K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 11-01-2011, 20:19   #1
østerbro
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 14-06 2010
Lokation: københavn
Indlæg: 1.113
Styrke: 15
østerbro er rigtig godt på vej
helsingørdom -tåstrup kommune

Af Erik Petersen, Støttegruppen, Keglens Kvarter 31, 2640 Hedehusene 29. november 2010, 14:00

* Emneord: borgmester, debat, kritik, sagsbehandling, støttegruppe

høje-taastrup: Når borgmesteren i svaret på støttegruppens anklager om, hvorvidt kommunen overholder reglerne, henviser til gældende praksis, samtidig med at han henviser til »en lang række afgørelser, som ankestyrelsen har truffet« er han ude i en voldsom forvridning af sandheden. Til hans forsvar må det jo siges, at det er netop de personer, som vi klager over, der har klædt ham på, således at han kan svare.

Der findes én principafgørelse omhandlende emnet og denne kan på ingen måde bruges i denne sammenhæng. Ankestyrelsens jurister gør opmærksom på, at netop fordi der ikke er principafgørelser på området, er der ingen praksis. Det er derfor direkte i strid med ankestyrelsens fortolkning, når kommunen lægger sig på en grænse, der siger, at arbejdsevnen skal være nedsat med over 50% for at opnå et fleksjob.

I loven LAB § 69 hedder det, at arbejdsevnen skal være væsentlig og varig nedsat og at man ikke kan opnå beskæftigelse på ordinære vilkår. Der er ingen procentsats knyttet til loven.

For yderligere at bevise kommunens holdning henviser Borgmesteren til en afgørelse truffet af ankestyrelsen den 14. juni, 2009, hvorefter praksis ikke er blevet ændret. Til dette er der blot at sige 2 ting, der er ingen praksis, derfor kan den ikke blive ændret, og ankestyrelsen er meget interesseret i afgørelsen, da det vil være første gang de har lavet en afgørelse på en søndag.

Byretsdommen, som borgmesteren henviser til er gældende, dels har vi i støttegruppen en parallel sag, direkte sammenlignelig og dels er udlægningen af §69 gældende for alle sager, idet det er tolkningen af paragraffen, det handler om. Ligeledes her bekræfter ankestyrelsen, at byretsdommen står over ankestyrelsen.

At en borgmester går i byen med henvisninger til afgørelser, der ikke findes og fortolkninger af anvisninger, der er i strid med gældende lov, samt på kommunens hjemmeside oplister regler for, hvornår man er berettiget til fleksjob, hvilket er »at sætte skøn under regel«, som er forbudt ifølge forvaltningsloven, er utroværdigt.

Det ville være ønskeligt, at såvel borgmester som byråd påtog sig et ansvar og fik forholdene undersøgt, da mange borgere oplever jobcenterets urimeligheder.

Endelig kan jeg tilføje, at jeg naturligvis er klar over, at jeg ikke får fleksjob i Høje-Taastrup kommune, alene af principielle grunde. Derfor er der taget skridt til en stævning, det er blot sørgeligt, at borgernes penge skal bruges til dette, da lovgrundlaget er entydigt mod kommunen.

Svar fra borgmester MIchael Ziegler:

Ankestyrelsen skriver: Løntilskud til fleksjob ydes med mindst 50%, og derfor må arbejdsevnen vurderes i lyset heraf.

Dette står bl.a. i Ankestyrelsens N-meddelelse 14-06 – og jeg skal beklage, at der skete en fejl-henvisning i mit seneste svar.

Samme besked om reglerne får du på hjemmesiden www.sundhed.dk, som drives og redigeres af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og på hjemmesiden www.clh.dk, som drives og redigeres af det offentlige Center for Ligebehandling af Handicappede.

Høje-Taastrup Kommune følger altså almindelig praksis, når vi orienterer om reglerne for fleksjob!

Og naturligvis følger vi også lovens regler om at vurdere nøje og konkret i den enkelte sag.

Vi har kigget de sager efter, som I har klaget over, og ikke fundet fejl. Vi har kigget på vores klagestatistik, der viser, at kommunen behandler sygedagpenge-sager for mere end 3.800 borgere på et år: 46 er anket, og ankenævnet har givet kommunen medhold i langt over 90% af klagerne. Det er en meget lille fejlmargin på et uhyre vanskeligt lovområde.

Den fortolkning af loven som Ankestyrelsen fastlægger, er vi som kommune forpligtet til at følge. Hvis loven skal fortolkes på en anden måde, vil det kræve en principiel afgørelse ved domstolene. Både Beskæftigelsesankenævnet og Ankestyrelsen har behandlet en række sager bl.a. din egen efter Helsingørdommen og ikke tillagt den principiel betydning. Vi kan som kommune derfor ikke handle anderledes.

Jeg ser derfor frem til en stævning, for uanset sagens udfald vil det være hensigtsmæssigt at få domstolenes afgørelse i din konkrete sag, både for dig og for kommunens sagsbehandlere, der forsøger at overholde reglerne til punkt og prikke.
østerbro er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 11-01-2011, 22:39   #2
Maj-Britt
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 09-12 2006
Lokation: Tåstrup
Alder: 66
Indlæg: 1.040
Styrke: 19
Maj-Britt er ny på vejen
Årh ja, Tåstrup avis har de sidste 8- 10 uger trykt læserbreve fra borgere i Tåstrup, der er utilfredse med vores jobcenter.

Hver gang smider borgmester aben videre til loven og regeringen, og hver gang siger han at der er ikke noget at komme efter.
Maj-Britt er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 12-01-2011, 00:37   #3
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.780
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Læs her:
http://www.k10.dk/showthread.php?t=13472

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Høje Tåstrup Kommune vandt bedragerisag buster Politik og Samfund 51 21-03-2011 08:03
TAG DEN, Tåstrup jobcenter. Maj-Britt Alt det andet 15 02-02-2011 09:25
Tåstrup går til kamp Maj-Britt Politik og Samfund 3 24-10-2010 10:25
Høje-Tåstrup kommune roser sig selv. Maj-Britt Alt det andet 6 12-11-2008 11:31
Socialpsykiatrimesse i Tåstrup zuza Politik og Samfund 0 21-02-2008 15:17




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 15:33.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension