K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 15-05-2021, 11:37   #641
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.491
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ærø sagen. Seksuelt misbrug af Ærø-pigen chokerede hele Danmark: Nu står hun frem

Vi må aldrig glemme:

Slagelsepigerne
Bornholm-sagen
Vejle-sagen
Rebild-sagen
Esbjerg-sagen:
Ny Brønderslev-sag:
Brønderslev-sagen
Sønderborg-sagen
Tinglev-sagen:
Videbæk-sagen
Tønder-sagen 32 anmeldelser uden reaktion fra kommunerne
Mern-sagen
Odense-sagen

.... og så Ærø-sagen


https://www.bt.dk/samfund/seksuelt-m...z9Acf7E-1Z8gWc

»Nej, nej, nej,« råber pigerne.

De to små søskende ser rædselsslagne på, at deres mor stiger ud af taxaen og bevæger sig gennem regnen mod huset. Hun er kommet med en sagsbehandler for at hente dem tilbage.

Pigerne på 10 og 12 år flygter hulkende ind i armene på deres storesøster i køkkenet, som holder om dem med begge arme. Pigerne skriger og hulker: »Vi vil ikke! Vi vil ikke!«

De vil hellere dø end at følge med deres mor, som står ved siden af og prøver at overtale dem. De vil ikke tilbage til Ærø. Til voldtægt, tæsk og deres stærkt alkoholiserede mor.

Det er i dag 17 år siden, at Elisabeth Hansen og hendes lillesøster gik ombord på Ærø-færgen og flygtede fra deres mor og en traumatiserende barndom, som har sat dybe spor i dem som voksne. Nu står Elisabeth på færgen igen – men på vej tilbage til Ærø, hvor hun for første gang står frem med sin historie fra en af de mest omtalte sager om misrøgt og overgreb mod børn.

Med blikket rettet mod vandet ryger Elisabeth en cigaret og siger kun få ord. Øen nærmer sig i horisonten.

Det var her, at hun som niårig blev voldtaget af en mand. Mens moren kiggede på inde fra stuen.

Det var her, at hun gennem størstedelen af sin barndom blev mobbet i skolen, fordi hendes tøj var beskidt af kattelort og kattetis. Elisabeth og hendes lillesøster havde lus og måtte klare sig selv, fordi deres mor ikke lavede mad til dem eller børstede deres tænder.

Myndighederne greb dengang aldrig ind i tide, fortæller Elisabeth. Som voksen er den indgroede mistillid til, at kommunen vil hende det bedste, aktuel igen. Elisabeth er nu 30 år og selv mor til to børn, som er anbragt uden for hjemmet på et for hende urimeligt grundlag.

»Jeg føler, at de bruger min barndom og fortid mod mig. Jeg er ikke som min mor.«

I byen Ommel på Ærø trækker Elisabeth fødderne hen over gruset ved en gul ejendom på Kirkevejen. Hun peger hen på den gule ejendom, som har været byens gamle skole. Det var i en af de lejligheder, at hun boede i begyndelsen af 00erne.

»Jeg mistede min mødom deroppe til min mors kæreste,« siger hun. »Det var også her, at jeg fik mit første værelse. Nede i kælderen ved siden af fryseren.«

Hun kan tydeligt huske detaljerne, som også kom frem under retssagen i 2016, hvor pigernes 59-årige mor blev idømt ti års fængsel for seksuelle krænkelser, først mod Elisabeth på Ærø og senere mod en yngre halvsøster et årti senere.

Overgrebene mod Elisabeths halvsøster fandt sted i perioden 2012 og 2014 i Nordjylland og på toiletterne om bord på færger til Ærø, Norge og Sverige, mens moren ventede udenfor. Halvsøsteren var mellem seks og ni år gammel.

Netop fordi Elisabeth husker alt, hvad der skete for hende selv dengang, vil hun gerne hurtigt væk fra den gule ejendom i Ommel. Her er kun dårlige minder af den slags, man vil gøre alt for at glemme igen.

»Det var her, at det gik op for mig, at det aldrig ville blive bedre,« siger hun.

Dengang var Elisabeth knap ti år gammel, men hun vidste allerede, at de var nødt til at flygte væk fra deres mor. Hun manglede kun at overtale sin lillesøster til at tage med.

Elisabeth har boet så mange forskellige steder, at hun ikke kan huske dem alle. Hendes mor har haft mindst lige så mange forskellige mænd i sit liv. Det har ført Elisabeth til ejendomme på Præstø, Stevns, Langeland og mindst en håndfuld steder alene på Ærø. Hendes far var hurtigt ude af billedet som barn, fordi hans »næver sad meget løst«, som det senere blev beskrevet i retten.

Elisabeths mor flyttede efter bruddet med faren til Ærø, hvor alt kun blev meget værre.

»Der var aldrig mad, men der var altid ølflasker,« husker Elisabeth.

»Vi klarede os selv«

Få hundrede meter fra et af de huse, hvor hun som barn boede, ligger kroen i Ommel. Det var et af morens foretrukne steder at drikke. Fra morgen til aften, fortæller Elisabeth.

Det betød også, at hun som helt lille havde ansvaret for sin to år yngre lillesøster.

Deres mor har seks børn med forskellige mænd, men størstedelen af tiden var det kun Elisabeth og hendes søster, som boede på Ærø. Og uden et valg blev Elisabeth selv den voksne.

»Jeg var ikke særlig gammel, da jeg første gang stjal, så min søster kunne få mad.«

Da jeg blev gravid med Angelo, fik jeg en mulighed for at få en familie og elske nogen

Elisabeth Hansen
For at slippe væk fra det ustabile hjem brugte Elisabeth og hendes lillesøster meget tid på havnen i Ommel. De var ikke ældre end syv-otte år, men passede sig selv i timevis.

»Så var vi fri for at få tæv af hende,« konstaterer Elisabeth, mens hun sparker til sandet


Hvad handler Ærø-sagen om?

B.T. dækkede i 2003-2004 to små pigers kamp for at blive hørt af systemet. De flygtede fra Ærø, overgreb, deres alkoholiserede mor og massivt omsorgssvigt. Ærøskøbing Kommune ville tvinge pigerne tilbage, mens de selv ville bo hos deres storesøster. Elisabeth var den ældste af de to søskende, som flygtede fra Ærø.

I dag står hun for første gang frem.

Det gør hun, fordi hun føler, at hendes fortid bliver brugt mod hende som voksen i sagen om anbringelsen af hendes egne børn.

Sagen om Ærø-pigerne fik stor medieomtale i 2003-2004, hvor også daværende socialminister Henriette Kjær gik ind i sagen og bankede Ærøskøbing Kommune på plads for ikke at overholde serviceloven. Et forlig blev ikke længe efter også stemt igennem af alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten.

Børnenes retssikkerhed blev styrket blandt andet ved, at børn over 12 år med forliget får ret til at klage over det sted, de er blevet anbragt, og børn over 15 år får ret til gratis advokatbistand. Socialministeren er dog særligt tilfreds med, at der åbnes op for, at flere børn anbringes i familiens netværk.


Hilsen Peter

Bilag

https://www.bt.dk/nyheder/to-smaa-pi...m-til-fuld-mor

To små pigers gribende julebøn: Vil ikke hjem til fuld mor

Onsdag bliver to små piger hentet hos deres storesøster på Sjælland og bragt tilbage til Ærø, hvor de skal i familiepleje. »Vi vil hellere dø,« skriver pigerne i hjerteskærende brev til kommunen

To små piger på ti og 12 år flygtede for en måned siden fra deres stærkt alkoholiserede mor på Ærø hjem til deres 19-årige storesøster og hendes 27-årige kæreste i Sydsjælland. Til flugten brugte pigerne deres opsparede lommepenge
.

Borgerforslag

https://www.borgerforslag.dk/se-og-s...AyEPX1hDzlHv14

Socialrådgivere underlægges lov om autorisation
ID: FT-08040

Socialrådgivere skal underlægges lov om autorisation, så de kan stilles til ansvar for grove pligtforsømmelse og overtrædelser af lovgivningen.
Forslaget her skal medvirke til at sikre at den enkelte borger får den rette hjælp i rette tid.

Det skal være således at for at blive omfattet af autorisation, så er det et ubetinget krav at man er uddannet socialrådgiver.
Det skal fremadrettet indrettes sådan at for at kunne arbejde som socialrådgiver på alle socialrådgiverens fagområder, så er det et krav at man er uddannet og har sin autorisation i behold.

Sager om fratagelse af autorisation skal afgøres i retten, autorisation af socialrådgivere skal indrettes så socialrådgiveren får mulighed for at rette en fejl før det ender i en retssag om overtrædelse af lov om autorisation.
Det skal ikke være et nævn, som skal varetage sagerne. Et nævn som feks Psykolognævnet er i denne sammenhæng utilstrækkeligt.
Forslag til sanktionsmuligheder ift. hvad retten kan give af straf:
a) en bod svarende til en fastlagt procentdel af socialrådgiverens løn,
b) skriftlig advarsel, afhængig af fejlen(e)s grovhed, om det vurderes at have foregået bevidst eller ej og om mængden af dem og
c) fratagelse af autorisation og retten til at udøve arbejde som socialrådgiver.
Den skriftlige advarsel skal ingen udløbsdato have. hvis en socialrådgiver får to skriftlige advarsler, er det ensbetydende med fratagelse af autorisation og dermed retten til at udøve arbejde som socialrådgiver.

Socialrådgivere skal underlægges lov om autorisation, så de kan stilles til ansvar for grove pligtforsømmelse og overtrædelser af lovgivningen.Forslaget her skal medvirke til at sikre at den enkelte borger får den rette hjælp i rette tid
Socialrådgiveren skal til enhver tid både have de midler og muligheder til sin rådighed der skal til for at udføre arbejdet med menneskers liv og forsørgelse på en både ordenlig og anstændig måde. Det skal derfor altid være uddannede socialrådgivere som udfører jobbet som socialrådgivere. Dette isærlig grad for at sikre, at fagligheden bliver højnet

I dag eksisterer der faktisk ikke retssikkerhed for mennesker der er i klemme i systemet. Det gælder både i børnesager, på jobcentrene, på ydelseskontorerne, på handicapområdet og på ældreområdet Man er som borger med brug for hjælp desværre oppe imod en kæmpe overmagt som helt gratis kan begå overgreb i årevis

Det er, i vores øjne, tvingende nødvendigt at socialrådgiverne skal autoriseres, da vi er klar over at der findes kommuner der presser deres medarbejdere til at bryde loven for at spare penge. Autorisation af socialrådgiverne skal indrettes så en socialrådgiver får mulighed for at rette en fejl, før det ender i en retssag om overtrædelse af lov om autorisation.

På Dansk Socialrådgiverforenings hjemmeside er der flere artikler og debatter der omhandler emnet, det fortæller at der er interesser fra fagområdet om emnet, hvilket er positivt. Der har bl.a. været holdt medlemsmøder for socialrådgivere om autorisationsmodeller.

Samtidig bør socialrådgiveruddannelsen forbedres med fokus på specialer og der skal tilbydes efteruddannelse med specialisering indenfor de forskellige områder
Andre fagområder har også deres uddannede arbejdere under lov om autorisation der sikrer at deres arbejde kan udføres med en større tilfredsstillelse, at deres omdømme og fagligheden i arbejdet bliver meget bedre og sikrer at loven overholdes da det er mindre attraktivt at begå "beordret lovbrud" hvis man selv kan blive straffet for det
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 19-05-2021, 15:34   #642
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.491
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Socialrådgiver Toni Hansen Djurhuus har i øjeblikket 27 igangværende sager.

https://www.femina.dk/agenda/samfund...4Uz3uD3Ex4EJTs

Socialrådgiver Toni skal klare 27 sager på 30 timer: "Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg er hundrede procent tilfreds med min arbejdsdag"

Klokken 8.00

Jeg arbejder som socialrådgiver i Hvidovre Kommunes børne- og familieområde. Her har jeg primært sager angående børn mellem 13 og 15 år samt nogle børnesager.

Klokken otte møder jeg ind. I dag er der mange møder, men ellers bruger jeg omkring 80 procent af min tid på administrativt arbejde.


Jeg sætter blandt andet forebyggende forløb i gang, laver undersøgelser samt rapporter om børns trivsel, kigger på, hvilke ressourcer børnene og forældre har og vurderer, om de har brug for hjælp.

Herudover står jeg også for at sætte behandling eller anbringelse af nogle børn i gang.

Lige for tiden har jeg 27 sager, og jeg er kun på 30 timer, så det er lige i overkanten.

Nogle dage kan der være ro på alle sagerne, og så når jeg det hele til tiden. Andre dage kan jeg være helt lagt ned, fordi der sker noget nyt i næsten alle sager.

Det er meget uforudsigeligt, fordi vi arbejder med mennesker.

Vi ved jo ikke, hvornår en ung stikker af fra anbringelsesstedet, en mor har taget stoffer, eller en person er blevet slået.

Klokken 8.30

Jeg forbereder mig til et møde senere på dagen, da jeg bliver ringet op af en familieinstitution, hvor jeg har en mor anbragt med hendes børn.

De fortæller, at moren ikke længere vil indgå i aftaler, og at de bekymrer sig for morens forældrekompetence. Jeg skal ringe til moren for at afklare, hvor alvorligt det er.


Jeg får ikke fat i hende, og så bliver jeg nødt til at tage afsted til mit første møde.

Klokken 10.00

Mit første møde er på en skole, hvor elever og forældre kan komme forbi.

Jeg skal vurdere, om noget er bekymrende, om der skal laves en underretning, eller om vi kan hjælpe på en anden måde. Mødet tager to timer, og jeg tænker undervejs, at jeg stadig skal huske at ringe til moren, jeg forsøgte at få fat på tidligere.

Klokken 12.00

Mit møde på skolen er slut, og jeg har allerede et møde igen klokken 13. Jeg havde tænkt, at jeg ville spise noget frokost, men jeg bliver nødt til at ringe til familieinstitutionen igen for at høre, hvordan det står til med moren.

Der har været udvikling i sagen, og det er ikke blevet mindre bekymrende. Derfor bliver jeg nødt til at tage mig af det og ringer forgæves op til moren igen.

Jeg når ikke min frokostpause i dag. Andre dage spiser jeg også ofte i bilen eller foran computeren.


Klokken 13.00

Mit næste møde begynder. Det er med en mor, som har et barn med nogle udfordringer og gerne vil have hjælp.

Jeg skal lave en handleplan, så man kan se, hvad der skal arbejdes med. Det skal moren selvfølgelig også være enig i, så det bruger vi tid på at tale om.

Da jeg skal videre på et hjemmebesøg, når jeg ikke at skrive handleplanen færdig. Jeg kører fra mødet og tænker, at det må jeg gøre på et senere tidspunkt. Vi har sat behandlingen i gang, så dokumentationen må vente, for der er simpelthen ikke tid til det.

Vi har generelt et højt krav om dokumentation i vores sager. Det synes jeg er rigtig fint, men det er også svært at nå.


Det er ikke, fordi vi ikke handler i sagerne, men det fremgår ikke altid af sagen før en uge efter, når vi har fået det dokumenteret. Her er vi ofte tre skridt bagud.

Toni Hansen Djurhuus

43 år.

Blev uddannet som socialrådgiver i 2016 og har lige siden arbejdet på børne- og ungeområdet. Ved siden af læser hun en kandidat i socialt arbejde.

Er også uddannet kontorassistent i offentlig administration, hvilket giver ekstra kvalifikationstillæg.

Løn i alt før skat: 26.935,74 kr
.

Udbetalt løn: 17.915,09 kr.

Klokken 14.30

Mit hjemmebesøg begynder, hvor jeg skal tale med en mor og en teenagedatter om trivsel og bekymringer.

Jeg skal hjem til dem for at se, hvordan det egentlig står til. Datteren er 14 år, så hende skal jeg også have en samtale med alene. Fra besøget skal jeg lave en faglig vurdering.

Klokken 15.30

Min arbejdsdag er egentlig slut, men jeg mangler stadig at skrive en handleplan fra tidligere og en faglig vurdering fra mit hjemmebesøg. Herudover mangler jeg også at få fat i moren fra i morges.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 24-05-2021, 10:23   #643
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.491
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Vi kommer ikke uden om, at socialrådgiverne har et medansvar

Offer for fejlagtig børnesag: Vi kommer ikke uden om, at socialrådgiverne har et medansvar

Noget tyder på, at hele kulturen i socialforvaltningerne trænger til at blive gået efter.


https://politiken.dk/debat/debatindl...r-et-medansvar

ANDERS FREY
Læge

Nogle gange bliver man tildelt en ’sag’ her i livet. Sådan en fik vi i slutningen af maj sidste år, som beskrevet her i Politikens tema. 4., 5. og 6. maj. Bedst som sommeren skulle til at rykke ind, og vi skulle nyde vores nye hus efter en større renovering, blev vores opfattelse af det samfund, vi lever i, vendt på hovedet. Som de fleste andre havde vi en naiv tro på, at de mennesker, der arbejder i forvaltningerne rundt om i landet, har helt styr på lovgivningen og har den sunde fornuft som kerneværdi. Den illusion er over det sidste års tid ret effektivt blevet nedbrudt.

Mens kommunen kørte en fejlagtig børnesag i vores familie, gik det op for os, at der var en eksplosionsagtig stigning i antallet af underretninger, der var hobevis af børnesager med forkerte afgørelser, sjusket sagsbehandling og tvangsfjernelser uden grundlag. Vi kunne derfor ikke bare ’lægge os ned’, mens systemet tromlede uretmæssigt hen over vores liv og familie.

Sammen med to andre familier stod vi frem i medierne, og resultatet blev, at vores kommune sørgede for, at revisionsfirmaet BDO gennemgik vores sager og fandt, at vi havde ret i vores kritik af sagsbehandlingen. Kritikken fra BDO angående vores sag kunne koges ned til, at det lige så godt kunne have været en ufaglært, der havde udført vores sagsbehandling. Flere kommuner er for tiden ved at trawle deres sager på socialområdet igennem, fordi det har vist sig, at der var urimeligt mange fejl.

Men hvorfor er det gået så galt, at man med den nuværende lovgivning har formået at gøre alle danske børnefamilier til jaget råvildt?


Tak, til læge ANDERS FREY

Ofte bragt på Facebook af mig:

Kære du.


I dag 2021 findes der ikke een eneste fagperson, rundt om barnet med en autorisation, med personligt ansvar for lovens overholdelse.


I dag ved vi, at kommunerne kræver ved alt nybyggeri, huse, kolonihaver, at der skal være tilknyttet en AUT.-Kloakmester, som nedlægger vores kloakrør, til afledning af vores menneskelige efterladenskaber.


Eller udsteder kommunerne ikke, hverken byggetilladelse eller ibrugtagningsattester.


Det kræver samfundet.


Men i tunge børnesager, tvangsfjernelser, § 50 børnefaglige undersøgelse etc kræver samfundet intet.


I dag ved vi, at Dansk Socialrådgiverforening i det offentlige rum, påstår at socialrådgiverne ofte bliver presset til ulovligheder. Dog bliver der aldrig sat navne på.


I dag ved vi, at embedsmænd forsøger på mange ulovlige metoder at opnå besparelser på børn og unge.


Skal børn`s retssikkerhed værnes, skal vi naturligvis have autoriserede socialrådgivere, med personligt ansvar for overholdelse af love og bestemmelser.


En juridisk adskillelse fra de økonomisk ansvarlige embedschefer, som ofte har overholdelse af deres egne forslag til politikernes budgetter, som 1ste prioritet.


Som vælger er jeg ikke tryg ved bare at have 2 socialrådgivere, som ikke giver mening, hvis loven alligevel ikke overholdes.


Vi må aldrig glemme:

Slagelsepigerne
Bornholm-sagen
Vejle-sagen
Rebild-sagen
Esbjerg-sagen:
Ny Brønderslev-sag:
Brønderslev-sagen
Sønderborg-sagen
Tinglev-sagen:
Videbæk-sagen
Tønder-sagen 32 anmeldelser uden reaktion fra kommunerne
Mern-sagen
Odense-sagen

Hvor den traditionelle stammedans ved håndvasken blev udført.

Ansvaret, var som et vådt stykke sæbe, som ingen ejermand havde.

Har du lyst og tid til at sætte dig ind i problemstillingen om autoriserede socialrådgiverne, bør du læse hele tråden med omhu.

Med venlig hilsen, AUT-Flymekaniker, som samfundet kræver.

Bilag
http://www.k10.dk/showthread.php?t=19235&page=60
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 30-05-2021, 15:17   #644
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.491
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Frederiksberg må nu undersøge sit erstatningsansvar i skandalen i familieafdelingen

https://www.berlingske.dk/danmark/et...iksberg-maa-nu

Børn er uretmæssigt blevet fjernet fra deres forældre, og eksperter kalder skandalen i Frederiksberg Kommunes familieafdeling for historisk. Kommunens erstatningsansvar har hidtil været skudt til hjørne. Men så kom der et længe ventet svar fra Indenrigsministeriet.

Der er gået mere end halvandet år, siden Jeanette Strauss skreg sin frustration ned mod den kommunalbestyrelse, som lige havde fyret den øverste direktør for en skandaleramt familieafdeling.

»I HAR ØDELAGT ET MENNESKE,« skreg Jeanette Strauss, for Frederiksberg Kommune havde ulovligt tvangsfjernet hendes datter.

Hendes datter fik i byretten tilkendt 50.000 kroner i erstatning fra Frederiksberg Kommune. Jeanette Strauss har endnu ikke fået en krone.

Siden kom det frem, at Jeanette Strauss langtfra var det eneste menneske, som havde lidt overlast. Frederiksberg Kommune måtte gennemgå omkring 1.000 sager, efter at revisionsfirmaet BDO konstaterede, at familieafdelingen på et generelt plan havde forbrudt sig imod forvaltningsprincipperne i hele fire forskellige lovgivninger.

Forvaltningseksperter kalder det »en skandale i uhørt omfang i dansk kommunalpolitisk historie«, og kommunen har udskiftet en stor del af personalet og har med små skridt forsøgt at rydde op. Senest er der blevet sendt et brev med en formel undskyldning til 363 familier, men spørgsmålet om erstatning til de ramte familier har i ni måneder været fraværende.

Men nu er spørgsmålet om erstatning tilbage.

Indenrigsministeriet har blandet sig, og Frederiksberg Kommune må nu gå i gang med at undersøge, om kommunen har et erstatningsansvar i de mange sager, hvor forældre og børn er kommet i klemme i kommunens familieafdeling. Det mener De Radikale og Socialdemokratiet, efter at et Folketingssvar fra indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek har underkendt et notat fra Kommunernes Landsforening, som påstod, at det ville være ulovligt for Frederiksberg Kommune at undersøge sit eget erstatningsansvar, selv hvis et politisk flertal ønskede det.

»Nu har den øverste instans bekræftet det, vi allerede kunne læse en ekspert sige i Berlingske for snart et år siden, så nu må vi undersøge kommunens erstatningsansvar. Det er det eneste rigtige at gøre rent moralsk,« siger medlem af kommunalbestyrelsen for De Radikale Ruben Kidde, som er manden, der fik sat skub i udviklingen.


https://www.berlingske.dk/hovedstade...virkning-i-har

Frederiksberg fyrer direktør med øjeblikkelig virkning: »I har ødelagt et menneske«

Noget er gået helt galt i forvaltningen af familiesager i Frederiksberg Kommune, som har valgt at fyre direktøren med øjeblikkelig virkning. Jeanette Strauss fik i 2014 fjernet sin datter. I maj 2019 erklærede byretten tvangsfjernelsen for ulovlig.


phhmw

I dette alvorlige spørgsmål om at få tvangsfjernet sit barn er det et faktum, at i børnesager anno 2021 findes der ikke een eneste autoriseret fagperson omkring et barn, med personligt ansvar over for overholdelse af lovgivningen.

Andre faggrupper kræver samfundet at de skal være autoriserede.

Men i børnesager stiller samfundet ikke tilsvarende krav, om en personlig autorisation.


Derfor denne tråd, hvor man kunne ønske sig at danske socialrådgivere påtog sig ansvaret og ønskede en autorisation

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 04-06-2021, 08:20   #645
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.491
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hvor meget skal vi finde os i? Hedensted Kommune

Socialrådgivere, sagsbehandlere uanset uddannelse skulle I skamme Jer.

Hvor langt vil I gå? FØJ.


https://fagbladet3f.dk/artikel/kommu...GI68WAxTjhP28g

Stoppede sygedagpengene:

Kommunen borede i Meldas tyrkiske baggrund

Sygemeldte Melda Esgici, der har boet i Danmark i 27 år, skulle svare på en række spørgsmål fra Hedensted Kommune om sin tyrkiske baggrund – kort tid efter tog kommunen sygedagpengene fra hende.

Tårerne begynder at trille ned ad kinderne, da Melda Esgici kommer ud i bilen.

Her går det op for den 48-årige 3F’er, hvor ubehageligt tilpas hun har følt sig under det møde med Hedensted Kommune, som hun netop har forladt.

På mødet, der finder sted 8. december 2020, har den sygemeldte Melda Esgici, bistået af sin mand Türel Esgici, talt med en kulturkonsulent.

Mødet har kommunen sat i stand, fordi man “vil belyse det kulturelle”. Kulturkonsulenten stiller udelukkende spørgsmål om Melda Esgicis tyrkiske baggrund. Melda Esgici har boet i Danmark i 27 år.

- Da vi går ned af trapperne efter mødet, var vi helt paf. Hvad handlede det her om, fortæller Melda Esgici, da Fagbladet 3F møder ægteparret.

Regn af spørgsmål
“Har du søstre? Bor de i Tyrkiet? Arbejder de? Er du medlem af en tyrkisk forening? Hvordan er det tyrkiske pensionssystem? Hvad laver dine forældre?”

Den slags spørgsmål er under mødet regnet ned over Melda Esgici.

Pligtskyldigt svarer parret på spørgsmålene. Nej, Melda Esgici har kun brødre. Hendes far var skolelærer, men døde i en trafikulykke. Moren fik hans løn som en slags pension.

- Og hvad kommer alt det her egentligt Meldas dårlige ryg ved? spørger hendes mand, Türel Esgici, retorisk.

24 år på Poca
For årsagen til, at Melda Esgici er kommet ind i det kommunale system, er netop en dårlig ryg og smerter i kroppen, der ikke vil gå væk.

I over 24 år har Melda Esgici arbejdet på Poca i Hedensted, der fremstiller glasfiber. Hendes mand arbejder hos Boligbeton i Løsning og har boet i Danmark hele sit liv.

Melda Esgici er super glad for arbejdet på Poca, men står dagligt i en foroverbøjet stilling – ikke den mest ergonomisk korrekte.

I 2015 begynder hun at få ondt i ryggen, og i 2017 spreder det sig til hele kroppen. Nu begynder en tid, hvor sygemeldinger, undersøgelser og arbejdsprøvninger afløser hinanden.

Blandt andet får Melda Esgici en såkaldt paragraf 56-ordning hos Poca, da hun arbejder med cirka halv effektivitet, og rygsmerterne betragtes som kroniske. På et tidspunkt er Melda Esgici også halvtidssygemeldt, men kommunen anbefaler, at hun sygemelder sig helt, så kroppen får hvile. Det sker i 2019.

Poca afskediger ikke Melda Esgici, men giver udtryk for, at virksomheden gerne vil have hende i et fleksjob.

Køkkenhjælper og smerteklinik
I 2019 finder arbejdsmedicinsk klinik en mulig sammenhæng mellem de kroniske smerter og det fysisk hårde arbejde, Melda Esgici har udført i så mange år. For at afklare arbejdsevnen kommer Melda Esgici i praktik som køkkenmedhjælper i en børnehave, ligesom hun bliver henvist til træning i sundhedstilbuddet Job & Sundhed i Løsning. Hun er også i et forløb hos en smerteklinik.

I foråret 2020 får Melda Esgici stillet diagnosen fibromyalgi, som er smerter i knogler, led og muskler.

- Nogle gange har jeg så ondt, at jeg ikke kan lave noget derhjemme. Jeg kan knap løfte et glas, fortæller Melda Esgici.

- Jeg laver mad, og vi har købt en robotstøvsuger, der hjælper med rengøringen. Min datter hjælper også med det huslige. Tidligere løb jeg nogle gange ture med min mand. Det kan jeg slet ikke mere, siger hun.

I kraft af sine mange år på Poca søger hun om invalidepension hos Industriens Pension. Pensionsselskabet vurderer i maj 2020, at Melda Esgicis arbejdsevne er nedsat med to tredjedele.

“Det social-kulturelle”
Men kommunen ser nu anderledes på sagen. I marts 2021 beslutter jobcenteret i Hedensted Kommune nemlig pludselig at lukke ned for Melda Esgicis sygedagpenge.

Du er ikke længere uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand, skriver jobcenteret. “Din primære årsag til dit fravær fra arbejdsmarkedet skal findes i det social-kulturelle”, skriver jobcenteret.

Jobcenteret uddyber ikke nærmere, hvori “det social-kulturelle” består. Men jobcenteret skriver, at “vi bemærker, at sociale forhold ikke kan karakteriseres som egen sygdom”.

Forud for jobcenterets nye konklusion ligger blandt andet mødet med kulturkonsulenten fra december 2020. Mødet, der vender op og ned på den opfattelse, ægteparret Esgici har haft af hele sagsforløbet hos kommunen.

- Jeg havde regnet med, at jeg måske skulle ud i et jobafklaringsforløb, og så pludselig vender det hele rundt, siger Melda Esgici.

Også Türell Esgici er chokeret:

- Det er kommunen, der anbefaler min kone at trappe ud af jobbet fra Poca, fordi de mener, at det er for hårdt for hende. Og det er kommunen, der laver en rapport om, at hun har behov for skånehensyn. Det hele er bare så grotesk, siger han.

Vi bor i hus, vi holder jul
Melda Esgici er nu henvist til kontanthjælp – som hun ikke kan få, da hun er gift, og hendes mand arbejder. Hun har svært ved at sove om natten. Hun er stadig i chok over kommunens mistro.

- Vores børn er veluddannede. Vi har boet i hus, siden vi blev gift. Vi holder jul, vi giver gaver. Hvad har vores kulturelle baggrund at gøre med min sygdom? spørger Melda Esgici.

I 3F Hedensted, hvor Melda Esgici er medlem, er arbejdsskadesagsbehandler Leise Prehn-Mehlsen rystet over jobcenterets afgørelse.

- Melda har været ansat hos den samme arbejdsgiver i 24 år, er blevet syg og har været i arbejdsprøvningsforløb, som viser, at hendes arbejdsevne er væsentligt nedsat. Men jobcenteret siger, at hendes nedsatte arbejdsevne ikke skyldes sygdom, men hendes tyrkiske baggrund. Det er helt skævt, siger Leise Prehn-Mehlsen.

Hendes vurdering er, at Melda Esgici fortsat har ret til sygedagpenge, og derfor har 3F Hedensted på Melda Esgicis vegne klaget til Ankestyrelsen for at få ændret jobcenterets afgørelse.

Dybere i værktøjskassen
I Hedensted Kommune siger Aneline Tietgen, der er afdelingsleder for Arbejdsfastholdelse, at man ikke vil kommentere på afgørelsen om at fratage Melda Esgici sygedagpengene, da sagen ligger i Ankestyrelsen.

Men i forhold til, hvorfor kommunen har benyttet en kulturkonsulent, siger Aneline Tietgen blandt andet:

– Det handler om, at vi alle præges meget i vores opvækst og af den kultur, vi vokser op med. Og som beskæftigelsesrådgivere er det vores opgave at anvende en helhedsvurdering. På den anden siden skal vi heller ikke indhente flere oplysninger end nødvendigt. Så i første omgang behandles en sygedagpengesag ud fra diagnosen, lægens anbefaling og vores muligheder for at matche borgeren med et nyt arbejde. Men lykkes det ikke, skal vi dybere ned i værktøjskassen. I denne sag blev det en kulturkonsulent, i håb om at vi ville finde noget, der kunne hjælpe os videre, siger Aneline Tietgen.

Kommunens forklaring

https://fagbladet3f.dk/artikel/kultu...ndtere-smerter

Fagbladet 3F har spurgt Hedensted Kommune til håndteringen af sagen om Melda Esgici, der har kroniske rygsmerter og lider af fibromyalgi. Hun fik frataget sine sygedagpenge i marts i år, blandt andet efter at en kulturmedarbejder havde stillet en række spørgsmål om Melda Esgicis tyrkiske baggrund.

Tre måneder efter Melda Esgicis møde med kulturmedarbejderen stoppede kommunen for sygedagpengene med den begrundelse, at Meldas “fravær fra arbejdsmarkedet skal findes i det social-kulturelle”.

Hvad er årsagen til at I har brugt en kulturmedarbejder i en sygedagpengesag?

Aneline Tietgen, afdelingsleder, Arbejdsfastholdelse, Hedensted Kommune: – Det er første gang, vi har gjort det. Vi syntes, det var en sag, der var svær at komme videre med. Melda havde en afvigende adfærd i sin praktik (som køkkenmedhjælper i en børnehave, red.). Der var nogle ting, der ikke hang sammen. Så vi tænkte, om det kunne gøre, at man kom videre. Det er ikke sådan, at vi har en kulturkonsulent inde over, hver gang vi har en borger med anderledes baggrund. Det var et forsøg i forhold til en helhedsorienteret vurdering.

Men hvordan skulle en kulturmedarbejder hjælpe Melda videre, når hun er syg?

Aneline Tietgen: – Arbejdsgiveren beskrev en adfærd, som var anderledes, og som vi ikke kunne løse i en dialog. Så tænkte vi, at der kunne være noget i hendes forståelse for samfundet eller i hendes opvækst, som kunne være med til at forklare hendes måde at håndtere smerte på og at begå sig på arbejdsmarkedet på. Arbejdsgiveren sagde, at hun ofte lagde sig i et rum ved siden af, og at hun havde et usædvanlig stærkt udtryk af smerter. Så kulturmedarbejderen var et forsøg på at finde ud af, om der lå noget dér.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Har du fået genoptaget din ftp-sag, fordi du er 'i bedring'? L.S. Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 8 31-01-2014 17:26
Jeg elsker K10 fordi (hey det rimer ;-)) Enteneller Alt det andet 4 21-08-2012 11:03
i klemme fordi jeg fejler mere end én ting... frup Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 9 01-05-2012 19:23
Tak fordi I er her alle sammen empowerment Din historie 2 24-06-2010 22:23
Kasseret som socialrådgiver fordi han er handicappet Odenseaneren Politik og Samfund 2 09-01-2009 02:11




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 17:09.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2021, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension