Hvordan gør man?

[Godina]

Jeg har tænkt mig at søge førtidspension, eller ihvertfald arbejde hen i mod det. Jeg har ingen tiltro til at jeg nogensinde bliver rask nok til at bestride nogen funktion i arbejdslivet.

Men hvordan griber jeg det an? Er det at foretrække at forslaget kommer fra min sagsbehandler?

Indtil videre er jeg på kontanthjælp og i et aktiveringskursus der dræner al liv ud af mig, og har svært ved at finde energien til at finde en vej ud af denne situation.

Min sagsbehandler har sendt mig til en psykiatrisk vurdering jeg stadig afventer tid på. Er dog ikke helt klar over hendes motiver for det, men valgte at takke ja, da det måske kan gavne det videre forløb.

Mvh.

[zuza]

Tja... det er svært at svare på, men det er altid en god ide at gøre, hvad man bliver bedt om af kommunen.

Du kan få en ide om forløbet ved at se under sygedagpengestop - selvom du er på kontanthjælp.

Du kan evt. også læse på linket om arbejdsevnen.

Jeg går ud fra, at du har en ressourceprofil, som løbende opdateres med helbredsoplysninger, mv.

Og i denne SKAL der være en plan for, hvordan dine ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet forbedres, hvis ikke så risikerer du at blive kastebold i systemet i årevis.

[Godina]

Jeg er i tvivl om hvorvidt jeg har en ressourceprofil. Kan ikke mindes at jeg nogensinde har fået lavet sådan en, selv om jeg har været on/off i systemet i de sidste 11 år. Er det noget jeg selv skal bede om?

I denne omgang har jeg været på kontanthjælp i ca et år, og det er først for 3 uger siden at jeg havde kontakt med min sagsbehandler som ikke helt vidste hvad hun skulle stille op med mig andet end at jeg måtte fortsætte i aktiveringen i det omfang jeg nu formåede.


Jeg prøver at læse det du foreslog igennem, og tak.

[zuza]

Sagsbehandleren skal bl.a.begynde på en ressourceprofil, hvis din arbejdsevne er truet.

Men du kan jo begynde med at få aktindsigt hos kommunen.

Der er et link til en formular, du kan printe ud og aflevere til kommunen. Husk at få en kvittering på en kopi for, at kommunen har modtaget din begæring om aktindsigten.

Og husk... ingen mundtlige aftaler, og hver gang der træffes afgørelse om, at du skal et eller andet, så skal der være et formål med det, det skal være rimeligt og bringe dig nærmere arbejdsmarkedet. Ellers er det formålsløst.

Og bliv i denne tråd, så er det nemmere at hjælpe dig fremover.

[Godina]

Det ville nok være en god idé at søge aktindsigt. Indtil videre er der en masse bøvl med at få mine papirer fra den ene kommune til den anden så det var en noget mistroisk sagsbehandler jeg sad overfor, da hun intet kunne finde på mig.

Underligt med den ressourceprofil..Jeg har været "sygemeldt" på kontanthjælp i minimum 3 år i streg og er på intet tidspunkt blevet inddraget i sådan en.

Og nej, ingen mundtlige aftaler. Søgte én gang fp på en § 17kan jeg læse mig frem til at det hedder herinde.Bliver klogere allerede), men hørte intet, og havde ikke overskuddet til at gøre noget ved det. Håber at jeg kan finde det frem nu!

[Trold]

Min kommune begynder først på rp'en når der skal træffes en beslutning (f.eks. flex elelr fp), men jeg synes da at du skal spørge efter den.

I min egen sag blev ordet "pension" først brugt til allersidst, men hver eneste gang du skal igang med noget, iværksat af kommunen, bør du bede opm at få på skrift hvad formålet med det er.

[Godina]

Så har jeg fået lidt gang i sagerne.

Skal til psykiatrisk vurdering den 9/2 hvilket jo er lige om lidt Fået en tid hos min egen læge til personlig samtale og venter på indkaldelse til samtale på distriktspsykiatrisk.

Er rystende nervøs for det hele. Efter 12 års sygdom kender jeg mig selv godt nok til at vide at det at skulle igennem dette forløb, og at være underkastet min sagsbehandlers krav og ønsker kommer til at trække tænder ud.

[Enteneller]

Hej Godina,

Ofte er det ikke så slemt, at komme til psykiater og få lavet en vurdering til kommunen. De 2 gange jeg har været syntes jeg at det har været værdifulde møder, hvor man har fået lagt "kortene på bordet" omkring sig selv og ens formåen på arbejdsmarkedet og i livet som sådan.

Du har måske prøvet det før efter 12 år i systemet. ? Såfremt du søger ftp. skal du jo være opmærksom på at alle behandlings muligheder skal være udtømte for dig. Det gælder medicinsk såvel som terapeutisk.

Ved ikke lige hvad din lidelse er andet end noget psykologisk ?. Går du til psykiater?, det er jo gratis via egen læge.

EE

[Godina]

Oprindeligt indsendt af Enteneller

Hej Godina,

Ofte er det ikke så slemt, at komme til psykiater og få lavet en vurdering til kommunen. De 2 gange jeg har været syntes jeg at det har været værdifulde møder, hvor man har fået lagt "kortene på bordet" omkring sig selv og ens formåen på arbejdsmarkedet og i livet som sådan.

Du har måske prøvet det før efter 12 år i systemet. ? Såfremt du søger ftp. skal du jo være opmærksom på at alle behandlings muligheder skal være udtømte for dig. Det gælder medicinsk såvel som terapeutisk.

Ved ikke lige hvad din lidelse er andet end noget psykologisk ?. Går du til psykiater?, det er jo gratis via egen læge.

EE

Jeg må nok hellere lige kort ridse min historie op:

Som 17-årig begynder jeg at få det svært og bliver via. psykiater henvist til bispebjerg med obs på skizofreni.
Er på kontanthjælp i den periode.

Bliver henvist til OPUS som er et intensivt 3-årigt forløb med behandling. Under forløbet starter jeg i div. "aktiveringsprojekter" i et beskyttet miljø, men er ikke i stand til at være der.

I slutningen af det 3 årige forløb foreslår min sagsbehandler fp der skal tages op igen med 3 eller 5 års varighed(kan ikke lige huske om det var det ene eller det andet.) Men jeg afslår da jeg slet ikke kan forholde mig til at skulle være førtidspensionist.

Efterfølgende starter jeg op i et hav af uddannelser. Gymnasiet 2 gange, HH 2 gange, Hf endnu flere gange, kosmetologudd osv. Alle uden succes og med kæmpe nedtur.

Forsøger flere jobs. Både deltid og fuldtid, men kan ikke klare det. Hopper ind og ud af kontanthjælpssystemet.

De sidste 2 år op til denne periode har jeg læst hf-flex på su, men kan ikke gennemføre.

Og nu er jeg done. Træt og desillusioneret og føler fandme at jeg har prøvet og kæmpet og det kommer bare ikke til at ske.

Har været i distriktpsykiatrien on/off og skal snart til at starte derinde igen.

Har prøvet alverdens medikamenter, psykiater, psykolog osv, og skal selvfølgelig fortsætte med det, men efter så mange år har jeg mistet troen på at blive rask nok til at arbejde og studere. Så mangler vi bare at sagsbehandleren mener det samme

[MTVRV1]

Så vidt jeg kan forstå er det kun psykisk og ikke noget fysisk.

psykiatrisk vurderinger er vejen frem. Men hvis du har været igennem disse i mange år.
må de vil også kunne give vurdering af dine muligheder på arbejdsmarket.
samt have kommet frem en diagnose.
før skifter din sagsbehandler nok ikke holdning.

kender ikke noget til psykisk, men det er de første logiske skridt jeg kan se skal ske.