Antidepressivt - tvang

[tigerbia]

Hej alle

Søger lidt erfaring og hjælp - og håber nogen kan hjælpe.

jeg har været på kontanthjælp et par år, og har de sidste par måneder været i arbejdsprøvning. Min krop har mange smerter og alt hvad jeg har formået indtil videre er omkring 4-5 timer om ugen med store konsekvenser på hjemmefronten.

Var til socialmedicinsk udredning og her foreslog han et eller andet antidepressiv middel som skulle mindske smerterne og give mig nattero. Uagtet at jeg svarede nej op til mange gange, pressende han mig, så jeg til sidst med raseri og tårer i øjnene rejste mig op og 'sagde': for fanden da, hvor svært kan det være at forstå et NEJ. Han trak straks tilbage, men nu sidder jeg her med en meget dårlig følelse - især fordi min læge sagde, at de kunne ikke tvangsmedicinere mig, men kunne vælge at 'ikke afslutte min sag' fordi alt ikke var afprøvet.

Jeg gik helt i hundene dagene efter - synes ellers jeg er en stærk person - men den udmelding knækkede filmen.

jeg har bedt om en klar udmelding om de vil tvangsmedicinere mig og med hvilke konsekvenser såfremt jeg ikke vil - og også udbedt mig det på skrift, men kors hvor det nager mig.

Nogle gode råd eller erfaring vil blive budt meget velkommen.

Kærlig hilsen
mig

[phhmw]

Kære Tigerbia.

Begynderråd.

Bliv her på DIN tråd fremover så er det lettere at råde dig.
Du er i gode hænder her på k10, så velkommen.
Har lige indtaget min natmedicin så kan ikke skrive mere men bare rolig du skal nok modtage flere råd.

Kan godt forstå din vrede.

Hilsen Peter

[annagw]

Nej, du vil ikke kunne blive tvangsmedicineret i retslig forstand.
Der kan ikke anvendes tvang med mindre man er til fare for sig selv eller andre.

Derfor vil det du har udbedt dig på skrift blive et blankt nej, de vil ikke tvangsmedicinere dig.

En indirekte "tvang" kan jeg dog godt se at der kan blive tale om. Ikke tvang, men PRES fra kommunens side i og med du risikerer at din sag vil blive trukket i langdrag med begrundelsen at behandlingsmulighederne ikke er udtømte.

Når de få timer du formår i arbejdsprøvningen nu har store konsekvenser på hjemmefronten, håber jeg, at sagsbehandleren vil indstille dig til pension.
Det bør være tydeligt for enhver, at selv hvis du med denne medicin ville få færre smerter og bedre nattesøvn, vil du ikke blive arbejdsmarkedsparat, men "blot" få en bedre livskvalitet.

Når det er sagt...

Hvorfor afviser du så konsekvent den medicin?

Hvis der kan være håb om, at dette antidepressive præparat kan afhjælpe dine smerter og give dig en bedre nattesøvn vil jeg da mene at det er værd at prøve.

Har du talt med din sædvanlige behandler om medicinen?

[tigerbia]

Jeg føler mig mest presset på det ikke at have et valg, men tager anden medicin og åbenbart tager jeg nemt bivirkninger ind. Det som de har foreslået er noget som vil /eller har mulighed for at forværre min kroniske anden sygdom, (som i øvrigt ikke påvirker min arbejdsevne :-) og bivirkninger er meget ala dem ved den medicin jeg tager i forvejen.

Jeg har lært at leve med disse bivirkninger, men er under ingen omstændigheder interesseret i at de bliver værre. Kvalme, svimmelhed, træthed, synsforstyrrelser og i den retning er hårdt nok i det omfang jeg har det nu.

Men har iøvrigt aftalt med min egen læge, at vi skal have en snak om det, så jeg kan få min nattesøvn og måske hjælp til min efterhånden stressede følelsesmæssige tilstand (måske på vej til depression).

Men tak for bemærkningerne - det beroligede mig lidt at de ikke kan tvinge mig til 'giften' :-)

[annagw]

At medicinen risikerer at påvirke din kroniske lidelse vil så godt som helt sikkert være begrundelse nok til at den idé bliver skrinlagt.

Det er et virkelig godt argument, så jeg tror altså ikke at det vil skabe problemer for dig at du har sagt nej til det

Lyder godt at du har et godt samarbejde med din læge. Forhåbentlig finder I snart noget medicin der kan hjælpe dig.

Godnat

P.S.
Jeg har et hav af psykiatriske diagnoser og får masser af medicin, men jeg har gavn af noget så simpelt som "Bedtime"-te købt i helsekostforretningen når det kniber med at finde ro til at lægge mig.

[phhmw]

Kære Tigerbia

http://www.dukh.dk/netradgivning/fle...m=revalidering

Hilsen Peter

[gunvor]

Hej Tigerbia.

Forstår dig til fulde. Al medicin har bivirkninger, og desværre har nogen flere bivirkninger end andre. Disse bivirkninger kan jo også være hindrende for ens arbejdsevne.

Lovgivningen siger flg.:

"Kapitel 7 – Bortfald af ret til sygedagpenge
§ 21. Retten til sygedagpenge bortfalder,

1) så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning, jf. kapitel 6, herunder indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller ved samtalen med arbejdsløshedskassen, jf. § 7 c,

2) så længe den sygemeldte mod lægens opfordring afviser at lade sig indlægge på sygehus eller modtage nødvendig lægebehandling eller mod lægens eller kommunens opfordring afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen, eller

3) hvis den sygemeldte ved sin adfærd forhaler helbredelsen.

Stk. 2. Bortfald af sygedagpenge efter stk. 1, nr. 1 eller 2, er betinget af, at kommunen har givet den sygemeldte en skriftlig orientering om konsekvenserne af, at den sygemeldte undlader at medvirke ved opfølgning eller afviser at modtage nødvendig lægebehandling eller deltage i hensigtsmæssig optræning eller i indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3. Retten til sygedagpenge ophører, dagen efter at betingelserne for at modtage sygedagpenge ikke længere er opfyldt. Afgørelse om ophør af retten til sygedagpenge kan tidligst træffes, når den sygemeldte har haft lejlighed til at udtale sig om de oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, der efter kommunens opfattelse fører til, at betingelserne for at modtage sygedagpenge ikke længere er opfyldt. Kommunen fastsætter en frist for afgivelsen af udtalelsen.

Stk. 4. Udbetaling af sygedagpenge, der er bortfaldet efter stk. 1, nr. 1 eller 2, genoptages dagen efter det tidspunkt, hvor betingelserne for udbetaling af sygedagpenge på ny er opfyldt, hvis dette sker, senest 4 uger efter at den sygemeldte er blevet underrettet om bortfaldet.

Stk. 5. Når kommunen partshører lønmodtageren i forbindelse med muligt bortfald af sygedagpenge efter stk. 1, skal en arbejdsgiver, der er berettiget til refusion efter § 54, orienteres om det mulige bortfald af sygedagpenge."

Du bør derfor drøfte din medicinering med såvel prak. læge, samt evt. din psykiater, således at det ligger helt klart. Og du ikke mindst kan få ro på.

Som det også fremgår af Peters link så kan de ikke tvinge dig til medicin det er rigtig nok, men man kan stoppe din sag med begrundelsen at alt ikke er prøvet og det er desværre set mere end en gang ...

Så jeg håber at din læge kan hjælpe dig ud af den hvis det skulle blive aktuelt de plejer at lytte til hvad lægen mener om det ...

Jeg er også en af dem med kronisk smerter som fik tilbudt antidepressiv for at se om det kunne hjælpe, jeg sagde også nej da jeg havde hørt meget dårligt om det de ville give mig , heldigvis var jeg så ved en speciallæge (som var den der foreslog det ) som gad at høre på mig og mine argumenter og derfor ikke engang skrev det ind i den status han lavede til kommunen ...

Men i sidste instans kan de påstå at du ikke vil medvirke til en evt bedring og med den begrundelse lukke for sygedagpenge og stoppe videre arbejde mod fleks-pension eller hvad det måtte være...

Derfor er det mere end vigtigt at have din læge med på sidelinjen ...

Problemet er hvis den læge der foreslår det skriver ind i dine papir at du ikke vil medvirke ved at prøve forelsået medicin og det er der du skal have din egen læge på banen ...

[tigerbia]

Mit problem er at min læge også mener det. Har en sød læge, men en som mener at medicin er svar på alt.

Lægen i systemet skrev ind at jeg var blevet gal, da han foreslog antidepressiv og derefter at jeg var bange for at blive vurderet som psykisk syg. Fuldstændig galmatias Den er ikke indsendt endnu til min sagsbehandler, da jeg bad om den til gennemlæsning forinden. Her skriver jeg så blot, at jeg mener han er gået over stregen og har udvist mangel på respekt for mit svar og min person, og at det var dette jeg blev vred over.

Det som jeg føler er, at de vil have mig puttet ind i en eller anden kasse, så jeg passer ind et eller andet sted. Selvfølgelig er det svært følelsesmæssigt at komme i sådanne en situation med så mange smerter og jeg reagerer derefter; ked af det, frustreret, søvnløs m.m. - men i min verden er det mere naturligt end hvis jeg ikke havde de følelser.

De stiller mig underlige spørgsmål - f.eks. tror du dine smerter kan stamme fra angst? tjaa....så har jeg været angst hele mit liv . Og den type spørgsmål og kommentarer har jeg oplevet flere gange. F.eks. til arbejdsprøvning: Jah det er jo svært at møde nye og fremmede mennesker?? Det er en problematik jeg aldrig har haft - er åben og udadvendt, har holdt foredrag, undervist m.m. - så mere den med at de vil tildele mig nogle psykiske problemer jeg ikke har - eller i hvert fald har haft, før jeg mødte 'systemet', for jeg kan mærke, at jeg er begyndt at blive bange for møderne og hvem jeg nu skal møde næste gang.

Så jeg tror jeg bøjer nakken og ligger mig ned på ryggen og spræller - jeg magter næsten ikke at kæmpe og stå ved mine egne værdier.

Nåh - det var vist en svada ala - det er vel nok synd for mig, og de andre er dumme - men det hjælper bare at 'snakke' om det. Tak fordi I læser og tager jeg tid til at svare - det betyder meget for mig

[Mr x]

Oprindeligt indsendt af tigerbia

Hej alle

Søger lidt erfaring og hjælp - og håber nogen kan hjælpe.

jeg har været på kontanthjælp et par år, og har de sidste par måneder været i arbejdsprøvning. Min krop har mange smerter og alt hvad jeg har formået indtil videre er omkring 4-5 timer om ugen med store konsekvenser på hjemmefronten.

Var til socialmedicinsk udredning og her foreslog han et eller andet antidepressiv middel som skulle mindske smerterne og give mig nattero. Uagtet at jeg svarede nej op til mange gange, pressende han mig, så jeg til sidst med raseri og tårer i øjnene rejste mig op og 'sagde': for fanden da, hvor svært kan det være at forstå et NEJ. Han trak straks tilbage, men nu sidder jeg her med en meget dårlig følelse - især fordi min læge sagde, at de kunne ikke tvangsmedicinere mig, men kunne vælge at 'ikke afslutte min sag' fordi alt ikke var afprøvet.

Jeg gik helt i hundene dagene efter - synes ellers jeg er en stærk person - men den udmelding knækkede filmen.

jeg har bedt om en klar udmelding om de vil tvangsmedicinere mig og med hvilke konsekvenser såfremt jeg ikke vil - og også udbedt mig det på skrift, men kors hvor det nager mig.

Nogle gode råd eller erfaring vil blive budt meget velkommen.

Kærlig hilsen
mig

Hej tigerbia

Jeg forstår godt din fustration over presset om du skal prøve antidepresiv medicin.

Jeg selv har givet efter for presset trods stor modvillige , og taget forskellige lykkepiller. Hver gang jeg prøvede en ny type, blev det bare forværret. Hjernen er brændt af og jeg er overbevidst om det er de fordømte piller der har invalideret mig.

Ville ønske jeg aldrig havde startet på lykkepiller, og kunne jeg spole tiden tilbage.

Mit råd til dig er at du er nød til at leve på en løgn, spille lidt skuespil, ved at købe medicinen, og blot deponere den i et gemme. Efter en tid, kan du sige, at du tager medicin og oplever kraftige bivirkninger. Bivirkningerne står oplistet på indlægsseddel.

Efter du har "prøvet" forskellige medicinske forsøg, kan læge/psykolog/psykiater/sb forhåbentlig indse, at de medikamenter kun forværre din tilstand, og derfor indstiller kravet om nyt forsøg.

Husk at indløse recept på apoteket, for dine køb noteres på sundhed.dk om dig.

Ville ønske jeg kunne leve efter mit råd til dig, for så havde jeg ikke fået brændt hjernen af

Og lad mig tilføje, at løgnen blot er til, få at SB kan sige du samarbejder, så din sag ikke går i stå.

Men det er din beslutning, om du vil deltage i medicinske forsøg, måske kan du være heldig, faktisk kan få gavn af dem, men du ricikerer også at blive ødelagt

Jeg har været "clean" i 1½ år nu, og må indse det ødelagte ikke kommer tilbage