K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 02-04-2008, 10:09   #1
Ninja
Jeg bor her på K10
 
Ninjas avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 13.654
Styrke: 33
Ninja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejen
Syge bliver frataget dagpenge

Men måske er der håb forude

http://nyhederne.tv2.dk/politik/arti...-11048736.html

Syge bliver frataget dagpenge

02-04-08: 09:15 | af: olst

De er for syge til at arbejde og for raske til at få pension, og når de har været det i et års tid, risikerer de at miste alle indtægter.

Det er konsekvensen for mange hundrede danskere, som lider af en sygdom, der ikke kan klares inden for de 52 uger, man ifølge reglerne kan få sygedagpenge, skriver NORDJYSKE og Fyens Stiftstidende.

"Man stopper bare dagpengene midt i deres behandling. Folk går ned med flaget. Nogle bliver skilt, andre må sælge deres ejendele, og mange bliver bitre, fordi de synes, de har betalt deres skat i mange år, og så oplever de, at hjælpen stopper i en situation, hvor de ikke kan gøre noget. De er jo sygemeldte og synes, det er uforskyldt," fortæller Carsten Riis fra HK, som på få dage har optalt 22 medlemmer, der er faldet igennem velfærdsnettet.

Efter sygedagpenge kan man få kontanthjælp - men kun hvis man ikke har værdier eller en ægtefælle, der tjener penge.

"Og derfor mister mange mennesker hele deres indtægt med et slag. For to år siden blev reglerne godt nok justeret, så perioden kan forlænges op til tre år, men kun hvis der er udsigt til at komme tilbage på fuld kraft, og det gælder fåtallet," lyder det fra HK.

Hvert år mister 4000-5000 danskere sygedagpenge, og af dem står cirka 1000 uden anden hjælp.

"Man bør ikke have sådan en trussel hængende i en i forvejen svær situation," siger Carsten Riis, som foreslår en form for overgangsydelse eller midlertidig pension.

Den idé bakker Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov op om.

"Vi synes, det er forrykt, at syge mister deres forsørgelsesgrundlag. Det må være sådan, at man kan få sygedagpenge, til man er rask eller er visiteret til fleksjob eller pension, og det stiller vi forslag om i næste uge," siger den socialdemokratiske ordfører.

Det forslag er Dansk Folkeparti ikke klar til at stemme for, selvom partiets arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted er enig i, at der er et problem.

"Sådan et forslag skal finansieres, og vi kan ikke tillade os bare at stemme for, fordi vi er en del af finansloven. Jeg er klar til at se på sygedagpengereglerne igen, men jeg tør ikke sige, hvor langt regeringen vil gå," siger han.
Ninja er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 02-04-2008, 11:43   #2
Connie
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 09-02 2008
Indlæg: 190
Styrke: 17
Connie er ny på vejen
Jeg tror det forbliver en god intention...

Det kræver et flertal, og det kan vist ikke nås med det nuværende flertal..

Men jeg håber sandelig, at mine negative tanker bliver gjort til skamme...

Det er min situation, der beskrives - har været 52 uger i systemet, mine sygedagpenge er frataget fra. d. 31/3 - samtidig har jeg fået besked om, at min sagsbehandler er flyttet, og at de ikke har ressourcer på mit lokale jobcenter til at tage sig af min sag.... FLOT!

Behøver jeg at sige, at jeg tilhører det sydfynske område???
Connie er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 02-04-2008, 22:25   #3
Camille
Afhængigheds tegn af K10
 
Camilles avatar
 
Tilmeldingsdato: 01-04 2008
Alder: 38
Indlæg: 390
Styrke: 17
Camille er ny på vejen
Jeg syntes det er noget fjolleri at man kun få udbetalt sygedagpenge i 1 år, det tvinger lidt folk til at sige "Så må jeg sku bare bide det i mig" og så bare blive dobbelt så syg, som man var ..
__________________
A wise girl kisses, but doesn't love, listen but doesn't believe, and leaves before she's left..

- Marilyn Monroe
Camille er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 02-04-2008, 23:02   #4
curls
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-01 2007
Lokation: Sjælland
Indlæg: 3.397
Styrke: 23
curls er fast beboer på K10curls er fast beboer på K10curls er fast beboer på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af Gigipi' Se meddelelser
Jeg syntes det er noget fjolleri at man kun få udbetalt sygedagpenge i 1 år, det tvinger lidt folk til at sige "Så må jeg sku bare bide det i mig" og så bare blive dobbelt så syg, som man var ..
Jeg tænkte nemlig lidt på det samme, nu hvor jeg har læst et andet sted herinde på K10, at nogle skal være på venteliste i 2 år for at komme på hospitaler og blive undersøgt.... Hvordan kan det dog så hænge sammen, når man kun kan få lov at få udbetalt sygedagpenge i 1 år???
curls er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 02-04-2008, 23:32   #5
popiae
Jeg bor her på K10
 
popiaes avatar
 
Tilmeldingsdato: 18-09 2007
Lokation: Hillerød
Indlæg: 6.266
Styrke: 25
popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10
man må idag IKKE fratages sygedagpenge såfremt man vendter på behandling. Dog er undtagelsen, at den IKKE kan bringe en tilbage til arbejdsmarkedet.
vh popiae
popiae er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-04-2008, 17:06   #6
Stella
Jeg bor her på K10
 
Stellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28
Stella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sig
Sygedagpengeproblem skal ikke parkeres i kommunerne

Sygedagpengeproblem skal ikke parkeres i kommunerne

http://www.hk.dk/www/aktuelt/nyhedsa...s_i_kommunerne

Mange syge mister retten til sygedagpenge og kan ikke forsørge sig selv, fordi kommunen har lavet fejl i deres sager. Men problemet kan ikke alene løses i kommunerne, mener HK.


I næsten halvdelen af de tilfælde, hvor en borger bliver frataget sine sygedagpenge, er det forkert. Det sker, fordi kommunerne laver fejl i alt for mange sygedagpengesager. Og det vil man fra HK’s side have sat en stopper for.

- I forvejen er det forkasteligt, at 500 af vores medlemmer om året får frataget deres evne til at forsørge sig selv, men at det i mange tilfælde sker på et forkert grundlag er grotesk, siger Kim Simonsen, formand for HK.

Alligevel mener han ikke, at problemet kan parkeres i kommunerne.

- En ting er, at vores medlemmer ikke bør få frataget deres evne til at betale for husleje og mad på et forkert grundlag. En anden er, at det slet ikke bør ske. For reglerne burde være sådan, at borgere får økonomisk støtte, så længe der ikke er en afklaring på deres helbreds- og jobsituation – for eksempel ved at fjerne varighedsbegrænsningen på sygedagpenge, siger Kim Simonsen.

Det er en undersøgelse fra Ankestyrelsen, der har vist, at der er fejl i 44 procent af de sager, hvor kommunerne har stoppet for sygedagpengeudbetalingen til en borger. Det er en undersøgelse af sager, som ikke er blevet anket. Hvis man lægger antallet af afgørelser, der er blevet anket, oveni, er det et godt stykke over halvdelen af alle sager, der er fejl i.

Thomas Adelskov, socialdemokratisk arbejdsmarkedsordfører har netop haft beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) i samråd om problemet for at appellere til, at kommuner med mange fejl i sygedagpengesager, bliver ikendt en form for sanktion – eller at de tvinges til at udbetale en kompensation til de ramte borgere.

Dette var Claus Hjort Frederiksen ikke enig i. Til gengæld var han hurtig til at sige, at han havde skrevet til Kommunernes Landsforening for at spørge, hvordan kommunerne vil forbedre sig. Og så lovede han, at kommunerne inden sommerferien vil få en ny samlet vejledning om sygedagpengereglerne.


- Det er simpelthen bare ikke godt nok at skyde skylden for, at så mange mennesker rammes af sygedagpengereglerne, over på kommunerne. Og det løser ikke vores medlemmers akutte problemer, at kommunerne bliver straffet. Beskæftigelsesministeren er nødt til at tage ansvar og få ændret reglerne i stedet, siger Kim Simonsen.


Af Kirsten Marie Juel Jensen
Gå videre til...

Fakta 1

Ankestyrelsens praksisundersøgelse:

- I 44 procent af sager, hvor kommuner lukker for sygedagpengekassen, ville beslutningen enten blive ændret eller sendt tilbage til fornyet sagsbehandling, hvis den sygemeldte klagede til Ankestyrelsen.

- Kommunen spørger ofte ikke den sygemeldte, hvorfor han/hun ikke har deltaget i de opfølgningsinitiativer, kommunen har stillet krav om. Opfølgning er f.eks. deltagelse i lægebehandling eller deltage i samtaler og møder, indkaldt af kommunen.

- Kommunen har dermed ikke kendt grunden til, at den sygemeldte ikke opfyldte kravene om deltagelse i opfølgning. Derfor har kommunen ikke ifølge loven haft tilstrækkeligt grundlag for at stoppe sygedagpengene.

- I en del tilfælde har kommunen ikke på forhånd skriftligt og utvetydigt orienteret den sygemeldte om, at dagpengene blev standset, hvis den sygemeldte ikke deltog i opfølgningen.

Kilde: Ankestyrelsen

Fakta 2

Om sygedagpengereglerne

- Det er kommunen, der skal tage stilling til, om du kan få udbetalt sygedagpenge, da det er dem, der administrerer udbetalingen og står for opfølgningen

- I dag er der en varighedsbegrænsning på sygedagpenge, så sygemeldte som udgangspunkt kun kan få sygedagpenge i 52 uger. Derudover har de mulighed for at få sygedagpenge i yderligere 2 x 52 uger, hvis de er under eller venter på lægebehandling, og kommunen samtidig vurderer, at de kan starte med at arbejde igen i ordinær beskæftigelse.

Dette gælder dog ikke, hvis der er udsigt til, at den sygemeldte ikke kan komme til at arbejde på fuld tid, men måske kun kan komme til at vende tilbage til støttet beskæftigelse – for eksempel fleksjob eller revalidering. Eller hvis en sygemeldt er diagnostisk uafklaret. Så kan vedkommende ikke få forlænget sine sygedagpenge.
Stella er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-04-2008, 18:24   #7
Maj-Britt
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 09-12 2006
Lokation: Tåstrup
Alder: 66
Indlæg: 1.040
Styrke: 19
Maj-Britt er ny på vejen
Dette var Claus Hjort Frederiksen ikke enig i. Til gengæld var han hurtig til at sige, at han havde skrevet til Kommunernes Landsforening for at spørge, hvordan kommunerne vil forbedre sig. Og så lovede han, at kommunerne inden sommerferien vil få en ny samlet vejledning om sygedagpengereglerne.

Den mand er virkelig 100 % dummere end brugt kattegrus.
Maj-Britt er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-04-2008, 19:18   #8
Stella
Jeg bor her på K10
 
Stellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28
Stella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sig
Alle de undersøgelser han bruger er kun for at forhale en ændring af hans og VKo regeringens massive ødelæggelse af det danske sociale sikkerhedsnet.

Dansk folkeparti støtter fuldt ud ødelæggelsen.
Stella er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-04-2008, 21:43   #9
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
Der er også lige den her fra i dag , det er sgi da deprimerende

Citat:
Flere syge mister dagpenge

10-04-08: 11:07 | af: dabu

Antallet af personer, der har mistet retten til dagpenge pga. langvarigt sygefravær, er steget voldsomt i løbet af de seneste år, viser tal fra FTF.

7000 mistede dagpengene i 2007 efter at have været syge i mere end de 52 uger - en stigning på 50 pct. på 6 år.

En del af de personer, der mister retten til sygedagpenge, risikerer at ryge igennem det sociale sikkerheds*net. Det er de personer, som henvises til kontanthjælp, men som har en ægtefælle, der tjener mere end 18.440 kroner om måneden.

Her mister den tidligere sygedagpengemodtager hele kontanthjælpen og ryger på såkaldt ægtefælleforsørgelse.

FTF-formand Bente Sorgenfrey siger, at kommunerne bør være mere udfarende, så ingen ender helt uden for offentlig forsørgelse.

"Kommunerne må gå ind og afklare de sygemeldtes situation for at få dem enten i revalidering, fleksjob eller på førtidspension," siger hun til FTF-bladet Resonans.
kilde http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-11152775.html

mere uddybende er der her

Citat:
Mange flere syge ryger gennem sikkerhedsnettet

7.000 personer mistede dagpengene sidste år pga. langtidssygefravær. Det svarer til en stigning på næsten 50 procent på seks år. En del af de sygemeldte, der henvises til kontanthjælp, ryger helt ud af offentlig forsørgelse - nemlig dem med en ægtefælle, der tjener over 18.440 kr. om måneden

Antallet af personer, der har mistet retten til dagpenge på grund af langvarigt sygefravær, er steget voldsomt i løbet af de sidste seks år. Det viser nye tal fra FTF.
Hele 7.000 personer mistede dagpengene i 2007 efter at have været syge i mere end de 52 uger, hvor man har ret til sygedagpenge – og efter evt. også at have brugt de eksisterende muligheder for forlængelse ud over 52-ugers perioden (se boks).

En del af de personer, der mister retten til sygedagpenge, risikerer oven i købet at ryge helt igennem det eller fintmaskede danske sociale sikkerhedsnet. Nemlig de personer, som henvises til kontanthjælp, men som har en ægtefælle, der tjener mere end 18.440 kr. (for forsørgere er beløbet 24.500 kr.). Her mister den tidligere sygedagpengemodtager hele kontanthjælpen og ryger på såkaldt ægtefælleforsørgelse.
Hvis ægtefællen tjener mindre bliver der reduceret i kontanthjælpen. Man har kun ret til fuld kontanthjælp, hvis ægtefællen tjener mindre end 9.220 (12.250 kr. hvis der er mindreårige børn i husstanden).

Der findes ingen aktuelle tal på, hvor mange det drejer sig om, men i en rapport fra 2004 fra regeringens daværende udvalg om moderniserings af sygedagpengeloven fremgår det, at lidt under halvdelen af de personer, der på daværende tidspunkt fik afsluttet en sygedagpengesag umiddelbart ikke kunne få offentlig forsørgelse. Dvs. at nogle af dem kom efter kortere eller længere tid ind i offentlig forsørgelse igen eller i beskæftigelse.

Kommunerne er blevet skrappere
Hos Dansk Socialrådgiverforening vurderer næstformand Bettina Post, at stigningen i antallet af personer, der mister sygedagpengene, kan skyldes en række forskellige faktorer.
En af dem er kommunernes nye pligt til at indberette alle deres resultater i arbejdsmarkedsportalen, som derefter lægger dem på jobindsats.dk. Her har kommunerne siden 15. juni 2007 kunne måle sig i forhold til alle andre kommuner, bl.a. i forhold til antal sygedagpengeforløb fordelt på gennemsnitlig varighed og påbegyndte og afsluttede forløb. Enhver borger kan her umiddelbart gå ind og sammenligne kommunerne i tørre tal.
”Den sårbarhed, der kommer ud af det, betyder at jobcentrene hele tiden tilstræber at have ’flotte’ tal. Fokuseringen på tal skaber nogle uheldige kulturer, hvor man bliver mere fokuseret på at få afsluttet sagerne, end at arbejde kvalitativt med dem. Det er helt forståeligt, at lederne ønsker at skabe nogle synlige, gode resultater, for det ser dårligt ud når der er for mange forlængede sygedagpenge-sager. Tallene siger bare ikke noget om, hvor dygtigt vi arbejder, men de kommer alligevel til at styre, hvad vi gør”, siger Bettina Post.

”Når man bliver målt på tal, producer man også tal. Når man bliver målt på kvalitet, producerer man kvalitet”, som hun siger.

Bettina Post mener også, at stigningen i antallet af personer, der mister sygedagpengene, kan skyldes at kommunerne i løbet af de seneste år har haft kraftigt fokus på at få nedbragt den økonomisk tunge – og stigende – post på budgetterne, som sygedagpengene udgør. Både på grund af de politiske udmeldinger fra beskæftigelsesministeren og fordi det er dyrt.
”Kommunerne er måske nok de senere år blevet lidt mere barske i deres vurderinger af, om de sygemeldte kan raskmelde sig til et bredere arbejdsmarked”, siger hun.

Kommuner jagter gode eksempler
Hos KL afviser man ikke, at antallet af sager er steget. Men konsulent i KL, Mette Schwebs, pointerer, at de sidste par års store stigninger i det samlede antal sager alt andet lige medfører en stigning i de sager som afsluttet på grund af overskredet varighed.
I stedet for at undersøge stigningen i antallet af personer, der ryger ud af sygedagpenge-systemet, er man i KL fokuseret på at forkorte varigheden af forløbene. I øjeblikket tager KL rundt i landet for at finde best practise-eksempler på kommuner, der lykkedes med en tidlig indsats, hvor borgeren bliver hurtigt afklaret.

Retssikkerheden truet
FTF-formand Bente Sorgenfrey er kritisk overfor, at en del af de sygemeldte, der mister sygedagpengene, risikerer helt at miste retten til offentlig forsørgelse.
”I stedet for at sende folk ud af arbejdsmarkedet med risiko for, at de havner helt uden for offentlig forsørgelse, burde kommunerne være meget mere udfarende. De må gå ind og afklare de sygemeldtes situation for at få dem enten i revalidering, fleksjob eller på førtidspension. Ved at udsætte en gruppe for risikoen for helt at miste retten til offentlig forsørgelse, rokkes der ved grundlæggende retssikkerhedsprincipper for lønmodtagerne i vores samfund”.

FTF foreslår, at varighedsbegrænsningen på 52 uger helt afskaffes – men pointerer samtidig, at sygedagpenge fortsat skal være en midlertidig ydelse. Hvis sygedagpengeperioden skal afsluttes, skal det altid være begrundet i en endelig afklaring på den sygemeldtes situation i forhold til arbejdsmarkedet.
kilde http://www.ftf.dk/magasinet-resonans...ash=b68c9fffbb
  Besvar med citat
Gammel 17-04-2008, 18:21   #10
Stella
Jeg bor her på K10
 
Stellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28
Stella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sig
realiteternes verden...

her er så et levende eksempel på folk der mister deres sygedagpenge ...DERFOR sørg for at du ikke mister dem ved at selv forlange møder med sygeopfølgning eller skriftlig dokumentation med begrundelse for hvorfor kommunens ikke kan møde dig hver 8 uge.



http://www.hk.dk/www/aktuelt/nyhedsa...dagpengeregler
Stella er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
fra syge til dagpenge luffen Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 12 28-11-2012 03:19
forlængelse af syge dagpenge Trex Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 6 15-10-2012 20:38
A-kasse (syge)dagpenge foetsie Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 10 25-01-2012 14:06
De mest syge og de mindst syge bliver fritaget for aktivering. Gizmo Politik og Samfund 7 30-03-2011 08:13
For syg til at få syge-dagpenge! buster Politik og Samfund 1 05-09-2010 17:25




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 09:40.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension