K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 15-10-2008, 18:27   #1
Jens-Ole
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 15-10 2008
Indlæg: 12
Styrke: 16
Jens-Ole er ny på vejen
Vejledning i at politianmelde sagsbehandlere lægekonsulenter m.v. som magtmisbruger

Er du træt af magtmisbrugere der slider dig op og ødelægger dit liv?

Vejledning i hvordan du politi-anmelder din sagsbehandler, lægekonsulent, eller anden offentligt ansatte magtmisbruger, for overtrædelse af straffeloven.

Formål:

Det er vigtigt at vi bruger så effektive midler som muligt imod magtmisbrug. De offentligt ansatte, som foretager overgreb imod os, skal vide, at de kan/vil blive personligt retsforfulgt, hvis deres overgreb ikke ophører.

Overordnet om straffeloven:

Selv om det absolut ikke er den praktiske erfaring for mange læsere i disse fora, så bygger dansk ret trods alt på retssikkerhed. Det betyder blandt andet, at ingen kan straffes, med mindre der gælder en klar strafferegel, og at den klart er overtrådt. Der kræves altså en vis ”fasthed” for at gøre strafferegler gældende.

Når man skal anmelde nogen for overtrædelse af straffeloven, er det derfor vigtigt, at overtrædelsen er meget klar. Det er det vigtigt, at reglen, som overtrædes er entydig, og at handlingen der overtræder reglen er meget klar.

Her har vi en fordel ved at mange regler i sociallovgivningen er meget klare, og giver altså ikke plads til skøn, og at overtrædelse derfor er nogenlunde nem at konstatere. Der er masser pligter og frister, som er præcist beskrevet i love, bekendtgørelser og vejledninger.

Jeg håber på, at nogle af de mange fora, som beskæftiger sig med offentlig magtmisbrug, vil gå sammen om at skabe overblik, så vi nemt kan finde de regler der gælder.

Konkret:
Straffeloven tager i kapitel 16 højde for magtmisbrug, især § 156 og § 157 er relevante:

§ 156. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv [dvs. offentligt ansatte], nægter eller undlader at opfylde pligt, som tjenesten eller hvervet medfører, eller at efterkomme lovlig tjenstlig befaling [love, regler, bekendtgørelser, vejledninger, og chefens ordrer], straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Uden for foranstående bestemmelse falder [dvs. reglen gælder ikke:] hverv, hvis udførelse hviler på offentlige valg [valgte politikere og lignende].

§ 157. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed i tjenestens eller hvervets udførelse eller i overholdelsen af de pligter, som tjenesten eller hvervet medfører, straffes den pågældende med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Uden for foranstående bestemmelse falder hverv, hvis udførelse hviler på offentlige valg.

1. Disse regler gælder som udgangspunkt alle offentlige ansatte (med undtagelse af valgte politikere). Reglerne gælder altså som udgangspunkt ikke blot kommunalt eller statsansatte, men også hospitalsansatte, politiet, ansatte i (anke)nævn, tilsyn, osv. osv.
Om reglerne også gælder fx læger der betales af den offentlige sygesikring, bør undersøges.

2. For at gøre reglerne gældende skal der være tale om klare overtrædelser af pligter eller forsømmelser, eller tydelig skødesløshed.

3. Du skal indgive din anmeldelse til politiet aller senest 6 måneder efter at den klare forsømmelse har fundet sted.

4. Det er også vigtigt, at du har dokumentation; aller helst entydige skriftlige eller elektroniske beviser.

Hvordan gør du konkret?
5. Som det fremgår af straffelovens regler skal der være tale om oftere gentagende eller grov forsømmelse eller skødesløshed. Hvornår der er tale om grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed kan være vanskeligt at afgøre. Men du kan gøre dit for at gøre det betydeligt nemmere:

A. Find ud af præcis hvilken regel der gælder.

B. Bed pr. skrift eller email din offentligt ansatte om at overholde reglen. Det beder du om for alle regler, som du mener er væsentlige af hensyn til behandlingen.

C. Hvis den ansatte overholder reglerne, så er det fint. Gør vedkommende ikke det – men magtmisbruger – så gentager du din anmodning igen pr. skrift eller mail. Du kan skærpe vedkommendes ansvar ved at henvise til straffelovens kapitel 16 og meddele pr. mail eller skrift at forholdet vil blive overgivet til politiet uden yderligere varsel.

D. Når du gentagende har bedt væsentlige regler overholdt tilstrækkelig mange gange/tilstrækkelig længe uden effekt, og magtmisbruget har en klar negativ betydning for dig, så samler du din dokumentation sammen, og afleverer den til politiet. Politiet skal have tydelig oplysning om hvilke regler der er overtrådt, og tydelig dokumentation for, at de er overtrådt. Sammen med henvisning til straffelovens §§ 156 og 157.

E. Har din sag været for ankenævnet og er blevet hjemsendt til kommunen, eller har du på anden vis fået medhold, så tag den dokumentation med til politiet. Men overtrædelse af straffeloven er ikke betinget af, at sagen har været behandlet i ankenævnet.
Mange sager er meget klare, men bliver af offentligt ansatte sendt i ankenævn for at disciplinær-straffe klagere og sylte sagen.
Du kan godt forlange klare regel overtrædelser behandlet med det samme af din sagsbehandler, og meddele, at du vil foretage en politianmeldelse, hvis ikke det sker. Får du så tilmed efterfølgende medhold i ankenævnet, så står du endnu stærkere i din sag. Men overvej at politianmelde sagsbehandleren straks, når vedkommende sender sagen til syltning i ankenævnet. Dermed sparer vi med tiden også ankenævnene for en masse overflødigt overarbejde - som ankenævnets ansatte får af sagsbehandlere for at ankenævnet ikke har tid til at tage sig grundigt af sager. Og det er jo en ekstra fordel for ansatte, som snyder. De får tredobbelt gevinst: De straffer dig, de sylter sagen, og de undgår at du får medhold. Det koster os alle sammen en masse spild og spildte skattepenge at have snydende sagsbehandlere ansatte.

6. Af hensyn til politiets arbejde (og deres meget begrænsede ressourcer), er det vigtigt at du er så præcis og kortfattet som mulig, og at du udtrykker dig så klart som muligt. (Og helst uden følelsesudbrud, hvis du kan undgå dem i teksten.) I modsat fald vil politiet have tilbøjelighed til at afvise din anmeldelse under henvisning til en eller anden undskyldning.

Aller bedst er det, hvis du kan gøre et klart og præcist sags-materiale klar og aflevere det til en, der kan skrive din politianmeldelse; enten til en advokat hvis du har råd til det; eller til en anden, der kan skrive en klar anmeldelse og henvise til dine konkrete bilag.

Jeg håber, at der blandt de mange frivillige ildsjæle i de mange fora, som findes, med tiden vil være nogle enkeltpersoner eller grupper, som vil specialisere sig i at skrive gode klare politianmeldelser.

Jeg ved, at mange ikke har overskud til at tage sig af de umådeligt grove sager, som de oplever, og som af gode grunde fylder dem med sorg. Men det er muligt for de fleste at tage en stor A4 mappe, fylde den med plastik-etui, og sørge for altid at lægge de papirer der kommer ind, i dato rækkefølge; fx med de seneste skrivelser øverst. Det letter arbejdet kolossalt for enhver, der skal tage sig af sagen i ankenævn, hos politiet, osv.

Jens-Ole.

Sidst redigeret af Jens-Ole; 15-10-2008 kl. 18:53.
Jens-Ole er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 15-10-2008, 20:41   #2
Viper
Afhængigheds tegn af K10
 
Vipers avatar
 
Tilmeldingsdato: 16-09 2008
Lokation: Odsherred
Alder: 63
Indlæg: 319
Blog Indlæg: 5
Styrke: 16
Viper er rigtig godt på vej
Cool Tillæg til ovenstående

Hej Jens-Ole

Jeg vil liiige tilføje § 161 i samme lov som siger følgende:

Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den som udenfor det i § 158 nævnte tilfælde [mened over for retten] FOR eller til en offentlig myndighed afgiver en falsk erklæring på tro og love eller på lignende højtidelig måde, hvor sådan form er påbudt eller tilstedt.

Den regel gælder sådan som jeg læser den begge veje, og er altså også gældende for kommunens ansatte. Måske ISÆR dem.

Mange Hyanna og Viper
__________________
Failure Is Not an Option. (Gene Krantz, Mission Control, Apollo 13)

Enhver soldat kan slå ihjel, men kun den sande kriger kæmper for at redde liv. Any Soldier Can kill, but only the true warrior fights to save lives. (russisk ordsprog)
Viper er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 15-10-2008, 23:18   #3
Jens-Ole
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 15-10 2008
Indlæg: 12
Styrke: 16
Jens-Ole er ny på vejen
Urigtige udtalelser overfor/af det offentlige - strfl. § 163

Kære Viper,

Du har fat i noget vigtigt, nemlig de mange sammenhænge, hvor sagsbehandlere, betalte (læge)konsulenter, m.fl., bevidst vildleder eller manipulerer med oplysninger, eller erklærer noget som de intet ved om.

Den relevante paragraf er dog straffelovens § 163:
Den, som i øvrigt ["i øvrigt" henleder til de forrige paragrafer.., så læs det blot som:] Den som til brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige, skriftligt eller ved andet læsbart medie afgiver urigtig erklæring eller bevidner noget, som den pågældende ikke har viden om, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

§ 163 handler om ytringer til brug for offentlige retsforhold, fx sagsdokumenter. "Erklæringer" skal forstås i bred forstand her. Det handler om alle former for ytringer, blot de er afgivet skriftligt eller ved andet læsbart medie (fx elektroniske). Ytringerne skal være afgivet til brug for retsforholdet/sagsbehandlingen. Urigtige ytringer, som inddrages i sasgsbehandlingen, men som er afgivet i andre sammenhænge, dvs. ikke direkte til brug for sagsbehandlingen, er ikke omfattet.

§ 161 m.v. gælder derimod lovpligtige ytringer, som fx vidneforklaringer i retten, som man kan straffes for at nægte at afgive.

§ 163 gælder ytringer, som ikke er strafbelagt, ikke er lovpligtige, men som afgives som led i fx sagsbehandling.

§ 163 handler om alle ytringer afgivet direkte til brug for offentlige retsforhold, og altså også de udtalelser, som offentlige ansatte udtrykker i dokumenter m.v.
Alt som ytres under sagsforberedelsen med henblik på en afgørelse, er "til brug for et offentligt retsforhold".

Hvis du kan dokumentere, at nogen har afgivet urigtige ytringer, eller ytret sig om noget vedkommende ikke ved noget om, som led i sagsbehandlingen, så kan du anmelde vedkommende for overtrædelse af straffelovens § 163.

Jens-Ole
Jens-Ole er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 15-10-2008, 23:26   #4
zuza
Jeg bor her på K10
 
zuzas avatar
 
Tilmeldingsdato: 21-08 2006
Indlæg: 6.810
Blog Indlæg: 1
Styrke: 31
zuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for siden
Jens-Ole.... har du læst Benny-G's sag? http://www.benny-g.dk/

Benny har også beskrevet sin sag her på siden.

Det fik han desværre intet ud af.

__________________
Hjort siger: "Det skal kunne betale sig at arbejde." Men siger IKKE for HVEM? Zuza
"The way my luck is running, if I was a politician I would be honest." Rodney Dangerfield
zuza er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 16-10-2008, 00:44   #5
LUM
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 04-09 2008
Lokation: Vesthimmerland
Indlæg: 2.623
Blog Indlæg: 2
Styrke: 19
LUM er ved at flytte ind på K10LUM er ved at flytte ind på K10
Zuza både til denne og følgende tråd http://www.k10.dk/showthread.php?t=6228

Måske problemet har været at folk ikke har brugt de rigtige §§ og har blandet alt muligt mere eller mindre relevant ind i, i stedet for at holde sig til helt konkrete ting (holdt sig til de ting som er 210% tydelige og MEGET grove overtrædelser) der ud over har folk (så vidt jeg har kunnet se) ikke sørget for først at advare sagsbehandler på skrift (punkt B og C) Der oven i skal 6, også smides, altså at man skal ligge den lige til sidebenet, ellers gider de ikke se på det, sikkert bla, fordi det er ALT for indviklet, og et område de i forvejen ved minimalt om.

Dette er skrevet langt mere i undren/spørgen, og helt generelt, end i konstatering, for så tæt har jeg altså ikke fulgt de sager du henviser til, foruden at jeg tænker at var det mig ville jeg sikker ikke gøre mit arbejde så grundigt som jeg burde, for at være rimelig sikker på at få en anmeldelse i gennem, det er for pokker da pøjerne der har ekspertisen til at undersøge tingene nærmere, samtidig ville jeg helt sikkert være meget følelsesladet, hvilket garanteret heller ikke er nogen smadder smart ide, som Jens-ole også skriver.

Som mit land ligger lige pt er der ikke udsigt til at jeg kan bruge/ får brug for, indlægget, men havde jeg haft det som rettesnor/vejledning, for bare 1½ år siden, så er jeg også ret overbevist om at jeg havde forsøgt mig... Jeg har faktisk savnet sådan en vejledning, fordi det gør det 100 gange nemmere for mig som klient at kunne indgive en anmeldelse, jeg ville aldrig selv have/få overskud til at undersøge hvilke §§ der i det heletaget giver mig ret til en anmeldelse, og det har jeg fået nu, sammen med nogle gode råd og holdpunkter til hvad jeg bør foretegne mig, for så også at have en rimelig chance for at blive tager bare lidt alvorligt, i stedet for at blive afvist. (eller dvs jeg kunne faktisk godt have brugt det for 14 dage siden, til lige at stikke en advarsel, men ærgerligt ærgerligt... skrevet ud fra at jeg satser på at det jeg har skrevet var nok, at en påmindelse om at sagsbehandler også kunne straffes hvis hun holder fast i hendes påstand, ikke er nødvendig efter som at loven lige på det område er MEGET klar og tydelig, der står for en gang skyld ikke: Kommunen KAN, men at borgeren kan vælge, og så har alle andre bare af at rette ind. Men holder hun fast vil jeg klart benytte overstående, også selv om at det reelt kun er en bagatel i det store hele)

Nu ved jeg ikke hvis sag det er, ej heller om det er en der er her inde, men jeg læste et sted om en der havde forsøgt at andmele en sagsbehandler/kommune, hvor den faldt på at vedkommende, da naturligvis regnede med at politiet havde styr over hvilken/e §/§, det hele skulle stoppes ind under, vedkommende havde kun de §§ der sagde at det måtte de ikke, og ikke hvilke §§ der sagde at det oven i var strafbart... dem har vi nu... havde vedkommende haft dem, var sagen muligvis gået i gennem og ikke blevet afvist.

Så jeg hilser indlægene hjertens velkomne, også selv om at jeg ude mærket er klar over at selv om at man har gjort sig umage (og nu har nogle linjer at følge der letter det hele lidt) så vil det stadig være meget meget svært at komme i gennem med en anmeldelse, men lidt er trods alt bedre end ingen ting, og det kan altså kun gøre chancerne lidt bedre.
LUM er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 16-10-2008, 00:50   #6
Ninja
Jeg bor her på K10
 
Ninjas avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 13.654
Styrke: 33
Ninja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejen
Synes det er dejligt med §§, men jeg er så dårlig til at kunne overskue dem. Jeg aner ikke om sagsbehandleren laver grove fejl i min sag - hvor pokker skal jeg vide det fra når jeg ikke kender pargrafferne og ikke har overskudet til at læse dem (muligvis har jeg heller ikke hjernen til det)...nok nærmere dét.

Med andre ord, så aner jeg ikke hvilke fejl der kan kostes ind under sådanne pargraffer, og så er det sku ikke let, øv.
Ninja er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 16-10-2008, 01:01   #7
zuza
Jeg bor her på K10
 
zuzas avatar
 
Tilmeldingsdato: 21-08 2006
Indlæg: 6.810
Blog Indlæg: 1
Styrke: 31
zuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for siden
Jeg synes også, det er et meget interessant indlæg, Jens-Ole har skrevet.

Og ja, det skal jo bruges "forebyggende".

Men gad vide, hvordan en sag vil forløbe, hvis man ved sit første sygedagpenge-opfølgningsmøde smækker sådan en skrivelse på bordet?

Eet problem i det er, Jens-Ole, at sagsbehandleren vælger, OM lægekonsulenten bør inddrages.

Et andet problem er, at sagsbehandleren til- og fravælger de lægepapirer, lægekonsulenten skal se.

Et tredje problem er, at kommunerne doctorshopper, indtil kommunen får den lægeerklæring, der kan spare kommunen penge.

Der er mange "smutveje", hvor man ikke kan gøre brug af disse paragraffer, og dem kender kommunerne naturligvis. (Det er jo derfra, jeg har mit kendskab til metoderne.)

Og med den beskæftigelsespolitik, vi har i landet, så er alle jo "raske"... ellers bliver de "raske", hvis de tvinges i arbejde.... med dropstativer osv.

__________________
Hjort siger: "Det skal kunne betale sig at arbejde." Men siger IKKE for HVEM? Zuza
"The way my luck is running, if I was a politician I would be honest." Rodney Dangerfield
zuza er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 16-10-2008, 01:26   #8
LUM
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 04-09 2008
Lokation: Vesthimmerland
Indlæg: 2.623
Blog Indlæg: 2
Styrke: 19
LUM er ved at flytte ind på K10LUM er ved at flytte ind på K10
Men gad vide, hvordan en sag vil forløbe, hvis man ved sit første sygedagpenge-opfølgningsmøde smækker sådan en skrivelse på bordet?

Jeg tror ærligtalt ikke min ville have set meget anderledes ud, end den gør, ud over at jeg havde undgået en længere og ulovlig kamp med kommunen helt i starten af mit forløb, i stedet for at bruge alle midler for at slippe uden om, og lade være med at følge loven mht agtindsigt og klage samt anke, ville de sikkert bare have givet sig med det samme, og have reageret akkurat som de gjorde, selv om at de fik lov at forsøge at snørre mig... og dog for jeg ville så sikkert have haft mere tillid til dem, fordi de så ikke havde forsøgt at løbe om hjørner. Det kunne ikke gå mere galt end det gjorde, i min sag ville det kun have været en fordel. Ikke fordi, nu må jeg ikke glemme at min sag er lidt anderledes end flertallets *ss* men det tror jeg faktisk ikke den var den gang.

Noget andet er så at som jeg forstår det, er det altså noget man først smider frem når man kan høre/se at de har gang i et eller andet, eller for den sags skyld har gjort noget fy... man kan jo ikke give en advarsel om at hvis de ikke følger loven med fx agtindsigts frister, så vanker der en politianmeldelse, før end at man kar klare beviser på at de inden ikke har overholdt fristerne eller har påtænkt sig ikke at overholde dem (den sidste del er så godt som umulig)
Vi skal jo huske på at også de er uskyldige til det modsatte er bevist, og vi bør som klienter ikke synke lige så lavt som dem, vi bør vise os som de voksne, og lade være med at dømme på forhånd (om end det efter mange sagsbehandlere og dårlige forløb med disse, efterhånden vil være umuligt for den enkelte, det ved jeg alt om, jeg stoler ikke på dem over en dørtærskel, ligegyldigt hvor mange nye sagsbehandlere der stopper op i snudeskaftet på mig... men fra start af)
LUM er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 16-10-2008, 10:59   #9
Jens-Ole
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 15-10 2008
Indlæg: 12
Styrke: 16
Jens-Ole er ny på vejen
Kære Viper, Zuza, Lum, Helenekr, og alle andre læsere,

Genrelle / politiske betragtninger:
Jeg er meget enig i, hvad I skriver. Det er super svært/uoverstigeligt svært at være oppe imod et kæmpe magt system med masser faglige og økonomiske ressourcer, som ingen privatperson på nogen måde kan matche. man er som privatperson i forvejen ødelagt eller udsat af andre begivenheder, det gør det endnu sværere, og man har ikke den ringeste chance i forhold til de mennesker og ressourcer, man som borger er oppe imod.

Der er på ingen måde balance - og det misbruger kommuner og enkeltpersoner i kommunerne på det groveste.

Derfor må vi hælpes ad. Og derfor gælder det om at begå så få fejl som muligt, at benytte sig af vejledning, fordi vores fejl blot giver vores modparter medvind.

I gamle dage snød kommunerne borgere økonomisk via skattesystemet, siden er der kommet revisorer til at støtte borgere mod den form for svindel. Nu om dage svindler kommunerne så blot de aller svageste: dem der i forvejen er meget udsatte. De har ingen bistand, og er meget nemme at snyde.

Jeg har skrevet et par indlæg med vejledning om strafferetlig forfølgelse af svindlere, snydere, og magtmisbrugere i de offentlige systemer. Disse mennesker koster os alle borgere så meget tid, så mange ressourcer, og i mange tilfælde oven i købet liv / førlighed. Og er derved umådelig dyre for det danske samfund.

Jeg håber på et godt samarbejde i K10 - vi skal have bugt med de meget syge mennesker i det offentlige, som misbruger det offentlige og misbruger deres magt, til egen vinding (lønindkomst, kolleger, osv.), og slår sunde raske gode dejlige skønne medborgere halvt og helt fordærvet, og i mange tilfælde oven i købet ihjel. Det er der jo masser eksempler på. Og det skal selvfølgelig stoppes.

Jeg har skrevet et par vejledninger til forebyggende brug, og til at bruge offensivt fremover. Og jeg har foreslået samarbejde os i mellem, og med andre fora, så vi kan etablere de rådgivere og eksperter (ligesom revisorer overfor skattevæsenerne), der effektivt kan hjælpe os. Jeg mener det helt alvorligt, når jeg beder om, at gøre andre fora opmærksomme på mulighederne for strafferetlig forfølgelse af offentligt ansatte, der begår massive overgreb mod vores liv ved ikke at overholde spillereglerne. Send dine venner og bekendte linket til vejledningerne, så de kender mulighederne. Vi skal være effektive! for at lykkes. Send dem til
http://www.k10.dk/showthread.php?t=6226

Strafferetlig forfølgelse har flere fordele:
* Svindleren/magtmisbrugeren oplever lige pludselig et personligt ansvar, hvor vedkommende tidligere kunne genmme sig bag skriveborde, kollegers rygklap og hjælp med fordæknings-manøvrer, svindel med papirer, osv. osv.
* Den enighed om at snyde borgere, som kan være i en forvaltning, falder lige pludselig fra hinanden, når enkeltpersoner oplever, at de kan blive strafferetligt forfulgt. Pludselig handler det ikke længere om at handle kollegialt og bakke op om kollegers snyd, om at snyde borgeren, men om at hytte sit eget skind.
* At føre retssag er en umådelig krævende proces, som er uoverkommelig for langt langt de fleste borgere, og det er altså mere end en illusion end en realitet, at vi i Danmark har et retssytem, som vi alle kan benytte os af. I Danmark har vi myndigheder og regler som gør, at enkelt personer meget nemt slipper for ansvar. Også i meget grove tilfælde. Fx hvor de har slået folk ihjel. Blot det er sket via papirer, eller i (opdigtet) bedste mening, så slipper de for straf. Sådan er det ikke i mange andre lande. Men i Danmark har vi en grundlæggende opfattelse om, at vi nødigt skal ødelægge den gode steming. Også selv om det har slået nogen ihjel. Eller ville være forebyggende at ødelægge den gode stemning. Næ, så hellere feje ind under gulvtæppet, fornægte. Derfor bliver det for den enkelte som Zuza meget rigtigt skriver: Det er fuldtidsarbejde at være syg.

At mennesker helt unødvendigt forkrøbles fremgår af mange sager
, se blot Benny-G's sag
http://www.benny-g.dk/
og Jytte Hestbechs kamp
www.jyttehestbech.dk

* Så det er en kæmpe fordel, at det ikke er dig, der skal føre sag, men at det er politiet, der skal føre din sag.

Derfor er strafferetlig forfølgelse så vigtig. Det er et effektivt middel mod magtmisbrug.


Jeg ved, at det er meget svært at komme igennem. Også hos polititet. Jeg mener dog, at vi skal prøve at få nogle sager igennem, så det bliver til advarsel for offentligt ansatte, der forsøger at snyde medborgere for deres rettigheder og under vejs ødelægger deres liv. Derfor har jeg skrevet nogle vejledninger. Og derfor opfordrer jeg til samarbejde om at få ført nogle sager igennem. Vejledningerne er ment til at forberede dig så godt som muligt for overhovedet at kunne få en sag i gennem hos polititet.

Konkrete svar:
1. Et er, at politiet i teorien skal kende reglerne, noget andet er realiteterne: politiet kender ikke reglerne. Det er endnu en illusion. Det danske regelsæt er så kæmpe-mega stort, at ingen som helst kender alle reglerne. Derfor skal vi hjælpe polititet i videst muligt omfang / lette politiets arbejde:
Så vidt det overhovedet er muligt aflevere overskueligt materiale, og henvise til relevante paragraffer som forslag. Derefter skal, og kan, polititet lave deres arbejde. Det kan så blive til en straffesag, eller den kan være polititet afviser sagen. Men chancen for at lykkes er betydelig større, når sagen er overskueligt forberedt til politiet.

2. Som Lum skriver og henviser til vejledningen, er den en klar fordel at forberede sig til straffeanmeldelse ved at gøre sagsbehandleren i det offentlige i ond tro (som det hedder i jura sprog). Dvs. at kunne dokumentere, at sagsbehandleren/lægekonsulenten/den offentligt ansatte er bekendt med reglerne, at de er vigtige for sagsbehandlingen, og at du har krævet dem overholdt (igen og igen). Pkt. B. og C. i vejledningen. Denne forberedelsesfase betyder, at vedkommende ikke efterfølgende kan sige, at "det vidste jeg ikke", "regelsættet er så kompliceret, at det var jeg ikke opmærksom på", "jeg vidste ikke at det betød noget for sagen", "min chef har ikke gjort mig opmærksom på det" eller på anden måde opdigte en undskydlning efterfølgende. Næ, nej, det kommer til at fremgå meget klart, at vedkommende vidste meget klar besked om at de og de regler var vigtige og blev krævet overholdt. Klarhed er afgørende i straffesager.

3. Læge Jytte Hestbech dokumenterer, at alt for mange lægekonsulenter lader sig misbruge i deres stilling. Personlighedsforstyrrede fagfolk gør jo nærmest hvad som helst for penge. Og de er er svære at ramme. Men de er til at ramme. I nogle tilfælde. Så her er mere til vejledningen:

3.1. Man kan kræve aktindsigt i alle dele af læge konsulentens udtalelse. Man kræver aktindsigt ligesom som man gør det andre steder. Nogle akter kan fritages for aktindsigt, men det skal begrundes, og det er værd at kræve alle akter, herunder også det grundlag som læge konsulenten har anvendt.
Bed om aktindsigt.

3.2. Du har ikke det faglige niveau til at vurdere en lægeerklæring. Men det har din egen læge. Jeg har set tilfælde, hvor normale sunde raske læger, naturligvis bliver fortørnet over at se, hvad en personlighedsforstyrret lægekonsulent kan finde på at skrive om deres klienter. En alliance med din egen læge, som er fagligt kompetent, er en klar fordel. Hvis du kan, så bed din læge skrive, hvad han finder kritisabelt.

3.3. Læger konsulenter må ikke afgive urigtige, vildledende, manipulerende erklæringer, eller erklære noget, som de intet ved om. De må heller ikke være skødesløse i deres arbejde, og heller ikke begå oftere gentagende eller grove forsømmelser.
Når man, fx politiet, skal vurdere om, en læge konsulent har begået forsømmelser eller er skødesløs, så vil man - uanset hvad Ombudmand og Socialministeren mener - finde vejledning i de lægeetiske regler.
Når man, fx politiet, skal vurdere om en læge konsulent har afgivet urigtige, vildledende, manipulerende erklæringer, eller erklære noget, som vedkommende intet ved om, så er det en klar fordel, at ens egen læge, eller en anden læge, har erklæret, at læge konsulenten tager åbenlyst fejl. Jeg skriver åbenlyst, fordi en offentligt ansat godt må og skal foretage skøn, men i nogle tilfælde er skønnet så åbenbart forkert, at det hører ind under straffelovens regler om urigtige, vildledende, manipulerende erklæringer, eller om at erklære noget, som vedkommende intet ved om. Kravene er store. Din egen læge ved formodentlig bedst, om læge konsulentens fejl er åbenlyse eller ej. Og mener din egen læge det, så er det stadigvæk ikke sikkert, at der kan komme en straffesag ud af det, men det hjælper en del, og du kan under alle omstændigheder kræve din sag/journal berigtiget med henvisning til persondataloven.

Jeg ved godt, at det er nedlående at vide, hvor mange krav der skal opfyldes for at lykkes at komme igennem med en politianmeldse, men jeg skriver det alligevel, fordi jeg mener, at det er vigtigt at være realistisk, og at det er langt bedre at vide det på forhånd, end at bruge enorme ressourcer, og så blive skuffet efterfølgende. Det er der rigeligt med medmennesker, der har prøvet. Og rigeligt der har knækket nakken på. Jeg skriver kun med hensigt for vores alles velbefindende.

Og jeg skriver fordi jeg ved at der er helt åbenlyse sager nogle steder, og at de involverede ikke kommer igennem uden at kende reglerne. De har behov for vejledning. Jeg opfordrer til, at vi hjælper dem, der har de mest indlysende sager, som kan videreføres til straf, så vi kan åbne op for, at fremover vil magtmisbrugende offentligt ansatte blive mødt med personlig strafferetlig retsforfølgelse, hvis ikke de overholder de grundlæggende spilleregler, men ødelægger medborgeres liv og familier ved konstant, og nærmest risikofrit, at overtræde spillereglerne.

Jens-Ole.

Sidst redigeret af Jens-Ole; 16-10-2008 kl. 11:36.
Jens-Ole er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 16-10-2008, 11:26   #10
annasen
Afhængigheds tegn af K10
 
annasens avatar
 
Tilmeldingsdato: 02-10 2008
Lokation: Esbjerg
Indlæg: 340
Blog Indlæg: 13
Styrke: 16
annasen er ny på vejen
Hej Jens Ole.

Jeg er stået lidt af
Min hjerne kan ikke rumme det du skriver, men jeg er fuldstændig enig i, at der må gøres noget mere drastisk. - Jeg er bare opvokset med en lille "spark mig bagi, og jeg vender mig om og siger undskyld" .
Oven i hovedet står tankerne i kø, og nogen gange falder de over hinanden, og man kan hverken finde hoved eller hale i det hele.
Jeg følger spændt det du skriver, og læser det flere gange, for at forstå.
Skriv endelig videre.
annasen
annasen er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
SÅ vender vi kanonerne - paragraffer du kan politianmelde efter L.S. Alt det andet 12 17-02-2011 17:47
Vejledning om hjemvisning! buster Politik og Samfund 0 26-09-2010 19:26
§ 100 - ny bekendtgørelse - ny vejledning zuza Nyt om loven 0 25-05-2010 14:05
Vejledning Erik Lybøl Dit og Dat 8 02-12-2008 20:22
Vejledning om arbejdsevne buster Et godt link! 2 27-04-2008 09:47




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 08:31.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension