Min genopretningspakke

[logikeren]

Jeg har tænkt meget over hvorledes dansk økonomi kan rettes op igen.
Og jeg synes jeg skylder samfundet et bud på, hvorledes statens finanser kan rettes op.

Derfor foreslår jeg følgende tiltag:

* Skattestigning for alle danskere.
* Afskaffelse af den almindelige regulering af overførselsindkomsterne.
* Afbureaukratisering.
* Reservering af børnepengene til de stærkeste.
* Reform af efterlønnen.
* Reform af førtidspension.

--------

Skattestigning for alle danskere

Der indføres en midlertidig genopretningsskat for alle danskere. Denne indføres ved at sænke personfradraget, så det svarer til, at alle skatteyderne kommer af med minimum 200 kr./måneden til staten.

Afskaffelse af den almindelige regulering af overførelsindkomsterne

Alle overførselsindkomster stiger kun i takt med inflationen, og ikke i takt med lønningerne.

Afbureaukratisering

Vi skal have mere tillid til de offentligt ansatte. Derfor skal papirarbejde erstattes af mere arbejde med det fag man er uddannet til at tage sig af.
Plejepersonale skal pleje de svage, ikke sidde og udfylde diverse unødvendige kontrolskemaer.

Reservering af børnepengene til de stærkeste

Vi får brug for mere kvalificeret arbejdskraft, og derfor får vi brug for, at de mest ressourcestærke borgere får flere børn, og omvendt at de ressourcesvage borgere får færre eller slet ingen børn. Dette skal ske ved, at børnepengene reguleres omvendt i forhold til indkomsten: Høj indkomst = høj børnepengesats, lav indkomst = ingen børnepenge.

Indkomsthistorie og uddannelse skal dog også spille en rolle, så man ikke bare kan tjene mange penge over få år for at få den højeste sats, eller for at give borgere der har en lang uddannelse og/eller et langt arbejdsliv bag sig, en kompensation for tabt erhvervsevne hvis de skulle blive syge. Derimod vil borgere der er født svage og som følge af denne svaghed ikke har gennemført en uddannelse og har været mere på overførselsindkomst end på arbejdsmarkedet, ikke få børnepenge.

Reform af efterlønnen

Efterlønnen reformeres således, at et langt nedslidende arbejdsliv, dvs. minimum 30 års nedslidende arbejde, skal give ret til at gå på efterløn som 60-årig. Reformen skal sikre, at alle borgere der har haft mindst 30 års hårdt arbejde skal kunne gå på efterløn, mens borgere uden hårdt fysisk eller psykisk nedslidende arbejde, slet ikke kan gå på efterløn.

Reform af førtidspension

Førtidspensionen skal reformeres således, at den ikke stresser de syge. Vi må erkende, at vi i Danmark har flere svage medborgere end andre lande, og derfor er andelen af svage borgere på førtidspension stigende. Derfor skal reformen af førtidspensionen tilskynde til, at de der kommer på førtidspension, istedet sikres et førtidspensionsbevis således at alle de førtidspensionister der ønsker at arbejde, også kan få lov til at udvikle deres erhvervsevne. Det skal være frivilligt, for ikke at presse især psykisk syge, for tvang over for psykisk (og fysisk) syge er stressende, og virker modsat.

Reformen af førtidspensionen skal ikke koste penge, men tjene penge til staten, eller spare penge. Dette skal ske ved følgende tiltag:

* Der skal indføres en skat for erhvervslivet som alle virksomheder i Danmark betaler, og som skal gå til at belønne de virksomheder som tager svage og udsatte grupper i arbejde, det dobbelte af hvad skatten ellers koster for virksomheden.

* Førtidspensionister der kommer i et lønnet skånejob skal belønnes ekstra. Dette skal ske ved at hæve grænsen for hvornår kommunen skærer i udbetalingen.

* De førtidspensionister der ikke er istand til at varetage et lønnet skånejob, men som arbejder gratis skal have deres transport til og fra beskæftigelsen betalt af virksomheden som tager dem ind.

* Kommunen forpligtes til at hjælpe førtidspensionister der ønsker det, i en beskæftigelse. Der skal indføres beskæftigelsesgaranti på højest 3 måneder fra førtidspensionisten melder ønske om en beskæftigelse, til kommunen har et tilbud klar. Førtidspensionisten skal til hver en tid kunne takke nej til tilbudet, for at sikre at det er en beskæftigelse som borgeren trives i, men formålet med garantien er at sænke ventetiden så ingen borger behøver at gå i mere end 3 måneder. Det vil koste lidt ekstra penge at give denne garanti, men hvis førtidspensionisterne kommer i lønnet skånejob, vil det kunne gavne samfundsøkonomien samt skattekassen så meget, at det vil kunne finansiere sig selv mange gange.

At førtidspensionister frivilligt kommer i beskæftigelse, det være sig skånejob eller en uddannelse, vil have den sidegevinst at de får mere livskvalitet. Denne forøgede livskvalitet har den sidegevinst at de behøver mindre medicin, færre psykolog-behandlinger og langt færre indlæggelser.

[adbib]

Jeg var godt nok lige ved at få et hjertestop, da jeg læste teksten under:

"Reservering af børnepengene til de stærkeste"

[gunvor]

Ja, jeg måtte ringe 112, da mit hjerte gik helt amok.

ang:: Skattestigning for alle danskere
Har svært ved, at se dette kan dette kan omfordele meget. Og slet ikke i retning af de bredeste skuldre bærer mest.

ang.: Afskaffelse af den almindelige regulering af overførelsindkomsterne

Hvad når inflationen falder?

Ang.: Afbureaukratisering

Vi skal have mere tillid til de offentligt ansatte.

Jeg vil jo ikke argumentere imod dette, men mit hjerte havde været mere roligt, hvis formuleringen havde været vendt 180 grader, nemlig, at de offentlige ansatte skal have mere tillid til borgerne de betjener, hvorfor kontrollen af disse stærkt nedtones.

Ang.: Reservering af børnepengene til de stærkeste

Selovm jeg udmærket er klar over, at Erik Jørgen Hansen, tidl. SFI, har lavet undersøgelse om hvor svært vi i DK har det ved at bryde negativ social arv, så tror jeg heller ikke dette forslag bidrager med dette. Måske skulle man hellere bruge arfaringerne omkr. mønsterbrydere, og så give disse mønsterbrydere mere i SU, mentor ect.

Ang.: Reform af efterlønnen

En eft. min mening noget ufleksibel model.

Ang.: Reform af førtidspension

Dele af dette forslag kan løse nogle problemer, men egentlig handler det eft. min mening om både en arbejdsmarkedreform (sæt klare mål for arbejdsmiljøet via lovgivning, og ved overtrædelse bøde v. kasse 1, gælder også offentlige virksomhed) og samfundsreform (begynd m. en stærk af-DJØFicering), der skal komme først og kan løse de egntlige problemer, herunder også efterlønnen.

Og hvad angår netop ordet livskvalitet, bør dette jo netop være helt oppe øverst på dagsorden for politikerne, at finde ud af, hvad befolkningen betragter som livskvalitet, men dette taler jo netop for dels arbejdsmarked- og samfundsreform. Men giver dig helt ret i, hvilke store gevinster, kan komme på udgiftsiden, hvis mange flere havde en god livskvalitet.