Busters Historie

tråden er startet for buster og historien kommer meget snart på

[buster]

Der var engang en familie på 4, far, mor og 2 børn.
De levede lykkeligt…. Indtil den dag da mors ryg sagde ”knæk” på arbejdet år 1995.
Hm det var knap så godt og mangt og meget blev prøvet for som vi altid siger:
”Hvor der er en vilje, der er en vej”.

Det kneb nu mere og mere med at finde den vilje efterhånden som skaderne blev flere og det kneb endnu mere med at acceptere – personligt – at min hårdtarbejdende mand igennem årene skulle være enlig far til 3 hvoraf den største af dem også havde brug for en hånd når der blev kaldt fra toilettet ”Jeg er fææærdiig”

Jeg var igennem den kommunale trædemølle i 5 år og blev til sidst tilkendt en førtidspension år 2000 for nu var også min mand blevet syg !

Han blev indlagt med lammelser i benene og desværre blev han fejlbehandlet eller snarere blev han slet ikke behandlet og skaden var sket, det kunne ikke ændres.
(Jo vi prøvede den berømte/berygtede klagevej – Patientklagenævnet- og fik da også ret i at der var sket nogle fejl men det var så også det!).

Vi var ofte begge sengeliggende og en enkelt gang oplevede vi en lægevagt som sørgede for at skaffe os lidt hjemmehjælp – de findes endnu – TAK.
Da vi dagen efter selv spurgte til hjælpen, blot de dage vi var sengeliggende, var svaret at det skam ikke var til sådan nogen som os!!
Py ha, på med vanten og så ellers prøve at opretholde en så normal hverdag som muligt.
Gud ske tak og lov for fantastiske venner og gode naboer – (og hurra for det menneske som har opfundet de elektriske senge )

Nå men op kom vi igen i perioder og i de perioder rendte min mand til alverdens kloge hoveder for at finde ud af hvad der var galt. Som han selv udtrykker det:
” Jeg har prøvet ALT på nær djævleuddrivelse”.

Også han skulle selvfølgelig igennem den kommunale trædemølle og jeg må nok sige det var absolut ikke blevet lettere.
Gang på gang opnåede han kun det resultat at lide nederlag både fysisk og psykisk og som om det ikke var nok forsøgte man også fra kommunal side at sulte os ihjel for det var jo hans egen skyld at han var blevet syg og var så uvillig !!

Dette cirkus har nu varet i 8 år og jeg må erkende at jeg har været mere end naiv.
Jeg må tilstå at jeg også hele tiden har holdt systemet ansvarligt men er efterhånden blevet så paranoid at jeg kun kan se det som person forfølgelse.

Tak fordi jeg har måttet læse jeres andres historier og tak fordi i gad bruge tid på min.

Om vi stadig er lykkelige ? Ja da, vi er ikke rige på de materielle goder men vi har noget der er mere værd end guld – hinanden
Vores motto er:
”Vi overgiver os aldrig og vi tager ingen fanger!”