Lad så være med at kalde travlhed for stress!

[L.S.]

En journalist der FORSTÅR, tror jeg sørme.
Har mailet hende et link til k10.


http://www.information.dk/257121

[Karo]

Den nuverende danske regering bevist stresser befolkning. Jeg husker tiden med Hjorten som beskæftigelses minister.
Han har sagt flere gange at de ledige SKAL stresses.

Hvis man vil af med et syg menneske, igandsættelse af stress taktiken er den bedste måde at pacificere "modstander" ( læs den syge ).

[Katharina]

@L.S. og karo: Enig - det er en for overfladisk forskning, som professor i psykologi på Ålborg Universitet, Svend Brinkmann, står bag, når han kalder stress-sygemeldinger med øget tilgang til psykologbehandling og psykiatrisk behandling - som udtryk for: moderne ynk, svaghed, forkælelse over for travlhed og lidt modgang?

Svend Brinkmann udstiller egentlig bare sin egen pinlige uvidenhed og mangel på erfaring omkring sammenhænge mellem arbejdsforhold og udvikling af stress-sygdomme i sine udtalelser.

"Ifølge et skøn fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø beløber stress og alle andre psykisk relaterede sygemeldinger sig til helt op mod 55 milliarder kroner årligt."

"Jovist findes der mennesker, som kalder sig stressede, hvis de har travlt – og akkurat ligesom professoren (Svend Brinkmann) skal de lære at tie stille med deres pjat.

Men personligt tvivler jeg stærkt på, at de overbefolker køen til psykiatrisk hospitalsbehandling," siger Mette Klingsey i Information den 21. jan. 2011:

"Derimod er jeg helt overbevist om, at stress og dens følgesygdomme er i en vækst, vi kun har set begyndelsen på. Verdenssundhedsorganisationen WHO venter, at stress og dens følgesygdomme om få årtier vil være en af den vestlige verdens største sundhedsproblemer."

http://www.information.dk/257121

Chefpsykolog ved Falck Healthcare, R. Høgsted, som dagligt taler med folk om sygemeldinger, mener heller ikke stress-sygemeldinger bare er udtryk for almindelig travlhed hjemme og i virksomheder, som straks gives navn stress, som Svend Brinkmann påstår at have viden og erfaring omkring - ved sin forskning. Jeg har ikke hørt om referencer til forskning, han henviser til. Han har heller ikke selv videre henvist til den pågældende forskning.

R. Høgsted beskriver i Politiken den 18. jan. 2011 en kraftig stigning m.h.t. stress-sygemeldinger i forbindelse med belastende psykisk arbejdsmiljø:

"Det er ofte arbejdet eller forhold på danskernes arbejde, som får bægeret til at flyde over, når det gælder stress," siger R. Høgsted, som rådgiver medarbejdere i institutioner, firmaer og organisationer. "Her oplever man en kraftig stigning i antallet af henvendelser om stress:

»Stigningen viser sig tydeligst i sager, der er arbejdsrelateret og ikke privatrelateret. Selv om danskernes arbejde er meget forskelligt, er det især arbejdsforhold med et vist niveau af selvledelse, der giver stress. Folk er i tvivl, om de gør det godt nok«, siger R. Høgsted.

Tendensen hos Falck Healthcare bekræftes af en ny analyse fra Dansk Sundhedsinstitut. Antallet af danskere, som behandles for psykiske lidelser, er nemlig steget fra 80.000 til godt 120.000 siden 2000, lyder konklusionen. Det er især "ikke-psykotiske" lidelser som stress, depression og angst, som fælder danskerne...

Ifølge R. Høgsted skyldes de mange stresshenvendelser hos Falck Healthcare dog ikke, at danskerne er blevet svagere, men derimod mere ambitiøse.

»Folk er jo pligtopfyldende og ambitiøse. Derfor er det faktisk også ofte nøglemedarbejdere, som går ned med stress«, siger hun.

Samtidig undgår mange ansatte tit at følge op på en kritisk kommentar fra chefen, fordi de helst ikke vil fremstå som et problem - især ikke i disse fyringstider. Og det kan tit føre til stress, fortæller chefpsykologen."

http://politiken.dk/tjek/sundhedogmo...rne-stressede/

[Katharina]

Flere danskere køres ud på et jobmæssigt sidespor på grund af helbredsmæssige problemer:

445.000 danskere
Så mange mellem 18 og 64 år er ikke i stand til at arbejde på grund af dårligt helbred...

De 445.000 er enten på sygedagpenge, førtidspension, revalidering, fleksjob eller en anden helbredsrelateret ydelse.

Det høje tal bekymrer professor Finn Diderichsen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

"Der er tale om et tiltagende mismatch mellem arbejdskrav og helbredsressoucer, og en voksende andel kan ikke klare kravene," siger han.

Disse tal skyldes vel ikke bare ynk og forkælelse over for lidt travlhed og lidt modgang i arbejdsliv, som Svend Brinkmann, professor i psykologi ved Ålborg Universitet, ellers siger, han har belyst ved omfattende psykologisk forskning?


Læs mere i Avisen.dk den 21. jan. 2011: http://avisen.dk/vi-bliver-syge-af-o...av_140374.aspx

[Katharina]

Hver 12. djøf'er føler sig mobbet

Ofre for mobning har 56 procent mere sygefravær end andre i Djøf.


"Rådden frugt i dueslaget med den daglige post, en computer, hvor ledningerne er pillet fra eller et ansøgningsskema til førtidspensionering lagt på skrivebordet."

"Eksemplerne på, hvordan jurister og økonomer bliver mobbet af deres kolleger eller af deres chefer, er mange i den interviewundersøgelse, som juristerne og økonomernes forbund, Djøf, netop har gennemført," beskrives det i artikel i Politiken den 20. okt. 2010:

"Inden for det seneste år har 8,2 procent af djøf-erne følt sig mobbet. Og der er tale om en markant stigning over de seneste tre år.

»Krisen har gjort livet på arbejdspladserne barskere. Det er stærkt bekymrende, hvis der breder sig en mobbekultur på arbejdspladser, fordi frygten for at miste jobbet er stigende«, siger formand Allan Luplau fra de privatansatte djøf?ere."

"Forbundet har spurgt 1.562 af sine medlemmer om blandt andet mobning, og det viser sig, at mobberiet er stort set lige udbredt på private og offentlige arbejdspladser."

»Det værste er næsten, at lederne selv deltager i mobningen. De skulle tværtimod være med til at forhindre mobning«, siger Allan Luplau...

Undersøgelsen viser, at djøf?ere, der bliver mobbet, har 56 procent højere sygefravær end andre.

»Mobning er dyrt for samfundet, så derfor er det vigtigt, at det ikke er den enkelte, der står med problemerne. Jeg kunne godt tænke mig, at statens forebyggelsesfond afsatte midler mod mobning og stress«, siger Allan Luplau..."

Læs mere her: http://politiken.dk/erhverv/ECE10886...er-sig-mobbet/



Psykolog Nadja Prætorius fortæller om observation af flere og flere med arbejdsrelateret stresstraumatisering i hendes konsultation, i Arbejdsmiljøviden:

"I begyndelsen troede hun ikke hverken sine egne øjne eller ører. Psykologens konsultation rungede af historier, der trods de individuelle forskelle i påfaldende grad var fortællingen om det samme: en fortælling om mennesker, der bukker under for benhård styring af deres arbejde, om kontrol, umulige arbejdsbetingelser, mistænkeliggørelse og underminering af menneskers faglige og personlige integritet...

- Det er en rystende kendsgerning, at almindelige, sunde og raske mennesker i stadigt større grad rammes af alvorlige og undertiden varigt invaliderende psykiske ubalancer og fysiske sygdomme på grund af arbejdsrelateret stress, siger psykolog Nadja Prætorius.

- Jeg må pointere, at jeg beskæftiger mig med arbejdsrelateret stress og ikke klynk eller folks manglende evne til at prioritere. De mennesker, jeg møder, er underlagt umulige arbejdsbetingelser, hvor arbejdet ikke kan udføres på kvalificeret vis.

De bliver stillet til ansvar for fejl og mangler, og man underminerer dem fagligt og personligt i en grad, så der er tale om ikke blot afprofessionalisering, men også om at mennesker mister følelsen af personlig og faglig værdi og integritet, siger Nadja Prætorius...

Først diskvalificeres den hidtidige praksis, fagforståelse og holdning til arbejdet som ineffektiv og ukvalificeret.

En hel faggruppe nedgøres og hænges ud for mangler og forsømmelser og må tage dem på sig og beklage, at "vi har hidtil ikke været gode nok, og vi må fremover blive bedre".

Dernæst påtvinger man fra centralt hold de undergravede og rystede medarbejdere nye begreber, fagforståelse, arbejdsmetoder og holdninger.

Alt sammen med baggrund i en økonomisk, teknisk og rationel tænkning, der skal sikre effektivitet og resultatopnåelse.

Endelig udsættes fagområdet for kontrol, overvågning, evaluering og fejlfinding, der kan give anledning til fornyet nedgøring, udhængning og kontrol.

Og i hele processens forløb: totalt fravær af værdsættelse og respekt for de mennesker, der arbejder inden for faget.

- Det er klassiske rovmobbermetoder, man benytter sig af, og man skal ikke glemme, at de, der udsættes for mobning, er mennesker, der er dybt afhængige af deres arbejde. Arbejdet er deres eksistensgrundlag, og det nytter ikke bare at bede folk om at forsvinde, "hvis de ikke kan lide lugten i bageriet".

Det er dybt krænkende, og lærere og socialrådgivere (og nu endnu flere faggrupper) udviser alle tegn på at være netop krænkede og ydmygede af systemet, siger Nadja Prætorius...

http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Aktu...anagement.aspx

[Katharina]

Danmark er det land i Norden, der er dårligst til at forebygge stress på arbejdspladsen, viser undersøgelse gengivet i Avisen.dk den 15. december 2010:

"En ny undersøgelse fra EU-analyseinstituttet Agentur for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen viser, at Danmark er det land i Norden, der er dårligst til at forebygge stress på arbejdspladsen.

Manglende procedurer
Der mangler procedurer for, hvordan man skal håndtere stress på jobbet. Det er et problem, mener Lone Thomsen, der er direktør i ClearVision, som netop arbejder med forebyggelse af stress.

"Danskerne lever et hårdt liv på arbejdspladsen med fokus på synlige resultater og benhårde deadlines. Det er bundlinjen, der først og fremmest tæller," siger Lene Thomsen.

Selv om, der er sket fremskridt de seneste år, halter Danmark stadig langt bagefter.

"Vi er ringere til at hjælpe stressede medarbejdere sammenlignet med ledere i Sverige, Norge og Finland. Vi sætter først ind, når medarbejderen er blevet syg - og det er for sent," siger Lene Thomsen."

http://avisen.dk/dumpet-danmark-stresser_138623.aspx

[Katharina]

Oprindeligt indsendt af Katharina

"En ny undersøgelse fra EU-analyseinstituttet Agentur for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen viser, at Danmark er det land i Norden, der er dårligst til at forebygge stress på arbejdspladsen...

"Danskerne lever et hårdt liv på arbejdspladsen med fokus på synlige resultater og benhårde deadlines. Det er bundlinjen, der først og fremmest tæller," siger Lene Thomsen.

M. Hansen har i Information den 25. januar 2011 en kommentar til S. Brinkmanns teori om stress:

”Stress kan både defineres mentalt og neurologisk. Årsagen til stress er ikke travlhed (som Svend Brinkmann mener). Man kan sagtens have travlt uden at være stresset.

Man bliver først stresset, når man mister overblikket.

Stress er ofte et ledelsesproblem på arbejdspladserne, fordi ledelsen på et eller andet niveau ikke har taget hånd om, at medarbejderen frit kan yde sit bedste på den specialiserede post, h*n har i sikker forvisning om, at ledelsen har overblik, kender formålet, mulighederne, timingen, osv. Simpel ansvarlig projektledelse. Hvilket også fra ledelsens side kræver solidt kendskab til medarbejdernes formåen.

Stress er den angst, der sniger sig ind, når man bliver forrådt af sin ledelse.

Fysiologisk eller snarere neurologisk er stress den tilstand i kroppen, hvor dens celler går i en tilstand af frygt eller selvforsvar. Det vil enten sige flugt, kamp eller sammentrukkethed. Er du en kanin, en gal vædder eller et pindsvin. Det er cellernes ene tilstand. Den anden er en tilstand af vækst, tillid og - man fristes til at bruge det dyre ord: kærlighed…

Og lad være med blot at dukke nakken, når den stressede chef igen…giver dig sit ny-sprog... Jeg ved, det er svært. Men lad være med at tro, at du er alene.
Man skal ikke finde sig i stress.”

http://www.information.dk/257348

[Katharina]

Oprindeligt indsendt af Katharina

- Jeg må pointere, at jeg beskæftiger mig med arbejdsrelateret stress og ikke klynk eller folks manglende evne til at prioritere. De mennesker, jeg møder, er underlagt umulige arbejdsbetingelser, hvor arbejdet ikke kan udføres på kvalificeret vis.

De bliver stillet til ansvar for fejl og mangler, og man underminerer dem fagligt og personligt i en grad, så der er tale om ikke blot afprofessionalisering, men også om at mennesker mister følelsen af personlig og faglig værdi og integritet, siger Nadja Prætorius...

T. Skov kommenterer også S. Brinkmanns teori om stress = travlhed:

"Stress er ikke en sygdom. Stress er naturens måde at hjælpe til overlevelse. Ved stress udskilles hormoner og stoffer i organismen som sættes i “alarmtilstand”. Eksempelvist gnuer på sletten som ved at løverne er tæt på. Stress øger årvågenheden. Dyrene er i alarmtilstand, parat til flugt. Når løverne har snuppet en gnu bliver der atter fred og stresshormonerne nedbrydes. Alt er igen roligt.

Langvarig permanent stress er til gengæld skadelig og misforhold mellem evner og krav kan ... føre til en permanent stresstilstand. Om man bliver syg afhænger af den enkeltes sårbarhed.

En kort betragtning vedr. arbejdsmiljø.
Mange arbejdspladser har et hakkeordenssystem der i bund og grund er uhensigtsmæssigt. Før i tiden var ansvaret ikke uddelegeret. Derfor ingen stress. Nu uddelegeres ansvar, men hakkeordenen bevares og på mange niveauer. Mange føler stress.

Er påvirkningen kraftig og langvarig nok bliver man syg.

Der vil vise sig symptomer undervejs. Disse bør man nok reagere på og søge hjælp..."

http://www.information.dk/257348

[Katharina]

Oprindeligt indsendt af Katharina

Stress er ofte et ledelsesproblem på arbejdspladserne, fordi ledelsen på et eller andet niveau ikke har taget hånd om, at medarbejderen frit kan yde sit bedste på den specialiserede post, h*n har i sikker forvisning om, at ledelsen har overblik, kender formålet, mulighederne, timingen, osv. Simpel ansvarlig projektledelse. Hvilket også fra ledelsens side kræver solidt kendskab til medarbejdernes formåen.

Stress er den angst, der sniger sig ind, når man bliver forrådt af sin ledelse.

"Stress kan forstyrre personligheden
Manglende værdsættelse og accept kan ligefrem opleves tilintetgørende - på linie med fysisk at blive truet på livet. Det mener privatpraktiserende psykolog, Nadja Prætorius. Hun har efterhånden mange års erfaringer med patienter primært indenfor social- og sundhedssektoren, og ifølge hende kan vi ende med at udvikle overlevelsesstrategier i større eller mindre grad - alt afhængig af kravene på jobbet og mulighederne for at imødekomme dem.
'En overlevelsesstrategi baserer sig på følelsen af at være truet på livet og er et forsøg på at undslippe katastrofen. Derved aktiveres stresshormonerne og en stress-tilstand er skabt'," siger Nadja Prætorius:

http://www.personaleweb.dk/03Z4524034

"Hun opstiller på baggrund af sine erfaringer fire grader af stressbelastning, der forekommer i stadig større udstrækning på mange arbejdspladser.

Overlæsset arbejde
Den første grad af stress opstår som følge af det, Nadja Prætorius kalder overlæsning af arbejde. Den rammer medarbejdere, der er ekstremt overbebyrdede med arbejde og som ofte ikke får tilstrækkelig tid og uddannelse til at gøre arbejdet på en kvalificeret måde.
'Men inden for de sidste år er der fremkommet flere nye former for alvorlig stressbelastning. De er mere sammensatte, med langt mere alvorlige konsekvenser og er vanskeligere at behandle', siger Nadja Prætorius.

Fremmedgjort
Hun kobler den anden grad af stressbelastning sammen med et vækstbegreb, der alene ser på det kvantitative - mængden - og ikke på kvaliteten. Således vurderes den enkeltes udvikling og succes i stigende grad ud fra evnen til at præstere målelige resultater.
'Det voksende arbejdspres har som alvorlig konsekvens, at medarbejdere i højere grad tvinges til at slække på kvaliteten af deres arbejde. Herved sættes de i en umulig situation, hvor de - uanset hvad de gør - har oplevelsen af, at de gør det forkerte og udfører et arbejde, de ikke kan stå inde for. At være i en sådan situation medfører, at man undergraves i sin dømmekraft, mister sit selvværd og tilliden til egen sansning. Det kan medføre forvirring og en dyb følelse af utilstrækkelighed. Samtidig svækkes man i at sige fra over for urimeligheder', siger psykologen.

Personligheden trues
Stressbelastning af tredje grad ser Nadja Prætorius opstå i sammenhæng med at kravene på arbejdet retter sig mere og mere mod den ansattes identitet. Med opstilling af ressource-, kompetence- eller personlighedsprofiler går man tættere på personligheden end tidligere.
'Helt fatalt bliver det, hvis en person fejlvurderes og underordner sig eller tager evalueringen til sig for at undgå udstødelse på arbejdspladsen. Det kan føre til personlighedsforstyrrelser, hvor symptomerne bl.a. kan være oplevelse af indre tomhed og meningsløshed, perioder af dyb selvutilstrækkelighed, manglende indføling samt afhængighed af andres feedback', påpeger Nadja Prætorius.

Resignation
For at overleve på arbejdet kan personen som yderste konsekvens deponere den menneskelige - og undertiden også den faglige - faktor i arbejdet, og så har vi nået den fjerde grad af stressbelastningen.
'Ved at fortrænge egne kvalifikationer, erfaringer og holdninger frigøres personen tilsyneladende fra at indse, at der er konflikt mellem holdninger og handlinger. Vi har at gøre med en resigneret persons 'selvpålagte' overlevelsesstrategi. Herved pantsætter vedkommende sin egen virkelighedsoplevelse og dømmekraft for at undgå følelsen af utilstrækkelighed og magtesløshed, men også for at undgå en konflikt med og udstødelse fra arbejdsfællesskabet, forklarer Nadja Prætorius.
En sådan tilstand kan komme til udtryk som kynisme og rigiditet.

Tal med kollegaerne
På spørgsmålet, om der er noget, individet selv kan gøre for ikke at ende i en sådan stressbelastningsspiral, svarer Nadja Prætorius:
"Stress er blevet et kollektivt problem på vores arbejdspladser, og derfor er det uendelig svært for enkeltpersoner at gøre noget ved det. Mit råd er imidlertid, at man skal huske sig selv på, hvorfor man har valgt sit arbejde. For giver det stadig mening, hvis man konstant presses ud over sin kapacitet eller skal man finde andre og mere meningsfulde måder at passe sit arbejde på? Og endelig: Tal med dine kollegaer om det, så problemerne bliver synlige, og man sammen kan gøre noget ved det.""

[extra]

nu skla vi jo lige huske stress kan komme på mange måder måske give regeringen skylden men kan også komme hjemme fra ens kone kæreste ens børn.eller bare hente børn osv osv osv.