terrorregime

[Viper]

Hej alle.

Jeg har siddet og filosoferet lidt (nå ja, så prøvet i det mindste) over hvordan systemet egentlig kører.

Det fik mig til at nå lidt skriveri om mine tanker, og hvad jeg kan gøre med dem. Jeg vil derfor gerne høre jeres respons på det og eventuelle ideer til brug af dem.

Læs Her:

Terrorregimet i embedsmandsvældet

Hvad er terror og hvad er embedsmandsvældet? Hvordan kan jeg påstå at disse 3 ting hænger sammen? Det vil jeg forsøge at give en forklaring på i det følgende.

Hvad er terror? Er det ønsket om at sprede død og ødelæggelse? Hertil må svaret blive nej. Antal af døde og sårede er et biprodukt af terrorhandlingen som sådan. Er det så at sprede skræk og frygt? Igen er svaret nej. Spredningen af frygt er et middel til at opnå deres formål. Skrækken optræder lokalt i direkte forbindelse med selve terrorhandlingen.

Formålet med terror er at undergrave folks tillid til dette eller hint. I den brede almene forstand er det at undergrave tilliden til et styre eller en styreform, for at få indført terroristens egen ønskede styreform, sådan som vi har set det med Taliban og Al Qaida. I mindre skala kan det f.eks. være forbryderen der ønsker at få beskyttelsespenge fra de handlende i byen eller bydelen som vi har set det med La Cosa Nostra, Triaderne og den russiske mafia. Terror kan også være rettet mod enkeltindivider for at få dem til at undlade visse handlinger eller udtalelser.

Formålet er i begge tilfælde at opnå magt. Med andre ord er magten det ultimative mål for terroristerne, uanset på hvilket plan eller i hvilken forbindelse de udøver deres terrorisme. Terror behøver derfor ikke at indebære døde og sårede.

Hvad er så embedsmandsvældet? Embedsmænd og kvinder er her defineret som de personer der er ansat i stat, regioner, kommuner og organisationer der er finansieret af en eller flere af de 3 førstnævnte, herunder ministerierne og folketinget.

Embedsmænd og kvinder beklæder poster som departementschefer, regionsdirektører, kommunaldirektører, jurister, økonomer, fuldmægtige, kontorchefer, afdelingsledere med mere i de ovennævnte steder samt i forsvaret, retsvæsenet og administrationerne.
Som samfundet er bygget op i Danmark er disse embedsmænd og kvinder, med deres jurist-, økonomi-, administrations-, og kontoruddannelser, en nødvendighed for at samfundet skal kunne fungere.

Da hele dette samfundssystem er så kompliceret opbygget, har embedsmandsstanden derfor kunnet bringe sig i en position, hvor det reelt ikke er politikere der udgør den lovgivende og udøvende magt i form af regering og folketing samt lokalpolitikere. Denne magt er de facto overtaget af embedsmændene.

Dette er for så vidt ikke underligt, idet de lokal-, regions- eller folketings politikere, som en embedsmand skal servicere og rådgive, umuligt kan overskue alle de opgaver der skal løses ene mand. Politikeren er derfor nødt til at arbejde ud fra den tese at han/hun får reelle, upartiske oplysninger fra sine embedsmænd.

Dette forhold har imidlertid den store usikkerhed at embedsmænd, om de er ansat i et ministerium eller en kommune, kan sortere i de oplysninger de forelægger politikeren, og således give et indtryk af en tingenes tilstand der passer til embedsstandens mål. Vi får altså en stat i staten der er særdeles magtfuld og svær at kontrollere. Det der kaldes for embedsmandsvældet. Den grå eminence bag scenen.

Hvordan kan jeg så påstå at terrorisme og embedsmandsvælde hænger sammen? Embedsmænd render jo ikke ligefrem rundt og skyder eller bomber almindelige mennesker eller afpresser de handlende for at få beskyttelsespenge.

Vaclav Havel (tidligere præsident i Tjekkoslovakiet og før da berømt systemkritiker) Sagde engang: ”Magt korrumperer”. Med denne udtalelse mente han, at har man først opnået en magtposition, uanset om det er på statsplan, lokalplan eller sågar på familieplan, med de ”privilegier” denne magtstatus giver, vil man gøre næsten hvad som helst for at fastholde denne magtposition. Både verdenshistorien og danmarkshistorien er fulde af uhyggelige eksempler på hvad magthavere vil gøre for at fastholde deres magt. Man vil også se dette i mange familietragedier hvor det er endt med affektmord og vold, når den ene part ikke længere kan klare ”magthaverens tyranni”.

Historien viser omvendt også at der er uhyggeligt få mennesker som har haft den personlige styrke og moral til at fralægge sig magten af egen vilje, når de har opnået formålet med deres magtindtagelse. Vaclav Havel, Mahatma Gandhi og Nelson Mandela står her som lysende undtagelser og ledestjerner.

For de fleste ender det at have magten altså med at være målet i sig selv, og det er fra dette øjeblik at vandene begynder at forplumres. Embedsstanden er desværre et typisk eksempel herpå.

Historisk set har det at være embedsmand været en sikker vej til varig sikkerhed i ansættelsen og gode pensionsordninger. Op igennem det 20. århundrede var der en konstant vækst i den offentlige sektor pga. flere og flere opgaver der alle samtidig blev mere og mere komplekse i takt med samfundsudviklingen.

I denne periode kunne man også se at forholdende for de svage borgere i samfundet undergik en gradvis men støt forbedring, også i den behandling de fik ved kontakt med ansatte i den offentlige sektor. Det blev efterhånden legalt at være syg og/eller svag borger i Danmark.

Sidst i det 20. århundrede stod det i stigende grad klart at man ikke bare ukritisk kunne give og give, og så lade skatten stige uhæmmet for at finansiere denne givefest. Noget måtte ændres hvis Danmark stadig skulle være i stand til at konkurrere med andre lande på den internationale handel. Landets økonomiske overlevelse stod på spil.

Det utænkelige skete. Man begyndte at reducere antallet af ansatte i den offentlige forvaltning. Den sikre, varige ansættelse var lige pludselig ikke så sikker mere. Dette faktum gjorde sig gældende lige fra ministerierne og ned til det lokale kommunekontor. I tilgift hertil skulle den enkelte ansatte, uanset position i hierarkiet, løbe stærkere for at nå det hele. Som hovedet på sømmet måtte man som ansat i det offentlige se lønforskellen mellem det private og offentlige arbejdsmarked stige, til fordel for det private arbejdsmarked (denne forskel er dog igen ved at udjævnes på nuværende tidspunkt, 2009).

Konsekvenserne blev snart tydelige. Man begyndte at skære i udgifterne til de svage i samfundet, først og fremmest de ældre, de psykisk og fysisk syge og børnenes forhold. Man skar ned på længden af den tid hvori ledige kunne få dagpenge fra A-kassen. Man ændrede lovene så folk fik flere pligter og færre rettigheder.

Den opmærksomme læser vil her bemærke at de grupper i den offentlige forvaltning der dermed blev berørt på deres ansættelse alle var uden for embedsstanden i form af hjemmehjælpere, gartnere, socialrådgivere m.m. Dette kunne lade sig gøre fordi det jo netop var embedsstanden der skulle rådgive politikerne om hvad der var bedst at gøre i en given situation.

Man forelagde altså politikerne nogle manipulerede tal der viste at embedsmænd ikke kunne beskæres, mens det var en god ide at beskære antallet af andre faggrupper, samtidig med at man viste dem nogle lige så manipulerede statistikker der viste at det var muligt at køre samfundet videre uden de store problemer hvis politikerne ville følge anvisninger og rekommandationer fra embedsmændene.

Det skal siges at jeg med manipulerede ikke mener ulovlige tal, men tal hvor man havde rokeret dem rundt i andre grupper af ledige/syge/svage indtil tallene passede til det embedsmændene ønskede at vise. Denne metode kan bruges uden at snyde/begå ulovligheder idet der findes beregningsmetoder til statistik der gør det muligt at få de samme tal til at vise præcis det resultat man ønsker.

Nu begyndte så de berørte grupper at protestere, både over fyringsrunder og over de konsekvenser det ville give for den almindelige borger. Vi husker vel alle en eller flere strejker og demonstrationer blandt de offentligt ansatte op gennem 80’erne og fremefter.

Det er på dette tidspunkt at terrorregimet i embedsvældet for første gang stikker sit grimme hoved frem i senmoderne tid (1980 til nu). Folk indenfor det offentlige der åbnede munden for at kritisere noget i forholdene var pludselig ikke længere ansat, og de der var tilbage fik mundkurv på under trusler om at gøre den fyrede selskab. Kendte eksempler der havnede i pressen er utallige.

En anden følge blev at embedsmændene begyndte at fremstille folk der klagede som kværulanter og et stort problem i deres forsøg på at manipulere politikerne. Dette har heller ikke været svært at opnå qua den tidligere nævnte manglende indsigt hos politikerne.

Jeg er helt på det rene med, at det ikke drejer sig om at være ligeglad med alle andre borgere i Danmark. Det er ikke onde mennesker vi taler om her, selv om det unægteligt føles sådan for os der kommer i kontakt med dem. Jeg er dog overbevist om at de, i deres iver efter at sikre deres levebrød og magtposition, glemmer hvilket ansvar de har over for den danske borger. Borgerne bliver i stedet en fjern abstrakt størrelse, som man skal have til at passe ind i de kasser man ønsker at have dem i.

For Borgere er der digre konsekvenser. Nu bliver rettigheder i stigende grad fjernet og erstattet af pligter og kontroller for både ledige og syge. Det er i stadig stigende grad blevet mistænkeligt at være syg eller svag borger. Man kan nu ikke engang tage på ferie med resten af sin familie eller besøge sin familie i den anden ende af landet hvis man er på kontanthjælp.

Kontanthjælpsmodtagere der ønsker at flytte kommune kan heller ikke længere flytte uden tilladelse fra tilflytterkommunen.
Der findes efterhånden syge og svage borgere fordelt over hele landet, som ikke længere tør tømme deres egen postkasse eller tage telefonen mere, af frygt for hvad det offentlige nu vil tvinge dem til. En gammel sætning som nogen så usandsynlig som Ronald Reagan fremlagde, har fået betydning her i landet: ”Den mest frygtede sætning i sproget er efterhånden blevet; jeg kommer fra det offentlige og jeg er her for at hjælpe”.

Man bruger med andre ord frygt som et middel over for syge borgere, således at borgeren ikke klager eller bruger sine rettigheder af frygt for at blive yderligere terroriseret af embedsmænd/sagsbehandlere.

Der er sågar kommuner hvor borgere der er blevet så syge at de ikke længere er i stand til at arbejde, selv på skånejob eller fleksjob vilkår, bliver nægtet førtidspension = ingen førtidspension bevilget i den pågældende kommune i 2008. Dette kan ses på:
http://www.ast.dk/Page_Pic/pdf/Tema_...2009_08_46.pdf

Fidusen er at få alle syge jaget i arbejde på ordinære vilkår, selv om de ikke har en chance for at bestride disse arbejder. Herved opnår embedsstanden at der er så mange flere penge i kassen der så kan omdirigeres til formål der sikrer embedsstandens magt og ansættelse.

Regler der skal sikre en syg, bliver overtrådt konstant med det formål at få den syge smidt over på kontanthjælp. Ved klager forsinker man konsekvent arbejdsgangen for at få borgeren til at makke ret og truer sågar med at fjerne selv kontanthjælpen.
Truslerne herom må ses som de seneste eksempler på det terrorregime som embedsvældet holder i gang for at sikre sin egen magt og overlevelse.

Læseren kan besøge hjemmesiden www.k10.dk for at se over 4000 eksempler på disse forhold. 4000 er det antal borgere der er fanget i denne virkelighed og som har meldt sig ind i K10. Det reelle antal borgere der er i klemme må anses for at være langt højere da kun en lille del af denne befolkningsgruppe magter at gøre modstand qua deres helbred.

Det terrorregime der er opstået kræver ofre i form af fysisk syge der ender med at blive systeminvalide og familier der bliver splittet og må gå fra hus og hjem. De danske borgere er blevet opdelt i et A og et B samfund, hvor B samfundet har mistet en stor del af de rettigheder vi ellers alle er sikret via grundloven og de velfærdsordninger vi tror gælder os alle. Det er den dystre sandhed der kommer ud af embedsvældets manipulationer.

Hvor er så politikerne i alt dette? De er der godt nok, men som en del af den manipulation der foregår får de bare overrakt tørre statistiske tal (der jo som vi allerede har hørt tidligere, er manipuleret til at vise det resultat der ønskes). De fleste politikere ved ganske enkelt ikke hvad der i realiteten sker. Det skyldes såmænd ikke mangel på respekt eller ligegyldighed. Det skyldes snarere at embedsmændene godt ved at de svage borgere er en usynlig gruppe i samfundet og at politikere ganske enkelt ikke har tid til på egen hånd at gøre undersøgelser på felter der ikke i forvejen er politisk blæst eller interesse omkring.

Skulle en politiker alligevel søge oplysning i en sag får han, ifølge en lokalpolitiker jeg snakkede med for ikke så længe siden, bare at vide at den pågældende borger er notorisk vanskelig. (Det sprogbrug der i virkeligheden blev brugt om den oplysning er gjort lidt pænere i artiklen her). Herefter vil en embedsmand henholde sig til tavshedspligten. Det er meget meget få politikere der vil prøve at komme videre i en sag derefter.

Endelig er der, for den store hovedpart af politikere, det samme problem som for embedsmænd. Man ønsker snart efter indsættelse på posten at beholde magten for magtens egen skyld. Borgerne bliver også her en fjern abstrakt størrelse at forholde sig til, og tørre tal (læs, økonomi) bliver virkelighedens verden for politikerne.

Hvor er for den sags skyld den 4. statsmagt der ellers skulle være vores vagthund over for politikerne og embedsmændene? Ja, man bliver jo hver dag bombarderet med deres nyheder, både via trykte og elektroniske medier, så de er i høj grad til stede.
Hvorfor hører man så aldrig om dybdeborende reportager angående det offentliges behandling af syge og svage borgere i dette land? Det sker jo hele tiden med andre borgergrupper, så hvad er forskellen? Det logiske svar herpå kan jo ikke blive andet end: ”Ingen”!

Som jeg ser det er der 3 grunde hertil. Den første er at journalister der endelig vil og prøver, støder mod en mur af tavshed, og i nogle tilfælde endda bortvisning fra de pågældende offentlige bygninger.

Den anden grund er at mange chefredaktører ligger mere under for salgskurven af det pågældende nyhedsmedie end for hvad der er god journalistik, hvorved gode journalister bliver forhindret i at bore i disse forhold da de ikke kan siges at gælde store dele af befolkningen, selv om alle i sidste ende risikerer at havne i grupperne af svage og syge borgere af den ene eller anden grund.

Den tredje og sidste grund gælder mest de elektroniske medier som DR og TV2. Disse er afhængige af støtte fra staten da de er offentlige public service kanaler. Dette betyder jo i virkeligheden at det er embedsmænd der trækker i trådene, så et lille diskret ord kan falde om nedskæringer hvis der er gang i emner som embedsmændene ikke ønsker underlagt en nærmere granskning. Disse 3 grunde vil til enhver tid blive hårdnakket benægtet af enhver ansvarshavende på et nyhedsmedie, og sandsynligvis vil denne artikel af samme grund ikke komme i avisen på særlig mange medier. Højst 1 eller 2. Ikke desto mindre er det jo en offentlig kendt hemmelighed at dette er en realitet. Jeg kan dog ikke pege på nogen ansvarlig person på en redaktion eller myndighed og nøjes derfor med at konstatere at det foregår.

Hvad betyder så alt det foregående? Det vil der nok være lige så mange meninger om som der er mennesker i dette land. Jeg vil da heller ikke sidde her ved tastaturet og påstå at jeg sidder inde med den evigt gyldige sandhed, men blot sige at sådan ser det ud fra mit lille personlige univers. Så kan folk og fæ være helt eller delvist enige, helt eller delvist uenige. Det er op til hver enkelt selv at drage sine egne konklusioner på det jeg her postulerer.

I min personlige optik betyder det ovenstående ikke desto mindre at den lovgivende og udøvende magt i form af politikere og retsvæsenets dommere kommer til at tilbageerobre den magt som de har ladet glide sig af hænde, sådan at folk der ikke har bemyndigelse til at bestemme hvad der skal ske heller ikke er dem der er bestemmende for begivenhederne.

Dette er lig med at politikere og retsvæsen drager embedsmænd til ansvar efter straffeloven når de manipulerer tallene efter deres eget hoved. Også når de ikke handler ulovligt i teknisk forstand. En omgåelse af sandheden er og forbliver en omgåelse af sandheden, hvad enten den sker på lovligt eller ulovligt grundlag. Dermed bør det også have seriøse og alvorlige konsekvenser for den enkelte embedsmand, uanset hvor i hierarkiet han sidder, når han omgår de faktiske forhold og/eller love og regler.

For den almindelige borger der holder en tillidspost i en forening eller lign. er der jo ingen nåde i samme situation. Jeg siger bare at det samme logisk bør gøre sig gældende for embedsmænd i de forskellige etater og myndigheder, også i praksis og ikke kun på papiret.

Jeg vil se frem til reaktioner på denne artikel, både fra privatpersoner, organisationer, myndigheder og politikere på såvel lokalplan som folketings- og regeringsniveau.

Viper. Rask borger i Odsherred og pårørende til 3 syge borgere der er underlagt embedsmændenes terrorregime.

[Fodfolket]

Hold da helt kæft hvor en smøre at skulle igennem, jeg tror lige jeg skal læse det et par gange mere for at forstå det helt men det jeg forsod af det er jo fuldstændigt sandt, hvor b´liver dette ellers sendt hen udover her på K10

[Viper]

Hej Fodfolket

Jeg håber på at alle de store landsdækkende aviser vil tage det ind som en kronik eller lignende, men der skal jo nok være nogen af dem der bliver sure over det jeg skriver om den 4. statsmagt og derfor ikke vil tage det med.

Jeg ville bare lige høre om du eller andre havde ideer til ændringer eller tilføjelser før jeg sender det til medierne.

Viper

[Fodfolket]

jeg skal lige læse det et par gange mere inden jeg kan se om der er rettelser eller tilføjlser, da jeg med 2 små unger i nakken ikke lige helt kunne koncentrere mig

[Indiansummer]

Hej Viper. Jeg er fuldstændig enig med dig i det hele. Og jeg syntes bestemt ikke at du skal udelukke noget. Det er super godt skrevet, de samme tanker som jeg har omkring dette land, og det samme jeg har sagt. Rigtig god idé, at sende det afsted, håber at rigtig mange vil nikke genkendende til dine vise ord. Kh Indiansummer

[Ninja]

- jeg har ikke fået det læst endnu pga koncentrationsbesvær (men jeg ska' nok!)....

Vil bare indskyde noget hurtigt, citat :forbryderen der ønsker at få beskyttelsespenge fra de handlende i byen eller bydelen som vi har set det med La Cosa Nostra, Triaderne og den russiske mafia. Terror kan også være rettet mod enkeltindivider for at få dem til at undlade visse handlinger eller udtalelser. Citat slut.

Her kan du ROLIGT skrive Nørrebro sammen med de andre! De fleste indehavere af butikker på Nørrebro skal betale beskyttelses penge - mange penge!! Og da dette er et hidtil ukendt fenomen i DK så står politiet magtesløse, og indehaverne vil ikke sige noget, eller i hvertfald ikke ret meget.

Trist vi nu skal inkluderes sammen med ovenstående hvad angår mafiametoder.

[Viper]

Du har fuldstændig ret i det du siger Helene, men det var nu bare ment som et billede på hvad terror også kan være.

Jeg vil da også kalde det for terror når banderne render rundt samme sted og kropsvisiterer sagesløse beboere i området, bare for at vise deres magt.

Brug af frygt og intimidering er terror, uanset hvordan man vender eller drejer det og uanset hvilken metode man bruger. Hermed sætter jeg lighedstegn mellem terrorister og banderne på Nørrebro, INKLUSIVE rockerne. Jeg sætter også lighedstegn mellem terrorister og det nutidige embedsmandsvælde, for det er sådan jeg oplever dem alle med nogle meget få undtagelser, og hvor ingen af disse undtagelser er ansat til at administrere syge borgere.

Til Indiansummer vil jeg sige mange tak for de rosende ord. Du får mig til at rødme med så store superlativer Dog vil jeg gerne høre andre alligevel, for jeg er ikke selv helt tilfreds med teksten.

Viper

[Huldra]

Godt skrevet. omend noget langt.. send du bare det til alle du kan komme i tanke om.

[buster]

rigtig godt skrevet, viper og vi kan kun være enige

-men som huldra også sir, måske noget langt hm...

Jeg mener, hvis du vil opnå at folk via medierne læser og forstår det tror jeg desværre at det er for langt.
Husk, vi lever i en zapperkultur og jeg tror desværre at rigtig mange står af, for langt og besværligt at læse, sorry, men min formodning.

Der var engang et "klogt hoved"(hm...) der fortalte mig at indenfor de første 30 sekunder ville man danne sig et indtryk af om man gad læse videre eller ej osv, hvis du forstår.
30 sekunder, det er sg(undskyld mit franske) ikke særlig lang tid vel

-men personligt, jep, rigtig godt skrevet

[Peter Hansen]

Enig med Viper.

Heldigvis nyder vi godt af god forvaltningstradition her i Danmark, men det er ikke givet at den vil bestå.

Jeg frygter at embedsvældet, med tiden, vil lade sig inspirere af syd-europæiske kollegaer qua tilknytningen til EU. Herhjemme er vi ganske forvent med, at klageinstanser står tilrådighed, det øjeblik der foreligger tvist mellem borger og myndighed. Vi har tillige en ressourcestærk ombudsmandsinstitution, der kan tage sager op på egen hånd, samt på foranledning af borgerne selvfølgelig. Det skal vi værne om.

Hvis vi bevidstløst afgiver mere magt til EU, går vi en grum skæbne i møde.

EU havde indtil fornylig en klageinstans der hed OLAV. Den var, som navnet antyder, en fuldstændig joke og nu er skidtet med rette nedlagt. Der blev i sin tid taget initiativ til at indberette et EU-finansieret tvangsaktiveringsprojekt her i DK, som alene var designet til at malke kassen. Budgetrammen for projektet var +14 millioner kroner og kun 4-5 personer kom i arbejde (ud af 300 visiterede) - og det var ikke pga. projektets fortræffeligheder de kom i arbejde, men ved egen indsats.

Trods intensiv on-line research var det ikke til at opdrive en ærlig postadresse på OLAV. Det fremgik heller ingen steder hvilke navngivne personer der måtte have noget med det at gøre, men der var trods alt et telefonnummer, som publikken nådigt kunne ringe på hvis det skulle være.

Ring ring....ring ring. Og hvad får man så? En skide telefonsvarer !!!

Der var ingen instruks på hvorvidt der kunne indtales besked på dansk, engelsk eller noget tredie. Ingen oplysninger om hvornår man ville vende tilbage. Det gjorde de heller ikke. OLAV fremstod i det hele taget et sort hul, hvor sager om svindel og dokumenteret kriminalitet var garanteret evig glemsel. Sådan nogle røvhuller....de stinker simpelthen fra endetarmsåbningen i EU -> stjæler vores penge og bruger restbeløbet direkte mod os, når de selv har taget sit.

De skal under ingen omstændigheder have lov til at skærme sig af på tilsvarende facon i DK. Blot en advarsel til alle.