Bekendte og førtidspension

[Ragnar]

Hvis dette emne er upassende må det gerne slettes!
Aner ikke om det er behandlet tidligere da jeg ikke har fundet noget.

Hvordan håndterer man bekendte og førtidspension?

Som det er bekendt her på forummet er sygdom eller manglende evner ikke noget at skamme sig over!

De fleste går naturligtvis ind for et samfund, hvor man tager sig af de svageste, også jeg. Der er dog en del mennesker som har en fordomsfuld holdning til dette.

Til gruppen af mennesker med fordomme om netop førtidspension hører en af mine gode gamle venner. Vi er begge 60 år og han er en af mine gamle legekammerater fra barndommen i 1950'erne. Naturligtvis synes jeg han er en flink fyr og vi har begge været en hel del igennem af både godt og dårligt.

Derfor er han ikke en bekendt man bare dropper. Når ret skal være ret så er han et godt og positivt menneske med både en fornuftig social indstilling og en ordentlig retfærdighedssans . . . men det hér med førtidspension, statsadministration og skatterne er en rød klud for næsen af ham.

Spørgsmålet er altså ikke om han skal droppes, men snarere hvordan man kan håndtere dette, at man muligtvis går på førtidspension, uden at få folk op i det røde felt.

Spørgsmålet er helt reelt for mig og det er ikke et spørgsmål om skam eller løgn, men direkte hvordan man gør man bedst?

Nogen gode idéer?

[c.l.e.o.]

Tjaa,jeg er sikker på at når alt kommer til alt,så bygger din ven sine fordomme på uvidenhed..

Så hvis du kommer til din ven og fortæller at du nu får førtidspension,så vil han nok sige det forstår jeg godt,for dig kender han jo...

Jeg har også en fordom ,jeg tror ikk man kan rykke så meget på en 60 åris mening,
lige med det her..

[Ragnar]

Oprindeligt indsendt af c.l.e.o.

Tjaa,jeg er sikker på at når alt kommer til alt,så bygger din ven sine fordomme på uvidenhed..

Så hvis du kommer til din ven og fortæller at du nu får førtidspension,så vil han nok sige det forstår jeg godt,for dig kender han jo...

Jeg har også en fordom ,jeg tror ikk man kan rykke så meget på en 60 åris mening,
lige med det her..

Det sidste har du nok ret i . . . også når det gælder mig . . . Danmark er jo ikke hvad det har været.

Ja, min kammerat og jeg har jo tidligere haft nogle heftige diskussioner så . . . det går jo nok!

Det var mere hvis der var nogle der kendte 'tricket' til at klare den.

[Ninja]

Noget trick er der nok ikke, men de fleste plejer at forstå pointen når man siger at pensionen muligvis kan være med til, at man kan leve lidt længere!!

Det er almindelig kendt, at folk der kæmper med smerter/sygdomme, usikker fremtid, stress og jag, dør tidligere end dem der kan tage det hele mere med ro.

Og en sikker vinder er jo altid når man siger, at man er ked af man måtte kaste håndklædet i ringen, at man havde håbet man kunne fortsætte, at man savner sin daglige rutine, at man mangler sit sociale netværk på arbejdspladsen og føler sig lidt udenfor kampen. Og måske svagt hentyde til, at dem der kan arbejde endnu, er heldige. OG at man måske føler en svag misundelse. Det plejer de ''tvivlende'' bedre at kunne sætte sig ind i.....

Håber inderligt ikke du dropper din ven, det er dejligt med gamle bekendtskaber. Og gransker du dit indre, så finder du nok også ud af hvordan du skal tackle ham - og alle kneb gælder!!

[Tutti]

Jeg går også ud fra, at du har gået sygemeldt et godt stykke tid - ligesom vi andre - før du blev førtidspensionist? Har din ven ikke haft forståelse for dette? Eller er sygedagpenge indenfor samme kategori i hans verden? Din ven ved del også, at du ikke er blevet rask? Jeg kan godt høre, at vennen nok ikke lige vil være at finde i gruppen der lykønsker din nye status, men hvad gør det, bare vennen er der i andre sammenhænge.

Jeg er kun 40 og selv nybagt førtidspensionist. Ja, jeg er glad for at kampen er overstået, men kender også til det stempel man kan få i panden. Kan godt mærke, at jeg sommetider føler jeg skal forklare mig, hvad der er i vejen. Andre gange er det lettere at sige, at jeg går hjemme. Det er der jo så mange der gør.

Op med humøret - ægte venner kan sommetider godt være enige om, at man er uenige om et emne, og så stadig være gode venner, og i sidste ende respektere hinanden for den man er.

[ace dk]

det er slet ikke svært og forklarer.... ikke for mig i hvert fald...

jeg plejer bare og stille et simpelt regnestykke op for "tvivlere".... jeg mener i forhold med min økonomi ...før.... og efter.....

og straks kan mine bekendte se, og føle på sagerne ... tallene lyver nemlig ikke.

og folk der kender mig godt nok til at jeg gider og forklarer mig, (ikke og forveksle med undskylde mig).. ved godt at jeg ikke smider på den anden side af 10000.- ud i luften hver eneste good damn mdr:......

jeg sad en dag med nogle bekendte og talte om sygedage nu og "i de gode gamle dage"... hvor han sagde til en nystartet chauffør..... du har nu været ved mig i 4 mdr... og været sygemeldt 6 gange af kortere eller længere varighed. ... og hvor han så sagde at undertegnede var der i 6 år ..... og havde 2 sygedage (godt nok sammenhængende)....

Aaaarj man skal ikke forklarer sig overfor VENNER.!!!!!!!! NOOOO WAYYY

mvh eders ace dk

[bumblebee]

Med en humoristisk vinkel kommer man langt. Læste en anden bruger skrive at hendes mand over for omgangskredsen fortalte at hans kone "var aaalt for fin til at arbejde"-- (Hun var førtidspensionist).

Selv er jeg jo en yngre model på 40 år lige om lidt - og min titel "professionel hjemmegående"-

[Ragnar]

Sandelig, tak for svarene. Jeg dropper ikke en gammel kammerat selv om han er lidt hardcore mht. den slags -
- og ja, vi har været uenige om meget henad vejen og altid overlevet som venner.

Helenekr; Og en sikker vinder er jo altid når man siger, at man er ked af man måtte kaste håndklædet i ringen, at man havde håbet man kunne fortsætte, at man savner sin daglige rutine, at man mangler sit sociale netværk på arbejdspladsen og føler sig lidt udenfor kampen. Og måske svagt hentyde til, at dem der kan arbejde endnu, er heldige. OG at man måske føler en svag misundelse. Det plejer de ''tvivlende'' bedre at kunne sætte sig ind i.....

Den er perfekt, fordi det er jo sådan det er i virkeligheden.

Jeg har i mange år savnet kollegaer fordi jeg pludselig, midt i fyrrerne, ikke kunne arbejde med mit erhverv mere og måtte leve af en privat forsikring der løb til jeg blev 60. Samtdig medførte mine depressioner at jeg hellerikke kunne holde på andre jobs. Så nu er jeg endt her og har det egentlig fint bortset fra perioder hvor jeg slet ikke fungerer.

Alt dette er min kammerat klar over og nu tror jeg nok det skal gå fint.

Det var ihvertfald rart at få snakket om.

Tak

[Suncil]

Han har jo kendt dig, mens du havde det godt......og fuldt med og været der mens du havde/har det skidt.

Og rigtige venner dem skal man holde på og af.....de skal samtidig også accepter den man er. Uanset om man er rask eller syg.

Kender det med ingen kollegaer at have, det er en hård nød at knække. Derfor det er så godt herinde på siden, hvor man kan vende så mange ting uden at blive kigget underligt på.....håber I forstår hvad jeg mener

[Ragnar]

Oprindeligt indsendt af Suncil

Han har jo kendt dig, mens du havde det godt......og fuldt med og været der mens du havde/har det skidt.

Og rigtige venner dem skal man holde på og af.....de skal samtidig også accepter den man er. Uanset om man er rask eller syg.

Kender det med ingen kollegaer at have, det er en hård nød at knække. Derfor det er så godt herinde på siden, hvor man kan vende så mange ting uden at blive kigget underligt på.....håber I forstår hvad jeg mener

Det er helt rigtigt Suncil og jeg er egentlig overbevist om at han vil acceptere det selv om jeg kender hans generellle synspunkter ret godt.
Du kan tro jeg godt forstår hvad du mener.