Nu svigtes flere børn med psykiske lidelser

[Thomas1981]

Mens Venstre mener at besparelserne fra reformer af kontanthjælp, fleksjobs, og førtidspenison, skal gå direkte i statskassen, (og vel indirekte så være med til at finansiere skattelettelser). Og regeringen mener færre unge skal have førtidspension og fleks.

Så stiger ventelisterne for børn med psykiske problmer, skriver DR, altså dem der i fremtiden har risiko for at havne i systemet, hvor de ikke er velkomne.
Kilde: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/02/11/102443.htm

Hvis der absolut skal laves besparelser på de svage i samfundet, så har de bare at øremærke de penge der måtte frigives, til bedre, hurtigere og mere effektiv behandling, af især børn. Så færre ender med varige psykiske lidelser. Jeg syntes i hvert fald ikke man kan være andet bekendt.

[Mella]

Jeg er helt enig med dig, Thomas.

De k a n ikke være det bekendt!

De snakker om 'udviklingsforløb'.
At de unge skal 'tages' tidligt i forløbet - men sådan er det jo SLET ikke.
Hvad mon alle disse unge med skader i sjælen skal u d v i k l e s til?
Mange, mange mange af dem kan i forvejen ikke hverken magte sig selve, dagen eller vejen og står med det ene ben i graven.

Som jeg har forstået det, er der ikke sat (ret) mangle midler af til disse 'forløb'.
Jeg er desværre enig i, at det kun handler om besparelser og i øvrigt er al den her 'perronsnak og pakering' kommet fra et direktiv fra unionen.
Det begyndte i Holland.
Så kom turen til GB.
Og nu er det så vores tur

[LUM]

En af grundene til at forældrene ikke tør bruge de 2 måneders garenti der er til børnene til privat behandling/udredning er at kommunerne GERNE! må kassere diagnoser og behandling der er foregået i privat regi.

De må gerne sige at det ikke tæller, og det er desværre ikke noget jeg bare hiver ud af den blå luft, jeg VED det foregår.
Der var en sag om det samme i nabokommunen for et par år siden, og så sent som i går snakkede jeg med en skolelære om det (som hører til i en anden nabokommune) der foregår det også i stor stil, og som skolelære er de tvunget ud i at oplyse forældrene om at hvis de på et senere tidspunkt tror de får brug for fx merudgifter hjælpemidler ell så kan de kun rådes til at vente den tid der er af ventetid på det offentlige.

Vi kan også se problemet med medicinering, forældrene skal søge merudgifter til medicinering af børn i folkeskolen FØR barnet får medicinen, for de4r ses kun på hvordan barnet fungere lige NU, får barnet medicin og der ved er nogen lunde fungerende får man afslag, men samtidig kan man ikke få merudgifter til medicinering hvis man ikke kan bevise at det virker, at det gør barnet fungerende nok til at kunne begå sig i folkeskolen.

Giver man medicin får man afslag og lader man være får man sørme også afslag.

Problemerne med systemet begynder for mange forældre allerede inden tingene er kommet i gang.
Står skolerne/PPR med et barn de mener skal udredes (læs have mere hjælp end som så) så SKAL de have en sagsbehandler for at kunne beslutte at barnet skal videre i systemet, set er skolen/PPR der skal sørge for det, så ringer de naturligvis til kommunen, vi skal have en sagsbehandler til det og det barn, fint fint der aftales et møde, og hvad sker der så?
Jo SB´eren møder slet ikke op, og det kan de gøre mange mange gange (personligt har vi oplevet det ikke mindre end 6 gange, og så blev SB´eren "snydt" så denne ikke kunne andet end deltage, ved at der blev holdt et andet møde om et andet barn lige inden) Når så SB´eren ikke møder op kan barnet ikke indstilles til at komme videre = udgiften sparet, om ikke andet rykket noget tid ud i fremtiden.
Andre oplever at det er hos PPR der er pålagt den måde at bespare på, og tager jeg ikke meget fejl kommer det lige om lidt hvor det er både SB og PPR forældrene oplever bremser sagen.

Det værste ved det her er, at man som forælder er totalt magtesløs, man kan ikke som vi på k10 holde det hele på skrift, vi kan ikke bevise og klage med beviser, for det er ikke os der bestiller en tid, ikke os der skal sætte hjulene i gang, men skolerne børnehaverne og dagplejer/vuggestuerne, og de ringer jo bare og regner naturligvis med at der møder en SB´er PPR op som aftalt.

For vores vedkommende er sagen strukket i 2 år på den måde, vi har råbt skolen har råbt PPR her råbt, men det har bare fortsat, alt i mens er det kun gået ud over ungen, som jeg sagde til hende jeg snakkede med i går, jeg ved s q godt jeg burde gøre det og det og det, jeg ved s q godt jeg ikke er perfekt og kan gøre en masse for at hjælpe min unge til en nemmere hverdag (og jeg ved st det at jeg ved det gør at jeg er i den bedre ende af forælder skalaen, og at også det er en bremseklods i systemet) problemet er bare at jeg har brug for hjælp til det, jeg (vi) kan ikke selv, jeg er fuldt ud klar over at min unge ikke trives, og har siden han var 3 råbt om hjælp for at undgå forværring, en hjælp vi ikke har fået, med det resultat at det jo netop bare er blevet værre og værre, samtidig er ungen jo blevet mere bevist, hvilket betyder han selv kan se den er gal og gerne vil have hjælp (men han har jo ligesom endnu svære ved det end vi har, han er jo kun et barn) han er KED af det, men ved af gode grunde ikke hvordan han skal ændre det, og vi evner ikke at hjælpe ham.

Men vi kan ikke gøre andet end at vente på at systemet kommer i tanke om at vi har ret, vi kan jo så prise os lykkelige for at vi har skolens fulde opbakning, ikke kun i at den er gal, men sørme også omkring at det er UNGEN og ikke så meget os som familie, altså naturligvis kan (og bør) vi ændre nogle ting, men vi har 2 andre velfungerende unger der trives, så det er ikke fordi vi tæsker dem ell, men fordi lige den unge her har nogle vanskeligheder ud over bare familieproblemer... den støtte er der mange som ikke får, tit bliver der bare peget på forældrene det må være JER og ikke ungen.
Så selv om at vi slås, så har vi alligevel en støtte jeg priser mig lykkelig for, for det betyder meget, at det ses af andre at det ikke bare er os, men at der virkelig er noget der skal tages fat om så ungen kan få det bedre, og at en del af det sider i ungens hoved.

Jeg har (desværre) svært ved at forestille mig at det kan blive meget værre for ungerne end det er i min kommune, om end jeg ved der er kommuner hvor det står endnu værre til, at der så er problemer længere ude i systemet (psykiatrien) hjælper jo altså ikke.

Jeg ved at ambulant i Aalborg mangler læger, de har pt KUN! en reservelæge, og har hele 15 måneders ventetid, det er simpelthen bare ikke godt nok, så skidt med at der er 15 måneders ventetid når nu der er 2 måneders garanti, men hvad hjælper det de forælder som vælger privat regi i stedet for fx at tage til Århus Viborg ell offentlige, inden fordi det bare ikke rigtigt er praktisk muligt evt pga økonomi (man kan ikke få tabt arbejdsfortjeneste før der foreligger en diagnose, for før da har man ikke beviser nok på at barnet ikke er velfungerende og at det er NØDVENDIGT at drøne fra herodes til pilatus, OG man får KUN for den tid man er inde til selve behandlingen, man får ikke for kørslen der til eller fra eller hvis man skal møde ind 20 min før) De forældre der så vælger privat regi, risikere jo så at støde ind i at kommunerne siger næ næ det tæller ikke, samtidig kan forældrene ikke få lov at begynde forfra, og så vente på det offentlige, for ungen ER jo blevet udredt.

Lige den kender jeg personligt en der er ude for, de troede de havde en ide om hvad ungen fejlede og valgte privat regi (det skal så siges at de dummede sig lidt og valgte en der kun har speciale i en eneste ting selv om at de havde en ide om at det kunne være 2-3 ting, og der findes private der dækker alle 3 områder) for at springe ventetiden over, men det var ikke det der var galt, det er tydeligt for en hver at ungen mistrives, men ærgeligt ærgeligt det har de bare af at leve med, for ungen ER blevet udredt (for EN! ting, og ikke som i offentligt regi "det hele") og får IKKE flere chancer, med mindre de selv betaler for det, og så er de jo ligesom lige langt.

Den knægt er så bare nød til at vente til han bliver voksen, de er nød til at håbe på han ikke kommer ud i noget bæ eller bliver så dårlig at det går helt galt, inden da, men som moren siger, på den anden side håber man et eller andet sted på at det går totalt galt, for så er de s q tvunget til at gøre noget, altså det håber hun jo ikke for hendes dreng, men mere sådan en ha ha system så kan i lære det håben.
Og desværre må jeg personligt sige at jeg 100% kan følge hendes tankegang, måske det bare er lettere hvis man lader stå til og gør hvad man kan for at ens unge kommer ud i ekstrem mistrivsel, ikke fordi det ved jeg jo godt det ikke er og at jeg skal være glad for at han trives så godt som han gør, det bygger på frustration over at det skal være så *arre*