Hjælp ang. sagsbehandler og sagsbehandlingen

[Heart2breake]

hej

jeg er ved at være godt udkørt og håbløs over hele min sag. Forløbet er ved at tage de sidste kræfter ud og jeg ved ikke hvordan jeg skal få dette 'vanvid' til a stoppe. Er uden nogen form for indkomst og ved ikke hvor lang tid der går inden min sag er færdig, men det ser ud til at have lange udsigter.

Mine dagpenge er stoppet pga. de ikke kunne forlænges, fordi en neuropsykolog mente at jeg skulle igennem samme behandling som allerede på eget initiativ har været afprøvet inden jeg vidste hvad jeg fejlede. Jeg har en neurologisk sygdom, og ved nu at det derfor ikke er relevant med psykologisk behandling. Men h*n har været så sjusket og overfladisk ikke at ville forholde sig til mig og min sygdom, som var kendt på det tidspunkt hvor h*n laver en neuropsykologisk test. H*n har lavet så mange fejl og mangler i sin rapport og her 4 måneder efter vil h*n stadig ikke rette dem. H*n vil ikke stå ved at h*n f.eks. opfinder symptomer og det nedværdigende h*n har sagt til mig. Og nu klager jeg over det til psykolognævnet. Heldigvis kan jeg dokumentere det hele på lydfil.

Jobcentret tror jo 100% på det han skriver og ikke det jeg fortæller og vil hellere ikke indhente udtalelse fra min psykolog som jeg hele tiden har gået hos, og som kunne afkræfte han diagnose og bevise at kognitiv terapi allerede er afprøvet uden jag blev rask. Men så kunne de heller ikke stoppe mine dagpenge. Sagen ligger nu i ankenævnet. Men jeg skal vist ikke gøre mig forhåbninger om at retfærdighed sker fyldest, for attester er på definition troværdige og bliver vægtet højt, siger min nye sagsbehandler.

Jeg har forsøgt at få neuropsykologen til at lave rettelserne, fordi jeg er bange for, om de kan skade min sag fremadrettet. Og min nye sagsbehandler vil ikke på nuværende tidspunkt lave en ny neuropsykologisk test, selv om min læge beder om det. Vil heller ikke svare på om det kunne blive et problem for mig, derfor bliver jeg ved med at kæmpe for at få retfærdighed. Jeg vil ikke bare lade stå til og finde mig i at en fagperson skal ødelægge mit liv med uprofessionelt og usaglig arbejde.

Jeg er heldigvis startet en afklaring ved ekstern konsulent. Og der sker ikke rigtig noget, det er stadig for mig uklart hvad det er for et job, jeg skal afklares i og kan ikke rigtig få konkret svar, andet end at det er det letteste mulige. Skal helst selv finde det til konsulenten.

Min nye sagsbehandler har ikke læst min sag ordentlig igennem og roder rundt i tingene. Ringer og spørger hvad vi har aftalt og hvad h*n har vurderet, hvornår vi har talt sammen fordi h*n har ikke skrevet journal siden h*n fik sagen. Da h*n endelig vurderede at jeg kunne starte en afklaring så bag jeg om det på skrift. Men har endnu ikke modtaget noget pga. travlhed.

Nu skriver hun så at h*n er i tvivl om h*n har vurderet rigtig ang. om jeg er klar til afklaring, fordi jeg bliver ved med at forsøge at få neuropsykologen til at ave rettelserne. Og om det måske dræner mig for energi fysisk og psykisk. Så var det lige jeg blev et stort spørgsmålstegn. Hvad f....har det med min arbejdsevne og afklaring at gøre?

Sagsbehandleren virker stresset og som om h*n ikke kan overskue min sag , men hvad gør jeg ved det? Det virker som om h*n også er for hurtig til at vurdere. Jeg er jo nød til at holde mig 'gode venner' med personen, da det er vedkommende der skal afgøre om hvad der skal ske i min sag.

Overvejer om jeg skal hyre en socialrådgiver til at have med til samtalerne, skal jeg gå til medierne eller hvad? Men jeg har som sagt ingen indtægt, men kan heller ikke holde sammen på stumperne mange måneder endnu uden.

Jeg synes jeg de sidste knap to år, har været oppe imod ting jeg aldrig ville have drømt om man kunne i dejlige sikre og hjælpsomme Danmark, men igen andre har det jo værre end lille mig rundt om i verdenen.

Men min familie lidet voldsomt under dette pres.

Er der nogen der kan hjælpe mig, har i gode ideer til hvordan jeg takler min sagsbehandler?

KH

Heart2breake

[MTVRV1]

en ringe trøst, men du er ikke den eneste som har oplevet dette
troede også systemet var til for at hjælpe en. desværre lidt af en løgn.

1 har du været i arbejdsprøvning
2 du skriver en neurologisk sygdom, men er der nogen læger som har skrevet om din erhvervsevne.
3 hvad vil du gerne selv opnår, alså revalidering flex eller pension.

[Vovse]

Bed om aktindsigt, og hvis du så konstaterer, at din nye sagsbeh. ikke har overholdt notatpligten (altså skrevet i din journal hvad i har talt om og aftalt m.m.) så bør du sende en skriftlig klage til jobcenterchefen, og skriv tydeligt at det er en KLAGE, da den ellers blot bliver overrakt til din sagsbeh.

Mange er desværre bange for at få trådt deres sagsbehandler over tæerne, og finder sig derfor i alt for meget, men hvis først tingene er begyndt at køre af sporet, så mener jeg ikke at man har så meget at miste.

Ved at klage viser man netop, at man ikke finder sig i hvad som helst, og at man kender sine rettigheder, og på den baggrund kommer tingene tit til at glide lidt lettere.

[Heart2breake]

Hej MTVRV1

Ja det er en trøst at jeg ikke er den eneste omvendt pisser det mig også bare mere af at der er så mange der laver sjusk og fejl. (udover lovgivningen som er ad h til)

1: nej jeg er i gang med at finde en virksomhedspraktik, men måske stopper den proces pga. sagsbehandlerens tvivl....

2: Ja neurologen vurderede at min erhvervsevne=0. Men sagsbehandleren siger at det må lægen ikke skrive og at det kan hun ikke bruge til noget, ser bort fra det.

3:Jeg ville jo allerhelst bare gerne arbejde. Men ved at det kan jeg bare ikke, håber at fleks vil være en mulighed, men når jeg ikke engang kan få min hverdag til at hænge sammen nu, så kan jeg ikke se hvordan jeg skulle have helbred til at arbejde. Mit funktionsniveau er nok ca. 20% af hvad det var før jeg blev syg. Der er jo ingen der ønsker pension, men tror efterhånden det er umuligt at få det.

[Psychocowboy]

Pyha hvor jeg kender det...
Jeg har gentagne gange bedt om hjælp/støtte overfor jobkonsulent, sagsbehandler og i psykiatrien, uden held.
De har aldrig sat sig ordentligt ind i mine problematikker og kan ikke huske fra gang til gang hvad jeg fortæller dem. Eller også vil de ikke lytte?
De besvarer ikke mine spørgsmål, "glemmer" dem bevidst?
Ved samtaler er der ingen der prøver på at hjælpe mig, jeg bliver bare beskudt med det ene mere vanvittige forslag end det andet.
Alt dette "rod" er ekstremt belastende for mig og kører mig endnu længere ned og jeg mener nu selv at min arbejdsevne er lig 0.

Jeg er desværre nu nået derud hvor jeg ikke kan klare presset mere og simpelthen er nød til at blive væk fra samtaler med dem.
Jeg har ingen kræfter tilbage til selv at være opsøgende for at få hjælp og må formentlig endnu engang bryde helt ned og kan så kun håbe på at dette får åbnet "systemets" øjne.

[Heart2breake]

Hej Vovse

tak for svar, jeg har bedt om aktindsigt senest den 3/8. Udover at jeg da h*n fortalte pr. telefon at jeg nu kunne afklares, at jeg gerne ville have det på skrift. Vi aftale at et journal udskrift var nok, men hun fik aldrig skrevet det eller sendt det. H*n ringede netop i sidste uge og spurgte mig om hvornår vi havde snakket sammen og hvad vi havde snakket om, da hun ikke havde fået det skrevet ned. Bl.a. ferie og travlhed. Hun ville netop ikke skrive en forkert dato, som jeg bagefter kunne stille spørgsmål ved.

Jeg er bange for at klage, da h*n er min nye sagsbehandler, fordi jeg ikke får økonomisk støtte længere. Og efterhånden er jobcentret vist ret træt af mine skriverier.

Chefen har jeg tidligere mailet med, da jeg stadig er utilfreds over den tidligere afgørelse og kommunens håndtering af sagen, men det forholder min nye sagsbehandler sig ikke til. Og hvis hun skulle lave en ny undersøgelse, er det jo det samme som at sige at den kommunen bruger til at stoppe dagpenge med, ikke er rigtig, og det dur jo ikke.

Så du mener ikke jeg bør frygte noget ved at klage? Er eller godt træt af at klage de sidste 4 måneder.

[Jørgine]

Hej Heart2breake.

Jeg kan ikke komme med så meget, men vil bare sige: Hvor er det godt gået. Kæmp videre, selv om det er hårdt. Retfærdighed længe leve.

Jørgine

[hnb]

Kære Heart2breake

Hvor er det en ubehagelig situation, du er havnet i. Jeg kan godt forstå, at du mister troen på systemet og det lyder bestemt ikke til, at din sagsbehandler er nogen hjælp, men du må ikke give op.

Selv har jeg siden 2008 kæmpet for, at min far skulle indstilles til pension. Har efterfølgende klaget over sygedagpengestop og var tæt på at kaste håndklædet i ringen, men takket være K10, kæmpede vi videre og har i dag fået medhold i klagen!

Så giv ikke op, selv om det slider hårdt på både psyke, familie og økonomi. Får du kontanthjælp nu eller er du helt uden forsørgelsesgrundlag?

Desværre findes der både inkompetente og usaglige sagsbehandlere, som man er tvunget til at samarbejde med, men hold endelig fast i dine synspunkter, uanset hvor uenig din sagsbehandler er i disse. Bevar, hvis muligt, et tåleligt samarbejde og en god tone med din sagsbehandler, selv om dette er yderst ressourcekrævende. Og husk at du er i din gode ret til at klage over hende og du har ret til at skifte sagsbehandler, hvis hendes måde at håndtere din sag på er til ugunst for dig.

Hvis samarbejdet går helt i hårdknude og du fortsat føler, at hun arbejder mere imod dig end med dig, så ville jeg helt sikkert klage til afsnitslederen for sygedagpengeafdelingen, for det kan sætte skub i sagen. Det er også denne, der tager stilling til, om du kan få en ny sagsbehandler.

Mht. den psykologiske vurdering:

1. Hvilken neurologisk test har du fået foretaget?
2. Hvad er din neurologiske diagnose?
3. Har du fået svar fra Psykolognævnet?

Det er vigtigt at kende din eksakte diagnose for at kunne vurdere, om din tilstand er varig og uden behandlingsmuligheder.

Hvis det kan dokumenteres, at kognitiv terapi ikke afhjælper dine symptomer, og dette af din psykolog vurderes at være eneste terapiform, som har dokumenteret effekt på din lidelse, så er der for mig at se ingen behandlingsmuligheder.

Har du en skriftlig udtalelse fra din psykolog?

Jeg vil gerne være behjælpelig med at læse den neurologiske rapport, hvis du har kopi af denne?
(Er selv uddannet psykolog).

Kh. HNB

[Heart2breake]

Hej Jørgine

tak for støtte

[Heart2breake]

Hej Hnb

Tak for svar.

Min sagsbehandler har indkaldt til møde mandag med konsulenten der skal afklare mig, hvorfor kan jeg ikke blive helt klog på, men foranlediget fordi jeg sendte et spørgsmål til hende pr. mail, ang. neuropsykologens anbefalinger som Jobcentret følger. Så nu er hun blevet i tvivl om jeg kan afklares.

Jeg går ud fra at du mener neuropsykologisk test og diagnose og ikke neurologisk?

1: Ved ikke hvad de hedder med fik målt hukommelse, indlæring, koncentration og neo-pi-r.

2. neuropsykologen, som ikke er min egen psykolog, og som jeg kun har været til en undersøgelse hos, mener jeg skal have psykologisk depressiv behandling for nogle få symptomer, heraf er nogle opdigtede. Samt at jeg skal have psykolog hjælp for at håndtere en arbejdsprøvning. (hvem betaler det?)

3: har ikke sendt det endnu, men er ved at lave udskrift af lydbånd til nævnet osv. (jeg var jo så naiv at håbe på neuropsykologen kom til fornuft og rettede sine fejl idet mindste, men fik endelig svar i mandags at det ikke sker)

Det jeg er syg af og uarbejdsdygtig af er en neurologisk sygdom og det har intet med det psykologen påstår at få af mine symptomer stammer fra. Var udredt hos psykolog og psykiater tidligere.

Neurologen vurdere at der ingen behandling er for sygdommen og at min arbejdsevne=0

Min egen psykolog kan dokumenter at kognitiv terapi det ikke har virket, men den udtalelse vil Jobcentret ikke indhente. Min psykolog mener derimod at psykologisk behandling selvfølgelig ikke vil have effekt på en neurologisk sygdom. Men vi afprøvede det inden jeg vidste hvad jeg fejlede, da jeg selv er uddannet og arbejdede som psykoterapeut. Endvidere forstår hun heller ikke, at jeg skal være i psykologisk behandling for at blive arbejdsprøvet.

Jeg har valgt at fortsætte psykologisk behandling, for at de ikke har noget at komme efter. Og det ved de godt.

Rapporten er så mangelfuld, fyldt af fejl og udokumenteret at det er til at græde snot af