K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Det er da strengt !

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Det er da strengt ! Her kan du sætte historier ind som du falder over på nettet. og syntes at andre skal kende til

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 04-02-2008, 16:56   #1
Stella
Jeg bor her på K10
 
Stellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28
Stella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sig
Endnu en historie fra Silkeborg kommune.

Jan må ikke forsørge sig selv

http://forsiden.3f.dk/article/200802...5&profile=2140

Jan Jakobsen har været uden indtægt, siden Silkeborg Kommune stoppede hans sygedagpenge. Samtidig nægter kommunen ham job i den butik, de selv lod ham arbejdsprøve i.

Jan Jakobsen har en drøm. Han er 42 år og vil gerne uddannes i en butik, så han kan forsørge sig selv og sin familie. Men selvom han er god til jobbet og bakkes op af Spar Købmanden, hvor han har været i halvandet år, så siger Silkeborg Kommune nej.

Jan skal uddanne sig til noget bogligt, som han kan klare med sine ødelagte arme på fuld tid, mener kommunen. Men hvad det lige skal være, har de endnu ikke givet noget bud på. De stoppede bare sygedagpengene 30. september sidste år. Og siden har de intet gjort.


Heldigvis havde Jan Spar Købmanden i Kjellerup, som gav ham 20 timers arbejde om ugen. For han kunne godt se, at Jan skulle have noget at leve af.

- Havde det ikke været for købmanden, så havde vi ikke siddet her i huset nu. Så havde vi været ruineret. Men det er mere end penge. Det betyder alt for mig at have et arbejde. For herhjemme ville jeg falde fuldstændigt sammen foran fjernsynet og intet få lavet.

Jan blev sendt til købmanden

Hvad det er for noget bogligt, kommunen vil uddanne ham i, aner han ikke. Han har fortalt sagsbehandleren, at hans arme aldrig ville kunne klare at sidde en hel dag foran en computer. Han kan end ikke holde en avis ret længe uden at få smerter.

Og Jan er ikke boglig. Han gik ud af 8. klasse efter tre måneder og har arbejdet lige siden. Mest med dæk til lastbiler. Indtil han blev murerarbejdsmand med pladevibrator og mejselhammer.


Det var her det gik galt. Rystelserne gik op i armene. Om aftenen begyndte de at sove, stikke og prikke og til sidst holdt smerter ham vågen om natten.

I sommeren 2004 blev han sygemeldt og opereret i begge håndled for det såkaldte "karpaltunnelsyndrom". Det tog smerterne, men rask blev han ikke, og i alle døgnets vågne timer skal han gå med to skinner på armene.

Efter et mislykket forsøg på at blive maskinfører, foreslår Jan selv arbejde i en butik. Det synes Silkeborg Kommune er alle tiders. Og i december 2005 sender de ham i arbejdspraktik hos Spar Købmanden i Kjellerup.

Nævn irettesætter kommunen

Det går godt ved købmanden. Både snakken med kunderne, arbejdet i kassen og at sætte varer på hylderne. Og det er godt for armene, at arbejdsopgaverne hele tiden skifter. Men selv om han anstrenger sig og gør sit yderste, kan Jan ikke arbejde fuld tid. 25 timer er, hvad armene kan klare.

Det er ikke godt nok for kommunen.

Pludselig smækker de kassen i og forklarer det med, at han ikke har fulgt jobplanen.

Et hårdt slag, når man som Jan har hus og to hjemmeboende teenagedrenge. Og i forvejen er røget ned fra en årsløn som murerarbejdsmand på 381.000 kroner til 160.000 kroner i sygedagpenge.

Sammen med 3F Bjerringbro og Omegn klager han til det sociale nævn, og efter et halvt år får kommunen et hak over snuden og besked på at gøre arbejdet om.


Så i februar 2007 får Jan på ny sygedagpenge og sendt i arbejdsprøvning på en institution. Efter tre måneder vurderer faglærer og afdelingsleder, at han kan arbejde i 25 timer om ugen og anbefaler ham direkte et job på et reservedelslager eller som butiksansat.


Afslår den billigste løsning

Men det passer ikke Silkeborg Kommune. De vil hverken bevilge et fleksjob i butik eller lade Jan blive voksenlærling hos en købmand. Og stopper atter hans sygdagpenge.

- De får det hele serveret på et sølvfad. En jobplan, der er den billigste løsning for alle. Uanset hvilken uddannelse, Jan skal på, skal han jo bruge halvandet år på at tage 8. og 9. klasse. Og resten bliver så betalt af købmanden. Men vi får bare en telefonopringning fra kommunen om, at det kan vi godt glemme alt om. De siger, han skal uddannes, men til hvad? Kommunen gør intet og har efterladt en borger uden indtægt, siger Eva Korsgaard fra 3F Bjerringbro og Omegn.

Sagen er nu anket, men der kan gå et halvt år, før den bliver afgjort.

Jan Jakobsen: - Havde det ikke været for købmanden, så havde vi ikke siddet her i huset nu. Så havde vi været ruineret.


Lagt på: 01. Februar 2008
Stella er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Silkeborg kommune - borgerrådgiver - lægekonsulenter gunvor Politik og Samfund 2 13-08-2011 01:53
dårlig sagsbehandling-endnu en sag i Silkeborg østerbro Politik og Samfund 3 12-08-2011 00:22
Att: Sygemeldte i Silkeborg Kommune Tassi Politik og Samfund 17 15-04-2011 19:18
Silkeborg Kommune spekulerer i fleksjob buster Politik og Samfund 2 18-02-2011 08:03
En barsk historie fra Silkeborg zuza At søge førtidspension 2 23-06-2008 14:57




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 07:07.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension