K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Den nyttige viden vi alle har

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Den nyttige viden vi alle har Her kan du sætte link tips og andet ind, som andre i din situation kan have nytte af at vide

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 09-12-2023, 16:53   #21
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.844
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
National klinisk retningslinje for autismespektrumforstyrrelser

https://www.fysio.dk/fafo/faglige-an...e-born-og-unge

Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje fra 2021 indeholder handlingsanvisninger for 9 udvalgte og velafgrænsede kliniske problemstillinger for behandling af autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge.

Denne retningslinje skal tjene som støtte for sundhedsprofessionelle, der er involveret i behandling af børn og unge med autismespektrumforstyrrelser. Derudover bidrager den med information til andre involverede parter og beslutningstagere.

Retningslinjen indeholder handlingsanvisninger for udvalgte og velafgrænsede kliniske problemstillinger. Den faglige arbejdsgruppe har udvalgt og prioriteret de områder, hvor det er vigtigst at få afklaret evidensen i forhold til behandling af børn og unge med autismespektrumforstyrrelser.

Anbefalingerne er opdelt i farmakologiske og ikke-farmakologiske anbefalinger hvoraf anbefaling 3.5 Sanseintegrationsbehandling til børn og unge i alderen 18 måneder -17 år med autisme, har særlig relevans for fysioterapeuter beskæftiget med patientgruppen.

Fysioterapeutisk bidrag
Fysioterapeut Mariann K. Wowern, Master i Specialpædagogik og Specialist i Pædiatrisk fysioterapi har repræsenteret Dansk Selskab for Fysioterapi i arbejdsgruppen, udpeget af Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi.

I september 2020 er der indgivet høringssvar på høringsudkast til retningslinjen på vegne af Danske Fysioterapeuter, Dansk Selskab for Fysioterapi og Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi.


https://www.fysio.dk/globalassets/do...-unge-2021.pdf

National klinisk retningslinje for behandling af autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge

Svag anbefaling

Overvej at tilbyde indsatser til træning i sociale færdigheder til børn og unge i alderen 18 måneder -17 år med autisme.

Remark: Indsatsen skal være manualiseret og skal være målrettet tilegnelse og træning af de sociale færdigheder, der er relevante for barnets udvikling på det aktuelle alderstrin.

Indsatser til træning af sociale færdigheder til børn i aldersgruppen 18 måneder til 5 år bør have et særligt fokus på de sociale færdigheder, som børn med typisk udvikling tilegner sig i denne førskoleperiode, og som børn med autisme har brug for særlig støtte til at tilegne sig. Arbejdsgruppen vurderer, at der minimum bør være tale om en behandling af en varighed på 10 sessioner til børn i denne aldersgruppe for at kunne vurdere om der er en effekt på øgede sociale færdigheder.

Indsatser til træning af sociale færdigheder til børn i alderen 6 til 17 år bør have et andet fokus end hos førskolebørn, og bør have fokus på de sociale færdigheder, som børn med typisk udvikling tilegner sig i denne periode, og som børn med autisme har brug for særlig støtte til at tilegne sig. Arbejdsgruppen vurderer, at der minimum bør være tale om en behandling af en varighed på 5 sessioner til børn i alderen 6 til 17 år for at kunne vurdere, om der er en effekt på øgede sociale færdigheder.

Hvorvidt barnet kan profitere af behandlingen, afhænger af barnets forudsætninger som sproglige kompetencer og kognitive profil, sammen med motivation og overskud til at deltage samt belastningsgraden i øvrigt. Behandlingen kan være krævende for barnet, hvilket bør være en opmærksomhed for klinikerne, der bør monitorere belastningen på barnet løbende under forløbet.

Børn med minimalt sprog og mental retardering kan være særligt vanskelige at inkludere i denne intervention, og indsatsen skal således tilpasses særligt til denne gruppe, hvis den skal tilbydes.

Indsatsen kan tilbydes individuelt eller i gruppeformat, og kan tilbydes hjemme eller i skolesammenhæng.

LÆS VIDERE

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 09-12-2023, 17:03   #22
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.844
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Minister: Kommuner må under ingen omstændigheder true forældre til børn med autisme

https://www.folkeskolen.dk/arbejdsli...autisme/845244

Minister skal svare på trusler om anbringelse af børn med autisme

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) skal forholde sig til, at et stigende antal forældre til autistiske børn siger, at kommunen sår tvivl om deres forældrekompetence og truer med anbringelser af deres børn udenfor hjemmet, hvis forældrene beder kommunen om hjælp. Landsforeningen Autisme får tre til fem henvendelser om den slags sager om ugen, og nu har Dansk Folkepartis Karina Adsbøl og Pernille Bendixen kaldt ministeren i samråd. De vil vide, om ministeren genkender billedet, og de spørger også Mai Mercado om årsagen, og hvad hun agter at gøre ved det. ”Vi deler autismeforeningens bekymring om, at flere og flere forældre føler sig truet af kommunerne”, siger Pernille Bendixen til tv2fyn.dk. KL afviser, at kommunerne truer forældre med anbringelse af deres barn.


https://www.folkeskolen.dk/autisme-s...KLQGTHefqKlbho

Når forældre til børn med svær autisme beder om en ydelse som aflastning eller behandling af angst, så taler kommunerne om deres forældrekompetencer og om anbringelse af barnet for at få dem til at tie stille.

Det fortalte Heidi Thamestrup, formand for Landsforeningen Autisme, til TV2/Fyn for en måned siden.

Indslaget fik Karina Adsbøl og Pernille Bendixen, henholdsvis handicapordfører og børne- og familieordfører i Dansk Folkeparti, til at indkalde børne- og socialminister Mai Mercado (K) i samråd.

Minister skal svare på trusler om anbringelse af autistiske børn

"Det handler om at hjælpe familierne frem for at true dem med en anbringelse, men de oplever, at de ikke får den hjælp, de har brug for. Imens risikerer børnene at blive så dårlige, at det ender med en tvangsanbringelse. Derfor vil vi gerne vide, hvad ministeren mener om stigningen, hvad ministeren mener, er årsagen til den, og hvad ministeren vil gøre ved det", indledte Karina Adsbøl samrådet tidligere i dag.

Andelen i specialundervisning er den højeste i 12 år

Ordførere: Ministeren må gribe ind over for trusler om anbringelse af børn med autisme

Pernille Bendixen supplerede:

"Om forældrenes oplevelse er rigtig eller ej er ligegyldigt, men når et stigende antal føler sig truet, må der være noget om snakken".

En anbringelse skal altid være sidste udvej

Mai Mercado såede ikke tvivl om stigningen. Hun er derimod bekymret over de historier, der har været fremme om forældre, som føler sig presset og truet af deres kommune.

"Vi kan på ingen måde acceptere, at forældre bliver mødt med trusler om anbringelse, når de efterlyser ekstra støtte. Det er fuldstændig uacceptabelt, det kan jeg ikke understrege nok", sagde ministeren.

En anbringelse skal altid være den sidste udvej, tilføjede hun.

"Kommunerne er forpligtede til at støtte og hjælpe forældrene og til at sikre en god dialog med dem. Det kan give god mening at lave en børnefaglig undersøgelse og vurdere forældreevnen, fordi det giver bedre mulighed for at støtte familien. Men det er helt afgørende, at kommunen fortæller, hvorfor den foretager disse undersøgelser. Det behøver ikke være en optakt til en anbringelse", siger Mai Mercado og tilføjede, at en anbringelse i nogle tilfælde er den bedste løsning.

Mange har stort behov for socialfaglige kompetencer

Om antallet af anbringelser er steget kunne Mai Mercoda ikke dokumentere.

"Vores seneste tal er fra 2016 og viser, at cirka 1.000 børn og unge med autisme var anbragt


Hilsen Peter

Bilag

Borgerne er vrede og trætte at trusler fra kommunen.

https://www.folkeskolen.dk/autisme-s...autisme/868590

Minister: Kommuner må under ingen omstændigheder true forældre til børn med autisme

Stadig flere forældre oplever, at kommunen truer med at anbringe deres svært autistiske barn uden for hjemmet. Det har fået børne- og socialminister Mai Mercado til at tage fat i KL med en opfordring om at diskutere problemet med autismeforeningen.

https://www.k10.dk/showthread.php?t=35307

Trusler om fjernelse af børn vs Arbejdsmarkedområdet
Denne tråd er en af de alvorlige, som jeg har oprettet i forsøget på, at få skjulte trusler om fjernelse af børn, frem i åbenhed.

Trusler om fjernelse af børn, nogle gange som slet skjulte trusler, rettet imod især kvinder, som har en social sag kørende. Bemærkninger til kvinden om, at hvis ikke man kan komme op i timer, under en arbejdsprøvning eller andre situationer.

Sidst redigeret af phhmw; 10-02-2024 kl. 22:38.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 12-12-2023, 23:58   #23
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.844
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Bemærk foto fra en specialskole.......

... hvor man kan se eleverne arbejde i deres skærmet arbejdsplads, på deres Specialskole.

https://politiken.dk/danmark/sundhed...box=1702366040

Her er ingen "Mellemformer" foreslået af KL hvor man ønsker elever med Autisme, ADHD i normalklasser, til glæde for kommunernes økonomi.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 18-12-2023, 21:18   #24
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.844
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Monica Lylloff #enmillionstemmer 39.000 medlemmer

Jeg var i dag inviteret til at holde oplæg i CEPOS foran et større netværk.

Min overskrift var:

Når kortsigtet kommunal kassetænkning ødelægger familier og samfundsøkonomien.

Jeg var der, fordi kommunerne ganske enkelt ikke overholder gældende lov på handicapområdet.

I 2022 omgjorde Ankestyrelsen 48,8% af de påklagede sager på børnehandicapområdet og 38,9% på voksenhandicapområdet.

Rigsrevisionen satte fokus på dette og udkom 21. marts 2022 med en dyster men ikke overraskende konklusionen i deres beretning om forvaltning af handicapområdet, at kommunerne ikke overholdende gældende lov, og at det betyder, at mennesker med handicap ikke få den hjælp, de er berettigede til

Rigsrevisionen udtog 50 tilfældige sager fra 10 tilfældige kommuner og fandt fejl i 58% af dem

Dette handler om mange års skiftende regeringer, der har ladet stå til.

Rigsrevisionen pegede på, at der måtte være tale om strukturelle problemer som årsag.

Vi har gjort opmærksom på det i mange år, at den nuværende struktur er ødelæggende på så mange måder. At kommunerne visiterer, driver og betaler for hjælpen. Og samtidig er det låst fast af 1-årige budgetter.

Vi har gjort opmærksom på de skæbner, det handler om, om de menneskelige konsekvenser: Følgediagnoser i hele familier, manglende uddannelser og arbejde og manglende livskvalitet.

Men det virker som om, det preller af.

Derfor må vi tale til hjernens øko-center.

Jeg fortalte om en familie med to børn med indgribende handicap, og hvor moren er senhjerneskadet. Faren havde kun bedt om 7 timers tabt arbejdsfortjeneste. Men kommunen ville tage alt fra ham. Kampen for den nødvendige hjælp tog 1,5 år og krævede 7 gange i Ankestyrelsen. Det kostede faren hans arbejde, og moderen flere ture på hospitalet pga stress. Hertil kommer hvad det har kostet i sagsbehandling, både i kommunen og Ankestyrelsen.

Vi lavede en hurtig medlemsundersøgelse i enmillionstemmer, hvor vi spurgte: “har du måttet forlade arbejdsmarkedet helt eller delvist, fordi dit familiemedlem ikke fik den rettet hjælp”.

2383 svarede. 59% havde forladt arbejdsmarkedet helt, heraf 38% mere end 3 år.

45% af børn med autisme går helt eller delvist ikke i skole

25% af unge med ADHD mellem 15-24 år står uden for job og uddannelse

70% af voksne med ADHD står uden for den danske arbejdsstyrke

Så manglende hjælp eller for sen hjælp redder måske det enkelte kommunale budget et enkelt år, men det er den dummeste tissetår, for mennesker kan ikke sættes ind i et-årige budgetter.

Den negative spiral er startet, og prisen betaler borgerne i samfundet med manglende arbejdskraft, færre med en uddannelse, flere på overførselsindkomster, flere indlæggelser i psykiatrien og på sygehusene, kriminalitet og misbrug. Hertil kommer, at der bliver behov for mere omfattende hjælp til den enkelte.

Jeg ville så gerne kunne fremlægge yderligere tal, men kommunerne har ingen data.

Ses alle fejlene i den kommunale sagsbehandling i det perspektiv, så skal man ikke være et matematisk geni for at kunne se, at det er verdens dårligste forretning.

Kommunerne tror, de sparer penge.

Men i virkeligheden bliver regningen i fremtiden uoverskuelig stor for hele landet.


Det kan vi som land ikke være stolt af eller bekendt.

Det er dumt og dyrt.

#enmillionstemmer


phhmw

Monica må betragtes, som højtrangerende ekspert i Danmark

Med 3 skønne børn med autisme etc hvor en sidder i kørestol, de trives i dag udelukkende grundet familiens løbende indsats med trusler, nederlag med også vigtige sejre, som nu deles ud til alle i Danmark.


Værdsæt det!

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 19-12-2023, 10:10   #25
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.844
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Gener er afgørende for, om du får ADHD eller autisme

phhmw.:

Så refleks-reaktioner med påstande om, at det nok er forældrene, som er dem der ikke kan opdrage deres børn,.... så lidt trusler og § 50 forældrekompetance undersøgelse, så truer man til forståelse af kommunernes budget.

Har du meninger, så tæl til 3 før du udtaler dig om dette vigtige emne.


https://health.au.dk/display/artikel...qcQbRMujYpmOeY

Gener er afgørende for, om du får ADHD eller autisme

Der er et stort overlap mellem de genetiske årsager til autisme og ADHD. Forskere fra Aarhus Universitet har som de første fundet gen-varianter, der kun øger risikoen for at udvikle én af diagnoserne.

4. oktober 2022 af Line Rønn
I gruppen med mentale udviklingsforstyrrelser har ADHD og autisme flere ting til fælles. Det er to af de mest almindelige børnepsykiatriske diagnoser, begge diagnoser er arvelige, og selvom de adskiller sig fra hinanden med hensyn til kernesymptomer, har autisme og ADHD et betydeligt overlap i de bagvedliggende genetiske årsager.

Nu har forskere identificeret syv genetiske varianter, der er fælles for autisme og ADHD - samt fem genvarianter, der er specifikke for kun én af de to diagnoser.

Det er lykkedes for os at påvise både fælles genetiske risikovarianter og genetiske varianter, som differentierer de to udviklingsforstyrrelser”, fortæller professor Anders Børglum fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet og iPSYCH, Danmarks største forskningsprojekt inden for psykiatri, der står bag studiet.

Det betyder, at vi begynder at forstå dels de biologiske processer, der ligger bag udviklingen af begge diagnoser, og - som noget helt nyt - også de processer, der skubber udviklingsforstyrrelsen specifikt i retning af enten autisme eller ADHD.”

Hvad sker der i hjernen?

Genvarianterne påvirker nervecellerne i hjernen og måden, hjernen udvikler sig og kommunikerer på. Desuden er det opsigtsvækkende, at nogle af de identificerede genvarianter også har betydning for den kognitive funktion generelt i befolkningen.

Helt konkret kan forskerne fx se, at nogle af de genvarianter, der kun øger risikoen for autisme, også øger menneskers kognitive funktioner generelt, mens de komplementære varianter, der kun øger risikoen for ADHD, generelt reducerer personers kognitive funktioner.

Ligeledes har forskerne identificeret en genvariant, der øger risikoen for autisme og samtidig reducerer volumen af et bestemt hjerneområde hos personer i den generelle befolkning, mens den komplementære variant øger risikoen for ADHD og øger volumen af dette hjerneområde.

Ændrede diagnostiske retningslinjer

Det kan virke oplagt, men studiet er det første i verden, der påviser, at personer med både ADHD og autisme er ”double-burdened” med genetisk risiko for begge diagnoser. Mens personer, der kun har én af diagnoserne langt overvejende kun bærer genetiske risikovarianter for denne ene sygdom.

Det betyder fx, at personer med begge diagnoser både har en lige så stor load af ADHD-genetik, som personer, der kun har ADHD, og samtidig en lige så stor load af autisme-genetik, som personer, der kun har autisme. Så det giver rigtig god biologisk mening, at nogle har begge diagnoser,” siger Anders Børglum.

Forskerne analyserer store datasæt med gen-profiler for at blive klogere på sygdomme og udviklingsforstyrrelser. Det kan gøre det muligt at skabe mere præcis diagnosticering, gribe tidligere ind og sikre den rigtige behandling til den enkelte patient.

Typisk bliver autisme-diagnosen stillet før en ADHD-diagnose. Hvis man som autist fx også er hyperaktiv og har svært ved at koncentrere sig, kan det godt drukne lidt i autisme-symptombilledet, og så får man måske ikke øje på ADHD-udfordringerne,” forklarer Anders Børglum.

Men hvis vi har en genetisk undersøgelse af en person med en autisme-diagnose, og vi ser en stor genetisk load af ADHD-genetik, så kan det være, vi skal følge personen lidt tættere. På den måde kan vi i fremtiden måske blive hurtigere til at få øje på udviklingen og give familien gode redskaber til også at håndtere den diagnose.

For nogle år siden var det – på grund af et officielt diagnosehierarki – principielt slet ikke muligt at diagnosticere ADHD hos en person, der har autisme, fortæller han.

Vi viser, at personer med begge diagnoser faktisk er dobbeltbebyrdet med genetisk risiko for begge udviklingsforstyrrelser. Der er altså en tydelig biologisk forskel på, om du har begge diagnoser eller kun den ene. Derfor er studiet et stærkt biologisk argument for de ændrede diagnostiske retningslinjer i fx det amerikanske diagnose- og klassifikationssystem for mentale forstyrrelser (DSM-5), hvor det nu er muligt at stille begge diagnoser hos den samme person,” siger Anders Børglum.

Dette er første spadestik. Her og nu er studiet relevant, fordi det hjælper til en bedre forståelse af årsagerne til de to udviklingsforstyrrelser. På sigt kan det danne grundlag for bedre diagnostik og behandling.”



Bag om forskningsresultatet

Studiet undersøger den genetiske variation i arvemassen hos 34.462 personer med autisme spektrum forstyrrelse og/eller ADHD og 41.201 kontrol-personer uden disse diagnoser (såkaldt GWAS, genome-wide association study). Hos hver person undersøges 8,9 millioner hyppigt forekommende genetiske varianter fordelt over hele arvemassen.

Ved at sammenkoble de genetiske resultater med data fra genernes udtryk i forskellige hjerneregioner og hjerneceller, fx i et såkaldt brain transcriptome-wide association study (TWAS), undersøger forskerne konsekvenserne af forskellige genetiske risikovarianter.

Forskerne opnår mere information om betydningen af de genetiske risikovarianter ved at sammenstille resultaterne fra autisme/ADHD-analyserne med resultater fra genetiske studier af andre psykiske forstyrrelser og generelle træk såsom kognitive funktioner og volumen af hjerneregioner

Studiet er ledet af de danske iPSYCH-forskere med mange internationale samarbejdspartnere fra bl.a. the Psychiatric Genomics Consortium (PGC) og the Broad Institute of MIT and Harvard.

iPSYCH er primært finansieret af Lundbeckfonden
Læs mere her: https://www.nature.com/articles/s41588-022-01171-3


Kontakt

Professor Anders Børglum
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
[email protected]
Mobil: +4560202720


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 26-12-2023, 21:53   #26
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.844
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Det gode råd med klage til Ombudsmanden

Vores problem i kommunen er mere sagsbehandlingen-vi venter flere mdr på svar, afgørelser, handling.

Der er en udredning, diagnose og et skoletilbud men kommunen samarbejder ikke med fagpersoner og nægter at give den nødvendige støtte i skole og udenfor skole.

Jeg har klaget til borgmester og tilsynet men tilsynet vil ikke gå ind i sagen på trods kommunen ikke handler.

Jeg er bare ved at være godt slidt af at klage og kan ikke overskue det store arbejde der ligger i at lave en sag til ombudsmanden-men må finde kræfterne her efter nytår.


Kære du og ALLE andre.

I 26 års har vi på k10.dk kæmpet for at få kommunalbestyrelserne til at vedtage sagsbehandlingsfrister iht RSL § 3 stk 2

https://www.k10.dk/showthread.php?p=375221#post375221

Vundet mange afgørelser over kommunerne, men som laver deres bevidste trick for at borgernes ikke skal kende til deres afgørelsesedato FØR man afsender en given ansøgning om hjælp.

Men Ankestyrelsen har overtaget det gamle Statsforvaltningens arbejde og så går det galt.

Holbæk kommunalbestyrelse har vi netop rost, fordi de af egen vilje har forsøgt at følge loven:

https://holbaek.dk/om-kommunen/sagsbehandlingstider/

Så hvis der findes ansatte der tager deres private holdninger med på job og ikke overholder de politisk vedtagne frister…….

…. skal man klage omgående til Borgmesteren og Ankestyrelsens Tilsyn når fristen er overskredet med 1 time.

Hvis ikke vi klager, fortsætter ulovlighederne.

Når vi er til tvungne møder, SKAL man altid tage en Bisidder med, for at undgå slet skjulte trusler om fjernelse af vores børn, hvis vi som borgere kræver vores ret. Al kommunikation med kommunen foregår altid skriftligt.

Så budskabet er, at vi alle skal klage omgående, når vores sagsbehandlingstid er overskredet.

Sagsbehandleren har pligt til at indhente alle relevante oplysninger til sagtens vurdering og afgørelse, samt varsel om udsættelse, alt skal foregå inden for den politisk vedtagne frist.

OG,…… når så Tilsynet i Ankestyrelsen afviser sagen, lukker sagen SKAL vi ALLE klage til Ombudsmanden.

Ellers vil disse bevidste ulovligheder fortsætte til næste Jul anno 2034

Med venlig hilsen



SÅ KOM DET GODE RÅD

Du har formentlig skrevet alt allerede, til borgmesteren og Tilsynet
.
Derfor skal du nu først bestille fuld aktindsigt i sagen hos Tilsynet:
Tilsynet j.nr. 23-xxxxx

Jeg søger hermed fuld aktindsigt med journalliste i ovennævnte j.nr. om mit barn (Navn, cpr.nr.).
Aktindsigt bedes tilsendt min digitale postkasse.
Med venlig hilsen
***
Når du modtager aktindsigten, sender du den videre til Ombudsmanden.

Til Ombudsmandens Børnekontor

Mit barn får ikke den hjælp, der er behov for, hverken i skolen eller hjemme.
Tilsynet har afvist min klage, hvorfor jeg beder om hjælp til mit barn, vil Ombudsmanden vurdere afgørelsen fra Tilsynet og meget gerne vejlede mig i, hvordan jeg opnår, at få Holbæk kommune til at samarbejde med fagpersoner omkring mit barn og til at træffe afgørelser om den ansøgte hjælp.
Med venlig hilsen


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 27-12-2023, 18:54   #27
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.844
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Lidt kloge ord........ om diagnoser

Af Vibeke Sidsel Becker https://www.facebook.com/photo/?fbid...50447095268194

Kære barn/ung❤

🍀Når vi giver dig en diagnose/ADHD, autisme, tourette m.v.), er det egentlig ikke fordi du har brug for den. Den siger ikke så meget om dig – du er jo stadig dig, helt unik og særligt dejlig❤

🍀Diagnoser er vigtigt af hensyn til de voksne og samfundet .De har nemlig brug for en diagnose, for at de kan finde ud af at være rummelige og hjælpe dig bedst muligt

🍀Har du ikke en diagnose, stiller de voksne urimelige krav om, at du skal opføre dig på bestemte måder og skal passe ind i samfundets kasser og normer for, hvad ”man” gør og ikke gør. Hvad man skal og ikke skal.

🍀Har du en diagnose, er det hele lidt lettere. For så kan de voksne lidt bedre rumme, hvis du ikke opfylder hvert enkelt lille krav i den kilometer lange liste med ”man”-normer.

🍀Har du en diagnose, er de voksne lidt bedre til at forstå og ”se”, at du har brug for ro, struktur og skal skærmes mod stress.

🍀Har du en diagnose kigger omgivelserne nogle gange på dine forældre og synes, det er flot, at de håndterer det hele så godt. Hvis du ikke havde en diagnose, ville andre voksne kigge på din mor og far, og tænke, at du trængte til opdragelse.

🍀 Har du ingen diagnose, er der desværre nogle skoler, som ikke kan finde ud af at hjælpe dig. De tror, at du vokser af at blive skældt ud. De ved ikke, at du faktisk gør dit bedste til enhver tid, men at rammerne i samfundets standardiserede stress-kasse er usunde for dig.

🍀så kære barn/ung du er som du skal være , det er bare rammerne og kasserne der skal arbejdes på , og mon ikke vi når derhen på et tidspunkt

Men samfundet har besluttet, at diagnoser ikke er nødvendige, for at modtage hjælp. Et tosset samfund ikke?

https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...-funktionsevne

Praksisnyt 14 - Diagnose og varigt nedsat funktionsevne
DL
25-11-2022

Læs mere om diagnosen betydning for vurderingen af om funktionsevnen er varigt nedsat.

Skal der foreligge en diagnose, før kommunen kan vurdere, om funktionsevnen er varigt nedsat?

For at blive omfattet af målgruppen af en række af servicelovens bestemmelser er det et krav, at ansøgerens fysiske eller psykiske funktionsevne er varigt nedsat i et givent omfang. Der kan også være tale om, at borgeren skal have en indgribende kronisk eller langvarig lidelse for at blive omfattet af målgruppen.

I DUKH får vi jævnligt henvendelser fra borgere, der så at sige jagter en diagnose enten for dem selv eller for deres børn. Ellers vil kommunen ikke bevilge den ansøgte hjælp. Det kan være meget problematisk for borgere, der oplever et stort behov for hjælp fra kommunen, og som f.eks. oplever, at der er lang ventetid på udredning og diagnosticering af f.eks. autisme og ADHD.

Serviceloven taler om nedsat funktionsevne og ikke om diagnoser
Serviceloven tager udgangspunkt i begrebet nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det fremgår således af serviceloven § 1, at formålet med loven bl.a. er at tilgodese behov, der følger af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der skal lægges vægt på at kompensere borgeren for den nedsatte funktionsevne, uanset årsagen hertil. Der er således ikke noget diagnosekrav indbygget i loven. I Vejledning om servicelovens formål og generelle bestemmelser er det formuleret sådan her i pkt. 9:

”Behovet for støtte kan eksempelvis være at få kompenseret et nedsat syn, nedsat hørelse eller nedsat mobilitet, støtte til at udføre de basale livsfunktioner eller støtte til at få dagligdagen til at hænge sammen. Det er ikke en konkret diagnose, der udløser ydelser efter serviceloven, men det er de behov for støtte, som den enkeltes nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne eller særlige sociale problemer afføder, der er udgangspunktet for vurderingen.”

Diagnose er ikke et krav

Det er DUKH’s vurdering, at kommunen ikke kan kræve, at der foreligger en diagnose, før der kan bevilges hjælp efter f.eks. serviceloven § 41 og serviceloven § 100 (merudgiftsydelse til børn og voksne) og serviceloven § 42 (tabt arbejdsfortjeneste). Dette ud fra, at der i lovgivningen arbejdes med et funktionsevnekriterium og ikke et diagnosekriterium.

Det fremgår også af Ankestyrelsens principafgørelser, hvor der bl.a. lægges vægt på, at selv om årsagen til den nedsatte funktionsevne ofte vil være en lægelig diagnosticeret lidelse, er det en konkret vurdering af funktionsnedsættelsen, der er afgørende. I den vurdering vil bl.a. kunne indgå funktionsnedsættelsens betydning i relation til barnets eller den unges aktivitetsniveau, skole- og uddannelsesforhold, personlige forhold, helbredsforhold m.v.

Det er ikke diagnosen/diagnoserne i sig selv, som er afgørende for vurderingen af begrebet nedsat funktionsevne. Det er derimod følgerne af den nedsatte funktionsevne og en samlet vurdering af funktionsnedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse.

Der kan her henvises til principafgørelserne 43-15 og 18-17.

Men den nedsatte funktionsevne skal være tilstrækkelig godtgjort
Det kan i praksis være svært at få bevilget en ydelse, før der foreligger en samlet udredning og beskrivelse af den nedsatte funktionsevne - f.eks. en samlet børnepsykiatrisk vurdering (med en eventuel diagnose). Det fremgår af den nu kasserede principafgørelse 54-11. Her vurderede Ankestyrelsen, at en dreng på 5 år med betydelige adfærds- og udviklingsforstyrrelser var omfattet af personkredsen for dækning af merudgifter (serviceloven § 41) og tabt arbejdsfortjeneste (serviceloven § 42). Dette med begrundelse i, at drengen først blev fundet berettiget til merudgifter fra det tidspunkt, hvor der forelå en samlet børnepsykiatrisk vurdering, som dokumenterede, at lidelsen var varig og af et sådant omfang, at den ikke kunne forventes bedret ved behandling.

Med udsendelse af principafgørelse 43-22 blev principafgørelse 54-11 ophævet. I stedet for at tale om, at den nedsatte funktionsevne skulle være dokumenteret, bruges udtrykket ”tilstrækkelig godtgjort”. Ankestyrelsen lægger nu vægt på, at forældrene til et barn med nedsat funktionsevne kan have ret til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, selv om barnet endnu ikke har en diagnose. Det er ikke diagnosen i sig selv, der er afgørende, men følgerne af lidelsen eller den nedsatte funktionsevne i barnets daglige tilværelse.

Hvis det er tilstrækkelig godtgjort, at barnet har en betydelig funktionsnedsættelse, som der i lang tid frem over vil være behov for at kompensere for følgerne af, er det ikke afgørende, om barnet eller den unge har fået en egentlig diagnose.

Diagnose kan være nødvendig ved magtanvendelse

Reglerne om magtanvendelse over for voksne i serviceloven gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp samt socialpædagogisk bistand m.v. efter serviceloven §§ 83-87, behandling efter serviceloven §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter serviceloven §§ 103 og 104, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter serviceloven §§ 125-129. Det fremgår af serviceloven § 124 a, at det er en forudsætning, at der foreligger den nødvendige faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne. I magtanvendelsesvejledningen er nødvendigheden af en lægefaglig diagnose nærmere uddybet i pkt. 28:

”Afhængig af funktionsnedsættelsens art og omfang og af intensiteten af det indgreb, der tænkes iværksat, kan en lægefaglig diagnose være nødvendig for at dokumentere nødvendigheden og forsvarligheden af indgrebet. Et led i den konkrete vurdering kan således være, at en lægefaglig diagnose bør indgå i den faglige dokumentation for den nedsatte funktionsevne. … .

En tidligere stillet diagnose medfører derimod ikke automatisk, at iværksættelse af indgreb i selvbestemmelsesretten efter servicelovens kapitel 24 er berettiget, fordi det ikke er diagnosen, der er afgørende for, om en person er omfattet af personkredsen. Det afgørende er de følger af lidelsen eller funktionsnedsættelsen, som giver sig udslag i handlinger og adfærd, der konkret medfører fare for personskade, eller at den personlige hygiejne hos den pågældende er særdeles ringe.

Udviklingshæmmede og personer med en sindslidelse vil ofte have været inden for systemet i en årrække og vil bl.a. derfor ofte have en diagnose, hvorimod nogle personer med demens ikke har en egentlig diagnose. Det er derfor vigtigt at få lavet en faglig beskrivelse af den psykiske tilstand, der kan benyttes som dokumentation.”

Oplysningsgrundlaget skal være i orden
Ankestyrelsen gennemførte i 2008 en praksisundersøgelse om ”Merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste. Det fremgår af undersøgelsen, at kommunerne skal sikre sig, at oplysningsgrundlaget i disse typer sager er i orden. Fra undersøgelsen (s. 5):

Ankestyrelsen anbefaler, at kommunerne skal være opmærksomme på, at sagerne er tilstrækkeligt belyste til, at der kan træffes en afgørelse. Det gælder især manglende eller utilstrækkelige lægelige oplysninger om barnets lidelse.”

Så selv om der ikke er noget diagnosekrav, skal oplysningsgrundlaget som i alle sager være i orden.

Diagnose i sig selv giver ikke ret til ydelse

Ligesom der ikke kan stilles krav om en diagnose, er en diagnose i sig selv heller ikke tilstrækkelig til at udløse hjælp efter servicelovens bestemmelser, hvor betingelsen om nedsat funktionsevne nævnes. Det fremgår f.eks. af principafgørelse O-121-95, som drejer sig om en ansøgning om bilstøtte efter serviceloven § 114. I afgørelsen slår Ankestyrelsen således fast, at der kan ikke tilkendes støtte til køb af bil alene på grundlag af en diagnose.

Afrunding
Nej, der skal ikke foreligge en lægelig diagnose, før kommunen kan vurdere, om funktionsevnen er varigt nedsat.

Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt borgeren er omfattet af målgruppen for den pågældende lovbestemmelse ud fra oplysningsgrundlaget.

Foreligger der af forskellige grunde ikke en lægelig diagnose, kan det ikke i sig selv begrunde et afslag på den ansøgte hjælp efter bestemmelser, hvor der gælder et funktionsevnekriterium. Det afgørende er således, at det er tilstrækkeligt godtgjort, at funktionsevnen er varigt nedsat.

Samtidigt gælder det, at en borger ikke kan forvente at være berettiget til en given ydelse, alene fordi pågældende har fået en lægelig diagnose.
Hvis du er interesseret i at læse mere omkring lovgrundlaget og Ankestyrelsens principafgørelser, kan du læse mere på Retsinformation.dk

I dette Praksisnyt er henvist til:

Lov om social service (serviceloven) (nyt vindue)
Vejledning om servicelovens formål og generelle bestemmelser (nyt vindue)
Magtanvendelsesvejledningen (nyt vindue)

Ankestyrelsens principafgørelser:
Principafgørelse 43-15 (link åbner i nyt vindue)
Principafgørelse 18-17 (link åbner i nyt vindue)
Principafgørelse 54-11 (link åbner i nyt vindue)
Principmeddelelse 43-22 (link åbner i nyt vindue)
Principafgørelse O-121-95 (link åbner i nyt vindue)


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 02-01-2024, 15:38   #28
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.844
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Autismeforeningen

Fra Autismeforeningen ønsker vi jer alle et godt og lykkebringende nytår🎉💥

Formand Karina Bundgaard sender her en hilsen til jer medlemmer, alle jer med interesse for autismesagen der følger vores arbejde og ikke mindst alle jer politikerne, der har ansvar for at også autister og pårørende til autister kan leve gode og meningsfulde liv i trivsel.

Lyt og tænk videre.........



https://fb.watch/pjOGSUYWRL/

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 06-01-2024, 16:25   #29
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.844
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
I princippet kan alle elever i en kommune få specialundervisning

https://www.folkeskolen.dk/enhedslis...isning/4750020

Ministeren: I princippet kan alle elever i en kommune få specialundervisning
Kan man forestille sig, at alle elever i en kommune får specialundervisning? Ja, det kan man, svarer undervisningsministeren Enhedslistens Anne Hegelund, som har spurgt til sagen med afsæt i dårlige resultater fra skolevæsenet i Lolland Kommune.

Henrik Stanek
FREELANCEJOURNALIST

Er Lolland Kommune forpligtet til at tilbyde specialundervisning til hovedparten - eller samtlige af kommunens elever - hvis børnenes behov tilsiger det?

Og kan kommunens økonomi indgå som et sagligt kriterie i vurderingen?

Det har undervisningsordfører Anne Hegelund fra Enhedslisten bedt undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) vurdere.

Og han er ikke i tvivl:

Ja, alle elever skal tilbydes specialundervisning, hvis de efter en pædagogisk-psykologisk vurdering har behov for det. Afgørelserne i forhold til de enkelte elever skal være fagligt og sagligt begrundede og kan ikke være begrundet i hensyn til kommunens økonomi, men økonomi kan indgå i valget mellem to tilbud, der begge vurderes at kunne opfylde elevens behov”, svarer Mattias Tesfaye.

PPR Pædagogisk Psykologisk Rådgivning skal give en vurdering
Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, skal tilbydes specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler eller som støtte i den almindelige klasse i mindst ni ugentlige undervisningstimer, skitserer ministeren og tilføjer, at henvisning til specialundervisning altid skal ske efter pædagogisk-psykologisk rådgivning.

Det skal ske i form af en pædagogisk-psykologisk vurdering af elevens undervisningsmæssige behov og udviklingsmuligheder, der skal ses i en kontekst, og herunder i skolens pædagogiske miljø. Ved vurderingen af om eleven skal tilbydes specialundervisning som støtte i den almindelige klasse, skal der lægges vægt på, om eleven kan have udbytte af undervisningen og kan deltage aktivt i det sociale fællesskab i den almindelige klasse”, lyder det fra Mattias Tesfaye.

Styrelse, STUK Styrelsen For Undervisning og Kvalitet, er gået ind i sagen

Vedvarende dårlige resultater fra skolevæsenet i Lolland Kommune har fået Styrelsen for Undervisning og Kvalitet til at gå ind i sagen. Lige før sommerferien pålagde styrelsen kommunen at udarbejde en handlingsplan for kommunens skolevæsen. Kommunen skal aflevere planen senest 1. februar 2024, hvorefter styrelsen vil vurdere om den kan godkendes.

Det fremgår af ministerens svar på et andet spørgsmål fra Enhedslistens Anne Hegelund. https://www.ft.dk/samling/20231/almd...04/2800099.pdf

Svar på alm. del – spørgsmål 61

I brev af 4. december 2023 har udvalget efter ønske fra Anne Hegelund (EL) stillet mig følgende spørgsmål:

Alm. del – spørgsmål 61:
Vil ministeren redegøre for Børne- og Undervisningsministeriets opfølg- ning på de vedvarende dårlige resultater fra skolevæsenet i Lolland Kom- mune, herunder give en status på resultaterne af STUK’s pålæg om at ud- arbejde en handleplan for det samlede skolevæsen i kommunen?

Svar:

Det følger af folkeskolelovens § 57 d, stk. 1, at børne- og undervisnings- ministeren fører tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling.

Denne kompetence er delegeret til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som varetager tilsynet.

Jeg har derfor indhentet svarbidrag for styrelsen, som oplyser følgende:

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet pålagde den 27. juni 2023 Lolland Kommune at udarbejde en handlingsplan for kommunens skolevæsen. Styrelsen vurderer, at Lolland Kommunes skolevæsen har vedvarende dår- lig kvalitet, jf. folkeskolelovens § 57 d, stk. 3-4.

Styrelsen lægger herved vægt på den tværgående og vedvarende karakter af kommunens udfordringer. Det kommer blandt andet til udtryk i resul- tater ved nationale test og resultater ved de bundne prøver på 9. klassetrin. Det gør sig gældende både for de enkelte folkeskoler og for skolevæsenet som helhed.
Lolland Kommune har anmodet om fristforlængelse, hvilket styrelsen har imødekommet.

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24 BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 61 Offentligt
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21 1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00 E-mail: [email protected] www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
15. december 2023 Sagsnr.: 23/25973

Fristen for indsendelse af den af kommunalbestyrelsen godkendte handlingsplan er 1. februar 2024, hvorefter styrelsen vil vurdere om kommunens handlingsplan kan godkendes.”

Med venlig hilsen Mattias Tesfaye


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 06-01-2024, 16:37   #30
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.844
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Nedsat elevtakst på specialskole koster 14 medarbejdere jobbet

https://www.folkeskolen.dk/laererfyr...1umdUSLkmSq354

Nedsat elevtakst på specialskole koster 14 medarbejdere jobbet

Med et snuptag har et byrådsflertal i Vordingborg nedsat elevtaksten på kommunens specialskole med 67.400 kroner. Det skyldes et merforbrug på specialundervisning på 13 millioner kroner.

Lærere og pædagoger udtrykker dyb bekymring for elevernes fremtid.

Hidtil har specialskolen Kalvehave Skole og Børnehus på det sydlige Sjælland fået finansieret sin drift af takster på i gennemsnit 413.400 kroner. Nu har et flertal i byrådet i Vordingborg Kommune besluttet at sætte taksten ned til et snit på 346.000 kroner. Det svarer til en reduktion på cirka 16 procent
.
Manøvren skyldes et samlet merforbrug på specialundervisningsområdet på 13 millioner kroner, og den nedsatte elevtakst skal sikre en besparelse på Kalvehave Skole på 6,7 millioner kroner. Det kommer til at koste cirka 12 fuldtidsstillinger beregnet i lærerlønninger.

Reduceringen bliver dog fordelt på flere faggrupper, så skolen skal sige farvel til 14 medarbejdere i alt. Her vil der formentlig være fire lærere i blandt.

Reduceringen får konsekvenser for eleverne
Selv om taktsen sænkes kraftigt, vil tilbuddet fortsat være forsvarligt og leve op til loven krav, mener kommunen, som har haft rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO til at analysere tallene på området.

BDO har oplyst, at en række andre kommuner har takster i et spænd fra cirka 300.000 til 350.000 kroner pr. elev.

Alligevel er personalet i Kalvehave bekymret. Det giver lærere, pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere udtryk for i et fælles bekymringsbrev til kommunalbestyrelsen. Her problematiserer de, at de 14 medarbejdere, der skal afskediges, svarer til en reduktion på 17 procent af den samlede medarbejder gruppe.

”De 14 medarbejdere, som pr. 1. august kommer til at mangle, vil indiskutabelt have konsekvenser for eleverne, både i forhold til deres faglige, sociale og personlige udvikling”, skriver medarbejderne.

De anfægter også, at kommunen gennemfører fyringsrunden og ændringer i taksterne, inden man har oprettet specialklasserækker på tre skoler, som der henvises til i byrådets beslutning.

”De kolleger, som bliver afskediget, kan derfor ikke tilbydes omplacering. Det er problematisk og bekymrende, at vi her på Kalvehave Skole og Børnehus har mange af de fornødne kompetencer, som man kan bruge på skolerne i kommunen, og vi samtidig ved, hvor svært det generelt er at rekruttere nye kolleger.”

Besparelsen kommer som et chok

Lige nu findes der mellemformer på distriktsskolerne, men kommunen vil oprette egentlige specialklasserækker, som der kan visiteres målrettet til, fortæller Louise Andersen, som er tillidsrepræsentant for lærerne på Kalvehave Skole og Børnehus.

Vi kan ikke forstå, at kommunen ikke venter med besparelserne hos os, til specialklasserne er oppe at køre. Efter planen skal vi være 108 elever mod 119 i dag, så vi må gå ud fra, at nogle af vores elever vil skulle visiteres til en specialklasse. Det ville være godt for dem, hvis der var lærere fra os til at tage imod dem, fordi de var blevet ansat i der”, siger hun.

Louise Andersen og hendes kolleger forudser, at de afskedigede kolleger hurtigt vil finde sig andet arbejde, da de har kompetencer, som er attraktive for alle skoler. Der er med andre ord risiko for, at de vil forlade specialskolen i løbet af foråret og ikke først når skoleåret er slut.

Kommunens beslutning virker hverken gennemtænkt eller gennembearbejdet. Vi ved godt, at vi arbejder i en kommune, som ikke har så mange penge, så en besparelse er ikke overraskende, men det kom som et chok for os, at det politiske flertal vil spare så massivt. I stedet for at skære dybt nu, burde kommunen have reduceret taksterne lidt efter lidt”, siger Louise Andersen.

Skolen vil stå med de mest udfordrede elever

Medarbejderne på Kalvehave Skole går et hårdt forår i møde, forudser tillidsrepræsentanten.

Vi står foran et stort arbejde med at ændre vores organisering, samtidig med, at vi skal være i drift. Vi er vant til at forandre og være omstillingsparate, men det her er lige voldsomt nok. Det er svært at se sig ud af.

Ikke nok med at personalet på Kalvehave Skole kommer til at mangle kolleger. De forudser også, at skolens elevgruppe samlet set vil være mere udfordret end i dag, fordi de mest velfungerende vil skulle gå i en specialklasserække.

Lige nu har vi elever, som er skærmet i en til en-tilbud, men vi har også nogle, som kan indgå i et mindre klassefællesskab og går til afgangsprøve. Hvis vi udelukkende får meget udfordrede elever, bliver det svært at få resurserne til at slå til. Spørgsmålet er, om vi fortsat kan lave sprogtræning med elever en til en, og om vi kan gå fra til fysisk træning med elever i kørestol. Det bekymrer os,” siger Louise Andersen.

Udvalgsformand har ramt den faglige stolthed

I bekymringsbrevet hæfter medarbejderne sig også ved, at formanden for børne- og familieudvalget, Else-Marie Langballe Sørensen (SF), har sagt til avisen Sjællandske, at specialundervisningstilbuddet i Kalvehave fortsat vil være godt nok. En formulering som ’godt nok’ er uambitiøst, mener de.
”Vi har altid sagt, at vi vil være de bedste for børnenes skyld, så når udvalgsformanden siger ’godt nok’, føler vi os ramt på vores faglighed. Det er ikke noget med, at vi tager os af børnene. Alt, hvad vi gør, gør vi for at stille dem bedre”, siger hun tydeligvis ked af det.

I brevet skitserer medarbejderne, at de arbejder med trivsel og læring, lærer eleverne at læse, arbejder med mentalisering, udfører sprogtræning, udarbejder strategier og redskaber til totalkommunikation, har udvidet forældresamarbejde, hjemmeunderviser, yder omsorg, varetager fysisk træning, fører elever til afgangseksamen og forbereder dem på voksenlivet, så de i videst muligt omfang kan mestre eget liv.

”Listen er uendelig. Det kræver kompetencer, faglighed og mulighed for at have resurser til at udføre alle de opgaver der er. Det kræver ikke ’kun nok’ personale til at tage sig af eleverne,” hedder det i brevet.

Prikkerunde mødes med galgenhumor

Kollegerne oplever det som en forløsning at få sat ord på deres bekymring i brevet til politikerne, fortæller Louise Andersen.
”Vi håber selvfølgelig også, at nogle i kommunalbestyrelsen læser brevet og siger hov. For det er et trist forår, vi ser ind i.”

Medarbejderne har frist i dag til at sige, om de vil forlade deres job frivilligt og for eksempel gå på pension, men Louise Andersen kender ikke til lærere, som vil benytte sig af den mulighed. I stedet afventer de prikkerunden på mandag.

”Stemningen på skolen er trygget. Folk er bekymrede. Vi har lige fået nyt personalerum i vores afdeling i Mern, hvor der er seks borde med hver seks pladser. Så nå ja, vi kan tage to borde væk – så er besparelsen opnået. Det er den slags galgenhumor vi griber til i ren afmagt”, skitserer Louise Andersen.

Hun har været lærer på Kalvehave Skole og Børnehus, siden skolen blev oprettet i 2012. Dengang havde skolen 40 elever. Siden er det vokset til i dag 119, og i 2022 blev skolen udvidet med en afdeling i nabobyen Mern, hvor den først boede sammen med almenskolen, men den blev nedlagt op til dette skoleår, hvorefter specialskolen overtog hele matriklen.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 22:48.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension