Nyt i min sag :)

[Bigmum]

Hej alle k10'er

Ja, så stoppede de min arbejdsprøvning en måned før tid .. Da de mente det var formålstløst at jeg fortsatte. Nå, bare fordi jeg har vist at jeg ikke kunne arbejde mere end 5-6 timer om ugen..!(tihi)

Var så til møde med min sagsbehandler og jobkonsulent hvor vi skulle tale om "hvad nu", da det nu er udelukket at jeg fortsætter i pædagogfaget, ja hvad ved jeg? Jeg ville ikke selv sige ordet FP, da de ikke skulle tro at jeg ikke vil arbejde. Da min sagsbehandler ikke mente hun rigtigt kunne bruge resultaterne fra min arbejdsprøvning til noget, altså det var ikke rigtigt nok at gå videre med.
Først vil hun så have en ekspertudtagelse fra en psykolog, for at finde ud af hvor jeg står psykisk. Ok med mig, vi skal jo den vej.
Når dette så er hus, vil hun så sende mig på "BOMI" i Roskilde, for at få mig prøvet ordenligt af. For at at finde ud af om vi skal gå flexjob vejen eller i værste fald - hvis de finder mig uarbejdsdygtig - FP!! Jaa, hun sagde selv ordet
Hun syntes det er bedst for alle at der snart lå en afklaring, fordi mine sygedagpenge snart udløber. Dejligt at der sker noget.

Egentlig et godt møde, selv om at de formår at få en til at føle at bare ikke er noget vær, bare fordi man ikke kan arbejde. (Ok -som om jeg selv har valgt at blive syg!!). Det var lidt komisk, for hver gang hun nævnte enten flex eller FP, så satte hun sådan hoved lidt på skrå, og så meget sådan "stakkels dig" ud. Åh, hold op, det er sku da vigtigere, at jeg kan være der for min familie end at jeg knækker mig selv på at arbejde!! (men det siger man ikke lige, vel )

Bigmum

[Vim]

Hej Bigmum (herligt navn )

Undskyld på forhånd - det her kan lyde som et meget dumt spørgsmål:

Hvordan viser man, at man ikke kan arbejde mere end 5-6 timer?

Jeg er godt klar over, at det er realiteterne, jeg selv kan heller ikke mere end det, men når de sender en i arbejdsprøvning i 20 eller 30 timer, hvordan kan de så (sådan helt konkret) se, at man ikke kan mere end nogle få timer?

Hvad laver man i en arbejdsprøvning? Hvordan bedømmer de? Hvad gør man, når man ikke kan mere? Hvad laver man i de mange timer fra det man kan og op til det man er sat i arbejdsprøvning til? Sidder eller ligger man bare og glor? Hvordan kan de se om man er langsom til arbejdet?

Jeg er helt klar på, at jobdagbogen er MEGET vigtig (det har "hard-core" pigerne fået indprentet), men den siger vel i bund og grund, det man selv har sagt hele tiden, ikke?

Jeg kan godt selv høre, at det er nogle underlige spørgsmål, jeg har, men jeg har ikke selv været arbejdsprøvet endnu, så jeg er nysgerrig på, hvordan det helt konkret foregår.

Hvorfor skal du også på BOMI? Jeg troede, at en arbejdsprøvning var for at vise, hvad man kan, og hvis den viser 5-6 timer, hvorfor er det så ikke godt nok?

Pøj-pøj med din sag.

Hilsen vim

[Ninja]

Den gang jeg var i arbejdsprøvning - det ligger flere år tilbage, der sagde de jeg skulle være der 25 timer om ugen. Men jeg kunne kun være der ca to timer om ugen - på de gode uger!
Så jeg blev vurderet på baggrund af hvor mange timer jeg reelt var der, hvilket vil sige ca 2 timer i ugen.
Og så kunne de jo se, at jeg ikke lavede noget når jeg endelig var rask nok til et fremmøde. Så sad jeg mere og 'tog mig sammen' eller gik hvileløst rundt, indtil jeg simpelthen måtte forlade stedet fordi jeg følte jeg skulle kvæles.

Så på den måde kunne de så se at jeg IKKE kunne noget, og ikke havde en arbejdsevne.

Når man er i arbejdsprøvning skal man nøje lytte til sin krops signaler, og kun blive der i det omfang man kan holde til, og stå inde for.
Det er jo fint de siger 25-30 timer, det SKAL de jo sige! Men hvis man kun kan være der feks 5 timer i ugen, jamen så er det jo sådan, man kan jo ikke plukke håret af en skaldet.

Men der er jo nogen der sagtens kan klare 25-30 timer, og som er der fra start til slut. Nogen har det helt fint med det. Men der er også nogen som presser sig selv for hårdt og knækker totalt på det, og det må man for Guds skyld ALDRIG gøre. For den arbejdsprøvning er den de senere bruger i din sag. Så hvis du har haft et fremmøde på 25 timer, jamen så får du et job der svarer til de 25 timer - eller en nærmere afklaring på baggrund af de 25 timer, uanset om man har haft smerter, har været ved at dø af træthed, ikke har gjort rent på hjemmefronten i perioden osv. De er LIGE GLADE!!!
25 timer, er 25 timer.

Men kan man kun være der i 2, 4, 8 eller 12 timer, jamen så arbejder de udfra dét!!!

Men skal være tro mod sig selv under arbejdsprøvningen og lade være med at pumpe sig med medicin og smertestillende. Man skal komme og gå når man reelt ikke kan mere.

[Bigmum]

Hej Vim
Der er bestemt ingen ? der er dumme. Specielt ikke når vi har det sundhedssystem som vi har!!

Jeg startede i arbejdsprøvning efter at jeg havde været sygmeldt/fyret i 7 måneder. Med henblik på at se om jeg måske kunne komme tilbage på fuldtid, bare med store børn, derfor i en klub. Nok det mest skånsomme pædagog job der findes.
I samarbejde med min jobkonsulent og "arbejdsskiver" startede jeg med 4 timer - man/ons/fre - tror det var 3 uger. Dernæst 4 timer man/tirs-tors/fre - 3 uger. Tilsidst var jeg oppe på 4 timer - hele ugen.
Dette var planen. Minus de dage hvor jeg havde behandling. Tror det kan tælles på en hånd de dage hvor jeg realt nåede de 4 timer. I starten kunne jeg godt komme op på de 3 dg om ugen,men som regel ikke mere end 3-3½ time, men der havde jeg så også fri hver anden dag, hvor jeg kunne ligge prak. Jeg ramte muren da jeg havde flere dage efter hinanen. Og bokstavligt talt ramte muren, for jeg har nu svært ved at gå og stå pga mange smerter i mit bækken
De sidste 4 uger var jeg der så man/tirs ca 2½-3 timer om dagen og sygemeldte mig resten.

Under hele denne tid har jeg været meget tro mod min krop og mig selv. Og gået hjem fra klubben når jeg fik for ondt. Jeg kunne så ikke så meget når jeg kom hjem, min mand måtte stå for det meste, hvilke i længden ikke er holdbart. Jeg har ud over min ejen smertedagbog, skrevet en ugentlig update til jobkonsulent og sagsbehandler, hvor jeg indformerede om mine realle timer og dage hvor jeg blev nødtil at sygemelde mig. + mine behandling dage.

De sender mig en tur på "BOMI" fordi jeg lige skal udreddes om jeg måske kan bestride andre erhverv med mine smerter. Hvis ikke så indstiller de mig til FP.

Håber det svarede dine ?.
Bare husk at være tro mod dig selv og din krop. Fordi det er dig der skal leve med den. Ikke kommunen

Bigmum (er mit nickname på mange chatsider/forummer, da jeg fandt på det var jeg en stor mor både i krop og sind. Nu er jeg så kun stor i sind )

[Vim]

Hej Helenekr og Bigmum

Rigtig mange tak for jeres forklaringer på arbejdsprøvning. Jeg må sige jeg er blevet meget klogere (og lidt mindre nervøs).

Men jeg har stadig undren. Nu går det på, hvad der får arbejdsgivere til at tage folk til arbejdsprøvning, hvis man går hjem, når man får det for dårligt. Arbejdsgiveren kan da ikke planlægge ret meget, når han ikke kan regne med en? Og hvad siger arbejdsgiveren til at man går, når man har fået nok, eller at man ustandseligt skal holde pauser, fordi hverken krop eller hoved kan følge med?

Heldigvis er det jo i et begrænset tidsrum, så man behøver vel ikke spekulere hvad de andre på arbejdspladsen siger (med mindre de er på ens "gamle" arbejdsplads), men hvis jeg var arbejdsgiver ville jeg da blive træt af at have en gående, som man aldrig vidste om kunne være til gavn i dag (som jeg selv har det)?

Hilsen vim

[Ninja]

Arbejdsprøvningen foregår sjældent i en 'rigtig' virksomhed.

Der findes arbejdsprøvningssteder som REVA, Incita, det gamle Inerfa, hvor der ikke er en arbejdsgiver, men en psykolog, sagsbehandler, en leder osv.....det er ligesom et stort center hvor man kan få prøvet forskellige fag. Typisk er der køkken og kantine, værksted, computer, malerarbejde, gartneri osv, hvor man kan PRØVE at arbejde indenfor det fag man nu engang er mest interesseret i.....
Og så er der tilbud som Revance, Der er også brug for dig, gråzoneprojekter mm der går ud på det samme.
Og der er der absolut ingen arbejdsgivere. Du bliver heller ikke lønnet og arbejdsprøvningen vare typiske et par måneder.

Der er ganske få der selv kan skaffe sig et arbejdsprøvningssted - somregl indenfor det firma de har været ansat i før. Kommunen kan også finde et mindre arbejdsprøvningssted. Men grunden til de ofte bruger REVA/Incita er, at de har brug for psykologens og sagsbehandleren vurdering af klienten til den videre udredning. De kompetancer har en alm arbejdsgiver ikke.

[Miz]

Bigmum hvor er det skønt, at der også sker positive ting og de vil indstille dig til fp. Jeg har aldrig nævnt fp men allerede fået afslag af min sagsbehandler og jeg har ikke været i arbejdsprøvning, hvilket de heller ikke vil have mig i. De vil bare have mig på kontanthjælp eller raskmeldt og har syltet mig i 11 mdr. Så det er dejligt at læse, at ikke alle får denne behandling/mishandling.

Jeg håber, at det hele kommer til at forløbe præcis, som dit helbred har brug for og at det kommer til at gå hurtigt Det har i hvert fald været rart at læse dit indlæg.

[Bigmum]

Oprindeligt indsendt af Vim

Men jeg har stadig undren. Nu går det på, hvad der får arbejdsgivere til at tage folk til arbejdsprøvning, hvis man går hjem, når man får det for dårligt. Arbejdsgiveren kan da ikke planlægge ret meget, når han ikke kan regne med en? Og hvad siger arbejdsgiveren til at man går, når man har fået nok, eller at man ustandseligt skal holde pauser, fordi hverken krop eller hoved kan følge med?

Jeg har forstået det sådan at man er ud over det normale personale, da man jo er der gratis. Og i heldigste fald for arbejdsgiveren så kan man godt, og så har de en x-stra hånd. Altså så indgår man så godt man kan, men ikke på lige fod, netop så man kan gå hvis man ikke kan klare det.. Sådan har det tivertifald for mit tilfælde.

Bigmum

[Trold]

Oprindeligt indsendt af Vim

Men jeg har stadig undren. Nu går det på, hvad der får arbejdsgivere til at tage folk til arbejdsprøvning, hvis man går hjem, når man får det for dårligt. Arbejdsgiveren kan da ikke planlægge ret meget, når han ikke kan regne med en? Og hvad siger arbejdsgiveren til at man går, når man har fået nok, eller at man ustandseligt skal holde pauser, fordi hverken krop eller hoved kan følge med?

Som Bigmum er inde på, så er det jo gratis for arbejdsgiveren, så selvom man kun kan yde en lille smule, så er den lille smule ren gevinst for arbejdsgiveren.

Jeg er selv i praktik for tiden (for at se hvad og hvor meget jeg kan klare, som i en arb.prøvning), men er nu helt ned på at være der i en times tid 4 dage om ugen.
Selvfølgelig er det begrænset hvad jeg får lavet, men det jeg får lavet er noget der skal bruges til noget, og uden omkostninger for arb.giver.
Og jeg har ikke oplevet nogle problemer i forb. med at jeg går "i utide".

[merete4230]

Hej
Før jeg selv blev syg, havde jeg folk i arbejdsprøvning i kantinen og det var en stor hjælp for mig i det daglige arbejde.
Kunne personen arbejde en time, ja så var det det.
Har altid sagt til dem jeg har haft i arbejdsprøvning, at de ikke skal presse sig selv til mere end de kan. Nytter ikke noget at køre sig selv ned i nogle få måneder og ikke kunne klare andet, her tænker jeg på hjem,familie osv.

Arbejdsprøvning skal belyse fysisk og psykisk formåen, men husk at man skal kunne klare de timer man lægger i arb.prøvningen i et fremtidigt job.

At folk er gået hjem før tid, har aldrig været et problem,da de ikke skal eller må indgå som det faste personale.

Men mød op så vidt muligt, så kan du bedre bedømmes og undgå at arbejdsprøvningen forlænges.

Ps. Tænk over hvad du fortæller om din fritid, dette kan godt skabe en del forvirring, hvis du f.eks. løber maraton eller flækker brænde