Hvad gør jeg nu ?

[lisapigen]

Hej Alle sammen...

Så skriver jeg igen... Jeg er så meget frusteret igen.. Jeg formår ikke at kunne overskue det hele... Min sagsbehandling tager langtid og jeg ved ikke hvordan og hvorledes...

Jeg vil bare høre, er det nogle af jer, der er blevet tilkendt ftp på diagnoserne Angst og Personlighedsforstyrrelser? .... Jeg synes det ser sort ud for mig når jeg læser mig rundt om kring her på forummet... Jeg er bange for at jeg skal gå helt til hundene før de lytter og før de forstår ?

Jeg er klar over jeg kan udvikle mig... Det vil jeg også rigtigt gerne... Jeg vil gerne bedrage til samfundet, jeg vil gerne have "Min" plads... Jeg vil bare gerne vide hvordan min fremtid skal se ud...
Tålmodighed, ja det skal jeg væbne mig med, det er jeg klar over...

Jeg er sikker på der er nogle der ved noget om det herinde, derfor jeg skriver

Forresten, er der nogle steder man kan se satserne for kontanthjælp 2009 ?

Knus Lisa

Min sag om førtidspension gik i gang på baggrund af Social fobi og depressioner... dog efter 20 år , men det må også siges at være grotesk i ventetid.

Jeg ville mene at du godt kan søge førtidspension på de grundlag du har beskrevet... men det vil måske kræve at flere oplysninger og prøvninger kræves.

Et andet problem kan være, at både angst og depressioner anses i dag som psykiske sygdomme man kan helbredes fra... ja ved godt det er hul i hovedet... de fleste der har haft angst i merer end 3 år siges aldrig at slippe af med det.

I mit tilfælde har jeg så været så heldig at få et Asperger Syndrom som tidligere skrevet med oven i hatten, som ikke kan helbredes, hvilket nok slår min pensionssag fast med syv tommer søm for kommunen, eftersom det er uhelbredeligt... altså ingen "helbredelse" via tiltag.

Mit forslag er stadig at få forklaret din sagsbehandler hvordan du har det psykisk, og kræv at din sag bliver afklaret... det var hvad jeg selv gjorde... det vil betyde at de arbejder imod en afklaring i det mindste...

Du får under INGEN OMSTÆNDIGHEDER noget ud af at læne dig tilbage og forvente at alle omkring dig tager hensyn og bærer dig over i en førtidspension... desværre... du kommer til virkelig at tage skeen i egen hånd og bruge alle resourcer på at kæmpe din sag... alternativet er hvad du har været udsat for i de 8 år... for mig tog det bare 20 år før jeg hamrede i bordet og overtog styringen selv.

[annasen]

Angst er en svær størrelse.
De der har prøvet at kæmpe med en krop man ikke ønsker at befinde sig i forstår.
De der ikke har prøvet, kan man snakke det døve øre af, for de forstår det ikke.
Jeg har kontrol over angsten i dag, men håber aldrig jeg når det punkt igen, hvor jeg var i 1998.
Nej angsten slipper ikke så let, men måske kan man lære at tackle det. Jeg synes jeg kan (med hjælp fra medicin)
Jeg fik en anden sygdom for tre år siden. Det er pga af den at jeg søger pension.
Kommunens sidste råd var at jeg da kunne blive opereret. ÆØEH .. De snakker som de har forstand til. Jeg gravede alle de ting frem om en proffesser der udtalte - operation anbefales ikke.
Nå så faldt det også til jorden. I dag ligger min sag i beskeftigelsesankenævnet. Hvad der kommer ud af det ved jeg ikke.
Men du skal blive ved. det tager lang tid, men bliv ved med at tale for din sag.
Jeg personlig vil hellere bo i en jordhule end blive kastet rundt i systemet.
Mit motto er : Det jeg ikke dør af blir´jeg stærk af.
Men håbløs er det ind imellem, det gir jeg dig ret i.

Jeg troede jeg var Palle alene i verden indtil jeg fik et tip om denne side. Heldigvis kan vi her læsse af og læsse på.
Skriv - skriv - skriv.
annasen

Korrekt... men der er et enkelt problem som jeg bla.a. selv mærker som kommer oven i hatten når man bakser rundt med systemet for længe, og det er den "sygdom" jeg kalder "System Lede".

Desvære er System lede ikke noget jeg tror tæller i kommunernes betragtning, da det består af det HAD og den MODVILJE man simpelthen ender med at få overfor systemet og autoriteter til sidst... Man kommer så langt ud og til at hade dem så meget, at det kan være svært overhovedet at VILLE gøre noget for at komme af med sine psykiske lidelser... eller sagt på en anden måde; til sidst bliver ens psykiske sygdomme ens "skjold" for at bekæmpe systemet.

Det er når man når derud hvor man til sidst siger til sig selv at de bare ikke SKAL have lov til at bestemme over ens liv! ... personligt har jeg det sådan, at jeg fanden galeme ikke ville gøre noget ved mine psykiske lidelser hvis jeg kunne, af den simple årsag at jeg ikke vil have systemet skal have deres vilje!

Faktisk vil jeg sige, at denne systemlede på sigt, når den har fundet sted i mange år som i mit tilfælde, til sidst bliver noget der mest af alt ligner en personlighedsforstyrrelse... det er når det når helt derud hvor det bliver en del af din personlighed og du ikke længere kan styrre det.

Resultatet bliver depressioner... i hvert fald i mit tilfælde er det blevet det... jeg kan slet ikke kapere at få frataget kontrollen over mit liv mere... selv den mindste lille ting kan få mig helt op under loftet af arrigskab... et resultat af at have været i det lorte system i så mange år.

Det er faktisk lidt uhyggeligt at tænke på at man kan ende sådan... men ikke desto mindre er jeg selv et eksempel på det. Jeg ville gå ned psykisk hvis jeg blev tvunget til at gøre noget ved min angst via systemet... det kan simpelthen ikke lade sig gøre så længe det er tvang... men var det af eget initiativ... f.eks. efter en førtidspension så ville jeg måske kunne få mere kontrol over den.

Men prøv at forklare "systemlede" til en sagsbehandler... de ville aldrig forstå, ej heller acceptere den.

[Hyanna]

Kære Lisapigen og Razmo,

Først Lisapigen: Det vrimler (desværre) med mennesker, der er i samme situation som dig i dette forum (og gæt så lige hvor mange der endnu ikke har fundet herind. Stakkels webmaster, siger jeg bare!)

Jeg håber bare på, du har nogle venner eller en familie, der er klar over alvoren i dine lidelser, for når man er så angst som du er, har du helt vildt brug for en bisidder, tovholder osv. , for det får du brug for

Jeg vil så sige, at selvom vejen er lang og trang, så kan det ikke undgåes at de kommer til at bevilge dig en førtidspension. Problemet er bare, at din kommune ikke erkender, at de pga. deres kassetænkning osv. forværrer dine psykiske problemer (og her kunne jeg godt bruge en stortudende smiley), derfor er det vigtigt du har nogen, der kan hjælpe og støtte dig i gennem "System Danmark"

Har du det?

Har du ikke, må du bruge os alt det du overkommer og har behov for .... JEG skal i hvert fald nok holde øje med dig

Razmo: Har du nogensinde overvejet at du faktisk er fuldstændig normal, når du fortæller at du er blevet systemindvalid pga. den behandling du har fået?

Kender du Ronald D. Laing? .... Han fortæller netop om en sund reaktion på et sygt samfund

Det er din lidelse oven i de andre ( og så mangler jeg igen en stortudende smiley )

Store Hyanna

[buster]

eijjj, hyanna, tak for den oplysning

Dvs jeg er ganske normal når jeg løber skrigende væk -når systemet kalder det "hjælp"

TAK -du har lige reddet min dag

[annasen]

Jo Razmo. Systemlede er også hvad jeg kan putte oveni.
Jeg har skrevet så mange breve til Ombudsmand - borgmester -sektionsleder - politikker - aviser og tv. - Om det gavner min sag, ved jeg ikke, for de er ikke alle lige pæne.
Mit sind fik jeg lidt styr på allerede i 2000, og den kender kommunen intet til før nu hvor jeg har anket i ankenævnet, og min egen læge har skrevet en generel helbredsattest.
De skal ikke putte min psyke ind i journalerne, for det er ikke det jeg søger pension på.
Jeg fik for tre år siden "kronisk Roskildesyge) Kollagen kolitis. Jeg har ædt så meget binyrebarkhormon, men nu er det slut. Ganske som dig, har jeg måske mulighed for at finde noget naturmedicin eller andet der kan hjælpe, men ikke før de har accepteret min ansøgning om pension.
Fra sygehusets side oplyses, at behandlingsmulighederne er udtømte. Min egen læge skriver til slut i helbredserklæring, at han håber at denne pt lange lidelseshistorie både medicinsk og socialt får en ende nu.
Men ved du hvad........ de er revnende ligeglade.

Men det er jeg også. Jeg fortsætter til jeg når E U domstolene.
Mit motto er stadig : det jeg ikke dør af blir´jeg stærk af.

Mange hilsner
annasen.

[LUM]

Razmo dit indlæg (#4) ØV dig, du ramte lige et, kan jeg kalde det, ømt punkt??? jeg har aldrig rigtigt skænket det en tanke, men jeg gør akurat det samme.,.. de skal F ikke bestemme mere over mit liv, jeg kæmper desperat for min ret til selv at bestemme.

Dit indlæg fik lige en klokke til at ringe, hvilket jo både er godt og skidt, nogle gange er det rarest at leve i blindhed *gg*

[Hyanna]

Har du alle dine sagsakter ????
Hvis ikke .... er det det første du skal få fat i . Jeg holder øje med dig

Hyanna

PS: Nå, du nåede at smutte ... Jeg vil lige sige undskyld til dig, for jeg kom vist til at føre din tråd lidt af sporet igår

[lisapigen]

Hej Hyanna..

Pt tør jeg ikke rigtigt gøre noget.... :/ Jeg er bange for at hende den nye bliver sur og at hun bare gør livet endnu mere surt for mig.. :/ Kender du/i det ? Eller er det bare mig..

Til Alle jer andre der har været så søde at svare, jeg ligger med influenza og kan ikke rigtigt magte kommentere så meget af gange

Lisa