Hvilken strategi bør jeg vælge før vinduet lukker?

[CDT]

Hejsa

Jeg er en kvinde midt i 30'erne, som i hele sit liv har haft voldsomt invaliderende angst og som derfor søger førtidspension efter §17.

I den forbindelse var jeg voldsomt lettet, da en sygehuspsykiater efter en times samtale sammenfattede min situation og konkluderede: "Du vil aldrig have en chance for at komme ind på arbejdsmarkedet. Jeg kan slet ikke se det for mig." og "Jeg skal nok skrive noget...."

Baggrunden var, at terapi og medicin aldrig har virket for mig, og psykiateren bedyrede, at han ville gøre hvad han kunne for min sag.

I min ressourceprofil havde lægekonsulenten lykkeligvis ikke forvansket speciallægens erklæring, og konsulenten gentog, at min angsttilstand er varig og uden behandlingsmuligheder, dog med den underlige tilføjelse, at "der er skånehensyn at tage" i tilfælde af foranstaltede indsatser.

Min sagsbehandler konkluderede tilmed i ressourceprofilen, at der ikke er udviklingsmuligheder på helbredsområdet, men i arbejdsevnevurderingen syntes kommunen dog at klamre sig til et halmstrå: Det kunne ikke udelukkes, at en foranstaltning som bostøtteordning kunne bedre min tilstand. En påstand som kommunen fastholder, selv om jeg argumenterer for, at en bostøtte aldrig vil kunne skabe resultater, som kliniske specialister har opgivet at nå.

Og til min bestyrtelse bliver jeg også indstillet til afslag, fordi kommunen mener, der mangler dokumentation for, at min erhvervsevne er ubetydelig. De vil helt konkret have en psykiater til at afgøre, om en "bredere, tværfaglig indsats" skulle kunne hjælpe, og det påpeges, at lægen ikke har berørt det område i sin vurdering (nej, men HVIS sådan en tværfaglig indsats kunne helbrede, ville lægen for sulen have ordineret den behandling. Logik for alle andre end kommuner, ikke?)

Det mener de, selv om speciallægen, lægekonsulenten og sagsbehandleren hver især medgiver i ressourceprofilen, at behandlingsmulighederne er udtømte, så "vurderes der at være behov for yderligere belysning af behandlingsmuligheder". Jeg begriber virkelig ikke, hvordan man kan nå frem til, at udtømte behandlingsmuligheder alligevel ikke er udtømte.

I mit sind har jeg en klar vinderklagesag, men ved ikke, om det holder i retten, da jeg ikke har kendskab til andre relevante afgørelser og praksis. Jeg har behov for et realitycheck og kunne tænke mig at vide, hvordan Ankestyrelsen eller domstolene typisk dømmer i den slags sager?

Vigtigere er at jeg skal finde den rigtige strategi for den videre forfølgelse af målet: Mette Frederiksen lukker vinduet for mig 1. januar. Tiden er knap.

Skal jeg turde vente på, at Ankestyrelsen færdigbehandler min klage, eller bør jeg hurtigst muligt forsøge at indhente ny speciallægeerklæring? Og derefter køre en ny §17?

Min sagsbehandler nævnte i øvrigt, at kommunen kan forlange at bruge en af kommunens private speciallæger på området, og jeg kan se frem til at skulle vurderes af en anden. Kan man stole på, at disse kommunalt ansatte speciallæger behandler min sag med tilstrækkelig habilitet? Eller er de tilbøjelige til at føje kommunen?

På forhånd 1000 tak for svar.

[Enteneller]

Kære CDT,

Velkommen til

Jeg er ked af at fortælle dig, at du nok har noget vej igen til evt. ftp.

Jeg skal ikke lire af ,at du er for ung, ikke har været i arbejdsprøvning eller lign. men dine læger ved ikke hvad der skal til og jeg kan ikke forstå hvorfor du søger en §17??? Det er dømt til afslag i din sag, desværre... uanset hvor mange gange du har været indlagt.

I stedet for at gå videre med §17 skal du lave det om til en §18 hvorved man/du anmoder kommunen om at undersøge om du kan indstilles til pension. Derved undersøger de, hvad der yderligere skal indhentes lægeligt og nej disse læger, speciallæger, psykiatere osv. er ikke håndlangere for kommunen, de er blot nogle der også står i systemet og vælges i forhold til udbud, tid mm.

Tillige foreslår/undersøger kommunen om du skal/kan arbejdsprøves, det skal du sørge for at dine læger også i samråd med dig er med til at vurdere om hvorvidt det er muligt og i hvilket omfang.

Noget ala ovenstående er proceduren for en evt. indstilling til pension, desværre er der ikke nogle veje der er nemmere end andre også selvom de mest faglige kun ser pension som en mulighed.

Mht. reformen, tror jeg ikke at du skal se vinduet som lukket, tværtimod. Man bliver jo nærmere fulgt op, hvor man i dag syltes, så vidt det er muligt.

[Pip]

Du kan ikke nå at få det igennem BAN.. så hvis du skal nå noget inden 1. januar, er det nok bedst at få indhentet de erklæringer - søge igen, og så anke det evt. afslag..

Hvis du ikke er arbejdsprøvet er det svært.. det vil de nok forlange medmindre du har en erklæring der siger det vil forværre din tilstand varigt.

[CDT]

Tak for svar.

Som jeg har forstået §18 er sådan en anmodning en oplagt syltekrukke for kommunen. Hvis jeg søger efter §18 vil sagen nemt kunne trækkes så langt ud, at jeg ikke når at få en afgørelse inden 1. januar, eller hvad?

Foreløbig har det virket helt implicit, at arbejdsprøvning ikke er en mulighed. Det står ikke nævnt i ressourceprofilen som en udviklingsmulighed.

Og så har jeg meget svært ved at se, at vinduet ikke skulle være lukket efter 1. januar, som de politiske signaler lyder. I den nuværende situation kan massevis af invalide ikke få pension. I fremtiden bliver praksis strammet til det yderligere absurde.

Jeg kan se frem til mindst 5 år uden udsigt til at kunne få pension. I stedet kan jeg se frem til konfrontation med et såkaldt "ressourceteam," som jeg formoder vil forsøge med pædagogiske og andre socialfaglige kaffemetoder at sparke den uhelbredelige angst ud af mig med kærlige, pædagogiske spark i røven.

Ja, hvis bare det virkede, så var de faktisk helt velkommen til at gøre det, men jeg tager det som en fornærmelse, når det påpeges, at sociale foranstaltninger muligvis kan gøre noget, som kliniske specialister ikke kan. Den attitude tager slet ikke angst alvorligt som sygdom, men betragter det som et socialt problem, der skal løses med pædagogik. Det svarer i min situation til, at kræftpatienter bare skal tænke positivt - så forsvinder cancercellerne måske.

Jeg er slet ikke sikker på, at jeg i så fald vil overleve de næste 5 år.....

[Helle Smith]

§ 18 er noget som din sagsbehandler indstiller dig til, man kan IKKE selv søge den, det er kun §17 og der skal man søge på det forliggende dokument grundlag, gør man ikke det kan man snakke syltekrukke for så søger kommunen den som en undersøgelsesag, og det kan tage en krig.
Man skal virkelig være på den for at undgå en arbejdsprøvning, og alle udtaleser skal skrive at det kan/vil forværre din sygdom, da det IKKE er pga sygdom man får pension, men pga arbejdsevne.
Jeg tror desværre ikke at selv om du søger §17 at du kan "nå" det inden 1 januar, godt nok har kommunen 3 mdr fra den dag de modtager din ansøgning, men det bliver højst sandsynlig et afslag og skal sagen til BAN så går der yderligere ca 9 mdr. I de fleste tilfælde giver BAN kommunen ret i afslaget

[Ninja]

Jeg kan så udmærket følge dig - det ville svare til, at nogen sagde til mig, at nu skulle jeg i ressourceforløb. Det ved jeg også godt, ALDRIG ville kunne lade sig gøre - faktisk kan jeg fremkalde koldsved og hjerteflimmer blot ved tanken...

§18 er jo den mere sikre model, men korrekt, den kan trækkes i årevis og kan ikke anbefales i forbindelse med en ''deadline'' som der er tale om her. Med mindre, sagsbehandleren er HELT enig og er villig til at smide alt hvad der er i hænderne og få indhentet ALT fra Herodes til Pilatus.
Problemet er jo ret ofte, at det er alt papirarbejdet mellem de forskellige der tager tid, og med div sommerferier stående for døren, så taler vi jo ganske få måneder til at få pakket en sådan sag, så den bliver klar til positiv indstilling......

Jeg ville også satse på §17 såfremt sagsbehandleren ikke ser §18 som værende direkte oplagt og bedste mulighed indenfor tidsrammen....

Har du fået aktindsigt - ellers få det hurtigst muligt?

Så vil du bedre kunne danne overblik.

[custer]

Hmm... Ikke lige det jeg ved mest om, og dog, vi har ofte i dansk retspraksis et begreb som hedder "opsættende virkning" som betyder at hvis en sag er startet, vil lovændringer, som træder i kraft få betydningen, da sagen køres efter de regler som var gældende da sagen blev startet.

Så jeg vil mene at uanset hvordan det stiller sig, om sagen er startet eller ej, skal du få startet en sag om fp nu, så skulle vinduet forblive åbent !

[Ninja]

@Custer
Den ''opsættende virkning'' gælder naturligvis også her, men sagen skal jo være klar til at overgå til reglerne om førtidspension ultimo December....det er dét faktum der kan blive et issue.
De skriver meget klart i det nye udspil, at sagen SKAL være overgået til reglerne om førtidspension, eller kan man ikke komme med i det de kalder ''overgangs broen'' på nuværende regler.

[CDT]

Tak for svar.

Jeg har netop været i tvivl om, om det er opstarten af en sag (§17 eller 18) eller om det er afgørelsen, der skal falde inden 1. januar. Jeg håber selvfølgelig på det første.

Hvad indeholder akterne typisk, og hvad kan man helt konkret bruge dem til?

[Ninja]

Det er din sag der skal være færdig behandlet OG være indstillet til reglerne om førtidspension ultimo December. Så har de 3 mdr til at afgøre om du kan få pension eller ej. Tilkendelse eller afslag, må derfor godt falde i 2013.

Dine sagsakter indeholder hele din sag, her kan du danne overblik i hele din sygdomshistorie og se hvad sagsbehandlerne reelt skriver om dine muligheder (eller hvad de anser for værende realistisk) - har du en fuldt opdateret ressourceprofil? Ressourceprofilen er det vigtigste dokument i sagen om førtidspension, da det er den de vurderer udfra.

I dine sagsakter, vil der også stå, om du er blevet ordenlig udredt mht fleksjob - for du kan jo ikke få førtidspension, før end dine muligheder for fleks er fuldstændig udtømte osv osv.....

Sagsakterne er også vigtige, hvis du har kommentarer til din ressourceprofil, for her kan du se ordret hvad læger mf skriver om dig, når du får ressourceprofilen til partshøring.