K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Dit og Dat

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Dit og Dat Her kan du skrive det du bare gerne vil ud med dog ikke politiske emner.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 23-02-2007, 09:25   #1
Trylledyr
Banned
 
Tilmeldingsdato: 01-01 2007
Indlæg: 152
Styrke: 0
Trylledyr er ny på vejen
Må lægekonsulenten det?

Jeg har et spørgsmål (som sædvanligt ) om lægekonsulentens kompetence, og jeg håber, der er nogle, der kan opklare et lille mysterium for mig.

Sagen er at jeg skal til psykiatrisk speciallægeundersøgelse for at få vurderet arbejdsevnen. Dvs det skulle jeg have været i går, men staklen er sneet inde og kan ikke komme på arbejde :| Men...hun gjorde sig store anstrengelser for at få afbuddet igennem til mig, det er flot

Det har taget 4 mdr at få halet et brugbart svar ud af sagsbehandleren om målsætning, perspektiv og lovgrundlag, og jeg fik sidste del af svaret for et par dage siden.

I det svar står der, at lægekonsulenten vurderer, at det er en bestemt psykiater, der skal lave udredningen, og så kommer jeg i tvivl (igen), for må lægekonsulenten egentlig det?
Trylledyr er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 23-02-2007, 13:25   #2
guffii
Banned
 
Tilmeldingsdato: 22-10 2006
Lokation: Odense NØ
Indlæg: 34
Styrke: 0
guffii er ny på vejen
RE: Lægekonsulenters opgave

Nej en lægekonsulent, må IKKE vurdere... Jeg fandt det her for nogen tid siden og håber du kan bruge det:

Socialministeriet

Dato: 21. marts 2003



Skrivelse med orientering om lægers rolle i sager om førtidspension



(Til samtlige kommuner m.fl)

Som bekendt er førtidspensionsreformen trådt i kraft den 1. januar 2003 og dermed arbejdsevnekriteriet for tilkendelse af førtidspension. I anledning af førtidspensionsreformen udsendes hermed en orientering om lægers rolle i sager om førtidspension.

Efter reformen skal kommunen benytte arbejdsevnemetoden til udvikling og vurdering af borgerens arbejdsevne i sager om revalidering, fleksjob og førtidspension. Kernen i arbejdsevnemetoden er borgerens ressourceprofil, som består af 12 elementer, hvoraf helbred er et element.

Kommunen skal gå i dialog med borgeren om pågældendes ressourcer, barrierer og muligheder i forhold til arbejdsmarkedet.

Retningslinjerne om lægekonsulenter og lægers rolle i sociale sager er ikke ændret med
førtidspensionsreformen. Retningslinjerne fremgår af følgende tekster, som kan findes på
Socialministeriets hjemmeside www.sm.dk:

- Socialministeriets Vejledning om social pension

- Vejledning om førtidspension fra 1. januar 2003

- Skrivelsen "Orientering om lægers opgaver i pensionssager" af 27. januar 1998

- Fælleserklæringen mellem Den Almindelige Danske Lægeforening og Socialministeriet om
lægers opgaver i forbindelse med myndighedernes behandling af aktiverings- og pensionssager, nov. 1998

Det er vigtigt for kvaliteten i afgørelser om førtidspension, at disse retningslinjer efterleves.

Pensionsmyndigheden har til opgave at sørge for, at det klart og tydeligt fremgår, hvem der har truffet afgørelse i en sag om førtidspension og på hvilket grundlag.

Tre retningslinjer skal særligt fremhæves

1. Lægekonsulenten må ikke træffe afgørelse om førtidspension og må ikke udtale sig om, hvorvidt borgeren samlet set opfylder betingelserne for førtidspension eller andre sociale ydelser.

2. Når der indhentes oplysninger fra praktiserende læger eller speciallæger, må lægeerklæringerne ud over en beskrivelse af ansøgerens helbredsmæssige forhold ikke indeholde synspunkter eller konklusioner om patientens ret til sociale ydelser.

3. Præmisserne for afgørelsen skal fremgå klart og tydeligt af sagen, herunder hvilken betydning
helbredsoplysningerne som et delelement i sagen har haft for den samlede vurdering
af arbejdsevnen.

1. Lægekonsulenter

Lægekonsulenten er en administrativ medarbejder ansat af kommunen, som har til opgave at bistå myndigheden med at klarlægge indholdet af andre lægers udtalelser. Lægeattesterne i sagen skal indeholde de nødvendige og tilstrækkelige oplysninger. Hvis oplysningerne ikke er tilstrækkelige, har lægekonsulenten til opgave at pege på, hvilke helbredsoplysninger der mangler.
Lægekonsulentens opgave er ikke at indhente de manglende oplysninger eller efterprøve andre lægers oplysninger ved at undersøge borgeren selv. Lægekonsulenten kan også bistå kommunen med at afdække eventuelle skånebehov, som der skal tages hensyn til ved borgerens eventuelle tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Lægekonsulenterne må ikke gennem deres arbejde have kendskab til den, som sagen vedrører. Hvis borgeren fx er patient i lægekonsulentens private praksis, er lægekonsulenten inhabil i sagen.

2. Lægeerklæringer

I sager om førtidspension indhentes ofte lægeerklæringer som dokumentation for helbredets indvirkning på arbejdsevnen. Retningslinjerne for lægeerklæringer fremgår klart og tydeligt af aftalen om Socialtlægeligt samarbejde mellem Lægeforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns- og Frederiksberg Kommune.

En lægeerklæring må ikke ved sit indhold bidrage til at skabe usikkerhed hos patienten om, at den endelige beslutning om tildeling af sociale ydelser tages af kommunen.

Det påhviler pensionsmyndigheden nøje at beskrive formålet, når den indhenter lægelige oplysninger, så lægen kan indrette sin besvarelse i overensstemmelse hermed og medtage de oplysninger, der er relevante. Lægeerklæringer skal udfærdiges i overensstemmelse med lægelovens forskrifter. Her står der, at lægen omhyggeligt og neutralt skal beskrive sine lægelige iagttagelser om sygdomme eller forhold, som lægen har det fornødne lægelige kendskab til. Lægen kan i relevant omfang beskrive borgerens funktionsniveau i forhold til eventuelt foreliggende sygdomme - herunder også beskrive sygdomsreaktioner ved forskellige arbejdsfunktioner.

Lægekonsulentens opgave i forbindelse med pensionsmyndighedens afgørelse i førtidspensionssager er alene, at bistå myndigheden med at klarlægge indholdet; af andre lægers erklæringer. Lægekonsulenten træffer ikke afgørelser og må ikke tilkendegive selvstændige synspunkter om, hvorvidt ansøgeren samlet set opfylder lovens betingelser for at få pension. I begrundelsen for afgørelsen om førtidspension kan der derfor ikke henvises til eventuelle synspunkter fra lægekonsulenten om pensionsberettigelse m.v.

Misforståelser i den igangværende debat.

Som nævnt har der i den aktuelle debat været rejst kritik af, at pensionsmyndighederne ved afgørelser om førtidspension har "tilsidesat" speciallægernes vurderinger I debatten har det været særdeles uklart, om der er tale om egentlige lægeerklæringer eller tale om lægernes synspunkter om, pensionsberettigelse.

I de tilfælde, hvor den praktiserende læge/speciallæges erklæringer alene indeholder en beskrivelse af ansøgerens helbredsmæssige forhold, skal denne erklæring indgå - sammen med andre relevante oplysninger - i den samlede vurdering af, om ansøgeren opfylder betingelserne for førtidspension. Der er derfor ikke under nogen omstændigheder grundlag for at tale om, at lægeerklæringer kan tilsidesættes, men de kan afhængig af forholdene i den enkelte sag få større eller mindre betydning.

Lægeerklæringerne kan indeholde synspunkter, der rækker ud over en redegørelse for ansøgerens helbredsmæssige forhold, f.eks. synspunkter om pensionsberettigelse. Som nævnt er det efter pensionsloven ikke lægerne der træffer afgørelse om førtidspension, men pensionsmyndigheden Der skal derfor ses bort fra lægernes synspunkter om pensionsberettigselse.

Pensionsmyndigheden bør tage initiativer, der udelukker sådanne synspunkter i fremtidige erklæringer Landsforeningen og Socialministeriet præciserer.


På baggrund af den aktuelle debat om lægers opgaver i førtidspensionssager, skal det præciseres:

at det over for kommunens sagsbehandlere på pensionsområdet præciseres, at det er kommunen som har ansvaret for og træffer afgørelse om førtidspension,

at afgørelsen indeholder en fyldestgørende begrundelse, herunder oplysninger om hvilke hensyn kommunen i den konkrete situation har lagt til grund for afgørelsen,

at det overfor lægekonsulenten i kommunen præciseres, at denne alene skal bistå kommunen under sagens behandling vedrørende de helbredsmæssige oplysninger,

at praktiserende læger/speciallæger alene skal beskrive de helbredsmæssige forhold,

at myndigheden tager kontakt til eventuelle praktiserende læger/speciallæger, hvis der afgives synspunkter om ansøgerens pensionsberettigelse og eventuel erhvervsevne,

at det tilkendegives overfor praktiserende læger/speciallæger, at erklæringer for fremtiden under ingen omstændigheder må indeholde synspunkter om pensionsberettigelsen.

Med venlig hilsen

Karen Jespersen Evan Jensen


Mange gode hilsner
guffii/Pia
guffii er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 23-02-2007, 13:33   #3
guffii
Banned
 
Tilmeldingsdato: 22-10 2006
Lokation: Odense NØ
Indlæg: 34
Styrke: 0
guffii er ny på vejen
RE: Glemte lige.....

Du skal også selv have lov til at medvirke i hvem der skal foretage den undersøgelse.

Det siger loven, kopieret fra min hjemmeside:www.123hjemmeside.dk/guffii

kik her:

www.helsinghoff.dk/ad75/

kopieret tekst:
Pension-, revalidering- og sygedagpengesager:

Hidtil har det været sådan, at de sociale myndigheder ensidigt fastsatte, hvilken speciallæge der skulle udarbejde speciallægeerklæringen.

I november 2000 rettede jeg henvendelse til den daværende socialminister og forespurgte, om det ikke ville være i overensstemmelse med bestemmelsen i Retssikkerhedslovens § 4, at borgerne havde medindflydelse på lægevalget. Specielt også i betragtning af, at man havde denne indflydelse i arbejdsskadesagerne.

Retssikkerhedslovens § 4 bestemmer følgende:

" Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunen og Amtskommunen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed."

Svaret fra ministeren blev, at dette ville man spørge de implicerede parter om, og jeg har ikke hørt noget siden.

I forbindelse med den debat, der har været om lægers rolle i førtidspensionssager, har regeringen på grund af et Folketingsflertal mod sig været nødt til den 21. marts 2003 at udarbejde en "skrivelse med orientering om lægers rolle i sager om førtidspension" til samtlige kommuner m.fl.

I denne skrivelse redegøres for forholdet mellem lægekonsulenterne på den ene side og de praktiserende læger og speciallæger på den anden side.

Endvidere er det interessant, at der i skrivelsen anføres følgende:

"Hvis kommunen beslutter at indhente flere oplysninger om borgerens helbred, kan den - når det er praktisk muligt - give borgeren mulighed for at vælge imellem flere læger indenfor samme speciale."

Dette kan naturligvis kun forstås på den måde, at borgeren har ret til at medvirke ved valget af, hvilken speciallæge der skal have indsigt i den pågældendes personlige og helbredsmæssige forhold.

På nuværende tidspunkt har jeg ikke oplevet, at de sociale myndigheder har gjort borgerne opmærksom på deres ret hertil.


Kopieret tekst slut.

Håber osse at det er noget du kan bruge

Mange gode hilsner
guffii/Pia
guffii er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 24-02-2007, 03:21   #4
Trylledyr
Banned
 
Tilmeldingsdato: 01-01 2007
Indlæg: 152
Styrke: 0
Trylledyr er ny på vejen
RE: Må lægekonsulenten det?

Mange tak guffii - du er en knag til at finde tingene. Godt du og andre er her til at hjælpe, når man nu ikke selv kan finde hoved og hale i det

Knus
Trylledyr er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 24-02-2007, 10:05   #5
Juliane
Elsker at være her på K10
 
Julianes avatar
 
Tilmeldingsdato: 08-11 2006
Lokation: Ny Hjørring
Indlæg: 53
Styrke: 18
Juliane er ny på vejen
RE: Re: Lægekonsulentens opgave.

Hej Guffii.


Guffii skriver::

Citat:
Hvis kommunen beslutter at indhente flere oplysninger om borgerens helbred, kan den - når det er praktisk muligt - give borgeren mulighed for at vælge imellem flere læger indenfor samme speciale."

Dette kan naturligvis kun forstås på den måde, at borgeren har ret til at medvirke ved valget af, hvilken speciallæge der skal have indsigt i den pågældendes personlige og helbredsmæssige forhold.

På nuværende tidspunkt har jeg ikke oplevet, at de sociale myndigheder har gjort borgerne opmærksom på deres ret hertil.

Jeg vil lige fortælle at jeg oplevede at ,alt ovennævnte "var virkelighed" i min sag.
Jeg blev gjort opmærksom på at jeg havde ret og mulighed for selv at vælge speciallæge, jeg fik skrivelse med 4 speciallæger, som jeg kunne vælge imellem.
Jeg tror ,at det selv at kunne vælge, gør at man har en helt anden indgangsvinkel til sådan en undersøgelse, både hvad angår tryghed -tillid samt selvværd, og det er ret så væsentlige faktorer for os , idet sådanne undersøgelser er yderst vigtige for os og vores videre fremtid.


Tænk, jeg troede at det var en selvfølge, at alle blev bekendtgjort med deres ret og muligheder.:| Det er tankevækkende!!




Juliane.
__________________
Du kan ikke ændre fortiden, - men du kan sørge for at bekymringer for fremtiden,- ikke ødelægger nutiden
Juliane er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 24-02-2007, 15:52   #6
Trylledyr
Banned
 
Tilmeldingsdato: 01-01 2007
Indlæg: 152
Styrke: 0
Trylledyr er ny på vejen
RE: Må lægekonsulenten det?

Til Juliane

Jeg vil lige indsparke en fodnote, for som du siger er det tankevækkende, at man ikke bliver oplyst om sine rettigheder.

Jeg var heller ikke klar over, at man selv måtte vælge. Det var først, da jeg (igen) bad om aktindsigt, at jeg fandt ud af, at sagsbehandleren havde skrevet i mine papirer, at hvis jeg ikke magtede, at tage til undersøgelsen, var der mulighed for i stedet at få undersøgelsen gennemført af den overlæge, jeg havde snakket med, da jeg fik min diagnose.

Det havde hun intet sagt om til mig, og jeg fik først sagsakterne for nogle dage siden. Havde jeg vidst det, havde jeg uden tvivl valgt ham i stedet. Hun fortalte mig heller ikke, hvorfor undersøgelsen skulle laves, det måtte jeg også læse i sagsakterne.

Behøver jeg at nævne, at min sagsbehandler og jeg ikke har det bedste samarbejde?
Trylledyr er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Lægekonsulenten viggo Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 3 28-02-2012 08:16
Lægekonsulenten skriver...... mortilm Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 2 12-01-2012 20:23
lægekonsulenten tjele88 Spørgsmål ang fleksjob 8 24-10-2011 21:34
lægekonsulenten.dk ville Lægekonsulenternes Rolle 10 27-06-2011 02:31
Lægekonsulenten ??????? Færselsuheld Lægekonsulenternes Rolle 25 24-07-2009 18:15




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 04:09.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension