K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 27-09-2008, 20:48   #1
Huldra
Har ikke tid til andet end K10
 
Huldras avatar
 
Tilmeldingsdato: 05-03 2008
Alder: 58
Indlæg: 2.134
Blog Indlæg: 17
Styrke: 19
Huldra er ny på vejen
ny klage til odsherred..

jeg har forsøgt at strikke en klage sammen. på baggrund af de allerede omtalte breve i min tidligere tråd. http://www.k10.dk/showthread.php?t=5863

jeg ville gerne have fortsat i samme, men mangler lidt at kunne ændre overskriften, ja eller bare at finde ud af hvordan man kan det.
idet jeg, syntes min overskrift før ikke har fået trukket så mange svar til sig.. ja det lyder skideutaknemmeligt. men er ikke sådan ment.

jeg ved ikke om det bliver for langt med kopi af mit lange brev. men jeg forsøger.
start:
KLAGE.

Vedr. brev af 3. sep. 08 vedr. sygedagpenge og afslag på flexjob.

Du anfører i brevet at på tidspunktet for klage for afslag på flexjob, at der ikke var truffet endelig afgørelse i min sag. Det var nu sådan jeg forstod dit brev af 3. juli ja, du har skrevet 07, men det er jo 08.
Citat: at de ønsker yderligere tid til at kommentere ressourceprofilen og derved udskyde tidspunktet for den endelige afgørelse vil ikke medføre at dagpenge udbetalingen kan fortsætte.
I forbindelse med dagpengeudbetalingen ophører bør de enten stille dem til rådighed i deres a-kasse eller søge kontanthjælp. Og fra ressourceprofilen skriver du. D. 24.06.08 at min præsterede arbejdstid på min. 24 timer sammenholdt med lægelige oplysninger betyder at der ikke at visiteres til flexjob. Citat slut.

Jeg vil til ovenstående tilføje at der stadig også i den opdaterede ressourceprofil er fejl i sagsbehandlerens samlede vurdering af borgerens ressourcer og begrænsninger.

Udtalelsen omkring speciallæge Helle Thagesens undersøgelse er misvisende, idet hun jo skriver at jeg har en mistanke om karpaltunnelsyndrom, (en mistanke som er beskrevet af endnu en neurolog Anne-Mette Havsager, hvis erklæring ikke er medtaget i min ressourceprofil. Selvom den er tilstede i min journal ) Helle Thagesen skriver endvidere at jeg har risiko for at udvikle kronisk smertetilstand og det er tilbage i januar 07.
Hun påstår at jeg har et overforbrug af smertestillende, hvilket er grebet ud af blå luft. Jeg har aldrig spist flere piller end anvist af egen læge. Hun beskriver endvidere mine smertetilstande og risikoen for kronisk smertetilstand som kan blive vanskelig at behandle. Og det derfor er usikkert om jeg kan vende tilbage til mit arbejde som postbud på cykel.
Endvidere forefindes der i mine sagsakter en speciallæge udtalelse fra Anne-Mette Havsager som bl.a. også beskriver og finder mine smertetilstande. Og også hun taler om risiko for kroniske smerter. Dateret tilbage i 20.11.06.
Denne udtalelse er baggrund for, sammen med mine egne beskrivelser af mine smerter m.m, arbejdsskadestyrelsens anerkendelse af arbejdsskade og tildeling af 10% men. For daglige middelsvære nakkesmerter med ustråling ud i baghovedet og i arme og hænder. Let bevægeindskrænkninger samt hukommelses-pg koncentrationsbesvær. D. 2. februar 2007.
14. maj 2007 er jeg tilkendt midlertidig erhvervsevnetab på 25% .
udover det forefindes der også en speciallæge udtalelse fra reumatolog Lene Krøyer. Aug. 06. hvori mine lidelser er beskrevet. Og at det er whiplash.
(Side 1. )
Der foreligger også en lægestatusattest fra april 06. og alle beskriver mine smerter.
Udtalelsen fra neuropsykolog om at hendes test ikke viser tegn på noget unormalt fortæller jo ikke noget om hvordan min hverdag er, eller hvordan den var før.
Hendes konklusion om der ikke er tegn på organisk hjernepåvirkning som baggrund for de oplevede kognitive funktionsproblemer, men at disse snarere skal forstås som en del af en efterfølgende stressreaktion. Hertil vil jeg gerne henvise til en kort oversigt over kronisk whiplash, taget fra hjemmesiden www.ptu.dk
Citat: Symptomer

De hyppigst rapporterede problemer
• Smerter og nedsat bevægelighed i nakke
• Føleforstyrrelser i arme
• Hovedpine
• Svimmelhed
• Synsforstyrrelser
• Kæbeledssmerter
• Tinnitus
• Smerter i ryg og lænd
• Hurtig udtrætning
Desuden har mange problemer med
• Udtalt træthed
• Koncentrations- og hukommelsesbesvær
• Svækket opmærksomhed
• Ændret sproglig funktion i forbindelse med læsning og formulering
• I nogle tilfælde er der også rapporteret om post traumatisk stress syndrom (PTSD)
Citat slut.

Det er stadig en fejl. Når du henviser til en ugentlig arbejdstid på 24 -30 timer. Hvilket også fremgår af de notater jeg har tilsendt dig pr. 8.juli 2008. min arbejdstilstedeværelse var på 20½ time i gennemsnit pr uge. Og de arbejdstimer jeg var der, var med stort skånehensyn. Dette til trods, fik jeg flere og flere smerter, og var gennemsyret af træthed. Det tog mig over 2 mdr. at komme mig over den enorme træthedsfornemmelse trods søvn. Og ingen unødvendige opgaver i hjemmet. Smertemæssigt har jeg efter arbejdsprøvningen fået større og mere vedvarende smerter. Dvs. jeg kan overkomme mindre herhjemme med alm. Huslige opgaver. Fordi jeg får hurtigere store smerter og træthed.
Det hedder sig at en arbejdsprøvning ikke må forværre borgerens helbred, hvilket min arbejdsprøvning har endt ud i.

Du beskriver i dit afslag på flexjob at jeg kan opnå beskæftigelse på normale vilkår. Samtidig med at du beskriver at jeg bør kunne arbejde med de rette skånehensyn, og at jeg har været i stand til at arbejde 5 timer pr dag incl pauser
. Dvs. 5 timer, inkl. pauser, giver med min regnestok max. 20 timer pr. uge, hvilket svarer til fleksjob med 50 procents tilskud. Og hvis du har gennemlæst mine dagbogsnoter og læst min beskrivelse af mit helbred efter arbejdsprøvningen indtil nu, er det ikke realistisk med 20 timer, idet der så ikke er tid til at restituere mig imellem arbejdsdagene.
(Side 2)

Jeg mener fortsat at der mangler en helhedsvurdering af min sag, især en beskrivelse af hvordan jeg kan opnå sammenhæng i min hverdag og arbejdsliv. Hvordan jeg kan opnå 37 timers løn. Eller hvordan jeg kan opnå selvforsørgelse på fuld tid, ved de angivne 20 timer. En §§ 56 giver mig ikke fuld løn.

Jeg har til brug for denne skrivelse modtaget hjælp af personer med viden om sagsbehandling og div. De oplyser mig om, at Ifølge arbejdsevnemetoden er det ARBEJDSPRØVNINGEN, der tæller, IKKE lægepapirerne.

Jeg kan ud af den tilsendte ressourceprofil ikke se at mine dagbogsnotater er vedlagt sagen eller medtaget i vurderingen af min arbejdsevne.

Jeg vil gerne at denne klage, trods det rodede indhold, fremsendes til beskæftigelsesankenævnet og vedlægges den allerede fremsendte sag.

Med venlig hilsen

slut.
jeg er bange for det er rimeligt rodet, men jeg føler mig i tidsnød, træt og stresset. håber I kan finde rundt i det, og har masser af input.. eller tryllestøv..

Sidst redigeret af Huldra; 27-09-2008 kl. 20:54. Årsag: fandt link til tidligere tråd.
Huldra er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 27-09-2008, 22:30   #2
Hyanna
Skal snart betale husleje på K10
 
Hyannas avatar
 
Tilmeldingsdato: 17-09 2008
Lokation: Odsherred
Indlæg: 885
Blog Indlæg: 2
Styrke: 17
Hyanna er ved at flytte ind på K10Hyanna er ved at flytte ind på K10
Smile Kære Huldra

Er lidt blæst i "låget", lige nu ,men vil forfærdelig gerne bidrage med det jeg kan

Hvornår skal du aflevere klagen?

Synes også din idè med at aflevere en fælles klage til borgmesteren er en fortræffelig , for så kan han sq ikke påstå at "det må bero på en fejltagelse, det er KUN sket i denne sag", og hvad øregas den slags ellers plejer at divertere med, når man konfronterer dem med fakta

Jeg venter at høre fra dig

Mange Hyanna
Hyanna er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 28-09-2008, 09:35   #3
Viper
Afhængigheds tegn af K10
 
Vipers avatar
 
Tilmeldingsdato: 16-09 2008
Lokation: Odsherred
Alder: 63
Indlæg: 319
Blog Indlæg: 5
Styrke: 16
Viper er rigtig godt på vej
Smile

Hej Huldra.

Lige et par ord herfra om det mistænkte karpaltunnelsyndrom. Jeg ved ikke om du har fået at vide hvad dette syndrom er for noget, men i tilfælde af at du ikke ved det så er her en kort forklaring;

Syndromet ytrer sig ved følelsesforstyrrelser i 1. 2. og 3. finger (dvs. tommel-, pege- og langfinger) + atrofi i tommelfingerbaldens muskler på grund af afklemning af medianus nerven i håndledsområdet. Atrofi betyder svind, eller med andre ord så taber du muskelmasse i tommelfingerområdet.

En sagsbehandler i kommunen kan måske finde på at sige til dig at muskelmasse kan genoptrænes i det tilfælde at du virkelig HAR pådraget dig karpaltunnelsyndrom, men det kræver 2 ting.

1. At du bliver behandlet (læs genoptrænet) over meget lang tid. Vi snakker måneder og måske endda år her.
2. At alle nervebaner, sener og øvrige signaldele i området fra hjernen og ned til problemområdet fungerer upåklageligt.

For det første kan du ikke vente i op til år på en afklaring, det vil ikke være forsvarligt set fra nogen synsvinkel.

For det andet har du, sådan som jeg har forstået det, kronisk whiplash. Dette giver varige men med deraf følgende forringet funktion af de vigtige nerve- og sensoriske baner mellem hånden og hjernen, mere specifikt især i området omkring 3 – 7 halshvirvel med udløbere ud i armens baner.

Derfor kan det ikke behandles ved operation i det såkaldte fleksorretiknal, som man normalt ville gøre, da årsagen ikke ligger i hånden selv men i dit whiplash.

Jeg skal lige for en god ordens skyld sige til dig at jeg ikke er læge, men jeg fik dog påbegyndt en sundhedsfaglig uddannelse som gjorde at jeg skulle vide mange ting om sygdomme/skader + viden om muligheder for at finde fakta om diverse fysiske tilstande.
Du kan altså ikke bruge dette som en erklæring i kommunen (desværre), men det kunne være en god ide at nævne dette fordi der er stor sandsynlighed for at du sidder med en yderligere stationær tilstand.


Viper

P.S. Prøv evt. at få en læge til at se grundigt på sagen

Jeg er i gang med at se på din sag, som jeg synes er temmelig rodet; men det kan jo ikke være anderledes med alle de svar osv. der er ind i mellem her i trådene. Dog har jeg i hvert fald fattet meget, at du sq da ikke både kan være syg og rask på samme tid ; men jeg vil, i hvert fald, foreslå dig at du ved lægger noget af det som bilag. Det gør det mere overskueligt for læseren. Jeg håber at få tid til at komme med et forslag til udkast af klagen senere i dag.

Mange Hyanna

PS: Fnis, jeg kom sq til at sende på Vipers, sorry.
Viper er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 28-09-2008, 13:57   #4
Hyanna
Skal snart betale husleje på K10
 
Hyannas avatar
 
Tilmeldingsdato: 17-09 2008
Lokation: Odsherred
Indlæg: 885
Blog Indlæg: 2
Styrke: 17
Hyanna er ved at flytte ind på K10Hyanna er ved at flytte ind på K10
Huldra, Jeg kan ikke få den 3. tekst frem, dem fra din tdligere tråd og som er fra Kommunen. Hvad indeholder den? Skal nok skynde mig så meget jeg kan Hyanna

Sidst redigeret af Hyanna; 28-09-2008 kl. 14:04.
Hyanna er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 28-09-2008, 20:25   #5
Huldra
Har ikke tid til andet end K10
 
Huldras avatar
 
Tilmeldingsdato: 05-03 2008
Alder: 58
Indlæg: 2.134
Blog Indlæg: 17
Styrke: 19
Huldra er ny på vejen
hej. tak skal i have.. jeg skal aflevere den klagen altså senest tirsdag. måske allerede mandag. brevet fra kommunen er skrevet d. 3. juli og så skulle det jo lige med posten herud, så hvis man tæller 4 uger frem, så er det vist lige deromkring.
den tekst du efterlyser, har jeg indsat til sidst i den tråd.. men som I siger, er det noget rodet..
jeg kom til at slette den første i forsøget på at lave det nemmere at læse. hvilket ikke lykkedes.
men her er linket.. http://www.k10.dk/album.php?albumid=17&pictureid=65

jeg er også selv noget forblæst i knolden, har været oppe siden kl. 7 imorges og været helt i Faxeladeplads med min store tøs på efterskolen. og hjem igen, og selv om jeg kun er passager i bilen, er sådan en køretur alt for meget for mig. oveni manglende middagslur.
ja, jeg har ikke det der karpenal noget.. det er udelukkende mit piskesmæld som får armene, hænderne, til at sove.. udover knolden, ansigt, ører. plus at jeg også tiltider føler mig følelsesløs i ryggen.
jeg har fået min læge til at henvise mig til en ny reumatolog og afventer denne. + at jeg jo også har fået en ny sagsbehandler i kontanthjælpssystemet. som jeg håber kan hjælpe mig bedre. men jeg føler trang til at fortsætte klagen over nuværende sagsbehandler fra sygedagpengesagen.
han skal ikke bare gå i glemmebogen, har hørt at der har været flere klager over ham. og besvær.. men desværre kunne jeg ikke få nærmere at vide om det. pga tavshedspligt.
hvis I går ind under mit brugernavn, og klikker på en oversigt, så kan man finde alle de indlæg jeg har startet.. måske kan I derved danne jer et bedre blik over mit rod.
mvh huldra..
Huldra er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 28-09-2008, 21:11   #6
Viper
Afhængigheds tegn af K10
 
Vipers avatar
 
Tilmeldingsdato: 16-09 2008
Lokation: Odsherred
Alder: 63
Indlæg: 319
Blog Indlæg: 5
Styrke: 16
Viper er rigtig godt på vej
Question karpaltunnelsyndromet fortsat?

Hej Huldra.

Jeg undskylder hvis jeg har misforstået noget, men du nævner selv syndromet i dit første indlæg her på tråden og nævner oven i købet at både Helle thagesen og Annemette Havsager refererer til dette syndrom.

Desuden må jeg desværre nævne at syndromet godt kan opstå som en følge af piskesmældet i din nakke.
Det kan derfor godt være en god ide at få det undersøgt alligevel, om ikke andet så for at få det be- eller afkræftet.

Citat:
Udtalelsen omkring speciallæge Helle Thagesens undersøgelse er misvisende idet hun jo skriver at jeg har en mistanke om karpaltunnelsyndrom
???

Er det dig eller lægen der mener det?

Citat:
(en mistanke som er beskrevet af endnu en neurolog Anne-Mette Havsager, hvis erklæring ikke er medtaget i min ressourceprofil. Selv om den er tilstede i min journal)
Kommunen skal ikke bestemme hvad du fejler eller ikke fejler. Det er alene op til speciallægerne at bedømme!

Er det blevet afklaret om du lider af syndromet?

OBS! OBS!
Du skal lige skynde dig at slette din vurdering fra sagsbehandleren om dine samlede ressourcer den 24 juni 08. I nederste boks står dit fulde navn og noget der ligner dit tlf. nr.. Skynd dig at fjerne det

viper

PS skriver igen

Sidst redigeret af Viper; 28-09-2008 kl. 21:48.
Viper er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 28-09-2008, 21:25   #7
Huldra
Har ikke tid til andet end K10
 
Huldras avatar
 
Tilmeldingsdato: 05-03 2008
Alder: 58
Indlæg: 2.134
Blog Indlæg: 17
Styrke: 19
Huldra er ny på vejen
ups.... tak tak.. jeg har slettet hele linkets indhold.. havde streget det ud første gang.. men det kan jo svipse..
ja, jeg har jo egentlig heller ikke noget at skjule.. så det må jo bare være ærgeligt at jeg så ikke er helt anonym mere. men det er nu også mest hvis ens sagsbehandler læser med, at jeg ikke vil have navnet frem. håber I fik tid at læse indholdet.

grunden til at jeg nævner det med karpanelsyndrom, er at helle thagesen, som er kommunens specialist igennem medicinsk testcenter, at hun nævner det. men at kommunen vælger at lade som om de ikke har set erklæringen fra annemette havsager.
og dog, så tror jeg mest på at min sagsbehandler ikke sådan rigtigt har læst ret meget i min sag.

jeg har haft påpeget rigtig mange gange at jeg ønsker alle mine papirer medtaget i deres vurdering. og at de mangler dem fra arbejdsskadestyrelsen. og da jeg for 2.-3.-4. gang sagde det til jobkonsulent, som havde noget med arbejdsprøvningen at gøre sagde hun at det kunne jo være sagsbehandleren vurdere det uden de papirer.. da mistede jeg også al tiltro til hende.
at tænke sig at de også skal være to damer tilknyttet for at holde møde med mig, kort tid for at sige at jeg selv skulle finde en plads at være i arbejdsprøvning hos. fordi det havde de bestemt var bedst for borgeren. ja ja, det er ihvertfald nemmere for dem selv. så skulle den ene af dem komme ud på arbejdsstedet for at høre hvordan det gik. og den anden skulle skrive resumeet. og hvis de ikke lige følte de havde et svar fra mig på noget, så gættede de sig frem og skrev hvad de følte for. resumeet var skrevet ca. 14 dage inden arbejdsprøvningen var slut. den 2. dame havde telefonisk underrettet sagsbehandleren om hendes mening, med forkert antal timer. og hans svar forelå til mig 4 dage efter arbejdsprøvningens ophør. at jeg bare skulle fise ud og jobbe på normale vilkår.. uden hensyn til mine kommentarer. oveni følte jeg nærmest at det damerne skrev i deres rapport var en form for standdard skrivelse, hvor de bare tilføjede lidt her og der og sådan.. og det værste er jo de føler de knokler og gør et godt arbejde.
puha.
Huldra er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 28-09-2008, 21:50   #8
Viper
Afhængigheds tegn af K10
 
Vipers avatar
 
Tilmeldingsdato: 16-09 2008
Lokation: Odsherred
Alder: 63
Indlæg: 319
Blog Indlæg: 5
Styrke: 16
Viper er rigtig godt på vej
Smile

Godt du fik beskeden. Jeg blev desværre så opsat på at sikre din anonymitet at jeg kontaktede webmaster med en hastemail for at få ham til at fjerne den. Håber ikke det gjorde noget.

Hvad angår linket nåede Hyanna at printe den ud så hun har den. Vær evigt forvisset om at hverken Hyanna eller jeg vil sætte din anonymitet over styr, den er sikker her hos os.

Hyanna har desuden travlt med din klageskrivelse da vi så deadline på nu her ved hjemkomsten.

Hyanna og Viper

Hej Huldra.

Jeg fik desværre ikke nået at færdiggøre min forrige på grund af det med anonymiteten. Gå derfor lige tilbage og læs indlægget igen så du får det rigtige indtryk af mit indlæg, så er du en skat.

Viper

Sidst redigeret af Webmaster; 28-09-2008 kl. 22:21. Årsag: 2 indlæg lige efter hinanden lagt sammen til et...brug venligst REDIGER knappen for tilføjelser til indlæg
Viper er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 29-09-2008, 11:18   #9
Hyanna
Skal snart betale husleje på K10
 
Hyannas avatar
 
Tilmeldingsdato: 17-09 2008
Lokation: Odsherred
Indlæg: 885
Blog Indlæg: 2
Styrke: 17
Hyanna er ved at flytte ind på K10Hyanna er ved at flytte ind på K10
Smile Huldra

Kan se, du er på. Du mener 3. september ikk'? i dit indlæg fra igår Kl.20.25 har du skrevet 3. juli. Når jeg tæller 4 uger frem fra 3. september har du en uge endnu... jeg panikkede igår og har siddet oppe det meste af natten og arbejdet på din klage. Mine arme vil ikke lystre idag, jeg rammer hele tide forkert på "tangenterne",har ondt. tager også lang tid at skrive det her til dig.
FårViper til at skrive det ind i aften, når han kommer fra arbejde

Hyanna
Hyanna er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 29-09-2008, 18:23   #10
Viper
Afhængigheds tegn af K10
 
Vipers avatar
 
Tilmeldingsdato: 16-09 2008
Lokation: Odsherred
Alder: 63
Indlæg: 319
Blog Indlæg: 5
Styrke: 16
Viper er rigtig godt på vej
Til Huldra

Citat:
Til Arbejdsmarkedsafdelingen


Klage vedr. brev dateret 3. september 2008 om afslag på flexjob, fejl i sagsbehandlerforløbet, fratagelse af sygedagpenge af samme årsag, samt manglende oplysninger i min ressourceprofil.

Efter at have modtaget afslaget på flexjob, har jeg følgende klagemål:

1. Der henvises til at afslaget begrundes med at min arbejdsevne ikke skulle være væsentlig nedsat (Se bilag ). Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at afslaget længere nede (Se samme bilag) yderligere begrundes med at jeg gennemførte arbejdsprøvning, hvor det af funktionsbeskrivelse samt fremmødeskemaerne fremgår at jeg har opnået en gennemsnitlig daglig arbejdstid incl. pauser på ca. 5 timer de dage hvor jeg er mødt på arbejde. På min regnestok giver 5 timer x 5 dage minus pauser altså max 20 timer pr. uge, hvilket svarer til flexjob med 50% tilskud.
Endvidere er der i vurderingen dateret 24.06.08 ( Se bilag ) anført at jeg skulle være i stand til at arbejde 24 – 30 timer ugentligt. Den fejl har jeg påpeget i mine notater, som jeg tilsendte sagsbehandleren den 8. juli. 08(Se bilag ), og som viste min arbejdstilstedeværelse var på 20 ½ time i gennemsnit pr. uge.
Endvidere var de arbejdstimer, jeg var der, forbundet med store skånehensyn, og til trods for dette fik jeg flere og flere smerter samt var gennemsyret af træthed, som det tog over 2 mdr. at komme mig over trods masser af hvile og søvn dvs. INGEN unødvendige opgaver i hjemmet. Kun det aller vigtigste, og alligevel har jeg desværre erfaret at jeg efter arbejdsprøvningen kan konstatere større og mere vedvarende smerter, hvilket medfører jeg kan overkomme mindre og mindre bla. a. huslige opgaver, og det hedder sig jo at en arbejdsprøvning ikke må forværre borgerens helbred, men det er min arbejdsprøvning desværre endt ud i.

2. I brevet, dateret 3. september 2008, vedr. klagen over stop af sygedagpenge (Se bilag ) at på tidspunktet for afslag på flexjob, var der ikke truffet afgørelse i min sag. Det synes jeg ellers fremgår tydeligt af brev dateret 3. juli - ja, her er brevet dateret med årstallet 07; men vi befinder os jo i år 2008 – (Se bilag ), så det må bero på en fejl.

3. I brevet af 3.september 2008 ang. afslag på flexjob, hævdes det at rettelserne til ressourceprofilen under sagsbehandlerens samlede vurdering af borgerens ressourcer og begrænsninger, som jeg havde sendt var opdateret. Dette er ikke tilfældet. Der mangler stadig neurolog Anne-Mette Havsager’s erklæring, som bl.a. omtaler mistanke om karpaltunnelsyndrom (Se bilag ) (Den er dog til stede i min journal.).

Dette har medført en misvisende udtalelse i Helle Thagensen’s udtalelse, om at jeg skulle have sagt, jeg havde mistanke om karpaltunnelsyndrom. Jeg har bare omtalt Anne-Mette Havsager’s mistanke. (Se bilag )

Helle thagesen skriver endvidere at jeg har risiko for udvikling af kronisk smertetilstand tilbage i januar 07, og fortsætter endog med en beskrivelse af mine smerter. Så skriver HT ukorrekt at jeg har et overdrevent medicinforbrug. Jeg ikke har taget andet og mere end den ordinerede medicin. (Se bilag )

I mine sagsakter er der en udtalelse fra Anne-mette Havsager som ligeledes beskriver mine smerter og risikoen for kroniske smerter. Denne udtalelse er dateret 20 november 2006. Denne samt mine egne beskrivelser af smerterne danner baggrund for arbejdsskadestyrelsens anerkendelse af arbejdsskade og deraf følgende 10 % mèn, der bl.a. omfatter middelsvære nakkesmerter med udstråling i baghoved, arme og hænder + let bevægelsesindskrænkning samt hukommelses- og koncentrationsbesvær. Dateret 2. februar 2007.
14. maj 2007 tilkendes jeg midlertidigt erhversevnetab på 25 %, lige som reumatolog Lene Krøyer den 6. august beskriver mine smerter og konstaterer whiplash. Allerede i april 06 omtales mine smerter i en lægestatusattest.

På baggrund af ovenstående må neuropsykologen Lene Braun Schmidt`s udtalelse om at der ikke er tegn på noget unormalt anses for uden hold i realiteter, især da hun jo ikke er bekendt med min nuværende og tidligere hverdagssituation.
Lige så må det anses at forholde sig med hendes påstand om manglende organisk hjernepåvirkning som baggrund for de kognitive funktionsproblemer.

Her vil jeg gerne henvise til en kort oversigt over kronisk whiplash, taget fra hjemmesiden www.ptu.dk. (Se bilag )

På baggrund af alt det ovenstående vil jeg her komme med følgende konklusion og klage i henhold hertil:

Jeg mener fortsat at der mangler en helhedsvurdering af min sag, især en beskrivelse af hvordan jeg kan opnå sammenhæng i min hverdag og mit arbejdsliv. Hvordan kan jeg opnå 37 timers løn, eller selvforsørgelse på fuld tid ved de angivne 20 timer?
En helhedsvurdering foreskriver på det nærmeste en udskæring i pap af hvordan jeg skal kunne opnå ovenstående spørgsmål. Dette er ikke sket. Især da § 56 ikke giver mig fuld løn. Kun at arbejdsgiver får refunderet sygedagpenge fra første dag.

Ifølge personer med viden om sagsbehandling og diverse lovgivninger på området, der har været mig behjælpelig med denne klage, er jeg oplyst om at arbejdsevnemetoden stipulerer at kun arbejdsprøvningen tæller. Lægepapirer er ikke indregnet herunder.
Jeg må derfor undre mig højlydt og udbede mig en fyldestgørende forklaring på den manglende tilstedeværelse af mine dagbogsnotater samt lige så fraværende medregning i vurderingen af min arbejdsevne.

Jeg ønsker denne klage fremsendt til beskæftigelsesankenævnet og vedlægges den allerede fremsendte sag.

Med venlig hilsen
Her er et udkast til en klageskrivelse. Kopier selve citatet, flyt det til Word eller hvilket skriveprogram du nu bruger. Du må desværre selv indsætte de forskellige bilagsnumre da Hyanna ikke var i besiddelse af disse.

Så skulle den være parat til afsendelse hvis du mener du kan bruge den.

PØJ PØJ og mange Hyanna og Viper

PS. Hyanna kan åbenbart ikke regne mere. Du har kun til på Onsdag til at aflevere. HUSK kvittering.

PPS. Hvis du ikke hører mere fra mig på denne hjemmeside, så er det fordi Hyanna har ristet mig for ovennævnte beskyldning.

Sidst redigeret af Viper; 29-09-2008 kl. 18:27.
Viper er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Odsherred får borgerrådgiver Huldra Politik og Samfund 2 27-06-2011 08:57
nye spareideer i Odsherred Huldra Politik og Samfund 2 13-04-2010 05:15
alle jer i odsherred. Huldra Alt det andet 1 18-01-2010 19:02
fejl i 9 ud af 10, odsherred Huldra Alt det andet 1 02-12-2008 17:41
Borgmester i Odsherred Hyanna Dit og Dat 3 17-10-2008 17:58




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 13:07.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension