Hvorfor reagere så voldsomt? (pas på jer selv)

[LUM]

Hvorfor hele hule H er det at de forbannede sagsbehandler ikke kan finde ud af at læse folks sager??

Nu var det forudset at jeg snart ville blive kontaktet, igen igen, det er efterår... det bliver jeg sjovt nok hvert efterår, så kører vi et par måneder, og der er fred igen til næste efterår... er det ikke lidt pudsigt??

Nå men det korte af det lange. Jeg blev for næsten en time siden RINGET op af jobcenteret, i det hun sagde hvem hun var sagde jeg pænt farvel og lade på, sikke en spænende samtale.
Min aller første tanke der efter var faktisk, er det nu jeg skal begå selvmord... det mener jeg naturligvis ikke, men det var det jeg tænkte (her er det vigtigt at huske at man ikke altid bestemmer hvad man selv tænker, at hvad man mener og hvad man tænker ikke altid er det samme)

Det der så er at brokke sig over er at jeg har partsrepræsentant på, jeg har frabedt mig at de ringer til mig (de må for min skyld gerne til min partsrepræsentant, det jeg som sådan ligeglad med) ikke bare en gang men mange gange, og gud hjælpe mig om de så ikke gør det alligevel??

På trods af at det næsten er en time siden, reagere jeg langt voldsommere end jeg troede jeg ville, mit hjerte hamre stadig, som havde jeg forsøgt 500 meter sprint, min mave er totalt krøllet sammen, og jeg sveder helt enormt, samtidig med at jeg fryser, og har svært ved at samle mig om noget som helst.... altså angst, fedt så! bæ kommune.

Jeg undrer mig meget over min reaktion, for har enlig noget tid nu, følt mig næsten klar, og når det så kommer hvad gør jeg? jo nærmest styrter ud og låser dørene, fuld stendig huld i hovedet reaktion, jeg ved godt det KUN er en irrationel reaktion der kommer netop fordi angsten har sit tag i mig, men samtidig siger min fornuft at det er totalt gak at reagere så voldsomt på så lidt, men hvad kan jeg gøre ved det? jeg er tvunget til at følge mit instinkt.

Jeg er faktisk rigtig rasende på dem, hvad bilder de dem ind? det står flere steder i min sag at de IKKE skal ringe, at jeg får angst, at jeg ikke kan møde personligt (hvilket jeg i øvrigt mener jeg vist har bevist så rigeligt... sidst sad jeg ude i bilen med angstanfald, og sagsbehandler SÅ!! det med egne øjne) Jeg har aller mest lyst til... nu skal det s q være slut, men det bestemmer jeg jo desværre ikke, dog er det mig der bestemmer om jeg skal drives ud i at side gud ved hvor med et angstanfald, og det bestemmer jeg altså at jeg ikke skal, slut basta, de har set rigelig med angstanfald til at de for filan da burde kunne forstå at det bare ikke fungere, og kan de ikke finde ud af at læse det i min sag, skal jeg nok sørge for at det bliver deres problem.

Nu det i øvrigt en time siden og jeg har det stadig af H til, jeg ved jeg skal hente den yngste om en halv time, det jeg ikke sikker på at jeg kan.

Alle der ikke er blevet ødelagt på denne måde af deres kommune, pas for pokker på jer selv, lad dem IKKE drive jer så langt ud, som jeg er blevet, det er til skade for jeres sag, og ikke mindst jer selv.

ØV hvor jeg bare ikke gider have det sådan her! Hvorfor kan man ikke bare selv bestemme, om man vil eller ikke vil, for så ville jeg bestemme at jeg ikke vil have angst for de dumpapper der end ikke kan finde ud af at læse.

[c.l.e.o.]

LUM jeg håber det har hjulpet at få lidt luft her -det ikke rart at have det sådanne..Jeg ved ikke hvad jeg skal sige ,andet end træk vejrt dybt nogle gange,og gør lige noget du kan lide at gøre ,inden du skal ud af døren om kort tid.

Håber du får ro på dig selv igen

[Hyanna]

Ååååh, for filan da osse, kære LUM

Jeg synes du, skriftligt, skal klage over den opringning (eller få din partsrepræsentant til at gøre det), når du er kommet over det værste i dit igangværende angstanfald, og så foreslå Jobcenter at der står en kæmpe advarsel ved dit telefonnr., når de nu ikke kan finde ud af at læse din sag inden de søger kontakt ...... eller ikke kan finde tid til det, hvad ved jeg

Jeg har forstået på det hele at du har en partsrepræsentant, så hvorfor er det så ikke partsrepræsentantens telefonnr. der bliver ringet til? Det synes jeg at du har krav på at få en forklaring på, og hvorfor sletter de ikke bare dit telefonnr., så du ikke bliver udsat for disse kontaktforsøg, som du jo ikke kan tåle (jo, jeg kan godt huske den med bilen og angstanfaldet!) ????

Hvad angår dine reaktioner kunne jeg godt henvise dig til forskellige bøger der giver nogle gode bud på, hvad det er der sker i din hjerne (bl.a. Væk tigeren af Peter Levine); men jeg vil bare sige til dig, at du skal huske på at du er et pattedyr med en meget veludviklet hjerne, og når du føler dig truet, så reagerer du både psykisk og fysisk, og det kan du ikke selv styre.

Du kan måske behandles for det (kender jo ikke din sygdomshistorie godt nok), hvis behandleren er dygtig nok; men det kræver en edder dygtig terapeut, masser af tid (der findes ingen mirakkelkure) og en hulens masse penge!!!!

Jeg kan, i øvrigt, fortælle dig at mange af os, der har været, eller er, i den kommunale vridemaskine udvikler angstsymptomer i mindre eller større grad ..... det være sig hjertebanken (oplevede jeg selv), når der er brev fra Jobcenter eller sågar (er jeg blevet fortalt) udvikler reaktionen sig til at man ikke tør at tømme sin postkasse, fordi man er bange for at der ligger et brev fra Jobcenter!!!!

Hvilket siger noget om nogle kommuners "hjælpeniveau"

En masse søde LUM

[LUM]

Hej i 2 Tusinde tak for krammene.

Hjulpet lidt tror jeg.

Jeg fik hentet, men hold da ferie hvor kan man blive paranoid af ingen ting, hvorfor skulle der også lige i dag komme en milion biler, når der ingen plejer at komme? det så typisk. Turen hjem gik okay, men havde jo også min datter jeg kunne fokusere på, de unger er ret geniale til det formål.

Og gå turen gjorde mig trods alt godt.

Hyanna.

Jeg orker simpelten ikke at klage, jeg gider ikke, efter så mange år (og klager) burde det slet ikke være nødvendigt.
Jeg har snakket med manden, og ham ringede de faktisk til, men det var for at få fat på mig, hvor han advarede dem om at de ikke skulle regne med at få mig i tale.

Grunden til at de ikke bruger ham, er at de såre simpelt nægter at der findes noget der hedder partsrepræsentant, helt sikkert blandet med at de ikke en prut har læst på min sag, hvorfor skulle de også begynde på det, sådan ligepludselig? det var da noget underlig noget at forlange

Men jeg gør noget andet, jeg har valgt at skrive en form for dagbog, hvor i, jeg både skriver (eller vedlægger kopi) hvad der får mig til at reagere, og hvordan jeg reagere (den for nu står "samtalen"... det kan man vist ikke kalde de 3 sætninger.... ordret. Jeg skal så lige have taget stilling til om jeg vil sende for hver ting der kommer (altså fx nu i aften sende en kopi pr mail over dagen i dag, som jo bygger på telefon opringningen, og så sende næste gang, ved det næste der kommer... næste reaktion) Eller om jeg tager større bidder.

Og så samler jeg sammen, forstået på den måde at på et tidspunkt bliver jeg så irriteret over at de ikke har læst og forstået min sag, at de får en klage over netop det forhold (hvor der jo så er flere beviser) blandet med at de hæmmer min mulighed for selv at deltage aktiv i min sag.

At det er helt naturligt at jeg reagere irrationelt, ved jeg heldigvis godt, lige som jeg ved at jeg ikke er ved at dø, eller det der ligner, men at det bare er ur-indstinkt.
Viden om har lavet et pogram om stress, og vender der også angst (og forskælden på stress bange og angst) et ret godt pogram, dog lidt for kort sys jeg.

Det der behandles... Da jeg i sin tid gik ned med angst, hvilket kom pga. presset fra kommunen, gik jeg ned på flere områder, jeg gik til psyk, og der var ikke meget hjælp at hente, men skidt pyt for på alle andre områder end lige kommunen har jeg selv arbejdet mig op (omverdenen har givet mig det rum jeg behøvede) måske du husker i foråret, hvor jeg var super stolt over at jeg var gået på en scene?? Men kommunen vil ikke samarbejde, de vil ikke lade mig tage et lille bitte skridt af gangen i mit tempo, uhe det tager for lang tid, og det har de sandelig ikke tid til at spilde deres tid på, når ja det må de da os bare slev om, med den indstilling kommer vi kun en vej, og det er den forkerte, og det så nøjagtigt det der er sket. Så et forsøg på at komme videre der... ej du gider ikke slæbe mig selv i gennem de pinsler, det hårde arbejde, når jeg ikke kan få den hjælp til det jeg behøver.

Men det jo netop også det der er SÅ åndsvagt, at jeg er super godt med på alle områder, på nogle endda bedre end før, men lige hvad kommunen andgår, for det betyder at jeg kan en hel masse, som jeg så bare ikke kan komme i gennem systemet med at jeg kan.
Alle i min omgangskreds forstå, simpelthen ikke at jeg ikke er ude og lave noget, de forstår ikke at jeg ikke for længe siden er blevet ansat hos fx vores købmand i et fleksjob, for det kan jeg sagtens, folk forstår ikke hvorfor det er så svært for kommunen at fatte at de bare skal give mig lov, og så vit muligt lade mig være (ved godt det ikke er 100% muligt, men meget ville kunne gå gennem andre og resten gennem post, så kunne det også være jeg ville begynde at få det bedre, og der ved bedre ville kunne samarbejde, bare måske???)

Ja ved mange oplever det, og heldigvis de færreste i det omfang jeg er ude i, men ud over selvfølgelig at få luft, så er det jo netop også det jeg vil "advare" imod... pas for pokker på.


Syge historie, helt kort ridset op.
Dårlige knæ, hvor jeg samtidig får af vide at jeg er hypermobil, og at der er en fedtstreng i mine knæ som sætter sig i klemme, den skal være der og derfor hjælper OP kun få år, så er den vokset sammen igen og det er forfra. Jeg har så valgt at jeg ikke døjer mere end som så, foruden at lænden (bæknet, det de 2 led i lænden der knager) skal have samme skånebehov, og det kan jeg alligevel ikke blive OP for, så jeg overlever som det er (der er heldigvis heller aldrig stillet krav, fra kommunen, om flere OP´er af knæene end den ene jeg har fået)
Sygedagpenge
Revalidering
Bækkenløsning (som jeg stadig har)
Går totalt ned, med angst stress og jeg skal komme efter dig, og får i den forb, ADHD diagnosen (ikke overraskende, eg var klar over det da jeg nåede så langt)
Siden har vi kørt frem og tilbage, de rykker den ene vej, min hjerne ligger sig så på langs, jeg begynder at klage, de opgiver, og forfra igen igen igen. Og for hver gang reagere jeg voldsommere og voldsommere, hvilket er møg hamrende irriterende.

Det mit liv i en nøddeskal.

Og nu er jeg var at have fået det så meget på afstand at jeg vil gå over til min genbo og lufte lidt mere.

TUSINDE tak fordi i gad, det betyder meget for mig.

[Multe]

Hej LUM

Stærkt, virkelig stærkt at du lagde røret på... -det viser - heldigvis - at der er masser af "liv" i dig

Men ja, der er masser af sygemeldte der får overskredet deres ingrititet hver dag af svi*ske sagsmishandlere der ikke vil respektere den sygemeldtes ønske, og dermed forværres sygdommen jo ofte :O


.

[CHNEVIDE]

Pyha jeg føler rigtig meget med dig.
Har det desværre på samme måde selv så jeg kender alt til de skide symptomer.
Tror det kan være svært at sætte sig ind i hvis man ikke har prøvet det på egen krop.

Hatten af for dig at du bare sagde farvel(det havde jeg nok ikke været i stand til)
Jeg har igennnem snart 7 år også udviklet angst, dels for kommunen men også så meget andet.

Jeg får det skidt med postkassen, telefonen ja og så gar også når jeg læser på K10(dette tvinger jeg dog mig selv til)
Jeg tror alt hvad der har med kommunen at gøre får lige min puls til at stige

Så dejligt at du formåede at sige fra.
Forstår godt at du ikke gider tage kampen igen med kommunen og skrive et klagebrev, man har det jo efter hånden som om man slår i en dyne.

Træls situation for dig men skønt for mig og andre at læse at vi ikke er ene om denne angst og at vi kan "snakke" om det her på K10 og føle os "lidt" normale

Kram fra mig.

[LUM]

At jeg sagde farvel og lade på, var ren reaktion, jeg tænkte slet ikke over det, jeg gjorde det bare, jeg kunne naturligvis også have sagt ingen ting.

Genboen var i øvrigt... hvorfor kom di ikke over hvorfor ringede eller SMS´ede du ikke, jamen søde, det kunne jeg ikke.

CHN Det gør mig ondt at høre at også du er kørt så langt ud, du endda kørt længere end jeg ØV! Møg system.
Men ja det ski godt man også kan slæbe den slags med her ind, for ja det er en hjælp at vide at man ikke er alene, om end det jo enlig ikke er særlig positivt, men viser noget meget ubehageligt og negativt om vores samfund.

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af LUM

Men jeg gør noget andet, jeg har valgt at skrive en form for dagbog, hvor i, jeg både skriver (eller vedlægger kopi) hvad der får mig til at reagere, og hvordan jeg reagere (den for nu står "samtalen"... det kan man vist ikke kalde de 3 sætninger.... ordret. Jeg skal så lige have taget stilling til om jeg vil sende for hver ting der kommer (altså fx nu i aften sende en kopi pr mail over dagen i dag, som jo bygger på telefon opringningen, og så sende næste gang, ved det næste der kommer... næste reaktion) Eller om jeg tager større bidder.

Jeg synes faktisk, at du skulle tage og sende dem en beskrivelse af hvordan dagen i dag har været for dig.

Og sammen med den får du lige din partsrepræsentant til, at vedlægge en klage over, at de overhovedet ringede til dig i dag.

Det at du f.eks. sender dem en dagbog for i dag udelukker jo ikke (set med mine øjne), at du på et senere tidspunkt kan sende dem "de samlede værker".

[LUM]

Mht at klage er der enlig et andet mindre problem jeg aner ikke hvem H min sagsbehandler er??? kun ved fornavn, og forvaltnings chefen, jo tak i guder, længe skal man lede efter et menneske der vil egne sig godt som lands politikker.

Men skidt pyt, jeg har besluttet, at afvente det kommende brev, og ikke direkte at klage men beklage telefon hendelsen, for der vil helt sikkert komme noget via brevet der er værd at klage over (altså jeg er af den overbevisning at man ikke skal klage bare for at klage fordi man kan... eller noget) tager jeg ikke helt fejl, vil de sikkert indkalde mig til samtale, og så må jeg jo lige minde dem om hvordan det lige var det gik sidste gang, og oplyse om at det NÆGTER jeg altså at udsætte mig selv for, for 4 gang... 3 gange angstanfald af den kaliber hvor de har set det med egne øjne må altså være nok! (det ER! nok, det bestemmer jeg, slut basta)

Der til sluttede kontakten sidste gang med manglende sagsakter som de nægter mangler, det tossede er at de står i notaterne, men bare ikke er udleveret. Jeg fik ro og orkede ikke at rode videre med det, men lovede mig selv, at så snart de begyndte igen ville jeg tage bid for bid, og lave kopi at det notat hvor til der mangler sagsakter, og så forlange at få dem udleveret, om så det skal betyde at jeg nægter at gøre værgen fra eller til før jeg får dem.
Sidst "glemte" de også lige at sende de notater den sagsbehandler havde skrevet samt "glemte" notater fra egen læge og special læge, dem vil jeg naturligvis også have.

Jeg "starter" altid med at være venlig, og meget det er en beklagelig fejl og fejl sker aktig, jeg ved de er MEGA klemte her i kommunen (det er virkelig den der, med at der dukker et navn op på en skærm, og så værsgo at gå i krig med at kontakte og se havd der sker... det tæt på) ikke at det er nogen undskyldning, for at behandle borgerene som det man lukker ud i lokummet, men på den anden side er det jo trods alt mennesker der bare gør deres arbejde.
Lige så ved jeg at venligheden ikke betaler sig, det glider de for det meste totalt af på, men så er det jo netop jeg har noget ordentligt at klage over... det lidt min filosofi.

Så nu her om lidt når den bette er afleveret sidder jeg på stuegulvet med mange 100 ark papirer jeg har nemlig ikke gidet bryde min ro med at gøre noget ved det siden, men har i stedet nyt roen, alt hvad jeg kunne (så jeg kunne blive klar til næste omgang) Samtidig har jeg lovet mig selv at jeg vil forsøge at gøre som jeg faktisk anbefaler andre at gøre... lave en punkt opstilling af begivenhederne fra ende til anden, for at skabe et bedre overblik, så må vi se om min ADHD hjerne kan holde ud/fokus så længe, for jeg ved det kommer til at tage mange dage.

Hum det kunne jeg vist godt have skrevet noget kortere det her.

Nå men i skal i hvert fald have tusinde mange tak for at i gad, trøste (og nogle sparke lidt *ss*) det betyder helt enormt meget for mig, for lige nu føler jeg mig bare overhovedet ikke spor stærk, hvilket jeg også mærker meget tydeligt, jeg føler det som om jeg kunne bryde samen vert sek det skulle være, men har samtidig bare ikke flere tåre at trille.

[LUM]

Nå ja fandt da ud af hvem min sagsbehandler er, hun er dælme hurtig.

Jeg har haft hende før, hende der har drevet mig ud i angstens *******, så lige nu har jeg mest lyst til bare at grave et huld, og selv dække det til igen, mit instinkt siger FLYYYGT!

Jeg husker ikke meget fra i går, hvilket er mega ubehageligt, og har det stadig af H til, men sådan skal det åbenbart bare være.

Jeg fik som forudset en mødeindkaldelse, og hvis jeg ikke møder bla bla bla true true, ja ja det godt med dig, du VED jeg ikke kan møde, og VED jeg har partsrepræsentant på, og VED du ikke må ringe til mig... Det var den samme jeg havde da jeg besvimede af angst, så påstå at hun ikke ved det, kan hun godt droppe.

Men nu havde jeg jo set den indkaldelse komme, og jeg hørte heldigvis ikke selv posten, så jeg nåede at få skrevet stort set det meste af det jeg skulle, inden manden gav besked, heldig vis, for truslen står til forfald allerede på mandag, hvilket jeg sys er møg svinsk, jeg kan jo knapt nå at reagere, ud over det faktum at jeg har brug for god til til at vende mig til ting, hvilket hun undemærket ved, men det naturligvis også derfor hun gør det, hun ved hun kan presse mig.

Hende her er nemlig typen der inddrager folks børn, truer og bruger anden form for psykisk terror, og typen som mener at, sådan noget som angst ikke eksistere at folk bare spiller, for at slippe, og typen som ikke gider høre en prut på hvad man har at sige, og typen der er super god til at undlade vigtige elementer i notatpligten, men det skal jeg nok sørge for at hun ikke får lov at slippe af sted med (igen) hos mig.

Hun er så gral at selv manden får angstsymptomer af hende, og han er eller typen der ikke sådan lader sig gå på. Han er til gengæld, desværre typen der kan finde på at blive voldelig, når han bliver klemt nok, og det får mig alvorligt til at frygte at det her meget nemt kan gå helt galt, men selvfølgelig så har hun jo også fået fjernet det element. Men sker det har jeg et element i "lommen" der er rigtig sjov at bide i skeer med, specielt hvis hun har "skadet" min mand, det skal nok gå hen og blive sjovt, men lige for nu satser jeg på det ikke bliver så alvorligt.

Men det gode i det er så at, jeg nu ikke bare kan tillade mig at klage det hurtigere, men også gør det, så en del af det jeg havde skrevet blev lavet om til klage, og jeg satte et par "forventninger" til fores fremtidig samarbejde, og hun kan bide spids på at jokker hun bare bare en halv millimeter ved siden af, så klager jeg til borgmesteren... han skal nok blive træt af mig, den stakkels mand. Det betyder også at hvis hun ikke får bragt de ting i orden inden fristen, så klager jeg, her er HELT kort snor.

Hun er virkelig sat på arbejde. Jeg har lagt ud med 2 klager (over at hun ringede og over at hun forlanger at jeg skal møde trods partsrepræsentant, og trods hun ved jeg ikke kan)
Og så vare der lige de der sagsakter som mangler og der er fejl i, bla er der et brev sendt af mig, som ikke er noteret, men benægte at de har det kan de heller ikke for de har ski selv stemplet det. Der mangler notat fra et møde, men det var hun med til, så det kan hun jo passende selv bringe orden i. Lige så var det hende der undlod at medbringe kommentarer til RP, hun har noteret at jeg ingen havde, hvilket ikke passer, men heldigvis havde jeg selv en kopi af de kommentarer liggende, så det fik hun da også lige med oven i... faktisk hele 6 ting af den type samt beviser der til, og naturligvis en forlangen på de seneste sagsagter.

Det har jeg givet hende 10 dage til, altså aktindsigten er jo på 10 dage, og hun kan tillade sig at give mig en frist på 4 hverdage, så kan jeg vel også godt tillade mig at forlange 10 dage den anden vej.... jeg gør det i hvert fald, og hun kan lige tro jeg forlanger kommentar rettelse eller hvad det nu er, til ALT.

Nu må vi se hun har de famøse 10 dage (hvilket vil nære næsten fysisk umuligt for hende at overholde, men hey det er 4 dage altså også for mig, og hun ved det, lige som jeg ved det den anden vej) og så går klage-krigen sikkert i gang, en disciplin hun ved jeg er stærk i... hun hader i hvert fald min evne til §§ (og hader k10 )

Nå skal have samlet mig om at få den bette op og afleveret, og få skrevet under på det brev tam tam og smidt i postkassen.