Kender i det ???

[Kjersti]

Først blir man sygemeldt.. efter og ha`kæmpet med at holde på arbejde og det hjemmelige.. så skal man igennem systemets klør, hvilket ødelægger en mentalt.. er nået vejs ende med jobprøvning.. hvilket også påvirker en, da man hele tiden spekulere på, hvor man lander henne og så ryger ægteskabet sig en tur..
Det er det jeg er igennem lige nu og ved ikke hvor jeg skal få kræfter fra, til og komme igennem alt dette på en gang..

Kjersti

[Dorthe 1971]

Hej Kjersti

Jo tak, kender det godt, jeg har været der og det er utrolig hårdt.

Den eneste forskel er vel, at mit ægteskab holdt til det selvom det var på yderste mandat.
Det har så krævet et kæmpe arbejde fra os begge at få ægteskabet tilbage på rette spor igen, men der sidder stadig nogle små ridser i lakken fra den gang hvor alt synes håbløst.

Jeg er ked af det på dine vegne, men har du noget familie og venner der kan bakke dig op? For det er vigtigt at bruge dem man har i sin nærhed lige nu hvor alt går dig imod

Jeg tror på at du er en stærk person der kommer igennem krisen, og jeg vil ønske dig alt mulig held fremover

Knus

Dorthe

[Kjersti]

Tak for dine søde ord Dorthe.. det varmer ja jeg har heldigvis et rigtig godt netværk i form af familie og gamle venner fra min barndom... men for pokker da, hvor er det svært alligevel..

[Ninja]

Hmm, mit 20-årige ægteskab har været med kommunen!
Jeg er blevt snydt og bedraget, været under mistanke, har skændes, bukket mig - rejst mig igen, fortsat, tilpasset mig og prøvet pg prøvet, og selvom vi mødtes med gensidisg respekt og handleplan, tja så gik det bare ikke. Nu vil jeg bare UD af forholdet, men de vil ikke slippe mig.....

[Peacock]

jeg er dog ikke gift, men har været sammen med min kæreste i 15 år så han kender også den del af mig, hvor jeg var rask, det slider på parforholdet at gå i dette system også det at være syg, der er jo mange ting den anden part må gøre/lave efter man blev syg, de er ikke alle der kan med dette i længen.
det bliver simpelhen for meget for dem, og har dårlig samvitighed over dette at ikke kunne slå til

men det er bestem ikke nemt at være den raske partner og tit må stå magtesløs ved siden af mens man tromles ned i systemet, og se ens elskede med smerter og måske noget biden af ene, som man kan være når man har ondt

jeg tænker meget på hvordan lige min kæreste går og har det, han kan godt finde på ikke sige, hvis han selv har ondt en dag, da han tænker jamen hun har jo ondt hver dag og hun har det meget værre.

jeg har lært mig selv til ikke at gå sådanne og brokke mig hver dag over hvor ondt jeg har og prøver meget på ikke at bide sådanne af ham og det går rimligt
lytter meget til hvordan han lige har det,

ups det var lige et side spring

Kjersti føler med dig ved det er meget hårdt for dig nu håber det bedste for dig

Helenekr .. send dem en officiel anmodning om skilsmisse og da de har tjent så godt på ægteskabet så må det kun være rimeligt med et ægteskabs bidrag på lad os sige hmmm tjaaa en pension he he

Kjersti , jeg kender det så godt og føler med dig, jeg tror at mange ægteskaber ryger på den konto, man er slet ikke sig selv når man gennemgår det, jeg tog også turen fra at gå hjem fra arbejdet med hovedpine til en langtidssygemelding, til en skilsmisse og til en flytning ...

For mit vedkommen fortryder jeg ikke en pind, jeg valgte selv skilsmissen og jeg er sikker på at hvis jeg var blevet så var det ikke endt så godt for mig som det er og jeg havde ikke været det menneske jeg selv føler jeg er i dag

men det er en hård tid at komme igennem...

du må læsse af herinde alt det du vil , der er altid nogen der har tid til at lytte til dig .. også selv om det kan være svært at komme med ægteskabelige råd...

Håber det bedste for dig ...

[Kjersti]

Tak Hejdien.. Det er en rar følelse og vide og så fordi man ikke behøver og forklarer så meget.. for i forstår det hele, uden man skal komme men en masse søforklaringer.
Her er man bare en STOR familie.. SS

[Ninja]

Jeg har også været gift - og skilt 3 gange, samtidig med mit forhold til kommunen. Det skal ikke kunne siges om forholdet til kommunen har ødelagt de andre ægteskaber, men det har nok ikke fremmet dem. Der kommer let gnidninger når man ikke er selvforsørgende og fri, og måske endda har nogle issues med sig selv der også skal plejes.
Dem jeg har været gift med har alle været i jobs, og haft uddannelser, og kendte slet ikke til kommunen. Så det var svært at nå hinanden på en hel del fronter.

Nu har jeg de yngste børns Far - vi har fået børnene, fordi vi begge synes vi ville have flere børn, men egentlig ikke ville have et fast forhold. Eller måske nok mere havde opgivet tanken om et fast forhold. Børnene er kunstige befrugtninger, ønsket og elsket. Og Faren er min bedste ven, og har været det nu gennem 23 år. Mere solidt forhold skal man nok lede længe efter, det var en rigtig god beslutning.
Og for os er det en befrielse at vi ikke har et forhold som sådan, men bare kan være fælles om børnene og det gode venskab.

Efter vi havde fået nummer tre barn, fik jeg et rigtigt hidsigt brev fra kommunen, hvor der stod at de synes det var mærkeligt vi nu havde tre børn, når jeg stod som reelt enlig, og ville indkalde til møde hvor jeg måtte redegøre for dette 'usædvanlige forhold'.

Jeg gad ikke engang at sige de var kunstige befrugtninger, selvom det ville have været lettest (det står i øvrigt også i sagen). Istedet sagde jeg bare at jeg godt ville have børn med samme mand, og at jeg ikke orkede at gå ud i byen og finde flere forskellige donorere. Irriterende når ens liv skal gennemgåes med lup og mistro, og man aldrig kan gøre noget, uden kommunen skal have besked.

Men en skilsmisse er jo aldrig sjov, men det kan på den anden side også vise sig at være en enorm lettelse - når altså det hele er vel overstået. Jeg kan bedre lide at gå i seng alene om aftenen, og vide jeg er alene, end at lægge mig ved siden af en ægtemand og føle mig ensom.

[Fussen]

Oprindeligt indsendt af Kjersti

og så ryger ægteskabet sig en tur..
Kjersti

Søde Kjersti

Ja det med ægteskabet tror jeg at der er mange der kan snakke med om incl mig selv. Her for nylig havde jeg da også underskrevet seperationspapirerne, efter at mit ægteskab var så tyndslidt og emotionelt udbrændt. Jeg tog væk en weekend for at tænke det hele igennem - og kom frem til at et 20 årigt ægteskab nok var værd at rehabiliterer - og at kommunen fandeme ikke skulle få mig så meget ned med nakken at jeg efterfølgende også var nød til at blive skilt

Så hvis du skal skilles pgr af kommunens psykiske terror - så overvej endnu engang om det virkelig kan være rigtigt. Jeg ved godt at kræfterne er få efter lang sagsmishandlig - jeg ved også godt at man kan nedslide hinanden i et ægteskab. Hvis det sidste er tilfældet ja så er det nok bedst at blive skilt, men hvis det er på grund af de psykiske omstændigheder vedr din afklaring, mener jeg at gensidig forståelse i ægteskabet faktisk kan hjælpe en igennem forløbet. Det kræver lidt diciplin.
Nå men det var bare min mening samt lidt erfaring - følg dit hjerte.

Og vi skal nok bakke dig op herinde -

KH
Fussen

Kan kun tilslutte mig Fussens kloge ord 110 %

Mit ægteskab røg heller ikke pga kommunen, det var røget under alle omstændigheder, pga alle de ting der skete omkring mig og alt det ballade med hus (fuld af skimmelsvamp) fyring fra jobbet, sygdom, kommune der ikke vidste hvad ben de skulle stå på . frygt for fremtiden både med sygdom , bolig økonomi og alt andet, ja der var det nemmeste at rydde op fra en ende af og det første blev så eksen

og det var en lettelse så det var nok på tide og tænkt mange gange før det skete var det også ..

Men som skrevet det ville være kommet under alle omstændigheder så Kjersti lyt til hvad Fussen skriver, kommunen skal ikke være den der giver et ægteskab dødstødet det skal være dig og din mand eller jer begge...

Jeg vil lige sige som Helenekr jeg har også et rigtig godt forhold til min eksmand, men har bestemt ikke altid haft det, vi har såmænd ligget i åben krig he he ...

Heldigvis har jeg næsten fra starten af krigen (da han fandt ud af at jeg mente det alvorligt ) haft webs støtte og det har mine børn især draget nytte af , men i dag har vi et godt forhold til hinanden, men det kommer også mange gange an på hvad der sker i eksens liv, her hos mig er det takke være min eksmands kæreste som er god som dagen er lang og som mine unger forguder...

Og jeg er hammer glad for at have sådan et forhold til dem, vi render ikke hinanden på dørene og vi sidder ikke og snakker i timevis men vi ved hver i sær at brænder det på så er den anden part der (som min eks kone der i stedet for at sælge sin bil stiller den til min og ungernes rådighed kvit og frit og min eksmand der laver den ) så jeg skal ikke brokke mig , men det har taget tid og energi at komme dertil .. og har bestemt også skadet mine ældste børn .. men kan og vil ikke bære nag over det, må hellere se fremad og komme fremad .. det er det bedst for os alle ...

og læs lige det her der kom fra min eksmands kæreste igår ...

og tænk lige over det

Mennesker kommer ind i dit liv for en mening, en periode eller for livstid.
Når du forstår hvilken af delene det er, vil du også vide hvad du skal gøre
for denne person.

Når nogen kommer ind i dit liv for en MENING, er det som oftest for at
imødekomme et behov, som du har udtrykt.

De er kommet for at hjælpe dig gennem en udfordring, for at give dig
vejledning og støtte, for at hjælpe dig fysisk, psykisk eller spirituelt.

Det kan virke som om de er sendt fra himlen... og det er de.!!

De er der på grund af hvad du trænger til dem for.

Så pludselig, uden at du gør noget som helst galt, eller på et
tilsyneladende upassende tidspunkt, vil denne person sige eller gøre noget
som gør at jeres forhold kommer til vejs ende.

Nogen gange dør de, andre gange går de bare deres vej, nogen gange
provokerer de dig, og tvinger dig til at tage et standpunkt.

Det som er vigtigt at forstå er at dit behov er mættet, din skæbne er
fuldbyrdet, og deres job er udført.

Den bøn om hjælp du har sendt ud i universet, er blevet bønhørt og det er nu
på tide at gå videre.

Nogen mennesker kommer ind i dit liv for en PERIODE, fordi det er din tur
til at dele, vokse eller lære.

De bringer dig en oplevelse, ro eller får dig til at le.!!

Måske lærer de dig noget du ikke ved, eller viser dig noget du aldrig før
har gjort.

Vanligvis bringer de dig utrolige mængder af glæder.

Tro på det, det er ægte.... men bare for en periode.

LIVSLANGE forhold lærer dig livslange lektier, ting du må bygge op for at få
et solidt grundlag. Din opgave i dette er at acceptere lektien, elske denne
person og bruge hvad du har lært i alle andre relationer og områder af dit
liv.

Det siges at kærlighed er blind, men venskab er klarsyn...

TAK for at DU er en del af mit liv, enten det er for en MENING, en PERIODE
eller for LIVSTID...