Magter ikke mere.

[Mads&Camilla]

Ja jeg er helt ny på siden utroligt nok, taget i betragtning hvor længe jeg og min kæreste har kæmpet.
Ja jeg vil prøve at korte indlægget så meget jeg kan, men sagen har været i gang i 7 år så der mange aspekter i sagen.
Det hele drejer sig om min kæreste på nu 24 og jeg selv på 25.
Vi var involveret i et færdselsuheld i 2001 som desværre har haft slemme følger for min kæreste og jeg, men fysisk for hende, hun fik det de kalder whiplash og har i den forbindelse været igennem et hav af speciellæger, forskellige kurser, behandlinger og job igennem de sidste 7 år der har også været en advokat på sagen i de første 4-5år. Det sidste led i planen var at hun skulle tag sig en uddannelse inde for noget de mente hun kunne klarer. Vi er så nået til nu at hun er blevet uddannet sundhedsservicesekretær, taget på nedsat tid i nogle perioder som et led i hendes plan. Og det har været en meget hård periode, hendes smerter har været så slemme i perioder at hun intet har kunne og jeg har måtte klare alt for hende, der ikke grænser for hvad jeg ville gører for hende dog, men det hele er en kamp altid da penge næsten også kun kommer fra min lomme da hun er under 25 og kun få 5500 udbetalt på revalidering, hun har ligeledes også store problemer med hun føler ikke det godt nok det hun gør og ingen tror på hende og det værste er at hun kører sig selv hårdere end hun kan klare, og er derfor altid træt og har ondt når hun er hjemme.
Men nu hun færdig og har i sin praktik periode prøvet forskellige arbejdstider og hun kan ikke klare mere en max 4 timer, men heldigvis har hun fået bygget et godt forhold op på sin praktik plads og hun er rigtig glad for at være der og de vil gerne ansætte hende på fleks og er villige til at tilpasse hendes job efter det. Problemet er så at hendes sagsbehandler fuldstændigt afviste fleksjob og begyndte at tale om hun bare måtte affinde sig med at arbejde 15-20 timer og den hyrer der fulgte med det og i det hele taget havde ingen interesse i det materiale og spørgsmål hun havde gjort klar til mødet det hele endte med hun gav min kæreste en ansøgning til kontant hjælp og sagde farvel.
Min kæreste kom hjem fra mødet tudene og følte sig virkeligt angrebet og samtidigt afvist af hendes sagsbehandler og vi føler begge nu vi er tilbage hvor vi startede ingen tror på noget, alle de læger der har udtalt at hendes tilstand må ses som kronisk, er blevet viftet væk af kommunens læge osv.
Næste træk er desværre nok at flytte til billigere bolig da jeg er ved at gå psykisk ned over det økonomiske
Hvad gør man, kan det være rigtigt, tænker på hun nu er udlært og man måske kunne få fagforeningen til at hjælpe, men ud over det ved vi det bare ikke mere føler os magtesløse.
Håber en af jer måske har et tip eller lign erfaringer der forhåbentligt er endt godt.

Tak mvh.
Mads&Camilla (sorø kommune)

[Anna]

Hej Camilla og Mads

Jeg føler med jer, læs lige det indlæg jeg lige har sat ind: Det kan betale sig at klage over Kommunernes afgørelser.

Jeg vil gerne være jer behjælplig, jeg har i min kamp, lært alle klage instanser at kende *S*.

Det er "hårdt" at kæmpe, specielt når man er syg, men..... det kan nogle gange betale sig at klage *S*.

Forårshilsner fra Birte

[Stella]

Oprindeligt indsendt af Mads&Camilla

Ja jeg er helt ny på siden utroligt nok, taget i betragtning hvor længe jeg og min kæreste har kæmpet.
Ja jeg vil prøve at korte indlægget så meget jeg kan, men sagen har været i gang i 7 år så der mange aspekter i sagen.
Det hele drejer sig om min kæreste på nu 24 og jeg selv på 25.
Vi var involveret i et færdselsuheld i 2001 som desværre har haft slemme følger for min kæreste og jeg, men fysisk for hende, hun fik det de kalder whiplash og har i den forbindelse været igennem et hav af speciellæger, forskellige kurser, behandlinger og job igennem de sidste 7 år der har også været en advokat på sagen i de første 4-5år.

Hej Camilla og Mads

Velkommen til K10.

Whiplash er yderst smertefuldt og jeg forstår godt I er trætte og kede af det .

Det sidste led i planen var at hun skulle tag sig en uddannelse inde for noget de mente hun kunne klarer. Vi er så nået til nu at hun er blevet uddannet sundhedsservicesekretær, taget på nedsat tid i nogle perioder som et led i hendes plan. Og det har været en meget hård periode, hendes smerter har været så slemme i perioder at hun intet har kunne og jeg har måtte klare alt for hende, der ikke grænser for hvad jeg ville gører for hende dog, men det hele er en kamp altid da penge næsten også kun kommer fra min lomme da hun er under 25 og kun få 5500 udbetalt på revalidering, hun har ligeledes også store problemer med hun føler ikke det godt nok det hun gør og ingen tror på hende og det værste er at hun kører sig selv hårdere end hun kan klare, og er derfor altid træt og har ondt når hun er hjemme.

Du skriver :

Men nu hun færdig og har i sin praktik periode prøvet forskellige arbejdstider og hun kan ikke klare mere en max 4 timer, men heldigvis har hun fået bygget et godt forhold op på sin praktik plads og hun er rigtig glad for at være der og de vil gerne ansætte hende på fleks og er villige til at tilpasse hendes job efter det. Problemet er så at hendes sagsbehandler fuldstændigt afviste fleksjob og begyndte at tale om hun bare måtte affinde sig med at arbejde 15-20 timer og den hyrer der fulgte med det og i det hele taget havde ingen interesse i det materiale og spørgsmål hun havde gjort klar til mødet det hele endte med hun gav min kæreste en ansøgning til kontant hjælp og sagde farvel.

Camilla og Mads jeg ville klage over den behandling til kommunen og så ville jeg simpelthen forlange at få vurderet om hun er berettiget til fleksjob af jeres kommune.
Man kan godt søge om fleksjob.
Den sagsbehandler er en strigle for hun kan ikke bare sige sådan og I skal bede hende om at få det afslag PÅ SKRIFT med klagevejledning ...så tror jeg hun får kolde fødder...nej hun har bare spidset jer af med et svar som ikke er gyldigt. SÅ bed om at få afslaget PÅ SKRIFT. ...for det første er det ikke hende der skal afgøre om Camilla kan få fleks , det skal en anden gruppe ligesom med førtidspension.


Min kæreste kom hjem fra mødet tudene og følte sig virkeligt angrebet og samtidigt afvist af hendes sagsbehandler og vi føler begge nu vi er tilbage hvor vi startede ingen tror på noget, alle de læger der har udtalt at hendes tilstand må ses som kronisk, er blevet viftet væk af kommunens læge osv.
Næste træk er desværre nok at flytte til billigere bolig da jeg er ved at gå psykisk ned over det økonomiske
Hvad gør man, kan det være rigtigt, tænker på hun nu er udlært og man måske kunne få fagforeningen til at hjælpe, men ud over det ved vi det bare ikke mere føler os magtesløse.

Hvis I er i fagforening så kan I få hjælp der ...der er mange herinde der får hjælp fra deres fagforening så gå I derhen hurtigst muligt.

Håber en af jer måske har et tip eller lign erfaringer der forhåbentligt er endt godt.

Tak mvh.
Mads&Camilla (sorø kommune)

Vent til der kommer andre svar ... Hold modet oppe...

[Mads&Camilla]

Hej Birte.

Tusind tak for de søde ord, vi er igang med at skrive en klage, men det er nu mest pga. det arbejde denpågældene sagsbehandler har ydet i denne forbindelse.
Mit møde med hende igår var ganske forfærtelig, hun pillede både mig og min støtte-kontakt person ned, ja det var ganske surt. Men nu kan hun vente sig, men vi ved bare ikke hvor vi skal sende klagen hen, er det til kommunal dirktøren eller borgmesteren?
Knus Camilla

[Stella]

Jeg vil anbefale at I sender en til kommunaldirektøren eller chefen for det jobcenter I er I en til Borgmesteren og en kopi til den sagsbehandler I klager over .

[Mads&Camilla]

Hej Stella.

Også tusind tak til dig, for at du gider give os nogle gode råd. Vi må jo vente og se hvad hun siger til den klage, som ligger på hendes bord når hun kommer tilbage fra ferie. (men den ligger ikke kun der, også på højere magters bord)

[Stella]

Ja og brug fagforeningen...det er meget vigtigt de kan føre jeres sag for jer sammen med jer og få en bisidder med på kommunen fra fagforeningen...det er også muligt... optag hvad hun siger hvis i kan.

[Anna]

Kære Camilla og Mads

Den første klage skal sendes til kommunen, som "skal" behandle jeres klage. I skal have en skriftlig afgørelse og en klagevejledning til Statsforvaltningen, for mit vedkommen Hovedstaden, alt efter hvor i landet i bor.

Jeg sendt også en klage til Sundhedsministeren, som skrev at det var arbejdsministeriet område. Send en klage til Claus Hjort Frederiksen, jeg har altid sendt mine klager direkte til "toppen".

Avisen Sydkysten skrev flere artikler om min uretfærdige behandling, det syntes jeg gav pote og gang i min kamp om retfærdighed.

Jeg skrev til Folketingets Socialudvalg - Arbejdsmarkedsudvalg - Kommunaludvalg, du kan se mere på www.folketinget.dk for nærmere kontakt. Hvor jeg beskrev min oplevelse med det "sorte" hul i lovgivningen.
Jeg har personligt haft mange korrespondancer med Birthe Skaarup og Bent Bøgsted (DF)i gennem det sidste år. DF kæmper en brav kamp, for de syge borgere i landet.

Er overbevist om, at jo flere steder man klager sin nød, jo bedre bliver man hørt.

Jeg kan forstå på dig Camilla, at I allerede har sendt det videre andetsteds *S*.
Hold ud..... jo flere klager systemet Danmark får, så må det gå op for dem, at der er noget rivende galt med behandlingen af syge mennesker.
Desværre er der mange der ikke orker at kæmpe, samtidig med kampen om sygdommen.

Jeg ønsker jer held og lykke, håber at I har kampånden "hvad jeg fornemmer" *S*.
Håber at I efterfølgende vil skrive herind og fortælle om resultatet af jeres kamp.

Knus Birte

[Louise]

Kære Kamilla og Mads.
Velkommen til k10, håber i bliver ligeså glade for siden som vi andre er.
Kan kun sige det samme som de andre der har skrevet, klage, klage, klage.
Der burde også have følgt en klagevejledning med på hendes afslag på fleks... denne sagsbehandler hopper vidst over hvor gærdet er lavest.
Louise

[Mads&Camilla]

Mødet med min sagsbehandler fredag d. 14-3-08

Mødet med xx starter med at hun kommer ud og henter mig i venteværelset, til at starte med smiler xx til mig, men da jeg så siger at yy (som er min støtte-kontakt person, ansat af kommunen) lige er ude og pudse næse, er det som om at stemningen ændre sig. Vi kommer hen til xx’s kontor, hvor hun starter med at sige at det kun er 30 min. samtaler hun har i dag. Hvilket virker på hende som om vi bare skal have det her overstået i en fart. Da vi så er kommet ind på hendes kontor, ser hun yy tag min hånd, da jeg altid er meget nervøs over disse møder, og da hun ser det, spørg hun ”hvad skal det nussepilleri til for?”, efter det ringer hendes telefon, hvor efter hun siger ”ja, telefontiden er jo stadig ikke ovre” og tag telefonen, hvor hun også der forklare at hun har meget travlt og at det kun er 30 min. samtaler hun har i dag, så hun har ikke tid til at snakke med ham. I mens hun snakker i telefon ligger yy og jeg nogle papir som bl.a. er yys afsluttende report på mig og et stykke papir fra min læge, på hendes bor. Mens hun snakker med vedkommende i telefonen, skimmer hun papirerne, og da hun ligger på siger hun ”hvad skal jeg med dette?” og jeg svare at det er et led i det der står i yys report, hvorefter hun gentag spørgsmålet og jeg gentag mit svar. Efter det kigger hun på yys papir, lidt efter pejer hun finger af yy mens hun siger ”jeg kan lige så godt fortælle dig at du ikke kan ansøge om fleksjob på Camillas vejene” Hvilket hun slet ikke gør, hun håber bare på at kommunen vil hjælpe og ikke gå imod. Men hun virker stadig meget afvisende, hun siger at jeg skal søge kontant hjælp, da ansøgning om fleksjob kan tage 3-6 mdr. og om jeg ikke kunne klare mig med løn for 20-25 timers job, hvis nu ikke fleksjobbet gik igennem, hvortil jeg svare at det kan på ingen måde lade sig gøre, hun stiller mig så spørgsmålet ”hvordan har i klaret det nu”. Mit svar var at det er Mads der har trukket slæbet, og at vi har lånt i huset. Derefter få jeg udleveret en ansøgning om kontanthjælp.

Jeg kan virkelig ikke magte at kæmpe, jeg er syg og har ikke den slags overskud. Men med jeres hjælp og søde ord tror jeg sku ikke at jeg vil lade dem knække mig mere end de har.
Knus camilla