Bange for at komme ud på arbejdsmarkedet igen..

[Yasmin]

Hvad gør man hvis man er bange for at komme ud på arbejdsmakedet igen ? Hvor kan man få hjælp til det ? Nu er jeg indkaldt til min første sygesamtale og det brev man får forudsætter nærmest at man snyder systemet.....men jeg vil gerne igang med et eller andet, jeg kan bare ikke selv finde job der passer til mig og det jeg magter. Nu har det været jul og så begynder man at tænke på det igen. Jeg ved jeg kan noget, men angsten for at jeg kommer ud i noget hvor der ikke er rart at være, fylder så meget så jeg blokere for at gøre noget ved min egen situation. Jeg er spændt på om DE ( dem jeg skal snakke med ved den første syge samtale ) vil hjælpe mig eller det hele bare bliver endnu værre.

Det er jo egentlig frygtelig at jeg er kommet derud, jeg har haft arbejde i 27 år, men pga. forskellige oplevelser er jeg nu havnet her !!!

Måske ville jeg egne mig til at hjælpe nogen der har prøvet at være igennem det sammen som mig selv....jeg ved det ikke.

Hilsen Yasmin

[bmdc]

Hej Yasmin
Må jeg godt spørge hvem du skal til samtale med. Det kan jo både være din arb.plads eller kommunen. Der næst, har du kontakt til din læge, som også er værd at have med på sidelinien.
Angst, er der mange årsager til og rigtig mange bliver behandlet for den, det kan være medicinsk eller med samtaler hos lægen (som er gratis) det kan også være hos en psykolog som du evt.kan få en henvisning til gennem din læge, alt efter hvad årsagen er til din angst. Hvis du får en henvisning gennem din læge til psykolog, er prisen ca. kr 350,00 pr. samtale og de er godt givet ud, hvis det er den vej du vil gå.

Tag en god snak med din læge, omkring det der forstyrrer din hverdag.

Du får lige rigtig mange fra bmdc

[LUM]

Egen læge kan også henvise til psyk.-sygehus, og så er det gratis, de er bare meget meget svære at få til det, men de kan godt.

[Yasmin]

Jeg går til samtaler hos en i "Lænken" ........det er helt gratis. Jeg har haft en kæreste der var alkoholiker, derfor.

Alt det med Julen sætter en masse tanker igang. Nu har jeg fået det råd at lade være med at skrive sms og mail til min famile = søskende + far. De skal nå dertil hvor de spørger til mig ....de er træt af at høre om det ene og det andet, og det forstår jeg godt. Dybest set tro jeg de har nok i sig selv.....sådan er de fleste danskere.

Jeg har valgt ikke at skulle noget før Nytårsaften, aftaler, julefrokoster. Det er det jeg kan klare.....jeg magter ikke at være sammen med mange mennesker, jeg vælger freden og det at være alene..... Hallo.....jeg er uddannet pædagog, jeg har arbejdet med mennesker siden jeg var 16½ det kunne man dengang, jeg var medhjælper i en børnehave. Og jeg nød det, jeg havde det ikke godt i folkeskolen.

Men nu har jeg forandret mig rigtig meget, jeg er begyndt at male og bruge mine kreative sider. Hvis jeg fik ro til at lave det ville jeg blomstre siger min nye kæreste, han har fået et billed af mig i julegave og han siger det er dødflot.....( hvorfor kunne / kan min famile ikke se de evner????????????????? ). Fordi min far var vant til at være til møder med f.eks. Robert Jocobsen.....nå der der skulle købes kunst til hans arbejdsplads.....Robert var jo virkelig noget....men det hans egen datter præsterede det er jo ikke noget særligt....Snobberi kalder jeg det.....Har jeg ret ???? Døm selv.

Jeg ved jeg er på rette vej, men indimellem plumper jeg i.......jeg er kun et menneske med alle dets fejl og mangler......og gud være lovet det er jo det der gør det hele så interessant....LIVET.

Så jeg har ikke opgivet helt.....kun engang i mellem så "dykker jeg ned i et sort hul" ....men nå det bliver for tit er det ikke godt.

Knus fra mig til alle jer der har det lige sådan.

Yasmin.