Indstillet til førtidspension uden ressourceforløb

[gisne]

Jeg er blevet spurgt af flere om jeg vil skrive min historie om mig, min rygskade og mit vej gennem jobcenterjunglen.

Jeg er idag 42 år.

Jeg blev i 2007 overfaldet sammen med to kollegaer på mit arbejde af en psykotisk beboer. Uheldigvis fik jeg slag i ryggen og har siden haft smerter fra midt øverste ryg, ud i højre side, højre skulder og højre arm. Højre arm er dertil delvis følelsesløs og "sovende/snurrende"

Jeg blev behandlet ved fysioterapeut herefter.

jeg var nød til at finde et andet arbejde herefter, ikke fordi jeg havde det skidt med at være i afdelingen, det gik fint, men fordi det var noget meget plejerævende beboere jeg arbejdede hos og det kunne jeg ikke og fordi afdelingen var ved at ændre sig fra at være en afdeling som beboes af voksne mennesker med udviklingshæmning til at være mennesker med både udviklingshæmning og psykiatriske problemstillinger.

Dette var jeg også uddannet til i kraft af at jeg er både social- og sundhedsassisent og pædagog, samt den arbejdserfaring jeg havde. Men stedet havde en ledelse som ikke var villig til at udvikle sig både fagligt og sikkerhedsmæssige ifht til den nye beboergruppe og så fik jeg nok.


Jeg skiftede efter over femten år på det special pædagogiske område spor til en børnehave som støttepædagog for den sødeste femårige dreng og herefter til en børnehave hvor jeg blev uddannet til sprogvejleder og arbejde med dette.

Ovefaldet blev anerkendt allerede i 2007 af ask og i 2008 fik jeg en méngrad på 8. Jeg var ikke enig, men var bare glad for at få skaden anerkendt, så jeg valgt ikke at anke. Havde her været forbi neurolog som sagde varig og ingen behandlingsmuligheder

Jeg arbejde på normale vilkår, 37 timer om ugen, indtil efteråret 2010, så måtte jeg give op.
Jeg gik på arbejde og herefter hjem i seng resten af dagen pga stærke smerter.

Jeg blev henvist til ortopædkirurgerne og smerteklinik.

Ortopædkirurgisk afdeling fandt hurtig ud af at de ikke kunne hjælpe mig. Ingen behandlingsmuligheder.

Jeg kom pga ventetiderne på privat smerteklinik. Det var rigtig godt, varmt vands bassintræning, undersøgelse og medicinjusteringer m.v ved lægen. smertehåndtering og visualisering ved psykologen. Hjælp af socialrådgiveren. m.v.
Blev afsluttet efter 6 mdr.

Sideløbende med smertecenteret var jeg nu også i forbindelse med jobcenteret, da jeg var delvis sygemeldt.

Min leder ansatte en vikar på fuldtid, så jeg ikke var en del af nomeringen og kunne afprøves på min egen arbejdsplads og var meget interesseret i at jeg skulle blive på stedet.

Jobcenteret startede med om jeg ville kunne arbejde på normale vilkår hvis de ansatte en personlig assistent som lavede alle de rygbelastende opgaver (feje, rydde op, hjælpe børn i tøj m.v) men det viste sig hurtigt ikke at være nok.

Så blev jeg afprøvet i arbejdet som sprogvejleder, da det kunne være vejen til et arbejde som pædagogisk konsulent/ leder, hvis de betalte en diplomuddannelse el. lign.

Men de administerende opgaver var også for meget og jeg kom aldrig over 12 timer om ugen og konsulent/leder stillinger kan ikke bestrides på så lavt et timetal.

I juni 2011 fik jeg afslag på fleksjob. Begrundelsen var at jeg skulle afprøves i nogle flere jobfunktioner og behandles for et evt. traume efter overfladet. Altså blev traumet behandlet kunne jeg arbejde flere timer om ugen var deres tanke.

Jeg skrev en klage og bort argumentere deres begrundelser. Jeg var afprøvet i hvor længe jeg kunne sidde, stå, skrive ved pc........ og meget meget mere.
Hertil kom at der jo lå en erklæring fra smerteklinikkens psykolog og min egen læge at jeg ikke var traumenseret efter overfaldet, ingen depression eller ligende.

August 2011 fik jeg af jobcenterets ledelse medhold i min klage og fik bevilliget fleksjob med tilbagevirkende kraft fra juni 2011.

Jeg blev i juni 2011 afskediget fra mit pædagogjob og skulle fratræde marts 2012. Jobcenteret meddelte mig at de først ville indkalde mig til samtale efter jeg var fratrådt mit job og ellers kun skulle kontakte dem såfremt jeg i mellem tiden fandt et fleksjob. så længe jeg fik min fulde løn var jeg ikke deres ansvar.

i August 2011 blev jeg fritstillet fra mit arbejde, da min skade forværres og jeg ikke længere kan varetage de 12 timer om ugen.

Jeg modtager ledighedsydelse fra 1/3 2012 og forventede så at høre fra jobcenteret.

Intet sker, jeg begynder at rykke dem. Skriver og spørger om hvordanjeg skal forholde mig, da min skade er forværret og får til sidst en vrissende svar fra en jobkonsulent at hun jo ikke kan tro mig på mit ord og at hun derfor vil indhente lægens ord for dette.

Der sker intet og hun indhenter ikke lægeerklæring. Hun forsøger istedet at presse mig til at tage et kursus i kontor/regnskab som er 8 timer om dagen, hvilket jeg ikke kan.

Herefter indkaldes jeg sammen med en masse andre fleksjobbere til et gruppe møde om seksugers selvvalgt uddannelse og jobcenterkonsulenterne vil meget anbefale et blomsterbinderkursus som er "sååååå interessant" og at vi jo skal udnytte at det er eneste gang i vores liv hvor vi kan vælge kursus helt efter vores interesse og uden at der vil blive stillet spørgsmålstegn ved hvorfor vi vælger som vi gør (hold da op det var til grin og ikke særligt erhvervsrettet)

Samtidig får vi to minutter til at vælge hvilken af kommunens aktører vi ønsker at have et forløb ved. Dette nægter flere af os, da vi vil have tid til at læse aktørernes materialer ordentligt igennem, så to meget unge fornærmede jobkonsulenter må gå fra mødet uden vores valg af aktører.

Jeg vælger senere en aktør som er placeret godt ifht busstoppestederne, da min forværring har gjort at jeg ikke længere kan køre bil.

Jeg starter på forløbet som er mellem 5 og 8 timer om dagen med mange eftermiddagstimer.

Det an jeg simpelthen ikke holde til også fordi smerterne er værst over middag.

Min læge sygmelder mig og endelig begynder der at ske lidt på jobcenteret. Men fordi jeg bliver sygmeldt midt i juni skal jeg forbi sommerferien, før jobcenteret rører på sig.

indkaldes til samtale med ny sagsbehandler og ny afdeling efter sommerferien 2012. De vil have overblik over mine papirer og finde ud af hvad der skal ske. jeg vil høre fra dem.

oktober 2012, nu har de vist fået overblik og vil have lavet en funktionsevnebeskrivelse i eget hjem af en ergoterapeut, da de vurderer at jeg ikke kan klare en arbejds prøvning og beskrivelsen kan erstatte en arbejds prøvning.

december 2012 - har besøg af ergoterapeut som efter samtale og udførelse af opgaver vurderer at hun ikke kan pege på funktionsevne i noget erhverv med mit nuværende funktions niveau og at jeg har de hjælpmidler jeg har brug for.

januar 2013 lægekonsulent skriver (endnu en gang) at det er varigt, stationært, ingen behandlingsmuligheder

Så begynder vi at udfylde papirerne til rehabiliterings teamet. Det tager tid - mega lang tid - mega mega lang tid.
Så er socialrådgiveren syg (jeg er nemlig en af de hældige få, hvis sagsbehandler faktisk er uddannet socialrådgiver), så er det ferie tid m.v. så skemaet er først færdig i august 2013 hvor det godkendes. Og der laves lægeerklæring.

Jeg har på det tidspunkt fået en parts repræsentant som er social-jurist. Jeg kan ikke længere overskue min sag og ønsker at der fyres op under jobcenteret så der snart sker noget.

Nu skal min sag lige forbi en screenings enhed, som skal tjekke om alle papirer er som de skal være.

Ak, nej, de ønsker lige en vurdering fra sundhedskoordiantoren og jeg er lægeligt nok udredt.

Så sker der igen intet indtil jeg i oktober modtager indkaldelse til Regionens Kliniske Funktion for undersøgelse. Jeg undres for det har jeg ikke hørt noget om og vi beder om aktindsigt ifht kontakten mellem jobcenteret og klinisk funktion.

I de mails vi så modtager kan vi (jeg og social-juristen) læse at de beder klinisk funktion vurdere om jeg har brug for en psykiater

Jeg bliver rasende - de har papirer på at jeg ikke er depressiv, ikke har nogle traumer og min egen læge skrev meget tydelig til dem i oktober at jeg ud over ryg, ikke var en patient som kom rendende hele tiden eller havde klager fra andre steder på kroppen (hun ville tydeliggøre at jeg ikke var TERM, så de ikke kunne skubbe det over på funktionelle lidelser).

Jeg besluttede sammen med min parts repræsentant at det gjorde jeg bare ikke, jeg skulle ikke til psykiater og forlangte de det så søgte vi en §17

Jeg kom så ind på klinisk funktion om skulle til samtale med en samfunds-mediciner. Det tog ca. 1½ time og herefter ville hun sende mig udkastet til hendes rapport som jeg kunne læse igennem og så komme ind til yderligere en samtale.

I Århus var deres politik at mennesket som rapporten omhandlede skulle se og have mulighed for at kommentere den inden jobcenteret fik den at se.

Jeg blev så overrasket da jeg læste den 7 sider lange rapport - for første gang stod der præcist som det var at være mig og leve med kroniske smerter. Hun havde fanget pointerne selv om jeg synes det var rigtigt svært at forklare og vigtigst - hun havde forelagt min sag til et teammøde med psykolog, andre samfunds mediciner, gigt læge og socialrådgiver og de var alle enige om:

- at min skade VAR blevet forværret
- at jeg skulle ned i medicin også selv om det nedsatte mit funktions niveau
- at jeg ikke kunne indlære nyt fagområde
- at jeg ikke kunne arbejde stabilt, møde hverdag, tage ansvar for andre (fx børn i institution o.lign)
- at jeg pga skaden var fleksibel og ustabil
- at der skulle være tid og kræfter til træning, så min skade ikke bliver yderligere forværret
- at der skulle være overskud til at jeg kunne være mor for mine børn, da jeg stadig i en årrække ville have hjemmeboende børn (vores mindste er 14 år)

- at jobcenteret kraftig skulle vurdere om min funktionsevne overhovedet var forenelig med arbejdsmarkedets krav

Og så tilbageviste de alle jobcenterets forsøg på at gøre min lille arbejdsevne psykisk betinget.

De skrev direkte at traumet var velbehandlet. At der ikke var brug for psykologisk undersøgelse eller psykiater.

November 2013 Jobcenteret modtager rapporten fra klinisk funktion og deres konklusioner indskrives i rehabilitets skemaet

December 2013 (mellem jul og nytår) modtager jeg så det endelige skema til underskrivelse.

Januar 2014 endnu engang skal min sag forbi screenings enheden for et tjek om alt er som det skal være.

23 januar 2014 mødes jeg endelig med rehabiliterings teamet. Social-juristen deltager også. Mødet tager ca. 15 minutter, hvor de spørger ind til min dagligdag og om jeg kan se mig selv på arbejdsmarkedet.

vi går ud og venter, men teamet med det samme skriver deres indstilling og deres begrundelser.

De indstiller mig til førtidspension, da de finder at et ressourceforløb vil være formålløst, da der ingen behandlings eller udviklingsmuligheder er.

Jeg vil så inden for 3 måneder få svar fra pensions udvalget.


Jeg har sammenlignet med mange andre været heldig. For jeg har haft min ledighedsydelse siden jeg fratrådte mit job og modtager også erstatning for tabt erhvervsevne, således at jeg næsten har haft den samme indtægt under hele forløbet med jobcenteret som da jeg arbejdede.

Nu kan jeg kun sidde og krydse fingere for at pensionen går igennem..

[lgkh62]

Hej Gisne

Tillykke med du forhåbentlig bliver afsluttet om max 3 måneder

Tak fordi du ville fortælle din historie, som er meget lærerig at læse og giver stof til eftertanke

Kh lgkh62

[Webmaster]

Tak for du ville skrive din historie ind Gisne...

Den viser rigtig godt hvordan en sag kan gå i stå og intet sker før man evt er heldig at ramme ind i en som faktisk kan forstå ens smerter og helbred og hvordan man har det..

Ja der sidder desværre mange derude som ikke er helt så "heldig"....lidt dumt ord at bruge men nok det bedste jeg kan finde....og de mennesker kan sidde fast i 10 og 20 år...

Lidt vildt at tænke på at hvis du ikke havde været kommet forbi denne samfunds-mediciner...ja så havde du kunne risikere at sidde fast endnu...

Jeg håber og tror at du får din pension sådan at du kan koncentrere dig om dig selv og dit helbred og få det bedste ud af dit liv ud fra de muligheder der er..

[Ninja]

Ja, sådan en historie er guld værd, så tak for den! Og tak for du ville bruge tid på at skrive den.

Håber sagen falder ud til din fordel.

[gisne]

Så fik jeg idag brev fra Jobcenteret at de siden mødet i rehabiliteringsteamet i torsdags, igår påbegyndte sag om førtidspension efter §18 og at jeg vil få nærmere tidspunkt tilsendt for pensionsnævnets behandling af sagen, samt mulighed for at deltage i dette møde.

Det skal jeg lige have gennemtænkt om jeg ønsker - er meget i tvivl

[Helich]

Hej Gisne, nu ser det ud til at der kommer en positiv afslutning på det forløb som du har været igennem, det har ikke været spændende. Jeg har selv været igennem dette, blev også indstillet på en §18, det to 2 uger, så var den gået igennem. jeg blev også tilbudt om at deltage, men min sagsbehandler fra fagforeningen mente at jeg skulle lade være. Man får en ro når det hele er afsluttet, det er hårdt at gå igennem.

[Ninja]

Oprindeligt indsendt af gisne

Så fik jeg idag brev fra Jobcenteret at de siden mødet i rehabiliteringsteamet i torsdags, igår påbegyndte sag om førtidspension efter §18 og at jeg vil få nærmere tidspunkt tilsendt for pensionsnævnets behandling af sagen, samt mulighed for at deltage i dette møde.

Det skal jeg lige have gennemtænkt om jeg ønsker - er meget i tvivl

Mødet er et tilbud til alle, men har man ikke noget nyt at tilføje sagen, er mødet lige meget. Det er kun tiltænkt, at man lige kan nå at indlevere de absolut sidste papirer inden sagen overgår til reglerne om førtidspension.

Jeg havde ikke selv noget nyt at tilføje og deltog derfor ikke.

Men det er jo dejligt med partshøringen, såfremt man lige får nogle nye dokumenter, at man stadig kan nå at få dem med.

[tumnus]

Tror også man skal lade være hvis man er i tvivl.

Tror ikke at resultatet bliver anderledes hvis man møder op - og hvorfor udsætte sig selv for dette pres

[gisne]

Tak for jeres erfaringer og råd med at møde pensionsnævnet.

Vi har lige besluttet at jeg ikke deltager, men at min partsrepræsentant som er jurist deltager

[Webmaster]

Det burde heller ikke være nødvendigt når de har indstillet dig positivt..