K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 19-01-2015, 06:25   #1
TimeGuest
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 24-04 2008
Lokation: Costa del Wassersleben
Indlæg: 2.030
Styrke: 19
TimeGuest er rigtig godt på vej
Den politisk-filosofiske Kandestøber Dennis Larsen ...

... i rollen som psykolog Jens Hansens karakter[1]: cykelrytteren, der bukker opad for at mindske luftmodstanden og træder nedad for at komme frem.


Der skal en vis begavelse og et sundt helbred til at blive fx candidata magisterii i filosofi med sidefag i psykologi ... som alvorligt hjerneskadet kommer man næppe dertil ... men nogle gange kan man komme i tvivl om hvorvidt nogle afsluttede kandidater har været en tur rundt omkring automaten og trukket deres blækklat & stempel der [2]... i hvert fald hvis man ser på deres efterflg. produktion, herunder offentliggjort i det offentlige rum.


Dennis Larsen (DL) har just begavet os med en kronik i Information 13. januar 2015 [3], med aversion imod høje overførselsydelser som et centralt omdrejningspunkt.

Jeg havde jo håbet, at den kronik (bare) var en omgang politisk spin ... eller en omgang trolling skrevet af en ghostwriter ... ud fra en fiktiv persons optik ... men det ser desværre ud til at være en langt mere alvorlig sag med et reelt menneske med et reelt budskab i spil ...

Citat:
Sagen er, at størstedelen af Danmarks lavtlønnede arbejder på trods. På trods af at det ikke kan betale sig. På trods af at det er blevet æreløst. På trods af at man føler sig til grin, når man modtager sin løn. På trods af at vores job bliver kaldt ’skodjob’ eller ’lortejob’.

Derfor vil jeg gerne byde de mange godhjertede politikere, der vælger at nedgradere mit job til velgørenhed eller et identitetsprojekt, velkommen til min virkelighed: En virkelighed, hvor lavtlønnet arbejde typisk er hårdt og i bedre fald uinteressant eller ensformigt.
...
...
Her taler vi ikke bare om, at min løn er i konkurrence med overførselsindkomster. Nej, den er helt og aldeles udkonkurreret. Det ville aldrig, aldrig, aldrig nogensinde kunne betale sig for en førtidspensionist at fravælge sin førtidspension og få sig et lavtlønnet job.

Dét, som provokerer mig mest, er, at jeg, som del af det arbejdende folk, skal føle mig som en tredjerangsborger over for andenrangsborgere, som ikke har et arbejde.

Hvordan har Velfærdsdanmark i sin vildeste fantasi forestillet sig, at denne bagvendte form for ulighed skulle give mening? At jeg – som er i arbejde – skal kæmpe med en presset økonomi, mens disse passiviserede borgere har en anstændig, hvis ikke ligefrem god økonomi?
Kilde: [3]


Måske Dennis Larsen skulle få styr på sin indre svinehund og lade være med at træde nedad på folk, der allerede ligger ned for selv at komme opad ... samt tage en slapper, et glas rødvin af en god årgang og evt. læse: Thomas Pikettys Le capital au 21 e siècle og spørg sig selv, hvor værdierne i "fællesskabet" de strømmer hen, når de nu, iflg. DL's eget udsagn, går netop hans næse forbi.

Havde han i stedet for at sidde og jamre på møddingen som økonomisk & intellektuel proletar skrabet lidt småpenge sammen til at købe fx et pænt antal Vestas aktier den 16. oktober 2014 og solgt dem igen d. 6. januar 2015, så havde han fundet ud af, at det slet ikke kan betale sig at arbejde ... så hvorfor så overhovedet jamre over lavtlønnen ...


Som fx cand. mag. i filosofi og psykologi med en formodentlig ung frisk hjerne, der stadig kan bringes til at fungere, bliver mennesker der slår ind på en akademiske karrierevej omvendt nød til - som en filosofisk disciplin - at øve sig i at komme hele vejen rundt om grøden, skære ind til benet og bide sig fast der og ikke slippe før det knaser ... ellers ender de med at blive helt til grin, inden for det der gerne skulle være deres kernekompetence.


Konkret gætter jeg i øvrigt på, at DL ikke er en forkælet overklasse gøje, der snøfter fordi han bliver spist af med en bruttotimeløn lige over hundrede kroner, men i stedet er rekrutteret et eller andet sted fra middel-middelstanden og nedefter ... ... .... det er bla. noget af det som hans uni-professorer sikkert har spottet som noget af det første ud fra måden han formidler på ...

Og så kan man jo ellers begynde at optælle, hvor mange gange ord og bestemte udsagn banker igennem i kronikken i Information ... skulle nogen lidt fattesvage måske have misset de foregående gange ... hvis man ellers gider ... og ikke har et arbejde at passe ...


PS: Jeg vil da ønske Dennis Larsen hel og lykke med turen ud af den akademiske karrierevej ... og der er tydeligvis god plads til forbedringer undervejs :-)


Note:
1: Jens Hansen: Ludere og regnorme - selvværd på arbejdspladsen. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk (1993)

2: En skribent andetsteds giver udtryk for at: "huen" i dag er husomdelt ... ... hvilket nok er at stille tingene lidt på spidsen ... men billedsproget er klart og i resonans med det indtryk DL's kronik efterlader.

3: http://www.information.dk/521244
__________________
.
Jocelyn Pook – Hell, Fire And Damnation + Masked Ball: http://www.youtube.com/watch?v=9QEG2Mk184A

BTW: Er du kvik, så er løsningen her: https://www.youtube.com/watch?v=z9pD_UK6vGU
TimeGuest er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 19-01-2015, 15:28   #2
Webmaster
Webmaster
 
Webmasters avatar
 
Tilmeldingsdato: 06-10 2005
Lokation: Køge
Indlæg: 9.806
Blog Indlæg: 3
Styrke: 67
Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10
Citat:
Det ville aldrig, aldrig, aldrig nogensinde kunne betale sig for en førtidspensionist at fravælge sin førtidspension og få sig et lavtlønnet job.
Nu er jeg jo bare en dum andenrangsborger...så måske jeg spørger dumt...hvilket jo egentlig ville være ganske logisk...

Hvis man nu har fået sin førtidspension fordi man ikke har nogen arbejdsevne.....ja ja jeg ved godt at det er langt ude...men men....hvis nu....kan man så også fralægge sig sin manglende arbejdsevne sådan at man faktisk kan bestride et af de eftertragtede lavtlønsjob...eller hvordan gør man det..

Eller har man bare i forvejen givet sig selv det indtryk at man godt kan få en førtidspension alt imens man har en alm arbejdsevne..

Hvorfor har Denis Larsen valgt at tage en ikke relevant uddannelse og dermed henvist til de eftertragtede lavtlønsjob...

Et tip til Denis Larsen forudsat at Denis Larsen er et rigtigt menneske og ikke bare et pseudonym....hvis han ikke tjener mere end folk på overførselsindkomst ja så kan selv han få boligsikring, delvis friplads osv osv

Det vil sikkert ikke gøre meget for hans "ondt i røven" men det kan da lune lidt...måske...
__________________
Webmaster er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 19-01-2015, 19:58   #3
TimeGuest
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 24-04 2008
Lokation: Costa del Wassersleben
Indlæg: 2.030
Styrke: 19
TimeGuest er rigtig godt på vej
Citat:
Oprindeligt indsendt af Webmaster Se meddelelser
Nu er jeg jo bare en dum andenrangsborger...så måske jeg spørger dumt...hvilket jo egentlig ville være ganske logisk...
Jah jeg er helt sikkert heller ikke for klog ... men jeg tænker ikke "fælleskassen" er villig til at give mig skolepengene retur ... det ku' ellers være nogle gode lommepenge til lidt ekstra rødvin af en god årgang ... nå ... så er vi da i det mindste 2 til at stille dumme spørgsmål ;-)


Det at stille dumme spørgsmål er i øvrigt også en disciplin, som man sådan lidt overordnet har trænet i, når man har fået (?) så fin en uddannelse som Hr. Larsen.


Citat:
Hvis man nu har fået sin førtidspension fordi man ikke har nogen arbejdsevne.....ja ja jeg ved godt at det er langt ude...men men....hvis nu....kan man så også fralægge sig sin manglende arbejdsevne sådan at man faktisk kan bestride et af de eftertragtede lavtlønsjob...eller hvordan gør man det..
Jah ... det kan man ... engang ude i fremtiden vil en del af de tilstande, der i dag piner mennesker ud i en førtidspension kunne kureres ...

Så Dennis Larsen er sikkert bare en cand. mag., der har fået tidsbegrebet forkert i halsen ... ;-)



Citat:
Eller har man bare i forvejen givet sig selv det indtryk at man godt kan få en førtidspension alt imens man har en alm arbejdsevne..
Hvis ikke man er den skarpeste kniv i skuffen, så er det jo muligt at forestillingsevnen mister jordforbindelsen.


Citat:
Hvorfor har Denis Larsen valgt at tage en ikke relevant uddannelse og dermed henvist til de eftertragtede lavtlønsjob...
Det er jo ikke til at sige, hvorfor han har valgt som han har valgt, men hvis han - sådan lidt grandiost - havde forestillet sig, at han skulle gå direkte ind i er professorat på et af de få fakulteter, der har linjer inden for hans uddannelse ... så er der jo altså ikke ret mange stillinger i spil.

Og så må han jo ta' hvad der byder sig ... som mange andre før og efter ham.


Citat:
Et tip til Denis Larsen forudsat at Denis Larsen er et rigtigt menneske og ikke bare et pseudonym....
Du kan jo prøve at give Dennis Larsen en tur i din foretrukne søgemaskine.

En søgestreng der sikkert giver bonus: "Dennis Larsen" MA-Nyt

Det lugter sikkert lidt af fisk i kommentarsporet ... og kommet dertil kan du jo via "løftestangsprincippet" gi' de nyhvervede kandidat date en tur i samme søgemaskine ... så tænker jeg, at du ender med at spotte et eller andet i omegnen, af det du søger ... der også lugter af fisk ...


Citat:
hvis han ikke tjener mere end folk på overførselsindkomst ja så kan selv han få boligsikring, delvis friplads osv osv
Du skal være OBS på, at de mellemregninger, som du her nævner, almindeligvis udelades i debatten, da de er med til at svække "et ellers godt politisk statement" ...


Citat:
Det vil sikkert ikke gøre meget for hans "ondt i røven" men det kan da lune lidt...måske...
Der var en kommentar, der omtalte noget om en: "Ringmuskel i Udu" .... og det er jo en svær opgave at reparere på ...
__________________
.
Jocelyn Pook – Hell, Fire And Damnation + Masked Ball: http://www.youtube.com/watch?v=9QEG2Mk184A

BTW: Er du kvik, så er løsningen her: https://www.youtube.com/watch?v=z9pD_UK6vGU

Sidst redigeret af TimeGuest; 19-01-2015 kl. 20:01. Årsag: Who Knows ... Webmaster ... maybe ... (-8=
TimeGuest er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 14:02.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension