Hvorlænge går der uden mad? - K10

logikeren · 23-07-2011, 20:52

To gange i aftes har jeg grædt i nedtrykthed over mit liv.

Jeg har ikke lyst til at blive 80. Jeg har heller ikke lyst til at blive 50. Faktisk vil jeg gerne gøre en ende på legen mens alting er godt (dvs. at jeg bor hvor jeg bor og at jeg stadig har min far og mor og søskende).

Da det vil være for risikabelt at stikke mig selv med en kniv eller dø af tørst vil jeg gøre det jeg er bedst til: "Glemme" at spise. Det er jo så nemt: Jeg spiser i forvejen kun fordi jeg ved jeg skal spise eller småspiser for hyggens skyld.

Hvis jeg nu springer over det, hvor længe tror i så der går til jeg i det mindste mister bevidstheden/bliver tidløs (så kan jeg godt klare resten af turen væk fra livet derfra)?

Mit BMI er desværre en smule højt... omkring de 25.

Karo · 23-07-2011, 21:12

Jeg synes, at du skal læse det hier:
http://www.flix.dk/modules.php?name=...print&sid=2871

Jeg kan fortale dig, at sultedøden er den værste af alle former for død.

logikeren · 23-07-2011, 21:16

Men hvordan skal jeg så komme herfra?

tlf_dame · 23-07-2011, 21:29

Hej logikeren

Hvad er det da der er så umuligt for dig, at du ønsker at tage livet af dig selv ?????

tlf_dame

Lunasdatter · 23-07-2011, 21:49

Med tanke på hvordan alle de norske forældre til de mange dræbte unge mennesker har det i dag og resten af deres liv... så kunne jeg simpelthen ruske dig godt og grundigt!!

Du kan gå ud af din dør og finde din kontaktperson, hvis hun/han er på job.. ellers en anden fra personalet... og så fortælle hvordan du har det.. og hvad du har sprugt om herinde..

Og til din information, så når du slet ikke så langt som at sulte dig ihjel .. du vil simpelthen blive indlagt og få lagt drop ..

Knus Lone

Pixeline · 23-07-2011, 22:21

Du skriver *hvordan skal jeg så komme herfra* Det lyder som om du har tænkt over det. Jeg vil slet ikke svarer på dit spørgsmål. Og jeg ved snart ikke hvad jeg skal skrive.

Men er det virkelig det du gerne vil. Gøre din familie ondt. Er der slet ingen lyspunkter.
Jeg må indrømme jeg kender ikke din historie, men forhåbentlig er det ikke så sort hele tiden.

Jeg har dage hvor jeg tænker at hvis jeg nu ikke var blevet syg, hvis jeg nu ikke skulle hives igennem alt det her, hvis alt nu så anderledes ud. Men der er også dage hvor jeg i et lyspunkt tænker det skal nok gå, jeg kommer ud på den anden side. Min sagsbendling har varet i 2 år. Jeg har været syg i 3½ år. Der har været rigtig mange dumme dage, og det er der desværre i de forløb de fleste af os er igennem herinde. Men heldigvis er der også gode dage.

Du skal snakke med nogen. Din famile, en god ven, lægen eller hvem du tænker først på. Sig du har brug for hjælp. Sig du ikke selv kan tage ansvar mere, og du har brug for en der tager føringen for at gå forest med hjælp til dig. Du mangler kræfter. Det vil være guld værd at få en der kan tage dit ansvar, være derfor dig, og sige at nu skal tingene være sådan.

Jeg snakker ud fra min egen erfaring og jeg håber virkelig at du vil tænke over om det nu også er det værd. FIND NOGET HJÆLP, FIND NOGEN AT SNAKKE MED.

Der vil komme meget støtte til dig på siden de næste dage, det ved jeg. Tag det til dig og lyt. Håber virkelig det ser lysere ud om et par dage. Hold fast i dig selv.

Stort kram til dig.

Pixeline.

gøjneren · 23-07-2011, 22:27

Citat:

Oprindeligt indsendt af logikeren

To gange i aftes har jeg grædt i nedtrykthed over mit liv.

Jeg har ikke lyst til at blive 80. Jeg har heller ikke lyst til at blive 50. Faktisk vil jeg gerne gøre en ende på legen mens alting er godt (dvs. at jeg bor hvor jeg bor og at jeg stadig har min far og mor og søskende).

Da det vil være for risikabelt at stikke mig selv med en kniv eller dø af tørst vil jeg gøre det jeg er bedst til: "Glemme" at spise. Det er jo så nemt: Jeg spiser i forvejen kun fordi jeg ved jeg skal spise eller småspiser for hyggens skyld.

Hvis jeg nu springer over det, hvor længe tror i så der går til jeg i det mindste mister bevidstheden/bliver tidløs (så kan jeg godt klare resten af turen væk fra livet derfra)?

Mit BMI er desværre en smule højt... omkring de 25.

Du virker til at ha det rigtig skidt, og mange kender sikkert den følelse af ikke at ha lyst til at være en del af denne verden. Men du bør hjælpe dig selv og opsøge noget prof. hjælp, evt. psyk.skadestue.

husk at livet kan være dejligt selvom det ikke altid er lige lyst

Solnedgang · 23-07-2011, 22:29

Hej Logikeren

Det er trist at du har det sådan, og jeg synes du skal bede om hjælp. Ring til Livslinien, gå til personalet på dit bosted eller psykiatrisk skadestue. Eller bed om PN medicin. Selvmord er ikke en løsning på et problem der er midlertidigt...

Tænk også på din familie. Hvordan tror du de vil have det med at du tager dit eget liv? Det skal de leve med resten af deres liv. Det kommer man sig aldrig over. Jeg ved det, for jeg har prøvet det! Jeg er efterladt efter selvmord.

Jeg synes faktisk også det er unfair at true med selvmord herinde. Vi er masser af sårbare mennesker og det påvirker folk mere end du tror at læse den slags udmeldinger.

Livet er noget l... for os alle sammen ind i mellem. Nogle gange i lange perioder. Men det lysner altid. Også selvom sommeren regner væk...

logikeren · 24-07-2011, 09:47

Mit problem er ikke midlertidigt. Jeg er angst for at miste min kontaktperson og mine forældre, mine søskene, ja hele min familie. For min kontaktperson går jo også på pension en dag og ingen lever evigt, heller ikke min familie.

Derfor vil jeg gerne herfra så jeg ikke oplever det at miste.

tlf_dame · 24-07-2011, 10:11

Undskyld dette hårde svar, men jeg mener, det er egoistisk af dig, at du hellere vil såre din familie ved at begå selvmord end at tage lidt ansvar ved at hurtigt muligt tage kontakt til psyk. skadestue, hvor du kan få al den hjælp du har brug for, for der er ingen tvivl om, at du har brug for det.

Jeg håber trods alt, at du overvejer disse ord, bare lidt.

Knuzzz
tlf_dame

23-07-2011, 20:52	#1
logikeren Slettet bruger Tilmeldingsdato: 25-10 2009 Indlæg: 324 Styrke: 15	Hvorlænge går der uden mad? To gange i aftes har jeg grædt i nedtrykthed over mit liv. Jeg har ikke lyst til at blive 80. Jeg har heller ikke lyst til at blive 50. Faktisk vil jeg gerne gøre en ende på legen mens alting er godt (dvs. at jeg bor hvor jeg bor og at jeg stadig har min far og mor og søskende). Da det vil være for risikabelt at stikke mig selv med en kniv eller dø af tørst vil jeg gøre det jeg er bedst til: "Glemme" at spise. Det er jo så nemt: Jeg spiser i forvejen kun fordi jeg ved jeg skal spise eller småspiser for hyggens skyld. Hvis jeg nu springer over det, hvor længe tror i så der går til jeg i det mindste mister bevidstheden/bliver tidløs (så kan jeg godt klare resten af turen væk fra livet derfra)? Mit BMI er desværre en smule højt... omkring de 25.

23-07-2011, 21:49	#5
Lunasdatter Lever på K10 Tilmeldingsdato: 04-04 2010 Alder: 72 Indlæg: 1.669 Styrke: 16	Med tanke på hvordan alle de norske forældre til de mange dræbte unge mennesker har det i dag og resten af deres liv... så kunne jeg simpelthen ruske dig godt og grundigt!! Du kan gå ud af din dør og finde din kontaktperson, hvis hun/han er på job.. ellers en anden fra personalet... og så fortælle hvordan du har det.. og hvad du har sprugt om herinde.. Og til din information, så når du slet ikke så langt som at sulte dig ihjel .. du vil simpelthen blive indlagt og få lagt drop .. Knus Lone __________________ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Førtidspensionist pr 1-4-2011

Lignende emner
Emner	Emnet er startet af	Forum	Svar	Sidste indlæg
Hvorlænge efter kan man søge aktindsigt	LINGLING	Alt det andet	1	01-07-2013 15:41
Hvorlænge ved lægekonsulent	supersus	Spørgsmål ang fleksjob	21	15-02-2012 00:19
Erhvervsevnetab hvorlænge?	supersus	Fremtiden for fleksjob og førtidspension	0	11-12-2011 17:45
sygedagpenge stop 3 uger tilbage i tiden uden partshøring og uden afgørelse	Miz	Alt det andet	5	20-10-2010 19:26
Fra sygemelding til FTP..hvorlænge tog din sag	Tzari	Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003	12	11-03-2010 01:33

23-07-2011, 21:12	#2
Karo Slettet Bruger Tilmeldingsdato: 02-08 2010 Indlæg: 2.227 Styrke: 16	Jeg synes, at du skal læse det hier: http://www.flix.dk/modules.php?name=...print&sid=2871 Jeg kan fortale dig, at sultedøden er den værste af alle former for død.

23-07-2011, 21:16	#3
logikeren Slettet bruger Tilmeldingsdato: 25-10 2009 Indlæg: 324 Styrke: 15	Men hvordan skal jeg så komme herfra?

23-07-2011, 21:29	#4
tlf_dame Afhængigheds tegn af K10 Tilmeldingsdato: 22-10 2010 Lokation: Halsnæs kommune Indlæg: 383 Styrke: 14	Hej logikeren Hvad er det da der er så umuligt for dig, at du ønsker at tage livet af dig selv ????? tlf_dame

23-07-2011, 22:21	#6
Pixeline Slettet Bruger Tilmeldingsdato: 28-04 2011 Alder: 50 Indlæg: 73 Styrke: 14	Du skriver hvordan skal jeg så komme herfra Det lyder som om du har tænkt over det. Jeg vil slet ikke svarer på dit spørgsmål. Og jeg ved snart ikke hvad jeg skal skrive. Men er det virkelig det du gerne vil. Gøre din familie ondt. Er der slet ingen lyspunkter. Jeg må indrømme jeg kender ikke din historie, men forhåbentlig er det ikke så sort hele tiden. Jeg har dage hvor jeg tænker at hvis jeg nu ikke var blevet syg, hvis jeg nu ikke skulle hives igennem alt det her, hvis alt nu så anderledes ud. Men der er også dage hvor jeg i et lyspunkt tænker det skal nok gå, jeg kommer ud på den anden side. Min sagsbendling har varet i 2 år. Jeg har været syg i 3½ år. Der har været rigtig mange dumme dage, og det er der desværre i de forløb de fleste af os er igennem herinde. Men heldigvis er der også gode dage. Du skal snakke med nogen. Din famile, en god ven, lægen eller hvem du tænker først på. Sig du har brug for hjælp. Sig du ikke selv kan tage ansvar mere, og du har brug for en der tager føringen for at gå forest med hjælp til dig. Du mangler kræfter. Det vil være guld værd at få en der kan tage dit ansvar, være derfor dig, og sige at nu skal tingene være sådan. Jeg snakker ud fra min egen erfaring og jeg håber virkelig at du vil tænke over om det nu også er det værd. FIND NOGET HJÆLP, FIND NOGEN AT SNAKKE MED. Der vil komme meget støtte til dig på siden de næste dage, det ved jeg. Tag det til dig og lyt. Håber virkelig det ser lysere ud om et par dage. Hold fast i dig selv. Stort kram til dig. Pixeline.

23-07-2011, 22:29	#8
Solnedgang Hvor skulle jeg ellers være Tilmeldingsdato: 18-06 2011 Indlæg: 183 Styrke: 13	Hej Logikeren Det er trist at du har det sådan, og jeg synes du skal bede om hjælp. Ring til Livslinien, gå til personalet på dit bosted eller psykiatrisk skadestue. Eller bed om PN medicin. Selvmord er ikke en løsning på et problem der er midlertidigt... Tænk også på din familie. Hvordan tror du de vil have det med at du tager dit eget liv? Det skal de leve med resten af deres liv. Det kommer man sig aldrig over. Jeg ved det, for jeg har prøvet det! Jeg er efterladt efter selvmord. Jeg synes faktisk også det er unfair at true med selvmord herinde. Vi er masser af sårbare mennesker og det påvirker folk mere end du tror at læse den slags udmeldinger. Livet er noget l... for os alle sammen ind i mellem. Nogle gange i lange perioder. Men det lysner altid. Også selvom sommeren regner væk...

24-07-2011, 09:47	#9
logikeren Slettet bruger Tilmeldingsdato: 25-10 2009 Indlæg: 324 Styrke: 15	Mit problem er ikke midlertidigt. Jeg er angst for at miste min kontaktperson og mine forældre, mine søskene, ja hele min familie. For min kontaktperson går jo også på pension en dag og ingen lever evigt, heller ikke min familie. Derfor vil jeg gerne herfra så jeg ikke oplever det at miste.

24-07-2011, 10:11	#10
tlf_dame Afhængigheds tegn af K10 Tilmeldingsdato: 22-10 2010 Lokation: Halsnæs kommune Indlæg: 383 Styrke: 14	Undskyld dette hårde svar, men jeg mener, det er egoistisk af dig, at du hellere vil såre din familie ved at begå selvmord end at tage lidt ansvar ved at hurtigt muligt tage kontakt til psyk. skadestue, hvor du kan få al den hjælp du har brug for, for der er ingen tvivl om, at du har brug for det. Jeg håber trods alt, at du overvejer disse ord, bare lidt. Knuzzz tlf_dame