Jeg vil gerne have Jeres in-put!

[klarkurs]

Jeg har gennem mine mange år som socialrådgiver (30) - de sidste 12 år med arbejdsevnebegrebet som centralt arbejdsredskab - set at flere og flere mennesker udsættes for meget uhensigtsmæssige (for at sige det mildt) arbejdsprøvninger (eller afklaring i.h.t. § 32 stk.1). Det betyder, som flere skriver om her på K10, at man kostes ud i flere forløb og oven i købet ikke får noget som helst resultat ud af det! - altså udover at 'blive tilbudt' kontanthjælp.
Det er afgørende for et godt arbejdsprøvningsforløb, at man selv (som menneske i systemet) får fagligt kvalificeret undervisning i hvad det indebærer og hvilke fokuspunkter der er vigtige for at en reel afklaring kan finde sted i praksis.
I stedet for at kaste folk ud i hvad nu en tilfældig - og måske fagligt uuddannet jobkonsulent - liiige tænker kunne bringe én nærmere på arbejdsmarkedet, er det afgørende nødvendigt at have formålet fuldstændig klart og beskrevet. Og her har man som menneske i systemet den helt centrale rolle...men det ved de færreste.
Den undervisning kræver nogle dage at få på plads, så man er ordentligt forberedt og også selv har konkrete forestillinger om hvor sådan en afprøvning skal ske - og ikke mindst hvilke jobfunktioner og timetal - der er forsvarligt!
Alt dét ved de færreste sagsbehandlere/jobkonsulenter. Derfor kommer jeg, i første omgang på banen med undervisning på Den Sociale Højskoles efteruddannelse (til foråret) hvor jeg skal undervise sagsbehandlere/jobkonsulenter i at kunne lave en arbejdsevnevurdering I PRAKSIS! Én ting er nemlig at man kan skrive en pæn og ordentlig ressourceprofil og en anden er at lave afklaring af arbejdsevnen på et respektfuldt grundlag når det foregår ude i 'virkeligheden'.
Jeg vil gerne have Jeres in-put til hvad I synes der er vigtigt at sagsbehandlere/jobkonsulenter får særligt kendskab til når jeg skal undervise dem - og hvordan jeg kunne komme på banen og undervise sygemeldte, så der er mulighed for at tage styrepinden i egen hånd!

Bedste hilsner fra
Susanne

[Neurosmølf]

Hej Susanne/Klarkurs

Først og fremmest synes jeg, at der skal være fokus for sagsbehandlere/jobkonsulenter på at møde de sygemeldte med respekt. Der er al for megen mistro i reglerne i forvejen, når man som sygemeldt møder dette bliver man tilbageholdende og usikker, hvilket så tolkes som man(både sygemeldte og sb/jk) har skjulte motiver eller lignende skummel agenda.
Altså
Nr. 1 Mød ALTID sygemeldte/klienter med respekt grundlæggende, sygemeldte skal ikke kæmpe for at få tillid fra sagsbehandleren, den bør være der fra starten. Er der lusk vil en ordentlig sagsbehandling jo stadig vise det hvis reglerne følges, det er ingen krig mod de sygemeldte. Man skal hjælpes ud af problemer, ikke presses i form, sygdom kan ikke tvinges væk.
Nr. 2 Lyt, tolk ikke den sygemeldtes ord, og da slet ikke under samtalen, spørg hellere til uddybning i stedet, hjælp dem, ikke formynd dem.
Nr. 3 Brug referat som opsamling, så begge parter kan se hvordan sagsbehandleren har forstået samtalen, da det jo er afgørende for sagsbehandlingens forløb.
Nr. 4 Følg loven
Nr. 5 Følg din samvittighed, er der nogle afgørelser Du har det dårligt med så se efter dispensationsmuligheder eller kompenserende tiltag/ andre afdelingers hjælp.
Nr. 6 Forlang ordentligt arbejdsmiljø, en vanskelig sag kræver måske debriefing af en psykolog for at få neutraliteten tilbage, men det er måden at lære at mestre sine personlige reaktioner i et job der kræver objektivitet for at følge love om retssikkerhed og rådgivningspligt.
Nr. 7 Bring retfærdighed i afgørelserne, undlad at give efter for politisk og/eller ledelsesmæssigt pres, ellers ender man selv som sygemeldt en dag.
Nr. 8 Prøv ALDRIG at diagnosticere selv, lad sagkundskaben tælle med og bed ALTID i klare vendinger om hvad Du vil vide i læge og status attester, FORLANG lægen skriver tilbage i klar tale, så Du selv kan forstå det, lægekonsulenter er et ledelsesredskab, ligesåmeget imod sagsbehandlerne, som imod klienterne, husk 3 uafhængige og enslydende lægeattester bør nok veje tungere end en måske uspecialiseret og ansvarsfri (læge)konsulents vurdering.
Nr. 9 Vær tilfreds med dine afgørelser, dvs. lav dem så godt at de ikke plager Dig om natten, livet som sagsbehandler/jobkonsulent er svært nok med de skæbner man møder.
Nr. 10 Er din saglighed i fare gr. pres fra ledelse, er det så et job værd at beholde ?

Det var bare lige 10 punkter til debat, men som jeg syntes kunne være værdifulde at tænke igennem, politisk ukorrekte eller ej.

mvh Nøvsen

[popiae]

Nøvsen.
Ramt lige i øjet. Bravo.
Du får ramt puklerne i systemet.
vh popiae

[phhmw]

Kære Klarkurs.

Du bekræfter at I professionelle også læser med her på siden. Herligt.

Jeg vil benytte muligheden for at tappe dig for lidt oplysninger. Baggrunden er at jeg vil forsøge at lave en fyldestgørende side hvor "nybegyndere" kan læse hvad de skal begynde med. Som både du og vi andre lidt erfarne, ved skal være i orden før man kan komme videre.

Men jeg håber du er med på iden og vil svare på følgende:

En socialrådgiver er en person der har en uddannelse inden for den sociale lovgivning bag sig. Dvs at personen efter et mindre tidsrum kan forventes at kende så meget til den sociale rådgivning at klienten kan forvente, at socialrådgiveren er sig bevidst når en sag ikke forløber inden for den fastsatte lovgivning.

En sagsbehandler er en kommunal ansat, HKer eller anden kontoruddannet person, som varetager en social sag som om vedkommende var en socialrådgiver.
Denne sagbehandler har denne modtaget nogen fastlagt efteruddannelse før vedkommende besætter en stilling som sagsbehandler?
Findes der skrevne love, vejledninger eller bekendtgørelser som der kan henvises til?

Så er det, desværre, også en kendsgerning at andre faggrupper er begyndt at dukke op i kommunernes socialforvaltninger. Som tømre, jurister, arkitekter og andre. Ikke at de ikke kan bestride en sådan job men som klient, og her på k10, er vi jo bekendte med utallige lovbrud. Som skyldes bevidste eller ubevidste handlinger eller fortielser.
Disse 3die faggrupper som indsættes som sociale "socialrådgivere", hvilke krav eller tilbudte/krævede efteruddannelser SKAL de have modtager FØR de slippes løs i sociale sager?

Har du mulighed for at beskrive noget om det anførte?.

Da du er underviser i sociale sager vil jeg nævne følgende: HVORFOR kan en social sag ende som en NEGATIV sag, med misstemning og mistro?

Hvorfor sker det?

Min erfaring er når en klient beviseligt opdager den første ULOVLIGHED i ens sag så bliver klienten mistroisk og begynder at sætte sig ind i lovgivningen etc. Ofte bliver det nu 2 modparter der skal nå et fælles mål.
Det kan være i mange forbindelser. Ansøgning til flexjob, hjælpemidler, invalidebil, psykologhjælp til børn etc.

Hvad er det første der kan, eller sandynligvis, går galt?

Det er når ens sag ikke bliver færdiggjort inden for den tidsfrist lovgivningen
, her Retssikkerhedslovens §3 stk.2, foreskriver.

Så kære Klarkurs. Udover de andre råd ville jeg som underviser i sociale sager sætte mig ind i RSL §3 stk.2 med div fortolkninger og kræve at alle elever forstår konsekvensen af hvis ikke denne lov overholdes.

Få eleverne. socialrådgivere/sagsbehandlere, til at forstå at det er POLITIKERNE der skal fastsætte div sagsbehandlingsfrister. Og kan dette ikke lade sig gøre så skal problematikke afleveres til POLITIKERNE.

Jeg vil ønske dig held og lykke med dit fremtidige virke.


Mange hilsner Peter

[lena]

Det er dejligt med et indlæg som dit. Også modigt må jeg sige - simpelthen fordi mange af brugerne herinde har været godt og grundig i klemme i systemet, og derfor kan have tendens til at skære alle over én kam!

Dit indlæg beviser dog, at der stadig findes socialrådgivere, som er interesseret i mennesket bag og interesseret i hvordan vi bliver behandlet!

Samtidig må vi også konkludere, at der er massive problemer indenfor området - og disse problemer ofte kommer oppefra (her vil jeg minde om at jeres fagforbund har set sig nødsaget til at udgive en pjece om at I skal sige fra overfor ulovligheder).

At læse dit indlæg - og derved blive bekræftet i at der fortsat findes socialrådgivere der VIL deres fags- og deres klienters bedste - er ganske enkelt så positivt og opmuntrende, at man bliver helt rørt.

Hvad jeg egentlig vil give dig af fif - ja det ved jeg ikke. Nok mest et håb og et skulderklap for at du fortsat tør/orker at udføre dit job, som det fra starten var tiltænkt, - nemlig at hjælpe syge og svage borgere.

Jow forresten en ting kunne jeg godt ønske mig du ville bringe videre. STOL på eksterne speciallæger og egne læger frem for kommunens sociallæger - som jo vitterligt ikke har undersøgt borgeren og ikke kender borgeren som egen læge gør.........

Held og lykke og god vind herfra

Lena (som kender systemet fra den anden side)

[zuza]

Jeg undrer mig dog.

Man har vel ALTID undervist i, at loven skal overholdes.

Jeg kan da heller ikke få øje på, hvordan en borger hurtigst muligt kommer tilbage på arbejdsmarkedet, hvis man ignorerer borgerens og lægernes udsagn.

JEG kender INGEN, der foretrækker at gå derhjemme i stedet for at passe et arbejde.

Så løsningen på det må være, at sagsbehandlerne siger fra over for ledelsens/politikernes "spareprojekter", skuffecirkulærer osv. og nægter at udføre ulovligheder, manipulationer o.lign.

[THJ]

Det er jo svært at gætte på hvad relevant viden er for dig Susanne, det kommer jo i høj grad an på hvor lang tid siden det er du selv har siddet som sagsbehandler i en offentlig forvaltning.

Hvis du i nogle år har beskæftiget dig med undervisning ja så har virkeligheden og rammerne for socialt arbejde specielt inden for beskæftigelses området, ændret sig dramatisk.

Jeg var personligt bruger af systemet i slutningen af 80'erne og starten af halvfemserne og er så røget ind i det igen og det er fuldstændigt uigenkendeligt.

Fra at have fokus på borgeren er fokus skiftet til at imødegå de formelle krav i form af ressourceprofiler, matchgrupper, partshøring alle mulige og umulige sagsstyrings systemer osv osv.

Kan dårligt forestille mig at du kan formidle ud fra en en viden om virkeligheden der bygger på anden og tredie hånds viden.

[LUM]

Jeg sider og tænker 3 ting.

Samvittighed, samvittighed og ærlighed.

Med de 3 ting i hånden vil en klient altid blive behandlet som loven foreskriver, men så sandelig også ud fra det mere bløde menneskelige aspekt.

Samvittigheden bør byde at siger ens leder at den sag skal syltes, siger man fra, skriver lægekonsulenten noget vrøvl bruger man det ikke, har klienten et forslag, end og et umiddelbart urealistisk i forhold til klientens evner, lader man der blive afprøvet (hvem kender klienten bedst... det gør klienten, og sæt nu det lykkes)

Ærligheden er faktisk lige så vigtig, bliver en klients sag syltet, så sig det... jeg ved godt din sag bliver syltet jeg gør hvad jeg kan for at det ikke skal ske, men det er desværre ude af mine hender. Jeg har oven fra fået besked på at du skal arbejdsprøves en 3. gang, gør jeg det ikke vil min leder lukke kassen, det er desværre ude af mine hender, derfor råder jeg dig til at deltage, samtidig vil jeg kæmpe for at det bliver aller aller sidste gang.

Faktisk er det slet ikke så svært, samvittighed og ærlighed, noget de fleste mennesker er i besiddelse af (jeg er dog ved at være i tvivl om om sagsformidlere på kommunerne er i besiddelse af det) Jeg ved godt det kan koste jobbet, men hvis nu alle overholder de 3 helt simple regler, og ikke lader ovenfra kommende pres vinde, så kommer det helt af sig selv at fyringerne holder op, for til sidst har kommunen slet ikke nogen til at varetage sagerne.

[phhmw]

Kære THJ.

For en af de første gange har vi en professionel som direkte spørger os, som det hele drejer sig om, om råd. Om vi har nogle indput til hendes fremtidige undervisning.

Det må siges at være professionelt! Så jeg er sikker på at Susanne er helt og særdeles professionelt forberedt til denne undervisning. Hun har min fulde respekt.

Hilsen Peter

[frøen]

Hej Susanne.

Det lyder som et rigtig godt initiativ.

Jeg tænker, at det vil være godt hvis sagsbehandleren lytter til hvad klienten gerne vil, hvad der vigtigt for klienten i et job. Om det er at arbejde selvstændigt, eller noget udadvendt, i et team plus naturligvis hvilket fag det handler om.

Det kan også være en ide at få afklaret, om der er noget klienten er bange for, og præciseret hvad det er?

Altsammen med det formål at få arbejdsprøvning i en retning som klienten er motiveret og positiv overfor.

Held og lykke med dit projekt.