Mine oplevelser som flekssjobber

[Pophår]

Hejsa alle.

Nu er det vist på tide, jeg skriver min historie som fleksjobber. Jeg er 48 år.

Jeg har, siden jeg var 18 år, arbejdet i mange forskellige byggefirmaer. Jeg har dog haft et par enkelte afstikkere til andre fag + jeg har har taget en 1 årig HF.

I september 2005, arbejder jeg hos en murermester. I det job har jeg, på det tidspunkt, været i 5 år og fungerer som murerarbejdsmand. En dag under bygning af en stor tilbygning, får jeg en pakke med multiplader (plader på 60x40x10 cm, til at bygge skillevægge med) over mig og mærker det som om at ryggen bliver revet midt over. Jeg får hjælp til at komme fri og sunder mig. Jeg tror jeg har forstrukket en nerve eller lign. og fortsætter jobbet i ca en uge efter.

Mit venstre ben begynder så at "sove" og jeg ved næsten, hvad det betyder. Til sidst kan jeg ikke rigtig løfte noget og jeg bliver sygemeldt. Efter et par dage hjemme med ondt i ryggen, bliver jeg indlagt på sygehus, da jeg får voldsomme kramper. der bliver jeg mr-scannet og de konstanterer 2 prolapser + en ødelagt nerve i venstre ben. Da jeg ikke har problemer med vandladning, bliver jeg indstillet til operation og sendt hjem. Ca 3 uger efter, bliver jeg opereret for de 2 prolapser og det går godt. nerve i benet kan de ikke rigtig gøre noget ved.

Efter lang tids sygemelding og genoptræning, bliver jeg indstillet til et fleksjob. Der er ikke mulighed for at jeg kan vende tilbage til mit gamle job, i en en ny stilling, da firmaet er lille og ikke rigtig kan tilbyde mig et job med de skånehensyn jeg har.

Jeg fik kørt en arbejdsskadesag, som heldigvis blev hurtigt afsluttet og jeg fik den erstatning, som jeg havde krav på.

Jeg får så lov til at starte i en praktik, et sted jeg selv har fundet, et kombineret flytte- og kurerfirma. Jeg er der som chauffør og lidt på lageret og er glad for det. der er dog lidt problemer med at ta' hensyn til mine skånebehov og jeg er nok selv en skovl til at sige fra. Jeg er der i hele praktikperioden og de vil gerne ansætte mig, men jeg er ikke interesseret i jobbet, da der vil blive problemer vedr. mit skånebehov for bl.a. tunge løft.

Jeg har dog stadig en rigtig go' forbindelse til dem og besøger dem nogen gange til en kop kaffe.

Vi er nu fremme ved januar 2007.

En dag, da jeg går hjemme, ringer telefonen. En virksomhed, ca 60 km fra mit hjem, ringer vedr. et job til mig. De har hørt om mine gode egenskaber fra en medarbejder, hvor jeg var i praktik og de vil tilbyde mig et job.

Det er et rent kurerfirma og tilbudet lyder godt og vi aftaler at mødes. Jeg kontakter min jobkonsulent og vi finder en dag at mødes hos firmaet. Samtalen går godt og jeg kan starte i praktik. Arbejsgiver vil gerne ha' mig i 3 mdrs praktik, hvilket jeg afslår, da jeg allerede har været i praktik andet lign. sted i lang tid og mener jeg kender til jobbet. Vi ender på 1 måneds praktik og jeg starter op med 37 timer. Det går godt og jeg kommer vidt omkring i dk og EU. Jeg kan mærke det er hårdt, men det giver mig en del frihed, da jeg afspadserer de dage, hvor jeg fx har været i Spanien. Sådan en tur, tog 6 dage og gav mig 14 dages fri.

Vi aftaler ansættelse fra 1. marts og aftaler vilkårene med arbejdsgiver og jobkonsulent. jeg er på det tidspunkt stadig i gang med 37 timer, selv om min jobkonsulent fortæller mig, at det nok bliver hårdt for mig. Jeg kan dog godt få sat tiden ned, hvis der kommer et behov. Jeg kommer dog rigtig på arbejde i firmaet og har alt for mange timer, da jeg bliver presset konstant og er en skovl til at sige fra (igen igen). I august 2007 beder jeg om at få mine timer sat ned, da det bliver for hårdt for mig og jeg er ved at køre ned psykisk.

Aftalen bliver 20 timer i ugen, men da det ikke kam lade sig gøre at arbejde 4 timer om dagen, da der ikke er arbejde til det i firmaet, bliver aftalen 2x10 timer tirsdag og torsdag. det vil gi' mig lang weekend + afstressning de dage, jeg ikke jobber. I starten går det fint. jeg indlægger tilpasse pauser på min tur, så jeg ikke bliver så belastet. men glæden er kort, da arbejdsgiver begynder at ringe før jeg skal møde og har mere til turen end planlagt. Ligeledes kan jeg på turen blive ringet op om mere gods. Det giver mig en længere arbejdsdag, da jeg stadig har den oprindelige tur på de 10 timer.

Jeg brokker mig flere gange over det og bliver lovet at det ikke vil ske mere, hvilket han ikke overholder. jeg har et andet problem i ansættelsen som jeg konfronterer firmaet med. jeg har ikke modtaget et ansæætelsesbevis, samt at der i min løn penge. jeg spørger MANGE gange efter mit ansættelsesbevis og de manglende kr i min løn, men det bliver overhørt. jeg har den mening, at arbejder jeg mere end aftalt, skal jeg ha' overtidsbetaling for det, men får slet ingenting, ikke en gang for de ekstra timer. I oktober 2007 er jeg godt og grundig træt af at blive røvrendt på den måde, da jeg til fulde passer mit job og jeg kontakter (igen) min jobkonsulent. Som tidligere får jeg samme svar: hun kan ikke hjælpe mig, da det er en faglig strid med min løn og ansættelsesbevis. Det ekstra arbejder ringer hun om til arbejdsgiver, men får en sludder for en sladder.

Jeg giver arbejdsgiver sidste chance for at få ordnet mit ansættelsebevis, samt få orden i min løn pr 1. november, da jeg ellers vil finde mig et andet job. 1 nov. er der intet sket i min løn og jeg får ikke mit ansættelsesbevis. Hvis jeg selv går fra jobbet, får jeg problemer med ledighedsydelse mm., så jeg er i vildrede.

Jeg kontakter 3f i Esbjerg og melder mig ind i forbundet. Jeg kan ikke melde mig i A-kassen pga fleksjb, hvilket jeg godt ved. Jeg har haft sparet min fagforening væk, da fleksjobbet var noget dårligere lønnet end mit gamle fag. De lover at hjælpe mig og beder om mine lønsedler, samt oplyser mig om, at jeg frit kan forlade jobbet, da jeg ikke har et ansættelsesbevis.
Jeg kontakter firmaet og meddeler dem, at jeg ikke kommer mere, da de har misligeholdt aftalen vi havde. De brokker sig en del, men jeg står fast og beder dem kontakte min fagforening, hvis de vil mere og at de alligevel hører fra dem pga. af det manglende ansættelsesbevis, samt mangler i min løn.

November 2007
En ven kontakter mig og tilbyder mig at køre for ham i Esbjerg. Han kender min situation og har en kurerbil, hvor han fast kører varer ud for et værktøjsfirma. Jeg kontakter min jobkonsulent og fortæller hende om jobbet. Det bliver godkendt som fleksjob og jeg bliver ansat fra dag 1 og til en bedre løn + bonus. Det kører godt og jeg er glad for at køre for ham og bliver behandlet godt. Arbejdet er godt og værktøjsfirmaet er glad for jeg kører varer for dem. Jeg får ros fra deres kunder, så jeg er da stolt.

I september 2008, snakker jeg med min arbejdsgiver, der samtidig er min ven. Han fortæller mig, at hvis mit tankkort til bilen ikke virker en dag, så er det fordi han ikke lige har fået betalt regningen. Han spørger om jeg ikke bare kan tanke på mit visakort og så få penge af ham, hvilket jeg afslår og beder ham om at gi' mig 500 kr med, da jeg ellers lader bilen stå, hvis jeg kører tør, hvilket jeg får.

Jeg kan godt se han bruger mange penge på div. Penge som han trækker ud af firmaet og penge som han faktisk ikke tjener.

Den 15. oktober fortæller han mig, at han ikke kan betale mig løn, da han har brugt for mange penge. Jeg bliver meget skuffet over ham og beder ham skrive min opsigelse, gældende fra 1 november 2008, hvilket han gør. Beder ham samtidig om at lave en lønseddel på det beløb jeg skal ha' i løn + min bonus for 2008. Beløbet er 36000 kr + pension og feriepenge, så det er mange penge jeg skal undvære i løn. Han lover mig, at hvis jeg kører til den 1 november, vil han gi' mig 5000 kr ekstra i bonus, hvilket jeg indvilliger i, da jeg ikke bare kan stoppe arbejdet uden at få problemer.

Jeg spørger ham om han selv vil melde sig konkurs, eller om jeg skal gøre det for ham. Han vil ikke selv, da han tror at firmaet kan køre et stykke tid endnu, hvilket jeg tvivler på og jeg gider ikke vente på mine penge. Jeg kan først på mine penge fra Lønmodtagernes garantifond, når han er konkurs, hvilket han har lidt svært ved at forstå.

Det er også mig der skal fortælle værktøjsfirmaet at jeg holder fra 1 november, da jeg ikke kan få min løn. De bliver kede af det, men værdsætter at jeg vil køre måneden ud. Et par dage efter, henvender de sig til mig og spørger om jeg ikke vil køre direkte for dem i stedet. Det takker jeg selvfølgelig for og kontakter igen min jobkonsulent. Hun er informeret om min situation og er ked af det på mine vegne, men kan ikke gøre noget.

Jeg kommer til samtale hos værktøjsfimaet og bliver ansat på stedet og til den løn jeg havde før og til 20 timer uge som før.
det firma er jeg ansat i nu og er glad for det. De behandler mig rigtig godt.
I maj 2009 får jeg dog igen problemer med min ryg. Jeg får samme symptomer som i 2005. Jeg fortsætter dog arbejdet og har ikke sygedage. Hen over sommeren arbejder jeg igennem, men kan mærke kræfterne bliver mindre og mindre.
Jeg kommer til scanning i juli og får konstanteret 2 prolapser + en forsnævring nederst i ryggen + slidgigt. Værsgo' og spis, tak for en dårlig oplysning, kan sgu' godt forstå jeg har det dårligt . og bliver indstillet til operation snarest.

Jeg er meget pligtopfyldende og passer stadig mit job, dog har jeg i den sidste periode min kone med på job, for at aflaste mig.

Jeg er til forundersøgelse på Give friklinik og får snakket med en læge der. han kigger på mine billeder med en mine der viser at der ikke er godt for mig. han fortæller at den eneste mulighed for at hjælpe mig, er at operere de 2 prolapser, lave plads i forsnævringen, samt lave en DESE (stivgørende op) over 3 led. Ups en mundfuld. Jeg siger ja tak til operationen, da jeg ikke kan leve med de smerter jeg har.

Den 1. oktober blev jeg så opereret. Det tog 4 timer og gik godt. Om aftene blev jeg dog syg med 40 i feber og stivhed i nakken. Der var mistanke om meningitis og jeg blev derfor overført til Århus. Det viste sig at være lungebetændelse og jeg blev i Århus nogle dage, indtil feberen forsvandt. Jeg kom derefter tilbage til Give og kommer hjem den 7. oktober. Her er jeg så nu og det går bedre. Jeg skal starte i genoptræning midt november og glæder mig. Hvornår og om jeg kommer tilbage til mit job, ved jeg ikke, det må tiden vise.

Nu er i sikkert intesseret i at høre, hvordan det gik med de 2 dårlige arbejdsgivere?

Den første sendte min fagforening et krav på 17000 kr (efter skat) som han skyldte mig, for den tid jeg var ansat. han afslår at betale og han bliver sendt i fogedretten og bliver dømt til at betale beløbet til mig inden 14 dage, hvilket han ikke gør. Fagforeningen sender en advarsel til ham om at betale, da han ellers vil blive begæret konkurs. Der kommer ikke svar og han bliver begæret konkurs i skifteretten. Inden det kommer så vidt, går mine penge ind på Min fagforenings konto. Han betalte, da der ikke var flere smutveje, sikke en idiot. sagen blev afsluttet i januar 2009.

Den anden sag.

Min ven ku ikke betale mig min løn + bonus og ville ikke melde sig selv konkurs for at jeg ku få mine penge, så jeg gav min fagforening fuldmagt til at køre sagen. det tog en uge, så var han konkurs og jeg ku søge penge fra Lønmotagernes garantifond. De kom til mig i december 2009 og det viste sig, at beløbet blev noget højere. Det viste sig at han ikke havde indbetalt pension og feriepenge siden marts 2008 og beløbet blev derfor 74000 kr. Pengene blev fordelt på min pensions- og feriepengekonto og jeg fik mit løntilgodehavende på min konto. De 5000 kr han lovede mig, hvis jeg kørte til 1. november, fik jeg aldrig. Da jeg spurgte efter dem, havde han ikke penge og jeg har aldrig set dem. Endnu en idiot og jeg bad ham ****e ud af mit liv, samler ikke på idioter.

Oven i hans svindel med feriepenge mv, fandt jeg ud af, at han ville søge refusion på min lønseddel, som han ikke havde udbetalt. det fik jeg stoppet hos kommunen, da det er bedrageri. De takkede mig for min oplysning og fortalte at han alligevel ikke ville ha' fået refusion, da SKAT havde sat sig på beløbet, da han også skyldte/skylder der .

Ja, det blev noget af en roman, men der er også mange detaljer

Hilsen
Palle

Hold da op en historie (men underholdene og godt fortalt ) jeg håber at du kommer ovenpå igen og at du kan vende tilbage til dit job , men hold da op hvor jeg også håber at du bliver bedre til at sige fra, for ellers kan det ende helt galt for dig ...

Kunne ikke lade være med at grine da jeg så at du havde din kone med til at aflaste dig , ikke at det er sjovt men det siger noget om evnen til at sige fra ikk ??

Jeg skal ikke være den der belære dig om noget, jeg blev selv sendt i praktik med henblik på fleksjob for nogen år siden ...

Jeg sagde ja til jobbet selv om de sagde at jeg skulle gøre rent på en båd bla og jeg har noget med balancen , jeg troede sgi da at det var inde i kabine eller noget, det viste sig så at jeg skulle rende rundt på en sejlbåd og vaske båden udenpå , og sådan en sejlbåd har ikke nogen reling men bare en stålwire hele vejen rundt , måtte tage min kæreste med til at holde øje med at jeg ikke faldt ud over kanten ...

Det værste af det hele var nu at mens jeg kravlede rundt på båden var jeg da stadig overbevist om at jeg ville sige ja tak til jobbet efter endt praktik..

Så vi skal vist bare øve os på at sige fra og være glad for at vi har forstående partner , for helt ærligt hvor mange tager deres partner med på arbejdet

Håber det bedste for dig og tak for historien ...

og til alle andre kan vi så ikke snart lære det, det kan godt betale sig at være i fagforening

[Pophår]

Tak for rosen for min opsætning. Det er altid svært at beskrive noget langt og så gøre det i korte vendinger

Er da "glad" for at høre, at der er andre end mig, der glemmer at tænke på sig selv og læse kroppens signaler og ikke bare være glad for at ha' et job, men være glad for et job man kan magte .

Hehe, ja det er nok lidt ånsvagt at ta' konen med, men jeg er MEGET pligtopfyldende og det kan være en go' ting, men også være en belastning.

Vedr. fagforening, så har jeg altid stået i sådan en. Jeg valgte det dog fra, da jeg kom i fleksjob. Jeg ku' nok snakke mig ud af evt. problemer på arbejdspladsen.

3f transport Esbjerg, har været en MEGET stor hjælp i mine sager. Jeg havde aldrig ku' klare uden deres hjælp og kan kun anbefale andre at melde sig ind i deres respektive forbund. Faglige stridigheder kan kommunen IKKE hjælpe med og det kan være uoverskueligt at køre en sag selv + det kan blive økonomisk dyrt at hyre en advokat. Den hjælp finder man i en fagforening og de vil hellere end gerne hjælpe dig, de laver ikke andet. Jeg giver 440 kr pr måned incl en ulykkesforsikring, hvilket jeg synes er en overskueligt udgift, noget af udgiften, er oven i købet fradragsberettiget på selvangivelsen.

Vedr. mit nuværende job, så ved jeg ikke om jeg kommer tilbage. En fys snakkede om det ku blive et problem med de mange ud- og indstigninger jeg har + læsning, selv om jeg har en lift til at læsse med, er det tit jeg skal læsse af i hånden, når jeg kommer til kunden, hvis de ikke har truck eller lign. Jeg har truckkort, så det er ikke noget problem, hvis de har en sådan.

Jeg tænker ikke så meget job nu, skal bare oven på igen, helbredsmæssigt. Alt det andet er fremtid. Kan jeg ikke klare jobbet, finder jeg nok en løsning på problemet, det har indtil nu ikke været et problem for mig. Måske sku' jeg ta mig sammen til den uddannelses jeg tog min HF for. Jeg har haft en drøm om at blive socialrådgiver, måske sku' jeg ta springet nu. På den anden side, taler min alder imod det, da jeg er 48.

[Huldra]

god historie.. ja fra jer begge.. jeg kan se det hele for mig..

kære pophår... du ville blive en god socialrådgiver, fordi du selv har været i systemet som syg.. men også fordi du kan se at man altså kan være så pligtopfyldende at man ikke får sagt fra i tide..

om det er for sent pga alder aner jeg ikke.. men hvis regeringen alligevel sætter pensionsalderen op.. så ender det jo med at der er mindst 20 år fra nu .. ca...

[Trold]

Interessant læsning og rigtig godt skrevet.

Som Huldra er inde på, så mener jeg også, at mennesker der selv har prøvet lidt af hvert, er de bedste at blive smidt i kløerne på.

Med de diagnoser du beskriver, vil jeg da godt nok mene, at du skal passe rigtig godt på dig selv, det vil vel være rart nok, om tilværelsen også er til at holde ud nå du bliver 60.

Oprindeligt indsendt af Pophår

Jeg er til forundersøgelse på Give friklinik og får snakket med en læge der. han kigger på mine billeder med en mine der viser at der ikke er godt for mig. han fortæller at den eneste mulighed for at hjælpe mig, er at operere de 2 prolapser, lave plads i forsnævringen, samt lave en DESE (stivgørende op) over 3 led. Ups en mundfuld. Jeg siger ja tak til operationen, da jeg ikke kan leve med de smerter jeg har.

Stivgørende op kan man få af flere årsager, og om risikoen er stor i din situation aner jeg ikke, men jeg har læst om flere, som er endt med noget der var værre end det de startede med, p.g.a. løse eller knækkede skruer.

Pas godt på dig selv.

[Pophår]

Vil da gi' jer ret i, at ind i mellem, når man besøger fx en socialrådgiver, så kan man godt komme i tvivl, om vedkommende er fra samme planet som en selv .

Sådan nogen har vi alle sikkert mødt. Med hensyn til Jobkonsulenter, har jeg kun posetive erfaringer. Jeg har dog fået en ny for nyligt, da den anden er på orlov. Men jeg tror jeg bliver glad for hende her. Jeg har ikke mødt hende endnu, kun mailet sammen med hende. Jeg har fra starten af mit nye sygdomsforløb, løbende orienteret hende om min situation, hvilket hun har været glad for. Det er heller ikke tit man i mails fra det offentlige, ser smileys, men hun er vild med dem og bruger dem flittigt. Det giver mig en melding om, at vi snakker samme sprog og jeg tror vi får et godt "partnerskab"

Vedr. min stivgørende operation, HAR jeg fået at vide, at mine muligheder vil være begrænset i fremtiden og at jeg skal tænke mig rigtigt godt om mht., hvad jeg laver af løft og ikke mindst forkerte løft.

Jeg skal til kontrol i Give den 17. november, der får jeg sikkert en snak om min fremtid. Må hellere lige huske en "dusk" til det flinke personale på min afdeling. Det var et "godt" ophold, hvis man da kan sige det om et sygehusophold, men de var superrare at være sammen med og med stor proffesionalitet og humor, gjorde de opholdet lidt lettere. Til den tid må jeg også køre bil igen, det savner jeg meget. Som det er nu, er jeg afhængig af, at der er nogen der gider køre mig, hvis jeg skal noget.

En anden side er min elskede motorcykel. Der har jeg fået at vide, at det måske bliver et problem pga siddestilling og de rystelser en mc nu engang giver. Ang. siddestilling, kan jeg ændre den ved at skifte mc. Den jeg har nu, er en vildkrabat sportsmaskine med 147 heste og der er kørestillingen fremoverbøjet, hvilket sikkert ikke er den bedste stilling i min situation. Skifter jeg til "morfarstilen", en chopper, vil jeg få en mere oprejst stilling, men stadig få lige mange rystelser. Nå men lige meget med det nu. Jeg har alligevel ikke kørt på den siden juli måned pga helbredet. Nu er den er kommet i vinterhi, det er ikke sæson for mc nu, i hvert fald ikke for min mc, så jeg må se til foråret.

I vinter kan vi så gå og skule lidt til hinanden og jeg kan "pette" den, da den står i min udestue. Allerhelst vil jeg ha' den i stuen, men da jeg ikke er alene om at bestemme det, bliver det udestuen for the moment. Vel egentlig også en fornuftig løsning. Så kan jeg jo sætte varmen på i udestuen, lukke døren og få en mandesladder med min Triumph. For vi forstår hinanden, det er jo sammen med den, jeg har haft nogle fede oplevelser på 2 hjul. Konen hader at sidde bagpå, så DEN fornøjelse har jeg for mig selv

[SÅrdnok!]

ot..men er det en moderne tripple du har..?.....har haft en t-bird, og selv om det var en ridgid frame var den egentlig overraskende blød - har en T90 og en lille Guzzi nu og det sjove er at jeg faktisk ikke får mere ondt i ryggen af at rulle en tur

[buster]

tak for den historie, pophår, og dejligt at høre at stædighed kan være en go ting

eiij, må altså lige spørge: hva er det for en cykkel du har?

Vi har 2 en står i kælderen og den anden, ja, den står i soveværelset - og det endda m fruens accept, sådan da (øh, kan du bruge den oplysning som argument)

Ja, det er en af de ting vi også savner, den tohjulede.
Dejligt at høre sårdnok, at du kan klare at køre cyklen stadig men vores største bekymring er at balancen er i udu og at det højre ben er "dødt" og det er jo lidt en nødvendighed at kunne bruge når det er den tohjulede vi taler om -SUK

Pas på dig selv pophår.

[Pophår]

Hej i 2

Dejligt at høre at andre herinde også er mc-freaks

Men ja, balancen SKAL være i orden. Det er noget af det der bekymrer mig, da mit venstre ben, ikke er i top endnu, det tager lang tid.

Ja, det var da lidt åndsvagt ikke at skrive, hvilken mc jeg har.
Men det er en Triumph Daytona 1200 fra 1996.
Det er en 4 cylindret og der er ikke mange af den i dk, under 10 stk.

Her er et billede, taget i min udestue i foråret.

Som i kan se, er der langt ud til styret, den kræver lange arme, hvilket jeg også har