfte opgaven, og at metoden er dokumenterbar. Hjemmetræningen kanvære et fuldtidsalternativ til et kommunalt tilbud, men kan også bevilges pådeltid sammen med et kommunalt tilbud.Forældrene også fremover får ret til frit at vælge hvilken metode, de vil trænebarnet efter, hvis ovenstående betingelser er opfyldt. Forældrene vil fortsat have det primære ansvar for at gennemføre træningen.Forældrene også fremover får ret til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjene-ste samt ret til økonomisk støtte til træningsredskaber, kurser, hjælpere mv.,når det er nødvendigt for at gennemføre træningen. Kommunerne heller ikke fremover skal kunne afslå forældres ansøgning om hjemmetræning efter en bestemt metode, med mindre dette sker på baggrundaf en konkret vurdering af, at metoden ikke er egnet til netop dette barn.Lovrevisionen skal gøre reglerne mere klare og nemmere at arbejde med tilgavn for både kommuner og forældre. Enklere regler og bedre information tilkommunerne skal desuden understøtte en hurtig og korrekt sagsbehandling.Der i dag er udfordringer med de kommunale sagsbehandlingstider. Aftalepar-terne indskærper overfor kommunerne vigtigheden af at sikre en hurtig sags-behandling, herunder en rettidig gennemførelse af de børnefaglige undersø-gelser.Lovrevisionen skal understøtte, at afgørelser om hjemmetræning tager afsæt ien samlet vurdering af barnets tarv og trivsel, under hensyntagen til barnetsstøttebehov, alder og udvikling. På denne baggrund er parterne enige om, at revisionen af reglerne skal indeholdefølgende elementer, som skal medvirke til at forenkle reglern Læs flere sider. Hilsen Peter (y) |
Hvordan tyder du din lumbale MR-scanning?
|
Kikkert operation, ny type lumbal diskusprolaps, vi følger udviklingen
Rygskade smadrede piloten Viggos dagligliv: Tre dage efter ny operation kunne han igen gå tur
Efter tysk forbillede får rygpatienter i Aalborg en ny type kikkert-operation. Viggo Lodberg kunne ikke længere passe sit job som pilot, fordi en diskusprolaps forhindrede ham i at sidde ned i længere tid. En ny skånsom operation kan efter få uger sende ham tilbage i flyvemaskinen. https://www.dr.dk/nyheder/regionale/...r-ny-operation Bare det at tage strømper på om morgenen har i lang tid været en smertefuld affære for den 37-årige pilot Viggo Lodberg fra Engesvang ved Silkeborg. Men nu lysner det. Med en ny type kikkertoperation har han fået bugt med en invaliderende diskusprolaps. Og allerede dagen efter kunne han selv gå fra hospitalet. - Det er fantastisk. Jeg kan allerede mærke nu, at det er meget bedre, siger han. Hidtil har man løsnet muskel og fjernet knogle og ledbånd for at få adgang til prolapsen. I dag er det blevet et meget mindre indgreb. Blandt andet på Aalborg Universitetshospital, hvor prolapserne nu fjernes ved en kikkertoperation. Om ti år tror jeg, at alle diskusprolapser i Danmark og Skandinavien bliver lavet på den her måde, for det har det potentialet til, siger Morten Zebitz Steiness, der er specialeansvarlig overlæge på neurokirugisk afdeling på Aalborg Universitetshospital. Det er 'skideirriterende' Viggo Lodberg har før døjet lidt med ryggen og er gået til kiropaktor. Men i starten af september sidste år var den pludselig gal med benet. Generne udmøntede sig forskelligt - lige fra føleforstyrrelser til jag af stærke smerter. - Det er, som om der kommer én og giver dig en lammer, samtidig med at han stikker dig med en kniv, forklarer Viggo Lodberg. Han gik til kiropraktor og fysioterapeut og fik forskellige behandlinger, men intet hjalp. Først senere på året afslørede en scanning, at han havde en diskusprolaps. I et halvt års tid har den gjort, at han ikke har kunnet passe sit job som pilot. Han har ganske enkelt ikke kunnet sidde stille i længere tid ad gangen. - For at sige det på godt dansk, så er det skideirriterende, siger han. Sådan adskiller operationerne sig Aalborg Universitetshospital tilbyder som det eneste universitetshospital i Skandinavien kikkertoperation for patienter med diskusprolaps. MERE SKÅNSOMME OPERATIONER De senere år er operationerne for diskusprolaps generelt blevet meget mere skånsomme, og birvirkninger efter operation er blevet færre. De fleste steder opererer man i dag gennem en åbning på få centimter, og det gør, at mange af patienterne kan sendes hjem samme dag, som de er opereret. Det er for eksempel mikrooperation, hvor patienten får et snit på 2 centimeter, eller en kikkertoperation, hvor patienten får et snit på en halv centimeter. - Det smarte er, at vi kommer ind fra siden og kører forbi nerven og kommer direkte ind i diskus og fjerner prolapsen. Så vi tager den direkte vej ind, forklarer Morten Zebitz Steiness. Den store fordel ved operationen i Aalborg er ifølge overlægen, at patienterne hurtigere kommer til hægterne efter kikkertoperationen, og at risikoen for komplikationer og bivirkninger er mindre. - De resultater, vi har fået på de første 60 patienter, er rigtig, rigtig gode. Jeg kan se, at 90-95 procent af patienterne er gået hjem samme dag, og alle dem, vi har kørt kontrol på indtil videre, har haft et rigtig godt resultat, siger Morten Zebitz Steiness. Flere patienter føler sig klar allerede efter én uge, men for at reducere risikoen for en ny prolaps, skal de vente fire uger. - Det er en risiko ved alle prolapsfjernelser. Vi er bare ikke vant til, at folk er så hurtigt klar, at det skal pointeres med de fire uger, siger han. Se, hvordan lægen fjerner Viggos diskusprolaps ved en kikkertoperation: En operation er ikke for alle De gode resultater fra Aalborg var kommet Viggo Lodberg for øre. Derfor skrev han selv til overlægen i Aalborg en mandag aften, mens der kørte en VM-håndboldkamp i fjernsynet. - Ti minutter efter havde han svaret mig, og så gik det bare slag i slag, siger Viggo Lodberg. I Danmark får omkring 3.000 mennesker hvert år operationer for diskusprolaps, og langt flere døjer med problemet. Men selvom indgrebet er lille, vil det ikke på sigt betyde, at flere vil få tilbudt en operation. Langt fra. For op mod 90 procent af dem med diskusprolaps bliver raske inden for tre måneder med øvelser og træning. - Selvom det her er en lille, skånsom operation, så er det stadig en operation. Vi opererer folk, når det er sidste skud i bøssen, og det er det, der skal til. Men langt de fleste vil stadig kunne komme sig ved at træne, forklarer overlægen. Viggo kan snart sætte sig i flyveren igen Tre dage efter operationen, der fandt sted den 19. februar, er Viggo Lodberg ude at gå en tur ved sin lokale sø. Noget, der for ganske få dage siden ville have været en smertefuld oplevelse. - I sidste uge havde jeg kørt den 100 procent på ren vilje. Det havde ikke været helt sjovt, siger han. Skridtene er afslappede. De smertefulde jag er væk, og føleforstyrrelserne er aftaget. Med tiden kan det blive endnu bedre. - Det er lidt surrealistisk. Jeg har da også et par familiemedlemmer og bekendte, der er lidt overraskede over at se, at jeg allerede er oppe at gå igen så kort tid efter operationen. Målet er snart at komme tilbage på job og op i flyveren igen om fem-seks uger. - Det bliver fedt at få en normal hverdag igen. Jeg passer på ikke at stikke armene alt for højt i vejret, men jeg tror, det bliver godt, det her, siger Viggo Lodberg. https://www.sundhed.dk/borger/behand...t-sygehusvalg/ Ret til at vælge et andet offentligt sygehus (Frit sygehusvalg) Som borger i Danmark kan du frit vælge offentligt sygehus, når du er henvist til udredning, undersøgelse eller behandling. phhmw Jeg har personlig klaget til Folketingets Ombudsmand over en Principafgørelse 108-13 "Gældende" som kan tvinge syge borgere tl lumbale operation for diskusprolaps, hvis borgeren ikke tør lade sig opererer Derved kan den kommunale sagsbehandler tvinge borgeren til operation, eller kan sagsbehandleren stoppe patientens sygedagpenge indtil patienten bliver mør. Trods Folketinget har vedtaget ved lov, at ingen kan tvinges til behandling uden konsekvens. https://www.k10.dk/showpost.php?p=372592&postcount=390 som ligger her og omhandler tvang i den sociale sagsbehandling: https://www.k10.dk/showthread.php?t=27836 Hilsen Peter (y) Bilag Principafgørelse 108-13 "Gældende" https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2013/9771 Folketingets L180 https://www.ft.dk/samling/20181/lovf...L180/index.htm |
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lum- bal nerverodspåvirkning (Lumbal radik
https://www.fysio.dk/globalassets/do...mmer-All_Users
Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer er der angivet symboler, som indikerer styrken af anbefalin- gerne. Symbolerne forklares her: phhmw Læs og bliv klogere på, hvordan man mener du bør behandles. Hilsen Peter (y):confused: |
Niveauer og behov for genoptræning
https://www.sst.dk/da/Viden/Genoptra...eauer-og-behov
Man skelner mellem en række niveauer af genoptræning og rehabilitering, som er bestemmende for, i hvilket regi indsatserne gennemføres. I den ministerielle vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner definerer man fire niveauer for genoptræning og rehabilitering. Genoptræning på basalt niveau Patienter, der henvises til almen ambulant genoptræning og herefter visiteres af kommunen til at modtage genoptræning på basalt niveau, har typisk enkle og afgrænsede funktionsevnenedsættelser og ingen komplikationer i behandlingsforløbet på sygehus af betydning for funktionsevnen og/eller genoptræningsindsatsen. Genoptræningsindsatserne varetages primært af ergoterapeuter og fysioterapeuter og kan foregå i kommunalt regi. Genoptræning på avanceret niveau Patienter, der henvises til almen ambulant genoptræning og herefter visiteres af kommunen til at modtage genoptræning på avanceret niveau, har typisk omfattende funktionsevnenedsættelser ofte af betydning for flere livsområder, herunder eventuelt komplikationer i behandlingsforløbet på sygehus af betydning for funktionsevnen og/eller genoptræningsindsatsen. De har behov for genoptræningsindsatser, der varetages af sundhedspersoner med særlige kompetencer inden for deres fagområde, som primært arbejder med denne specifikke patientgruppe. Der kan derfor være brug for tværkommunale samarbejder for at vedligeholde kompetencer på området. Genoptræning på specialiseret niveau Patienter, der henvises til genoptræning på specialiseret niveau, har typisk komplicerede, omfattende, sjældne og/eller alvorlige funktionsevnenedsættelser af væsentlig betydning for et eller flere livsområder, herunder eventuelt alvorlige komplikationer i behandlingsforløbet af betydning for funktionsevnen og/eller genoptræningsindsatsen. De har behov for genoptræningsindsatser, der varetages af sundhedspersoner, der kun arbejder med denne specifikke patientgruppe og har specialiserede kompetencer inden for deres fagområde, og de har brug for tæt koordinering af genoptræning, udredning og ambulant sygehusbehandling. Denne type genoptræningsindsatser samles på sygehuse med den rette ekspertise. Rehabilitering på specialiseret niveau Patienter, der henvises til rehabilitering på specialiseret niveau, har typisk komplicerede, omfattende, sjældne og/eller alvorlige funktionsevnenedsættelser af væsentlig betydning for flere livsområder, herunder oftest omfattende mentale funktionsnedsættelser. De har behov for både genoptræningsindsatser og andre rehabiliteringsindsatser, som varetages af autoriserede sundhedspersoner og andre fagpersoner med specialiserede kompetencer inden for deres fagområde og med særlige krav til tilrettelæggelse af helhedsorienterede forløb, timing og organisering. Indsatsen samles på et begrænset antal rehabiliteringstilbud primært målrettet specifikke patientgrupper eller problemstillinger. phhmw Det skal du kende til, hvis du efter hospitalsindlæggelse skal genoptrænes efter en GOP Genoptræningsplan https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2018/9538 Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner Hilsen Peter (y) |
Servicelovens § 102 + HJEMVISNING fra Ankestyrelsen
Læs alle råd og forløbet Servicelovens § 102 På Facebook
https://www.facebook.com/permalink.p...eric&ref=notif Morten fik nej til privat genoptræning - kommune skal behandle sagen igen https://www.tv2east.dk/guldborgsund/...8sMKL1Yu5KQdME Ankestyrelsen har besluttet at hjemvise Morten Skovs sag til Guldborgsund Kommune. Han fik sidste år afslag på støtte til genoptræning. For at opnå sin drøm må man ikke give op. Det kan 20-årige Morten Skov skrive under på. Efter at være blevet behandlet for leukæmi med en rygmarvstransplantation fik han skader, der har gjort det svært for ham at gå. Nu er han i gang med et privat genoptræningstilbud hos Genoptræning Danmark på Fyn: - Jeg har efter weekenden ikke siddet i min kørestol i en måned. Det er et ret stort skridt i mit forløb, føler jeg, siger han til TV2 ØST. Sidste år fik han nej fra Guldborgsund Kommune, da han søgte om 120.000 kroner til forløbets første 20 uger. I stedet blev han henvist til et offentligt tilbud i Hornbæk, men her blev han primært trænet i at sidde i kørestol, og det ville Morten Skov ikke. Efter at familien klagede i maj sidste år, har Ankestyrelsen nu bedt Guldborgsund Kommune om at behandle sagen på ny. I afslaget står der blandt andet: "Vi vurderer, at kommunens faglige vurdering ikke i tilstrækkelig grad er underbygget af faktuelle oplysninger." Betalt af private I juli sidste sommer besøgte TV2 ØST Morten Skov, inden han startede med den private genoptræning. Dengang kunne han ikke gå uden hjælpemidler. Selvom det stadig går lidt usikkert og langsomt, så kan han i dag tage enkelte skridt uden hjælp. - Jeg bruger rimelig meget tid i gangbaren mest for at øve min gang. Selvom Guldborgsund Kommune i første omgang ikke ville støtte Morten Skov med det private genoptræningsforløb, er det alligevel blevet muligt for ham at starte. En stor del af genoptræningen er nemlig finansieret gennem folk, der har valgt at støtte Morten Skov via en indsamling, hans søster startede. I alt blev der samlet 110.000 kroner ind. - Det har jo gjort alt. Jeg ville jo ikke været kommet herned, hvis ikke der var mennesker i og uden for min omgangskreds, der havde valgt at donere, siger Morten Skov. Tavshed i kommunen Guldborgsund Kommune mente sidste år ikke, at alle muligheder gennem det offentlige var udtømt, og derfor kunne de angiveligt ikke tilbyde støtte til privat genoptræning. I afgørelsen efterlyser Ankestyrelsen dog, at kommunen træffer en vurdering i sagen ud fra flere oplysninger. Morten Skovs søster, Dorthe Michella Skov Rasmussen, sidder med afgørelsen: - De efterlyser generelle oplysninger, der skal fortælle, om Mortens behov kan opfyldes inden for den almindelige tilbudsportal, eller om der skal noget helt særligt til, siger hun. Familien ønskede støtte efter Servicelovens paragraf 102, der giver en kommune mulighed for at yde støtte til for eksempel private tilbud. Men hvis der er andre behandlingsmuligheder, skal kommunen afsøge de muligheder først. Dorthe Michella Skov Rasmussen mener ikke, at det offentlige genoptræningstilbud i Hornbæk var et reelt behandlingstilbud til hendes bror. - Vi synes jo, når man er et ungt menneske og bliver syg på den her måde, og man bruger en masse ressourcer på at gøre ham rask, så synes vi også, det skal følges helt til dørs, ved at man får den genoptræning, man har brug for bagefter, siger hun. TV2 ØST har igen kontaktet Guldborgsund Kommune for at høre, hvad det kræver, før kommunen vil yde støtte til en borger efter paragraf 102, men kommunen ønsker ikke at svare på konkrete spørgsmål. Fortsætter kampen Det private tilbud Genoptræning Danmark har valgt at tilbyde Morten et ekstra halvt år uden beregning. - Hvis man i et velfærdssamfund gerne vil knokle for at få det bedre, så synes jeg, man skal have lov til det. Der er også et tydeligt potentiale i Morten, da han faktisk kan gå. Han skal bare blive bedre til det, siger centerleder Mikkel Salling Holmgaard. Det er nu op til Guldborgsund Kommune at træffe en ny afgørelse. Uanset hvad kommunen kommer frem til, har Morten Skov ikke tænkt sig at give op. Spørgsmålet er, om han kommer til at gå almindeligt igen: - Jeg vil jo meget gerne sige ja, men det er lidt svært at svare på. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for det, så meget kan jeg sige. SERVICELOVEN § 102: Kommunalbestyrelsen kan ud over tilbud efter § 85 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning. phhmw Servicelovens § 102 HVORFOR? Hvorfor findes der mange kommunalbestyrelser, som ikke ønsker at vedtage sagsbehandlingstider for Servicelovens § 102? Hvorfor findes der mange kommunalbestyrelser, som ikke har budgetteret i deres regnskab med udgifter til Servicelovens § 102? Hvorfor ønsker disse mange kommunalbestyrelser ikke at deres borgere får kendskab til Servicelovens § 102. Kommunalbestyrelserne er bevidste om, at der ikke må gives afslag på bevilling af § 102 med begrundelsen at kommunens serviceniveau ikke tillader dette. Det er ulovligt. Kommunen skal foretage en reel dokumenteret vurdering om borgeren er i målgruppen for brug af § 102. Når du søge hjælp efter § 102 skal du forstå “KAN og SKAL” bestemmelserne. Servicelovens § 102 https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=356&pageid=13. “KAN og SKAL” bestemmelserne. https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=387&pageid=13 Som ligger på DUKH`s nye hjemmeside: https://www.dukh.dk/Publikationer Med venlig hilsen(y):confused: |
Entydigt svar fra minister om vederlagsfri fysioterapi
https://muskelsvindfonden.dk/artikle...i-fysioterapi/
Kommuner er forpligtet til at yde vederlagsfri fysioterapi og skal sikre, at patienter får den behandling, de er blevet ordineret – uanset økonomiske rammer ”Du kan ikke få mere fysioterapeutisk behandling i år, fordi vi har opbrugt den kvote af timer og den økonomi ramme, som vores overenskomst har aftalt.” Sådan har meldingen lydt i den seneste tid fra privatpraktiserende fysioterapeuter til nogle af Muskelsvindfondens medlemmer. De har af deres læge fået ordineret såkaldt vederlagsfri fysioterapi på grund af deres muskelsvind. Behandlingen er vigtig, for at de kan vedligeholde og forbedre funktioner eller forhale forringelser, og det er ikke mindst vigtigt, at behandlingen er kontinuerlig og ikke stoppes. Loft over behandlinger Problemet er opstået i forbindelse med den overenskomst, som Danske Fysioterapeuter og Regionernes Lønnings- og Takstnævn på vegne af kommunerne indgik med virkning fra 2019. Heri blev aftalt et loft over, hvor meget kommunerne skal betale om året for deres borgeres vederlagsfri fysioterapi. Overskrider fysioterapeuterne loftet, bliver deres honorar sat ned eller modregnet i det kommende års økonomiske ramme. Det betyder, at problemet blot fortsætter året efter. Muskelsvindfonden er gået ind i sagen, fordi problemstillingen allerede opstod sidste år og formentlig vil gentage sig i slutningen af hvert år fremover. Og et stop i behandlingen kan få alvorlige konsekvenser for mennesker med muskelsvind. Kirsten Normann Andersen, SF, medlem af Folketingets sundhedsudvalg, har taget problemstillingen op over for sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke. Hun har direkte spurgt ministeren, om det er rimeligt og fagligt forsvarligt at pausere med en lægeordineret behandling som den vederlagsfri fysioterapi, når årets behandlingsloft for den privatpraktiserende fysioterapeut er nået? Og uden at der tilbydes tilsvarende behandling fra f.eks. det offentlige i stedet for? En patientrettighed Det skriftlige svar fra Magnus Heunicke er meget klart: ”Vederlagsfri fysioterapi efter lægehenvisning er en patientrettighed i sundhedslovens forstand, og patienter med et lægefagligt begrundet behov for vederlagsfri fysioterapi skal have adgang til behandling.” I svaret lyder det videre, at kommunerne er forpligtet til at yde vederlagsfri fysioterapi hos en fysioterapeut i praksissektoren, og hvis det ikke er muligt, må kommunen sikre, at den vederlagsfri fysioterapi kan modtages et andet sted. Et tydeligt og brugbart svar fra minister ”Vi er rigtig glade for, at Kirsten Normann Andersen har rejst sagen over for ministeren, og at han har givet et så klart svar på problemet. Det betyder, at vores medlemmer og andre, der har fået ordineret vederlagsfri fysioterapi, ikke blot må acceptere en pause i deres behandling på grund af noget økonomi, men at kommunerne skal sikre dem den nødvendige behandling,” siger Berit Byg, sundhedspolitisk konsulent i Muskelsvindfonden. På længere sigt vil Muskelsvindfonden gå sammen med andre handicaporganisationer for at finde en mere permanent løsning på problemstillingen. Her vil det især være det økonomiske loft over behandlinger, der kommer i fokus. Hilsen Peter (y) |
Animationsfilm skal hjælp rygpatienter med at få bedre hjælp
https://sundhedskultur.dk/medier/208...re-hjaelp.html
FILM: En række nye animationsfilm skal hjælpe borgere med ondt i ryggen med at finde vej i sundhedsvæsenet, og give forskere mulighed for at undersøge, om borgerne husker mere af den information, de modtager, når de ser animationsfilm. Hvert år bliver 880.000 danskere ramt af smerter i ryggen, og nogle af dem ender i forløb på tværs af fysioterapeut, kiropraktor, praktiserende læge, kommune og hospital. Skive, Viborg og Silkeborg kommuner er gået sammen med Hospitalsenhed Midt i et forskningsprojekt, der skal undersøge, om animationsfilm kan hjælpe borgere med ondt i ryggen i deres forløb på tværs af sektorerne. De nye film er netop lanceret på kommunernes og hospitalsenhedens hjemmesider, og de begynder nu at blive brugt hos både kommunerne, praktiserende læger og på hospitalet. Filmene er via hjemmesiderne let tilgængelige og søgbare på internettet, hvilket passer til borgernes brugeradfærd. De er desuden frit tilgængelige, så øvrige borgere og sundhedsprofessionelle også kan hente inspiration i dem. "Vi ved, at borgere oplever sundhedsvæsenet fragmenteret og usammenhængende. Så når vi går sammen på tværs som nu, så er det for at hjælpe og vise borgerne, hvordan det hænger sammen. Vores håb er, at borgerne får en bedre forståelse af, hvad kommunerne har af tilbud. Men også hvordan vores tilbud hænger sammen med det, som praksis og hospital tilbyder," siger Steffen Brun, sektionsleder for "Borger eget hjem" i Silkeborg Kommune, på vegne af de tre kommuner. Brugen af animationsfilmene vil blive fulgt af forskere det næste års tid. Forskerne vil blandt andet undersøge, om borgerne husker mere af den information, de modtager, når de ser animationsfilmene. De vil også undersøge, om det at servere information i animationsfilmene får indflydelse på deres kontakt til sundhedsvæsenet. Animationsfilmene er blevet til som en del af et forskningsprojekt, som sygeplejerske, ph.d. og forsker Janni Strøm fra Regionshospitalet Silkeborg står i spidsen for. "Vi ønsker igennem projektet at få viden om, om flere borgere kommer til at huske mere af den information, som de modtager, og om informationen får en værdi for borgerne og for sundhedsvæsenet. Vi vil også gerne vide, om animationsfilmene er tilgængelige og brugbare for borgerne. Det håber vi, men der findes endnu ikke meget viden på området. Vi glæder os til at se, hvad resultaterne viser, for selve tankegangen med at bruge animationsfilm til at formidle kompliceret viden og tværsektorielle sammenhænge på en let måde, vil kunne bruges mange steder i sundhedsvæsenet, hvis den viser sig at have en positiv effekt," siger hun. "I vores animationsfilm har borgere ikke et forløb hos egen læge, et forløb på hospitalet og et forløb i kommunen – altså flere forløb i de forskellige sektorer. I vores projekt ser vi nemlig borgernes forløb som ét samlet forløb, hvor de forskellige sektorer kan bidrage på forskellige tidspunkter i forløbet," lyder det fra Janni Strøm. Forskerne har fulgt 250 borgere i det forgangne år uden brug af animationsfilm og kommer til at følge yderligere 250 borgere, der skal afprøve brugen af animationsfilm i løbet af det næste år. De skal besvare spørgeskemaer om, hvad de kan huske af den information, de har modtaget fra sundhedsvæsenet. Nogle af dem vil også få besøg af antropolog Ronja Rosenberg Grøn, der skal lave observationer og interviewe dem om, hvordan det går med at finde og bruge animationerne. Se de nye animationsfilm på hjemmesiden www.lænd.dk. https://www.hospitalsenhedmidt.dk/pa...enderygsmerter Lænd.dk - Information til dig der har lænderygsmerter Forløb i praksissektoren Hvad kan du forvente af praktiserende læge? Hvad kan du forvente af fysioterapeuten? Hvad kan du forvente af kiropraktoren? Forløb på hospitalet Hvad kan du forvente, hvis du er henvist til Medicinsk Rygklinik? Hvad kan du forvente, hvis du er henvist til Ortopædkirurgisk Rygklinik? Hvad kan du forvente, hvis du er henvist til Smerteklinikken? Forløb i den kommunale sektor Genoptræning Vedligeholdelsesforløb Forløbsprogram Åbent tilbud Hvad kan du forvente af jobcentret? Hilsen Peter :confused::confused::confused: |
Genoptræning Sundhedsloven Serviceloven GOP Genoptræningsplan
https://www.sundhed.dk/sundhedsfagli...genoptraening/
FAGPERSON. Genoptræning Fagligt opdateret:02.11.2020 Basisoplysninger Genoptræning efter sundhedsloven og serviceloven defineres som en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem en patient, eventuelt pårørende og personale. Formålet med genoptræning er, at patienten opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt. Kommunernes forpligtelser på træningsområdet fremgår primært af sundhedsloven og serviceloven. Kommunerne har myndighedsansvaret for genoptræning og vedligeholdelsestræning efter serviceloven. Kommunerne har endvidere myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi samt for genoptræning til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus efter sundhedsloven. Det betyder, at myndighedsansvaret for genoptræning og vedligeholdelsestræning, der ikke foregår under sygehusindlæggelse, er samlet i kommunerne. Det kommunale ansvar for træningsindsatsen efter sundhedsloven og serviceloven skal tilrettelægges i samarbejde med borgeren og i sammenhæng med kommunernes rehabiliteringsindsats efter både sundhedsloven og serviceloven samt anden lovgivning i øvrigt. Fra 1.7.18 er der indført en garanti i sundhedslovens § 140 for genoptræning inden for 7 dage efter patientens udskrivelse fra et sygehus. Det betyder, at patienten skal kunne vælge en privat leverandør, hvis kommunen ikke kan begynde genoptræning efter genoptræningsplanen inden for 7 dage efter udskrivelsen. Det er KL, der skal indgå aftale med de private leverandører, som patienten kan vælge i ordningen. Vedligeholdelsestræning efter servicelovens § 86, stk. 2 er målrettet træning for at forhindre tab af funktionsevne og for at fastholde patientens hidtidige færdigheder. Optræning efter servicelovens § 85 er en del af socialpædagogisk bistand til hjælp, omsorg, støtte samt optræning til udvikling af færdigheder. Optræning efter servicelovens § 102 er af mere behandlingsmæssig karakter for at bevare eller forbedre patientens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, når det ikke kan opnås gennem andre behandlingstilbud. Hvem har ansvaret for genoptræning, vedligeholdelsestræning m.m.? Efter sundhedslovens § 140 har kommunerne ansvaret for al genoptræning, der ikke foregår under patientens indlæggelse på sygehus. Kommunerne har endvidere ansvaret for genoptræning og vedligeholdelsestræning m.v. efter serviceloven. Genoptræning og ansvar kan således opdeles i: Genoptræning under indlæggelse på sygehus - sygehusets ansvar Specialiseret genoptræning, der skal fortsætte på et sygehus efter udskrivning - sygehusets driftsansvar, men kommunens myndigheds- og finansieringsansvar - dvs. kommunen skal tilbyde og finansiere genoptræningen Almindelig genoptræning efter udskrivning på sygehus - kommunernes ansvar efter sundhedslovens § 140 Genoptræning på grund af fysisk nedsat funktionsevne efter anden sygdom, der ikke er behandlet på sygehus - kommunernes ansvar efter servicelovens § 86, stk. 1 Vedligeholdelsestræning af fysiske eller psykiske færdigheder - kommunernes ansvar efter servicelovens § 86, stk. 2 Optræning til udvikling af fysiske, psykiske eller sociale færdigheder - kommunernes ansvar efter servicelovens § 85 Optræning af behandlingsmæssig karakter til bevaring eller forbedring af fysiske, psykiske eller sociale funktioner - kommunernes ansvar efter servicelovens § 102 Genoptræning efter udskrivning fra sygehus Det er sygehusets læge der afgør, om patienten har behov for genoptræning efter udskrivning – og om genoptræningen skal være specialiseret og ske på sygehus, eller om der er behov for rehabilitering på specialiseret niveau, eller almen genoptræning i kommunalt regi. Lægen kan delegere opgaven til andre sundhedspersoner. Ved lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter sygehusophold skal patienten have en skriftlig genoptræningsplan fra sygehuset i henhold til sundhedslovens § 84 senest på udskrivningstidspunktet. Her skal også fremgå, om patienten skal have specialiseret genoptræning, rehabilitering eller almen genoptræning - se yderligere i afsnittet "Hvad er en genoptræningsplan?" Patientens kommune skal tilbyde vederlagsfri genoptræning, når patienten efter udskrivning fra sygehus har en genoptræningsplan med et lægefagligt begrundet behov for almindelig genoptræning. Retten til vederlagsfri genoptræning beror således på en lægefaglig vurdering. At genoptræningen er vederlagsfri betyder, at hverken patienten eller kommunen kan vælge andre ydelser til erstatning for genoptræningen, for eksempel tilskud til fysioterapeutisk behandling. Kommuner kan etablere genoptræningstilbud på egne institutioner, eller indgå aftaler med region, andre kommuner, privatpraktiserende fysioterapeuter, ergoterapeuter m.v. eller et sygehus. Patienten kan vælge mellem de genoptræningstilbud, bopælskommunen har etableret ved egne institutioner eller indgået aftaler om med andre myndigheder eller private. Patienten kan også vælge genoptræningstilbud på andre kommuners institutioner, men den valgte genoptræningsinstitution kan afslå at modtage fritvalgspatienten af kapacitetsårsager. Patienten kan ikke vælge privat praktiserende tilbud i andre kommuner. For at sikre patienterne hurtig adgang til genoptræning efter udskrivning er der fra 1.7.18 indført en garanti for genoptræning, hvis kommunen ikke kan iværksætte genoptræningen inden for 7 dage. Patienterne kan vælge en privat leverandør, som KL på kommunernes vegne har indgået aftale med. Patienter, der efter udskrivning fra et sygehus, har behov for specialiseret genoptræning på et sygehus, kan vælge mellem bopælsregionens eller andre regioners sygehuse og visse specialsygehuse. En sygehusafdeling kan dog af kapacitetsmæssige årsager afvise at modtage fritvalgspatienter. Hvad er en genoptræningsplan? Ved lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter sygehusophold skal patienten have en skriftlig genoptræningsplan fra sygehuset i henhold til sundhedslovens § 84 senest på udskrivningstidspunktet. Genoptræningsplanen skal udarbejdes sammen med patienten. Efter aftale med patienten skal planen sendes til patientens bopælskommune og egen læge. Ved behov for specialiseret genoptræning på et sygehus, skal planen også sendes til det valgte sygehus. Formålet med genoptræningsplaner er at sikre målrettede, sammenhængende og effektive genoptræningsforløb for patienter, der har behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Herunder at sikre relevant og rettidig information til de sundhedspersoner, der skal give genoptræningsydelsen til patienten samt at sikre information til patienten, patientens alment praktiserende læge og kommunen. Genoptræningsplanen erstatter ikke et udskrivningsbrev til egen læge. En genoptræningsplan skal angive, om patienten har behov for almen genoptræning, genoptræning på specialiseret niveau eller rehabilitering på specialiseret niveau, se bilag 1 i Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus. Genoptræningsplanen skal som minimum indeholde en beskrivelse af patientens tidligere funktionsevne, en beskrivelse af funktionsevnen på udskrivningstidspunktet samt en beskrivelse af patientens genoptræningsbehov på udskrivningstidspunktet, herunder hvilke begrænsninger i funktionsevnen, genoptræningen skal rette sig imod. Læs uddybende om indhold i genoptræningsplaner i Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner, punkt 5. Genoptræning efter udskrivning fra privat sygehus Når et privat sygehus varetager offentligt finansieret behandling, er det private sygehus også forpligtet til at tilbyde en genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning. Hvis en patient bliver udskrevet fra et privat sygehus efter reglerne om det udvidede frie sygehusvalg, er det således det private sygehus, der vurderer behovet for genoptræning. Genoptræning efter anden sygdom Efter servicelovens § 86, stk. 1 er kommunerne forpligtede til at tilbyde genoptræning til patienter, der har brug for hjælp til træning i forbindelse med en fysisk nedsat funktionsevne som følge af en sygdom, der ikke er blevet behandlet i forbindelse med indlæggelse på sygehus. Der kan eksempelvis være tale om genoptræning af en ældre patient, der er svækket efter længere tids sengeleje i hjemmet på grund af en influenza. Målgruppen vil typisk være ældre patienter, men også andre patienter kan i begrænset omfang blive omfattet af § 86, stk. 1. Det vil ofte være den praktiserende læge eller hjemmeplejen, der konstaterer behovet for genoptræning. Kommunen afgør, om patienten har behov for genoptræning efter serviceloven - og i hvilken form. Patienten skal have en skriftlig begrundet afgørelse. Der er ikke krav om, at kommunen skal udarbejde en genoptræningsplan. Kommunen har derimod mulighed for at udarbejde en handleplan. Læs mere om handleplaner i Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner, punkt 7.4. Vedligeholdelsestræning Ifølge servicelovens § 86, stk. 2 har kommunen pligt til at tilbyde patienter vedligeholdelsestræning, der skal hjælpe patienter med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder. Med andre ord at forhindre tab af funktionsevne. Målgruppen for vedligeholdelsestræning er alle patienter, der på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, har behov herfor. Vedligeholdelsestræning omfatter også træning af patienter med kroniske lidelser, i det omfang de har brug for en individuel træningsindsats med henblik på at kunne vedligeholde fysiske, psykiske og sociale færdigheder. Tilbud om vedligeholdelsestræning skal ses i sammenhæng med tilbud om genoptræning. Ofte vil der i forlængelse af et afsluttet genoptræningsforløb, efter både sundhedsloven og serviceloven, være behov for vedligeholdende træning med henblik på at fastholde den erhvervede funktionsevne. Det er kommunen, der afgør, om patienten har behov for vedligeholdelsestræning efter serviceloven - og i hvilken form. Patienten skal have en skriftlig begrundet afgørelse. Der er ikke krav om, at kommunen skal udarbejde en genoptræningsplan. Kommunen har derimod mulighed for at udarbejde en handleplan. Læs mere om handleplaner i Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner, punkt 7.4. Optræning som en del af socialpædagogisk bistand Ifølge servicelovens § 85 har kommunen pligt til at tilbyde socialpædagogisk bistand til hjælp, omsorg, støtte og optræning til udvikling af patienters daglige færdigheder. Optræningen retter sig især mod voksne med en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. § 85 vil dog også ofte være relevant for f.eks. borgere, der som følge af en sygdom eller en ulykke har behov for et rehabiliteringsforløb af længere varighed og ofte i forskellige faser, der også kan omfatte eksempelvis støtte i forbindelse med selvstændig bolig. Optræning af behandlingsmæssig karakter Kommunen kan give tilbud efter servicelovens § 102 til optræning af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives, når det er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning. DUKH § 102. https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=356&pageid=13 Hvor patienten skal forstå "KAN" og "SKAL" bestemmelserne https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=387&pageid=13 Som ligger på DUKH nye hjemmeside. https://www.dukh.dk/Praksisnyt-og-guides Tilbuddene efter § 102 omfatter altså en mere behandlingsmæssig indsats i form af eksempelvis fysio- og ergoterapeutisk behandling eller tandbehandling. Behandling kan gives efter § 102, hvis behandlingen ikke kan ydes i det sædvanlige behandlingssystem, for eksempel fordi der er behov for en særlig indsats eller en særlig indretning af behandlingen. Hilsen Peter (y) |
Hjerneskadeforeningen: Den kommunale genoptræning er dysfunktionel
https://fyens.dk/artikel/hjerneskade...sTRjaN1LtP73xc
Det kommunale system magter ikke opgaven med genoptræning af hjerneskadede på specialiseret niveau, mener direktør i Hjerneskadeforeningen Morten Lorenzen. Det er et generelt problem, at det kommunale system i Danmark ikke magter opgaven med genoptræning af hjerneskadede på specialiseret niveau, siger direktøren i Hjerneskadeforeningen: - Vi er meget opmærksomme på den udvikling, der er sket inden for de seneste seks-syv år, hvor den rehabilitering, der foregår i de kommunale systemer, lader rigtig meget tilbage at ønske. Der er enkelte lommer, hvor det fungerer, men der er også en lang række kommuner, som negligerer det. - For den enkelte betyder det, at de befinder sig i det, vi kalder et postnummerlotteri. Og ikke nok med det. Der kan også være forskel helt ned til den enkelte sagsbehandler, tilføjer Morten Lorenzen. Hilsen Peter :evil: |
Vederlagsfri fysioterapi eller anden behandling 1.maj 2021
Ændring af Sundhedsstyrelsens vejledning pr. 1. maj 2021
https://www.fysio.dk/radgivning-regl...ri-fysioterapi Sundhedsstyrelsens vejledning om adgang til vederlagslagsfri fysioterapi er blevet ændret med virkning fra 1. maj 2021. Diagnosegruppen 1.Q. Cystisk fibrose omfatter nu også - foruden svært fysisk handicap - patienter uden svært fysisk handicap med progressiv sygdom. Det er præciseret, at diagnosegruppen 1.N. Anthrogryposis multipleks congenita ikke i alle tilfælde er progressiv. Endvidere er der foretaget nogle mindre sproglige rettelser i teksterne vedrørende nogle af diagnoserne. IT-leverandørerne har tidligere fået besked om ændringerne med henblik på at kunne foretage systemmæssige tilretninger. https://www.sst.dk/da/viden/genoptra...ri-fysioterapi Guide som følges slavisk incl diagnoselisten. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...8EE9C803BC5849 Vejledning i tekst. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...F5B58CFA1CA041 Bemærk det juridiske betegnelse ""Svært handicappet" ""Ud fra følgende negative afgrænsning i vejledningen: ”En person, som kan klare sig selv inden døre i døgnets 24 timer uden hjælp eller hjælpemidler til den daglige personlige livsførelse, har ikke et svært fysisk handicap” afklares det, om patienten har et svært fysisk handicap eller ej."" Hilsen Peter (y) |
Kan jeg få aktindsigt i min sygehusjournal?
https://familieadvokaten.dk/breve-10...kluGocc8K0rGy8
Kan jeg få aktindsigt i min sygehusjournal? 1. Jeg ville gerne vide, hvilke krav man kan stille til at få indsigt i ens sygehusjournal. Kan man kræve at få en kopi af alle de interne notater, der skrevet i ens journal, som f.eks. hvor megen medicin man har fået , sygeplejerskernes obs., fotos, der er taget i forbindelse med o.p., evt. mod betaling af kopiereing? 2. Hvem tilhører sygejournalen egentlig? Er det sygehuset, afdelingen eller kan man som patient forlange at få udleveret orginal journalen til egen opbevaring, ligesom man får røntgenbilleder med hjem til egen opbevaring.(dog ikke fra hospitalet)? 3. Findes der nogle bestemte jurdiske bestemmelser om, hvorvidt det i ens journal skal fremgå, hvem der har opereret en og hvem der ellers var med på operationsstuen under indgrebet? Skal det stå i journalen? Jeg spørger, fordi i min sidste journaludskrift fremgik der ikke noget om, hvem der har opereret, hvem der var med på o.p.stuen, for det plejer der at være alle de andre gange, der er der blevet sat et stempel og påført hvem der har været med til operationen. Den journaludskirft jeg har modtaget, er kun selve journalføringen. SVAR. Efter lov om aktindsigt i helbredsoplysninger har du ret til aktindsigt i din patientjournal, jf. lovens § 2 stk. 1. Dog kan din ret til aktindsigt begrænses, hvis den findes at "burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller andre private interesser" (§ 2 stk. 2). Men i så fald kan du klage til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Der er tale om minimumsregler, så sygehuse har mulighed for at give dig øget aktindsigt, lige som de kan udlevere kopier af røntgenbilleder m.v. (mod betaling). De enkelte journaler tilhører sygehuset, og patienterne kan ikke forlange at få den hjem til "egen opbevaring" - for nu at svare som spurgt. Jeg kender ingen regler, der påbyder, at det skal fremgå af en journal, hvem der har opereret, men det burde vel være et almindeligt krav. I hvert fald hvis journalen skal være dækkende. Med venlig hilsen Erik Frodelund Hilsen Peter (y) Bilag Aktindsigt http://www.k10.dk/showthread.php?t=37741 |
Bekymring for nye udfordringer med vederlagsfri fysioterapi
https://www.cpdanmark.dk/nyheder/bek...i-fysioterapi/
17. august 2021 Bekymring for nye udfordringer med vederlagsfri fysioterapi CP Danmark støtter initiativet fra Danske Handicaporganisationer og Danske Fysioterapeuter, der vil have suspenderet den økonomiske ramme for vederlagsfri fysioterapi for 2021, så ingen skal opleve et efterår uden eller med reduceret fysioterapi. Ved den seneste overenskomst mellem Danske Fysioterapeuter og KL/Danske Regioner blev der aftalt et loft over udgifterne til den vederlagsfri fysioterapi. Når det økonomiske loft bliver nået, så er fysioterapeuterne forpligtet til at arbejde for, at loftet ikke overskrides. Derfor har det de seneste år været en genkommende oplevelse hen på efteråret, at mange mennesker med cerebral parese har fået aflyst deres fysioterapi, har fået konverteret individuel træning til holdtræning eller er blevet sat på venteliste. - Fysioterapi er helt afgørende for mange af vore medlemmers helbred og livskvalitet. Derfor er det på ingen måde acceptabelt, at behandling, som er ordineret af en læge, sættes på pause, fordi det økonomiske loft ikke er tilstrækkeligt. Tidligere års pauseringer, og ikke mindst den store nedlukning under corona, viste med alt tydelighed, hvor vigtig fysioterapi er for mennesker med cerebral parese, siger CP Danmarks direktør, Mogens Wiederholt. Og netop coronanedlukningen er en pointe, fordi nedlukningen også betød, at den økonomiske ramme for 2020 langt fra blev brugt. Der er således en betydelig reserve fra 2020, som bør kunne anvendes i 2021. - De mennesker, som betalte en høj pris under coronanedlukningen, skal ikke endnu engang lide under manglende fysioterapi. Vi er derfor rigtig glade for, at Danske Handicaporganisationer og Danske Fysioterapeuter er gået ud i et samlet opråb til politikerne om at suspendere den økonomiske ramme for 2021, så ingen skal opleve et efterår uden eller med reduceret fysioterapi. Det initiativ støtter vi fuldt og helt, slutter Mogens Wiederholt. Danske Handicaporganisationer og Danske Fysioterapeuters appel til politikerne er bragt som debatindlæg i Jyllands-Posten. Oplever du uregelmæssighed i din fysioterapi, som følge af loftet, så hører vi meget gerne om det på: [email protected] Hilsen Peter (y) |
Vederlagsfri fysioterapi er ved at ramme loftet for 2021
Forstå problemstillingen
https://www.cpdanmark.dk/nyheder/ved...ftet-for-2021/ 27. september 2021 Vederlagsfri fysioterapi er ved at ramme loftet for 2021 Kan det være rigtigt, at man blot kan reducere min fysioterapi, så jeg må springe over hver anden gang? Min fysioterapeut siger, at det er lovgivningen, den er gal med? Jeg har hørt, at det er regionen, der har strammet op på den vederlagsfri fysioterapi? Kan jeg blive sat på pause uden videre? Den seneste måned har vi fået flere henvendelser om vederlagsfri fysioterapi i CP Danmarks rådgivning, der giver indtryk af stor forvirring på området. Men hvad er egentlig op og ned i den sag? I forhandlingen mellem Danske Fysioterapeuter og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), der består af repræsentanter fra de fem regioner, Kommunernes Landsforening, Finansministeriet samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet, blev der indgået en rammeaftale om økonomien for speciale 62, bedre kendt som vederlagsfri fysioterapi. Aftalen, der gælder i årene fra 2019 og frem til 2022, tog udgangspunkt i antal patienter og omkostninger til vederlagsfri fysioterapi i 2017. Da aftalen blev underskrevet, vidste repræsentanterne fra Danske Fysioterapeuter godt, at den økonomiske ramme ikke ville dække den udvikling, der er sket inden for de senere år. Men Danske Fysioterapeuter fremhæver, at de ikke havde andre muligheder, da forhandlingsparterne ikke var til at rykke. Uden deres underskrift, ingen aftale, og så ville det være sundhedsministeren, der skulle lovgive – og det vurderede Danske Fysioterapeuter ville give et dårligere resultat. Allerede i 2019 gik det galt Rammen blev allerede sprængt det første år, hvor merforbruget på landsplan efterfølgende blev hentet hjem ved at reducere fysioterapeuternes honorar for behandlingen. På grund af corona var 2020 et dårligt år for patienterne, der i lange perioder var udelukket for behandling, men til gengæld var det godt for økonomien. Der blev sparet 148 mio. kr. på vederlagsfri fysioterapi. Så tænker man, at pengene nok automatisk vil blive overført til 2021, hvor der hos mange ville være behov for mere intensiv træning til at genskabe det oprindelige funktionsniveau, der gik tabt under nedlukningen. Men sådan er det ikke. Danske Fysioterapeuter har derfor bedt RLTF om at frigive de 148 mio. kr. i 2021, men det har de afvist. Siden har Danske Handicaporganisationer og en række foreninger forsøgt at få politisk opbakning, via Folketingets sundhedsudvalg, til at få hævet loftet i 2021, så man kan klare sig igennem året uden at reducere behandlingen eller afvise nye patienter. Krav til fremtiden I skrivende stund er det endnu uafklaret, om det bliver tilfældet, derfor har Danske Fysioterapeuter bedt sine medlemmer ude på klinikkerne om at være opmærksom på udgiftsniveauet og om nødvendigt reducere eller udskyde den vederlagsfri behandling i slutningen af året. På et møde med repræsentanter fra Danske Fysioterapeuter fik en række foreninger, heriblandt CP Danmark, lejlighed til at lufte frustrationerne på medlemmernes vegne. Vi ønsker fortsat, at den lægeordinerede fysioterapi skal udføres og bad i fællesskab Danske Fysioterapeuter om tre ting: En bedre styring af ordningen, en højere økonomisk ramme, der svarer til behovet, og en skarpere kommunikation med fysioterapeuterne, så borgerne får større klarhed over, hvad der foregår. Problemet i tal I forhold til 2017 har ordningen i dag 10,2 % flere patienter, mens udgiften er steget 10,1 %. Til gengæld er den økonomiske ramme i samme periode blot hævet med 4,4 %. Det giver således et efterslæb på 5,7 %. Sidst opdateret: 27. september 2021 kl.14:03 Hilsen Peter :eek: |
Hjemmetræning handicappede børn
https://www.advokatsamfundet.dk/nyhe...PFhwW56gogbe2Q
Vejen gennem sagsbehandlingssystemet er lang og særdeles besværlig for en lille gruppe af forældre, som ønsker at hjemmetræne børn med psykiske eller fysiske handicap. Ny rapport peger på fejl i to ud af tre klagesager og en udfordret retssikkerhed på området. En lille gruppe familier med børn med handicap søger hvert år om at få lov at hjemmetræne deres børn. Men ifølge en ny rapport udarbejdet af Embedsværket på vegne af foreningen Hjertebarnet kan vejen ind i hjemmetræningen kan være særdeles lang og slidsom og med det kommunale behandlingssystem som modspiller. Således viser rapporten på baggrund af tal fra Ankestyrelsen, at der er fejl i 2/3 af alle klagesager vedrørende hjemmetræning. Det betyder, at familiernes sager omgøres eller sendes tilbage til kommunerne til fornyet behandling, alt imens familierne må vente på hjælp. ”Forældre til børn, der hjemmetræner, har siden de første forsøgsordninger i 2006-08 befundet sig i et rettighedsmæssigt limbo mellem skiftende Folketing og kommunerne. Folketinget har givet borgerne rettigheder, men kommunerne har i praksis ignoreret dem. Ministre har sendt hyrdebreve og skældt ud, uden at det har haft nogen effekt, så vi nu ser, at to ud af tre sager på området fortsat afgøres forkert i kommunerne,” siger Sanne Møller fra konsulentvirksomheden Embedsværket, der tidligere har forfattet rapporten ”Retssikkerhed for udsatte borgere” for Advokatsamfundet. Ventetid og mange delafgørelser Hjemmetræningstilbuddet er et alternativt tilbud i stedet for særlige dag- og skoletilbud for børn, der har en varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne. I 2020 modtog i alt 288 familier hjemmetræningstilbud, der blev indført ved lov i serviceloven i 2008. Familierne, der hjemmetræner, oplever ifølge Sanne Møller først og fremmest problemer med at blive godkendt til at kunne hjemmetræne i det hele taget. Og hvis familierne bliver godkendt, opstår der ofte problemer med, hvad der kan bevilges af for eksempel træningsredskaber, dækning for tabt arbejdsfortjeneste og støtte til hjælpere, transport med mere. ”Familier, der hjemmetræner, er ramt af en "perfect storm": De udgør en minoritet blandt forældre til børn med handicap. Sagsbehandlingen af de 288 sager er spredt ud over 98 kommuner, så der er langt mellem sagsbehandlere med erfaring med ordningen. Mange kommuner udtrykker desværre aktivt, at de ikke bryder sig om hjemmetræning, og antallet af omgjorte sager viser, at de heller ikke formår at behandle sagerne på en tilfredsstillende vis for borgerne. Endelig må vi erkende, at Ankestyrelsen ikke har været i stand til at ensrette kommunernes afgørelsespraksis,” siger Sanne Møller. #enmillionstemmer Monica Lylloff: Monica Lylloff · Fejl i 89% af klagesagerne. Kommunal uvilje. Overtrædelser af Børnekonventionen. Svigt af børnefamilier. Sjældent har jeg set en så alvorlig rapport om manglende retssikkerhed i Danmark. Og der er helt stille….. Der er ikke engang en bekymret selfie fra socialministeren. Citat fra rapporten: “Når der samtidig kan konstateres, et for danske forhold, abnormt højt fejlniveau i forvaltningsafgørelserne, ses at risikoen er realiseret, og det for en meget udsat målgruppe. Der er reelt tale om en ”failed administration” situation. Der er ikke længere sammenhæng mellem de rettigheder, som Folketinget har givet borgerne i loven, og den måde de administreres på i virkeligheden. Det er altså ikke længere politikernes lovgivning, der regulerer området, men tilfældigheder. Nogle få kommuner gør det godt – de fleste gør ikke. Det er uforeneligt med almindelige retsstatsprincipper at lade en sådan tilstand fortsætte.” Det er så sindssygt vanvittigt, at der i et land som Danmark eksisterer SÅ ringe forvaltning af gældende lov. Lovgivning der skal hjælpe børn og familier på den bedste måde vel at mærke. Skammeligt! Rapport om retssikkerhed for børn, der hjemmetrænes https://www.hjernebarnet.dk/aktuelt/...1gsApHEGsV0T_w 1. oktober 2008 trådte loven om hjemmetræning af børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i kraft. Loven blev mødt med stor glæde, da forældre siden 1998 havde kæmpet for lovgivning på området. Hilsen Peter :evil: |
Tredobbelt svigt af hjemmetrÆnende bØrn
TREDOBBELT SVIGT AF HJEMMETRÆNENDE BØRN
Ultimo oktober 2021 udkom rapporten "Retssikkerhed for børn, der hjemmetræner". Den er udarbejdet af Sanne Møller fra Embedsværket. Rapporten dokumenterer, at hjemmetræningsområdet desværre har danmarksrekord i fejlagtige afgørelser. I dag bringer Ræson nedenstående indlæg fra Sanne Møller fra Embedsværket, hvor Sanne Møller beskriver det tredobbelte svigt som hjemmetrænende børn udsættes for: "Først krænkes deres rettigheder af forkerte afgørelser fra kommunerne, dernæst negligeres deres evaluering af Ankestyrelsen, og til sidst glemmes de af ministeriet og/eller socialudvalget." Først begår kommunerne fejl i et uhørt antal afgørelser. Folketingets socialudvalg beder om at få området undersøgt. Ankestyrelsen laver den største undersøgelse på et område. OG SÅ SKER DET HELT STORE SVIGT. Da Ankestyrelsen sender deres rapport til Folketingets Socialudvalg i 2019, undlader Ankestyrelsen at gøre opmærksom på hvor alvorlig den manglende retsstilstand på hjemmetræningsområdet er. Trods gentagne henvendelser fra Hjernebarnet til Socialministeriet sker der intet for at rette op på retstilstanden. Desværre er det også kun få af Folketingets handicapordførere, der reagerer. Derfor beder Hjernebarnet Embedsværket udarbejde en rapport om retssikkerheden for hjemmetrænende børn. Indtil videre har reaktionen på rapporten om retssikkerhed været minimal og svigtet af børn, der hjemmetræner fortsætter. Folketingets politikere har vedtaget en lov, som giver forældre ret til at hjemmetræne deres børn. Når den lov de facto er sat ud af kraft, så skal der ske handling. Hjernebarnet appellerer til, at Socialministeriet og Folketingets politikere påtager sig deres ansvar overfor de 288 hjemmetrænende børn og deres forældre . DEL MEGET GERNE https://www.facebook.com/58815785787...698635291/?d=n https://www.raeson.dk/2021/jurist-sa...2gaxkMAKJG3DuM Jurist Sanne Møller: 288 børns retssikkerhed bliver glemt i det danske system Forkerte afgørelser i sager om handicappede børn, der hjemmetrænes, hober sig op i det danske system. Konsekvensen af de forkerte afgørelser og ikke mindst den forlængelse af sagsbehandlingen, det medfører, er, at børn, der fra fødslen har været sat tilbage i udvikling, ikke får den rette hjælp i rette tid, og derfor ikke får udnyttet det potentiale, de trods alt har. Det er en krænkelse af deres rettigheder i henhold til Børnekonventionen – og i øvrigt i strid med alle de principper, der normalt gælder for udsatte børn i Danmark. Af uafklarede årsager reagerer ingen i Ankestyrelsen på, at der er fejl i 48 ud af 63 delafgørelser. Det burde være åbenlyst, at det er et alvorligt problem, at kommunerne ikke formår at træffe lovlige afgørelser Hilsen Peter :evil: |
Fejlbehandlede rygsmerter er en kæmpe udfordring
https://www.sdu.dk/da/nyheder/forskn...9oZA1Tepq7ICoI
29 af verdens førende rygforskere retter skarp kritik af den måde, sundhedsvæsener håndterer de rygproblemer, der på verdensplan belaster 540 millioner. Flere end 880.000 danskere er blandt de ramte, siger SDU-forskeren, der er næstformand i den globale forskergruppe. Af Bo Kousgaard, [email protected] Jan Hartvigsen, professor ved Institut for Idræt og Biomekanik på SDU, er blandt 29 af verdens førende forskere, der nu slår alarm i tre opsigtsvækkende artikler i engelske The Lancet – et af verdens mest anerkendte medicinske tidsskrifter. I artiklerne retter forskerne en skarp kritik af den måde, sundhedsvæsener håndterer de rygproblemer, der på verdensplan belaster 540 millioner mennesker. Flere end 880.000 danskere er blandt de ramte. Jan Hartvigsen er ikke i tvivl om, at der er plads til markante forbedringer i den måde, vi håndterer rygsmerter på: -Vi spilder vores penge ved at fejlbehandle og fastholde mennesker med rygsmerter i en patientrolle, der medvirker til sygeliggørelse. I stedet for at give patienterne effektiv behandling og holde dem på arbejdet, giver vi dem for meget medicin, for mange unødvendige scanninger og operationer, og vi sygemelder for mange. Det kan vi ikke være bekendt, siger Jan Hartvigsen. © Fotograf Heidi Lundsgaard Forkerte valg SDU-professoren er næstformand i den globale arbejdsgruppe af forskere, der har analyseret området i de sidste fem år. Han peger på, at sundhedsvæsenet herhjemme er indrettet på en måde, der understøtter de forkerte valg. -Vi har gode, veldokumenterede behandlinger, som virker på mange, og der er primært tale om uddannelse, træning og manuel behandling hos fysioterapeut eller kiropraktor. Men det er billigere for patienterne at blive behandlet med medicin eller operation. - Det er det bare ikke for samfundet. Rygsmerter koster os konservativt sat minimum 6,7 mia. kr. i Danmark hvert år i behandling og tabt arbejdstid, siger Jan Hartvigsen. Hvis en del af pengene fra de nuværende behandlinger bruges på at gøre det gratis eller billigere at få uddannelse og træning, og for nogle behandling hos fysioterapeuter og kiropraktorer, vil det, ifølge rygforskerne, understøtte patient-empowerment – dvs. hjælp til at hjælpe sig selv. Og det vil være i overensstemmelse med forskningens anbefalinger og Sundhedsstyrelsens Nationale Kliniske Retningslinjer. -Men der mangler vilje til at flytte ressourcerne. Og vi forsker alt for lidt på området. Rygsmerter er den hyppigste årsag til funktionsnedsættelse – i alle voksne aldersgrupper, men vi bruger mindre end 1 % af forskningsmidlerne inden for sundhedsområdet til at forske i rygproblemer, siger Jan Hartvigsen. Tre anbefalinger Artiklerne i The Lancet påpeger, at forskellen i mellem det, man ved, om, hvad der virker bedst i forhold til rygsmerter, og det man rent faktisk gør, forekommer i alle lande, der er involveret i undersøgelsen. Resultatet er unødvendig eller skadelig medicin, overflødige scanninger og kirurgi fremfor oplysning, træning og behandling. Og forskerne advarer om, at lav- og mellemindkomstlande er i risiko for at gentage fejltagelserne fra vores del af verden. - Der er en stor opgave her, der handler om folkeoplysning. Vi skal forklare folk, at de ikke skal gå i panik, fordi de får ondt i ryggen. Livet stopper ikke. De skal holde sig aktive og gå på arbejde i det omfang, de kan, siger Jan Hartvigsen, der giver tre anbefalinger til beslutningstagerne indenfor sundhedsområdet: Giv alle, der henvender sig til sundhedssystemet, opdateret viden om rygsmerter, så de ikke bliver sygeliggjorte gennem nyttesløse undersøgelser og medicin Giv adgang til fysisk aktivitet og træning for dem, der har behov Lav et system for forebyggelse og behandling, der hænger sammen på tværs af sundhedsvæsen og arbejdsplads. Fakta om rygsmerter i Danmark • Hvert år oplever halvdelen af alle danskere at have ondt i ryggen, og ca. 880.000 er meget generet af smerter. • Danskere, der har ondt i ryggen, går 5 gange så ofte til lægen, som personer uden ondt i ryggen. De har 3,3 millioner flere besøg hos lægen, er indlagt 11.000 gange om året og har 73.000 ambulante hospitalsbesøg. • Lænderygsmerter er den hyppigste årsag til, at danskere ikke kan gå på arbejde, og 39 % af de sygemeldte bliver afskediget inden for 10 måneder fra deres første sygedag. • Lændesmerter koster de danske skatteydere 1,8 milliarder kr. om året i form af behandlinger i det offentlige sundhedsvæsen. • Dertil kan lægges 4,8 milliarder kr. i produktionstab ved sygefravær. Kilde: ’Sygdomsbyrden i Danmark’ af Statens Institut for Folkesundhed Mød forskeren Professor og forskningsleder Jan Hartvigsen forsker i rygsmerter på Institut for Idræt og Biomekanik. KONTAKT Læs forskernes artikler THE LANCET Professor og forskningsleder Jan Hartvigsen forsker i rygsmerter på Institut for Idræt og Biomekanik. https://www.thelancet.com/series/low-back-pain Relaterede artikler The Lancet. https://www.thelancet.com/clinical/diseases/back-pain Hilsen Peter (y):confused: |
2013 Progressiv diagnose, individuel eller holdtræning?
Orientering om den nye aftale om udgiftsrammen for vederlagsfri fysioterapi
7. november 2013 https://www.scleroseforeningen.dk/ny...ri-fysioterapi KORT FORTALT Scleroseforeningen vil gerne slå fast, at retningslinjerne for, hvornår man som borger med sclerose har ret til vederlagsfri fysioterapi ikke er ændret. Her kan du blive klogere på, hvad der er op og ned Det er Danske Fysioterapeuter og Regionernes Lønnings- og takstnævn, som har indgået en aftale om at få mere kontrol over økonomien i ordningen med vederlagsfri fysioterapi. Det har nogle af Scleroseforeningens medlemmer mærket ved, at deres fysioterapeut har meddelt, at de ikke længere kan få individuel behandling, men kun kan få behandling ved at deltage på holdtræning. Kan det være rigtigt, når lovgivningen ikke er lavet om? Nedenfor vil vi fortælle om baggrunden og give dig gode råd til, hvad du skal gøre nu og fremover i forhold til din fysioterapeut/klinik. Tag denne skrivelse med til din fysioterapeut, hvis du vil drøfte det tilbud, du får Scleroseforeningen vil allerførst anbefale dig at tage denne skrivelse med til Fysioterapeuten, så I får et fælles udgangspunkt for det, du evt. vil spørge om. Hvad handler den nye aftale om? Den indgåede overenskomstaftale om ny udgiftsramme for vederlagsfri fysioterapi gælder først og fremmest for ”den udvidede ordning” for de borgere med progressive lidelser (herunder sclerose), der blev indført i august 2008. For dem der får vederlagsfri fysioterapi efter denne ”udvidede ordning”, skal der samlet på landsplan fra 2014 være flere der får behandling på hold, og færre der skal have individuel behandling. Således er udgiftsrammen sat ud fra, at der fra 2014 skal være max. 40 %, som får individuel behandling og i 2015 skal det kun være15 %, der får individuel behandling i denne ordning. Hvad gælder efter retningslinjerne fortsat om hold- og individuel behandling? Da udvidelsen af ordningen blev besluttet tilbage i 2008, blev det allerede fastsat i retningslinjerne, at udgangspunktet for vederlagsfri Fysioterapi for denne gruppe, er holdtræning, men Scleroseforeningen fik igennem, at nogle med sclerose, allerede på dette tidlige tidspunkt i forløbet kan have brug for individuel behandling. Dette synspunkt blev tilgodeset ved, at der i vejledningen, som altså fortsat gælder, er åbnet op for en undtagelsesregel, hvorefter den første ”behandling”/samtale og kortlægning af behandlingsbehovet altid er individuel, og at fysioterapeuten kan skrive en begrundet redegørelse, hvis pågældende mener, at der efter et behandlingsmæssigt skøn er belæg for individuel behandling. Se vejledningen pkt. 4.4. og 4.4.1. Hvordan har denne undtagelsesregel været praktiseret fra 2008 til nu af fysioterapeuterne? Fysioterapeuterne skulle ”indberette” til Regionen, hvor mange de havde i den ”udvidede progressive ordning”, hvor mange af disse der har fået individuel behandling - og med hvilken faglig begrundelse jf. den skriftlige begrundede redegørelse. Samtidig har det skulle indberettes, når en person på den ”udvidede progressive ordning”, evt. ”flyttes” til ” den almindelige” ordning, på det tidspunkt, hvor følgerne af sclerosen har medført behov for hjælpemidler eller anden hjælp i dagligdagen. Fysioterapeuternes fagforening indrømmer at disse registreringer måske ikke altid har fundet sted for alle patienterne, så måske er de nuværende registreringer og udgifternes fordeling i de forskellige 2 ordninger ikke helt rigtige, på grund af mangler i indberetningerne. Scleroseforeningen anbefaler Derfor vil det være Scleroseforeningens råd, at den enkelte selv tager ansvar for at få oplysninger af sin fysioterapeut om, hvordan man selv står registreret og om de rigtige oplysninger om en selv og hvilken ordning og behandlingsform der er nødvendig er indberettet korrekt. Sådan gør du, hvis du har fået besked på at din behandling bliver ændret på grund af den nye økonomiske aftale 1. Du skal bede om en skriftlig faglig begrundelse for ændringen, hvis du ikke Længere kan få individuel behandling. 2. Du skal spørge om hvordan – og om – du har været indberettet med en ”Undtagelsesredegørelse” vedr. individuel behandling 3. Hvis du på nuværende tidspunkt enten er afhængig af hjælpemidler i hjemmet eller du har behov for en eller anden form for daglig hjælp af andre skal du flyttes over i den ”almindelige ordning”, hvor der ikke er aftale om at reducere i den Individuelle behandling. Sådan gør du hvis du ikke har fået besked om ændringer i din individuelle behandling 1. Du skal spørge om der på noget tidspunkt er indsendt en ”undtagelsesredegørelse” i forbindelse med dit individuelle behandlingsbehov 2. Du skal spørge om fysioterapeuten har taget stilling til, om du fortsat hører til ” den udvidede ordning for progressive lidelser” eller om du mon nu er berettiget til at høre til i den ”almindelige ordning”. 3. Du skal under alle omstændigheder opfordre fysioterapeuten til at være opmærksom på at ”flytte” dig over i den almindelige ordning og indberette dette, hvis symptomerne udvikler sig yderligere. Sådan gør du, hvis du lige har fået en henvisning fra lægen og første gang skal begynde på vederlagsfri fysioterapi 1. Du skal ved den 1. aftale med fysioterapeuten bede om, at der laves en skriftlig behandlingsplan for dig, og at fysioterapeuten sammen med dig også tager stilling til – og begrunder – hvilken form for behandling du skal have for at få det optimale ud af behandlingen. F.eks. holdtræning eller individuel behandling eller måske både/og. 2. Du skal have en kopi af behandlingsplanen, når den er skrevet. 3. Du vil som hovedregel i begyndelsen nok være omfattet af den ”udvidede progressive ordning” 4. Hvis der bliver tale om individuel behandling, så husk fysioterapeuten på, at der skal udfærdiges og indsendes en ”undtagelsesredegørelse” til myndighederne. 5. Spørg hvornår I tager dit individuelle behov og behandlingsformen op igen, med hvilket mellemrum f.eks. 6. Bed fysioterapeuten om at være opmærksom på det tidspunkt hvor du evt. vil være berettiget til at blive overflyttet til den ”almindelige ordning”. Brug for yderligere oplysninger eller hjælp Scleroseforeningen håber, at denne gennemgang af den nye udgiftsaftale og vores anbefalinger vil være til hjælp for dig, som får vederlagsfri fysioterapi efter den ”udvidede progressive ordning”. Hvis du har brug for yderligere oplysninger eller støder på andre problemer vedr. vederlagsfri fysioterapi er du velkommen til at kontakte Sundhedspolitisk medarbejder Lasse Skovgaard på [email protected] eller på tlf. 36 46 36 46 Sundhedsstyrelsens retningslinjer for vederlagsfri behandling. Følg slavisk https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...8EE9C803BC5849 I Tekst https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2008/710 Bemærk, at fysioterapi ikke er den eneste behandlingsform, som giver ret til vederlagsfri behandling: Øfeldt Centrene https://ofeldt.dk Sundhedslovens § 79, stk. 3 og Sundhedsstyrelsens retningslinier (specialiceret ambulant behandling på Øfeldt Centrene). Gælder patienter i Region Hovedstaden og Sjælland. Genoptræning Danmark: https://gen-dan.dk herunder efter Servicelovens § 102 Servicelovens § 102 https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...celovens-§-102 og https://www.k10.dk/showthread.php?t=18222 Hilsen Peter (y) |
GOP. Genoptræningsplan og niveauer af samme
Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/918 "Gældende" Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus I medfør af § 84 og § 140, stk. 6, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 28. februar 2018, som ændret ved lov nr. 557 af 29. maj 2018, fastsættes: Kapitel 1 Genoptræningsplaner § 1. Regionsrådet skal tilbyde en individuel genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Stk. 2. Genoptræningsplanen skal være skriftlig, og den skal udarbejdes i samarbejde med patienten og eventuelle pårørende. For en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, kan informeret samtykke gives i henhold til reglerne i sundhedslovens § 18. § 2. Genoptræningsplanen skal angive, om patienten har behov for almen genoptræning, genoptræning på specialiseret niveau eller rehabilitering på specialiseret niveau, jf. bilag 1. Stk. 2. Genoptræningsplanen skal indeholde en beskrivelse af patientens funktionsevne og genoptræningsbehov på udskrivningstidspunktet, herunder en angivelse af, hvilke funktionsevnenedsættelser som genoptræningen skal rette sig imod m.v. Stk. 3. For patienter med behov for rehabilitering på specialiseret niveau skal genoptræningsplanen beskrive patientens samlede funktionsevne samt patientens samlede behov for rehabiliteringsindsatser på udskrivelsestidspunktet. Stk. 4. Genoptræningsplanen skal indeholde oplysninger om, hvordan bopælsregionen og bopælskommunen kan kontaktes med henblik på koordinering af genoptræningsforløbet. § 3. Genoptræningsplanen skal angive en tidsfrist for opstart af genoptræningen efter udskrivning fra sygehus, hvis der er sundhedsfagligt begrundet behov herfor. Stk. 2. Såfremt der er behov for en udskudt opstart af genoptræning af sundhedsfaglige grunde, skal dette fremgå af genoptræningsplanen. Niveauer af genoptræning og rehabilitering Genoptræning på basalt niveau Genoptræning på avanceret niveau Genoptræning på specialiseret niveau Hilsen Peter (y) |
Hver femte rygpatient mister arbejdsevne Feb 2022
https://avisendanmark.dk/artikel/hve...er-arbejdsevne
Alt for stort fokus på medicin, operation og skanning skubber danske rygpatienter ud af arbejdsmarkedet. Ondt i ryggen er den hyppigste årsag til, at danskerne forlader arbejdsmarkedet i utide. Antallet af rygpatienter, som mister arbejdsevne, er næsten fire gange så højt som for resten af befolkningen. Hvert år har næsten 60.000 danskere så mange smerter i ryggen, at de søger hjælp på et hospital. Men ifølge rygeksperter bliver smerterne alt for ofte starten på en helt unødvendig social deroute. For 19 procent af rygpatienterne fastholder ikke deres tidligere beskæftigelse efter kontakten til hospitalet. Nogle mister arbejdet helt. Andre ender med mindre end 30 timer om ugen. For befolkningen generelt sker det kun for fem-otte procent. Det viser nye data fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) https://www.rkkp.dk - Hver eneste patient, der måske endda i en tidlig alder mister sit forsørgelsesgrundlag på grund af dårlig ryg, bliver en rigtig, rigtig dyr patient for samfundet, siger professor ved Syddansk Universitet og speciallæge i reumatologi Berit Schiøttz-Christensen. Hun er også formand for Dansk Rygdatabase i RKKP. Hun mener, at måden, vi behandler rygpatienter på, betyder, at mange mister overskuddet til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. - Dermed risikerer de at ende på overførselsindkomst langt tidligere end nødvendigt og falder helt ud af arbejdsmarkedet, siger hun. Jan Hartvigsen er professor og forskningsleder ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet. - Havde vi et sundhedsvæsen med de rigtige tilbud og et lidt mere rummeligt arbejdsmarked, så kunne vi forhindre virkelig mange i at ryge ud af det, siger han. Han peger også på, at holder man bare ti procent flere i beskæftigelse, så har det enorm positiv konsekvens både for patienterne, samfundet og beskæftigelsen i et samfund, der hungrer efter arbejdskraft. - Der er brug for at skanne mindre, operere færre og medicinere mindre. Medicinen kan skade mere, end den gavner, og skanninger fortæller sjældent, hvad der er galt med patienten. Men de kan være med til at sygeliggøre patienten, siger Jan Hartvigsen. I stedet peger eksperterne på, at målrettede programmer for håndtering af rygpatienter og personlig træning er vejen frem for en stor del af patienterne. /ritzau/ phhmw Med 50 års erfaring, som rygpatient, med 56 indlæggelser, adskillige lumbale operationer bag mig, afprøvet adskillige genoptræningsforsøg, uden succes, opgivet af universitethospitaler bla Riget Glostrup neurokirurgisk afd., Amager hospital, hjemsendt som §4 patient, kronisk smertepatient, i en specialkørestol hvor alle genoptræningsforsøg samt alle behandlingsmuligheder opbrugt og uden gangfunktion. Alle muligheder opbrugt, herunder besøg ved alle privathospitaler på Sjælland, uden succes, med eneste resultat adskillige girokort pålydende 1500 kr + Moms. Jeg konstaterer at Ankestyrelsen gennem en årrække har erklæret lumbale operationer for diskusprolaps for risikofrie, som kommunernes sagsbehandlere kunne tvinge igennem, ellers kunne sagsbehandlerne stoppe patienternes sygedagpenge, indtil de blev møre og indvilligede i lumbale operation, således at sagsbehandleren kunne bevilge sygedagpenge påny. Principafgørelse 108-13 "Gældende" trods Folketinget ved lov har gjort tvag i den sociale sagsbehandling forbudt: https://ast.dk/afgorelser/principafg...8-923a6fe9b729 Tvang i den sociale sagsbehandling, herunder: Lumbale operation for diskusprolaps, under tvang Elektrochok under tvang Tabe sig under tvang. Indtage psykofarmaka under tvang I en årrække stoppede sagsbehandlerne patienternes sygedagpenge, indtil patienterne, som nu stod uden forsørgelsesgrundlag, blev møre og følte sig tvunget til de ovenstående diagnoser og situation. Tvang i den sociale sagsbehandling kan læses her, med al dokumentation: Danmark, mit fædreland. https://www.k10.dk/showthread.php?t=27836 Som erfaren rygpatient kan jeg konstaterer, at gennem mine mange genoptræningsforløb, hospitaler, praksissektoren, kommunale, plejehjemtræning, alle uden succes, herunder Glostrup neurokirurgisk fysioterapi genoptræningsafdeling. Som erfaren rygpatient konstaterer jeg at inden for området findes der uenighed om, hvilke øvelser en rygpatient bør udfører, trods de forskellige behandlere arbejder under samme Sundhedslov og Servicelov. Hvornår begynder politikerne at afkræve evidens, dokumentation for de forskellige behandlingsformer, herunder den vederlagsfri ordning under Sundhedsstyrelsen retningslinjer?.: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...8EE9C803BC5849 som følges slavisk, herunder diagnoselisten og hæft dig ved det juridiske udtryk "Svært handicappet". Her retningslinjerne i tekst: Revideret 2021 4 udgave https://www.sst.dk/da/udgivelser/202...ri-fysioterapi Jeg spørger een gang til: Hvornår begynder poltikerne at afkræve dokumentation, evidens for en given behandling for rygpatienter i Danmark? I begyndelse af mit rygforløb, skulle patienterne ligge i en seng døgnet rundt, uden tilladelse til at gå på toilettet. Store mængder muskelafslappende medicin, som jeg i dag undgår Mange blokader blev givet i den periode, uden succes. Frem til i dag 2022 skal vi rygpatienter ikke scannes så ofte, fordi vi rygpatienter GudHjælpeMig påstås nu, at MR-scanning SYGELIGGØRES os, hvis vi patienter bliver informeret om, hvad scanningsbillederne viser, måske en diskusprolaps,uden rodtryk, som mange lever godt med,.... måske. SYGELIGGØRES,......:confused: Jeg som rygpatient bliver s.. ikke SYGELIGGJORT men kræver dokumentation for en given behandling. Uden en MR-scanning opdages ikke alt. I dag 2022 er jeg en §4 patient, som kronisk smertepatient og hvis jeg i begyndelse havde modtaget dokumenteret korrekt optræning var jeg ikke havnet der, hvor jeg var indtil jeg blev forsøgt optrænet ved Øfeldt Centrene, som kræver en hospitals - eller lægehenvisning. Ejheller ville jeg været tvunget til en førtidspension, som 49 årig. Jeg modtager i mit forløb vederlagsfri behandling, ikke pga min rygdiagnose, men en sidediagnose, som er nævnt i Sundhedsstyrelsens diagnoseliste. Vederlagsfri behandling bliver ikke bevilget til rygpatienter med diskusprolapser. Hvilket mange bliver overrasket over. Et optræningsforløb for opererede lumbale diskusprolapser bliver henvis efter Serviceloven med 60/40 % ordningen, hvor patienten selv betaler de 60%. Et optræningsforløb kan tage lang tid, fordi der ikke findes hurtige løsninger. Vi som rygpatienter kan nu berede os på nye forslag til nye behandlingsforslag: Ikke så mange MR-scanninger, ellers bliver vi SYGELIGGJORT:confused: Mindre medicin. Vi skal ikke betragte os som syge. Vi skal bevæges os. Personlig træning. OBS!. Mange, hvis ikke de fleste, rygpatienter bliver henvist til holdtræning i kommunerne eller i praksissektoren. Så personlig træning kræver en INDIVIDUEL henvisning og INDIVIDUEL optræning, som er vanskelig at få henvisning til. Holdtræning er naturligvis den billigste løsning for samfundet. Men uanset hvad, så er der mange ting teoretikerne, ikke har viden og erfaring med. Med venlig hilsen, Peter(y) ..som fik min gangfunktion tilbage med korrekt optræning ved Øfeldt Centrene Bilag Advarsel imod disse øvelser til rygpatienter: https://ofeldt.dk/for-dig-med-smerte...kadeligevelser Brochure fra fysioterapien på landets førende ryghospital Rigshospitalet Glostrup neurokirurgisk fysioterapi, udleveret til patienterne, obs øvelse # 7 https://publikationer.regionh.dk/pdf...rygsmerter.pdf :confused::eek: |
Hjemmetræning Principafgørelse 34-18 længden og mængden af vedligeholdstræningeen
https://www.dukh.dk/Selvhjælp/Viden-...g-genoptræning
Ankestyrelsen har truffet en konkret afgørelse 34-18 om vedligeholdelsestræning. Varighed af genoptræning Lovgivningen siger ikke noget om, hvor længe man har ret til genoptræning, men udgangspunktet vil være, at så længe der stadig er mål for (gen)optræning til samme grad af færdigheder/funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne, vil der være pligt og ret til genoptræning. Kommunen kan godt ved opstart af genoptræning tilbyde/aftale en vis periode, men der skal ske opfølgning og evt. forlængelse, så længe der er realistiske mål for (gen)optræning. Dette vil altid bero på et samarbejde mellem personen og de sundhedspersoner, der udfører træningsindsatsen herunder en faglig vurdering. Principafgørelse 34-18 "Gældende" https://ast.dk/afgorelser/principafg...7-60ae4b8c13ba Principafgørelsen fastslår Kommunen skal tilbyde vedligeholdelsestræning til børn og voksne, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. Forbedring af det hidtidige funktionsniveau Kommunen kan ikke give afslag på vedligeholdelsestræning alene med den begrundelse, at træningen ikke har et vedligeholdende formål. Vedligeholdelsestræning kan også omfatte træning med henblik på at forbedre det hidtidige funktionsniveau. Alle former for individuelle og målrettede træningsformer Vedligeholdelsestræning kan fx være ergoterapi, fysioterapi, sansemotorisk træning og svømning. Der er ingen træningsformer, der på forhånd kan udelukkes i forhold til vedligeholdelsestræning. Vedligeholdelsestræning gives til personer, som har brug for en individuel eller målrettet træningsindsats med henblik på at kunne vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder. Der kan derfor ikke bevilges vedligeholdelsestræning, hvis et barn, eventuelt med hjælp fra forældrene, eller en voksen selv kan udføre de nødvendige træningsøvelser. Hjælp efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning Hvis det er afklaret, at et barn eller en voksen har et behov for behandling eller træning skal kommunen tage stilling til, om der kan bevilges hjælp efter reglerne om vedligeholdelsestræning eller andre regler i den sociale lovgivning. Kommunen skal forholde sig til alle muligheder for hjælp. Der kan ikke bevilges hjælp til trænings- eller behandlingsudgifter efter reglerne om dækning af nødvendige merudgifter. Det gælder uanset, om der er tale om bestemmelsen om merudgifter til børn eller voksne. Hjælp efter anden lovgivning Kommunen kan ikke give afslag på at yde hjælp efter den sociale lovgivning med henvisning til, at hjælpen kan bevilges efter anden lovgivning, medmindre det er afklaret, at hjælpen faktisk kan gives efter anden lovgivning. Kommunen skal derfor afklare, om der kan bevilges hjælp efter anden lovgivning og af andre sektorer. Kommunen kan afklare dette i samarbejde med de andre sektorer, for eksempel undervisnings- eller sundhedssektoren. Kommunen skal sikre sig, at der bliver foretaget en tværfaglig vurdering, som sikrer en koordineret indsats i forhold til barnets eller den voksnes behandlings- og træningsbehov. Det er ikke udelukket at bevilge hjælp efter serviceloven og anden lovgivning samtidig. Det forudsætter dog, at hjælpen ikke kompenserer for det samme behov. Det afgørende er, om hjælpen samlet set tilgodeser behovet for hjælp. Mulighederne for behandling inden for det offentlige Der kan ikke bevilges hjælp til behandling eller træning i privat regi til hverken børn eller voksne, hvis der er et offentligt tilbud, som kan tilgodese behandlings- eller træningsbehovet. phhmw her skal man kende til Servicelovens § 102 https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...celovens-§-102 samt https://www.k10.dk/showthread.php?t=18222 I den konkrete sag skulle kommunen behandle sagen igen og afklare, om der kunne bevilges hjælp i form af vedligeholdelsestræning til barnet eller hjælp efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning. Kommunen skulle også sørge for af få mulighederne for hjælp efter sundhedsloven og folkeskoleloven afklaret. Hele Principafgørelsen: https://ast.dk/afgorelser/principafg...7-60ae4b8c13ba Baggrund for at behandle sagen principielt Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt. Det har vi gjort for at afklare, hvad vedligeholdelsestræning er. Vi ønsker også at afklare, hvilke krav der kan stilles til kommunernes afgørelser om afslag på vedligeholdelsestræning. Reglerne Love og bekendtgørelser Lov om social service (serviceloven) senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 102 af 29. januar 2018 – § 44, om at § 86, stk. 2 også gælder for børn. – § 86, stk. 2, om vedligeholdelsestræning. – § 88, stk. 2, 3. pkt. om at vedligeholdelsestræning gives til personer, der har behov for en individuel træningsindsats. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 188 af 8. marts 2018 – § 5, om kommunens pligt til at behandle ansøgninger i forhold til alle muligheder. Praksis Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig: 30-17: Hvis kommunen er i tvivl, om et produkt er et hjælpemiddel eller et behandlingsredskab, skal kommunen søge afklaret, om produktet kan bevilges efter sundhedslovgivningen. Følgende principafgørelser er kasserede og gælder ikke længere (historisk): 80-12: Kommunen skulle træffe afgørelse, om et barn med spasticitet kunne bevilges et længere forløb med ergoterapi og babysvømning efter servicelovens bestemmelser om rådgivning, undersøgelse og behandling eller efter servicelovens bestemmelser om vedligeholdelsestræning. C - 16-08: En 82-årig kvinde havde modtaget vedligeholdelsestræning efter brud på hoften med efterfølgende operation. Hun havde ikke ret til forlængelse af bevillingen til vedligeholdelsestræning, da hun var i stand til at benytte offentlige transportmidler og ikke længere havde behov for individuelt træningsprogram med instruktion, men kunne deltage i almindeligt udbudt træningstilbud. C-47-05: Udgifter til psykologbehandling kunne ikke dækkes efter servicelovens regel om merudgifter ved forsørgelsen af børn, da der var tale om en behandlingsudgift. C-26-03: Ankestyrelsen har behandlet en sag om muligheden for at få økonomisk støtte til behandling af et barn i privat regi, når der eksisterer et offentligt behandlingstilbud. Ankestyrelsen tog ved afgørelsen udgangspunkt i den gældende praksis, hvorefter der ikke kan ydes støtte efter den sociale lovgivning til behandling i privat regi, når der findes et relevant offentligt behandlingstilbud. Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for generelt at undtage støtte til børn og unge fra denne praksis. Praksis er indarbejdet i denne principafgørelse. Vejledninger Vi har også anvendt vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven, vejledning nr. 9341 af den 8. maj 2015 – Pkt. 35, om definitionen af vedligeholdelsestræning. – Pkt. 36, om målgruppen for vedligeholdelsestræning. – Pkt. 37, om afgørelser om vedligeholdelsestræning. – Pkt. 38, om sammenhæng med andre lovbestemmelser. Den konkrete afgørelse Resultatet er: – Kommunen skal behandle din sag igen. Det betyder, at vi HJEMVISER sagen til ny behandling, og at kommunen skal afgøre sagen på ny. Du skal være opmærksom på, at en ny behandling godt kan føre til det samme resultat i din sag. OBS phhmw Her skal du kende til de nye regler om HJEMVISNING af sagen fra Ankestyrelsen tilbage til kommunen. Folketinget har skærpet reglerne ved at kræve: ""Fra 1.7.2018 er der vedtaget en ændring, som betyder at de fastsatte frister også gælder for hjemviste afgørelser. ”Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.” https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...---Hjemvisning Men det bliver næsten umuligt at overholde, hvis din kommunalbestyrelse ikke har vedtaget sagsbehandlingsider inden for ALLE områder, hvor der falder en kommunal afgørelse iht Retssikkerhedslovens § 3 stk. 2 som skal findes på din kommunes hjemmeside. Kommunen kontakter dig. Sådan vurderer vi sagen Ankestyrelsen vurderer, at kommunen på det foreliggende grundlag og med den givne begrundelse ikke kunne give afslag på hjælp til ergoterapi til barnet. Vi vurderer også, at sagen ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan tage stilling til, om du har ret til hjælp til ergoterapi til barnet efter reglerne om vedligeholdelsestræning eller efter andre regler i serviceloven eller anden lovgivning. Hvad er afgørende for resultatet Vi lægger vægt på, at kommunen alene begrunder afgørelsen med, at træningen ikke længere har et vedligeholdende formål, men nu har et udviklende formål. Vi lægger også vægt på oplysningerne fra børneterapien om, at barnet har finmotoriske vanskeligheder og problemer med øje-hånd koordination. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center anbefaler derfor ergoterapi for at styrke barnets finmotorik. Børneterapien anbefaler, at ergoterapien fortsætter blandt andet med henblik på at opretholde et alderssvarende funktionsniveau hos barnet. Vi lægger herefter vægt på, at kommunen ikke har undersøgt, om der er mulighed for at give hjælp til barnets træning efter regler i anden lovgivning. Kommunen henviser alene til, at der eventuelt vil kunne bevilges hjælp i skoleregi eller ved henvisning til ergo- og fysioterapeutisk bistand fra egen læge. På den baggrund finder vi, at det er godtgjort, at barnet har et træningsbehov, herunder både et behov for at vedligeholde og forbedre barnets funktionsniveau. Kommunen skal derfor i en ny afgørelse afklare, hvordan barnets behov skal tilgodeses. Kommunen skal undersøge, om der er mulighed for at give hjælp til barnets træning efter regler i anden lovgivning. Dette kan afklares i samarbejde med undervisningssektoren eller sundhedssektoren. Kommunen skal også tage stilling til, om der kan bevilges hjælp efter serviceloven, herunder skal kommunen igen tage stilling til, om der kan bevilges hjælp efter reglerne om vedligeholdelsestræning. Kommunen skal også tage stilling til, om der kan bevilges hjælp til barnet efter servicelovens bestemmelser om rådgivning, undersøgelse og behandling til børn. Endelig skal kommunen forholde sig til om, der skal iværksættes en børnefaglig undersøgelse med henblik på stillingtagen til, om der skal iværksættes foranstaltninger for at tilgodese barnets behov for træning. Vi bemærker, at der kan være mulighed for at bevilge hjælpen efter forskellige bestemmelser i den sociale lovgivning og i anden lovgivning i kombination, hvis hjælpen tilgodeser flere forskellige behov. Der er dog ikke ret til hjælp i privat regi, hvis et offentligt tilbud kan tilgodese behovet. Vi bemærker i øvrigt, at vi med denne afgørelse ikke har taget stilling til, hvordan barnets træningsbehov skal tilgodeses. Vi har ikke kompetence til at tage stilling til mulighederne for hjælp i undervisnings- eller sundhedssektoren, men alene mulighederne for hjælp i den sociale sektor. Hvis du er uenig i kommunens nye afgørelse, kan du klage til os. Klagen skal indgives til kommunen. Oplysningerne fremgår særligt af afgørelsen af den 14. november 2016 og ansøgning fra Børneterapien af den 25. juli 2016. Om reglerne Kommunen skal tilbyde vedligeholdelsestræning til børn og voksne, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. Kommunen kan ikke give afslag på vedligeholdelsestræning alene med den begrundelse, at træningen ikke har et vedligeholdende formål. Vedligeholdelsestræning kan også omfatte bevidst træning med henblik på at forbedre det hidtidige funktionsniveau. Vedligeholdelsestræning kan fx være ergoterapi, fysioterapi, sansemotorisk træning og svømning. Der er ingen træningsformer, der på forhånd kan udelukkes i forhold til vedligeholdelsestræning. Vedligeholdelsestræning gives til personer, som har brug for en individuel eller målrettet træningsindsats med henblik på at kunne vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder. Der kan derfor ikke gives vedligeholdelsestræning, hvis et barn eller en voksen selv kan udføre de nødvendige træningsøvelser. Hvis det er godtgjort, at et barn eller en voksen har et behov for behandling eller træning skal kommunen tage stilling til, om der kan bevilges hjælp efter reglerne om vedligeholdelsestræning eller andre regler i den sociale lovgivning. Kommunen skal forholde sig til alle muligheder for hjælp. Kommunen kan ikke give afslag på at yde hjælp efter den sociale lovgivning med henvisning til, at hjælpen kan bevilges efter anden lovgivning, medmindre det er godtgjort, at hjælpen faktisk kan gives efter anden lovgivning. Kommunen skal derfor afklare, om der kan bevilges hjælp efter anden lovgivning og af andre sektorer. Kommunen kan afklare dette i samarbejde med de andre sektorer, for eksempel undervisnings- eller sundhedssektoren. Kommunen skal sikre sig, at der bliver foretaget en tværfaglig vurdering, som sikrer en koordineret indsats i forhold til barnets eller den voksnes behandlings- og træningsbehov. Det er ikke udelukket at bevilge hjælp efter serviceloven og anden lovgivning samtidig. Det forudsætter dog, at hjælpen ikke kompenserer for det samme behov. Det afgørende er, om hjælpen samlet set tilgodeser behovet for hjælp. Der kan ikke bevilges hjælp til behandling eller træning i privat regi til hverken børn eller voksne, hvis der eksisterer et offentligt tilbud, som kan tilgodese behandlings- eller træningsbehovet. Vi henviser til principafgørelse C-26-03. Der kan ikke gives støtte til behandling som en merudgift ved forsørgelsen af børn. Det skyldes, at merudgiftsbestemmelsen alene omfatter egentlige forsørgelsesudgifter, der er tæt knyttet til barnet som f.eks. merudgifter til diætkost, særligt tøj, befordring, kurser, visse former for aflastning, vask og hygiejne. Vi henviser i den forbindelse til principafgørelse C-47-05, hvorefter udgifter til psykologbehandling ikke kunne dækkes efter servicelovens regel om merudgifter ved forsørgelsen af børn, da der var tale om en behandlingsudgift. Der henvises også til principafgørelse 80-12, hvorefter et barn med spasticitet kunne bevilges et længere forløb med ergoterapi og babysvømning efter servicelovens bestemmelser om rådgivning, undersøgelse og behandling eller efter servicelovens bestemmelser om vedligeholdelsestræning. Hvis barnet ikke kunne få støtte efter nævnte bestemmelser, skulle kommunen iværksætte en socialfaglig undersøgelse med henblik på, om barnet kunne få støtte til behandling/træning efter bestemmelserne om foranstaltninger til behandling/træning, når det måtte anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov. Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen. Hilsen Peter (y) Bilag. Hvorfor skal du kende til Retssikkerhedslovens § 3 stk. 2 http://www.k10.dk/showthread.php?t=37742 Aktindsigt, hvor tit skal det siges? http://www.k10.dk/showthread.php?t=37741 Aktindsigt ved kommunen "Journallisten" https://www.k10.dk/showthread.php?t=30401 |
Hjerneskadeforeningen: Den kommunale genoptræning er dysfunktionel
https://fyens.dk/artikel/hjerneskade...5U3x0Ku1_Y8OME
Det kommunale system magter ikke opgaven med genoptræning af hjerneskadede på specialiseret niveau, mener direktør i Hjerneskadeforeningen Morten Lorenzen Odense: Moren Lorenzen, direktør i Hjerneskadeforeningen, genkender det billede, som Tina Petersen og Kent Hansen tegner af den mangelfulde offentlige genoptræning efter hendes hjerneblødning i 2017. Parret betaler nu selv 25.000 kroner om måneden for Tina Petersens genoptræning. Det er et generelt problem, at det kommunale system i Danmark ikke magter opgaven med genoptræning af hjerneskadede på specialiseret niveau, siger direktøren i Hjerneskadeforeningen: - Vi er meget opmærksomme på den udvikling, der er sket inden for de seneste seks-syv år, hvor den rehabilitering, der foregår i de kommunale systemer, lader rigtig meget tilbage at ønske. Der er enkelte lommer, hvor det fungerer, men der er også en lang række kommuner, som negligerer det. Han gør opmærksom på, at der i dag er omkring 300.000 danskere, der lever med følgerne af en hjerneskade, og at undersøgelser viser, at området tegner sig for en tredjedel af alle sundhedsudgifter i landet. De høje udgifter kan måske hænge sammen med, at udviklingen i den kommunale genoptræning ikke har fulgt med udviklingen på hospitalerne. - På hospitalerne er man blevet fantastisk dygtig til at redde liv, men når folk bliver udskrevet med besked om, at de har behov for et specialiseret genoptræningsforløb, sker det alt for sjældent. Problemet er, at kommunen kan selv tolke, hvad det vil sige, at der skal genoptrænes på et specialiseret niveau. Der er ingen standarder for det, siger direktøren. Overtog fra amterne i 2007 Morten Lorenzen finder det stærkt problematisk, at kommunerne har overtaget genoptræningen af hjerneskadede borgere med komplekse forløb fra amterne i 2007, for siden er niveauet på området bare dalet, mener han. - Siden 2007 er der sket en afspecialisering, fordi kommunerne har hjemtaget det, der tidligere lå i særlige centre i amterne beregnet til at behandle de komplekse sager. Det er nu udvandet til at ligge i 98 kommuner, og det er her kæden hopper af, siger han. Sammen med andre handicaporganisationer forsøger han at lægge pres på regeringen, så der kommer en kvalitetsstandard for, hvad et specialiseret tilbud vil sige. Dybest set ønsker han opgaven med specialiseret genoptræning taget fra væk kommunerne og givet tilbage til særlige specialiserede centre, som det var før 2007. - Vi har i vores søgen i 14 år ikke fundet en eneste kommune med det kompetenceniveau, der var før 2007, siger han og påpeger, at flere rapporter har dokumenteret tilbagegangen, blandt andet rapporter fra Rigsrevisionen, Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen. -Så det værste er faktisk, at problemet er velkendt. Vi har et dysfunktionelt kommunalt system, når det handler om den specialiserede genoptræning for hjerneskadede. Kommunerne har brugt 14 år på at vise, at de ikke magter det, at de ikke vil det, at de ikke kan det. Så hvorfor ikke løfte opgaven væk, spørger han. phhmw Husk, at man kan blive optrænet efter Serviceloven og Sundhedsloven og reglerne er vanskelige at overskue og kræver indsigt i hvad svært handicappede har af rettigheder. Hilsen Peter :evil: |
RYK har været på besøg hos Øfeldt Centrene
Læs side 4:21 her:
https://www.scribd.com/document/5658...oad&from_embed Genoptræning: Øfeldt Metoden - Det handler om intensitet, målrettethed og tusindevis af gentagelser.Så enkelt lyder det fra Alex Øfeldt, der er faglig ansvarlig på Øfeldt Centrene, som modtager patienter, der er henvist til behandling med henblik på længerevarende træningsforløb for bedring af funktionsniveau. På Øfeldt Centrene tilbydes træningsforløb for mennesker med nedsat muskelfunktion på grund af sygdom eller ulykke. Der er sikkert mange, der aldrig har hørt om Øfeldt Centrene, men tilbuddet er ikke nyt. Tværtimod har Øfeldt Centrene rundet 50 år som optræningscenter. Det har dog ikke været uden modstand gennem årene, fordi den såkaldte ”Øfeldt-Metode” af andre behandlere har været betragtet som kontroversiel. Men fakta er, at Øfeldt Centrene har opnået status som specialsygehus og i dag behandler 500 lægehenviste patienter om ugen i hhv. Karlslunde og Rødovre. Idegrundlag Mange af de mennesker, der kommer til Øfeldt Centrene, har prøvet anden træning uden at opnå de resultater, som de havde håbet på. Det fortæller Dorthe og Alex Øfeldt, der er søskende og medejere af Centrene.- Patienterne henvender sig i håb om, at Centrenes træningsmetode kan give dem et bedre funktionsniveau eller lindre vedvarende smerter. De fleste henvises via egen læge. Andre har hørt om stedet og tager selv kontakt til egen læge for at bede om en henvisning. Og blandt patienterne finder man også rygmarvsskadede. Hele idegrundlaget hviler på Alex og Dorthes far, Teddy Øfeldt, der med sin baggrund som bodybuilder tilbage i 60’erne udviklede sin helt egen træningsmetode. Han så dengang et potentiale i at overføre hans tilgang til forståelse af musklerne gennem intensiv og målrettet muskeltræning til menne-sker med funktionsnedsættelse, individuelt tilpasset den enkelte.- Da Teddy Øfeldt fik ideen til at træne mennesker med handicap, var det bl.a. i et tæt samarbejde med professor og børnelæge Preben Plum, som havde særlig erfaring med børn med cerebral parese. Sammen med Teddy Øfeldt bidrog han til udviklingen af den metode, som stadig er gældende for Centrene i dag, fortæller Alex Øfeldt. Siden er mere end 10.000 patienter blevet hjulpet. Og ofte patienter, som ikke har kunnet finde tilstrækkelig hjælp i det øvrige sundhedssystem. Motivation og ihærdighed Hos Øfeldt er der tre ord, der går igen under mit besøg: Målrettet, intensiv og langsigtet.- Det er vores mantra, fortæller Alex Øfeldt, der ved, at det kræver en ihærdig indsats, hvilket man skal være parat til. - Og det er patienterne oftest. Men vi sikrer os altid, at patienten er motiveret til at yde den nødvendige indsats. Ellers giver det ikke mening at starte et intensivt forløb med to-tre ugentlige træningsdage. Behandlingsmetoden kan derfor heller ikke udrulles til alle. Det er noget, vi drøfter ved den indledende undersøgelse. Den indledende funktionsundersøgelse er meget grundig, forklarer Alex Øfeldt.- Vi afdækker meget præcist, hvilke muskler der er svage, korte og stramme. Genoptræning: Øfeldt Metoden - Det handler om intensitet, målrettethed og tusindevis af gentagelser.Så enkelt lyder det fra Alex Øfeldt, der er faglig ansvarlig på Øfeldt Centrene, som modtager patienter, der er henvist til behandling med henblik på længerevarende træningsforløb for bedring af funktionsniveau. Med brug af en benmaskine styrkes knæets og hoftens strækkemuskler. FAKTA Øfeldt Centrene i Karlslunde og Rødovre har samlet 30 træningste-rapeuter, der alle har gennemgået samme uddannelsesforløb, bygget på Teddy Øfeldt-metoden, der er beskrevet i behandlingsmanualer. Henvisning fra egen læge eller speciallæge. Inden et behandlingsforløb opstartes, bliver man funktionsundersøgt. 500 patienter er hver uge forbi briksene i Karlslunde og Rødovre. Et behandlingsforløb er typisk to-tre gange ugentligt i halvanden til to timer pr. gang.Man er velkommen til at kontakte Øfeldt Centrene for en snak. Find mere info på ofeldt.dk siger Alex Øfeldt og påpeger den samfunds-økonomiske gevinst ved eksempelvis, at patienten kommer tilbage til job.- Men det kræver, at man er motiveret, ihærdig og har lyst til at træne. Ellers kommer vi ikke i mål! For Dorthe og Alex Øfeldt handler det om at give den rette behandling til den rette patient. - Vi har opbygget en årelang viden og erfaring med styrketræning baseret på Teddy Øfeldts viden og indsigt. Og hans filosofi holder stadig. Vi har set gennem årene, at der er god effekt af behandlingen, slutter de og udtrykker ønske om endnu mere forskning inden for deres felt, så der kan skabes yderligere dokumentation for, at den intensive og målrettede muskeltræning giver mening. Øfeldt Centrenes hjemmeside, som bør læses grundigt: https://ofeldt.dk Specialiseret behandling I 2011 ændrede Folketinget Øfeldt Centrenes lovhjemmel til sundhedslovens § 79, hvor de øvrige private specialiserede centre og specialsygehuse er placeret. Øfeldt Centrenes behandling blev dermed lovmæssigt defineret som specialiseret behandling. Det betød, at patienter, der er berettiget til vederlagsfri behandling, fik ret til befordring/befordringsgodtgørelse jvf. sundhedslovens § 171 og efter reglerne om sygehustransport. Behandlingerne, metoden og Centrene blev til Teddy Øfeldts livsværk. Ikke skabt for egen vinding – et livsværk skabt for andre. Det er i den ånd, at Øfeldt Centrene lever videre. Meget er sket siden starten i 1967 – men der er ting, der aldrig bliver lavet om på: Ingen skal føle sig sygeliggjort. Muskulaturen skal jo ”bare” styrkes. Derfor er behandlingen et samarbejde mellem behandler og patient. Derfor møder vi alle i øjenhøjde, med en respekt og forståelse for individuelle behov. Man kan kalde det en filosofi – vi ser det som vores ansvar. Øfeldt Centrene arbejder under Sundhedsloven og Serviceloven samt Sundhedsstyrelsens retningslinjer for vederlagsfri behandling som skal kendes, herunder "Diagnoselisten" Retningslinjerne følges slavisk: Guide https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...e,-d-,pdf.ashx Her i tekst. https://www.sst.dk/da/udgivelser/202...ri-fysioterapi 4.udgave https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...sioterapi.ashx phhmw Jeg fik bevilget førtidspension som 49 årig, pga lumbale diskusprolapser, opereret med og uden succes, samt "Sudden Deafness" med ødelagt balancecenter, med efterfølgende store konsekvenser. Efter modtagelsen af førtidspension gik det godt, kunne gå, cykle bare jeg tog det roligt. Efter en maveoperation fik jeg efterfølgende Dystonia i min højre rygstrækker og muskulaturen, som trak min ryg skæv. Jeg mistede min gangfunktion og havnede i en specialkørestol, som kronisk §4 smertepatient i den tunge ende. Gentagne indlæggelser på Riget, afd. Glostrup neurokirurgisk, Amager hospital og begge forsøge flere gange at optræne mig, uden succes. Hjemsendt med "Alle behandlingsmuligheder opbrugt" og 1 liter Metadon, uden gangfunktion og jeg afslog Botox behandling samt indoperation af Baklofenpumpe i brystet, så jeg selv kunne sprøjte Baklofen ind i rygmarven. Efterfølgende forsøgte jeg alle muligheder for bedring, herunder samtlige privathospitaler, uden succes. Min sidste mulighed var en vurdering ved Øfeldt Centrene, hvor jeg senere blev "Patienttalsmand" gennem 11 år. En lang historie kort, jeg er i dag 73 år og har fået min gangfunktion tilbage og kan gå 10 - 15 km., uden krykker, dog med TLSO-korset. Læs min patientudtalelse "Ingen kender dage før solen går ned" I dag modtager jeg vedligeholdstræning 1 x om ugen og har fået livet tilbage, udelukkende grundet den højt specialiserede behandling ved Øfeldt Centrene. Hilsen Peter (y) |
Fysioterapi til børn med neuropsykologiske udfordringer
Fagblad for Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi
https://boernefysioterapi.dk/siteass...tober-2014.pdf Hilsen Peter (y) |
Hvad betyder ordene i MR-beskrivelserne?
https://www.aalborgrygklinik.dk/mr-scanning-af-ryggen/
Hvad betyder…? Se også illustrationerne nederst på siden. Annulus (fibrosus) Den ringformede, fiberholdige brusk, der udgør bruskskivens ydre væg. Anterolistese Led-skred i rygsøjlen. Når en knogle i rygsøjlen er gledet fremad, i forhold til den normale placering. Skreddet kan beskrives som grad 1 til 4, hvor 1 er et lille skred, og 4 er det største skred. Apofyse-led Ledforbindelse mellem rygknogler, på bagsiden af rygsøjlen. Det samme som facetled. Arkolyse Brud på hvirvel-buen i en rygknogle. Benign Godartet. Bulging disk Det samme som en udposning på diskus. Skyldes oftest aldersbetinget udtørring af bruskiven. Se “Nedsat vandindhold”, samt denne illustration. Cauda equina Betyder “hestehale”. De nederste nerverødder i rygsøjlen, der hænger som en hestehale. Nerverne styrer blærens muskler, tarmens lukkemuskler, huden i mellemkødet og seksualfunktionerne. Cerebrum Hjernen. Cervikal-columna Nakke-hvirvel-søjlen. Ryghvirvlerne i nakken. Conus (medullaris) Den nederste del af rygmarven. C1 Nakkehvirvel nr 1 (cervikal-hvirvel) Den øverste nakkehvirvel. Står for cervikal-hvirvel nummer 1. Vi har 7 nakkehvirvler, kaldet C1 til C7. Nakkehvirvel nr 1 er den øverste hvirvel i nakken, lige under kraniet. Knoglen kaldes også for “atlas”. C1/C2 Leddet mellem første og anden nakkehvirvel. Degeneration, degenerative forandringer Aldersrelaterede forandringer. Kaldes også for slidgigt. Descenderende Nedadgående. Diskus, discus Bruskskiven mellem ryggens knogler. Skiven består af en ring af fiberholdig brusk, og en kerne af geléagtig, væskeholdig brusk. Diskusprolaps Materiale fra diskus er forskubbet til rygmarvskanalen, eller den åbning (foramen) hvor nerverødderne er placeret. Se oversigt over artikler om diskusprolaps. Diskus-protrusion Udposning på diskus. Skyldes oftest aldersbetinget udtørring af bruskiven. Se “Nedsat vandindhold”, samt denne illustration. Dura-sækken Sæk af bindevæv der omkranser rygmarven. Endeplade Brusk-beklædt overgang mellem rygknoglen og bruskskiven. Extrusion Diskusmateriale buler ind i rygmarvskanalen. Facetled Ledforbindelse mellem rygknogler, på bagsiden af rygsøjlen. Foramen (intervertebrale) Åbning mellem rygknoglerne. Åbninger på hver side af rygsøjlen, hvor nerverne træder ud af rygmarvs-kanalen. Foraminal-stenose Forsnævring af åbningen på siden af rygsøjlen, hvor nerverne træder ud af rygmarvs-kanalen. Mere information om stenose her. Fraktur Knoglebrud. Hemisakralisation Den nederste lændehvirvel er delvist vokset sammen med korsbenet. Almindligt forekommende hos ca. 25% af befolkningen. HIZ-læsion Betyder “Høj-Intensitets-Zone”. Anvendes oftest om et lyst område i bruskskivens væg, der tyder på en revne i. Hypertrofi, hypertrofisk Forstørret. Anvendes oftest om forstørrede ledbånd (ligament), eller facetled. Ligamentum, ligament Ledbånd. Lumbal-columna Lænde-ryggen. Den nederste del af rygsøjlen. Lumbalisation (af S1) Den øverste bækkenhvirvel er ikke vokset sammen med korsbenet. Almindligt forekommende hos ca. 17% af befolkningen. Lumbosakral overgangshvirvel Den nederste lændehvirvel er vokset sammen med korsbenet. Almindligt forekommende hos ca. 25% af befolkningen. L1 Lændehvirvel nummer 1. Vi har 5 lændehvirvler, kaldet L1 til L5. Lændehvirvel nr 1 er den øverste i lænden. L1/L2 Leddet mellem første og anden lændehvirvel. L5/S1 Leddet mellem den nederste (femte) lændehvirvel, og korsbenet (sacrum). Malign-suspekt Mistanke om ondartet svulst eller kræftceller. Medulla Rygmarven. Modic Forandring i rygknoglens endeplade. Myelopati Påvirkning af rygmarven. Nedsat vandindhold Med alderen svinder væskeindholdet i bruskskiverne. Se denne illustration. Nerverod Nervernes udspring, fra rygmarven, som fortsætter ud i henholdsvis arme, brystkasse og ben. Nerverodskompression Tryk på nerverod. Oftest forårsaget af diskusprolaps eller spinalstenose. Nucleus (pulposus) Den bløde, væskeholdige gelemasse i kernen af bruskskiven. Ossifikation Knogledannelse. Bløddele (brusk, ledbånd) der er omdannet til knogle. Ossøs Knogle. Osteofyt Knogle-tilvækst. Overgangshvirvel (lumbal) Den nederste lændehvirvel er vokset sammen med korsbenet. Almindligt forekommende hos ca. 25% af befolkningen. Paramedian Ved siden af midtlinien. Processus spinosus Torntappen. Knoglefremspring på bagsiden af rygknoglerne. Fremspringet tjener som hæfte for ledbånd og muskler. Processus transversus Tværtap. Knoglefremspring på hver side af rygknoglerne. Fremspringet tjener som hæfte for ledbånd og muskler. Rand-osteofytter Knogle-tilvækst på randen af ryghvirvel. Alderbetinget forandring i rygsøjlen. Retrolisthese Led-skred i rygsøjlen. Når en knogle i rygsøjlen er gledet bagud, i forhold til den normale placering. Sacrum Korsbenet. Den knogle i bækkenet, rygsøjlen hviler på. Sakralisation af L5 Den nederste lændehvirvel er vokset sammen med korsbenet. Almindligt forekommende hos ca. 25% af befolkningen. Schmorlsk impression Diskusmateriale der er gået igennem endepladen, ind i en rygknogle. Sequelae (forkortet seqv.) Betyder “følger efter”. Anvendes eksempelvis i sammenhængen “operations-sequelae”, der betyder synlige følgevirkninger efter en operation. Sequester, sequestreret. Et stykke brusk der sidder løsrevet fra diskus. Spinalstenose Forsnævring af hulrummene i rygsøjlen. Mere information om spinalstenose her. Spondyl Ryghvirvel, rygknogle. Spondylartrose Aldersbetingede forandringer i rygsøjlen. Kaldes også for slidgigt. Spondylolisthese Led-skred i rygsøjlen. Når en knogle i rygsøjlen er gledet fremad, eller bagud, i forhold til den normale placering. Skreddet kan beskrives som grad 1 til 4, hvor 1 er et lille skred, og 4 er det største skred. Thoracal-columna Bryst-rygsøjlen. Den del af rygsøjlen der sidder i brystkassen. Th1 Brysthvirvel nr 1 (thoracal-hvirvel). Står for thoracal-hvirvel nummer 1. Vi har 12 brysthvirvler, kaldet Th1 til Th12. Brysthvirvel nr 1 er den øverste brysthvirvel. Th1/Th2 Leddet mellem første og anden brysthvirvel. Ødem Væskeansamling, hævelse. Zygapophyseal-led Ledforbindelse mellem rygknogler, på bagsiden af rygsøjlen. Det samme som facetled. MR-scanning https://www.sundhed.dk/borger/patien...r/mr-skanning/ OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDEN https://www.aalborgrygklinik.dk/oper...aps-i-laenden/ Hvad er modtryk. https://www.aalborgrygklinik.dk/hvad-er-et-rodtryk/ Hilsen Peter (y) |
Pa*tient*pje*cer
https://www.rigshospitalet.dk/afdeli...spx#rygognakke
Pa*tient*pje*cer Her kan du downloade de pjecer, der udleveres i forbindelse med fysio- og ergoterapeutisk behandling. Det er vigtigt, at du har fået øvelserne gennemgået med en fysio- eller ergoterapeut. Du kan downloade patientpjecer om følgende områder: Apopleksi Børneergoterapi Børnefysioterapi Børneortopædi Gigt Hjerte-/lungekirurgi Kræft, blodsygdomme og gynækologi Mave-tarm og lever Neurologi Ortopædkirurgisk Respiration Ryg og nakke Svimmelhed Øvrige Apopleksi Mimikøvelser - hvis du har svært ved at bruge dine ansigtsmuskler Øvelserne skal udføres flere gange dagligt. Børneergoterapi Gode råd når dit barn har svært ved at spise Gode råd til forældre med børn der har svært ved at spise. Hvis dit barn har en muskellammelse i ansigtet Øvelserne skal udføres flere gange dagligt og tager typisk 3-5 minutter. Information til skolen om børn med hypermobilitet Pjece til udlevering til skolen indeholdende forskellige informationer om hypermobilitet hos børn. Information til skolen om børn med Ehlers-Danlos syndrom Information om Ehlers-Danlos syndrom til udlevering på barnets skole ved behov for særlige hensyn i skoleforløbet. Leddegigt hos børn Information til skolen om leddegigt hos børn. Mundstimulation til børn Mundstimulationsrutine til børn. Mundstimulation til spæd- og småbørn Mundstimulationsprogram til børn med spiseproblemer. Oral stimulation routine for infants and toddlers Oral stimulation aims to prepare for and improve, eating function, maintain/normalize the sensitivity in the mouth and maintain or (re)activate the oral reflexes, for instance the suckling and the swallowing reflex. Oral stimulation routine Oral stimulation aims to prepare for and improve, eating function, maintain/normalize the sensitivity in the mouth and facilitate a normal swallowing frequency. Børnefysioterapi Hjerteopererede børn fra 0-1½ år Information om bevægelsesøvelser der kan lavet med børn mellem 0-1 1/2 år, som er blevet opereret i hjertet. Hjerteoperererede børn fra 1½ år Information om bevægelsesøvelser til børn over 1 1/2 år, der er blevet opereret i hjertet. Hjerteopererede skolebørn Information om bevægelsesøvelser til patienter i skolealderen, som er blevet opereret i hjertet. Instruktion i brug af PEP-maske til børn Instrukser til forældre med børn der skal bruge PEP-maske. Børneortopædi Calve-Legg-Perthes Information om Calve-Legg-Perthes hos børn. Calve-Legg-Perthes er en sygdom, hvor lårbenshovedet i løbet af nogle måneder eller år falder sammen. Heri findes øvelser. Seriegipsning Information om forløbet og vejledning og råd efter afslutning af forløbet. Hofteluksation, Børn med Information til forældre til børn med hofteluksation, som skal til behandling i regnburstræk. Klumpfod, Børn med Information til forældre om diagnose og behandling af børn med klumpfod. Forlængelse med eksternt apparatur Information om forlængelse af ben ved hjælp af eksternt apparatur. Gigt Leddegigt - håndtræningsprogram Det er vigtigt, at du er instrueret af en fysio- eller ergoterapeut i at udføre øvelserne. Håndtræning til patienter med artrose Det er vigtigt, at du er instrueret af en fysio- eller ergoterapeut i at udføre øvelserne. Tennisalbue (epicondylitis lateralis) - træningsprogram Behandling af tennisalbue består af aflastning af senehæftet for underarmens strækkemuskler, udspændingsøvelser samt styrketræning. Hjerte-/lungekirurgi Information fra fysioterapeuterne til hjerteopererede Information til patienter der er hjerteopereret, om heling af brystben, vejrtrækning og genoptræning gennem fysisk aktivitet. Information fra fysioterapeuterne til hjertetransplanterede Information til patienter der er hjertetransplanterede, om heling af brystben, vejrtrækning og genoptræning gennem fysisk aktivitet. Information fra fysioterapeuterne til lungetransplanterede (sternotomi) Information til patienter der er lungetransplanterede (sternotomi), om heling af brystben, vejrtrækning og genoptræning gennem fysisk aktivitet. Information fra fysioterapeuterne til lungetransplanterede Thoracotomi Information til patienter der er lungetransplanterede (Thoracotomi), om heling af brystben, vejrtrækning og genoptræning gennem fysisk aktivitet. Information fra fysioterapeuterne til patienter med heart assist device Information til patienter med heart assist device, om heling af brystben, vejrtrækning og genoptræning gennem fysisk aktivitet. Information til patienter med nedsat lungefunktion eller patienter som skal på lungetransplantationsliste Information om fysisk aktivitet og øvelsesprogram til patienter med nedsat lungefunktion eller patienter som skal på lungetransplantationsliste. Pectus Carinatum - Information fra fysioterapeuterne Information om forholdsregler der skal tages inden operationen, efter indlæggelsen og i de første 12 måneder efter operationen Pectus Carinatum, samt holdningskorrigerende øvelser. Pectus Excavatum Information om forholdsregler der skal tages inden operationen, efter indlæggelsen og i de første 12 måneder efter operationen Pectus Excavatrum, samt holdningskorrigerende øvelser. Behandling med PEP-fløjte Information om hvordan behandling med PEP-fløjte fungere, samt hvordan fløjten rengøres. Heart operated patients - Information from the physiotherapists Information about the time after surgery, and an exercise program from the physiotherapists. Lungetransplanterede (Clamshell) - Information fra fysioterapeuterne Information om forløbet efter en lungetransplantation med Clamshell. Siden indeholder desuden et øvelsesprogram. Sternotomi - information og øvelsesprogram Information til patienter der har fået sternotomi, om forløbet efter operation samt øvelsesprogram. Kræft, blodsygdomme og gynækologi Information om fysisk aktivitet Information om fysisk aktivitet til patienter der skal behandles med højdosis kemiterapi og stamcellestøtte. Mave-tarm og lever Neurologi Ortopædkirurgis Respiration Øvelser til at forbedre din vejrtrækning og løsne slim i luftvejene Teknikkerne i denne pjece kan hjælpe dig med at holde dine luftveje så åbne som muligt og frifor slim. Vejrtrækningsbesvær Vejledning til vejrtrækningsteknikker og øvelser, der kan hjælpe dig i din hverdag mod vejrtrækningsbesvær. KOL, patienter indlagt med vejrtrækningsbesvær Øvelsesprogram til KOL patienter indlagt med vejrtrækningsbesvær. Ryg og nakke Synkeproblemer (dysfagi) som følge af operation i nakke/hals Information om besvær med at synke mundvand, mad og væske efter operation. Åndedræts- og bevægelighedsøvelser Træningsøvelser til åndedræt og bevægelighed. Information til patienter med dropfod En dropfod kan opstå ved afklemning af nerver i udløbet fra rygsøjlen f.eks. ved en diskusprolaps elleren skade længere nede i benet. Rygsøjlegigt og motion Når man har rygsøjlegigt, kan fysisk aktivitet og træning være med til at holde ryggen smidig og kroppen stærk. Svimmelhed Svimmelhedsøvelser, Niveau 1 Træningsvejledning med øvelser, der har til formål at mindske din svimmelhed. Øvelserne er designet til at gøre dig svimmel, da det er vigtigt at pointere at: Det at blive svimmel under træningen er en nødvendighed for at få det bedre. Svimmelhedsøvelser, Niveau 2 Træningsvejledning med øvelser, der har til formål at mindske din svimmelhed. Øvelserne er designet til at gøre dig svimmel, da det er vigtigt at pointere at: Det at blive svimmel under træningen er en nødvendighed for at få det bedre. Svimmelhedsøvelser, Niveau 3 Træningsvejledning med øvelser, der har til formål at mindske din svimmelhed. Øvelserne er designet til at gøre dig svimmel, da det er vigtigt at pointere at: Det at blive svimmel under træningen er en nødvendighed for at få det bedre. Svimmelhedsøvelser, gående Træningsvejledning med øvelser, der har til formål at mindske svimmelhed. Øvelserne er designet til at gøre dig svimmel, da det er vigtigt at pointere at: Det at blive svimmel under træningen er en nødvendighed for at få det bedre. Øvrige Fysisk aktiv under indlæggelse Fysisk aktivitet er vigtig, også selvom du er indlagt. Du bliver mindre svækket og det hjælper dermed tilen kortere indlæggelsestid. Træningsøvelser Vejledning til træningsøvelser. Hilsen Peter (y) |
Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud ef
Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/918. "Gældende" Kapitel 1 Genoptræningsplaner § 1. Regionsrådet skal tilbyde en individuel genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Stk. 2. Genoptræningsplanen skal være skriftlig, og den skal udarbejdes i samarbejde med patienten og eventuelle pårørende. For en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, kan informeret samtykke gives i henhold til reglerne i sundhedslovens § 18. § 2. Genoptræningsplanen skal angive, om patienten har behov for almen genoptræning, genoptræning på specialiseret niveau eller rehabilitering på specialiseret niveau, jf. bilag 1. Stk. 2. Genoptræningsplanen skal indeholde en beskrivelse af patientens funktionsevne og genoptræningsbehov på udskrivningstidspunktet, herunder en angivelse af, hvilke funktionsevnenedsættelser som genoptræningen skal rette sig imod m.v. Stk. 3. For patienter med behov for rehabilitering på specialiseret niveau skal genoptræningsplanen beskrive patientens samlede funktionsevne samt patientens samlede behov for rehabiliteringsindsatser på udskrivelsestidspunktet. Stk. 4. Genoptræningsplanen skal indeholde oplysninger om, hvordan bopælsregionen og bopælskommunen kan kontaktes med henblik på koordinering af genoptræningsforløbet. § 3. Genoptræningsplanen skal angive en tidsfrist for opstart af genoptræningen efter udskrivning fra sygehus, hvis der er sundhedsfagligt begrundet behov herfor. Stk. 2. Såfremt der er behov for en udskudt opstart af genoptræning af sundhedsfaglige grunde, skal dette fremgå af genoptræningsplanen. § 4. Genoptræningsplanen skal senest udleveres til patienten på udskrivningstidspunktet, og den skal samtidig efter aftale med patienten sendes til patientens bopælskommune samt til patientens alment praktiserende læge. Stk. 2. Hvor en patient efter udskrivning fra sygehus har behov for genoptræning på specialiseret niveau, som foregår på et sygehus, jf. bilag 1, skal genoptræningsplanen efter aftale med patienten også sendes til det valgte sygehus. § 5. Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge genoptræningsindsatsen i sammenhæng med andre indsatser, der kan bidrage til borgerens samlede rehabilitering i henhold til sundhedsloven samt anden lovgivning. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke tilsidesætte den lægefaglige vurdering af patientens genoptrænings- eller rehabiliteringsbehov, herunder om patienten har behov for almen genoptræning, genoptræning på specialiseret niveau eller rehabilitering på specialiseret niveau. Stk. 3. Såfremt genoptræningsplanen angiver, at patienten har behov for almen genoptræning efter udskrivning, skal kommunalbestyrelsen snarest muligt og på baggrund af en sundhedsfaglig vurdering angive, hvorvidt patienten har behov for genoptræning på basalt eller avanceret niveau, jf. bilag 1. GOP Genoptræningsplan https://www.medcom.dk/media/5239/pri...-gop-_2016.pdf Hilsen Peter (y) |
Rapport om retssikkerhed for børn, der hjemmetrænes
https://www.hjernebarnet.dk/aktuelt/...-hjemmetraenes
1. oktober 2008 trådte loven om hjemmetræning af børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i kraft. Loven blev mødt med stor glæde, da forældre siden 1998 havde kæmpet for lovgivning på området. Da hjemmetræning blev vedtaget af Folketingets partier var det tænkt som et fleksibelt og eksperimenterende alternativ til de eksisterende særlige dag- og skoletilbud for børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Fra forarbejderne til loven fra 2008 kan læses at formålet med hjemmetræning var at give børnene bedre mulighed for udvikling og trivsel ved at inddrage forældrene mere aktivt i træningsindsatsen. Desværre er fleksibiliteten udeblevet og det har altid været svært for forældrene, at opnå deres rettigheder omkring hjemmetræning. Det er værd at bemærke, at forældre til børn med nedsat funktionsevne i forvejen har udfordrede livsvilkår, og derfor er det uhensigtsmæssigt, at de skal bruge deres ressourcer på at kæmpe for deres rettigheder omkring hjemmetræning. I juni 2020 udgav Embedsværket rapporten ”Retssikkerhed for udsatte borgere” for Advokatsamfundet. Af den fremgik det, at intet sted i sociallovgivningen er der så svære vilkår, som på hjemmetræningsområdet. Derfor bad Hjernebarnet Embedsværket om at undersøge området og lave en rapport, som udelukkende fokuserer på retssikkerheden for forældre, der hjemmetræner deres barn. Rapporten er netop udkommet og det er alarmerende læsning. Vi citerer fra en af rapportens konklusioner: ”Når der samtidig kan konstateres, et for danske forhold, abnormt højt fejlniveau i forvaltningsafgørelserne, ses at risikoen er realiseret, og det for en meget udsat målgruppe. Der er reelt tale om en ”failed administration” situation. Der er ikke længere sammenhæng mellem de rettigheder, som Folketinget har givet borgerne i loven, og den måde de administreres på i virkeligheden. Det er altså ikke længere politikernes lovgivning, der regulerer området, men tilfældigheder. Nogle få kommuner gør det godt – de fleste gør ikke. Det er uforeneligt med almindelige retsstats- principper at lade en sådan tilstand fortsætte.” Hjernebarnet har sendt ”Rapport om retssikkerhed for børn, der hjemmetrænes” til social- og ældreminister Astrid Krag og til Folketingets handicapordførere. De er ansvarlige for lovgivningen på området. Derfor vil Hjernebarnet fortsætte med at dokumentere, at hjemmetræningsreglerne skal administreres og sagsbehandles efter hensigten, så børnene kan fortsætte deres udvikling, mens forældre trives med hjemmetræningsreglerne. https://www.hjernebarnet.dk/images/d...jemmetrner.pdf Børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne får bedre muligheder for udvikling og trivsel, når forældre og eventuelt barnet/den unge får mulighed for at blive aktivt inddraget i indsatsen. Internationale studier inden for børneområdet viser, at inddragelse af forældre og børn som aktive partnere i rehabiliteringsprocessen øger både brugertilfredsheden og behandlingse!ekten. Forældrene udgør med det kendskab, de har til deres børn, en ressource, der kan forbedre den o!entlige indsats, hvis de inddrages og involveres heri.ii” Publikationen kan frit citeres med tydelig kildeangivelse. Denne rapport har til formål at afdække og synliggøre den strukturelle, retssikkerhedsmæssige og politiske virke- lighed for de børn, der hjemmetrænes i 2021 og deres forældre. Rapporten ønsker at sæ!e fokus på omstændigheder, der modarbejder at hjemmetræning kan fungere, som forudsat af Folketingets politikere og stillet forældrene til de berørte børn i udsigt. Forord Med udgangspunkt i en delanbefaling i rapporten om ”Retssikkerhed for udsa!e borgere”, som Embedsværket udgav i samarbejde med Advokatsamfundeti i juni 2020, har foreningen Hjernebarnet bedt om en gennemgang af de særlige forhold, der gælder for forældre og børn, der hjemmetræner i henhold til servicelovens § 32a. Forældre, der hjemmetræner deres barn, udgør en minoritet af forældre til børn med handicap, og hjemmetrænings- ordningen var af politikerne tænkt som en spydspids for at etablere ny viden og udvikle nye metoder, men også som et positivt tilvalg for forældre, der ønskede at tage initiativet og ansvaret for deres børns hverdag, og dermed for at kunne få et familieliv til at hænge sammen – på trods af de vanskeligheder, som et barns handicap også indebærer. I forarbejderne til den oprindelige hjemmetræningsordning fra 2008 lyder det: Rapporten er baseret på o"entligt tilgængeligt materiale om hjemmetræning, herunder Ankestyrelsens gennemgang af området fra 2019, tal og statistik fra Ankestyrelsen og Danmarks Statistik, aktindsigtsspørgsmål, forarbejder til lov og ændringslove samt Hjernebarnets medlemsundersøgelse fra 2021. Analyser og konklusioner er alene mine. Sanne Møller, Embedsværket, oktober 2021 Hilsen Peter (y) |
Nye tider for patienterne som ordineres optræning, nu over nettet.
Optræning over nettet
Vi kan blive hospitalsbehandlet i hjemmet. Nu kan vi modtage fysioterapi over nettet og blive i hjemmet, helt uden fysisk kontakt med fysioterapeuten. Hvordan en fysioterapeut med ekstra uddannelse, som http://www.k10.dk/showpost.php?p=361...JskxIrv146oTKA autoriserede osteopater som kun må bruge deres hænder og ikke noget mekanisk udstyr, klare de nye tider ved vi ikke Tiden har vist at fysioterapi har udviklet sig til en anvisningsbehandling, hvor man får udleveret ens optræningsplan, med tegninger foto at de øvelser man er blevet instrueret i. Selv meget hæmmede rygpatienter har oplevet disse forsøg på lidt hjemmetræning på køkkengulvet. Man kan få indtrykket, at man faktisk ikke kan lide patienterne i fysisk form. Eller er det bare nye tider vi skal vænne os til, eller er det bare en fortsættelse af besparelser i det Hellige Navn? Online fysioterapi. https://www.fysio.dk/fafo/temaer/tem...ne-fysioterapi Kommuner og praktiserende fysioterapeuter er begyndt at tilbyde online konsultationer og online holdtræning. Her på temasiden kan du både finde inspiration til at komme i gang med online fysioterapi og mere viden om muligheder og regler på området. Hvad skal der til for at lave en god fysioterapeutisk undersøgelse online, og hvordan skaber man et succesfuldt behandlingsforløb. Klinikejer og underviser Simon Simonsen giver sine allerbedste tips og tricks. Se videoen her: https://www.fysio.dk/fafo/temaer/tem...ne-fysioterapi Hvilke regler gælder: https://www.fysio.dk/fafo/temaer/tem...ne-fysioterapi Hvilke regler gælder når man arbejder med online fysioterapi? Chefkonsulent i Danske Fysioterapeuter, Gurli Petersen giver et indblik i hvilke regler, der gælder i forbindelse med online fysioterapi. På bare 3 minutter kommer hun omkring punkter fra autorisationsloven, journalføringspligten, etiske retningslinjer og andre vigtige elementer fra sundhedsloven. Perspektiver, muligheder og begrænsninger for online fysioterapi https://www.fysio.dk/fafo/temaer/tem...ne-fysioterapi Klinikejer og underviser, Simon Simonsen har arbejdet med online fysioterapi i mange år. Ifølge ham har online fysioterapi naturligvis nogle begrænsninger, men omvendt kan flere elementer i behandlingsforløbet forstærkes, b.la. patientens empowerment. Simon ser et væld af muligheder ift. at tilbyde diverse forløb online. Online holdtræning i Aarhus Kommune https://www.fysio.dk/fafo/temaer/tem...aarhus-kommune Folkesundhed Aarhus, har som noget nyt sat gang i et projekt, der b.la. har til formål at afprøve hvor mange deltagere der kan være på en online holdtræning, samtidig med at kvaliteten bibeholdes. Derfor har de indkøbt en kæmpe skærm, så begrænsningen ikke er den lille computerskærm. Hør mere om projektet og deres erfaringer. phhmw SPØRGSMÅL Gælder det også "juridisk svært handicappede" patienter Vederlagsfri patienter iht Sundhedsstyrelsens retningslinjer for vederlagsfri behandling? Se Diagnoselisten. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...e,-d-,pdf.ashx Handicappede børn og unge? Hilsen Peter :confused::confused::confused::eek: Bilag Velkommen til Dansk Selskab for Fysioterapi TELEKONSULTATIONER - FORSKELLIGE PERSPEKTIVER Vigtig viden når du som fysioterapeut arbejder med videokonsultationer Se videoerne her: https://danskselskabforfysioterapi.d...rehabilitering Skal fremtidens genoptræning ske hjemme i stuen? Få svaret her https://hjerteforeningen.dk/2022/04/...jemme-i-stuen/ |
Robot optræning, som hedder Robert
ROBERT® - Your path to a faster recovery [Dansk - med undertekster]
https://www.youtube.com/watch?v=rUuN3PHxs18 Hilsen Peter :confused::eek: |
Ankestyrelsen til kommune: brug nu det cirkulære! Hjælpemidler Behandlingsredskaber??
https://muskelsvindfonden.dk/artikle...gqxr-3CJXf1EeU
Eva Christensen 16. okt 2021 Når der opstår tvivl om, hvorvidt noget er et hjælpemiddel eller et behandlingsredskab og dermed også, om det er kommunen eller regionen, der skal betale, så er det kommunens pligt at forholde sig til det såkaldte afgrænsningscirkulære. Det fastslår Ankestyrelsen i en konkret afgørelse om et ståstativ til et barn med muskelsvind. Muskelsvindfonden har bistået i klagesagen, hvor pigens forældre søgte kommunen om hjælp til at vedligeholde pigens ståfunktion. For barnet drejede det sig blandt andet om, at hendes rækkevidde er større, når hun står op, at hun har bedre mulighed for bevægelighed, og at hun kan deltage i flere aktiviteter, hvis hun står i ståstativet. Både kommune og sygehus gav afslag Kommunen meddelte afslag efter Servicelovens §112 om hjælpemidler og henviste til, at ståstativet kunne søges som behandlings-/træningsredskab hos regionen, altså via sygehuset. Overlægen på sygehuset, hvor pigen er tilknyttet, erklærede sig dog uenig med kommunen i vurderingen af, at ståstativet skulle være et behandlingsredskab, og således startede balladen. Når noget ikke er enten/eller, men både/og Udfordringen opstår, fordi et ståstativ for så vidt kan være både et behandlingsredskab og et hjælpemiddel. Og ofte opfylder det begge funktioner. Og da tidens trend i velfærdssystemet tilsyneladende er noget hen i retningen af ”lad os se, hvordan vi bedst kan undgå at hjælpe, så vi sparer penge”, frem for ”lad os se, hvordan vi bedst afhjælper behovet”, så opstår der naturligt kø ved håndvasken, når kommune og region ihærdigt forsøger at tørre udgiften af på hinanden. Det kan undre, at man ikke bare i sådanne tilfælde simpelthen deler udgiften, men nuvel, systemets veje er uransagelige. Tvivlen må aldrig komme borgeren til skade Heldigvis har lovgivningen taget højde for, at afgrænsningsproblemer kan opstå i det såkaldte Afgrænsningscirkulære. Heraf fremgår blandt andet, at et ”givet apparatur eller redskab både kan være et behandlingsredskab og et hjælpemiddel”. Og det mest væsentlige: ”I tilfælde hvor der opstår tvivl om, hvilken myndighed der er ansvarlig for betaling af et nødvendigt behandlingsredskab eller hjælpemiddel, som skal betales af regionen eller kommunen, er det vigtigt, at tvivlen ikke kommer borgeren til skade. Den myndighed, der har tættest kontakt med borgeren, skal i givet fald umiddelbart levere det nødvendige behandlingsredskab eller hjælpemiddel til borgeren, hvorefter betalingsspørgsmålet må afklares efterfølgende mellem de involverede parter”. Det står altså lysende klart, at hvis kommunen siger nej til at udlevere med henvisning til, at det er regionen, der skal betale, så skal kommunen udlevere alligevel. Og så må kommunen selv rode med at hente eventuelle penge hjem fra regionen. Det bør i øvrigt ikke komme bag på kommunerne. Dels fremgår det tydeligt af en principafgørelse fra 2015, at et ståstativ kan være et hjælpemiddel, i øvrigt komisk nok en afgørelse, som kommunen i denne sag selv henviser til. Dels har Muskelsvindfonden skrevet adskillige gange om principperne i cirkulæret lige siden. Læs f.eks. denne artikel. Vi har også, siden Nick Hækkerup var Sundhedsminister, forsøgt at gøre politikerne opmærksomme på cirkulærets begrænsede virkning i kommunerne. En mulig løsning ligger på ministeriets bord I juni 2017 beskrev et udvalg bestående af KL, Danske Regioner og staten problemet OG en mulig løsning, som Muskelsvindfonden bakker op om. I den efterfølgende rapport foreslås det blandt andet, at afgrænsningscirkulæret erstattes af en ny vejledning, der beskriver kommuner og regioners forpligtelser i forhold til at levere behandlingsredskaber og hjælpemidler efter sundhedsloven samt håndteringen af snitflader til andre områder, herunder hjælpemidler efter serviceloven. Så en mulig løsning ligger allerede på ministeriets skrivebord. Mens vi venter, må vi tage kampen fra sag til sag, men det betyder, at mennesker med muskelsvind i flere tilfælde kommer til at vente uhensigtsmæssigt længe med funktionsevnetab til følge, mens bureaukratiets tandhjul roterer med tænderskærende langsommelighed. Ros til Ankestyrelsen: klar melding i denne sag Det er ingen hemmelighed, at vi i Muskelsvindfonden har set flere sager, hvor kommune og region eksempelvis giver sig til at skændes om, hvilken ”myndighed der har tættest kontakt med borgeren”. I flere tilfælde har vi også haft svingende held med at få Ankestyrelsen til at inddrage principperne fra Afgrænsningscirkulæret. Men roses skal den, der roses bør, og i denne sag er Ankestyrelsen helt klar i spyttet. Kommunen forsøgte i klageforløbet at snige sig uden om ved at påpege for Ankestyrelsen, at regionen ikke havde truffet en afgørelse med klagevejledning. Det er velsagtens den med at påpege splinten i andres øjne, men overse bjælken i sit eget. Hertil svarer Ankestyrelsen: ”Vi bemærker, at vi ikke har kompetence til at forholde os til regionens manglende bevilling af hjælp. Vi henviser derimod kommunen til at træffe afgørelser i henhold til afgrænsningscirkulæret på hjælpemiddelområdet. Desuden gør vi kommunen opmærksom på retssikkerhedslovens §5, hvoraf fremgår, at kommunen har ansvaret for at hjælpe borgeren, når en borger henvender sig. Kommunen bør forholde sig til, om der er mulighed for hjælp i den sociale lovgivning, herunder forholde sig til, om der er brug for rådgivning og vejledning. Ifølge bestemmelsen skal kommunen desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning”. Det bør ikke være borgerens problem Se, det er da til at forstå. For det første skal kommunen anvende princippet i afgrænsningscirkulæret og udlevere ståstativet, uanset om der er tale om et hjælpemiddel eller ej. For det andet skal kommunen overholde retssikkerhedslovens §5, som pålægger kommunen at ”behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder rådgivning og vejledning”, samt være opmærksom på, om der kan søges om hjælp andre steder. Det er således aldrig nogensinde borgerens problem at finde den rette paragraf, det rette regelsæt, eller den rette instans, når der er et behov. Det er kommunens ansvar. Hvis blot landets kommuner startede med at efterleve den ene paragraf i retssikkerhedsloven, ville formentlig halvdelen af alle klagesager slutte, inden de begyndte. Ståstativ kan bevilges som hjælpemiddel https://muskelsvindfonden.dk/artikle...aelpemiddel-2/ Jørgen Lenger 17. feb 2015 Ny principafgørelse afliver kommuners praksis Et ståstøttestativ kan ligesom et gangstativ både være et hjælpemiddel og et behandlingsredskab. Det slår Ankestyrelsen fast i en ny principafgørelse. Dermed forsøger styrelsen at aflive den praksis, mange kommuner på det seneste har indført. Kommunerne har i stigende grad afvist ansøgninger om ståstativ alene med henvisning til, at det er et behandlingsredskab, der hører under regionen. Afvisningerne sker ofte uden konkret sagsbehandling men med henvisning til en afgørelse Ankestyrelsen kom med i 2009, hvor styrelsen i en konkret sag bestemte, at et ståstøttestativ ikke skulle bevilges efter serviceloven, fordi det i den konkrete sag blev brugt til genoptræning efter senpolio og et lårbensbrud. Kommunernes misbrug af afgørelsen fra 2009 får nu Ankestyrelsen til at gentage et af de mest fundamentale principper i Serviceloven, der handler om konkret og individuel vurdering. I den ny principafgørelse skriver Ankestyrelsen således: ”Afgørelsen må bero på en konkret, individuel vurdering af lidelsens karakter og omfang samt hvilket behov, brugen af ståstøttestativet skal afhjælpe”. Afgørelsen slår fast, at hvis det primære formål med et ståstøttestativ er at afhjælpe den manglende ståfunktion, skal ståstøttestativet betragtes som et hjælpemiddel, som kommunen skal bevilge hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Hvis ståstøttestativet primært skal anvendes til at forbedre funktionsevnen eller forebygge yderligere forværring af funktionsevnen, skal det derimod betragtes som et træningsredskab eller et behandlingsredskab, som hører under sygehusvæsenet og dermed skal bevilges af regionen. Hele principafgørelsen kan læses her. https://muskelsvindfonden.dk/wp-cont...cirkulaere.pdf ""Gældende"" Ståstativ skal udleveres uanset For nogle kan et ståstativ godt både afhjælpe følger af personens handicap og forebygge yderligere forværring af funktionsevnen. For at være sikker på, at sådanne usikkerheder ikke betyder, at en person med behov for et ståstativ eller andet bliver nægtet hjælpen, fordi kommune og region ikke kan finde ud af, hvem, der skal betale, er der lavet et såkaldt afgrænsningscirkulære. I cirkulærets afsnit 4 står ”I tilfælde, hvor der opstår tvivl om hvilken myndighed, der er ansvarlig for betaling af et nødvendigt behandlingsredskab eller hjælpemiddel, som skal betales af regionen eller af kommunen, er det vigtigt, at tvivlen ikke kommer borgeren til skade. Den myndighed, der har tættest kontakt med borgeren, skal i givet fald umiddelbart levere det nødvendige behandlingsredskab eller hjælpemiddel til borgeren, hvorefter betalingsspørgsmålet må afklares efterfølgende mellem de involverede myndigheder.” Så hvis den kommunale sagsbehandler siger nej til at bevilge et ståstativ med henvisning til, at det er et behandlingsredskab, er vores svar, at sagsbehandleren alligevel skal udlevere ståstativet. Så må kommunen efterfølgende forsøge at få regionen til at betale. Hele afgræningscirkulæret kan læses herunder. Mødes for at afklare regler Muskelsvindfonden har længe gjort politikerne opmærksomme på, at der fortsat er familier, der bliver ramt af kassetænkningen mellem kommuner og regioner. Nu er der også kommet gang i den politiske proces om at forbedre reglerne. Det understreges af et svar ministeren for sundhed- og forebyggelse har givet til SFs Özlem Cekic. Som svar på SUU alm. del spørgsmål nr. 365, skriver sundhedsminister Nick Hærrerup: ”Der er planlagt møde i februar mellem Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, KL og Danske Regioner om de problemstillinger, der knytter sig til afgrænsningen mellem hjælpemidler og behandlingsredskaber samt leveringsforpligtelsen i forhold til disse.” Muskelsvindfonden glæder sig til at høre resultaterne fra det længe ventede møde. Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet ""Gældende" https://muskelsvindfonden.dk/wp-cont...nformation.pdf For overskuelighedens skyld medtages en kort beskrivelse af de tilgrænsende kategorier af redskaber og hjælpemidler. 1. Fem kategorier af apparatur, redskaber og hjælpemidler Området for apparatur, redskaber og hjælpemidler kan opdeles i 5 kategorier: 1) Behandlingsredskaber. Udgiften afholdes af regionerne. 2) Hjælpemidler og forbrugsgoder (lov om social service). Udgiften afholdes af kommunerne. 3) Hjælpemidler (hjemmesygepleje, sundhedsloven). Udgiften afholdes af kommunerne. 4) Hjælpemidler i forbindelse med genoptræning. Udgiften afholdes af kommunerne. 5) Hjælpemidler i øvrigt. 2. Nærmere beskrivelse af de enkelte kategorier Hilsen Peter (y) |
Pa*tient*pje*cer Rigshospitalet
https://www.rigshospitalet.dk/afdeli...spx#rygognakke
Her kan du downloade de pjecer, der udleveres i forbindelse med fysio- og ergoterapeutisk behandling. Det er vigtigt, at du har fået øvelserne gennemgået med en fysio- eller ergoterapeut. Du kan downloade patientpjecer om følgende områder: Apopleksi Børneergoterapi Børnefysioterapi Børneortopædi Gigt Hjerte-/lungekirurgi Kræft, blodsygdomme og gynækologi Mave-tarm og lever Neurologi Ortopædkirurgisk Respiration Ryg og nakke Svimmelhed Øvrige Træ*nings*ø*vel*ser Vejledning til træningsøvelser. Træningsvejledning Det er vigtigt, at du er instrueret af en fysio- eller ergoterapeut i at udføre øvelserne. 4 gode grunde til fysisk aktivitet: Styrker muskler, sener, knogler og led Forbedrer immunforsvaret Giver appetit Har en gavnlig virkning på humøret Undersøgelser viser, at kondition og muskelstyrke falder i forbindelse med sengeleje. Muskelstyrken falder med over 20 % og konditionen med ca. 10 % i løbet af den første uge. Det tager dobbelt så lang tid at genoptræne muskelstyrken, som det tager at miste den. Derfor er det vigtigt for dig at træne, selvom du er syg. Ved at være aktiv i løbet af dagen nedsætter du faldet muskelstyrke og kondition, så dine kræfter bevares. På den måde bliver det mindre anstrengende for dig at komme hjem og genoptage de daglige gøremål. phhmw Som især ryg-patient bør du vide, at der findes desværre uenighed om hvilke øvelser, som bør bruges, trods behandlerne arbejder inden for samme Sunheds - og Servicelov. Hilsen Peter (y) |
RYK artikler om forskellige optrænings metoder.
Bør læses af, især ryg-patienter
http://www.ryk.dk/ryk12022 Nogle under Serviceloven. Andre under Sundhedsloven Nogle under Sundhedstyrelsens retningslinjer for vederlagsfri behandling. Som følges slavisk, herunder "Diagnoselisten" Bemærk det juridiske udtryk "Svært handicappet" Guide. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...e,-d-,pdf.ashx Her i tekst. Download 4.udgave "Gældende" https://www.sst.dk/da/udgivelser/202...ri-fysioterapi En sag under Servicelovens § 102 "Den ukendte §" https://www.k10.dk/showthread.php?t=18222 DUKH https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...celovens-§-102 Hilsen Peter (y) |
Boostet pga profilen gaurij som forsøger at ødelægge. Tryk ikke på profilens tråde.
Jeg har skrevet til Web for at gøre opmærksom på problemet Hilsen Peter |
GOP Genoptræningsplan
|
Træning kan få sklerose til at udvikle sig langsommere
https://www.fysio.dk/fysioterapeuten...mmer-All_Users
TEMA // Patienter med multipel sklerose skal i gang med træning så tidligt som muligt. Det giver færre attaks, forebygger sygdom som følge af inaktivitet og ser ud til at forhale sygdomsudviklingen. Tidligere frarådede man træning til patienter med multipel sklerose, og det er måske ikke så mærkeligt, for fire ud af ti oplever forværrede symptomer, mens de træner. Symptomerne varierer, men det kan f.eks. være synsforstyrrelser, oplevelsen af nedsat styrke i arme eller ben eller flere spastiske bevægelser. Oftest udløses symptomerne, når kroppen bliver varm. Hvad er multipel sklerose? Multipel sklerose, eller bare sklerose, skyldes en fejl i immunsystemet. Det er en autoimmun sygdom, som nedbryder myelinet omkring nervecellerne, så cellerne ikke kan kommunikere ordentligt. P.t. er knap 18.000 personer diagnosticeret med sygdommen. Siden midten af 1990’erne har der været medicinske behandlingsmuligheder, og i dag er der ca. 20 forskellige typer sklerosemedicin. Typisk får patienterne de første tegn på sygdommen, når de er mellem 20 og 40 år, men der er efterhånden også en del ældre blandt de nydiagnosticerede. To tredjedele er kvinder. Ca. 15% af alle med sklerose får diagnosen primært progressiv sklerose. Resten starter med den attakvise type. Kvinder rammes dobbelt så ofte som mænd. Kilde: Scleroseforeningen “I dag ved vi, at 30-40 minutter efter træningen er symptomforværrelserne væk. Men jeg kan godt forstå, at man valgte sikkerheden tidligere,” siger professor Ulrik Dalgas, Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. Han er en af de førende forskere i, hvordan træning påvirker patienter med multipel sklerose. Symptomerne Multipel sklerose kan ramme både hjerne og rygmarv og dermed give skader på alle funktioner. Den udarter sig meget forskelligt hos patienterne. De typiske symptomer er: Træthed eller mathed Usikker balance Nedsat kraft i arme og ben Føleforstyrrelser: Snurren eller prikken i dele af kroppen Mentale og kognitive påvirkninger. Det er bl.a. Ulrik Dalgas’ forskning, der nu har slået endegyldigt fast, at træning er gavnligt for sklerosepatienter. I de perioder, hvor patienterne træner jævnligt, har de ca. 25 pct. færre attaks, end når de ikke træner. Attaks kan give forstyrrelser i det motoriske og i det sensoriske system, og patienterne har et dårligere funktionsniveau i en periode bagefter. Koldt vand og udluftning Især de sklerosepatienter, der er i dårlig fysisk form, får symptomforværrelser, når de træner. Det ses særligt i den tidlige fase af sygdommen, fortæller Ulrik Dalgas. Efterhånden, som patienterne kommer i bedre form, aftager symptomforværrelserne under træning, og ofte forsvinder de helt. “Det, man umiddelbart kan gøre, er at køle patienterne ned: Sørg for, at der ikke er for varmt i træningslokalet, og at der luftes ud eller er luftblæsere, og tilbyd rigeligt koldt vand at drikke. Samtidig er det vigtigt at fortælle patienterne, at selv om der kommer nogle symptomer, når de træner, så er det ikke farligt, og kort efter træningen er symptomerne væk igen,” siger han. “Når patienten har trænet fem-ti gange og er kommet i lidt bedre form, aftager symptomforværrelserne normalt.” De tre typer Der findes tre former for multipel sklerose: Attakvis sklerose er kendetegnet ved attaks, sygdomsangreb, der kan vare i dage eller uger. Her forværres symptomerne, f.eks. føleforstyrrelser, nervesmerter og nedsat kraft i arme og ben, og der kan komme nye. Efter et attak sker der en bedring, hvor symptomerne næsten kan forsvinde. Flere end otte ud af ti, der får diagnosen, har attakvis sklerose. Primær progressiv sklerose er kendetegnet ved, at patienten bliver gradvist dårligere, uden at der er attaks. Knap to ud af ti har primær progressiv sklerose. Sekundær progressiv sklerose er næste fase for de fleste med attakvis sklerose. Den indtræder for størstedelen af patienterne i gennemsnit 15 år efter diagnosen. Her sker en fremadskridende forværring, og funktionsniveauet bliver dårligere. Der kan stadig komme attaks, men de bliver færre med tiden. Bliver dårligere til at tackle varme Sklerosepatienter, der har svært ved at tackle varmen fra træningen, kan have skader i det center i hjernen, der huser temperaturreguleringen. Det betyder, at deres følsomhed over for temperatursvingninger er påvirket. Ofte er der også skader på nervebanerne mellem hjerneområderne. Hvis en patient træner hårdt, sendes der mange signaler rundt i nervesystemet, og så kan der ligefrem opstå blokader i signalstrømmen mellem hjerneområderne. Det kan forstyrre de signaler, der f.eks. sendes ud til musklerne og dermed påvirke den fysiske præstation. “Tidligere troede man, at hård træning kunne udløse attaks, men det er der ikke umiddelbart noget, der tyder på. Sklerosepatienter er meget forskellige, og det kan godt være, at nogle enkelte oplever attaks udløst af hård træning. Men når vi ser det generelle billede, så har patienterne ca. 25 pct. færre attaks i de perioder, hvor de træner,” forklarer han. Sæt træning i gang tidligst muligt Ulrik Dalgas’ forskning har for nylig vist, at hvis patienterne begynder at træne så tidligt som muligt, efter at de har fået diagnosen multipel sklerose, opnår de en beskyttelse mod attaks. “Det gælder om, at patienterne opbygger en reservekapacitet, så de kan holde sig stærke og rørige i længere tid, så de bedst muligt kan modstå følgerne af sygdommen. Vores projekt viser, at der er meget at vinde ved at gå tidligt i gang med denne form for forebyggelse,” siger han. Et af de væsentlige skridt i sklerosebehandlingen er, at man nu diagnosticerer sygdommen langt tidligere og sætter hurtigt ind med medicinsk behandling. Men mange sundhedsprofessionelle mangler viden om, at man samtidig skal sætte ind med fysisk træning, påpeger Anders Guldhammer Skjerbæk, udviklingsleder på Sclerosehospitalerne og fysioterapeut. “Når patienterne begynder at få medicin, kan der gå lang tid, hvor de har det relativt godt og ikke tænker over, at de har et større behov for træning og for at opbygge reservekapacitet, end andre har. Derfor skal behandlere i primærsektoren, ofte fysioterapeuter i praksis, være opmærksomme på, at træningen skal sættes i gang tidligt, og den skal følges tæt. Det er dem, der først ser forandringerne hos patienten, efterhånden som de kommer, og deres fornemmeste opgave er at støtte patienterne og motivere dem til at blive ved med at træne,” påpeger han. Den vigtige motivation Motivation er en opgave for sig i forhold til mennesker med multipel sklerose. Indimellem opleves de som dovne eller uoplagte, forklarer Anders Guldhammer Skjerbæk, men årsagen er ofte, at sklerose kan give en udtalt træthed, der påvirker deres evne til at overkomme dagligdagens gøremål og tage initiativ. “De får en mental træthed, som gør det rigtig svært for dem at arbejde med deres energiniveau. Vi andre ved måske, hvornår vi har mest energi, og vi ved, hvordan vi skal mobilisere det, men her har sklerosepatienter det svært. Derfor er det en vigtig opgave for fysioterapeuten at finde ud af sammen med patienten, hvordan patienten bedst kan prioritere træning. Hvordan skaber han eller hun en hverdag, hvor træning indgår som noget fast, der bliver gjort?” siger han. Et canadisk studie har vist, at blandt de sklerosepatienter, der ikke trænede, var årsagerne oftest mangel på tid, at de var trætte, og at de følte, det var besværligt at træne med et handicap. “De skal netop overbevises om og selv opleve, at træningen ikke kun koster energi, men også giver energi. For det gør den over tid, også hos sklerosepatienter,” siger Anders Guldhammer Skjerbæk. Tema: Sklerose Knap 18.000 danskere lever med sklerose, og flere kommer til hvert år. Historisk har man skånet patienterne for træning og behandlet med medicin. Men ny forskning viser, at træning faktisk kan forebygge attaks og forhale sygdommens symptomer. Man skal blot tage særligt hensyn. Få gode råd og viden om sygdommen her i temaet. Se artikler i temaet Find den træningsform, der motiverer Forskningen har især undersøgt de basale træningsformers virkning på mennesker med multipel sklerose; altså styrketræning, konditionstræning og balancetræning. Anbefalingen lyder på to gange styrketræning og to gange konditionstræning hver uge, eventuelt samtidig – og gerne sammen med noget, der udfordrer koordination og balance. Blandede træningsformer, der mixer konditions-, styrke- og koordinationstræning, fungerer formentlig mindst lige så godt som den ‘rene’ form, fortæller Ulrik Dalgas. Det væsentligste er, at man finder en træningsform, som patienten kan lide og faktisk får udført. “De færreste synes, det er sjovt at lave styrketræning derhjemme. Men i et tysk studie gik en gruppe sklerosepatienter til sportsklatring, og de havde en fremmødeprocent på 100. To år senere var der stadig intet frafald: Samtlige klatrede stadig. Så de mere oplevelsesorienterede og sociale motionsformer kan altså noget. Vi ser også gode resultater med ballroom-dance, yoga og pilates,” fortæller han. “Træning skal være sjovt. Det er meget vigtigere, at træningen faktisk bliver udført nogle gange hver uge, end om det lige præcis er styrketræning og pulstræning, de laver – så længe der blot er en vis intensitet i træningen,” påpeger han. sklerose-nerver-søjlediagram-580-370.png Lige nu har knap 18.000 danskere diagnosen multipel sklerose. Stigningen skyldes dels, at flere får sygdommen og dels, at man nu om dage lever betydeligt længere med sygdommen. Kilde: Scleroseforeningen. Måske er træningsboosts fremtiden Ulrik Dalgas arbejder nu med et forsøg med boostersessioner: I løbet af tre måneder bliver en gruppe sklerosepatienter trænet op til et vist niveau, og herefter bliver de fulgt i 40 uger. I løbet af den periode får halvdelen tilbudt et ‘træningsboost’ med nogle træningspas og motivation til hjemmetræning hver femte uge. Den anden halvdel får ikke disse boostersessioner. “Hvis det viser sig, at trænings-boostersessioner er nok, når grundformen er på plads, så har vi måske en ‘billig’ model, der kan bruges i sundhedsvæsenet til at vedligeholde træningseffekter,” forklarer han. Kan powertræning ændre hurtige aldringstegn? Et andet af Ulrik Dalgas’ forskningsprojekter undersøger patienter med multipel sklerose på over 60 år. De udgør ca. en tredjedel af patientgruppen, men næsten al den eksisterende forskning er foretaget på yngre personer. “Vi ved, at aldringen foregår hurtigere hos skleroseramte end hos andre, og allerede fra midt i 50’erne bliver mange mærkbart fysisk dårligere. Det rammer især evnen til at lave hurtige bevægelser. Raske mennesker mærker normalt først aldringstegn efter 60 år. Men sklerosepatienter mister hjernemasse to-tre gange hurtigere end andre og oplever derfor aldringslignende tegn væsentligt tidligere,” forklarer han. I projektet undersøger forskerne, om powertræning kan ændre kurverne. Powertræning er styrketræning og funktionstræning med fokus på hastighed. Studiet bygger videre på forskning, der har vist, at systematisk intens styrketræning som supplement til medicinsk behandling dæmper symptomerne og sygdomsudviklingen ved blandt andet at beskytte sklerosepatienternes nervesystem. “Hvis patienterne holder sig i gang, så de har et bedre udgangspunkt, når de bliver 60 år, så tror vi, at udviklingen af sygdommen kan forhales,” siger han og bemærker, at dét er svært at bevise. “En del mindre studier indikerer, at træning kan nedsætte hastigheden, som sygdommen udvikler sig med. Men det bør undersøges i længerevarende studier. Hvis vi kan vise det, så har vi vist, at træning er en decideret sygdomsmodificerende behandlingsform mod sklerose,” siger han. 3 gode råd til træningen Afmystificér: Forbered patienten på, at det er almindeligt for patienter med multipel sklerose at opleve forværrede og forvrængede symptomer, når de træner. Det er ikke farligt, og det forsvinder igen inden for 30-40 minutter efter træning. Normalt kan træningen fortsætte, selv om der optræder symptomforværrelser. Sørg for afkøling: Sammensæt træningen med korte intervaller og pauser, hvor der luftes ud og tilbydes koldt vand. Sørg for, at der ikke er varmt i træningslokalet. Motivér til egentræning: Motivér patienten til at finde en træningsform, som han eller hun kan gå til fast ved siden af den fysioterapeutiske træning. Planlæg træningen, så den passer til patientens hverdag. Kilder: Ulrik Dalgas og Anders Guldhammer Skjerbæk. Vi har talt med: Ulrik Dalgas Professor, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, hvor han bl.a. forsker i træningens betydning for patienter med multipel sklerose. Anders Guldhammer Skjerbæk Udviklingsleder ved Sklerosehospitalerne, fysioterapeut. Ph.d.-studerende ved Institut for Idræt, Aarhus Universitet. Nyt studie: Gåture med intensitet ser ud til at styrke livskvaliteten To vandreture om ugen sammen med andre, der har multipel sklerose, ser ud til at styrke balancen, forbedre gangfunktionen og højne livskvaliteten hos skleroseramte. Det er de foreløbige resultater fra et forskningsprojekt, som Scleroseforeningen og klinisk træningsfysiolog Lars Næsby Hvid fra Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed samarbejder om. Indtil videre har 13 hold af sklerosepatienter deltaget i vandreprojektet siden efteråret 2021, og der sættes stadig hold i gang. Deltagerne på interventionshold og kontrolhold fik ved starten målt balance- og gangfunktion og besvarede et spørgeskema om livskvalitet. Syv uger senere, da interventionsholdene havde fået vandretræning to gange om ugen, gennemgik alle deltagere de samme tests og besvarede spørgsmål om livskvalitet igen. Her viste de foreløbige fund, at der var fremgang på alle parametre. Gåtræningen blev ledet af særligt uddannede fysioterapeut- og idrætsstuderende. Den bestod af kontinuerlig gang med moderat intensitet, og på hver anden gåtur blev der suppleret med intervalgang med høj intensitet. I løbet af perioden blev antallet af intervaller, varighed og intensitet øget. “Når vi går i terræn, sker der en stimulation af nerve- og muskelsystemet, som ikke sker på plane flader,” forklarer Lars Næsby Hvid. “Vi ved fra andre undersøgelser, at udendørs gåture har god effekt på gangacceleration, udholdenhed og balance, men det er ikke undersøgt med sklerosepatienter før nu. De foreløbige resultater peger i samme retning,” siger han. “Vi tror, der er en overset merværdi i at flytte træningen ud i naturen og lade det foregå i grupper. Det motiverer mange at være i naturen og at være sammen med andre.” Projektet har et stort potentiale: I Scleroseforeningen er man nu i gang med at oprette vandrehold rundt om i lokalafdelingerne. Holdene ledes af frivillige, ofte personer med sklerose eller deres familiemedlemmer, og de uddannes til at lede træningen. Hvad er multipel sklerose? Multipel sklerose, eller bare sklerose, skyldes en fejl i immunsystemet. Det er en autoimmun sygdom, som nedbryder myelinet omkring nervecellerne, så cellerne ikke kan kommunikere ordentligt. P.t. er knap 18.000 personer diagnosticeret med sygdommen. Siden midten af 1990’erne har der været medicinske behandlingsmuligheder, og i dag er der ca. 20 forskellige typer sklerosemedicin. Typisk får patienterne de første tegn på sygdommen, når de er mellem 20 og 40 år, men der er efterhånden også en del ældre blandt de nydiagnosticerede. To tredjedele er kvinder. Ca. 15% af alle med sklerose får diagnosen primært progressiv sklerose. Resten starter med den attakvise type. Kvinder rammes dobbelt så ofte som mænd. Kilde: Scleroseforeningen Symptomerne Multipel sklerose kan ramme både hjerne og rygmarv og dermed give skader på alle funktioner. Den udarter sig meget forskelligt hos patienterne. De typiske symptomer er: Træthed eller mathed Usikker balance Nedsat kraft i arme og ben Føleforstyrrelser: Snurren eller prikken i dele af kroppen Mentale og kognitive påvirkninger. De tre typer Der findes tre former for multipel sklerose: Attakvis sklerose er kendetegnet ved attaks, sygdomsangreb, der kan vare i dage eller uger. Her forværres symptomerne, f.eks. føleforstyrrelser, nervesmerter og nedsat kraft i arme og ben, og der kan komme nye. Efter et attak sker der en bedring, hvor symptomerne næsten kan forsvinde. Flere end otte ud af ti, der får diagnosen, har attakvis sklerose. Primær progressiv sklerose er kendetegnet ved, at patienten bliver gradvist dårligere, uden at der er attaks. Knap to ud af ti har primær progressiv sklerose. Sekundær progressiv sklerose er næste fase for de fleste med attakvis sklerose. Den indtræder for størstedelen af patienterne i gennemsnit 15 år efter diagnosen. Her sker en fremadskridende forværring, og funktionsniveauet bliver dårligere. Der kan stadig komme attaks, men de bliver færre med tiden. Øfeldt Centrene har i mange år oparbejdet stor erfaring med vedligeholdstræning af sclerosepatienter http://ofeldt.dk Sclerose https://ofeldt.dk/sclerose/ For dig med dissemineret sclerose (multipel sclerose) Hvis man får stillet diagnosen: “dissemineret sclerose” eller “multipel sclerose”, melder en række spørgsmål sig: Hvad kommer sygdommen til at betyde for mig? Hvor hurtigt udvikler sygdommen sig i mit tilfælde? Kan jeg selv gøre noget for at stoppe, eller forsinke sygdommens udvikling? Det sidste spørgsmål er særdeles vigtigt, da der er tale om en fremadskridende sygdom, hvor det er lettere at forsinke/forhale progression af sygdommen end at genvinde tabte færdigheder. Dette skyldes bl.a., at man kommer ind i en ond cirkel, hvor nedsat daglig funktion, herunder specielt manglende/begrænset stand- og gangfunktion, bevirker, at kroppen bruges betydelig mindre, og vigtige muskelgrupper svækkes derved unødvendigt hurtigt, pga. den manglende aktivering af muskulaturen (Behandling af patienter med handicap). Det gælder med andre ord om at holde sig på benene så længe som muligt, og her kan valg af rette behandling være afgørende. Samtidig styrkes muskulaturen nemmere, når man aktivt deltager i optræningen. Nødvendigt med en aktiv indsats Behandlingen på Øfeldt Centrene kræver, at man er indstillet på at deltage aktivt i de forskellige individuelle øvelser og lægge kræfter i hvert eneste løft. Til gengæld er der hele tiden en behandler hos patienten, som med præcis fysisk assistance og motivering sikrer, at hvert eneste løft føres til leddets normale yderstilling (i det omfang det er muligt) i de forskellige øvelser. Så er det naturligt at spørge sig selv, om man kan gennemføre en så ambitiøs behandling? Ja, det kræver blot en indsats. Samtidig sikrer Øfeldt Centrenes mere end 450 forskellige øvelser, og som kan varieres i op til 20 forskellige udgaver (lejringer), at der tages hensyn til eventuelle bevægeindskrænkninger eller smerter. Træthed Træthed er en anden udfordring for mange patienter med dissemineret sclerose. Her har behandlingen på Øfeldt Centrene en række fordele. Behandleren hjælper patienten under øvelserne og sikrer, at patienten ikke overbelastes, og at den individuelle yderstilling nås hver gang, samt at øvelsestempoet afpasses nøje, så patienten ikke “sejtrækker” eller gå i stå under øvelsen. Derved undgås udmatning. Denne form for dynamisk muskeltræning med den helt rette belastning på alle tidspunkter i bevægelsen bevirker, at patienten kun “høster” de positive virkninger af styrketræningen. Én af disse er, at næsten alle Øfeldt Centrenes sclerosepatienter ligefrem oplever en lettelse og mere energi efter 2-3 måneders behandling – ganske overraskende og uventet for de fleste. Der er flere grunde til effekten. Én af dem er den betydelige blodgennemstrømning i muskulaturen, som skyldes, at øvelserne rammer den ønskede muskulatur meget præcist, idet behandleren, ved at stabilisere patienten, sikrer, at kun den ønskede bevægelse finder sted (Behandling af patienter med handicap). Den store blodgennemstrømning hjælper muskulaturen af med stoffer, som har ophobet sig i musklerne, og som kan give smerter/træthed og fratage musklerne deres “overskud”. På sigt medfører træningen, at muskulaturen bliver bedre til at komme af med de smertende stoffer, ligesom musklerne ikke så nemt udtrættes. En anden grund er, at træningen, både på kort og lang sigt, medfører opstramning af de ofte alt for lange/slappe ryg- og sædemuskler, som udstrækkes og forlænges i hverdagen. Opstramningen er med til at give den karakteristiske “lettelse” efter behandlingen, som sclerosepatienterne på Øfeldt Centrene oplever. Nødvendige øvelser “Benløft i bugleje” enkeltvis og med samlede ben (se billedet) medfører både styrkelse, gennemblødning og opstramning af sædemuskulaturen. Navnlig øvelsen med samlede ben, er vanskelig at gennemføre uden hjælp – selv for raske. Derfor stiller øvelsen store (fysiske) krav til behandleren og til apparaturet, som behandleren er nødt til at have til sin rådighed. Dette kan være forklaringen på, at næsten ingen af Øfeldt Centrenes patienter har prøvet øvelsen andre steder i sundhedsvæsenet, hvilket er ærgerligt, da en effektiv træning af sædemuskulaturen er nødvendig, hvis det skal lykkes at forbedre eller blot fastholde balance, gang- og standfunktion. Tilsvarende er det næsten umuligt, at træne hoftens udadførere, hvis det ikke foregår på et leje, med den nødvendige stabilisering og hjælp fra en behandler. Alligevel sker træningen af disse muskler, andre steder, ofte på en madras og uden hjælp fra en behandler. Patienten bruger så de muskler, som fungerer bedst og desværre ikke de svage muskler, som trænger mest til træning. Denne problemstilling er særlig udtalt for sclerosepatienter, som kan have svært ved at “fange” bevægelsen og få et tilstrækkelig kraftigt og hurtigt nervesignal sendt frem til de rigtige, men samtidig også ofte alt for svage, muskler. Cerebral pejling kan hjælpe her (Behandling af patienter med handicap). Er gang-/standfunktion nødvendig ved behandling hos Øfeldt? Mange sclerosepatienter på Øfeldt Centrene, har ikke gang-/standfunktion. Målet med behandlingen er også her at styrke, eller forsinke svækkelse af, muskulaturen. Dette er vigtigt – bl.a. fordi udtalt svind af sædemuskulaturen, som følge af nedsat aktivitet, kan øge risikoen for at der opstår siddesår. Samtidig er det vigtigt, at der iværksættes målrettede udstrækningsøvelser for de stramme/korte muskelgrupper for at forebygge kontraktur (Behandling af patienter med handicap). Behandling, hvis ingen (bevægeapparat-) symptomer? Det vil altid være op til lægen at vurdere, om tiden er inde. Det er blot vigtigt, at man opdager begyndende krafttab tidligt i forløbet, så lægen kan tage højde for dette. Især to muskelgrupper er vigtige: Muskulaturen på hoftens yderside og på skinnebenets forside. Førstnævnte har vital betydning for balancen. Sidstnævnte gør det muligt at løfte foden, så faldulykker undgås. Muskulaturen på forsiden af skinnebenet kan man også selv undersøge ved at stille sig med sko på og med hælene ca. 25 cm fra væggen. Figur 2. Normalt bør man kunne løfte fødderne 3-5 cm. Hvis ikke, er det ligeledes en god ide at tale med lægen. Et mindre bevægeudslag kan dog også skyldes korte akillessener. Figur 1 Hvis benet kun kan løftes til vandret eller ca. 10° over, er det en god ide at tale med lægen, om et krafttab er under udvikling, da det er meget lettere at forsinke/forhale progression af dissemineret sclerose end at genvinde tabte færdigheder. Figur 2 Begge situationer har relevans i forhold til tidlig indgriben, så gangfunktion bevares så længe som muligt – både til gavn for den enkelte og samfundet. En intensiv og målrettet styrkelse af muskulaturen kan eventuelt blot ske over et kortere tidsrum. Lægen kan henvise patienten til vederlagsfri behandling på Øfeldt Centrene, såfremt man er handicappet i en sådan grad, at man enten har brug for hjælpemidler eller anden hjælp (efter Sundhedsstyrelsens regler herom). Hvad indebærer behandling på Øfeldt Centrene? Træningen er, som nævnt, intensiv, men da muskelgrupperne altid trænes isoleret, er der ingen nævneværdig kredsløbsbelastning. Derfor behøver man ikke at være i god form for at gennemføre behandlingen. Det er en af fordelene ved den målrettede behandling på Centrene. Muskulaturen opnår således effektiv og intensiv træning, men uden at hjerte, lunger osv. behøver at arbejde specielt hårdt. Træthed: I starten af behandlingsforløbet kan sclerosepatienter som nævnt føle øget træthed og mindre overskud i hverdagen, fordi træningsbelastningen lægges oven i hverdagens belastning. Men efter 2-3 måneder oplever stort set alle større overskud, i takt med at muskulaturen styrkes, og man kan bedre overkomme hverdagen. Spasticitet: Et mindretal af sclerosepatienterne oplever i starten af behandlingen på Centrene, at spasticiteten øges. Reaktionen er naturlig og forventelig og skyldes den pludselig øgede belastning og de større veksler, som trækkes på muskelkapaciteten. Reaktionen er dog midlertidig og overstås normalt i løbet af ca. 3 måneder, og spasticiteten falder da i reglen til et lavere niveau end før behandlingens start. Resultater: Øfeldt Centrene kan ikke få dissemineret sclerose til at “gå væk”, men behandlingen på Øfeldt Centrene kan styrke muskulaturen i en grad, som næppe er mulig andre steder – netop pga. behandlingens intensive og målrettede karakter (Jeppe med diss. sclerose) og (Thordur med diss. sclerose). Den øgede muskelstyrke (og -kontrol) kan i reglen kompensere for progression af sygdommen ved i nogen grad at træde i stedet for den upålidelige nervebesked (og muskelstyring). Dette skyldes, at et dårligt nervesystem er bedre tjent med en stærk muskulatur, end med en svag muskulatur. En anden styrke ved behandlingen er Øfeldt Centrenes høje ambitionsniveau, som ligger niveauer over, hvad patienterne har oplevet andre steder i sundhedsvæsenet. Dette hænger sammen med, at Centrene ønsker (og fortsætter med) gradvis at øge træningsbelastningen, indtil patienterne opnår en betydelig og rigelig muskelstyrke. Da behandlingen er unik, kan det være svært at forestille sig, hvordan det høje ambitionsniveau opnås i praksis. Når man, til at starte med, skal have trænet sin sæde- og knæstrækkemuskulatur i Centrenes benmaskine (Eksempler på øvelser), er belastningen måske 10 kg. Efter et år er belastningen måske 30-50 kg. På dette tidspunkt ændres øvelsen i reglen, så patienten træner samme muskulatur, men nu stående – evt. med en hjælpe-sele og (balance-) støtte fra behandleren. Selvom det er muligt at gøre normale fritstående knæbøjninger, øges belastningen fortsat, da vi ønsker, at en sclerosepatient skal have tilstrækkeligt på “bankbogen” til at kunne få et attak, uden at dette bliver invaliderende. For mange af Centrenes sclerosepatienter har det været afgørende, at de, forud for et attak, har oparbejdet ekstra muskelstyrke. En patient, som træner knæbøjninger med måske 20 kg. vægtbelastning (med støtte), kan opleve at blive sat tilbage af et attak, således at patienten efter attakket kun kan klare måske 10 kg. Styrken, som patienten har oparbejdet inden attakket, er således patientens garanti imod at miste gang-/standfunktion. Efter et par måneders optræning lykkes det i reglen at genvinde den tabte styrke. Og ofte opnås yderligere styrke, inden næste eventuelle attak. Patienten har dermed mere at stå imod med. Sclerosepatienterne på Øfeldt Centrene oplever en gennemsnitlig funktionsfremgang på 15-20% efter ca. 12 måneders behandling, baseret på Øfeldt Centrenes meget detaljerede sygehistorier og journaler samt grundige filmoptagelser af patienternes funktion, som finder sted ved den 1⁄2-årlige funktionsundersøgelse. De rutinemæssige filmoptagelser af patienternes funktion er en meget vigtig del af “journalføringen”, når man skal sammenligne gangtempo og skridtlængde før og efter behandling. Den nævnte fremgang i starten af behandlingsforløbet har vist sig særdeles robust, idet de fleste sclerosepatienter på Centrene har fastholdt effekten i årevis, hvis de har fortsat behandlingen. Når Centrene kan udtale sig så præcist, skyldes det de helt særlige muligheder for at følge patienterne igennem længere tid og på denne måde vurdere resultaterne i en meget lang observationsperiode. Samtidig ligger der et meget stort antal patienter til grund for disse observationer, idet dissemineret sclerose, i de mere end 50 år Øfeldt Centrene har eksisteret, altid har udgjort en af de større patientgrupper på Centrene. Således er der året rundt altid 30-40 sclerosepatienter i behandling ad gangen. Et sådant patientmateriale, som både udmærker sig i antal og over tid, er et særsyn i sundhedsvæsenet. Øfeldt Centrene arbejder under Sundhedsloven og Sundhedsstyrelsens retningslinjer for vederlagsfri behandling: Guide, som følges slavisk: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...8A289B3B02D746 Her i tekst, som downloades: https://www.sst.dk/da/udgivelser/202...ri-fysioterapi Hilsen Peter(y) |
PTU ny form for VISITATION
VISITATION
Der er foretaget en justering af specialhospitalets visitationskriterier, navnlig vedrørende vedligeholdende efterbehandling og træning i motionscenter og bassin. https://www.specialhospitalet.dk/nyh...4d0_-iPhSRIVTg Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter oplever ligesom i det øvrige sundhedsvæsen, at patienttilgang og -kompleksitet øges. Det gælder alle vores diagnosegrupper. Specialhospitalet har en fast økonomisk ramme. Det betyder, at vi ikke får yderligere midler i takt med øget patienttilgang. Konsekvensen har hidtil været markant øgede ventelister. Vi har i to år været i dialog om udfordringerne med Region Hovedstaden, som hospitalet har driftsoverenskomst med, og som fører tilsyn med hospitalet. På baggrund af disse drøftelser er der foretaget en justering af vores visitationskriterier, navnlig vedrørende vedligeholdende efterbehandling og træning i motionscenter og bassin. Justeringerne indebærer, at patienter som udgangspunkt skal afsluttes fra specialhospitalet efter den specialiserede sundhedsfaglige indsats. Kun undtagelsesvist, hvor patienten er særlig udfordret, visiteres patienter til længerevarende vedligeholdende træning i specialhospitalet. Det betyder desværre også, at nogle patienter, der har været i vedligeholdende træning mv. i mange år, afsluttes i vores regi. Disse patienter må fortsætte deres træning i kommuner eller på anden måde. De berørte patienter får individuel besked i løbet af efteråret. Alle får et varsel på tre måneder. I den periode drøfter patienter og kontaktfysioterapeuten behov og muligheder efter afslutning i specialhospitalet. Vi bemærker, at de pågældende patienter ikke stilles ringere end andre patientgrupper med alvorlige kroniske sygdomme, ligesom de ikke stilles ringere end andre polio- eller ulykkesramte i de dele af landet, der ikke har umiddelbar adgang til specialhospitalet. Såfremt patientens situation ændres (forværres), kan patienten altid genhenvises af egen læge. Det er et helt afgørende mål, at vi står til rådighed med en højt specialiseret rehabiliteringsindsats for alle målgrupper, og at den enkelte patient kan komme til os hurtigt, når behovet er der. Hilsen Peter :evil::confused: Bilag Vedligeholdelsestræning defineres som målrettet træning for at forhindre funktionstab, fastholde eller forbedre den hidtidige funktionsevne. Vedligeholdelsestræning omfatter vedligeholdelse af såvel fysiske som psykiske funktioner og færdigheder. https://www.scleroseforeningen.dk/de...delsestraening Genoptræning og vedligeholdelsestræning KORT FORTALT Regionerne og kommunerne har ansvaret for at tilbyde relevante indsatser til borgere, som har brug for genoptræning eller vedligeholdelsestræning. Definitioner og ansvar Genoptræning defineres som en målrettet og tidsafgrænset træning af en erhvervet funktionsnedsættelse mhp. at reetablere patienten eller borgerens funktionsevne til hidtidige eller bedst mulige niveau. Både bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt. Vedligeholdelsestræning er træning, der ydes for at forhindre et funktionstab. Genoptræning kan foregå under indlæggelse, efter udskrivelse og også uden forudgående indlæggelse på et sygehus. Genoptræning efter sygdom - uden forudgående sygehusbehandling Hvis du har brug for hjælp til træning i forbindelse med en fysisk nedsat funktionsevne, der følger af en sygdom, som ikke behandles på hospitalet, skal kommunen tilbyde genoptræning (servicelovens § 86, stk. 1). Der kan fx være tale om genoptræning efter længere tids sengeleje i hjemmet på grund af influenza eller et fald, som har medført en sådan fysisk svækkelse, at genoptræning er nødvendig. Vedligeholdelsestræning efter serviceloven Hvis du har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har kommunen pligt til at tilbyde vedligeholdelsestræning med henblik på at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder (sevicelovens § 86 stk. 2). Endeligt har kommunen også pligt til at tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov for det på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller som har særlige sociale problemer. Der kan også være tale om personer, der har brug for et længere rehabiliteringsforløb som følge af en sygdom eller en ulykke (servicelovens § 85). Hvordan får du hjælp? Hvis du har behov for genoptræning – uden forudgående sygehusbehandling, vedligeholdelsestræning eller anden hjælp, kan du henvende dig til visitationen i din egen kommune, som vil vurdere dit træningsbehov og iværksætte den nødvendige træning. Det er kommunen, der afgør, om du har behov for genoptræning eller vedligeholdelsestræning efter serviceloven - og i hvilken form. Der er ikke krav om, at der skal udarbejdes en genoptræningsplan. Du skal modtage skriftlig besked om afgørelsen, som skal være begrundet, så du kan se hvad kommunen har lagt vægt på og så du kan klage, hvis du ikke er tilfreds. Genoptræning efter endt sygehusbehandling Det er din behandlingsansvarlige læge, der tager stilling til, om du har brug for genoptræning ud fra en sundhedsfaglig vurdering. Genoptræningsplan I forbindelse med udskrivning fra et sygehus skal lægen tage stilling til, om du har behov for genoptræning. Vurderer lægen, at du har behov for genoptræning, har sygehuset pligt til at udarbejde en genoptræningsplan, før du udskrives fra sygehuset. Dette gælder også hvis du har været indlagt på et af de to sclerosehospitaler. Genoptræningsplanen fungerer som en lægehenvisning og betyder, at genoptræningen efter udskrivning er gratis, uanset om genoptræningen skal foregå på et sygehus eller i kommunen. Genoptræningsplanen skal udleveres til dig senest ved udskrivelsen og sendes til din kommune, hvis genoptræningen skal foregå i kommunalt regi. Kommunen vil så tage kontakt til dig for en nærmere aftale om genoptræningen. Specialiseret eller almindelig genoptræning? Genoptræningen kan enten foregå på sygehuset, mens du er indlagt eller efter at du er udskrevet (specialiseret genoptræning), eller i kommunalt regi (almindelig genoptræning). I følgende to situationer skal genoptræningen være specialiseret og foregå på sygehuset: Hvis du har behov for genoptræning, der kræver et samtidigt eller tæt tværfagligt samarbejde på speciallægeniveau med henblik på en tæt koordinering af genoptræning, udredning og behandling Hvis du har behov for genoptræning, der af hensyn til din sikkerhed forudsætter mulighed for bistand fra andet sundhedsfagligt personale, som kun findes i sygehusregi. I alle øvrige situationer skal genoptræning foregå som almindelig genoptræning i kommunalt regi. Det er lægen, som beslutter, om genoptræningen skal være specialiseret eller kan foregå som almindelig genoptræning. Frit valg mellem genoptræningstilbud i kommunalt regi Vurderer lægen, at du har behov for almindelig genoptræning efter udskrivning fra et sygehus, har du ret til at vælge mellem de genoptræningstilbud, som kommunen har til sine borgere og som er fagligt relevante for dig, eller som bopælskommunen køber sig til via private leverandører. Du har også ret til at vælge genoptræningstilbud i andre kommuner, dog ikke genoptræningstilbud som kommunen har købt sig til hos private leverandører og tilbyder egne borgere. Bopælskommunen skal ved den første kontakt til patienten informere om muligheden for frit valg mellem genoptræningstilbud i egen og andre kommuner. En kommunes genoptræningsinstitutioner kan af kapacitetsmæssige årsager afvise at modtage patienter, der har bopæl i en anden kommune, hvis institutionen har væsentlig længere ventetid til genoptræning end andre kommunale genoptræningsinstitutioner, og hvis væsentlige hensyn til patienter fra egen kommune ellers vil blive tilsidesat. Frit valg ved specialiseret genoptræning på sygehuset Hvis du ifølge genoptræningsplanen har behov for at modtage specialiseret genoptræning på et sygehus, har du ret til selv at vælge på hvilket sygehus i egen eller andre regioner, du vil modtage genoptræningen. Det sygehus, du vælger efter reglerne om almindeligt frit valg, kan afvise at modtage dig, hvis de har væsentlig længere ventetid end andre sygehuses genoptræningsenheder. Vær opmærksom på, at du selv skal arrangere og betale transporten frem og tilbage fra genoptræningen, hvis du vælger et andet hospital end det, du normalt ville være blevet henvist til. Mere information om genoptræning I vejledningen om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner (se nedenfor) kan du læse mere om reglerne for genoptræning, herunder finde oplysninger om retten til at modtage en genoptræningsplan ved udskrivning fra sygehus samt om transport, frit valg, klageadgang mv. Kilder/læs mere her: Sundhedsloven, kapitel 18 og kapitel 39 Serviceloven kapitel 16, § 85 og 86 Bekendtgørelse nr. 918 om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus . Vejledning nr.9538 om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner |
| Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 05:00. |
Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension