Psykiateren vil ikke kommunikere

[mukke]

Jeg ved ikke rigtigt, hvordan jeg skal forholde mig her.
Hver gang der sker en ændring i min sag, kobles der en psykiater på, - sikkert fordi det er registreret, at jeg engang gik i samtaleterapi hos en psykiater. (Han var jo gratis, og jeg var en fattig studerende).
Psykiateren, der er koblet på nu (kendt og agtet) har opgivet at komme til at skrive noget til kommunen. De vil ikke have noget fra ham, så han har mere eller mindre kastet håndklædet i ringen, siger han. Jeg kan få piller, og det er det.

Problemet: Han har klistret en label på mig (jeg har haft mange) og han vil ikke forklare hvorfor. Mennesker, der har kendt mig i mange år ryster på hovedet, og den psykolog, jeg har kontakt med nu, kan heller ikke helt få øje på det.
Jeg føler mig SÅ belastet af ikke at kunne få en begrundelse.
Jeg har nærmest tryglet om en forklaring, men han forbliver tavs.
Af og til kan jeg læse af hans reaktioner, at han nok fejltolker mine ord og handlinger. Det har jeg i et tilfælde påpeget fordi det var decideret ubehageligt.
Ved ikke, om han er irriteret over det.

Når jeg selv har haft en anden ide om, hvorfor jeg er tilbøjelig til at ende med angst og depression, reagerer han meget dramatisk, så jeg holder mund og taler om noget andet.
Han skuespiller så meget, at jeg bliver forvirret og jeg kan kun gætte på, hvorfor. Jeg forestiller mig at han vil lukke munden på mig.
Han har jo sagt, at han ikke vil tale, men det er jo også kun en forklaring, jeg beder om.

Han er en meget rar mand, som helt sikkert vil mit bedste, - men han forstår åbenbart ikke, hvor stor en belastning, det er, oven i usikkerheden iøvrigt, at få en betegnelse, man ikke selv er enig i, eller i det mindste har behov for at få en forklaring på, istedet for: "Åhr, det er bare sådan noget, man siger", "Åh, ja. Perfektionismen" osv.
Jeg har forklaret, sendt ham links og spurgt: "Er det dét her, du mener"?, men han svarer ikke, og jeg er god til at brodere noget op til det værste.

Han mener ikke, at jeg skal tale med nogen, men nøjes med at spise piller. (samtale= "gravning", siger han. Ingen nuancer her ).
Han synes, at det er noget pjat, at jeg bruger nettet til afklaring.
"... men nogen må man jo tale med", svarede jeg, hvortil han bare smilede.

Da jeg efterhånden har gjort så meget i nælderne med mine spørgsmål og har gjort mig selv alt for sårbar, frygter jeg det næste møde, som jo er noget, jeg selv skal bede om. Jeg har vist ikke været der siden April.
Egentlig har jeg mest lyst til at skrive og sige tak for nu og bede om en genpart, - men han er jo koblet på min sag, som synes at være i forandring lige nu.
Det vil også være en smule fejgt.

Hvordan ville I gribe det an?

[Webmaster]

Uhh jeg ved ikke hvad jeg ville gøre...

Måske du kunne skrive et brev til ham og forklare hvordan du har det og udbede en forklaring af den vej...

Har du prøvet med en aktindsigt i de papirer han har lavet...det har alle jo ret til...og der ligger en formular til formålet under nyttige links her på siden....måske der ligger noget på skrift som kan gøre dig klogere på det han siger...

Du kunne måske også evt få en ven eller over familie til at skrive til ham og spørge ind til de ting du vil vide...

Jeg aner ikke om du kan bruge nogle af de forslag....men det var umiddelbart det jeg lige kunne finde på...

[mukke]

Jeg ved ikke, om jeg tør, for, hvis han nu har skrevet noget, jeg slet ikke kan have.... så går jeg da helt op i limningen.

[Vovse]

Eftersom en psykiater er en speciallæge, så tænker jeg, om ens egen læge kan indhente en speciallægeerklæring fra denne, og på den måde få belyst tingene.

[mukke]

Tja, det var måske en mulighed, - men så vil jeg vente til jeg har været igennem den AS test, jeg får hos psykologen i August.
Jeg skrev, at jeg havde den tanke og spurgte høfligt psykiateren, om han havde en kollega, der var god til dette, og især i tilfældet, kvinder.....nul svar, selvfølgelig.

[Ninja]

Jeg ved ikke om egen læge ligefrem kan bede om en speciallægeerklæring - uden også at skulle betale for den? Men jeg ved min egen læge har indhentet et hav af statusprofiler fra netop min psykiater. Han brugte dem når han selv skulle lave statusprofil oa til kommunen.....på den måde var der altid 100% tråd i min sag.

[mukke]

Min læge går ikke ind i det på den måde, men der foreligger jo heller ikke sygdom i mit tilfælde, - bare psykiske og fysiske skavanker.
Lige nu har han en kvindelig afløser, hvilket, jeg pt. er meget glad for. Hun er nemmere at snakke med. Jeg ha bare svært ved at spørge om sådan noget. Får jeg et brøsigt modspørgsmål, klapper jeg gællerne i.

[Nøgne tær]

Oprindeligt indsendt af mukke

Jeg ved ikke rigtigt, hvordan jeg skal forholde mig her.
Hver gang der sker en ændring i min sag, kobles der en psykiater på, - sikkert fordi det er registreret, at jeg engang gik i samtaleterapi hos en psykiater. (Han var jo gratis, og jeg var en fattig studerende).
Psykiateren, der er koblet på nu (kendt og agtet) har opgivet at komme til at skrive noget til kommunen. De vil ikke have noget fra ham, så han har mere eller mindre kastet håndklædet i ringen, siger han. Jeg kan få piller, og det er det.

Problemet: Han har klistret en label på mig (jeg har haft mange) og han vil ikke forklare hvorfor. Mennesker, der har kendt mig i mange år ryster på hovedet, og den psykolog, jeg har kontakt med nu, kan heller ikke helt få øje på det.
Jeg føler mig SÅ belastet af ikke at kunne få en begrundelse.
Jeg har nærmest tryglet om en forklaring, men han forbliver tavs.
Af og til kan jeg læse af hans reaktioner, at han nok fejltolker mine ord og handlinger. Det har jeg i et tilfælde påpeget fordi det var decideret ubehageligt.
Ved ikke, om han er irriteret over det.

Når jeg selv har haft en anden ide om, hvorfor jeg er tilbøjelig til at ende med angst og depression, reagerer han meget dramatisk, så jeg holder mund og taler om noget andet.
Han skuespiller så meget, at jeg bliver forvirret og jeg kan kun gætte på, hvorfor. Jeg forestiller mig at han vil lukke munden på mig.
Han har jo sagt, at han ikke vil tale, men det er jo også kun en forklaring, jeg beder om.

Han er en meget rar mand, som helt sikkert vil mit bedste, - men han forstår åbenbart ikke, hvor stor en belastning, det er, oven i usikkerheden iøvrigt, at få en betegnelse, man ikke selv er enig i, eller i det mindste har behov for at få en forklaring på, istedet for: "Åhr, det er bare sådan noget, man siger", "Åh, ja. Perfektionismen" osv.
Jeg har forklaret, sendt ham links og spurgt: "Er det dét her, du mener"?, men han svarer ikke, og jeg er god til at brodere noget op til det værste.

Han mener ikke, at jeg skal tale med nogen, men nøjes med at spise piller. (samtale= "gravning", siger han. Ingen nuancer her ).
Han synes, at det er noget pjat, at jeg bruger nettet til afklaring.
"... men nogen må man jo tale med", svarede jeg, hvortil han bare smilede.

Da jeg efterhånden har gjort så meget i nælderne med mine spørgsmål og har gjort mig selv alt for sårbar, frygter jeg det næste møde, som jo er noget, jeg selv skal bede om. Jeg har vist ikke været der siden April.
Egentlig har jeg mest lyst til at skrive og sige tak for nu og bede om en genpart, - men han er jo koblet på min sag, som synes at være i forandring lige nu.
Det vil også være en smule fejgt.

Hvordan ville I gribe det an?

Du skal da bare finde en anden psykiater... hvis du har brug for en ?

Du har alligevjd ikke været der længe, og hvis i ikke forstår hinanden... psykiatere er jo mest for pillernes skyld, men i grunden får du jo bare dem via egen læge.

Det er en stor STOR misforståelse at man går til psykiater i stedt for psykolog, selvom mange tror det eneste fester forskel er at man selv aftaler psykolog... det er ikke korrekt... ikke alle psykiatere har den psykologiske del med ind over.

[Ninja]

Problemet er, at psykiateren er gratis, hvor psykologerne ret ofte tager 600-800 kr, eller mere i timen.....

Det bedste er jo hvis man både har psykiater og psykolog. Psykiateren kan smide redningsvesten ud, hvor psykologen hjælper en med at svømme i land.

[Nøgne tær]

Oprindeligt indsendt af helenekr

Problemet er, at psykiateren er gratis, hvor psykologerne ret ofte tager 600-800 kr, eller mere i timen.....

Det bedste er jo hvis man både har psykiater og psykolog. Psykiateren kan smide redningsvesten ud, hvor psykologen hjælper en med at svømme i land.

Jamen psykolog og psykiater kan bestemt ikke det samme... Praktiserende læge kan i mange tilfælde mindst lige så meget som psykiateren kan, hvad samtale angår.

At sige at man bruger en psykiater fordi han er billigere end en psykolog, svarer jo til at man bruges vand, for det er billigere end mælk.
I det fleste tilfælde kan det da godt gå, men det bliver jo aldrig det samme.