K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Fleksjob - Førtidspension > Din historie

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Din historie Her kan du skrive din historie om det at være fleksjobber (feks hvordan det er at søge fleksjob erfaring med kommune osv)

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 05-11-2010, 01:05   #1
Devi
Føler sig hjemme på K10
 
Devis avatar
 
Tilmeldingsdato: 08-06 2010
Lokation: Randers
Alder: 51
Indlæg: 25
Styrke: 14
Devi er ny på vejen
Udviklingen i min sag

Jeg skrev for - efterhånden en del måneder siden - en tråd herinde på K10: http://www.k10.dk/showthread.php?t=13105

Og jeg synes da også I skal høre hvad der siden er sket.

Jeg fik jo forlænget min revalidering og blev i juli måned sendt i Jobklub i kommunen, 2 gange om ugen, 3 timer hver gang sammen med andre revalidenter eller sygedagpengemodtagere og så skulle vi hjælpe hinanden med at netværke og finde praktikpladser. Alt sammen meget godt på papiret, men jeg må indrømme at jeg ikke helt kunne overskue alle de jobkonsulenter der pludselig var tilknyttet, især ikke når de åbenbart var ude af stand til at kommunikere med hinanden. Nåede undervejs at komme til to praktiksamtaler hvor jeg selv sagde nej til det ene sted da det kolliderede med halvdelen af mine skånehensyn og det andet sted sagde nej tak til mig (gud ske lov) da det gik op for dem hvor meget arbejde de skulle lægge i mig.

Undervejs blev jeg så endelig indkaldt til en psykologsamtale, godt nok ikke den voksenpsykologiske jeg havde bedt om, men en klinisk samtale af en slags der skulle vare et par timer (endte med 3) og som jeg havde en rigtig god mavefornemmelse efter.

14 dage efter samtalen - hvor jeg intet havde hørt - hørte jeg fra min jobkonsulent der fortalte at jeg med øjeblikkelig virkning var taget af Jobklubben...øhh okay? Fik fat i sagsbehandler og spurgte om hun havde fået papirerne fra psykologen. Jo, det havde hun da - om jeg ville have en kopi? Ja tak for pokker da.

Der gik så yderligere fire dage, min kommune sender ting med C-post har jeg fundet ud af, så inden jeg nogensinde havde fået tømt postkasse havde jeg pludselig min jobkonsulent i røret igen med nogle uddybende spørgsmål til nogle fakta hun skulle bruge...nu hvor jeg skulle indstilles til fleksjob.

Det kan da nok være at jeg kom hurtigt ned til den postkasse, hvor der ganske rigtigt lå en stor kuvert med en 8-siders "rapport" fra psykologen. Og lige pludselig gik jeg fra en bob-bob diagnose på personlighedsforstyrrelse af blandet type til noget meget mere håndgribeligt, nemlig Generaliseret Angst og Aspergers syndrom. Lige pludselig er der bare så mange ting der giver meget mere mening.

Og der gik ca. 14 dage fra sagsbehandler modtog papirerne fra psykologen, til jeg modtog brev om at jeg nu var visiteret til fleksjob pr. 4. oktober 2010. Jeg anede ikke at kommunen kunne arbejde så effektivt, men nu har jeg set det ske.

Kom rimeligt hurtigt til samtale med min nye jobkonsulent og blev informeret om aktiveringsreglen iht. udbetaling af ledighedsydelse. Hun havde så fundet hvad hun mente var det helt rigtige aktiveringssted til mig og jeg kan kun være enig. Jeg er kommet på kursus hos en flok arbejdsmarkedscoaches og er dermed tilbage hos den eksterne mentor jeg havde de sidste 6 måneder i praktik. Det er helt fantastisk. Nu skal jeg så til at søge...ikke helt så fantastisk, men jeg forsøger at være positivt indstillet.

Dog skal jeg have en hel masse økonomiske problemer ud af mit hoved først. Er faldet 2000 kroner netto i indtægt - det er absolut ikke sjovt. Der skal ryddes op i mine udgifter, jeg skal have fundet mig en ny forsikring da den gamle er ugyldig og så skal jeg i banken og tigge på mine blødende knæ om en lånforhøjelse uden hævet ydelse til at betale en tandlægeregning på 7000 kroner som kommunen mente jeg sagtens kunne betale selv.

....men jeg er ikke på kontanthjælp og ude i fuldtids-aktivering...det minder jeg mig selv om hver gang jeg ikke kan overskue økonomien, hverdagen og fremtiden.

Lige en lille opdatering fra mig...for mig viste det sig i hvert fald at den ene gang jeg åbnede munden (på papiret altså) og slog i bordet, var det det helt rigtige tidspunkt og de helt rigtige ting der blev sagt...
Devi er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-11-2010, 09:39   #2
popiae
Jeg bor her på K10
 
popiaes avatar
 
Tilmeldingsdato: 18-09 2007
Lokation: Hillerød
Indlæg: 6.266
Styrke: 25
popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10
dejligt at høre.

tillykke med tilkendelsen.

vh popiae
popiae er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-11-2010, 15:04   #3
Huldra
Har ikke tid til andet end K10
 
Huldras avatar
 
Tilmeldingsdato: 05-03 2008
Alder: 58
Indlæg: 2.134
Blog Indlæg: 17
Styrke: 19
Huldra er ny på vejen
tillykke med det..

nu husker du at anke afslaget omkring tandlæge hjælpen.. for har læst herinde at det sker tit den går igennem efter anke..
Huldra er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-11-2010, 17:12   #4
Devi
Føler sig hjemme på K10
 
Devis avatar
 
Tilmeldingsdato: 08-06 2010
Lokation: Randers
Alder: 51
Indlæg: 25
Styrke: 14
Devi er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af Huldra Se meddelelser
tillykke med det..

nu husker du at anke afslaget omkring tandlæge hjælpen.. for har læst herinde at det sker tit den går igennem efter anke..
Det vil jeg da formode er for sent nu, da jeg fik afslaget i begyndelsen af september og nu er halvvejs igennem behandlingen. Kunne ellers have været fantastisk...
Devi er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
eksisterer politiske mål for udviklingen i antal tilkendelser af førtidspension og fl gunvor Politik og Samfund 0 29-05-2011 01:01
Jeg glæder mig over udviklingen på k10... phhmw Dit og Dat 3 12-03-2011 11:19
Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2008 zuza Nyt om loven 0 22-01-2009 14:41
Endnu engang forkerte oplysninger om udviklingen i antallet af førtidspensionister FlemmingLeer Politik og Samfund 3 03-09-2008 10:35




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 00:28.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension