K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=90)
-   -   Teknisk forlængelse af sygedagpenge, kontra jobafklaring. (https://www.k10.dk/showthread.php?t=36163)

MIMIX 08-03-2018 18:12

Teknisk forlængelse af sygedagpenge, kontra jobafklaring.
 
Hej - Jeg er ny herinde, og ved ikke om jeg er i det rigtige forum - men jeg prøver.
Jeg har været sygemeldt siden 22/8 2017 pga. diskusprolaps i lænden (har været til MR scanning, som bekræfter).
Min jobkonsulent vil nu stoppe mine sygedagpenge da de 22 uger nu er overskredet, men har dog givet mig en teknisk forlængelse, da hun vil indhente LÆ 265 fra min læge, da der vurderes at sagen skal undersøges nærmere.
Jeg har været til genoptræning i sygehus regi, som nu også er afsluttet - men dog vurderes det at jeg skal fortsætte i kommunalt regi.

Jeg og Reumatologisk afd. mener ikke at min behandling er afsluttet endnu, men samtidig vil kommunen træffe afgørelse om forlængelse eller overgang til jobafklaring - NU NÅEDE JEG ENDELIG TIL MIT SPØRGSMÅL ;)

Kan de stoppe mine sygedagpenge, når jeg stadig er i behandling ?

Hvis det ender med jobafklaringsforløb, kan jeg så forsat få sygedagpengesats ?

Jeg er meget forvirret over at være kommet i dette system, føler det er meget opslidende - kan næsten ikke finde ud at få formuleret alle de ting som rumsterer i hovedet om natten - men grundlæggende handler det vist om min bekymring for mit forløb og eksistensgrundlag.

Håber min mail er til at forstå, og at få nogle svar og input.

Jeg er gift og over 50 år.

De bedste hilsner herfra.

MistyMiss 08-03-2018 18:20

Det lyder til at din forlængelsesgrund er, at sagen skal fremlægges for rehabiligeringsteamet.

Jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse er noget man har ret til hvis man fortsat er uarbejdsdygtig pga egen sygdom, når sygedagpengene udløber.
Satsen her er:
Forsørger (har børn under 18 år): 14.993 kr før skat
Ikke-forsørger: 11.282 kr før skat

Rehabiliteringsteamet ville også kunne sige ressourceforløb med ressourceforløb.
Her er satsen på størrelse med sygedagpenge, indtil sygedagpenge udløber.
Hvis dine sygedagpenge er forlænget fordi din sag skal fremlægges for teamet, udløber de når der er blevet truffet afgørelse ud fra teamets indstilling.
Når sygedagpenge udløber, er ressourceforløbsydelsen i ressourceforløb:
Forsørger (har børn under 18 år): 14.993 kr før skat
Ikke-forsørger: 11.282 kr før skat

---------------

Forlængelsesmuligheder på sygedagpenge (citeret fra borger.dk)
- Det anses for sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at du kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, dvs. til beskæftigelse på normale vilkår

- Det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge din arbejdsevne, og det forventes at kunne ske inden for 69 uger

- Du er under eller venter på lægebehandling, og der foreligger en lægelig vurdering med en sikker forventning om, at du vil kunne genoptage ordinær beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet.

- Kommunen har vurderet, at din sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på at afklare, om du er berettiget til fleksjob, førtidspension eller ressourceforløb

- En læge har vurderet, at du har en livstruende, alvorlig sygdom

- Der er på revurderingstidspunktet rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade. I så fald kan udbetalingen af sygedagpenge fortsætte, indtil Arbejdsskadestyrelsen har truffet – evt. midlertidig – afgørelse om erhvervsevnetabserstatning

- Der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, i lov om social pension. En forlængelse er betinget af, at pensionssagen er påbegyndt, inden retten til sygedagpenge ophører."

Så ud fra at du fortsat er i behandling, ville denne jo være mest relevant:
"Du er under eller venter på lægebehandling, og der foreligger en lægelig vurdering med en sikker forventning om, at du vil kunne genoptage ordinær beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet."
MEN hvis de så ikke mener du kan være selvforsørgende inden for 134 uger, så opfylder du ikke den.

Så kort sagt: ja, de kan godt stoppe ens sygedagpenge, selvom man stadigvæk er i behandling.

https://www.borger.dk/arbejde-dagpen...r-loenmodtager

phhmw 09-03-2018 08:35

Velkommen til MIMIX...........
 
Bliv her på din tråd fremover, fordi der dukker mange spørgsmål op i fremtiden.

Ja, kommunen kan godt raskmelde dig, trods du stadig er syg.

Men kommunen raskmelder dig ikke i lægefaglig forstand, men i sygedagpengelovens forstand.

Kan du se forskellen.

Sygedagpengestop som du skal læse og forstå:

http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop

Du oplyser at du er færdigbehandlet fra hospitalet og via en MR-scanning er der bekræftet en lumbal diskusprolaps. Som lægerne stadig anbefaler du bliver optrænet for.

Indtil nu, hvilken behandling har du indtil nu modtaget? Fysioterapi?

Har du været indlagt på hospital og før udskrivning modtaget en GOP, Genoptræningsplan?

Når man bliver behandlet efter en GOP, Genoptræningsplan når lægerne mener at man har behov for optræning, er behandlingen vederlagsfri.

Men når man er afsluttet fra hospitalet overgår man til almindelige regler om efter-optræning, som ikke er vederlagsfri.

Som du, med lumbale diskusprolapser, giver ikke ret til vederlagsfri optræning.

https://www.sst.dk/~/media/D31352E52...2C6C95050.ashx

Men du oplyser: " Jeg og Reumatologisk afd. mener ikke at min behandling er afsluttet endnu,"

Her skal du træde i karakter og henvende dig til hospitalet, Reumatologisk afd og kræve klar besked om du er eller ikke-er afskrevet fra hospitalsbehandling.

Forskellen imellem afskrevet eller ikke-afskrevet betyder 60% betaling af fremtidige behandlinger (fysioterapi)

Som sandsynligvis ikke kan hjælpe dig. Indtil nu har den optræning hjulpet dig?

Hvor i landet bor du? Øst - Vest? S.U.

Læs vores gode råd til nye på k10:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=28928

Mit råd.

Søg aktindsigt ved alle du har været i forbindelse med, hospital, læger, speciallæger, fysioterapien og kommunen:

Her er det vigtigt at du ved hvad fysioterapeuten skriver i sin journal, det forstår du senere.

Aktindsigt
http://www.k10.dk/index.php?pageid=aktindsigt

Journallisten (kommunen)
https://www.k10.dk/showthread.php?t=30401

Tag det roligt og vær opmærksom på, at en jobkonsulent ikke nødvendigvis, hverken har det fornødne uddannelsesniveau eller viden om konsekvensen af din diagnose.

Sandsynligvis havner du på et kommunalt holdtræning, men alt efter om du er afskrevet fra hospitalet eller ej, så er en fremtidig lægehenvisning personlig og du bestemmer hvem og hvor du ønsker at bliver optrænet af.

Tag det roligt og fortsæt med at få svar på alle dine spørgsmål her på din tråd. Vi andre ved godt hvor vanskeligt en social sag er i begyndelsen.

Men DU skal selv stille krav til læger, jobkonsulenter etc.

DU er hovedpersonen og skal ikke være bange for kommunen, som ikke er interesseret i diagnoser men udelukkende din arbejdsevne.

Man taler ikke med kommunen men alt foregår skriftligt.

Ved tvungne møder skal du altid tage en bisidder med, familie, ven, naboen... bare en du har tillid til.

Men dit første delmål må være korrekt optræning, så du undgår operation for lumbal diskusprolaps.

Derefter bør du sætte dig ind i forberedelse af fastholdelsesfleksjob i værste tilfælde, hvis ikke du fremadrettet kan klare et fuldtidsjob på 37 timer:

Fastholdelsefleksjob.
http://www.cabiweb.dk/fleksjob/fastholdelsesfleksjob/

Men du indgår aldrig frivillige aftaler med arbejdsgiver om nedsat tid.

Hilsen Peter (y)

Bilag, til information

http://www.k10.dk/showpost.php?p=356811&postcount=123

Nørd 09-03-2018 09:49

Kommunen kan ikke lovligt standse dine sygedagpenge hvis de ikke har sendt dig, først en partshøring, så en afgørelse som begrunder hvorfor du mener at du ikke længere er berettiget til sygedagpenge.

Har du modtaget dem?

phhmw 09-03-2018 09:56

Ombudsmanden om Partshøring:

http://www.ombudsmanden.dk/find/udta.../20091-3..pdf/

Hilsen Peter

MistyMiss 09-03-2018 10:17

Citat:

Oprindeligt indsendt af phhmw (Send 361613)
Bliv her på din tråd fremover, fordi der dukker mange spørgsmål op i fremtiden.

Ja, kommunen kan godt raskmelde dig, trods du stadig er syg.

Men kommunen raskmelder dig ikke i lægefaglig forstand, men i sygedagpengelovens forstand.

Men hvis jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse er på tale, er der netop ikke tale om raskmelding. Derimod om at vedkommende fortsat er syg, men ikke opfylder forlængelsesmulighederne.

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats:
"§ 68 d. En sygedagpengemodtager, som er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge, og som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter § 27 i lov om sygedagpenge, har ret til at få et jobafklaringsforløb ved ophør af sygedagpengene. Tilsvarende gælder for en person, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis personen ikke var omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. § 24 a i lov om sygedagpenge. En person, som fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, men hvis ret til sygedagpenge ophører efter § 24 c, stk. 1, i lov om sygedagpenge, har ret til at få et jobafklaringsforløb ved ophør af sygedagpengene. Under jobafklaringsforløbet skal personen have en individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i personens forudsætninger og behov, herunder helbredstilstand, jf. § 68 f. "

MIMIX 09-03-2018 12:22

Hej igen ... Og, tusinde tak for jeres svar - hvor det dog varmer at der er nogle der interesserer sig for en, og hjælper - tak.

Først; Jeg er ledig sygedagpengemodtager - ved ikke om det gør en forskel ?

Jeg har endnu ikke modtaget en partshøring - deres næste træk er denne lægeattest, som skal til behandling i Rehab. teamet.
Min tekniske forlængelse er på baggrund af principafgørelse 75-15 indtil der træffes afgørelse om forlængelse eller overgang til jobafklaring. Forlængelses kode 01.

Min behandling indtil nu har bestået af fysioterapi på sygehusets rygcenter, samt varmtvandsbassin.
Træningen har måske hjulpet, men dog kun lidt da jeg aldrig har haft et kontinuerligt forløb men kun kortvarige tiltag.

Skal til Reumatologisk afd. til læge d. 21. marts for opfølgning og sandsynligvis ny genoptræningsplan i kommunalt regi.

Jeg bor i Nordjylland - FRIKOMMUNEN Fr. Havn.

Hvad er forskellen få jobafklaringsforløb med ressource forløbsydelse og ressource forløb med ressource forløbsydelse ?

Hun har vist på et tidspunkt omtalt jobafklaring og praktik på kontanthjælps niveau - kan det være rigtigt; det kan jeg ikke oveleve på ...

Har jeg selv noget at skulle have sagt i denne forbindelse OG hvad vil være det mest fordelagtige for mig, hvis jeg overhovedet har/får et valg ?

Tænker at de har mange skæbner på samvittigheden !!!

MistyMiss 09-03-2018 13:21

Citat:

Oprindeligt indsendt af MIMIX (Send 361627)
Hvad er forskellen få jobafklaringsforløb med ressource forløbsydelse og ressource forløb med ressource forløbsydelse ?

Hun har vist på et tidspunkt omtalt jobafklaring og praktik på kontanthjælps niveau - kan det være rigtigt; det kan jeg ikke oveleve på ...

Har jeg selv noget at skulle have sagt i denne forbindelse OG hvad vil være det mest fordelagtige for mig, hvis jeg overhovedet har/får et valg ?

Tænker at de har mange skæbner på samvittigheden !!!

Som jeg forklarede længere oppe :)
Jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse:
Forsørger: 14993 kr før skat
Ikke-forsørger: 11.282 kr før skat.

Ressourceforløb med ressourceforløbsydelse:
Sats på niveau med sygedagpenge indtil de udløber (hvad de i dit tilfælde gør når du har fået bevilliget ressourceforløb eller jobafklaringsforløb).
Herefter er satsen:
Forsørger: 14993 kr før skat
Ikke-forsørger: 11.282 kr før skat.

De satser svarer til beløbet på de højeste kontanthjælpssatser.

Så økonomisk vil der ikke være nogen forskel

Nørd 10-03-2018 18:12

Man kan vel sige at et ressourceforløb er noget der gives til personer som er i "fare" for at ende på førtidspension mens jobafklaringsforløb er en forlængelse af sygedagpengene bare på en lavere sats.

Men som MistyMiss nævner så er økonomien i ressourceforløb og jobafklaringsforløb det samme når først sygedapengene er udløbet.

Der er ikke meget du kan gøre for at undgå at ende på jobafklaringsforløb undtagen at klage over at sygedagpengene ikke forlænges når du modtager afgørelsen.
MistyMiss har tidligere postet forlængelsesmulighederne.

Det bedste for din økonomi er naturligvis hvis du kan forblive på den lave ydelse kortest muligt, derfor er det en fordel for dig hvis du går i gang med det projekt der består i at finde ud af hvad der står i sagen og hjælpe din sag på vej.

Så det du kan gøre på nuværende tidspunkt er at søge aktindsigt i din sag og gennemlæse sagen og finde ud af om du er enig i de ting der står i sagen, samt at sikre dokumenterne i sagen.

På samme måde kan du søge aktindsigt hos alle læger og behandlingssteder du har været hos.
Hvis du har været hos 2. aktør så kan du også søge aktindsigt hos disse.

MIMIX 15-03-2018 12:01

Lige lidt opfølgning på min egen situation.
Måske er jeg lidt langsom til at forstå alt dette, mener stadig i tvivl.

Hvis mine sygedagpenge fortsættes fordi jeg stadig er i behandling, samt at det vurderes at jeg kan vende tilbage til arbejdsmarkedet i fuldt omfang (som før sygemelding), så er mit spørgsmål: Hvordan kan det vurderes på forhånd, når jeg ikke har været i job afklaring ?

Kan man ikke tænke, at et jobafklaringsforløb kan være en del af min genoptræning ?

Gode råd til hvad jeg skal tænke, i forbindelse med hhv. Forsat sygedagpenge eller overgang til jobafklaringsforløb ?
Får nemlig formentlig snart en partshøring ... men ved jo ikke hvad den indeholder endnu ...

På forhånd tak for svar til mig

Nørd 15-03-2018 17:05

Der er jo disse 7 forlængelsesmuligheder i sygedagpengesystemet:

http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraa...uligheder.aspx
Citat:

Det er muligt for sygemeldte at få forlænget sygedagpengeperioden, hvis de falder ind under en eller flere af de syv forlængelsesregler.

Inden udløbet af 22 ugers sygemelding skal kommunen tage stilling til, om sygedag*penge*perioden kan forlænges.

Sygedagpengeperioden kan forlænges, hvis den sygemeldte falder ind under en eller flere af de syv regler, som giver ret til forlænget sygedagpenge*periode:
1.Hvis det er overvejende sandsynligt, at du kan revalideres til beskæftigelse – dog ikke støttet beskæftigelse. Ved revalidering forstås omskoling, optræning inden for dit arbejdsområde eller en boglig uddannelse. Forlængelsens varighed afhænger af, hvornår forrevalideringen ophører, og den egentlige revalidering starter.
2.Hvis det er nødvendigt med en afklarende indsats – herunder en helbredsmæssig afklaring – for at klarlægge din arbejdsevne. Forlængelsen kan være op til 69 uger.
3.Hvis du er under eller venter på lægebehandling. Forlængelsen kan være op til 134 uger, hvis den lægelige vurdering er, at du vil blive arbejdsdygtig inden for perioden. Ventetid på behandling på sygehuse tæller ikke med i de 134 uger.
4.Hvis kommunen vurderer, at din sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Sygedagpengeperioden forlænges, indtil kommunen har truffet afgørelse.
5.Hvis du lider af en livstruende, alvorlig sygdom. Forlængelsen har ingen tidsbegrænsning.
6.Hvis der er rejst sag om en arbejdsskadeerstatning. Sygedagpengeperioden forlænges, indtil Arbejdsskadestyrelsen er nået frem til en afgørelse.
7.Hvis kommunen har modtaget en ansøgning om førtidspension på det foreliggende grundlag (efter pensionslovens § 17, stk. 2). Sygedagpengeperioden forlænges, indtil kommunen har truffet denne afgørelse.

Mulighed for flere forlængelser
Når forlængelsen af sygedagpengene udløber, skal kommunen igen vurdere, om der er nye muligheder for forlængelse. Der er muligt at få forlænget sygedagpengeperioden igen, hvis den sygemeldte lever op til én af de øvrige forlængelsesregler.
Hvis vi nu antager at du er i målgruppen for forlængelsesmulighed 2. som hedder "Hvis det er nødvendigt med en afklarende indsats – herunder en helbredsmæssig afklaring – for at klarlægge din arbejdsevne." så vil kommunen kunne sende dig til en læge som så skal undersøge dig og svare på om det er sandsynligt at du kan komme tilbage til arbejdsmarkedet inden for en given tid, jeg tror nok at det er et halvt år, hvis vedkommende svarer at du er tilbage på arbejdsmarkedet til den tid, så kan dine sygedagpenge forlænges.

Du kan arbejdsprøves og eller genoptrænes enten på sygedagpenge eller på jobafklaringsforløb men det siger sig selv at det er bedst for din økonomi hvis du kan få forlænget sygedagpengene og blive afklaret mens du er på sygedagpenge frem for jobafklaringsforløb (kontanthjælpssats) men det er efterhånden svært at opnå da kommunerne er meget tilbageholdende med at forlænge sygedagpengene.

MIMIX 20-03-2018 22:30

Åhh, jeg har da lige et hurtigt spørgsmål nu vi taler om hvad der er bedst for økonomien.

Har hørt et sted at der ikke er forskel på sygedagpengesatsen, afhængig af om man er heltids- eller deltidsforsikret ledig sygemeldt.

Hvad er rigtig og forkert, op og ned i dette her ?

Jeg var selv kun deltidsforsikret da jeg blev sygemeldt - så for mig er der jo egentlig ikke den store forskel på sygedagpenge kontra kontanthjælpsydelse.

Nørd 21-03-2018 12:43

Prøv at læse lidt på denne hjemmeside https://www.detfagligehus.dk/faa-hja...es-stoerrelse/

Der forklarer de lidt om at både timeantal og timelønnen indgår i beregningen af sygedagpenge.

MIMIX 22-03-2018 18:10

Kære Nørd - tak for det - jeg suger alt til mig, som i bibringer mig med herinde.

Ny situation ...
Jeg har lige været til møde med min sagsbehandler på kommunen, mhp. at vurdere det videre forløb.
Min sygedagpenge periode er jo udløbet d. 28.02.18 og har kørt på teknisk forlængelse siden.
Min læge skriver under pkt. 2.3, at der vil være varige skånehensyn for ryggen - jeg er forsat ikke smertefri og har en kronisk rygproblematik. Og, igen under pkt. 2.4 at min læge mener at jeg vil have godt at et intensivt rygtræningsforløb.
Jeg er af Reumatologisk afd. sendt videre til deres kirugers vurdering, og formentlig videre herfra igen med en henvisning til kommunal genoptræning.

Min SB siger så i dag at hun måske ikke vil forlænge mine syge dp, fordi videre behandling skulle hun have været bekendt med inden 28.02.18 ???
Er jeg ikke stadig i behandlingsforløb, selv om jeg er afsluttet i sygehusregi, men overgår til kommunal ...?

Ydermere stillede hun senarierne op for mig.
1. Jeg forlænger dine syge dp. fordi det vurderes at jeg med 100 % sikkerhed kan vende tilbage på samme måde som før sygemelding.
2. Jeg stopper dine syge dp., og du kommer i jobafklaringsforløb.
3. Jeg stopper dine syge dp., og du er ikke berettiget til jobafklaring og må raskmelde mig. (Her gik hun meget op i at jeg i a-kassen jo altid kunne få lavet skånehensyn i et arbejdsforhold § 56)

Har jeg ikke RET til et jobafklaringsforløb, hvis hun stopper udb. syge dp. ?
Kan hun ligefrem tvinge mig til raskmelding ?

Jeg er blevet oplyst om partshøring m.v.

Herforuden gjorde hun et stort nummer ud af, at forklare at de lægelige oplysninger ikke var afgørende, og at de i Rehab.Teamet kun brugte sundhedsfaglige koordinatorer i tilfælde af at der i lægeakterne stod noget latin som de havde behov for hjælp til - Hvis ikke de lægelige oplysninger er relevante for dem, hvorfor indhenter de dem så ?

Det var vist en ordentlig smøre, men føler mig i vildrede - håber på god respons.

P.S. Hun fik lige min hovedpine til at eskalere inden jeg gik ud af døren. Citat, "Hvis du havde haft en misbrugsproblematik, så havde vi jo bare sendt dig direkte videre til et ressource forløb" - hvordan f..... hænger det sammen - er der så stor forskel på os ?

PFT.



Kommunen har nu modtaget LÆ265 fra min læge, og heri står bl.a.

MistyMiss 22-03-2018 18:20

Citat:

Oprindeligt indsendt af MIMIX (Send 361975)
Ydermere stillede hun senarierne op for mig.
1. Jeg forlænger dine syge dp. fordi det vurderes at jeg med 100 % sikkerhed kan vende tilbage på samme måde som før sygemelding.
2. Jeg stopper dine syge dp., og du kommer i jobafklaringsforløb.
3. Jeg stopper dine syge dp., og du er ikke berettiget til jobafklaring og må raskmelde mig. (Her gik hun meget op i at jeg i a-kassen jo altid kunne få lavet skånehensyn i et arbejdsforhold § 56)

Har jeg ikke RET til et jobafklaringsforløb, hvis hun stopper udb. syge dp. ?
Kan hun ligefrem tvinge mig til raskmelding ?

Punkt 3 er kun relevant, hvis du er rask.
Hvis man er "uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom", har man RET til jobafklaringsforløb når sygedagpengene udløber.
Så tror hun nævner punkt 3 som mulighed, i tilfælde af at du er rask.

Jeg ved ikke så meget om dagpenge, men tror næppe du skal lade dig overtale til det punkt.

Og ang det med misbrug og ressourceforløb:
"der har komplekse problemer ud over ledighed, der ikke har kunnet løses gennem en indsats efter denne lov eller efter lov om aktiv socialpolitik, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af indsats efter denne lov og sociale eller sundhedsmæssige indsatser, skal tilbydes et ressourceforløb"
Tror hun nævner misbrug fordi det er et "komplekst problem ud over ledighed".
Det kan sygdom dog også ofte høre under. Men det er ikke alle sygdomme der er "komplekse nok", tænker jeg. Men de skal selvfølgelig se på hele sagen som et helhedsbillede ang den del.


"Herforuden gjorde hun et stort nummer ud af, at forklare at de lægelige oplysninger ikke var afgørende, og at de i Rehab.Teamet kun brugte sundhedsfaglige koordinatorer i tilfælde af at der i lægeakterne stod noget latin som de havde behov for hjælp til - Hvis ikke de lægelige oplysninger er relevante for dem, hvorfor indhenter de dem så ?"

Altså lægeoplysninger kan ikke stå alene. Ved ikke om det er det hun har ment.
Hvis en læge skriver "kan maks arbejde 10 timer", må de gerne ignorere det, da det ikke er noget lægen kan vurdere. Det vurderer kommunen via arbejdsprøvning.
Så lægelige oplysninger er relevante, men kan ikke stå alene

MIMIX 23-03-2018 09:38

Hej igen ...

Men, jeg er jo ikke rask (uarbejdsdygtig - varig skånehensyn - kronisk rygproblematik osv.), skriver min læge.

Hvad tænkers der om ovenstående; "Min SB siger så i dag at hun så måske ...."?

Pft.

MistyMiss 23-03-2018 10:31

Citat:

Oprindeligt indsendt af MIMIX (Send 361994)
Hej igen ...

Men, jeg er jo ikke rask (uarbejdsdygtig - varig skånehensyn - kronisk rygproblematik osv.), skriver min læge.

Hvad tænkers der om ovenstående; "Min SB siger så i dag at hun så måske ...."?

Pft.

Man kan sagtens være syg, uden at opfylde reglerne om forlængelse.
Hvorvidt hun har ret i lige netop den del du skriver, ved jeg dog ikke nok om sygedagpenge til, at kunne svare på

Nørd 23-03-2018 15:45

Du er inde i en "farlig" periode af din sygemelding lige nu.

Med hensyn til forlængelse af sygedagpengene, så har hun på en måde ret, det med 100% sikkert er dog en sandhed med modifikationer da intet naturligvis kan være 100% sikkert i denne situation, men for at få sygedagpengene forlænget så skal der være en læge som formulerer at vedkommende forventer at du vil blive rask inden for et givent tidsrum, din læge skriver så vidt jeg forstår det modsatte.

Hvad skal der så ske når sygedagpengene ikke forlænges???

Der har mange kommuner meget kreative ideer, jeg har efterhånden skrevet med mange der lige som mig har været udsat for de mest groteske ting, hvilket er årsagen til at det er en "farlig" periode du er inde i nu.

Nogle kommuner lokker, presser, truer den sygemeldte til at raskmelde sig selv, lyder til at din kommune måske er en af dem.
At raskmelde dig selv og søge dagpenge er det værste du overhovedet kan gøre i tilfælde af at du ikke er rask.
Hvis du selv melder dig rask mister du klagemuligheden og kan derfor ikke få afprøvet din sag ved Ankestyrelsen og du risikerer at få svært ved at komme i et jobafklaringsforløb men risikerer at ende på kontanthjælp.
Du kan også komme i den situation at din A-kasse nægter at tage imod dig og give dig penge da de ikke mener at du er rask nok til at stå til rådighed.

Andre kommuner, beslutter ud i det blå at nu er den sygemeldte blevet rask og kommunen raskmelder derfor borgeren.
Her er der nogle krav til at borgeren skal kunne vende tilbage til at arbejde på det hidtidige niveau, samme antal timer, medmindre at borgeren er stationær (ikke forventes at kunne blive rask igen) men så skal det være lægefagligt begrundet.
Desuden skal der være noget arbejdsprøvning som viser at den sygemeldte virkelig er tilbage på tidligere niveau, eller i tilfælde af stationær er oppe i et timeantal og en effektivitet hvor borgeren kan betragtes som selvforsørgende.
Problemet er bare at de regler "overses" af kommunerne som vælger at raskmelde sygemeldte imod lægelige udtalelser og uden arbejdsprøvning, det var jeg selv ude for og var uden indtægt indtil jeg fik medhold i Ankestyrelsen.
De skriver simpelthen i afgørelsen at den syge efter deres "vurdering" ikke er berettiget til jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob eller pension og henviser til dagpenge eller kontanthjælp.
Så er der kun Ankestyrelsen tilbage og mange vil aldrig få medhold da Ankestyrelsen efter hvad jeg har hørt sjældent eller aldrig modsiger kommuners "vurderinger" kun hvis kommunen som i min sag tydeligvis havde lavet deres "vurdering" på et uoplyst grundlag, altså ingen arbejdsprøvning og måske i modstrid med lægepapirer, så er der en chance for medhold.

Andre kommuner igen vælger den korrekte vej som er at hvis den sygemeldte ikke er rask og sygedagpengene ikke kan forlænges så skal den syge tilkendes et jobafklaringsforløb.
Dette kan gives i op til to år af gangen men der kan gives flere jobafklaringsforløb efter hinanden hvis det er nødvendigt.

Da mange kommuner vælger at omgå loven og forhindre de syge i at overgå til jobafklaringsforløb efter endt sygedagpengeperiode så er det lidt en lodtrækning for den syge om de nu er heldige at kommunen overholder loven eller om der bliver lavet krumspring for at undgå et jobafklaringsforløb.

Normalt får man en lavere ydelse i jobafklaringsforløbet end i sygedagpenge systemet, men i dit tilfælde lyder det jo som om det næsten er ligegyldigt, man skal også være obs. på at du på sygedagpenge bliver trukket for helligdage som der jo kommer en del af i denne tid, det mener jeg ikke at man gør på ressourceforløbsydelse.

MIMIX 28-03-2018 08:52

Lige hurtigt her til morgen ...
Jeg har fået partshøring vedr. påtænkt syge dp. stop - måske nok egentlig okay med mig,da jeg gerne vil "videre" og som du skriver Nørd, så er der ikke den store økonomiske forskel i mit tilfælde.
Mit spørgsmål er nu; hvordan sikrer jeg at jeg ikke bliver placeret mellem to stole, og pludselig ikke har ret til noget som helst.
Er det nok, at deres vurdering er at jeg forsat er uarbejdsdygtig - har jeg så RET til et jobafklaringsforløb ?
Hvad menes der, når der skrives at det er uvist om der bliver behov for afklaring af arbejdsevnen samtidig med at der et andet sted står, at jeg er helbredsmæssig uafklaret, og at min arbejdsevne ikke er endelig afklaret.
Ja, jeg er bare forvirret ...

Hav en dejlig dag - vender lige tilbage senere

Nørd 28-03-2018 11:56

Typisk at sådan et brev sendes ud inden en højtid med mange helligdage hvor du kan gå og bekymre dig om din fremtid og ikke kan få kontakt med eventuelle professionelle hjælpere.

Skriver de ikke noget om hvad de forventer der skal ske med din ydelse?
Har de sendt klagevejledning med?
Hvornår skal du have besvaret partshøringen?
Hvis den forventes afleveret lige efter påske vil jeg råde dig til med det samme at skrive til dem og anmode om forlængelse af svarfristen så du kan nå at komme i kontakt med din hjælp der holder lukket i påsken.

Den lyder selvmodsigende synes jeg, kan sagtens være et tegn på at de er ude på at snyde dig.

Jeg kender ingen måder at undgå at lande mellem to stole for selv om at du pointerer alle de rigtige ting så risikerer du alligevel at kommunen lukker øjnene for fakta og du skal et smut i Ankestyrelsen og sidder i uvished i ca. 6 måneder.
Det eneste du kan gøre er at lave en god indsigelse og håbe på at de retter egne fejl.

Hvis de ikke skriver det er det jo svært at gennemskue om de vil give jobafklaringsforløbet eller om de vil "vurdere" at der ikke er behov for en afklaring af arbejdsevnen og henvise til dagpenge hos a-kassen som forsørgelse.
Min kommune skrev direkte i partshøringen at de ikke "vurderede" at jeg var i målgruppen for jobafklaringsforløb eller noget andet selv om jeg ikke var arbejdsprøvet.

Hvis du er medlem af en fagforening vil jeg råde dig til at kontakte dem for hjælp.
Alternativt er der patientforeninger som har socialrådgivere ansat som kan råde dig.

Uden præcis at vide hvad der står i partshøringen så vil jeg tro at du skal skrive en indsigelse hvor du henholder dig til at partshøringen er selvmodsigende og at du mener at du er berettiget til et jobafklaringsforløb da du både er helbredsmæssigt uafklaret og på grund af helbredet heller ikke har fået afklaret arbejdsevnen, eller hvordan det nu forholder sig.
Skrive noget i stil med at du ikke er rask, så du kan genoptage arbejdet og derfor heller ikke rask nok til at få dagpenge fra a-kassen og derfor mener du at du efter loven har ret til et jobafklaringsforløb.

MIMIX 28-03-2018 21:59

Tak Nørd.
Jeg har desværre ikke mulighed for at skrive en masse nu, men du har givet mig noget at sove på - vender tilbage i morgen.

Ingen klagevejledning.

Høringsfrist 03.04.2018 - har sendt mail, og anmodet om forlængelse da jeg ikke har mulighed for at indhente relevant rådgivning og/eller akter pga. påsken. Fik en autogeneret mail, med besked om at S.B. har ferie til den 3/4 og at hendes post ikkevideresendes, samtidig med at der er "selvbetjeningsdag nu her om onsdagen. ???
Har lige fået kontakt med min fagforening, men de kan ikke hjælpe før efter påske ...

Sorry - nat, nat ... See you

MIMIX 29-03-2018 09:26

Jeg har lige endnu engang læst partshøringsbrevet om ophør af syge dp. igennem igen ...

De vurderer ikke at jeg opfylder nogle af de 7 punkter i sygedagpengeloven, for forlængelse.

Men under vores vurdering, af mine muligheder: "Da du ikke kan få forlænget udbetalingen af syge dp., skønner vi, at et jobafklaringsforløb vil være den bedste hjælp, der kan ydes, for at du kan vende tilbage på arbejdsmarkedet".

De skriver senere; Inden vi træffer endelig afgørelse om ophør syge dp., og EVENTUEL overgang til jobafklaringsforløb, har jeg ret til at komme med kommentarer ..."

Hvordan skal jeg tolke dette - kan ikke finde ud af om jeg er købt eller solgt ?

Får jeg en ny mulighed for kommentarer, hvis det viser sig, at de ikke vil lade mig overgå til jobafklaring ?

PFT. Hvor er jeg super glad for hjælpen herinde.

Nørd 29-03-2018 12:27

Hvis der står det vil jeg mene at den er god nok, jeg forstår det som at de vil standse sygedagpenge grundet manglende forlængelsesmuligheder og ender med at henvise til jobafklaringsforløb.

Dog lyder det til at være uldent formuleret og det er uforskammet at give dig høring i helligdage hvor alt er lukket.

Jeg ville selv i denne situation overveje at skrive noget i stil med:
Jeg vil gerne klage over at kommunen giver mig partshøringen over helligdagene hvor jeg ikke kan få kontakt med min sagsbehandler eller med min fagforening eller andre som kan hjælpe.

Jeg har ud fra formuleringen svært ved at gennemskue om kommunen planlægger at give mig et jobafklaringsforløb eller hvad, og da jeg ikke har kunnet få dette opklaret hos sagsbehandleren vil jeg for en sikkerheds skyld skrive en indsigelse hvor jeg anmoder om at komme på et jobafklaringsforløb når sygedagpengene stopper da jeg mener at jeg er berettiget.

Ovenstående er hurtigt griflet ned og kan formuleres mere elegant men umiddelbart er det indhold jeg ville overveje.

Så må vi bare håbe at der ikke også er en deltidssats for jobafklaringsforløb, synes at beløbet er småt nok i forvejen.

Tilføjelse:
Selv om at du ikke laver en indsigelse har du ret til en afgørelse som du kan klage over, problemet er bare at den kan sendes dagen før de standser ydelsen det gjorde de i mit tilfælde.
Så jeg tænker at det er bedst at gøre sit ønske klart allerede inden de stopper sygedagpengene.

Webmaster 29-03-2018 13:34

Nu ar jeg ikke læst hele tråden...så mit svar skal ses ud fra det..

Det du har fået er en partshøring...noget de skal sende til borgeren inden de træffer en afgørelse...

Du har så muligheden for at argumentere for hvorfor du mener at sygedagpengene skal forlænges..

Hvis de stopper dine sygedagpenge...hvis du ikke lever op til nogle af forlængelsesreglerne...og du stadig er syg....så vil du komme over i et jobafklaringsforløb og der vil du modtage ressourceforløbsydelse...

Denne vil være på kontanthjælpsniveau...

Så du kan tolke det de skriver som om at de vil stoppe dine sygedagpenge...og de vil sætte dig over på et jobafklaringsforløb....

Eneste grund til at de skriver at du kan komme med dine kommentarer...ja det er fordi det står i loven at de skal give dig den mulighed...

Så hvis du mener at du opfylder en af de forlængelsesregler i sygedagpengeloven....ja så skal du skrive og fortælle dem dette...

De vil så se på om de mener det samme...og derefter vil de træffe en afgørelse....om du kan blive forlænget på sygedagpenge eller om du skal overgå til et jobafklaringsforløb...

MIMIX 30-03-2018 09:44

Tusinde tak.

Pyh, jeg bliver helt bekymret nu - er der nogle af jer der ved noget konkret om evt. deltidssats for kontanthjælpsydelse - er der noget der hedder sådan, for som Nørd skriver, ja så er den jo lav nok i forvejen ???

Vil i mene, at det er okay hvad jeg har skrevet på mail, vedr. anmodning om udsættelse (står længere oppe i tråden) ???

Hav en dejlig påske - solen skinner da trods alt :-), men føj hvor kan man da alligevel blive sindssyg mental træt af dette ...

MistyMiss 30-03-2018 10:01

Citat:

Oprindeligt indsendt af MIMIX (Send 362174)
Tusinde tak.

Pyh, jeg bliver helt bekymret nu - er der nogle af jer der ved noget konkret om evt. deltidssats for kontanthjælpsydelse - er der noget der hedder sådan, for som Nørd skriver, ja så er den jo lav nok i forvejen ???

Der er ikke nogen deltidssatser i kontanthjælpssystemet.

Ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb:
Forsørger (har børn under 18 år) 14.993 kr før skat
Ikke-forsørger: 11.282 kr før skat

Så enten får du den ene eller den anden, alt efter om du har børn under 18 år eller ej :)

Nørd 30-03-2018 12:12

Jeg tror ikke at du skal satse på at partshøringen er udsat når du ikke har fået svar.

Enten skal svaret være afleveret den 4. helst med kvittering for aflevering eller også skal du kontakte kommunen eller lade fagforeningen kontakte dem og anmode om bekræftelse på forlængelse.

Beklager at jeg fik rystet dig det var ikke meningen, jeg ved bare ikke så meget om satser på ressourseforløbsydelse og så tænkte jeg pludselig at tænk nu hvis.
Men godt at MistyMiss kan svare så hurtigt på det.

Men ud fra den besked fra i går hvor du have genlæst så tror jeg ikke at du er i farezonen, og så er svaret ikke vigtigt da du kun skal svare hvis du er utilfreds/uenig i partshøringenen Men hvis du stadig er usikker på hvad der menes så bliver du nødt til at reagere.

Webmaster 30-03-2018 13:21

Som MistyMiss skriver er der kun de to slags ydelser alt efter om du er forsørger eller ej...når man er i jobafklaringsforløb...

MIMIX 12-04-2018 08:59

Hej igen ...

Min partshøringsfrist blev udsat til i dag kl.11.00 - men det har ikke ændret noget, da ingen kan garanterer at jeg kan vende tilbage.
Jeg er uarbejdsdygtig, og alt tyder på at jeg vil overgå til jobafklaringsforløb. Det er okay fint med mig og nu må jeg forholde mig til det videre proces, tænker jeg. Det har godt nok været lidt angst provokerende og overlade sig selv til systemet ... Men det er jo det der skal til.

Hvad er den videre procedure herfra og hvad skal jeg være opmærksom på ?

Tak for alle de gode råd indtil nu - det er virkelig et brugbart forum dette :-)

MIMIX 13-04-2018 08:01

Håber meget i vil hjælpe mig med svar - jeg bliver snart indkaldt til møde ...

Nørd 13-04-2018 17:56

Jeg vil tro at du inden for en til to uger vil modtage en afgørelse.

I afgørelsen vil enten stå at du har fået forlænget dine sygedagpenge eller at de vil standse sygedagpengene da du ikke lever op til forlængelseskravet og så vil du få besked om hvad kommunen mener at der skal stilles i stedet.

Her er mulighederne som vi tidligere har diskuteret:
At de mener at du er rask nok til at vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked med henvisning til dagpenge.
Eller den mest sandsynlige mulighed er at der kommer til at stå at de standser sygedagpengene og henviser til at du vil overgå til et jobafklaringsforløb.

Du vil herefter have eksakt 28 dage til at klage over afgørelsen og hvis du klager og kommunen fastholder skal kommunen sende din klage og din sag videre til Ankestyrelsen.

Hvis du er ganske tilfreds med at overgå til jobafklaringsforløbet så skal du bare undlade at klage og så sker det helt af sig selv.

Jeg læste på Cabiweb at når man overgår til jobafklaringsforløb så får man en ny sagsbehandler som de kalder en gennemgående og kordinerende sagsbehandler der skal udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del sammen med dig.
Du skal for rehabiliteringsteamet inden for 4 uger efter at du er overgået til jobafklaringsforløbet.

Fandt lige nogle flere links:
https://bisidderhjaelpen.dk/rehabiliteringsteam/
https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...iliteringsteam
https://socialnettet.dk/rehabiliteringsteam-mode

MIMIX 21-04-2018 10:14

Så, er der igen sket nyt i sagen ...

Afgørelse fra jobcentret - stop syge dp., og visitation til jobafklaringsforløb.

Jeg fik indkaldelse i går til individuel samtale allerede på onsdag d. 25. april.

Er det ikke kort frist ?

Bør jeg have en bisidder med til dette møde ?
Min fagforening kan ikke deltage med så kort frist, men jeg ved ikke om det er nødvendigt for mig ?

Mødet handler jo om mit videre forløb, og en vurdering om, hvorvidt jeg stadig er uarbejdsdygtig - det er jeg i allerhøjeste grad, men det tænker jeg at de da ikke kan vurdere, eller hvad ?

Er det rigtig forstået, når jeg har den opfattelse at jobafklaring er at finde ud af om jeg KAN arbejde ?
Ressource forløb, er at finde ud af HVOR MEGET jeg evt. kan arbejde ?

Pft.

Hej igen ...

Hvad sker der i øvrigt, hvis der opstår ny sygdom i jobafklaringsforløbet ?

Webmaster 21-04-2018 13:17

Det er altid smart at have en bisidder med....alternativt man man optage mødet...

Det skal lige siges at hvis du spørger om du må optage...så kan kommunen afvise dette....og hvis du alligevel insistere...ja så kan de undlade at afholde mødet med dig...

Det bedste er at optage uden at spørge om lov...og det er ganske lovligt ifølge straffelovens §263 nr. 3

Men det er selvfølgelig op til dig...om hvad du vil...

Du bør læse om jobafklaringsforløb her https://www.sundhed.dk/borger/patien...aringsforloeb/

Nu ved jeg af gode grunde ikke præcist hvad dit møde drejer sig om....men så snart man skal indstilles til et jobafklaringsforløb...så skal man have lavet en rehabiliteringsplan...denne skal laves sammen med borgeren...så måske er det den i skal have lavet på næste møde....men læs mere på ovenstående link...

MIMIX 21-04-2018 16:30

Fin beskrivelse og meget relevant link, kære Webmaster ... Mange tak.

Tænker om Nørd er til min disposition i dette tilfælde - herfra plejer der at komme aldeles uddybende, brugbare og konstruktive svar ???

Nørd 21-04-2018 20:25

Jo, det er meget kort frist.

Desuden synes jeg at det virker mærkeligt at de indstiller til jobafklaringsforløb for bagefter at skulle tage stilling til om du stadig er uarbejdsdygtig, det burde de jo allerede have taget stilling til på nuværende tidspunkt.
Når de stopper sygedagpengene skal de tage stilling til hvad der herefter skal ske, det er det de skal skrive i afgørelsen og i afgørelsen mener de at du skal have jobafklaring, hvilket burde betyde at de allerede har vurderet at du er fortsat uarbejdsdygtig.

Jeg formoder at det er et møde med din nye sagsbehandler?

Du bør forsøge at få ændret datoen så din bisidder kan deltage, jeg har desværre ikke link men jeg mener at have læst at man har ret til at medbringe en bisidder og hvis bisidderen ikke kan pågældende dag er det god forvaltningsskik at ændre datoen hvis bisidder ikke kan deltage.

Jeg synes at du bør kontakte fagforeningen på mandag og bede dem om de vil kontakte kommunen og anmode om en anden dag hvor de kan deltage, altså et møde med længere frist.

Alternativt skal du selv kontakte dem og skrive noget i stil med at da din bisidder fra fagforeningen ikke kan deltage den pågældende dato vil du gerne anmode om at mødet ændres så du får et længere varsel så din bisidder fra fagforeningen kan deltage.

Hvis ikke det kan ændres må du fluks finde en anden som kan være med om det så er din mor eller bror eller ven og husk at optage uanset hvem der deltager, det ville jeg i hvert fald gøre.

Men hvis datoen ikke ændres og du i sidste sekund må ændre bisidder bør du klage til jobcenterchefen over behandlingen.

Forskellen på jobafklaringsforløb og ressourceforløb er ikke det du skriver.

Man kan vel sige at jobafklaringsforløb er en forlængelse af sygedagpengene på et lavere ydelsesgrundlag, det blev efter sigende lavet fordi mange faldt ud af forsørgelse når sygedagpengene ophørte, jobafklaringsforløb har ikke nogen udløbsfrist da du kan få flere jobafklaringsforløb efter hinanden og derfor ikke løber tør for ydelse som ved sygedagpenge.
Dog er det jo samtidig en spare øvelse da ydelsen falder for de fleste som overgår fra sygedagpenge til jobafklaring.
At kommuner så har fundet ud af at der er bedre økonomi i (for dem selv naturligvis) at smide folk af sygedagpenge uden at indstille til jobafklaring er så en anden sag som ikke har noget med lovgivningen at gøre men med forvaltningen (altså undtagen at loven er en elastiklov som giver mulighed for fortolkning)

Man kan vel sige at jobafklaringsforløb er sygedagpenge på en lavere ydelse.
Hvis du ikke er færdig diagnosticeret eller hvis der stadig er behandlingsmuligheder for din sygdom så kan du få et jobafklaringsforløb der går ud på at der skal komme styr på de sager.

Hvis du ikke har været i arbejdsprøvning eller fået funktionsbeskrivelse (hvis du er meget syg) så kan/skal man i jobafklaringsforløbet afklare din arbejdsevne.

Men ud over det virker det som om at jobafklaring og ressourceforløb er mere eller mindre det samme.

Ressourceforløb er noget man giver en person som risikerer at være i målgruppen for førtidspension, forløbet skal bruges til at udvikle arbejdsevnen.
Forløbet bruges dog af nogle kommuner til afklare arbejdsevnen i det uendelige (læs syltekrukke).

Man kan kun få jobafklaringsforløb direkte fra sygedagpenge, så hvis en person først er landet på kontanthjælp kan personen ikke komme på jobafklaring, her bliver ressourceforløbet nogen gange brugt på samme måde som i jobafklaringsforløb (for de heldige som skifter kontanthjælpen ud med jobafklaringsforløb).

Hvis den nye sygdom som opstår undervejs er en forværring af din nuværende sygdom eller endnu en kronisk sygdom så vil jeg formode at jobafklaringsforløbet i nogle tilfælde bør stoppes hvorefter du skal for rehabiliteringsteamet igen.
Du skulle jo gerne kunne følge den plan som skal laves her i starten af forløbet og hvis du bliver for syg til at kunne overholde planen bør du vel for rehabiliteringsteamet så de kan tage stilling til hvad der nu skal ske, jeg er dog ikke sikker på om det nødvendigvis sker i praksis.

Hvis du bliver så syg at du ikke kan gennemføre arbejdsprøvningen men ikke syg nok til afbrydelse af jobafklaringsforløbet så skal du højst sandsynligt igennem et nyt arbejdsprøvningsforløb.

Husk at skrive dagbog under din arbejdsprøvning.

MIMIX 22-04-2018 10:48

Kære Nørd - tusinde tak for alle de gode hint´s du altid kommer med:-)

Først ja, jeg har fået ny sagsbehandler.

Jeg vil søge at finde ud af noget vedr. bisidder/fagforening/pårørende i morgen ...

Pyha, det er ikke ressourcer der er flest af.

Jeg afventer planlagt scanning d. 15. maj, og afhængig af resultatet vil reumatologisk afd. på sygehuset råde mig til operation eller genoptræningsplan i kommunalt regi.
Jeg er tidligere opereret for samme i 2010, og har fået følger deraf i form af følelsesløse fødder og døjer meget med både at have strømper og fodtøj på. dette er en udfordring i sig selv. Min mand har fået ny hofte, og ved bedøvelsen har de lavet en nerveskade. Han har været meget igennem og dette er nu kronisk og er lige blevet indstillet til flexjob.
Nå, det jeg vil sige med dette er, at jeg er meget bekymret for, endnu en operation - kan jeg/har jeg lov til at afvise dette ?

Endnu en tvivl - hvis jeg nu bliver sendt ud i noget praktik etc., de vil jo nok søge at forbedre og udvikle min arbejdsevne, og det viser sig at jeg godt kan klare et x antal timer, vil de så vurderer at jeg ikke længere er fuldt uarbejdsdygtig mere, og stoppe mit jobafklaringsforløb ?

Med få midler, overvejer jeg at spare penge på a- kasse (ikke fagforening) - er det uhensigtsmæssig for mig ?

Pft.

MistyMiss 22-04-2018 11:09

Citat:

Oprindeligt indsendt af MIMIX (Send 362601)

Endnu en tvivl - hvis jeg nu bliver sendt ud i noget praktik etc., de vil jo nok søge at forbedre og udvikle min arbejdsevne, og det viser sig at jeg godt kan klare et x antal timer, vil de så vurderer at jeg ikke længere er fuldt uarbejdsdygtig mere, og stoppe mit jobafklaringsforløb ?

Med få midler, overvejer jeg at spare penge på a- kasse (ikke fagforening) - er det uhensigtsmæssig for mig ?

Pft.

Hvis du nu f.eks. kan klare 25 timer, 100% effektivt, uden omfattende skånebehov, så ville det nok begynde at være i den kategori, at du ikke er uarbejdsdygtig.
Men hvis der f.eks. er tale om 10 timer, så er du jo ikke arbejdsdygtig. Det skal ses i forbindelse med om man kan være selvforsørgende.
10 timer om ugen ville f.eks. være i målgruppe for fleksjob. Så ville man (når alle behandlingsmuligheder er udtømte), hvis arbejdsevnen er på det niveau, skulle begynde at tage stilling til f.eks. fleksjob.

Ang a-kasse: hvis du betaler til efterløn skal du IKKE stoppe med det. (Den ordning kan overføres til det der hedder fleksydelse, hvis man bliver fleksjobber).
Hvis der er bare en lille chance for at du med tiden kan blive berettiget til dagpenge, vil jeg også på det kraftigste fraråde at stoppe betaling til a-kasse.

Nørd 22-04-2018 16:37

Hvis din mand allerede har været igennem processen kender I sikkert det hele bedre end os andre, da det hele er meget afhængig af hvordan kommunen opfører sig over for sine syge borgere.

Med hensyn til operation er den lidt tvetydig, jeg har i flere år nu læst om at der er en midlertidig ordning som gør at man kan sige nej til behandlinger uden at miste sygedagpenge og vel derfor også andre ydelser, ordningen har været forlænget, desværre kan jeg ikke lige finde link på det.

Men spørgsmålet er hvad der sker i praksis når/hvis du takker nej til en operation som Reumatologisk afdeling anbefaler.

Hvis man skal visiteres til fleksjob eller førtidspension, så er det jo vigtigt at tilstanden er erklæret stationær, for det er jo et krav ved begge dele.
Hvis man siger nej tak til en behandling som hospitalet anbefaler og som teoretisk kan forbedre funktionsevnen, så kan tilstanden ikke betragtes som stationær og dermed vil de formodentligt heller ikke gå videre med visitation til fleks.

Med hensyn til arbejdsprøvning, så må jeg indrømme at jeg næppe tror at du slipper.
Rigtigt mange kommuner nægter at bruge funktionsevneundersøgelser i eget hjem, selv til mennesker med dødelige sygdomme.

Kommunen skal bruge arbejdsprøvningen til at finde ud af hvor mange timer du kan arbejde.
Borgere som kan arbejde mellem 18 og 25 timer er i en gråzone hvor nogen kommuner vil erklære alle over 18 timer for selvforsørgende og andre kommuner siger 25 timer, men alle der ligger over 25 timer og som ikke har nedsat effektivitet forventes at være selvforsørgende.

Set med mine briller synes jeg at det for nuværende ikke nytter noget at sætte dig i arbejdsprøvning hvis du stadig er i behandling, for hvis behandlingen ændrer på dit funktionsniveau kan arbejdsprøvningen jo startes forfra. Men kommuner tænker jo ofte anderledes end alle os andre almindelige mennesker.

Jeg vil mene at det bliver svært at lave en plan for jobafklaringsforløbet på nuværende tidspunkt når man endnu ikke kender svaret for scanningen og derfor heller ikke ved om Reumatologisk afdeling anbefaler operationen eller ej.
Altså medmindre planen kommer til at gå ud på at du først skal blive færdigbehandlet på Reumatologisk afdeling og genoptrænet hvorefter de vil iværksætte en arbejdsprøvning.

Hvis det var min sag ville jeg ikke være den første som nævner muligheden for operation, jeg ville bare nævne den kommende scanning og at lægerne bagefter vil se på mulighederne for behandling.
Hvis de så har nogle papirer hvor der står om operationen eller en lægekonsulent nævner muligheden så må du tage den derfra, men i videst mulig omfang holde lav profil omkring muligheden for operation.

Hvis idéen først er sået i kommunen kan den måske være lidt svær at slippe af med igen også selv om Reumatologisk afdeling netop ikke tilråder operationen pga resultatet af scanningen.

Tilføjelse:
Kom i tanker om at grunden til at den nye sagsbehandler giver så kort varsel måske kan være fordi I har lidt småtravlt.
Der står jo i Cabiweb at du nu sammen med den nye sagsbehandler skal udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende og at du skal for rehabiliteringsteamet inden for 4 uger fra afgørelsen om standsning af sygedagpenge.

Vovse 23-04-2018 09:14

Citat:

Oprindeligt indsendt af MIMIX (Send 362601)
Jeg afventer planlagt scanning d. 15. maj, og afhængig af resultatet vil reumatologisk afd. på sygehuset råde mig til operation eller genoptræningsplan i kommunalt regi.
Jeg er tidligere opereret for samme i 2010, og har fået følger deraf i form af følelsesløse fødder og døjer meget med både at have strømper og fodtøj på.

Eftersom du tidligere har været igennem den type operation, og har skader derfra, så er det slet ikke sikkert, at lægerne vil anbefale en ny operation.

Lægerne ved godt, at der er risici ved operationer, og det er mit indtryk, at de er gode til, at afveje fordele og ulemper.

For mit eget vedkommende (jeg har en fremadglidning af en lændehvirvel) gik jeg i flere år og frygtede, at lægerne ville anbefale en operation, for jeg var aldrig i tvivl om, at jeg ikke skulle have den operation, om så kommunen smækkede pengekassen i.

Da jeg nåede så langt, at en neurokirurg skulle vurdere mig i forhold til en dese-operation, så mente han ikke, at mine smerter var slemme nok til, at løbe den risiko der er ved denne operation.

MIMIX 24-04-2018 16:45

Hej igen ...

Min mand blev fyret efter 33 år i samme firma pga. sygdom. Kommunen vil lige have ham i en enkelt arbejdsprøvning, inden han forsætter i flexjob det samme sted som arb. prøvningen. Ikke at vi ved ret meget om dette system, og det lyder helt underligt og for nemt i forhold til alt hvad man ellers kan læse om div. problematikker herinde.

Så vedr. min situation om jobafklaringsforløb er vi på udebane.

Jeg skal af sted til denne 1. individuelle samtale i morgen tidlig - min fagforening kunne ikke deltage, og sb. ville ikke flytte mødet, da han i forvejen var presset med at overholde tiden. (mit næste møde med den forberedende del i rehab. team er den 3. maj og der har jeg varslet min fagforening.
Min mand tager med i morgen og jeg optager, som i har rådet mig til.

Sb. sagde at vi jo ikke skulle bestemme nogle ting i morgen, og at det derfor ikke var så vigtigt.

Har i erfaring med om det er korrekt, eller om han bare tager r.... på mig ?

Hvad skal jeg fx sige og være opmærksom på - jeg vil jo selv gerne have min scanning og vurdering af genoptræningplan overstået først ?

Sender han mig ud i en praktik, tror jeg ikke at jeg kan magte at overskue og holde til begge dele samtidigt ...

Gode hints søges - måske kan en af jeg huske tilbage, til der hvor i selv var i denne fase ?

Pft.


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 03:16.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension