Hvordan beregnes klagefristen og dispentation

[gunvor]

51. Klagefristen begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor meddelelsen om afgørelsen er nået frem til adressaten.

Hvis meddelelsen er sendt med posten til en adressat i Danmark, kan den i almindelighed anses for at være kommet frem dagen efter afsendelsen. Hvis der er almindeligt forekommende forsinkelser i postgangen, eller hvis modtageren kan godtgøre, at meddelelsen først er kommet frem på et senere tidspunkt end det, der måtte forventes, begynder fristen at løbe fra den dag, hvor afgørelsen må anses for at være kommet frem.

En afgørelse, der er sendt med B-post, kan først formodes at være kommet frem til adressaten 4 dage efter afsendelsen.

Klagefristen udløber på 4 ugers-dagen, det vil sige samme ugedag som dagen, hvor meddelelsen er modtaget.

Er meddelelsen fx nået frem onsdag den 1. marts 2000, udløber 4 ugers-fristen onsdag den 29. marts 2000 ved kontortids ophør.

Udløber klagefristen på en lørdag, en helligdag eller på en dag, hvor der er tale om en usædvanlig tidlig lukketid, forlænges klagefristen til førstkommende hverdag ved kontortids ophør.

Klagen skal være kommet frem til den myndighed, den er indgivet til, senest ved klagefristens udløb. En klage, der afsendes med post den dag, fristen udløber, er derfor ikke rettidig.

Hvis en afsendt klage ikke er kommet frem til myndigheden, og det ikke kan antages, at klagen er bortkommet efter modtagelse hos myndigheden, foreligger der således ikke en rettidig klage.

Hvis en klage er sendt til en forkert myndighed inden for klagefristen, beregnet som angivet ovenfor, anses fristen for overholdt. Klagen sendes omgående videre til den rette myndighed, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 2.

52. Hvis der er givet en mundtlig afgørelse, løber klagefristen fra afgørelsen. Gives der senere en skriftlig afgørelse, løber klagefristen fra modtagelsen af denne, jf. pkt. 56.

12.4. Afbrydelse/forlængelse af klagefristen

53. Klagefristen begynder først at løbe fra det tidspunkt, hvor der er givet fyldestgørende klagevejledning, det vil sige angivelse af, hvortil klagen skal indgives og angivelse af klagefristen.

En klagevejledning betragtes som fyldestgørende, selv om den ikke findes i selve afgørelsen, men er vedlagt afgørelsen, når der i selve afgørelsen er henvist til klagevejledningen.

54. Hvis en afgørelse er mangelfuldt begrundet, kan dette medføre en forlængelse af klagefristen (SM O-76-97).

55. Hvis en klager har anmodet om aktindsigt inden klagefristens udløb, kan dette bevirke en afbrydelse af klagefristen. Det er den myndighed, der har truffet afgørelsen, der træffer beslutning om klagefristens eventuelle afbrydelse. Klagefristen løber i så fald videre fra det tidspunkt, hvor aktindsigt er meddelt parten eller afslået, dog med mindst 14 dage. Underretning om, hvornår klagefristen herefter udløber, skal samtidig gives til andre klageberettigede, jf. forvaltningslovens § 17. Endvidere bør klageinstansen underrettes om klagefristens forlængelse, hvis der klages.

Hvis klageren har anmodet om aktindsigt inden klagefristens udløb, uden at dette har medført en forlængelse af klagefristen, kan klageinstansen eventuelt se bort fra en overskridelse af klagefristen.

56. Når en mundtlig afgørelse efterfølgende meddeles skriftligt med klagevejledning, regnes ankefristen fra den skriftlige meddelelse af afgørelsen. Dette gælder også, selv om der i forbindelse med den mundtlige meddelelse er givet klagevejledning, og selv om anmodningen om en skriftlig afgørelse er fremsat efter udløbet af fristen på 14 dage i forvaltningslovens § 23, stk. 1. Se herved SM O-35-94.

57. Hvis en partsrepræsentant ved en fejl modtager meddelelse om afgørelsen senere end afgørelsens adressat, regnes klagefristen først fra det tidspunkt, hvor partsrepræsentanten har modtaget meddelelse om afgørelsen (Ombudsmandens beretning for 1991 s. 161).

12.5. Hvem tager stilling til, om klagefristen er overholdt

58. Det er altid klagemyndigheden, der afgør, om en klagefrist er overholdt, men den myndighed, der har truffet afgørelsen skal være opmærksom på, om klagen er rettidig. Dette gælder uanset om myndigheden har en genvurderingsordning.

Mener myndigheden, at klagefristen er overskredet, sendes klagen og sagens øvrige akter straks til klageinstansen med angivelse af dette. Dette gælder også i tilfælde, hvor myndigheden har en genvurderingsordning, jf. retssikkerhedsbekendtgørelsen § 4, stk. 3.

Klageinstansen tager så stilling til, om klagefristen er overskredet, og i givet fald, om der er grundlag for at se bort fra overskridelsen. Hvis klageinstansen dispenserer fra klagefristen, sendes sagen til genvurdering hos den myndighed, der har truffet afgørelsen.

12.6. Dispensation fra klagefristen

59. Klageinstanserne kan se bort fra klagefristens overskridelse, når der er særlig grund til det, jf. retssikkerhedslovens § 67, stk. 2, og § 55, stk. 4, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Fra Ankestyrelsens praksis kan nævnes følgende afgørelser om dispensation:

61. Tilfælde, hvor der var grundlag for dispensation

1) Ansøgeren var bortrejst på tidspunktet for afgørelsen den 12. juni. Anken var dateret den 17. juli og modtaget i nævnet den 20. juli. Ansøgeren oplyste, at han havde været bortrejst i perioden fra den 7. juni til den 16. juli, og sagsbehandleren i kommunen bekræftede dette. Da ansøgeren ikke var blevet bekendt med afgørelsen, inden klagefristens udløb, og da han havde reageret hurtigt efter hjemkomsten, blev der dispenseret fra fristen.

2) Ankefristen udløb den 5. marts. Anken var modtaget den 12. marts. Ansøgeren var akut indlagt på sygehus fra den 2. marts til den 11. marts. Da der var tale om en akut indlæggelse, og da anken blev sendt straks efter udskrivningen, blev der bortset fra fristoverskridelsen.

3) Fristoverskridelse på 11 dage. Efter det oplyste havde klageren en psykisk lidelse på grund af arbejdsskaden. Lidelsen medførte, at han havde svært ved at træffe beslutninger, og han behøvede hjælp til bearbejdning af skriftligt materiale. Der blev dispenseret.

4) Afgørelse den 27. oktober og anke den 17. december. Afgørelsen vedrørte en udlænding, som ikke eller kun dårligt forstod dansk. Ansøgeren var ikke rask. Under hensyn hertil og til sprogvanskelighederne blev der dispenseret.

I tilslutning til det sidstnævnte eksempel skal det bemærkes, at myndighederne har en særlig forpligtelse til at yde vejledning, når der kan være forståelsesmæssige problemer i forbindelse med en afgørelse.

Der henvises i denne forbindelse også til Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven, pkt. 32 - 37 om tolkebistand og oversættelse og til Folketingets Ombudsmands beretning 1990, side 240.

Hvis en myndighed har forsømt sin vejledningspligt, kan dette bevirke dispensation.


12.8. Fejl eller forsømmelser hos myndighederne kan bevirke dispensation

63. Ankefristen udløb 15. januar. Anken var modtaget i nævnet den 20. januar. Nævnet underrettede ikke ansøgeren om fristoverskridelsen, og anken blev først sendt til Ankestyrelsen den 1. april. Der blev dispenseret.

12.9. Klager over afgørelser om fristspørgsmål

64. Ifølge retssikkerhedslovens § 67, stk. 2, 2. pkt. kan afgørelser om at se bort fra klagefrister ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Det sociale nævns afvisning af en sag på grund af klagefristens overskridelse er således en endelig afgørelse. Det samme gælder nævnets beslutning om at behandle klagen trods klagefristens overskridelse.


12.10. Betydningen af, at en klage afvises på grund af klagefristens overskridelse

65. Hvis en klage over en afgørelse i en arbejdsskadesag (hvor der er 2 parter) afvises på grund af klagefristens overskridelse, kan den påklagede afgørelse ikke ændres ved en ny administrativ afgørelse, medmindre der fremkommer nye væsentlige oplysninger, der kan give Arbejdsskadestyrelsen grundlag for at ændre den påklagede afgørelse, eller den påklagede afgørelse lider af en væsentlig mangel (fx fordi den er i strid med loven, fordi partshøring er undladt, eller fordi der har foreligget inhabilitet).

66. Hvis den klage, der er afvist på grund af fristoverskridelsen, vedrører en sag, hvor der kun er én part, vil den myndighed, der har truffet afgørelsen, selv kunne genoptage sagen, både i de situationer, der er nævnt i afsnittet ovenfor, og i tilfælde, hvor myndigheden bliver opmærksom på, at afgørelsen er i strid med praksis, i sidste fald forudsat, at en ændring af afgørelsen vil være til fordel for borgeren. Myndigheden har dog ikke pligt til at genoptage sagen, medmindre der foreligger væsentlige nye oplysninger, eller afgørelsen lider af en væsentlig mangel.

67. Hvis en klage over en afgørelse om en løbende ydelse afvises på grund af klagefristens overskridelse, kan klageren bede førsteinstansen om en ny afgørelse. Denne må træffes på grundlag af de aktuelle forhold. Der vil ikke i en sådan situation være grundlag for at tage ydelsesberegningen op med tilbagevirkende kraft, medmindre den påklagede afgørelse lider af en væsentlig mangel.

68. Retten til at få genoptaget en sag kan fortabes på grund af passivitet.

Link: https://www.retsinformation.dk/Forms...px?id=18893#K8

Mine fremhævninger.

[Webmaster]

Hmm det er historiske dokumenter du henviser til...disse kan ikke bruges til noget som helst...da de er IKKE gældende...

[østerbro]

curls du har helt ret,så jeg sletter det lige

[curls]

Østerbro: Hvad er formålet med at indsætte alle de der paragraffer? Jeg forståer det slet ikke, hvad vi kan bruge det til?

Men når man dog klikker på dit link, så kommer den til § 60 om klagevejledning - fint.. Den kan alle bruge...

Og Gunvor: Historiske kan vi IKKE bruge - som webmaster siger... Det er altid gældende regler, der gælder...

[gunvor]

Webmaster: Hmm, og Curls: der står såvel gældende som historisk yderst til højre ved udvidelse af feltet, men her kommer så anden version fra socialjura.dk samme mening!:

Klagefrister

208. Fristen for at klage over en afgørelse er 4 uger, efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Klagefristen gælder ved klager over afgørelser truffet af kommunen eller staten i jobcentret og ved klager over nævnenes afgørelser til Ankestyrelsen. Det sociale nævn, beskæftigelsesankenævnene og Ankestyrelsen tager stilling til, om klagen er rettidig, jf. SM R-10-03. Reglerne om klagefristen findes i § 67 i retssikkerhedsloven.

209. Klagefristen begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor meddelelsen om afgørelsen er nået frem til adressaten. Hvis meddelelsen er sendt med posten som A-post til en adressat i Danmark, kan den i almindelighed anses for at være kommet frem dagen efter afsendelsen. Bevisbyrden for, at et brev afsendt af en offentlig myndighed anses for at være kommet frem til modtageren, påhviler den offentlige myndighed. Der henvises til FOB 2004.425, hvori Folketingets Ombudsmand også anfører, at det kan indebære en tilsidesættelse af officialprincippet, hvis en offentlig myndighed ikke undersøger sagen ved at kontakte Post Danmark i tilfælde, hvor en borger påberåber sig, at et brev fra myndigheden ikke er modtaget. I den konkrete sag henstillede Folketingets Ombudsmand til det sociale nævn, at nævnet udtrykkeligt skulle tage stilling til, om afgørelsen vil være i overensstemmelse med den almindelige forvaltningsretlige grundsætning om proportionalitet. Klageren ville blive frataget sit forsørgelsesgrundlag i form af sygedagpenge på grund af manglende fremmøde til en opfølgningssamtale. Klageren oplyste, at han aldrig havde modtaget kommunens brev med indkaldelse til opfølgningssamtalen.

Hvis der er almindeligt forekommende forsinkelser i postgangen, eller hvis modtageren kan godtgøre, at meddelelsen først er kommet frem på et senere tidspunkt end det, der måtte forventes, begynder fristen at løbe fra den dag, hvor afgørelsen må anses for at være kommet frem. En afgørelse, der er sendt med B-post, kan først formodes at være kommet frem til adressaten 4 dage efter afsendelsen.

Hvis en partsrepræsentant ved en fejl har modtaget meddelelse om afgørelsen senere end afgørelsens adressat, regnes klagefristen først fra det tidspunkt, hvor partsrepræsentanten har modtaget meddelelse om afgørelsen. Der henvises til FOB 1991.161.

210. Klagefristen udløber på 4 ugers-dagen ved kontortids ophør, det vil sige samme ugedag som dagen, hvor meddelelsen er modtaget.

Udløber klagefristen på en lørdag, en helligdag eller på en dag, hvor der er tale om en usædvanlig tidlig lukketid, forlænges klagefristen til førstkommende hverdag ved kontortids ophør.

Klagen skal være kommet frem til den myndighed, den er indgivet til, senest ved klagefristens udløb. Hvis en afsendt klage ikke er kommet frem til myndigheden, og det ikke kan antages, at klagen er bortkommet efter modtagelse hos myndigheden, foreligger der ikke en rettidig klage. Det fremgår af Ankestyrelsens praksis, at klageren bærer risikoen for, at klagen er fremsendt rettidigt. Se også SM R-10-03, hvorefter klageinstanserne tager stilling til, om klagefristen er overholdt og om der skal dispenseres for en fristoverskridelse. Se ovenfor punkt 208.

SM U-15-03: Ankestyrelsen har behandlet 2 sager om overskridelse af ankefrist.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelserne til grund, at udgangspunktet er, at risikoen for, at en klage når rettidigt frem til en myndighed, påhviler klageren, herunder risikoen for forsinkelser eller uregelmæssigheder i postgangen.

Udgangspunktet kunne imidlertid fraviges, hvis klager kunne sandsynliggøre, at klagen var afsendt, og at den var afsendt på et så tidligt tidspunkt, at den burde have været modtaget rettidigt hos myndigheden.
I sag nr. 1 fandt Ankestyrelsen, at et forsikringsselskab ikke havde løftet bevisbyrden for, at selskabet havde afsendt en klage inden ankefristens udløb den 17. december 2001. Det blev ikke anset som tilstrækkelig dokumentation, at selskabet fremsendte kopi af en anke dateret den 30. november 2001 samt kopi af brev til skadelidte af 6. december 2001 og efterfølgende et skærmprint, hvoraf fremgik, at anken blev oprettet den 30. november 2001. Selskabet havde herudover oplyst om selskabets procedure i forbindelse med udsendelse af post.

I sag nr. 2 hvor ankefristen udløb den 12. juni 2002, fandt Ankestyrelsen at et forbund, hvis klage blev registreret den 2. juli 2002 skulle stilles som om anken var rettidig. Ankestyrelsen fandt, at det var sandsynliggjort, at forbundets klage var sendt den 16. maj 2002 og derfor burde være kommet frem til Arbejdsskadestyrelsen indenfor klagefristens udløb. Ankestyrelsen lagde vægt på, at klagen af 16. maj 2002 til Arbejdsskadestyrelsen den samme dag var sendt i kopi til forbundets advokat samt til forbundets lokalafdeling, og at der forelå dokumentation for modtagelsen.

Klagefristen er overholdt, selv om en klage er sendt til en forkert myndighed, når klagen er sendt inden for klagefristen. Klagen skal straks sendes videre til den rette myndighed i overensstemmelse med § 7, stk. 2, i forvaltningsloven.

[B]Hvis afgørelsen er meddelt mundtligt, løber klagefristen fra afgørelsen. Gives der senere en skriftlig afgørelse, løber klagefristen fra modtagelsen af den skriftlige afgørelse.[/B] Dette gælder, også selv om der i forbindelse med den mundtlige meddelelse er givet klagevejledning, og selv om anmodningen om en skriftlig afgørelse er fremsat efter udløbet af fristen på 14 dage i forvaltningslovens § 23, stk. 1. Der henvises til SM O-35-94.

SM O-35-94: Ankefristen blev regnet fra meddelelse af en skriftlig afgørelse, selvom kommunen forud havde meddelt mundtlig afgørelse med ankevejledning på samme ydelse.

Der var ikke klaget over den mundtlige afgørelse inden for ankefristen.

211. Klagefristen begynder først at løbe fra det tidspunkt, hvor der er givet en klagevejledning, som angiver, hvortil klagen skal indgives, og som angiver klagefristen. Det er uden betydning, om klagevejledningen står i selve afgørelsen, eller om der i afgørelsen henvises til en vedlagt klagevejledning. I særlige tilfælde kan en afgørelse med en ufuldstændig begrundelse, medføre forlængelse af klagefristen. Der henvises til SM O-76-97.

SM O-76-97: Tilbagebetalingserklæringer må anses for at være skriftlige afgørelser, som skal opfylde formkravene i forvaltningsloven.
Ankestyrelsen har truffet afgørelse i 4 sager, hvor der forelå tilbagebetalingserklæringer. I 2 af sagerne var der ved afkrydsning alene henvist til bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1 (nu aktivlovens § 93, stk.1). I 2 andre sager var der ved afkrydsning alene henvist til bistandslovens § 26, stk. 3 (nu aktivlovens § 93, stk. 1, nr. 6). Alle sager måtte anses for utilstrækkeligt begrundede. Den utilstrækkelige begrundelse medførte en forlængelse af klagefristen.

Den omstændighed, at der eventuelt var givet en mundtlig begrundelse, fritog ikke forvaltningen for samtidig at meddele en skriftlig begrundelse

Hvis en klager har anmodet om aktindsigt inden klagefristens udløb, kan dette bevirke en afbrydelse af klagefristen. Det er den myndighed, der har truffet afgørelsen, der træffer beslutning om klagefristens eventuelle afbrydelse. Se SM R-10-03. Klagefristen løber i så fald videre fra det tidspunkt, hvor aktindsigt er meddelt parten eller afslået, dog med mindst 14 dage. Underretning om, hvornår klagefristen herefter udløber, skal samtidig gives til andre klageberettigede. Klageinstansen skal også underrettes om klagefristens forlængelse. Hvis klageren har anmodet om aktindsigt inden klagefristens udløb, uden at dette har medført en forlængelse af klagefristen, kan klageinstansen vælge at se bort fra en overskridelse af klagefristen. …

212. Det er altid klagemyndigheden, der afgør, om en klagefrist er overholdt. Den myndighed, som har truffet den afgørelse, der klages over, skal dog være opmærksom på, om klagefristen er overholdt. Hvis myndigheden finder, at klagefristen er overskredet, sendes klage og sagens øvrige akter straks til klageinstansen med besked om, at myndigheden vurderer, at klagefristen er overskredet. Efter § 6, stk. 3, i retssikkerhedsbekendtgørelsen skal myndigheden ikke genvurdere sagen, inden klagen sendes til klageinstansen, når klagefristen er overskredet.

Dispensation fra klagefristen

213. Klageinstanserne kan se bort fra, at klagefristen er overskredet, når der er særlige grunde til det. Denne regel fremgår af § 67, stk. 2, i retssikkerhedsloven. Der kan foreligge særlige grunde, som berettiger en forlængelse af klagefristen, hvis klageren er bortrejst eller indlagt på sygehus, når afgørelsen kommer frem. Efter Ankestyrelsens praksis, er det dog en betingelse for at dispensere fra klagefristen, at klagen indgives straks efter, at klager kommer hjem. Der kan også tages hensyn til, at klageren har vanskeligt ved at læse en afgørelse og formulere en klage på grund af sproglige vanskeligheder eller psykisk funktionsnedsættelse, og myndigheden har forsømt sin forpligtelse til at vejlede klageren. Klageinstanserne tager stilling til, om en klagefrist er rettidig, jf. Ankestyrelsens afgørelse i SM R-10-03, hvor klagefristen var suspenderet på grund af manglende klagevejledning. Det er formanden for det sociale nævn, Beskæftigelsesankenævnene og chefen for Ankestyrelsen, som kan tage stilling til, om der skal dispenseres for en fristoverskridelse, jf. retssikkerhedslovens § 67, stk. 2.

214. Der foreligger som udgangspunkt ikke særlige grunde, hvis forsinkelsen skyldes forhold hos andre. Der vil eksempelvis ikke være tale om undskyldeligt forhold, hvis klagers repræsentant eller fagforening forlægger en afgørelse eller klage, som klager har betroet dem. Det kan ikke udelukkes, at en hjælpers forhold efter en konkret vurdering kan bevirke dispensation.

215. Efter retssikkerhedslovens § 67, stk. 2, kan afgørelser om at se bort fra klagefrister ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Det er således en endelig afgørelse, når det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet eller Ankestyrelsen afgør, om der skal gives dispensation i en sag.

Link: http://www.socialjura.dk/content-sto...0-2006/#c55521

Mine fremhævninger.

Ankestyrelsen kom m. flg. meddelse:

Ny beregning af klagefrister pr. 1. januar 2009

Bemærk, at Ankestyrelsen fra den 1. januar 2009 ikke beregner klagefristen som i vejledningens punkt 209. Ankestyrelsen går nu ud fra, at en afgørelse fra en underinstans som f.eks. Arbejdsskadestyrelsen eller det sociale nævn er kommet frem til modtageren 2 dage efter afsendelse mod 1 dag før.


Dette har betydning for, om en klage er rettidig

Link: http://www.ast.dk/artikler/default.asp?page=633

[Webmaster]

Oprindeligt indsendt af gunvor

Webmaster: Hmm, og Curls: der står såvel gældende som historisk yderst til højre ved udvidelse af feltet, men her kommer så anden version fra socialjura.dk samme mening!:

Tror du har misforstået det der står....

Der står rigtigt som du siger....historisk/gældende og lige under står der historisk...

Det betyder bare at ud af de to muligheder Historisk eller Gældende er dokumentet Historisk...

Det kan ikke bruges da det ikke hører ind under Gældende dokumenter...