|
Kend spillereglerne.........
Dansk Handicaporganisationer har udgivet:
Kend spillereglerne. http://viewer.zmags.com/publication/...ec#/3ad1d2ec/1 Hilsen Peter (y) Venligst ingen debat i denne tråd! |
Jeg fandt en mindre fejl i den guide fra DH http://viewer.zmags.com/publication/...ec#/3ad1d2ec/1
Ang tidsfrist på en førtidspensions sag....der skriver de at fristen er 3 måneder fra sagsbehandlingen starter....dette passer ikke længere... Fristen på de tre måneder starter først fra sagen har været i rehabiliteringsteamet og de har afgivet deres indstilling.. |
En artikel du bør læse og forhåbentlig forstår du så vores mange råd?
Sygdom er ikke en privat sag!
Kommunerne er ikke interesseret i diagnoser men udelukkende din arbejdsevne. Du er havnet i en retssal, hvor kun beviser og dokumentation gælder. Derfor foregår alt imellem dig og kommunen skriftligt. Derfor bør du altid tage en bisidder med til tvungne møder med det offentlige. Derfor skal du altid søge om aktindsigt ved alle, læger, speciallæger, klinikker, hospitaler, fysioterapien og kommunen. Herunder "Journallisten" Hvis du anker en afgørelse, altid inden 28 dage til kommunen, du er utilfreds med og din sag havner ved Ankestyrelse søger du også om aktindsigt ved Ankestyrelsen. Du skal vide alt om, hvad andre skriver om dig. Naturligvis! Bliver du syg eller invalid, er det offentlige reelt ikke til gavn http://politiken.dk/debat/article5622560.ece Prøv at forestille dig, at du er blevet kronisk syg. Det kan eksempelvis skyldes en ulykke, der har givet dig varige rygsmerter. Du kan på grund af smerterne ikke være nogen steder. Du har som alle kroniske smertepatienter brug for mere hvile, du kan ikke tåle fysisk anstrengelse eller støj. Prøv at forestille dig, at du i den situation skulle bruge 10-15 år af dit liv på at indsamle dokumentation for, at dit helbred ikke gjorde det muligt for dig at varetage et arbejde, at dette var din eneste chance for at opnå et rimeligt forsørgelsesgrundlag. Hilsen Peter :evil: Tak, Web, er taget til efterretning. 44.041 |
Skal du oplyse ny arbejdsgiver om din diagnose? Sclerose eksempelvis.
Ja, det skal du, ref Højesteretsdom.
Beskrevet her: http://www.k10.dk/showthread.php?p=351381#post351381 Hilsen Peter (y) Bilag https://www.kromannreumert.com/Nyhed...sygdomsforhold http://www.hoejesteret.dk/hoejestere...erettiget.aspx |
Om at have eller skaffe oplysninger i en sag.
https://ast.dk/for-borgere-med-en-kl...inger-i-en-sag
Der skal være de nødvendige oplysninger, før en myndighed kan afgøre en sag. Det er myndigheden ansvarlig for. Myndigheden kan dog i et vist omfang kræve, at borgeren selv skaffer oplysningerne. Denne artikel gennemgår regler og muligheder for sager på social- og beskæftigelsesområdet. http://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp/...ger-i-klagesag At blive syg er ikke en privat sag, hvis du beder det offentlige om hjælp. At blive handicappet er hårdt den første tid, hvor du i samme periode også skal have overskud til at sætte dig ind i lovgivningen etc. Tag det roligt og modtag hjælp, men gør det let for os andre, at hjælpe dig. Følg vores råd, trods du måske ikke forstår sammenhængen i begyndelsen. Tag det roligt i den første kaotiske tid, du er ikke alene. Hilsen Peter (y) |
Er der grund til at være bange for sin kommune?
http://www.k10.dk/showthread.php?t=30302
Hvor hovedbudskabet er: Søg aktindsigt ved alle! Tag altid en bisidder med til møde med kommunen! Man taler ikke, men skriver sammen, med kommunen! Hilsen Peter (y) |
Er du næsten ny på k10? Er du nysgerrig?
Har du besluttet, at sætte dig ind i lovgivningen?
En god måde, at få indblik i en af brugerne, som du har bemærket, ofte giver nogle gode råd med henvisninger og dokumentation for rådet, så udnyt muligheden: Nu nævner jeg enkelte tilfældige bruger, som jeg erfaringsvis ved, altid giver brugbare råd: Webmaster gunvor vovse gisne Hvis du vil vide, hvilke råd eller opstart af tråde, som en bruger du har bemærket og godt kunne tænke dig at undersøge nærmer, bruger du følgende fremgangsmåde, som er let at bruge, til glæde for din nysgerrighed. Lad os begynde med mig, som kalder sig "phhmw" Tryk på phhmw når du møder mit navn. Så kommer dette frem: http://www.k10.dk/member.php?u=71 Tryk på "Statistik": Nu har du 2 muligheder: 1) "Find alle indlæg af" phhmw her finder di alt hvad jeg har besvaret som du ikke skal bruge tid på i første omgang 2) "Find alle emner startet af" phhmw som jeg vil anbefale dig at trykke på. Så kommer alle mine tråde frem, som jeg har startet. Min erfaring er nu til din disposition, som du hurtigt kan scanne igennem og finde det du finder interessant Alle phhmw tråde gennem 12 år: http://www.k10.dk/search.php?searchid=2408824 Som jeg tilstræber, har en sigende overskrift. Det kan du gøre ved alle brugerne, så vælter der stor erfaring lige ned i skødet på dig. Men lovgivningen bliver ændret hurtigere end vi skifter sokker, så sikre dig altid at link kan være forældet. Men så spørger du bare. Webmaster http://www.k10.dk/search.php?searchid=2408830 gunvor http://www.k10.dk/search.php?searchid=2408831 Vovse http://www.k10.dk/search.php?searchid=2408838 gisne http://www.k10.dk/search.php?searchid=2408842 Alle navne på brugere er tilfældige valgt, da vi er fælles om at hjælpe hinanden, men scan deres oversigt igennem, så opdager du flere års erfaring dumper ned i skødet på dig. 1000vis af spørgsmål med svar. Held og lykke. Hilsen Peter (y) |
Førtidspension med revision.
Denne tråd handler om "førtidspension, med revision" hvor der er indsamlet erfaring og viden, som sætter tingende på plads.
Har du yderligere spørgsmål, starter du en ny tråd, i dit eget profilnavn. http://www.k10.dk/showthread.php?t=29848 https://www.k10.dk/showthread.php?t=35321 Revision mere end een gang? DUKH har svaret: https://www.k10.dk/showthread.php?t=35120 Principafgørelse 119-13 som alle skal rette sig efter. https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=160609 CITAT.: "Kommunen kan dog undtagelsesvist beslutte, at sagen skal genoptages til vurdering på et senere fastsat tidspunkt (førtidspension med revision). Behovet for en afgørelse om ny vurdering kan især forekomme, når der er tale om pension til unge, og ved visse sygdomme, der erfaringsmæssigt har et uforudsigeligt forløb. Det er en betingelse for at sætte revision på en førtidspension, at borgeren lider af en alvorlig sygdom, som har et uforudsigeligt forløb, og hvor der således er mulighed for en bedring af borgerens helbredsmæssige tilstand inden for en kortere årrække. En alvorlig sygdom med et uforudsigeligt forløb kan f.eks. være en kræftlidelse, der har et usikkert forløb. Der er ikke tale om en sygdom med et uforudsigeligt forløb i det tilfælde, hvor borgeren lider af f.eks. skizoid personlighedsstruktur eller en varig personlighedsforstyrrelse, og alle behandlingsmuligheder er udtømte, og borgerens nedsatte funktionsniveau er kronisk og af varig karakter. CC Offentliggjort på Facebook Hilsen Peter (:) |
Sagsbehandlingsregler Få overblik.
Sagsforløb
http://www.autismeforening.dk/videnc...lSe.aspx?id=26 Sagsbehandlerskift http://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp/...-sagsbehandler Aktindsigt http://www.k10.dk/index.php?pageid=aktindsigt Journalliste. https://www.k10.dk/showthread.php?t=30401 Viden giver ro og giver dig styrke. Hilsen Peter (y) |
Hvad råder andre mon til?
|
Sille Strands gode råd
https://www.facebook.com/groups/1490...6649538942238/
HVAD GØR MAN MED JOBCENTRET? Jeg har med gru og bedrøvelse læst om mange meget lange og umenneskelige forløb. Jeg gik selv direkte fra sygedagpenge til pension (efter afslag og klage). Jeg er godt klar over, at man også skal være heldig - at der er forskel på kommuner - men jeg har her samlet ti gode råd: 1. Sæt dig ind i lovgivning og regler. Hvis du ikke kan overskue det, så få en bisidder der kan. 2. Gå aldrig alene til møder. Hverken hos læge/hospital eller jobcenter. (Hvis du ikke kan få nogen med, så optag vigtige møder med mobil eller køb en diskret optager. Man må gerne optage egne samtaler hemmeligt). 3. Kommunikér så vidt muligt skriftligt. Sager i jobcentre skal sammenlignes med en retssag, som bliver afgjort af det skriftlige materiale. Især hvis du på et tidspunkt skal anke. Hvor syg du er, og hvordan du har det, er ligegyldigt (!) Få løbende aktindsigt (de har 7 arbejdsdage til det) og check, om der står noget forkert eller mangler noget. Gør straks opmærksom på det. Hvis du ikke kan undgå telefonsamtaler, så skriv bagefter en mail til sagsbehandler, der opsummerer de vigtigste punkter. Eller bed hende sende dig et telefonnotat. Der er notatpligt i offentlig forvaltning. 3. Bed om videnskabelig dokumentation for at en foreslået indsats eller behandling virker. Hvis du henvises til speciallæge, så undersøg vedkommende. Spørg andre, og i Facebookgrupper og på nettet. En forkert udtalelse kan ødelægge din sag. Du har ret til selv at vælge læge inden for det speciale, du er henvist til. 4. Hold tæt kontakt til praktiserende læge. Hvis han/hun ikke er nogen hjælp, så skift. Få en god relation til din læge og til din sagsbehandler. Der er mange gode og hjælpsomme mennesker. Klag over læger, sagsbehandlere og ledere, der laver forkerte vurderinger og/eller er nedladende. Klag til direktør, borgmester, udvalgsformand. Hvis det er en sundhedskoordinator eller klinisk funktion, så klag til hospitalets ledelse. Klag sagligt og uden følelsesudbrud. 5. Skaf selv dokumentation for dit funktionsniveau eller arbejdsevne (via lægehenvisninger, træningsforløb, ergoterapeutisk undersøgelse i hjemmet etc). Fortæl om dit funktionsniveau overalt og bed om, at det bliver noteret i journalen. Check på sundhed.dk om de gør det. Ellers klag og skriv til journalansvarlig og bed om at få tilføjet dine egne bemærkninger. Hvis du kan, så google forskning, der underbygger din sag og vedlæg det. Brug aldrig flere timer pr uge på træning, aktivering og praktik, end der også er overskud til et liv ved siden af. Det har du ret til. Lad dig ikke presse op i tid. Du skal kunne holde til det niveau i mange år bagefter. Hvordan skal andre respektere dine grænser, hvis du ikke selv gør det? 6. Søg selv pension, flexjob, ressourceforløb, hvis du ikke bliver indstillet til det efter en rimelig periode. Man kan søge på ‘det foreliggende grundlag’. Dvs det der ligger i sagen. Sørg derfor for, at din situation er velbelyst i sagen. 7. Bed om foretræde der hvor beslutningen træffes, fx pensionsnævn. 8. Send altid din partshøring dvs dine kommentarer til indstilling og afgørelse. Især de dele, der modsiger lægeudtalelser. Klag hvis afgørelsen går dig imod. Der skal altid være en skriftlig begrundelse for afslag og en klagevejledning. Ellers bed om det. 9. Søg hjælp. Både professionel hjælp til sagen, og bed venner og familie om hjælp i hverdagen, så du har kræfter til at kæmpe din sag. Man kan betale sig til hjælp, og man kan få gratis juridisk og socialrådgiverbistand mange steder. Fx hospital, fagforening, patientforening, social retshjælp, frivillig advokatvagt på biblioteket etc. Undersøg hvad der findes for dig i dit lokalområde eller på nettet. 10. Mist ikke modet. Vær god ved dig selv. Sygdom er hver mands herre - du kan ikke gøre for, at du er blevet ramt. Du har ret til et godt liv, selv om du er blevet ramt ❤️ - Alt dette arbejde ville være hårdt nok for en rask! Det er op af bakke for en syg at skulle gøre alt dette. Men det er et helvede, hvis man bare lader stå til. Det æder én op. Hellere bruge sine sparsomme kræfter på at prøve at navigere i systemet i stedet for at drukne i det. Tak, til Sille Strand Hilsen Peter (y) |
Find rundt i lovgivningen
Spastikerforeningen oplyser:
https://www.spastikerforeningen.dk/m...-lovgivningen/ Som familie eller som enlig med cerebral parese kan det være en jungle at finde rundt i de mange paragraffer, ordninger, tilskud og støtte, man kan få. Vi forsøger at give et overblik her. I menuen til højre ser du de forskellige støtte- og hjælpeforanstaltninger, der er sat op i alfabetisk rækkefølge. Hilsen Peter (y) Venligst ingen debat i denne tråd. |
Sygedagpengestop: Bliv ikke forvirret over jobkonsulenten raskmelder dig
Jobkonsulenten kan/skal raskmelde dig! :confused:
Men du bliver ikke raskmeldt i lægefaglig forstand, men i sygedagpengelovens forstand. Kan du se og forstå forskellen? Det er vigtigt at forstå, så du ikke bruger negative ressourcer på det. Sygedagpengeforløb: https://bisidderhjaelpen.dk/sygedagpengeforloeb/ Sygedagpengestop k10, med forlængelse mulighederne: http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop Hilsen Peter (y) |
Aktindsigt, journallisten, løbende aktindsigt.
Ingen kan alene kører sin sociale sag, uden at have fuld aktindsigt, i alle sine journaler, hvor andre har skrevet om en, som senere danner grundlag for, i sidste ende, en afgørelse for dit sociale og økonomiske liv.
Kun du kan kontrollere om der er fejl eller mangler væsentlige oplysninger. Derfor skal rådet herfra lyde, at du skal søge aktindsigt, løbende aktindsigt herunder masterlisten: Journallisten, hvor alle bevægelser i din kommunale sag skal indføres, notatpligt, telefonopkald, samtaler etc. En liste, hvor du hurtigt kan se om du mangler noget når du modtager din aktindsigt. Alle omkring dig har pligt til at fører journal over dig. Læger, speciallæger, hospitaler, fysioterapien, klinikker og kommunen. Hvis du får afslag på en given ansøgning og du anker til kommunen og din sag havner ved Ankestyrelsen skal du også her søge om aktindsigt, for at sikre dig at alle oplysninger er tilsendt og de er korrekte. Ved Ankestyrelsen kan du indsende nye oplysninger lige ind til afgørelsen. Vi har oplevet en del kommuner benægter dette. Stol på dig selv og kend lovgivningen. Disse oplysninger fra kommunen danner jo grundlaget for at Ankestyrelsen kan træffe den korrekte afgørelse. Aktindsigt http://www.k10.dk/index.php?pageid=aktindsigt Journallisten. http://mail.k10.dk/showthread.php?t=30401 Løbende aktindsigt. https://www.k10.dk/showpost.php?p=360239&postcount=10 Principafgørelse F-1-05 "Gældende"øverste myndighed, som alle skal rette sig efter. https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=154921 Hilsen Peter (y) Venligst ingen debat i denne tråd, kun til gode råd. |
Første dag du bliver syg, med mere end et brækket lårben...
... skal du fra første færd kende til alt, hvad andre skriver om dig.
Du skal forså og vide alt om din diagnose, gerne ned til mindste detalje. Du skal være aktiv og være skeptisk over for alt, hvad alle dine omgivelser siger til dig. Du skal fra første færd have fuld og løbende aktindsigt fra alle du er behandlet og i forbindelse med. Du skal stole på dig selv. Du skal i visse situationer stille krav til dine omgivelser. naturligvis høfligt og på en dannet måde. Jeg gentager: Du skal vide og forså alt, hvad andre skriver om dig, læger, speciallæger, hospitaler, klinikker, kommunen og hvis din sag havner ved Ankestyrelsen også søge aktindsigt der. Alt hvad der skrives om dig, bliver senere grundlaget for kommunale afgørelser, som har stor betydning for dit fremtidige sociale og økonomiske liv. Kun een eneste kan kontrollerer, hvad der er korrekt beskrevet, i enhver henseende, i alle dine journaler. DIG og ingen andre. Ved enhver ukorrekt oplysning skal du reagerer omgående. Læs denne ulykkelige sag, hvor et ung menneske har spildt meget kostbar tid med ufattelig lidelser til følge: https://www.dr.dk/nyheder/indland/ef...inden-i-emilie Dertil kan jeg oplyse, at i min egen personlige lille sag, var det mig selv der opdagede årsagen til nogle kraftige spasmer der sendte mig i en hospitalsseng i 2 år og 5 år i kørestol med Morfinbehandling, som eneste mulighed. Gennem aktindsigt finder jeg et røngtenbillede, hvor der tydeligt ses en titaniumclip, som er faldet af operationstedet og nu liggende i bughulen. Derfor, stol på dig selv og bliv din egen specialist i din egen diagnose, så er du bedre rustet til din sociale kommunale sag, hvor stor uvidenhed florerer af de professionelle der skal vurderer din sag. Store krav, at stille i din nye situation med diagnoser og bekymringer, men der findes ingen anden udvej, som vil give dig indsigt og stor ro i dit liv. Stol på dig selv :kram: Hilsen Peter (y) |
Fundamental fejlfortolkning af pensionsloven.... tror du på det?
https://www.aquut.com/da/2018/10/21/...vFgEsiUpJRLTRs
Kommunerne er udsat for et kolossalt pres for at holde mennesker fastlåst i kontanthjælp i stedet for at tildele førtidspension. Det er ikke ligegyldigt, hvordan ansvarlig borgmester forstår gældende lov. Borgmester Carsten Rasmussen siger: Seneste indlæg Fundamental fejlfortolkning af pensionsloven Mikrofonen på mødebordet? DIEM25 organiserer sig globalt Urimelig opkrævning Brækkede halsen og blev nægtet enkeltydelse til medicin phhmw. Jo, der er mange ting man skal have forståelse af, når man bliver syg. Hilsen Peter (y) |
Sagsbehandlingsregler til brug for borgere i sociale sager
SAGSBEHANDLINGSREGLER TIL BRUG FOR BORGERE I SOCIALE SAGER
Jeg vil i dette papir forsøge kort at remse en stribe sagsbehandlingsregler op, som borgere i det sociale system og i beskæftigelsessystemet kan bruge i deres kamp for retfærdighed. 1. Vejledningspligt For alle forvaltningsmyndigheder gælder der en almindelig pligt til at vejlede borgerne inden for de sagsområder, der varetages af myndigheden. Vejledningen bør ydes i de former, der findes at give den bedste virkning over for borgerne, f.eks. en generel skriftlig vejledning i en publikation, individuel skriftlig vejledning i et brev til den berørte borger eller individuel mundtlig, herunder telefonisk vejledning. Reglerne om vejledning findes i forvaltningslovens § 7 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 29-37. 2. Repræsentation Enhver borger kan i almindelighed på ethvert tidspunkt af sagens behandling vælge at lade sig repræsentere eller bistå af andre. Hvis man lader sig repræsentere af andre kaldes det en partsrepræsentant. En partsrepræsentant kan handle og kommunikere med myndigheder på borgerens vegne. Hvis man lader sig bistå af andre kaldes det en bisidder. En bisidder kan hjælpe på mange måder i sagen, herunder deltage i møder med kommunen. Der er ingen begrænsning på antallet af bisiddere. Reglerne om repræsentation findes i forvaltningslovens § 8 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 38 - 44. 3. Hurtig og smidig sagshandling Alle sager, der behandles af den offentlige forvaltning, skal behandles så enkelt, hurtigt og økonomisk som muligt. Det gælder i særlig grad sager, hvori enkeltpersoner er part - og alle sociale og beskæftigelsesmæssige sager har jo en borger, som er part. I kravet om en så enkel sagsbehandling som muligt ligger bl.a., at sagsbehandlingen ikke bør tynges ved unødig formalisme, herunder f.eks. unødvendige krav om skriftlighed, hvor f.eks. en telefonisk henvendelse kan anvendes i stedet med samme sikkerhed. Reglerne om hurtig og smidig sagshandling findes i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 200. 4. Indhentelse af oplysninger Oplysninger om ansøgerens rent private forhold må ikke indhentes fra andre dele af forvaltningen eller fra en anden forvaltningsmyndighed. Reglerne om indhentelse af oplysninger findes i forvaltningslovens § 29 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 185 - 189. 5. Undersøgelsesprincippet Efter undersøgelsesprincippet er det som udgangspunkt myndighedens ansvar at sørge for, at der bliver indhentet tilstrækkelige oplysninger til, at myndigheden kan afgøre, hvilken hjælp borgeren er berettiget til. Er der tvivl om holdbarheden af et væsentligt faktum, hører det med til sagsoplysningen, at myndigheden skal forsøge at få denne tvivl afklaret. Undersøgelsesprincippet kaldes også for officialprincippet eller officialmaksimen. Reglerne om undersøgelsesprincippet findes i retsikkerhedslovens § 10 og i vejledningen til retssikkerhedsloven, kapitel 12. 6. Partshøring Partshøring på myndighedens initiativ har til formål at sikre, at borgeren får lejlighed til at gøre sig bekendt med og kommentere det faktiske afgørelsesgrundlag, inden sagen afgøres. Det har betydning for tilliden til den offentlige forvaltning, at borgeren får lejlighed til at kontrollere myndighedens beslutningsgrundlag, inden afgørelsen træffes. Partshøring er en ret for borgeren til at få lejlighed til at påpege misforståelser, unøjagtigheder, eller ufuldstændigheder i det foreliggende sagsmateriale, og skal medvirke til at sikre, at forvaltningens afgørelser træffes på det bedst mulige faktiske grundlag. Hvis en borger i en sag ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort borgeren bekendt med oplysningerne og givet borgeren lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Reglerne om partshøring findes i forvaltningslovens § 19 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 105 - 121. 7. Retten til at afgive en udtalelse En borger kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil borgeren har afgivet en udtalelse til sagen. Reglerne om retten til at afgive udtalelse findes i forvaltningslovens § 21 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 122. 8. Aktindsigt En borgers ret til aktindsigt omfatter alle dokumenter, der vedrører sagen, herunder genpart af de skrivelser, der er udgået fra myndigheden. Retten til aktindsigt omfatter endvidere indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter. En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen. Reglerne om aktindsigt findes i forvaltningslovens §§ 9 - 18 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 45 - 104. 9. Myndighedens udformning af egne skrivelser Ved den sproglige udformning af forvaltningsafgørelser bør myndigheden have for øje, at enhver, som teksten henvender sig til, let skal kunne læse og forstå den. Herudover bør den være formuleret venligt og hensynsfuldt. Formen bør derfor være enkel og præcis og sætningerne korte og klare. Et begreb bør over alt i samme tekst betegnes med samme udtryk. Kancelliudtryk og fremmedord bør såvidt muligt undgås. Det samme gælder flertydige og overflødige ord. Tekniske ord og fagudtryk, d.v.s. ord og udtryk, som er udviklet og overvejende anvendes inden for en snævrere fagkreds, bør ikke - eller i alt fald ikke uden nærmere forklaring - bruges i forvaltningsafgørelser, der henvender sig til personer uden for den pågældende kreds. Henvisninger til love og bekendtgørelser m.v. skal medtages i forvaltningsafgørelser i det omfang, det følger af reglerne om begrundelse. Henvisninger til love bør, medmindre der er tale om almindeligt kendte love som f.eks. aktivloven, indeholde en angivelse af lovens fuldstændige titel, herunder lovens dato og nummer. Det samme gælder bekendtgørelser. Reglerne om udformning af skrivelser findes i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 214 - 217. 10. Begrundelse En skriftlig afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse. Den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Begrundelsen skal endvidere indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Reglerne om begrundelse er nogle af de bedste våben borgerne har mod myndigheder, da mange kommuner og sagsbehandlere sjusker med begrundelser. Langt de fleste sociale afgørelser beror på et skøn - herunder 3 af de vigtigste sagstyper, nemlig ansøgninger om førtidspension, fleksjob og ressourceforløb. Her er kommunerne rigtig dårlige til at angive de hovedhensyn, der har afgjort kommunens skøn. Reglerne om begrundelse findes i forvaltningslovens §§ 22 - 24 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 126 - 138. 11. Inhabilitet Det er en selvfølge, at den som har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald, må anses for inhabil i forhold til behandlingen af den pågældende sag. Reglerne om inhabilitet findes i forvaltningslovens § 3 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 13 - 27. 12. Notatpligt En myndighed, der mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, skal lave et notat om indholdet af oplysningerne. Notatpligten gælder alle oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der ikke allerede fremgår af sagens dokumenter, uanset på hvilken måde oplysningerne er tilgået sagen. Reglerne om notatpligt findes i offentlighedslovens § 6 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 58 - 61. 13. Tavshedspligt En oplysning er omfattet af tavshedspligten, når den må betegnes som fortrolig. Den, der i forbindelse med sit arbejde får kendskab til fortrolige oplysninger, skal selv påse, at oplysningerne ikke videregives til uvedkommende. Alle sociale sager er personsager, og derfor kan stort set alle oplysninger i enhver social sag betegnes som fortrolige - og dermed omfattet af tavshedspligten. Reglerne om tavshedspligt findes i forvaltningslovens § 27 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 145 - 173. 14. Videregivelse af oplysninger Oplysninger, der vedrører enkeltpersoners rent private forhold, må ikke videregives til andre forvaltningsmyndigheder. Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold er f.eks. oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysning om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler. Ved afgørelsen af, om en oplysning vedrører rent private forhold eller blot i øvrigt skal behandles som fortrolig, skal der lægges vægt på, om oplysningen direkte afslører særligt følsomme forhold i forbindelse med den pågældendes privatliv. Således kan f.eks. oplysninger om interne familieforhold, herunder om adoption og ulykkestilfælde efter omstændighederne være af rent privat karakter. Reglerne om videregivelse af oplysninger findes i forvaltningslovens §§ 28 - 32 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 174 - 192. 15. Klagevejledning Afgørelser skal være ledsaget af en vejledning om klageadgang. Reglerne om klagevejledning findes i forvaltningslovens § 25 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 139 - 144, samt i vejledning til retssikkerhedsloven, kapitel 22. 16. Klageregler En klagevejledning skal indeholde angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klagen, herunder om eventuelle tidsfrister. Klager over afgørelser skal indgives til den myndighed (kommunen), som har truffet afgørelsen. Myndigheden skal vurdere sagen på ny og kan give klageren helt eller delvist medhold. Hvis myndigheden ikke giver klageren medhold i klagen, skal klagen sendes videre til klageinstansen, dvs. Ankestyrelsen, med begrundelse for afgørelsen og for genvurderingen. En sag skal som hovedregel altid genvurderes inden for 4 uger efter, at klagen er modtaget i kommunen. Hvis myndigheden giver klager fuldt medhold, skal myndigheden sende en ny afgørelse til klageren inden 4 uger efter, at klagen er modtaget. Hvis myndigheden giver klager delvist medhold, skal myndigheden sende en ny afgørelse med klagevejledning til klageren inden 4 uger efter, at klagen er modtaget. Klageren skal herefter inden 4 uger meddele, om klagen fastholdes. Hvis klageren fastholder klagen, skal myndigheden sende klagen og genvurderingen til Ankestyrelsen inden 14 dage. Hvis myndigheden fastholder den oprindelige afgørelse, sendes genvurderingen med begrundelse til Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klagen er modtaget. Myndigheden skal samtidig sende meddelelse om genvurderingen til klageren. Man kan sende sin klage samtidig til BÅDE kommunen OG til Ankestyrelsen - for at være sikker på at kommunen sender klagen videre til Ankestyrelsen. Reglerne om klageregler findes i forvaltningslovens § 25 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 139 - 144, samt i vejledning til retssikkerhedsloven, kapitel 23. 17. Klagefrister Fristen for at klage over en afgørelse er 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Klagefristen begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor meddelelsen om afgørelsen er kommet frem til modtageren af afgørelsen. Klagefristen udløber på 4 ugers-dagen ved kontortids ophør, det vil sige samme ugedag som dagen, hvor meddelelsen er modtaget. Hvis afgørelsen er modtaget en onsdag fx - skal man altså tælle 4 onsdage frem for at finde datoen for klagefristens udløb. 4 uger er 4 uger - og ikke en måned (som typisk er på 30 eller 31 dage). Hvis Ankestyrelsen modtager en klage efter 4 uger og 1 dag - ja så afvises klagen alene med den begrundelse, at klagen ikke er rettidig. Det er muligt at klage over en afgørelse hurtigt inden 4 ugers fristen - og så tilføje at begrundelsen for klagen først kommer senere (også efter 4 ugers fristen) - efter man eventuelt har haft tid til at skrive en grundig klage og rådført sig med andre. Reglerne om klagefrister findes i forvaltningslovens § 25 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 139 - 144, samt i vejledning til retssikkerhedsloven, kapitel 24. 18. Hurtighedsprincippet For borgerne har indholdet i afgørelserne og kvaliteten af ydelserne afgørende betydning. Men for den enkelte borger har den måde, som en myndighed behandler hans eller hendes sag på, også stor betydning, herunder at sagsbehandlingen sker hurtigst muligt. Derfor skal kommunen behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt. Reglerne om hurtighedsprincippet findes i retssikkerhedslovens § 3, stk. 1, og i vejledningen til retssikkerhedsloven, punkt 34. 19. Frister for sagsbehandling Kommunen skal fastsætte serviceniveauet for sagsbehandlingstider i kommunen. Kommunen skal - på de enkelte områder fastsætte en generel frist for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet, - give borgeren besked, hvis fristen for at træffe afgørelse i en konkret sag ikke kan overholdes, og - offentliggøre oplysninger om de frister, der gælder i kommunen. Reglerne om frister for sagsbehandling findes i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, og i vejledningen til retssikkerhedsloven, punkt 35 - 46. 20. Borgerens medvirken En borger skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunerne skal derfor tilrettelægge deres arbejdsgange på en sådan måde, at borgeren får mulighed for at medvirke. Borgeren kommer ofte i kontakt med en eller nogle ganske få personer, som han eller hun skal etablere et samspil med. De personlige relationer kan betyde meget for en tillidsfuld dialog, som navnlig er vigtig i de mere omfattende og alvorlige sager. Det er anført i lovforarbejderne til retssikkerhedsloven, (jf. lovforslag L 228 1996/1), at kommunen bør være opmærksom på disse forhold, og at myndighederne derfor, når det er muligt, og borgerens ønske er velbegrundet, bør være imødekommende overfor en anmodning om at få en anden sagsbehandler. Reglerne om borgerens medvirken findes i retssikkerhedslovens § 4 og i vejledningen til retssikkerhedsloven, punkt 47 - 60. 21. Helhedsvurdering Hvis en borger har brug for at få hjælp i længere tid, skal kommunen tidligt i forløbet tilstræbe at tilrettelægge hjælpen ud fra en samlet vurdering af borgerens situation og behov på længere sigt. Senest 8 uger efter første henvendelse om løbende hjælp til forsørgelse skal kommunen således foretage en helhedsvurdering. Ansøgeren skal skriftligt have besked om kommunens helhedsvurdering. Det har stor betydning, at hjælpen tilrettelægges ud fra en samlet vurdering af borgerens situation. En ansøgning om hjælp skal derfor behandles bredt og ikke altid kun i forhold til den konkrete form for hjælp, som en borger har søgt om. Kommunen skal også se på, om der er andre muligheder for at løse borgerens behov for hjælp. Kommunen skal være opmærksom på, om der kan søges hjælp hos en anden myndighed. F.eks. kan det være relevant at rådgive om og henvise borgerne til at søge om f.eks. boligstøtte hos Udbetaling Danmark. Myndighederne skal ikke kun være opmærksomme på mulighederne for hjælp efter den sociale lovgivning. I mange tilfælde er det også relevant at pege på muligheder uden for det sociale system, f.eks. rådgivning og vejledning i Statsforvaltningen i forbindelse med forældremyndigheds- og samværsproblemer, støttemuligheder efter reglerne om SU, muligheder for retshjælp eller gældssanering samt muligheder for hjælp efter lovgivning, der hører under andre ministeriers områder, f.eks. Undervisningsministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet. Det kan eventuelt også være relevant at henvise til tilbud, der drives af frivillige organisationer. Det er mit klare indtryk, at stort set ingen borgere får lavet en helhedsvurdering overhovedet - og altså slet ikke skriftligt og inden for 8 uger efter start på hjælp til forsørgelse. Reglerne om helhedsvurdering findes i retssikkerhedslovens §§ 5 - 7 og i vejledningen til retssikkerhedsloven, kapitel 6 - 9. 22. Rådgivning og vejledning At kommunen skal behandle ansøgninger om hjælp bredt betyder, at borgeren også − hvis det er nødvendigt − skal have tilbudt rådgivning og vejledning. Det er ikke et krav, at myndighederne - og dermed sagsbehandleren - selv skal kunne give råd om alle typer af problemer, men sagsbehandleren skal være opmærksom på andre rådgivningsmuligheder, som borgeren kan henvises til, f.eks. arbejdsløshedskassen, når det drejer sig om reglerne om arbejdsløshedsdagpenge, eller Statsforvaltningen i tilfælde af skilsmisse, separation eller spørgsmål om samvær med børn. Borgeren kan klage til Ankestyrelsen over afslag på rådgivning og vejledning. Det er mit klare indtryk, at stort set ingen borgere kender reglerne om ret til rådgivning og vejledning. Reglerne om rådgivning og vejledning findes i retssikkerhedslovens § 5 og i vejledningen til retssikkerhedsloven, punkt 63 - 69. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER Det er mit håb, at større opmærksomhed på ovenstående 22 sagsbehandlingsregler vil kunne hjælpe de mange borgere der hver dag kæmper med et undertrykkende og svært gennemskueligt system. Jeg er ikke i tvivl om, at stort set samtlige 22 regler hver dag bliver overtrådt i alle landets 98 kommuner. Min anbefaling er, at borgere klager skriftligt hver eneste gang kommunen overtræder en af reglerne - eventuelt med hjælp fra andre. Jo flere klager, jo lettere vil det være at få ret til en af de skønsmæssige forsørgerydelser, som mange ønsker sig. Jeg har arbejdet i det sociale klagesystem i mere end 30 år - og jeg er slet ikke i tvivl om, at jo mere du klager, og jo bedre dine klager er - jo større chance er der for at du får medhold i din klage. Klagesystemet har social slagside - de bedst formulerede får mere ret end de ringere formulerede - selv om de ringere formulerede måske var dem der havde mest brug for hjælpen. Papiret her er gratis og må bruges og kopieres af alle og overalt uden min tilladelse og uden at henvise til mig. Jan Spangenberg jurist og social modstandskæmper 29. oktober 2018 Jeg lægger nogle link her til de ovenfor nævnte love og vejledninger: Retssikkerhedsloven: http://www.socialjura.dk/content-sto...ikkerhedslov/… Vejledning til retssikkerhedsloven: http://www.socialjura.dk/…/re…/2017/...-af-712-2017/… Forvaltningsloven: http://www.socialjura.dk/content-sto...valtningslov/… Vejledning om forvaltningsloven: http://www.socialjura.dk/…/re…/1986/...-af-412-1986/… Hilsen Peter (y) |
Sagsbehandlingsregler til brug for borgere i sociale sager
Tillad mig at tilføje:
23. Retten til og forskellen mellem bisidder- partsrepræsentant Lovgrundlag: - Forvaltningsloven § 8 - Vejledning om forvaltningsloven VEJ nr 11740 af 04/12/1986 Gældende pkt. 28- 44: - Ankestyrelsens principafgørelse F-1-07 KEN nr 11172 af 01/03/2007 Gældende - Ankestyrelsen Principafgørelse 65-15 KEN nr 10863 af 12/10/2015 Gældende - Praksisnyt 49-2015 juni om bisidder og partsrepraesentant.pdf 24. Må du lydoptage mødet og kan lydoptagelser anvendes i en retssag? Svar fra DUKH: Ja, det kan de godt. Lovgrundlag: Straffeloven § 263, stk. 1, nr. 3, Ombudsmandens opfattelse (FOU 2005.578) DUKH Praksisnyt 54-2015 december om lydoptagelse af moder.pdf 24. Skriftlige begrundelse afgørelser og en Klagevejledning - Forvaltningsloven bl.a. §§ 22-25 - Ankestyrelsens principafgørelse 24-14 - Ankestyrelsens principafgørelse 83-15 - Ankestyrelsens principafgørelse 6-14 - Ankestyrelsens principafgørelse 64-11 25. Borgerens medvirken og medinddragelse i egen sag samt lytte til og inddrage borgeren i sagsbehandlingen: Borgerrådgiverens publikation "Klar Ret" og Retssikkerhedslovens § 4 LBK nr 188 af 08/03/2018 Gældende 26. Ombooking af Møde - Forvaltningsloven § 8 og Ankestyrelsens principafgørelse F-1-07 27. Kommunens Samtykkeerklæring, hvor kommunen får tilladelse til at indhente 'relevante' oplysninger til din sag Forslag: brug din egen ! Kilde: http://www.behandlosordentligt.dk/samtykkeerklaeringer/ . |
Hvordan får jeg førtidspension?
https://www.avisen.dk/hvordan-faar-j...n9HBs1rJRDqI4A
Førtidspension er endestationen for de uarbejdsdygtige og kan blive en redningskrans, hvis man er for syg til at arbejde. Men hvordan søger man om førtidspension? Avisen.dk guider dig. Alle tal og oplysninger er senest opdateret 16. februar 2018. Eksempler på sygdomme der kan føre til førtidspension, kan være svær autisme, kræft, svær gigt eller diskusprolapser. Alle krav kan læses i pensionsloven kapitel 3 her. https://www.retsinformation.dk/Forms...2-a3ac709cf83b phhmw Husk, at papir kan være taknemmelig. Hilsen Peter (y) |
Skal du kende datoen for din afgørelse? Retssikkerhedslovens § 3 stk.2
Ingen social sag, uden at kende sin egen sagsbehandlingstid til afgørelsen normalt skal falde.
Borgeren skal på kommunens hjemmeside, på forhånd, uopfordret, før en given ansøgning om hjælp afsendes, have mulighed for at kende til sin kommunes sagsbehandlingsfrist, hvor der normalt skal falde en afgørelse. Sagsbehandleren, socialrådgiveren har på egen hånd mulighed for at udsætte en afgørelse, hvis der i sagen, undtagelsesvis, mangler væsentlige oplysninger, imod borgeren skriftligt modtager en ny dato hvor afgørelsen skal falde. RETSSIKKERHEDSLOVENS § 3 stk.2 Vedtaget af Folketinget 1998, skærpet adskillige gange siden, sidst i 2009, 2 x 2018. https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=202634 "§ 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. § 3 a. Fristerne efter § 3, stk. 2, skal for afgørelser efter lov om social service offentliggøres på og fremgå tydeligt af kommunens hjemmeside. Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse." Bemærk ordet “kommunalbestyrelse” som før hed “kommunen” hvor embedsmænd bevidst misfortolkede lovens intention. Kommunen var vel sagsbehandleren der fastsatte hvornår en given afgørelse skulle falde. I lov-skærpelsen 2009 blev ordet “kommune” udskiftet med “kommunalbestyrelse” der fastsatte en kommunes serviceniveau. Hvad politikerne vedtager af serviceniveau, her sagsbehandlingsfrister, kan der naturligvis ikke klages over. Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 er nok den lov§ hvor kommunerne udøver særdeles stor kreativitet, for at borgerne ikke kan finde sin sagsbehandlingstid eller forsøger at forvirre begreberne. En del kommuner oplyser eksempelvis: "Vi har fastsat sagsbehandlingsfristerne ud fra den tid, vi normalt er om at behandle 80 til 90 procent af de ansøgningstyper, vi modtager.” Hvilket er noget vås. Folketinget vedtager ikke love, der på forhånd oplyses kun skal overholdes i 80 - 90% af tilfældene. Folketinget mener: At kommunalbestyrelsens offentliggjorte sagsbehandlingstider, skal revideres hvis de offentliggjorte sagsbehandlingsfrister ikke kan overholdes i op til 80 - 90% af de offentliggjorte frister. Hvis ikke, skal fristerne revideres, således at fristerne er realistiske. De politisk vedtagne frister, kan der ikke klages over, men hvis ikke der er offentliggjort frister, på kommunens hjemmeside, inden for ALLE områder, hvor der falder en kommunal afgørelse, skal man klage til Ankestyrelsens Tilsyn. Selv meget korte frister skal vedtages og offentliggøres. Tilsynet. https://ast.dk/tilsynet Eksempel på en kommune som forsøger at overholde loven: https://www.kk.dk/sagsbehandlingsfrister Eksempel på en kommune, som er kreativ for ikke at overholde loven: https://www.kalundborg.dk/Om_kommune...arfrister.aspx "Sagsbehandlingstid fra opstart til alle oplysninger foreligger varierer.” "Ved nogle typer af afgørelser gælder fristen fra det tidspunkt, hvor alle nødvendige oplysninger er til stede for at kunne træffe en afgørelse. Sagsbehandlingsfristen løber som hovedregel frem til, at der træffes en afgørelse om den hjælp, der er ansøgt om.” "Ventetid fra modtagelse til opstart af sag” BEMÆRK her, forsøger embedsmænd at overtage magten fra politikere og bestemmer, hvornår en sag skal PÅBEGYNDES. Tidligere udsendte kommunerne bevidst ulovlige afgørelser, med det mål, at du ankede afgørelsen, hvor sagen havnede ved Ankestyrelsen, som har servicefrister, som embedsmænd selv lovligt fastsætter, alt efter hvor travlt de har. 5 - 7 - 12 måneders før der lå en afgørelse, eller en HJEMVISNING, som nu skal have frister. LÆS og forstå: https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...-hjemvisninger “"Fra 1.7.2018: kommunen skal behandle de hjemviste sager efter serviceloven med samme hastighed som nye sager, da de sagsbehandlingsfrister, som kommunen fastsætter, også gælder for hjemviste sager.”" Med venlig hilsen Bilag https://seahawk.dk/k10.dk/www.k10.dk...arfrister_2008 |
Aktindsigt
AKTINDSIGT i din sociale kommunale sag.
Selv vores aktindsigt, vores retssikkerhed, er under pres. OPFORDRING. Hver gang din aktindsigt ikke bliver overholdt, skal du omgående starte en klagesag op. Ingen i det offentlige system kæmper din kamp for retssikkerhed. Kun DU kan kæmpe den kamp. http://www.ombudsmanden.dk/find/nyhe...om_aktindsigt/ Hvorfor skal du søge aktindsigt i din sociale sag? https://www.dukh.dk/praksisnyt-nr-89...valtningsloven Fordi, at kommunerne i denne tidslomme, er at betragte, som din juridiske modstander. Kommunen og du, har som udgangspunkt, modsatrettet interesser. Din sociale sag er, som at komme i en retssal, hvor kun beviser og dokumentation er gældende. Kun du kan kontrollerer, at alle væsentlige oplysninger er til stede og at de er korrekte. Ingen andre kontrollerer dette. Alt hvad der skrives om dig, bliver senere grundlaget for en senere afgørelse, af mennesker som du først møder lige før en vigtig afgørelse skal falde. Du skal have mulighed for at møde medlemmerne i din kommunes Pensionsnævn, før en afgørelse bliver truffet. Førtidspension, fleksjob, ressourceforløb. Bliv ikke modløs, men læs een linje ad gange og få overblik. Det er nemmere end du tror. Elles kan du jo spørge her i gruppen. På dette tidspunkt skulle du gerne have forstået og kontrolleret alle dine dokumenter i din kommunale sag. Aktindsigt findes der en lovbunden frist, som skal overholdes. Kommunen skal inden 7 døgn have din aktindsigt klar til afsendelse, således at du under normale omstændigheder har aktindsigten i hænde senest på den 10ende kalenderdag. Fristen på 10 kalenderdager har Folketinget ikke vedtaget ved en tilfældighed eller for at generer kommunens embedsfolk, men for at sikre dig retssikkerhed. Derfor skal du altid kommunikerer med kommunen skriftligt. Ingen telefon spørgsmål eller samtaler. Alt på skrift. Ved tvungne møder med kommunen bør du altid have en Bisidder med til alle tvungne møder. Naboen, ven, ægtefælle,… bar en du har tillid til og som vil bruge lidt ressourcer på din sag. Bisidderen og du har altid en høflig og respektfuld optræden for de kommunale ansatte. Bisidder vs Partsrepræsentant: https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...srepraesentant Derfor skal du altid have fuld eller løbende aktindsigt samt medsendt kommunens “Journalliste” som er en masterliste, hvor alle bevægelser i din sag bliver noteret: Notatpligt, samtaler, henvendelser etc som giver et hurtigt overblik om der mangler noget i din aktindsigt. Ombudsmanden har gentagne gange krævet at “Journallisten” uopfordret medsendes din ansøgning om aktindsigt. Du skal vide og forstå alt, hvad andre skriver om dig, derfor søg aktindsigt ved: Læger. Speciallæger. Klinikker. Hospitaler. Fysioterapien (forstår du senere i dit forløb pga Servicelovens § 102 https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...estemmelse-pdf og KAN & SKAL bestemmelserne https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...l-bestemmelser ) Kommunen. Ankestyrelsen, hvis du senere anker en afgørelse til kommunen som fastholder en afgørelse, som du ikke er enig i. Du anker til kommunen omgående, senest 28 dage efter modtagelsen af en skriftlig afgørelse, hvor kommunen nu har 4 uger til at genvurderer, hvis kommunen fastholder skal de fremsende din anke til Ankestyrelsen, som har servicefrister, som embedsfolk selv lovligtfastsætter. Når du modtager besked fra Ankestyrelsen, at nu påbegynder de din anke, skal du søge aktindsigt ved Ankestyrelsen. Fordi, at vigtige dokumenter har det med at forsvinde eller glemmes. Og kun du kan kontrollere, at Ankestyrelsen har alle oplysninger og at de er korrekte. Loven nævner, at du kan indsende nye oplysninger til din sag ved Ankestyrelsen helt op til afgørelsen falder. Tro ikke på påstande om, at det kan du ikke. https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...ger-i-klagesag Grundet, at du kommer til at opleve adskillige sagsbehandlerskift, er det bydende nødvendigt at du hele tiden er bevidst om, hvad der skrives i din kommunale journal. Lyt aldrig til hvad omgivelserne siger til dig men LÆS hvad de skriver om dig. ARBEJDSSKADE: Hvis din sociale sag også er en skriftlig anderkendt arbejdsskadesag, skal du også søge løbende aktindsigt ved AES https://www.aes.dk og køb 2 A4 mapper, fordi din arbejdsskade sag og din kommunale har intet med hinanden at gøre. Hold dem adskilt og hold pinlig orden i begge sager, fordi du modtager flere dokumenter end du tror. Med venlig hilsen Bilag Skema til ansøgning om aktindsigt: http://www.k10.dk/media/skema/aktindsigt.pdf |
Din ret – 22 sagsbehandlingsregler til brug for borgere i sociale sager
af Jan Spangenberg
https://pov.international/din-ret-22...MI0cb93xvW3OfM 1. Vejledningspligt For alle forvaltningsmyndigheder gælder der en almindelig pligt til at vejlede borgerne inden for de sagsområder, der varetages af myndigheden. Vejledningen bør ydes i de former, der findes til at give den bedste virkning over for borgerne, f.eks. en generel skriftlig vejledning i en publikation, individuel skriftlig vejledning i et brev til den berørte borger eller individuel mundtlig, herunder telefonisk vejledning. Reglerne om vejledning findes i forvaltningslovens § 7 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 29-37. 2. Repræsentation Enhver borger kan i almindelighed på ethvert tidspunkt af sagens behandling vælge at lade sig repræsentere eller bistå af andre. Hvis man lader sig repræsentere af andre kaldes det en partsrepræsentant. En partsrepræsentant kan handle og kommunikere med myndigheder på borgerens vegne. Hvis man lader sig bistå af andre kaldes det en bisidder. En bisidder kan hjælpe på mange måder i sagen, herunder deltage i møder med kommunen. Der er ingen begrænsning på antallet af bisiddere. Reglerne om repræsentation findes i forvaltningslovens § 8 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 38 – 44. 3. Hurtig og smidig sagshandling Alle sager, der behandles af den offentlige forvaltning, skal behandles så enkelt, hurtigt og økonomisk som muligt. Det gælder i særlig grad sager, hvori enkeltpersoner er part – og alle sociale og beskæftigelsesmæssige sager har jo en borger, som er part. I kravet om en så enkel sagsbehandling som muligt ligger bl.a., at sagsbehandlingen ikke bør tynges ved unødig formalisme, herunder f.eks. unødvendige krav om skriftlighed, hvor f.eks. en telefonisk henvendelse kan anvendes i stedet med samme sikkerhed. Reglerne om hurtig og smidig sagshandling findes i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 200. 4. Indhentelse af oplysninger Oplysninger om ansøgerens rent private forhold må ikke indhentes fra andre dele af forvaltningen eller fra en anden forvaltningsmyndighed. Reglerne om indhentelse af oplysninger findes i forvaltningslovens § 29 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 185 – 189. 5. Undersøgelsesprincippet Efter undersøgelsesprincippet er det som udgangspunkt myndighedens ansvar at sørge for, at der bliver indhentet tilstrækkelige oplysninger til, at myndigheden kan afgøre, hvilken hjælp borgeren er berettiget til. Er der tvivl om holdbarheden af et væsentligt faktum, hører det med til sagsoplysningen, at myndigheden skal forsøge at få denne tvivl afklaret. Undersøgelsesprincippet kaldes også for officialprincippet eller officialmaksimen. Reglerne om undersøgelsesprincippet findes i retssikkerhedslovens § 10 og i vejledningen til retssikkerhedsloven, kapitel 12. 6. Partshøring Partshøring på myndighedens initiativ har til formål at sikre, at borgeren får lejlighed til at gøre sig bekendt med og kommentere det faktiske afgørelsesgrundlag, inden sagen afgøres. Det har betydning for tilliden til den offentlige forvaltning, at borgeren får lejlighed til at kontrollere myndighedens beslutningsgrundlag, inden afgørelsen træffes. Partshøring er en ret for borgeren til at få lejlighed til at påpege misforståelser, unøjagtigheder, eller ufuldstændigheder i det foreliggende sagsmateriale, og skal medvirke til at sikre, at forvaltningens afgørelser træffes på det bedst mulige faktiske grundlag. Hvis en borger i en sag ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort borgeren bekendt med oplysningerne og givet borgeren lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Reglerne om partshøring findes i forvaltningslovens § 19 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 105 – 121. 7. Retten til at afgive en udtalelse En borger kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil borgeren har afgivet en udtalelse til sagen. Reglerne om retten til at afgive udtalelse findes i forvaltningslovens § 21 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 122. 8. Aktindsigt En borgers ret til aktindsigt omfatter alle dokumenter, der vedrører sagen, herunder genpart af de skrivelser, der er udgået fra myndigheden. Retten til aktindsigt omfatter endvidere indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter. En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen. Reglerne om aktindsigt findes i forvaltningslovens §§ 9 – 18 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 45 – 104. 9. Myndighedens udformning af egne skrivelser Ved den sproglige udformning af forvaltningsafgørelser bør myndigheden have for øje, at enhver, som teksten henvender sig til, let skal kunne læse og forstå den. Herudover bør den være formuleret venligt og hensynsfuldt. Formen bør derfor være enkel og præcis og sætningerne korte og klare. Et begreb bør over alt i samme tekst betegnes med samme udtryk. Kancelliudtryk og fremmedord bør så vidt muligt undgås. Det samme gælder flertydige og overflødige ord. Tekniske ord og fagudtryk, dvs. ord og udtryk, som er udviklet og overvejende anvendes inden for en snævrere fagkreds, bør ikke – eller i alt fald ikke uden nærmere forklaring – bruges i forvaltningsafgørelser, der henvender sig til personer uden for den pågældende kreds. Henvisninger til love og bekendtgørelser m.v. skal medtages i forvaltningsafgørelser i det omfang, det følger af reglerne om begrundelse. Henvisninger til love bør, medmindre der er tale om almindeligt kendte love som f.eks. aktivloven, indeholde en angivelse af lovens fuldstændige titel, herunder lovens dato og nummer. Det samme gælder bekendtgørelser. Reglerne om udformning af skrivelser findes i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 214 – 217. 10. Begrundelse En skriftlig afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse. Den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Begrundelsen skal endvidere indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Reglerne om begrundelse er nogle af de bedste våben borgerne har mod myndigheder, da mange kommuner og sagsbehandlere sjusker med begrundelser. Langt de fleste sociale afgørelser beror på et skøn – herunder tre af de vigtigste sagstyper, nemlig ansøgninger om førtidspension, fleksjob og ressourceforløb. Her er kommunerne rigtig dårlige til at angive de hovedhensyn, der har afgjort kommunens skøn. Reglerne om begrundelse findes i forvaltningslovens §§ 22 – 24 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 126 – 138. 11. Inhabilitet Det er en selvfølge, at den som har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald, må anses for inhabil i forhold til behandlingen af den pågældende sag. Reglerne om inhabilitet findes i forvaltningslovens § 3 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 13 – 27. 12. Notatpligt En myndighed, der mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, skal lave et notat om indholdet af oplysningerne. Notatpligten gælder alle oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der ikke allerede fremgår af sagens dokumenter, uanset på hvilken måde oplysningerne er tilgået sagen. Reglerne om notatpligt findes i offentlighedslovens § 6 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 58 – 61. 13. Tavshedspligt En oplysning er omfattet af tavshedspligten, når den må betegnes som fortrolig. Den, der i forbindelse med sit arbejde får kendskab til fortrolige oplysninger, skal selv påse, at oplysningerne ikke videregives til uvedkommende. Alle sociale sager er personsager, og derfor kan stort set alle oplysninger i enhver social sag betegnes som fortrolige – og dermed omfattet af tavshedspligten. Reglerne om tavshedspligt findes i forvaltningslovens § 27 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 145 – 173. 14. Videregivelse af oplysninger Oplysninger, der vedrører enkeltpersoners rent private forhold, må ikke videregives til andre forvaltningsmyndigheder. Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold er f.eks. oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysning om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler. Ved afgørelsen af, om en oplysning vedrører rent private forhold eller blot i øvrigt skal behandles som fortrolig, skal der lægges vægt på, om oplysningen direkte afslører særligt følsomme forhold i forbindelse med den pågældendes privatliv. Således kan f.eks. oplysninger om interne familieforhold, herunder om adoption og ulykkestilfælde efter omstændighederne være af rent privat karakter. Reglerne om videregivelse af oplysninger findes i forvaltningslovens §§ 28 – 32 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 174 – 192. 15. Klagevejledning Afgørelser skal være ledsaget af en vejledning om klageadgang. Reglerne om klagevejledning findes i forvaltningslovens § 25 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 139 – 144, samt i vejledning til retssikkerhedsloven, kapitel 22. 16. Klageregler En klagevejledning skal indeholde angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klagen, herunder om eventuelle tidsfrister. Klager over afgørelser skal indgives til den myndighed (kommunen), som har truffet afgørelsen. Myndigheden skal vurdere sagen på ny og kan give klageren helt eller delvist medhold. Hvis myndigheden ikke giver klageren medhold i klagen, skal klagen sendes videre til klageinstansen, dvs. Ankestyrelsen, med begrundelse for afgørelsen og for genvurderingen. En sag skal som hovedregel altid genvurderes inden for 4 uger efter, at klagen er modtaget i kommunen. Hvis myndigheden giver klager fuldt medhold, skal myndigheden sende en ny afgørelse til klageren inden 4 uger efter, at klagen er modtaget. Hvis myndigheden giver klager delvist medhold, skal myndigheden sende en ny afgørelse med klagevejledning til klageren inden 4 uger efter, at klagen er modtaget. Klageren skal herefter inden 4 uger meddele, om klagen fastholdes. Hvis klageren fastholder klagen, skal myndigheden sende klagen og genvurderingen til Ankestyrelsen inden 14 dage. Hvis myndigheden fastholder den oprindelige afgørelse, sendes genvurderingen med begrundelse til Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klagen er modtaget. Myndigheden skal samtidig sende meddelelse om genvurderingen til klageren. Man kan sende sin klage samtidig til BÅDE kommunen OG til Ankestyrelsen – for at være sikker på at kommunen sender klagen videre til Ankestyrelsen. Reglerne om klageregler findes i forvaltningslovens § 25 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 139 – 144, samt i vejledning til retssikkerhedsloven, kapitel 23. 17. Klagefrister Fristen for at klage over en afgørelse er 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Klagefristen begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor meddelelsen om afgørelsen er kommet frem til modtageren af afgørelsen. Klagefristen udløber på 4 ugers-dagen ved kontortids ophør, det vil sige samme ugedag som dagen, hvor meddelelsen er modtaget. Hvis afgørelsen er modtaget en onsdag fx – skal man altså tælle 4 onsdage frem for at finde datoen for klagefristens udløb. 4 uger er 4 uger – og ikke en måned (som typisk er på 30 eller 31 dage). Hvis Ankestyrelsen modtager en klage efter 4 uger og 1 dag – ja så afvises klagen alene med den begrundelse, at klagen ikke er rettidig. Det er muligt at klage over en afgørelse hurtigt inden 4 ugers fristen – og så tilføje at begrundelsen for klagen først kommer senere (også efter 4 ugers fristen) – efter man eventuelt har haft tid til at skrive en grundig klage og rådført sig med andre. Reglerne om klagefrister findes i forvaltningslovens § 25 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 139 – 144, samt i vejledning til retssikkerhedsloven, kapitel 24. 18. 18. Hurtighedsprincippet. For borgerne har indholdet i afgørelserne og kvaliteten af ydelserne afgørende betydning. Men for den enkelte borger har den måde, som en myndighed behandler hans eller hendes sag på, også stor betydning, herunder at sagsbehandlingen sker hurtigst muligt. Derfor skal kommunen behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt. Reglerne om hurtighedsprincippet findes i retssikkerhedslovens § 3, stk. 1, og i vejledningen til retssikkerhedsloven, punkt 34. 19. Frister for sagsbehandling Kommunen skal fastsætte serviceniveauet for sagsbehandlingstider i kommunen. Kommunen skal – på de enkelte områder fastsætte en generel frist for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet, – give borgeren besked, hvis fristen for at træffe afgørelse i en konkret sag ikke kan overholdes, og – offentliggøre oplysninger om de frister, der gælder i kommunen. Reglerne om frister for sagsbehandling findes i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, og i vejledningen til retssikkerhedsloven, punkt 35 – 46. 20. Borgerens medvirken En borger skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunerne skal derfor tilrettelægge deres arbejdsgange på en sådan måde, at borgeren får mulighed for at medvirke. Borgeren kommer ofte i kontakt med en eller nogle ganske få personer, som han eller hun skal etablere et samspil med. De personlige relationer kan betyde meget for en tillidsfuld dialog, som navnlig er vigtig i de mere omfattende og alvorlige sager. Det er anført i lovforarbejderne til retssikkerhedsloven, (jf. lovforslag L 228 1996/1), at kommunen bør være opmærksom på disse forhold, og at myndighederne derfor, når det er muligt, og borgerens ønske er velbegrundet, bør være imødekommende overfor en anmodning om at få en anden sagsbehandler. Reglerne om borgerens medvirken findes i retssikkerhedslovens § 4 og i vejledningen til retssikkerhedsloven, punkt 47 – 60. 21. Helhedsvurdering Hvis en borger har brug for at få hjælp i længere tid, skal kommunen tidligt i forløbet tilstræbe at tilrettelægge hjælpen ud fra en samlet vurdering af borgerens situation og behov på længere sigt. Senest 8 uger efter første henvendelse om løbende hjælp til forsørgelse skal kommunen således foretage en helhedsvurdering. Ansøgeren skal skriftligt have besked om kommunens helhedsvurdering. Det har stor betydning, at hjælpen tilrettelægges ud fra en samlet vurdering af borgerens situation. En ansøgning om hjælp skal derfor behandles bredt og ikke altid kun i forhold til den konkrete form for hjælp, som en borger har søgt om. Kommunen skal også se på, om der er andre muligheder for at løse borgerens behov for hjælp. Kommunen skal være opmærksom på, om der kan søges hjælp hos en anden myndighed. F.eks. kan det være relevant at rådgive om og henvise borgerne til at søge om f.eks. boligstøtte hos Udbetaling Danmark. Myndighederne skal ikke kun være opmærksomme på mulighederne for hjælp efter den sociale lovgivning. I mange tilfælde er det også relevant at pege på muligheder uden for det sociale system, f.eks. rådgivning og vejledning i Statsforvaltningen i forbindelse med forældremyndigheds- og samværsproblemer, støttemuligheder efter reglerne om SU, muligheder for retshjælp eller gældssanering samt muligheder for hjælp efter lovgivning, der hører under andre ministeriers områder, f.eks. Undervisningsministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet. Det kan eventuelt også være relevant at henvise til tilbud, der drives af frivillige organisationer. Det er mit klare indtryk, at stort set ingen borgere får lavet en helhedsvurdering overhovedet – og altså slet ikke skriftligt og inden for 8 uger efter start på hjælp til forsørgelse. Reglerne om helhedsvurdering findes i retssikkerhedslovens §§ 5 – 7 og i vejledningen til retssikkerhedsloven, kapitel 6 – 9. 22. Rådgivning og vejledning At kommunen skal behandle ansøgninger om hjælp bredt betyder, at borgeren også − hvis det er nødvendigt − skal have tilbudt rådgivning og vejledning. Det er ikke et krav, at myndighederne – og dermed sagsbehandleren – selv skal kunne give råd om alle typer af problemer, men sagsbehandleren skal være opmærksom på andre rådgivningsmuligheder, som borgeren kan henvises til, f.eks. arbejdsløshedskassen, når det drejer sig om reglerne om arbejdsløshedsdagpenge, eller Statsforvaltningen i tilfælde af skilsmisse, separation eller spørgsmål om samvær med børn. Borgeren kan klage til Ankestyrelsen over afslag på rådgivning og vejledning. Det er mit klare indtryk, at stort set ingen borgere kender reglerne om ret til rådgivning og vejledning. Reglerne om rådgivning og vejledning findes i retssikkerhedslovens § 5 og i vejledningen til retssikkerhedsloven, punkt 63 – 69. phhmw Hjemvisninger til kommunen fra Ankestyrelsen. https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...-hjemvisninger ""Fra 1.7.2018: kommunen skal behandle de hjemviste sager efter serviceloven med samme hastighed som nye sager, da de sagsbehandlingsfrister, som kommunen fastsætter, også gælder for hjemviste sager."" Hilsen Peter (y) |
Udvidet vejledning til grundprincipperne i sagsbehandlingen
Når du starter en social sag op ved kommunen er du i forvejen hårdt spændt om op med smerter, bekymringer for fremtiden osv osv.
Men fortvivl ikke, der findes mindst 1 million danske borgere der vil og kan hjælpe dig. Et skridt ad gangen og efter få uger i den sociale lovgivning har du et godt billede af "Spillets regler. Tag det roligt og begynd stille og roligt at sætte dig ind i lovgivningen og følg de råd du modtager. Om du er ordblind, jyde, ADHDer, fængselsindsat, blind, døv er du lige velkommen her på k10. Der findes ingen dumme spørgsmål, kun dumme svar. https://www.facebook.com/notes/skral...0402726011927/ GITTE EISENREICH· I tilslutning til forespørgsel til Køb af Invalidebil og foretagelse af ændringer, skal jeg lige tilføje dette : § 1. Efter § 114, stk. 1, i lov om social service skal kommunalbestyrelsen yde støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad 1) vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde uden brug af bil, 2) vanskeliggør muligheden for at gennemføre en uddannelse uden brug af bil, eller 3) forringer evnen til at færdes i tilfælde, hvor personen har aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil. Stk. 2. I vurderingen af, om der er tale om en varigt nedsat funktionsevne, indgår: 1) at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og 2) at der i lang tid fremover vil være et behov for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne. Ligesom jeg Pointerer her : Kommunen skal efter servicelovens § 113 yde støtte til forbrugsgoder i form af bl.a. el-scooter og 3-hjulet el-køretøj m.v. til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når forbrugsgodet: i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger 1. af den nedsatte funktionsevne, 2. i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet Ligesom jeg her citerer DUKH for : fra : https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...lig-indretning Kan jeg få støtte til særlig indretning af min bil, selvom jeg får afslag på handicapbil? Hvis jeg søger min kommune om genbevilling af handicapbil, men får afslag - kan jeg så alligevel få dækket den særlige indretning, som der står i mit kørekort, at jeg skal have. Bl.a. automatgear? Skal ansøgningen ske af 2 omgange? Svar: Ja, du kan godt få dækket den særlige indretning, som er beskrevet i dit kørekort, selvom du får afslag på støtte til køb af bil. Nej, ansøgningen skal ikke ske af 2 omgange. Særlig indretning : Det fremgår af bilbekendtgørelsen § 13, at du kan få hjælp til den særlige indretning, selv om du ikke er berettiget til støtte til bil, hvis : · politiet har stillet krav om det, · hvis dine helbredsforhold i øvrigt taler for det, eller · hvis det letter din placering i bilen. Det fremgår desuden af Vejledning om støtte til køb af bil og individuel befordring pkt. 78, at kravet for at få tilskud til særlig indretning blot er at "politiet har stillet krav herom, eller når borgerens helbredsforhold i øvrigt taler for det, f.eks. på grund af smertetilstande eller skånehensyn". Endelig fremgår det af samme punkt i vejledningen: "Tilskud til særlige indretninger kan ydes, selv om borgeren ikke opfylder betingelserne for at få lån til køb af bil." Hvis du opfylder en af ovennævnte 3 betingelser, kan du således godt få støtte til særlig indretning i en bil, selv om du ikke opfylder kravet til at få støtte til køb af bil. Dog skal du være opmærksom på, at tilskud til automatgear forudsætter, at bilen er forsynet med det fra fabrikken, og at bilen er under 1 år gammel (se bilbekendtgørelsens § 13, stk. 2). Ligeledes er der ofte problemer grundet kommunale skøn : http://www.ryk.dk/afg%C3%B8relser-efter-serviceloven-0 .. citerer her Leif Jappe, DUKH : ”I den sociale lovgivning er der ikke eksempler på et frit skøn. Dit skøn vil altid være mere eller mindre bundet. Det vil sige, at lovgivnings og forvaltningsretlige principper eller praksis beskriver, hvilke forhold du skal lade indgå i vurderingen. Principperne kan også beskrive, hvilke forhold du skal lægge mest vægt på.” SAMT : Forvaltningsloven § 24 Stk.: 1 En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Læs ligeledes : https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...ffer-afgorelse Fra Liv over lov : http://www.livoverlov.nu/rettigheder/ Har du problemer med din sag, f.eks. med, at kommunen trækker din sag i langdrag, sylter den osv. kan du klage over kritiske sagsbehandlingsfejl. Kommunens folk er nemlig underlagt nedenstående meget vigtige principper og vejledninger, som du kan henvise til i en klagesag eller printe ud og tage med til din sagsbehandler. Informationerne på denne side er hentet i linkene til de konkrete love og i Ankestyrelsens 2 publikationer til sagsbehandlere i offentlige myndigheder: “At skrive en afgørelse sept. 2011” og “At skrive en afgørelse – juni 2016” Helhedsvurdering Retssikkerhedsloven §§ 5-7 En helhedsvurdering betyder, at sagsbehandlerere har pligt til at behandle en ansøgning om hjælp bredt. Det er således ofte ikke nok at behandle en ansøgning om hjælp kun efter de regler, som borgeren konkret har søgt hjælp efter. Hvis en borger fx mangler forsørgelsesgrundlag, skal kommunen bl.a. undersøge, om borgeren har ret til sygedagpenge, ret til støtte til revalidering, ret til tabt arbejdsfortjeneste, ret til kontanthjælp, og/eller om kommunen bør rejse en sag om førtidspension mv. En helhedsvurdering skal give borgeren klarhed over, hvordan kommunen ser på sagen. Helhedsvurderingen kan indeholde en eller flere afgørelser. Hvis borgeren har søgt om en bestemt ydelse, og kommunen i vurderingen konstaterer, at borgeren ikke har ret til denne ydelse, er det en afgørelse. Fx kan vurderingen indeholde et afslag på, at kommunen lader sagen overgå til behandling efter reglerne om førtidspension. Kommunen skal begrunde denne type afgørelser i overensstemmelse med reglerne for andre formelle afgørelser. Hvis vurderingen alene indeholder en konstatering af fx, at borgeren er syg og modtager sygedagpenge, samt at borgerens sag skal vurderes på ny efter en bestemt frist, er der ikke tale om en afgørelse. Officialprincippet Retssikkerhedsloven § 10 Officialprincippet betyder, at det er kommunen, som har ansvaret for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, når den træffer afgørelse. Kommunen skal have fyldestgørende oplysninger både om fakta i sagen og om retsregler, praksis osv. for at kunne træffe en forsvarlig afgørelse. Der findes ikke regler for, hvor omfattende oplysningsgrundlaget skal være, men jo mere indgribende betydning en afgørelse vil få for borgeren, desto større krav er der til, hvordan sagen er oplyst. At kommunen har ansvaret for, at sagen er tilstrækkelig oplyst, betyder ikke nødvendigvis, at det er kommunen, som selv skal fremskaffe alle oplysninger. Der kan fx stilles krav til borgeren om at komme med de oplysninger, som han/hun kan fremskaffe uden større vanskeligheder. Dialogprincippet Retssikkerhedslovens § 4 Kommunen har pligt at sikre en god dialog med borgerne og sørge for, at de reelt bliver inddraget i deres sager samt at borgernes egne saglige oplysninger bliver medtaget og inddraget i sagen. Magtfordrejningsprincippet Grundlovens § 63 – Se også info om domstolsprøvelse Kommunen har pligt til at forholde sig sagligt iht. dette juridiske forvaltningsretlige princip. Det betyder bl.a., at sagsbehandlere har pligt til at inddrage alle saglige hensyn i sagen, og at de ikke må inddrage oplysninger, som ikke har relevans for sagsforløbet. F.eks. må sagsbehandleren IKKE inddrage sine personlige holdninger eller tage usaglige hensyn, når forvaltningen udøver skøn ved behandlingen af en sag. Sagligheden og professionalismen SKAL vægtes højt. Hovedprincippet i magtfordrejningsprincippet er, at lovlige hensyn er de hensyn, som fremmer formålet med den lovbestemmelse, som giver forvaltningen skønsmuligheden. Hurtighedsprincippet; Tidsfrister for sagsbehandlingen Retssikkerhedsloven § 3 Kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. I sager, hvor borgeren har søgt om en ydelse, har kommunen desuden pligt til at fastsætte en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Hvis denne frist ikke kan overholdes, skal borgeren skriftligt have besked om, hvornår der kan forventes en afgørelse. Der er tale om generelle frister, det vil sige, at der ikke skal fastsættes frister for den enkelte sag. Fristerne fastsættes ud fra sagstyper. I lovgivningen findes der desuden lovbestemte tidsfrister for sagsbehandlingen. Undtagelsesvis vil en meget lang sagsbehandlingstid kunne sidestilles med et afslag på hjælp, og borgeren vil derfor kunne klage over den lange sagsbehandlingstid, som om der var truffet afgørelse om afslag. Proportionalitetsprincippet som findes i den særlig Retssikkerhedslov nr 442 af 09/06/2004 Kommunen har pligt at sikre en sagsbehandling, der er i overensstemmelse med det juridiske princip om proportionalitet. For det første indebærer princippet, at hvor en forvaltningsmyndighed har et valg mellem flere typer af indgreb til opnåelse af et ønskeligt resultat, er myndigheden forpligtet til at vælge det mindst indgribende indgreb, som er tilstrækkeligt til at opnå formålet. Dette krav kan i hovedsagen isoleres til en afgørelses retsfølge. For det andet indeholder proportionalitetsprincippet et krav om forholdsmæssighed, hvorefter et indgreb kun må iværksættes, hvis det står i et rimeligt forhold til det mål, der forfølges. Begrundelser og skriftlige afgørelser Forvaltningsloven §§ 22-24 En begrundelse har fire hovedfunktioner: I. Den skal give borgeren fuld information om grundlaget og baggrunden for afgørelsen. II. Den skal bidrage til at sikre, at grundlaget for afgørelsen er sagligt og fyldestgørende. III. Den skal udgøre et væsentligt grundlag for borgerens overvejelse over, om han eller hun ønsker at klage over kommunens afgørelse. IV. Den skal give klageinstansen mulighed for at vurdere afgørelsens holdbarhed. Skriftlige afgørelser skal efter forvaltningsloven være begrundede, hvis borgeren ikke får fuldt ud medhold. Hovedreglen er, at kommunale afgørelser skal være skriftlige. Dette følger enten af bestemmelser i de sociale love eller af god forvaltningsskik. Det er vigtigt, at alle afgørelser, som er særligt indgribende for borgerne, er skriftlige og begrundede. Selv om en afgørelse betyder, at borgeren får den ansøgte ydelse, skal sagsbehandlere som hovedregel træffe en skriftlig afgørelse for at præcisere ydelsens omfang, som fx i hvor lang tid en løbende ydelse vil blive udbetalt ifølge afgørelsen. Begrundelsen skal indeholde en henvisning til de relevante retsregler eller politisk vedtagne retningslinjer. Der kan også være behov for, at sagsbehandlere henviser til offentliggjort praksis fra fx Ankestyrelsen, som beskriver, hvordan reglerne skal fortolkes. Hvis der i afgørelsen indgår et skøn, har sagsbehandlere pligt til i begrundelsen at angive de hovedhensyn som har været bestemmende for hans/hendes skøn. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Administrative Skøn Forvaltningslovens § 24 Mange bestemmelser i lovgivningen giver sagsbehandlere mulighed for at foretage et skøn. Med skøn forstås, at sagsbehandlere har foretaget en afvejning, hvor resultatet ikke kan læses direkte ud af fx loven eller ud af offentliggjort praksis. Sagsbehandlere foretager en konkret vurdering af, om borgeren har ret til hjælp og i givet fald, hvordan hjælpen mere konkret skal udmøntes. Selv om en lovbestemmelse giver sagsbehandlere mulighed for at foretage et skøn, betyder det ikke, at skønnet kan foretages fuldstændig frit. Der er ikke i den sociale lovgivning eksempler på et frit skøn. Sagsbehandleres skøn vil altid være mere eller mindre bundet. Det vil sige, at lovgivnings- og forvaltningsretlige principper eller praksis beskriver, hvilke forhold sagsbehandlere skal lade indgå i vurderingen og eventuelt også, hvilke forhold sagsbehandlere skal lægge mest vægt på. Når der i afgørelsen indgår et skøn, skal sagsbehandlere i begrundelsen angive de hovedhensyn, som har været bestemmende for hans/hendes skøn. Klagevejledning Forvaltningslovens § 25 Afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, skal, når de meddeles skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Genvurdering og videresendelse af klage Retssikkerhedslovens § 66 og 67 Offentlige myndigheder har pligt til at genvurdere en sag, der er klaget over. Inden en klage behandles, skal den myndighed, som har truffet afgørelsen, vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Derfor skal en klage først afleveres til den myndighed, som har truffet afgørelsen. Er en afgørelse truffet efter bemyndigelse, skal klagen sendes til og vurderes af den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter lov om social service. Kan myndigheden ikke give klageren medhold, sendes klagen med begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til klageinstansen. Klagefrister: Klage til Ankestyrelsen skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Styrelseschefen kan se bort fra, at fristerne ikke er overholdt, når der er særlig grund hertil. Afgørelser om at se bort fra klagefrister og afgørelser om klagefristernes beregning kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Partshøring og muligheden for at få udsat afgørelsen Forvaltningsloven §§ 19-21 At partshøre betyder, at borgeren får tilsendt eller udleveret dokumenter i sagen, som borgeren ikke forventes at kende indholdet af, eller som borgeren ikke er bekendt med indgår i sagen. Først når tidsfristen for at komme med bemærkninger er udløbet, kan sagsbehandlere træffe afgørelse i sagen. Reglerne om partshøring har til formål: * at sikre et korrekt oplysningsgrundlag * at sikre borgerens medvirken til sagsbehandlingen * at styrke borgerens tillid til forvaltningen Ved en partshøring skal parten dels have mulighed for at sætte sig ind i de nye oplysninger, dels have mulighed for at komme med bemærkninger til oplysningerne inden for en frist, som kommunen fastsætter. Det praktiske udgangspunkt er, at kommunen har pligt til at partshøre over alle oplysninger, som parten ikke selv har bidraget med til sagen. De undtagelser fra partshøring, som står i reglerne, skal bruges med stor forsigtighed. Reglerne om partshøring er retsgarantier, det vil sige, at det er regler for sagsbehandlingen, som skal bidrage til, at afgørelser bliver lovlige og rigtige. Hvis kommunen glemmer at partshøre, er udgangspunktet derfor, at afgørelsen er ugyldig. Parten har under hele sagsforløbet også en mulighed for at anmode kommunen om, at sagens afgørelse udsættes, hvis parten fx ønsker at komme med en udtalelse eller ønsker at komme med supplerende oplysninger. Vejledning Forvaltningsloven § 7 og Retssikkerhedsloven § 5 På det sociale område har kommunen en udvidet vejledningsforpligtelse. Af retssikkerhedsloven fremgår det, at rådgivning og vejledning er en social ydelse, og at kommunen også skal være opmærksom på, om der kan søges hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning. Flere speciallove, fx serviceloven, har særlige bestemmelser om vejledning. Vejledning skal ske med udgangspunkt i den enkelte borgers behov og forudsætninger. Svage grupper i samfundet kan have et særligt vejledningsbehov, og kommunen skal være opmærksom på, at der gælder en særlig vejledningspligt, hvis kommunen træffer en indgribende afgørelse. Følgen af en forkert vejledning kan være, at en ydelse skal tilkendes med tilbagevirkende kraft, så borgeren stilles på den måde, som en korrekt vejledning ville have medført. Hvis borgeren ønsker at klage over sagsbehandlingstid, personalets optræden mv. skal kommunen vejlede om, at klagen skal behandles af ledelsen, dvs. borgmesteren eller kommunalbestyrelsen. Notatpligten Offentlighedsloven § 13 Notatpligten går ud på, at sagsbehandlere har pligt til at notere alle væsentlige ekspeditioner eller oplysninger i en sag. Alle notater skal forsynes med navn og dato. Pligten følger både af bestemmelsen i offentlighedsloven og af ikke lovbestemte regler. Notatpligten er væsentlig både for borgeren og kommunen som en dokumentation for, hvad der er sagt eller aftalt. Mundtlige oplysninger kan ofte udgøre en del af oplysningsgrundlaget i en sag. Der kan være tale om oplysninger, som er indhentet hos en ansøger, men også oplysninger indhentet fra andre myndigheder eller personer. At oplysningerne er noteret ned, er en nødvendig forudsætning for, at kommunen kan overholde pligten til at partshøre og give mulighed for aktindsigt. Notatpligten sikrer også kommunens mulighed for at skabe sig et overblik over og dokumentation for oplysninger og sagsforløb. Dette er bl.a. væsentligt ved sagsbehandlerskift. Arbejdsevnen er en delmængde af funktionsevnen Jobcentrene fokuserer alt for ofte ensporet på at vurdere borgernes arbejdsevne i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, revalidering og førtidspension. Men et menneskes funktionsevne bruges ikke kun på et arbejdsliv, men også på et fritids- og hvileliv. Ifølge VEJ nr 9465 af 27/05/2016 fremgår det tydeligt, at et menneskes arbejdsevne er en delmængde af menneskets funktionsevne. I nævnte vejledning er både funktionsevnen og arbejdsevnen detaljeret defineret på følgende måde: Citat: ”c. Funktionsevne Erfaringer viser, at vurderingen af, om en borger skal have tilkendt førtidspension, med få undtagelser ikke kan foretages alene på grundlag af lægelige diagnoser. I stedet anvendes funktionsevnen som vurderingsgrundlag. Funktionsevne kan beskrives som borgerens muligheder for aktivitet og deltagelse, fx ved at varetage personlig hygiejne, klæde sig på, spise selv, lave mad og holde dagsrytme, færdes uden for hjemmet, samarbejde om behandling, samvær og ansvar for andre, deltagelse i arbejde og uddannelse. En del af funktionsevnen anvendes således til at udføre dagligdagens aktiviteter som at varetage personlig hygiejne, klæde sig på, spise selv, lave mad og holde dagsrytme. Arbejdsevnen er den del af funktionsevnen, der anvendes til på arbejdsmarkedet at udføre forskellige konkret specificerede arbejdsopgaver med henblik på at opnå indtægt til selvforsørgelse. Da arbejdsevnen er en delmængde af funktionsevnen, betyder det, at hvis funktionsevnen varigt er meget svært nedsat og ikke lader sig kompensere, vil det også gælde for arbejdsevnen. ” (citat slut) Hilsen Peter (y) |
Pas på med at raskmelde dig i jobcentret, hvis du er for syg til at arbejde
https://www.safu.dk/nyheder/nyhed/ar...il-at-arbejde/
Ankestyrelsen foretog i 2016 en undersøgelse af en række afgørelser om raskmelding og ophør af sygedagpenge fra flere forskellige kommuner. Undersøgelsen viste, at der var fejl i 15% af sagerne. Så der kan være god grund til at stille sig kritisk til Jobcentrets afgørelser. 23.august 2018 | Af: Socialrådgiver Maj Jensen Sygedagpengestop: (som skal forstås 100%) http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop Læger, speciallæger hvad siger de, hvad skriver de? http://www.k10.dk/showthread.php?t=30893 Bonus til sagsbehandleren, myte eller fakta: (Sygedagpengestop, raskmelding????) https://www.k10.dk/showthread.php?t=28324 Hilsen Peter (y) |
Bitten Vivi Jensen vred Front kæmper, oplyser
Endnu en afsløring
Vær på vagt vedr. tilstrækkelig belysning af din sag jævnfør officialprincippet paragraf 10 Kommunen undlader fortsat lovstridigt og med alle midler at belyse sagen tilstrækkelig - fx. ved kun at indhente en LÆ125, også selvom borger ikke har været hos lægen i årevis. LÆ 125 baseres ud fra de gamle journalnotater, som lægen ligger inde med. Flere kommuner frabeder sig direkte, at borgere bliver indkaldt til undersøgelse. (Det skulle jo nødig komme frem, hvor syg og handicappet borger er.) Det er endnu mere absurd, når sagsbehandler informerer om, at oplysninger er for gamle efter et halvt til et år, hvilket ikke passer, men her gør det ikke noget med gamle oplysninger. Anmod i stedet kommunen om en generel helbredsvurdering. Du kan også forsøge, at få din læge til at udfylde den socialmedicinske LÆ165 om, hvor galt det står til, og hvad kommunen gør ved dig. Det kræver ikke henvisning. LÆ265 kræver også konsultation, men udfyldes kun i forbindelse med den forberedende del. Det samme gælder funktionsvurderingen, som kommunen forhaler til det sidste eller undlader at oplyse om. København påstår fx. at borger skal være arbejdsprøvet inden en funktionsvurdering. Det er smart over for borgere, der er for syge til at blive arbejdsprøvet. Det er også løgn. LÆ 125. https://www.laeger.dk/sites/default/...J5zooaZnjILuiA LÆ 165. https://www.laeger.dk/sites/default/files/la165.pdf LÆ 265. https://www.laeger.dk/lae-265-laegea...iliteringsteam Hilsen Peter :evil: |
Revalidering. Nogle er heldige andre ikke.
Raske, bemærk det lange tidsforløb.
https://www.a4nu.dk/artikel/jesper-m...bMss1up_r-T04Q Jesper mistede jobbet, da ryggen sagde knæk: Et uventet opkald fra sagsbehandleren ændrede alt Revalidering: https://star.dk/indsatser-og-ordning.../revalidering/ https://www.borger.dk/arbejde-dagpen...g/Revalidering Hilsen Peter (y) 76.400 juni 2019 |
Er du personligt ramt af nedskæringer på handicapområdet? – Se hvad du kan gøre her!
Kollegaerne og vennerne fra LEV oplyser: :kram:
https://www.lev.dk/nyheder/2019/augu...cHJ-UxSvJcddXM De seneste dages fokus på sager i Københavns Kommune, hvor mange bliver ramt af nedskæringer med henvisning til kommunens nye ’kvalitetsstandard’, har vist et behov for en lille guide til hvordan du bør agere, hvis du ønsker at klage over kommunens afgørelser. Guiden kan naturligvis bruges i forhold til afgørelser i alle kommuner. Har du fået et brev i din postkasse eller i din E-boks, hvor du har fået at vide, at kommunen vil ændre enten din støtte i hverdagen, dit beskæftigelses- eller aktivitetstilbud, eller måske hvor de beder dig flytte et andet sted hen, så bør du være opmærksom på, at en sådan afgørelser skal begrundes individuelt med baggrund i dine konkret forhold – altså at den kun vedrører dig, og at der skal medfølge en vejledning til hvordan du kan klage over denne afgørelse. Hvis du har fået afgørelsen på et møde eller pr. telefon, skal du bede om en skriftlig afgørelse - med en klagevejledning. Nedenfor har vi opstillet en lille oversigt over de ting, du skal være opmærksom på og de handlemuligheder, du har. Når du modtager brevet med afgørelsen, skal du kigge efter begrundelsen for at din støtte skal ændres. Støtte tildeles nemlig individuelt og kommunen skal derfor kunne fortælle dig hvorfor de nu mener, at du for eksempel ikke behøver lige så mange støttetimer som du hidtil har fået. Begrundelsen må nemlig ikke være fordi der skal spares – alle afgørelser i forhold til dig og dine tilbud skal tage udgangspunkt i dig og dine behov. Du skal også huske at sikre dig, at brevet indeholder en vejledning til hvordan du kan klage til Ankestyrelsen over afgørelsen (det kan bare være en linje, hvor der står at hvis du vil klage, hvor du så kan gøre det og inden hvilken dato det skal være gjort). Det skal kommunen nemlig sende med, når de træffer nye afgørelser i forhold til dig. Hvis brevet ikke indeholder en sådan klagevejledning, så skal du bede kommunen om den. Hvis du beslutter dig for at klage, så bør du samtidigt bede om, at der gives opsættende virkning indtil sagen er behandlet færdig i Ankestyrelsen. Opsættende virkning betyder, at ændringer af den støtte eller det tilbud du modtager ikke må ændres før Ankestyrelsen har færdigbehandlet din sag. Vær opmærksom på, at Ankestyrelsen har truffet afgørelser om, at en kommune ikke uden videre kunne nedsætte en borgers tilbud om beskyttet beskæftigelse fra 4 til 3 dage, eller nedsætte en borgers aktivitets- og samværstilbud fra fire dage til tre dage om ugen. Du kan læse de to afgørelser her: Afgørelse 90-14: https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=167298 Afgørelse 89-14: https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=167297 phhmw En Principafgørelse er den øverste myndighed, som alle skal rette sig efter. Endnu engang tak til vennerne i LEV :kram: Hilsen Peter (y) |
Checkliste Førtidspension § 17 stk.2 på det foreliggende grundlag
Tak, Kim :kram:
https://www.facebook.com/groups/1490...c_location=ufi Madsen Kim ANSØGNING OM FØRTIDSPENSION PÅ DET FORELIGGENDE GRUNDLAG: Til X Kommune Jobcentret Att.: ANSØGNING OM FØRTIDSPENSION 1. Jeg vil hermed gerne søge om førtidspension på det foreliggende grundlag, jf. pensionslovens § 17, stk. 2. 2. Jeg gør opmærksom på, at kommunen skal træffe afgørelse senest 3 måneder efter tidspunktet for sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension, jf. § 21, stk. 1, i pensionsloven. Vi går naturligvis ud fra at kommunen overholder loven. I mit konkrete tilfælde betyder det, at kommunen derfor senest skal træffe afgørelse den ... Hvis 3 måneders fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal jeg have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes afgjort, jf. samme §. 3. Vi gør videre opmærksom på, at tidspunktet for sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension skal fremgå af sagen og meddeles mig, jf. samme § 21, stk. 1, i pensionsloven. Vi går naturligvis ud fra at kommunen også overholder denne del af loven. Kommunens oplysningspligt 4. Kommunen har ansvaret for, at sager er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at kommunen kan træffe afgørelse, jf. § 10 i retssikkerhedsloven. Det er den såkaldte officialmaksime. I mit tilfælde anmoder jeg derfor om, at kommunen indhenter oplysninger fra samtlige sundhedsinstitutioner, herunder min læge og regionens sygehuse, samt fra samtlige andre instanser jeg har været i berøring med siden jeg blev sygemeldt, uddannelsesinstitutioner, diverse arbejdsprøvningsinstanser og andre aktører der har været inde over min sag med indsatser de sidste mange år både i X Kommune og i y Kommune, for at min sag kan blive oplyst i tilstrækkeligt omfang. Rehabiliteringsteamet 5. Jeg anmoder om, at kommunen samtidig med at denne ansøgning om førtidspension sendes til rehabiliteringsteamet sender mig en liste over teamets medlemmer med fuldt navn, stillingsbetegnelse og oplysning om hvilket område de 4 repræsentanter i rehabiliteringsteamet hver især repræsenterer. Jeg henviser til § 10 i beskæftigelsesorganiseringsloven. Efter vores opfattelse kan fx en sekretær ikke repræsentere et af de 4 områder. 6. Jeg henviser videre til punkt 2 i Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens skrivelse nr. 10512 af 10/9 2015 om rehabiliteringsteam og rehabiliteringsplan, som lyder således: "2. Rehabiliteringsteamet – sammensætning og opgaver Rehabiliteringsteamets sammensætning: Efter reglerne skal rehabiliteringsteamet altid bestå af repræsentanter fra beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet og socialområdet. Herudover skal undervisningsområdet være repræsenteret, når teamet behandler sager, hvor borgerne er under 30 år og uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Endelig skal der være en sundhedskoordinator fra regionens kliniske funktion i rehabiliteringsteamet. Intentionen med rehabiliteringsteamet er at sikre, at der sker den nødvendige tværfaglige koordinering i borgerens sag. Det er kommunen, der beslutter, hvilke personer fra de respektive forvaltninger, der skal sidde i rehabiliteringsteamet. For at understøtte, at teamets indstilling kan omsættes til en effektiv og koordineret indsats i praksis, er det helt afgørende, at det enkelte medlem af teamet har den nødvendige kompetence, erfaring og viden inden for sit fagområde. Kommunen kan efter behov inddrage kommunale eller eksterne eksperter til støtte for rehabiliteringsteamets arbejde og indstilling. Herudover kan kommunen med fordel overveje at lade medarbejdere med særlige kompetencer deltage ud fra en vurdering af borgerens situation. Hvis kommunen eksempelvis vurderer, at fleksjob kan være en mulighed for borgeren, kan kommunen overveje at lade en virksomhedskonsulent og en person med kompetencer inden for fleksjobområdet deltage i rehabiliteringsteamets møde med henblik på at understøtte fokus på den virksomhedsrettede indsats, og hvordan der evt. kan skabes progression i fleksjobbet." Det er særligt sætningen herefter jeg gør opmærksom på: "For at understøtte, at teamets indstilling kan omsættes til en effektiv og koordineret indsats i praksis, er det helt afgørende, at det enkelte medlem af teamet har den nødvendige kompetence, erfaring og viden inden for sit fagområde." Jeg anmoder altså kommunen om at finde et team med de bedst kompetente, mest erfarne og mest vidende inden for hver sit fagområde. Helhedsvurdering 7. Jeg anmoder videre om, at kommunen vedlægger sin helhedsvurdering af mig til sagen. Vi henviser til § 6 i retssikkerhedsloven, hvorefter: "Hvis en borger har brug for at få hjælp i længere tid, skal kommunalbestyrelsen tidligt i forløbet tilstræbe at tilrettelægge hjælpen ud fra en samlet vurdering af pågældendes situation og behov på længere sigt." 8. Vi henviser videre til § 7 i retssikkerhedsloven, hvorefter: "Senest 8 uger efter første henvendelse om løbende hjælp til forsørgelse skal kommunalbestyrelsen foretage en vurdering efter § 6. Stk. 2. Ansøgeren skal skriftligt have besked om kommunalbestyrelsens vurdering efter stk. 1." Jeg har modtaget hjælp til forsørgelse i mere end 8 uger - ja faktisk i mange år - så vi antager naturligvis at kommunen har overholdt loven og lavet den helhedsvurdering, som kommunen er forpligtet til. 9. Jeg anmoder om, at kommunen sender en kopi af sin helhedsvurdering til mig inden denne ansøgning om førtidspension behandles i rehabiliteringsteamet. 10. Hvis kommunen - mod forventning - ikke har overholdt loven og ikke har lavet den lovpligtige helhedsvurdering af mig anmoder vi hermed om, at den laves snarest muligt og senest inden 8 uger, således at helhedsvurderingen foreligger INDEN denne ansøgning om førtidspension behandles i rehabiliteringsteamet for derved at afværge yderligere problemer for mig. Vi gør opmærksom på, at 8 uger fra denne ansøgning er onsdag d..... Vi går herefter ud fra at kommunen senest denne dato sender min helhedsvurdering til mig. Ny lov 11. Vi henleder kommunens opmærksomhed på den ny lov nr. 553 af 29. maj 2018. Loven trådte i kraft den 1. juni 2018. Pensionslovens § 18, stk. 1, lyder herefter således: "Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger, jf. dog § 17, stk. 2 og 3, og § 18 a." Vores bemærkning: Det er ordet "relevant" der er det centrale! I forlængelse af den ny lov nr. 553 blev nedenstående skrivelse sendt ud til alle kommuner: Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens skrivelse nr. 9470 af 20/6 2018 om orientering om lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om social pension (Ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension) Vi citerer fra denne skrivelse: "Dokumentationskravet i sager om førtidspension Ændringen af § 16, stk. 2, og § 18, stk. 1, skal skabe klarhed om sammenhængen mellem iværksættelse af ressourceforløb og dokumentationskravet i forbindelse med tilkendelse af førtidspension. Med ændringen i lov om social pension tydeliggøres det, at lovens krav om dokumentation ikke må føre til, at der iværksættes indsatser, herunder ressourceforløb, som ikke er relevante i forhold til udvikling af borgerens arbejdsevne. Lovændringen skal sikre, at der ikke er tvivl om, at der kan ske tilkendelse af førtidspension uden forudgående deltagelse i ressourceforløb både i sager, hvor det 1) på grund af særlige forhold (helbredsmæssige) er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres, og i sager, hvor det 2) er dokumenteret, at det er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres. Det betyder, at der ikke længere kan visiteres til ressourceforløb alene med den begrundelse, at det ikke kan udelukkes, at borgerens arbejdsevne kan forbedres." Vores bemærkning: Det er igen ordet "relevant" der er det centrale! Min livshistorie 12. SOCIALT 13. HELBRED 14. ARBEJDSLIV 15. Der er 3 ting der springer i øjnene i min livshistorie: a) Sammenlagt har jeg siden jeg blev 18 år kun været på arbejdsmarkedet i 8 (otte) år. Og det er 6 år siden jeg sidst havde et arbejde. b) Mit netværk er uhyre begrænset. c) Jeg lider af en stribe både somatiske og ikke-somatiske lidelser. 16. Jeg anmoder kommunen om i forlængelse af min livshistorie at oplyse hjemlen til i 6 år at holde mig på kontanthjælp/ressourceforløbsydelse, som jo begge er midlertidige og kortvarige ydelser. Kommunen bedes også svare på, hvorfor der ikke er sket progression i min sag i de sidste xxx år. 17. Jeg anmoder også kommunen om at oplyse, hvor lang tid kommunen har fastsat der må gå fra modtagelsen af en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, til afgørelsen skal være truffet. Jeg henviser til retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Jeg anmoder videre kommunen om at oplyse, om denne frist er offentliggjort - og hvor den i givet fald er offentliggjort. Jeg citerer her retssikkerhedslovens § 3, stk. 2: "Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse." Afsluttende bemærkninger 18. Jeg anmoder om, at denne ansøgning om førtidspension forelægges for rehabiliteringsteamet sammen med sagens øvrige akter. 19. Jeg anmoder om skriftlig bekræftelse på, at kommunen har modtaget denne ansøgning og at kommunen samtidig meddeler mig påbegyndelsesdatoen for denne ansøgning. 20. Jeg har fået hjælp til denne ansøgning af foreningen Jobcentrets Ofre, fra et medlem der har arbejdet mange år som jurist i Ankestyrelsen. Med venlig hilsen Kopi er samtidig sendt til: ... Forfatter: Jan Spangenberg, tidligere jurist i Ankestyrelsen Hilsen Peter (y) |
Din praktiserende læge, skal være din bedste ven
https://www.mariannestein.dk/denne-h...Uo7ZhjObWS1u8A
Det siges, at hunden er menneskets bedste ven. Men hvem bør også være din bedste ven i din jobcentersag? Svaret er kort; din praktiserende læge. Hvorfor? Fordi hvis ikke du har et godt, trygt og tillidsfuldt forhold til din læge, kan dette afspejle din sag. Det kan være fatalt for dig og dit videre forløb. Det har jeg desværre set alt for mange eksempler på fra min praksis, derfor bliver dette temaet for august måneds Kærlige Indspark. Det er din læge, som skal skrive vigtige og helt afgørende attester om dit helbred, eventuelle skånehensyn og funktionsniveau. Det kræver, at din læge har et godt indblik i din situation, din lidelse, sygdom eller skade, og ikke mindst lytter til dig. HVORFOR? https://www.mariannestein.dk/derfor-...-jobcentersag/ DERFOR SKAL LÆGEN VÆRE DIN BEDSTE VEN I DIN JOBCENTERSAG. Læs og forstå Tak, til Marianne Stein, socialrådgiver :kram: Hilsen Peter (y) |
AKTINDSIGT, din rettighed.
AKTINDSIGT, din rettighed.
Ingen, absolut ingen, kan køre sin sociale sag, uden fuld aktindsigt fra alle 100%: Læger. Speciallæger. Hospitaler. Klinikker. Fysioterapien. Kommunen. AES ved arbejdsskadet Ankestyrelsen, hvis du har anke en afgørelse, som du er uenig i. Kun DU kan kontrollere at alle væsentlige oplysninger er til stede og at alt er korrekt beskrevet. DU skal forstå alt, hvad andre skriver om dig, fordi at alt på skrift bliver senere grundlaget for en afgørelse. Hvis du ikke følger dette råd, har du ikke indflydelse på din sociale sag. Derfor kan det ikke siges ofte nok: Søg aktindsigt ved alle, som skriftligt har pligt til at føre journal, over din skæbne. Mange medborgere begynder desværre først, at stille relevante spørgsmål, sent i deres forløb, hvilket er direkte ødelæggende for din indflydelse, på dit fremtidige sociale og økonomiske liv. Derfor bliv ikke syg. Hvis ikke sygdom rammer naboen, men din familie, skal du begynde, skridt for skridt, at sætte dig ind i : Loven……………………. “Gældende" Bekendtgørelser ………. “Gældende" Principafgørelser………. “Gældende" Hyrdebreve. § 20 spørgsmål. Retssikkerhedsloven. Gode råd fra erfarne medborgere. Al kommunikation med din kommune og andre samarbejdspartner skal ske skriftligt. Lyt ikke til omgivelsernes verbale udsagn, men læs deres dokumentation for deres udsagn. Tag aldrig alene til tvungne møder, uden Bisidder, optag gerne dine møder, som drejer sig om dig selv. Stol på dig selv og din dømmekraft, aldrig omgivelserne, fordi ikke alle der smiler til dig, vil dig det godt. Med venlig hilsen |
Hvorfor skal du kende til § 3 stk .2 i Retssikkerhedsloven?
Hvorfor skal du kende til § 3 stk .2 i Retssikkerhedsloven?
Modtager borgerne bevidst ulovlige afgørelser fra kommunen? https://muskelsvindfonden.dk/handica...erholde-loven/ Ja, og det har naturligvis en årsag. Hvad er årsagen? Årsagen er, at en del kommuner bevidst giver borgeren en bevidst ulovlig afgørelse, for at trække tiden ud. Gennem at få borgeren til at anke en afgørelse og hvor kommunen ønsker at trække sagen ud, da Ankestyrelsen har lange lovlige sagsbehandlingstider, som Ankestyrelsen selv fastsætter. 5 - 7 - 12 måneder, alt efter hvor travlt de har. Mange borgere anker ikke deres modtagne afgørelser, fordi de ikke har ressourcer til det og forstår måske ikke deres rettigheder. De økonomisk ressourcestærke syge, afventer ikke en kommunal afgørelse og køber selv deres hjælpemiddel, hvor man i mange tilfælde, efterfølgende ikke kan få refunderet omkostningen. https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...lingstidspunkt Derved har kommunen vundet sagen og har gjort en god besparelse. Folketinget har nu forsøgt at fjerne denne metode til at trække en social sag ud, til kommunens fordel. https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...-hjemvisninger CITAT” Fra 1.7.2018: kommunen skal behandle de hjemviste sager efter serviceloven med samme hastighed som nye sager, da de sagsbehandlingsfrister, som kommunen fastsætter, også gælder for hjemviste sager.” CITAT slut Hvis ikke du på forhånd kender din personlige sagsbehandlingstid, har du ikke indflydelse på din sag. Mange kommuner overholder ikke § 3 stk.2 så borgeren skal udrede en gordisk knude, så kommunen kan fortsætte med sine ulovligheder Mange kommuner er yderst kreative for ikke at overholde § 3 stk.2 i Retssikkerhedsloven. Det er din personlige kommunes kommunalbestyrelse, som skal vedtage og offentliggøre sagsbehandlingstiderne, aldrig din sagsbehandler, på kommunens hjemmeside, alle frister hvor der falder en normal kommunal afgørelse, Du skal have mulighed for uopfordret at kende din dato for afgørelsen normalt skal falde, før du afsender en given ansøgning om hjælp. Så hvis ikke du kender din kommunes politisk vedtagne sagsbehandlingstider iht §3 stk.2 i Retssikkerhedsloven, bliver du kørt rundt i manegen, med ulovlig sagsbehandling til følge. Du bestemmer selv, hvordan din sag skal køres, men det kræver at du kender § 3 stk.2 i Retssikkerhedsloven. EKSEMPEL på en kommunes offentliggjorte sagsbehandlingstider, til der skal være truffet en afgørelse, herunder HJEMVISTE sager fra Ankestyrelsen inden for alle områder. https://www.kk.dk/artikel/sagsbehand...lforvaltningen Retssikkerhedslovens § 3 stk.2: https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=209828 “"§ 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres.” Hjemvisning. http://denstoredanske.dk/Samfund,_ju...06rmaOMnMwJk0I “"hjemvisning, inden for retsplejen det forhold, at en appelinstans finder en underordnet rets afgørelse behæftet med så alvorlige formelle fejl, at en truffen afgørelse ophæves, hvorefter sagen sendes tilbage med påbud om en fornyet behandling.”" Med venlig hilsen (y) |
Sygedagpenge. Sygedagpengestop Vigtige datoer
Sygedagpenge: Disse datoer skal du være opmærksom på
13. januar 2020 https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...t_lcY.facebook Reglerne om sygedagpenge er komplicerede og kan være svære at finde rundt i. Her er fem tidspunkter i dit sygdomsforløb, som du skal være opmærksom på. Når du bliver syg fra arbejdet, er det ikke nødvendigvis kun din sygdom, du skal forholde dig til. Der er nemlig flere ting, du skal være opmærksom på, når du skal have udbetalt sygedagpenge. Christine Sarka, der er socialpolitisk konsulent i FOA, har dog ét bestemt råd, som hun vil give før alle andre: ”Tag fat i din fagforening og din tillidsrepræsentant så tidligt som muligt. Vi hører nogle gange, at de bliver kontaktet alt for sent, og så kan det være svært at gøre noget ved, hvad kommunen vælger at afgøre om dine sygedagpenge,” fortæller hun. Her er fem tidspunkter, du ifølge Christine Sarka skal være opmærksom på, hvis du er sygemeldt: 1. Når du melder dig syg Du skal melde dig syg til din arbejdsgiver den dag, hvor du bliver syg, efter de retningslinjer der gør sig gældende på din arbejdsplads. De fleste FOA-medlemmer får løn under sygdom, og skal derfor ikke have sygedagpenge fra kommunen. Din arbejdsgiver har ret til at få de sygedagpenge, som du ville have fået, hvis du ikke havde ret til løn under sygdom. Der går dog 30 dage, før din arbejdsgiver kan søge om sygedagpengerefusion fra din hjemkommune. Det betyder samtidig, at kommunen ikke bliver involveret i dit sygdomsforløb, hvis du er syg i mindre end 30 dage. 2. Efter 30 dage Hvis du er syg i mere end 30 dage, og din arbejdsgiver søger om sygedagpengerefusion vil kommunen altså blive oplyst om din sygemelding. Der vil blive sendt et oplysningsskema til dig fra kommunen, som skal være udfyldt senest otte dage efter, at kommunen har sendt det. Her bliver der blandt andet spurgt ind til tidsperspektivet i din sygemelding og mulighederne for at kunne vende tilbage til dit arbejde. Hvis du har en brækket arm, og du ved, at du snart vender tilbage, så skal du og kommunen gøre meget lidt. Hvis Du umiddelbart kommer til at være sygemeldt i mere end otte uger, så starter der er opfølgningsforløb i kommunens jobcenter. 3. Otte uger Senest otte uger efter du har meldt dig syg, skal du have din første samtale med jobcenteret. Hvis du i oplysningsskemaet til kommunen har oplyst, at du forventer at være sygemeldt i mere end otte uger, vil kommunen i mange tilfælde anmode om en lægeattest, som de betaler, før du skal til den første samtale med jobcenteret. Ifølge sygedagpengeloven skal den første samtale finde sted inden otte uger fra første sygedag. 4. Efter otte uger Efter de otte uger er gået, og du har været til første samtale med jobcenteret, skal du til samtale med jobcenteret minimum tre gange mere inden for de første seks måneder fra første sygedag. Herefter planlægger jobcenteret i samarbejde med dig, hvornår og hvor ofte det giver mening at følge op i din sag. Både jobcenteret og du har dog ret til at bede om et møde hyppigere end beskrevet her, hvis der er behov for det. Der er kommet nye regler fra 2020, som betyder, at der ikke længere skal ske opfølgning hver fjerde uge. De nye regler betyder også, at du nu selv skal booke samtaletidspunktet med jobcenteret elektronisk. Hvis du er startet delvist i arbejde eller deltager i en af jobcenterets tilbud for at hjælpe dig tilbage til arbejdsmarkedet, kan opfølgningen ske telefonisk 5. 22 uger - også kaldet revurderingstidspunktet Du har som udgangspunkt kun ret til sygedagpenge i 22 uger fra det tidspunkt, hvor din arbejdsgiver søger om sygedagpengerefusion og måneden ud. Det vil sige, at hvis de 22 uger slutter den femte januar, så kan du stadig få sygedagpenge resten af januar måned. Der er dog mulighed for at få forlænget sin sygedagpengeperiode. Det vil være din sagsbehandler på jobcenteret, der vurderer, om du kan få forlænget din sygedagpengeperiode. Vurderingen bliver baseret på forskellige ting som de lægelige oplysninger, hvordan det går med at vende tilbage til dit arbejde eller deltagelse i tilbuddet fra jobcenteret, din egen vurdering af din helbredssituation og lignende. Hvis din sagsbehandler påtænker at stoppe dine sygedagpenge, så skal der senest 14 dage før dine sygedagpenge stopper foretages en partshøring. Her er det vigtigt, at du i god tid inden de 22 uger er gået har involveret din tillidsrepræsentant og din faglige afdeling så de bedst muligt kan hjælpe dig med at undgå at få stoppet dine sygedagpenge – og dermed arbejdsgivers ret til sygedagpengerefusion. Hvis kommunen vælger at stoppe for dine sygedagpenge, kan du klage over afgørelsen. Inden 28 dage, efter den skriftlige afgørelse. Klagen vil i første omgang blive behandlet af jobcenteret, og hvis de fastholder afgørelsen, vil sagen gå videre til Ankestyrelsen. Sygedagpengestop. http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop Hilsen Peter (y) |
Er du personligt ramt af nedskæringer på handicapområdet? – Se hvad du kan gøre her!
https://www.lev.dk/nyheder/2019/augu...cHJ-UxSvJcddXM
De seneste dages fokus på sager i Københavns Kommune, hvor mange bliver ramt af nedskæringer med henvisning til kommunens nye ’kvalitetsstandard’, har vist et behov for en lille guide til hvordan du bør agere, hvis du ønsker at klage over kommunens afgørelser. Guiden kan naturligvis bruges i forhold til afgørelser i alle kommuner. Har du fået et brev i din postkasse eller i din E-boks, hvor du har fået at vide, at kommunen vil ændre enten din støtte i hverdagen, dit beskæftigelses- eller aktivitetstilbud, eller måske hvor de beder dig flytte et andet sted hen, så bør du være opmærksom på, at en sådan afgørelser skal begrundes individuelt med baggrund i dine konkret forhold – altså at den kun vedrører dig, og at der skal medfølge en vejledning til hvordan du kan klage over denne afgørelse. Hvis du har fået afgørelsen på et møde eller pr. telefon, skal du bede om en skriftlig afgørelse - med en klagevejledning. Nedenfor har vi opstillet en lille oversigt over de ting, du skal være opmærksom på og de handlemuligheder, du har. Når du modtager brevet med afgørelsen, skal du kigge efter begrundelsen for at din støtte skal ændres. Støtte tildeles nemlig individuelt og kommunen skal derfor kunne fortælle dig hvorfor de nu mener, at du for eksempel ikke behøver lige så mange støttetimer som du hidtil har fået. Begrundelsen må nemlig ikke være fordi der skal spares – alle afgørelser i forhold til dig og dine tilbud skal tage udgangspunkt i dig og dine behov. Du skal også huske at sikre dig, at brevet indeholder en vejledning til hvordan du kan klage til Ankestyrelsen over afgørelsen (det kan bare være en linje, hvor der står at hvis du vil klage, hvor du så kan gøre det og inden hvilken dato det skal være gjort). Det skal kommunen nemlig sende med, når de træffer nye afgørelser i forhold til dig. Hvis brevet ikke indeholder en sådan klagevejledning, så skal du bede kommunen om den. Hvis du beslutter dig for at klage, så bør du samtidigt bede om, at der gives opsættende virkning indtil sagen er behandlet færdig i Ankestyrelsen. Opsættende virkning betyder, at ændringer af den støtte eller det tilbud du modtager ikke må ændres før Ankestyrelsen har færdigbehandlet din sag. Vær opmærksom på, at Ankestyrelsen har truffet afgørelser om, at en kommune ikke uden videre kunne nedsætte en borgers tilbud om beskyttet beskæftigelse fra 4 til 3 dage, eller nedsætte en borgers aktivitets- og samværstilbud fra fire dage til tre dage om ugen. Du kan læse de to afgørelser her: Afgørelse 90-14: https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=167298 Afgørelse 89-14: https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=167297 Vil du klage: https://ast.dk/for-borgere-med-en-klagesag Hilsen Peter og tak til LEV. (y) |
DUKH. Film om sagsforløb og regler
Kommunens Vejledningspligt
Sådan gør du, hvis du skal klage. Bisidder, Partsrepræsentant https://www.dukh.dk/Viden/Film-om-sa...NPwacODD7GlbiA Hilsen Peter (y) |
Ref ovenstående, som skulle have været dette korrekte link
https://www.dukh.dk/Film/Film-om-sagsforløb-og-regler Sorry Hilsen Peter |
Du må redde dig selv – systemet gør det ikke.
Marianne Stein , Socialrådgiver
https://mailchi.mp/85559245a355/du-m...e?e=941580e1b0 Jeg vil derfor i dette Kærlige Indspark nævne 12 trin, der er vigtige at følge, for at du kan få en nogenlunde kontrol over din sag – og dermed også over dit eget liv. De 12 trin er følgende: Anmod om fuld aktindsigt i din jobcentersag – kommenter skriftligt på fejl og mangler. Få altid referat af dine samtaler med jobcentret – kommenter skriftligt på fejl og mangler Gå aldrig alene til et møde – du har ret til en bisidder, det kan være et familiemedlem, en ven/veninde eller en professionel. Få udarbejdet en funktionsevnebeskrivelse – helst inden du påbegynder arbejdsprøvning/virksomhedspraktik. Skal dit helbred vurderes hos en speciallæge, Klinisk Funktion (sundhedskoordinator) eller evt. hos en neuropsykolog, så skal du altid sikre dig, at de får de korrekte lægedokumenter til rådighed, så de kan vurdere på et oplyst grundlag – anmod derfor om aktindsigt. Hvis ikke dit helbred er afklaret, så er du ikke klar til praktik. Få klart defineret dine skånehensyn og arbejdsopgaver/funktioner inden opstart af praktik. Sørg for at have en god og kontinuerlig kontakt med din praktiserende læge – særligt under praktikforløb. I praktikforløb: Lyt til og mærk efter hvad din krop fortæller dig – skriger den på mere smertestillende medicin; kræver kroppen flere hvil; mærker du symptomforværring; så skal du gå til din læge, da praktikken i så fald kan afbrydes på et lægefagligt grundlag. Ved ophør af sygedagpenge/anden ydelse skal du skriftligt partshøres. Altid. Og du har ret til at komme med dine bemærkninger og evt. fremkomme med nye relevante oplysninger til din sag. Klag over afgørelser du ikke er enig i. Altid. Ender din klage i Ankestyrelsen, så anmod Ankestyrelsen om fuld aktindsigt. Det giver dig mulighed for at sikre dig, at Ankestyrelsen har fået alle relevante dokumenter for at behandle din sag på et oplyst grundlag. De 12 trin er ikke udtømmende, men du kan komme et langt stykke ved at følge dem. Ønsker du en uddybelse for de 12 trin, kan jeg henvise til min bog, Sådan én er jeg jo ikke. Hilsen Peter(y) |
Værd at vide ÆLDRE SAGENS HÅNDBOG MED SATSER, REGLER OG LOVGIVNING
Et digert værk, som besvare mange spørgsmål og bliver revideret løbende.
https://www.aeldresagen.dk/viden-og-...lbagetraekning Tryk på alfabetet og du finder, hvad du leder efter. Hilsen Peter (y) |
Søge på k10 vs Google begynd med "k10"
Gå ind på Google:
https://www.google.dk EKSEMPEL Skriv "k10" som det første og det du søger på "k10 borgerrådgiver" send Så får du følgende muligheder, hurtigt og brugbart: https://www.google.dk/search?q=k10+b...client=gws-wiz Eller "k10 KL Kommunernes landsforening" og send så får du følgende: https://www.google.dk/search?q=k10+K...client=gws-wiz Øv dig og du vil opdage hvor hurtigt du kan finde, hvad du søger eller ny viden. God fornøjelses Hilsen Peter Peters side: (;) https://www.k10.dk/search.php?searchid=4742243 |
Tak for det gode tips(y)
|
(y)Ja en rigtig god gemme gang for hurtigt og finde noget, men nederst link tror jeg ikke helt viser det du gerne vil have den til phhmw
|
| Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 03:06. |
Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension