K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang sygedagpenge/kontanthjælp dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 04-02-2011, 20:27   #11
Carmen
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 29-07 2010
Lokation: København
Indlæg: 2.214
Styrke: 16
Carmen er ny på vejen
Ja, det med koncentration og overblik kender jeg godt, men små bidder af gangen ender med at man kommer frem til slutpunktet :-)

Øv, at din kærestes sag endnu ikke er afsluttet, men krydser fingre for at det snart sker :-)

Gode tanker herfra til at klare Jeres ikke lette situation - I må være der for hinanden.

Lad os høre, hvordan det går med din aktindsigt og videre frem, Zweetz.

God weekend til Jer begge!
Carmen er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 04-02-2011, 21:12   #12
Zweetz
Føler sig hjemme på K10
 
Zweetzs avatar
 
Tilmeldingsdato: 26-03 2010
Lokation: Randers
Alder: 40
Indlæg: 32
Styrke: 15
Zweetz er ny på vejen
Hehe, ja, det er bare meget svært at acceptere, jeg vil jo gerne så mange ting endnu, men jeg kan det bare ikke i samme omfang som tidligere, så jeg må acceptere det og få det bedst mulige ud af livet.

Ja, det er rigtig øv, men ja, det har som sagt stået på i snart 10 år, så forventer ikke det vilde fra kommunen.

Ja, det bliver vi nødt til, vi har da heldigvis hinanden og vores dejlig hund, familie og venner, så lidt godt er der da.

Mange tak og i lige måde.
Zweetz er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-02-2011, 10:50   #13
popiae
Jeg bor her på K10
 
popiaes avatar
 
Tilmeldingsdato: 18-09 2007
Lokation: Hillerød
Indlæg: 6.266
Styrke: 25
popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10
Kender ikke din sidste forlængelse §?

Men du bør fra april forlænges ud fra stk 4; afklaring om fleks eller pension.

Er din tilstand varigt nedsat, bør det ikke være et problem.

Fasthold, at du kun påtager dig det du magter, med hensyntagen til det hjemlige også.

Hvis du trues med fratagelse eller lign;
Her ber du dem underskrive erstatningsansvar(ift ydelereligere forværring og/eller skade), da ansvaret ellers er dit alene.

VH Popiae
popiae er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-02-2011, 23:17   #14
Zweetz
Føler sig hjemme på K10
 
Zweetzs avatar
 
Tilmeldingsdato: 26-03 2010
Lokation: Randers
Alder: 40
Indlæg: 32
Styrke: 15
Zweetz er ny på vejen
Hej.

Sidst blev jeg forlænget efter stk. 2, men dog hed den op til 39 uger, i stedet for 26 uger.

Grunden til hun siger hun ikke kan forlænge dem er, at hvis jeg ikke kommer længere op i tid kan hun ikke bevillige flexjob, og min erhvervsevne er for god til pension, så ved ikke om man så kan bruge stk. 4, det mener hun jo ikke. Håber selvfølgelig at jeg kan komme langt nok op i tid til flex, men det skal jo også være realistisk, så jeg kan klare det og ikke skal sygemeldes kort tid efter igen, fordi jeg ikke kan klare flex alligevel.

Den der med erstatningsansvar, er det noget jeg kan bruge hvis de vil presse mig længere op i tid end jeg reelt set kan?

"Problemet" er at jeg har fibromyalgi, og det er jo en sygdom de ikke helt forstår og som man som sådan ikke kan gøre noget ved, jeg har prøvet de piller der skulle hjælpe, men dem kunne jeg ikke tåle og lægen siger der ikke er andet at gøre end at holde mig igang det jeg kan. Jeg spiser så en ordentlig kost og tager både almindelige vitaminer, c vitaminer, fiskeolie og d-vitaminer med kalk hver dag, da det måske skulle kunne hjælpe, men har gjort det i halvandet år nu, samt tabt mig 17 kg så mit bmi nu er under 25. Så det er desværre bare permanent.

Herudover var jeg så så uheldig at køre galt i oktober sidste år, hvor jeg pådrog mig et piskesmæld oveni, det får jeg så behandling for hos fys. Men jeg jeg er jo åbenbart uheldig med det skidt. Piskesmæld beregner de så ikke udfra da der jo stadig er behandlingsmuligheder der og det ikke er derfor jeg ikke kan komme længere op i tid.
Zweetz er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-04-2011, 18:06   #15
Zweetz
Føler sig hjemme på K10
 
Zweetzs avatar
 
Tilmeldingsdato: 26-03 2010
Lokation: Randers
Alder: 40
Indlæg: 32
Styrke: 15
Zweetz er ny på vejen
update

Vil da bare lige opdatere herinde. Min sidste arbejdsprøvning gik over alt forventning og jeg kom op på de 15 timer om ugen, dog med en ugentlig fri dag. I går fik jeg så brev om at jeg var blevet visiteret til flexjob, så skønt. Har allerede fundet det første job jeg vil søge, så det går virkelig fremad.. God påske til jer alle..
Zweetz er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-04-2011, 20:00   #16
LUM
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 04-09 2008
Lokation: Vesthimmerland
Indlæg: 2.623
Blog Indlæg: 2
Styrke: 19
LUM er ved at flytte ind på K10LUM er ved at flytte ind på K10
Tillykke og pøj pøj med din nye titel
LUM er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-04-2011, 21:26   #17
Carmen
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 29-07 2010
Lokation: København
Indlæg: 2.214
Styrke: 16
Carmen er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af Zweetz Se meddelelser
Vil da bare lige opdatere herinde. Min sidste arbejdsprøvning gik over alt forventning og jeg kom op på de 15 timer om ugen, dog med en ugentlig fri dag. I går fik jeg så brev om at jeg var blevet visiteret til flexjob, så skønt. Har allerede fundet det første job jeg vil søge, så det går virkelig fremad.. God påske til jer alle..
Godt at høre, tillykke :-)

Tak, også God Påske til dig/Jer!
Carmen er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-04-2011, 22:06   #18
toppe
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 08-04 2011
Indlæg: 11
Styrke: 14
toppe er ny på vejen
Hej
prøv at kigge på dette link der er nogle afgørelser som du måske kan bruge
http://www.svendborgsnetavis.der kommunen-taber-principel-sag-om-sygedagpenge/

RedaktionenHvad er meningen?Hvad sker der?.ForsidenI DYBDENKlummenAnmeldelserSpidsenTanker på en søndagI DYBDEN
Kommunen taber principiel sag om sygedagpenge
af Frede Jakobsen d. dec 29, 2010 4 kommentarerEn lang og sej kamp for at få ret

Michael Nord - vandt over kommunen.
Både det kommunale Jobcenter og Beskæftigelses-ankenævnet handlede forkert. Det siger Ankestyrelsen – den højeste myndighed i den slags sager – om en sag, hvor kommunen stoppede udbetalingen af sygedagpenge til en sygemeldt svendborgensisk metalarbejder, Michael Nord. Afgørelsen i Ankestyrelsen gavner ikke blot Michael Nord. Det er nemlig en principiel afgørelse, som får betydning i andre lignende sager. Ankestyrelsen tager kun sager – der har været behandlet i Beskæftigelsesankenævnet – hvis de er principielle.
Michael Nord var desperat, da det kommunale Jobcenter for et år siden pr. brev meddelte ham, at der fem dage senere ville blive lukket for kassen – han ville ikke længere kunne få sygedagpenge fra den 20. december 2009. På det tidspunkt havde han været i Jobcentrets system i et par år. I efteråret 2009 kom han endelig i en arbejdsprøvning – men gik ned på det. Han sygemeldte sig fra det i midten af december. Arbejdsprøvningen skulle have varet til engang i januar. Og så kom brevet: Slut med sygedagpenge. Ingen mulighed for forlængelse. Som en sidste udvej søgte Michael Nord derfor førtidspension på – som det hedder – ”det foreliggende grundlag”. Og han blev af kommunen tilkendt førtidspension fra 1. maj i år. Men han ville ikke finde sig i, at kommunen havde stoppet sygedagpengene til ham i godt fire måneder. Han klagede til Beskæftigelsesankenævnet.

I en højst bemærkelsesværdig afgørelse 9. april i år gav Beskæftigelsesankenævnet kommunen ret, selv om ”kommunen ikke ses at have inddraget retssikkerhedslovens § 7 a i forbindelse med sin afgørelse om stop af sygedagpenge”. Det er den paragraf, der siger, at ”senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages”. Den paragraf – om borgerens retssikkerhed – havde kommunen altså ikke fulgt. Ifølge Beskæftigelsesankenævnet – som alligevel godkendte kommunen beslutning om at stoppe sygedagpengene til Michael Nord.

Så er der helt andre boller på suppen i den afgørelse, som Ankestyrelsen netop har truffet. Et enigt Beskæftigelsesudvalg i Ankestyrelsen siger direkte, at Michael Nord fuldt ud opfyldte betingelserne for at få forlænget sygedagpengene efter den 20. december 2009. ”Vi ændrer således afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen Syddanmark”, skriver Ankestyrelsen. Kommunen skal nu efterbetale sygedagpengene til Michael Nord.

”Der har været en lang og svær vej. Og det blev helt besynderligt, da Beskæftigelsesankenævnet sagde, at det var ulovligt, hvad kommunen havde gjort, men at det alligevel var i orden. Det virker som et lotteri – hvor man skal være heldig, hvis retfærdigheden skal ske fyldest. Det har var ikke lykkedes for mig, hvis det ikke havde været for den hjælp, jeg har fået af min fagforening”, siger Michel Nord.

I fagforeningen, Dansk Metal Sydfyn, er formanden, Jørn Jensen, glad for Ankestyrelsens afgørelse. ”Der foregår nogle urimeligheder på Jobcentret, nej, desværre mange urimeligheder. Vi har så mange sager af den slags. Vi har bare ikke været så meget fremme med dem i pressen. Ikke af hensyn til kommunen, men af hensyn til medlemmerne”, siger Jørn Jensen.

Dansk Metal Sydfyn har ikke ansat en socialrådgiver. Fagforeningen bruger i disse sager en selvstændig socialrådgiver, Gitte Møller. ”Det her er en klokkeklar afgørelse. Vi har vundet sagen. Kommunen skal betale Michael sygedagpengene. Det var forkert at stoppe dem. Og det var forkert, at Beskæftigelsesankenævnet godkendte kommunens beslutning”, siger Gitte Møller.

Michael Nord selv er stærkt kritisk overfor klagesystemet. Hans sag nåede kun videre til Ankestyrelsen, fordi Ankestyrelsen vurderede den som principiel. Og da sagen så blev realitetsbehandlet i Ankestyrelsen, så fik han ret. ”Man kan ikke lade være med at tænke på alle de tilfælde, hvor Beskæftigelsesankenævnet giver kommunen ret i klagesager, som ikke vurderes som principielle. Man kunne godt forestille sig, at klageren i virkeligheden har ret – men borgeren har bare ikke flere muligheder for at få prøvet sin sag”, siger han.

Gitte Møller er heller ikke imponeret over Beskæftigelsesnævnets indsats. Hun påpeger, at det borgernes retssikkerhed ikke bliver tilgodeset, når landets forskellige Beskæftigelsesnævn afgør identiske sager forskelligt. ”Og så kan man i øvrigt med rette rejse spørgsmålet om, hvor uafhængige Beskæftigelsesankenævnene egentlig er i forhold til kommunerne. Nævnet holde jo jævnligt møder med Jobcenter-cheferne”, siger hun.

Læs også ”Kørt rundt i systemet i to år på forkert erklæring” 6. oktober.

Nøgleord:
AnkestyrelsenfagforeningJobcenterMetalSvendborgsyg edagpenge.Relaterede artikler



Ulovligt kommunalt stop for sygedagpenge
Borgers sygedagpenge afgjort ved afstemning
.Forrige nyhed
Mogens Blicher Bjerregård: Journalistikkens tilstand Næste nyhed
Jakob Elkjær: Journalistikkens tilstand
..test
.das
loginBliv medlem idag

Husk mig
.Artikler
581Facebook fans
447Kommentarer
1647.Mest debatterede de sidste 30 dage
De mange sager har berørt mig dybt26Kassen lukket for revalidering24Svendborg Kommune meldt til Sundhedsstyrelsen19Er det en måde at starte en dialog på?18Hun får ret og ret - men ingen afklaring16Moradi: Identitet vigtigere end sociale ydelser13Inger Støjberg: Godt gået Svendborg!13

.
...Debatten 4 Kommentarer
KommenterKirsten Gramm Mogensen
2010.12.29 01:59
NÅR MAGTHAVERNES FORSKELLIGHED SMIDER FOLK UD AF VELFÆRDSSAMFUNDET
- Artiklen her, bekræfter en mistanke jeg med god grund har haft i flere år: At det er en sandhed med modifikationer, at magthaverne tolker som forventeligt, men ender ud med afgørelser som er forskellige, i helt ens sager.
Selvfølgelig med samme lov som baggrund!
Her er det ikke Svendborg kommune jeg klandrer, men i den grad – de ankeinstanser en borger har, for at kunne påberåbe sig sin RET.
Det er skidt, meget skidt, at sådanne afgørelser kan gradbøjes (bliver gradbøjet). Det kan de reelt ikke. Det er det fatale! Forskelligheden i tolkningen af sagens præmisser må ALDRIG tolkes forskelligt, uanset det magthavende organs navn/tilhørsforhold.
Adrig!
Med baggrund i mit politiske virke og som bisidder for borgere i klemme, er det ikke første gang, jeg oplever afgørelser i sager, der er blevet misfortolket. Der er SÅ fatale menneskelige omkostninger på spil i sådanne sager, at det MÅ IKKE ske.
Her vil jeg ikke undlade at fremføre den tanke, at: – Hvis der fejlfortolkes i sager, hvor der er tale om fjernelse af børn – uden samtygge. Det, man i folkemunde kalder tvangsfjernelse. De ankeinstanser borgerne generelt har, har en meget stor grad af forpligtelse til at sikre, at deres “dom” ikke kan tolkes yderligere. Og, slet ikke i parallelsager.
Kirsten Gramm Mogensen
Skribent/Debattør.
Allan Krautwald
2010.12.29 02:33
Da rart at ankestyrelsen for en gangs skyld har sat tingene på plads.
Uhyrlighederne er jo blevet oprullet den ene gang efter den anden i artikler her på netavisen gennem de sidste par måneder.
Og det er jo også uhyrlig læsning, at beskæftigelsesnævnene ikke tilsyneladende er uafhængige af kommunerne. Hvor er borgernes retssikkerhed så henne?
Gitte Eisenreich
2010.12.29 11:39
.. ja, man glædes med modifikation – glæden på Michael Nord’s vegne er stor, her føles virkelig tilfredsheden over, at retfærdigheden sejrer ..
.. modifikationen – at ikke alle syge borgere skal opleve det, idet systemet er kompliceret og ikke lever op til sine forpligtelser om vejledning, som forvaltningsloven pålægger, ikke efterlever sygedagpengelovens påbud og bryder Menneskerettighederne ved at sende syge mennesker uforsørgede ud i fattigdom – DET ER SLET OG RET EN SKANDALE ..
.. og nej – jeg har ikke nogen, jeg ønsker at fedte for, så jeg pakker ikke mine ord ind- jeg har kun den ene dagsorden, at syge borgere og småbørnsfamilier IKKE må lades i stikken.
.. jeg gentager gerne, at de politikere, der tillader dette uden sværdslag er små mennesker, uværdige til deres opgaver og agerer som vekselerere – kom frisk -lad os nu få hjulpet de syge borgere !!
Gitte Eisenreich
2010.12.29 11:42
.. og nej – jeg ville stadig nødig være ansat i et system, hvor man får trukket tænderne ud og fratages sine arbejdsredskaber – det er jo sådan, de ansatte for det meste bliver brehandlet, når de ikke kan udføre deres oprindelige opgave, at hjælpe syge, og må gå hjem med dårlig samvittighed over de ting de er nødt til at undlade at gøre.
loginBliv medlemAvatars by Sterling Adventures
2010 - 2011 © Svendborgs NetAvis. All Rights Reserved.

Designed by Limited Edition DK Aps
toppe er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 22-04-2011, 10:39   #19
MarianneNM
Klart Afhængig af K10
 
MarianneNMs avatar
 
Tilmeldingsdato: 27-01 2011
Lokation: Vrå, Nordjylland.
Alder: 60
Indlæg: 432
Styrke: 14
MarianneNM er ny på vejen
Hvad hjælper det, at kommunerne flot skriver at der bliver hentet oplysninger ind i forhold til retssikkerhedsloven - når man derefter højt og flot ignorere de indkomne oplysninger, og blot skriver at de indkomne oplysninger ikke giver anledning til at ændre kommunens beslutning. Så har kommunen åbenbart deres på det tørre.
Hvornår bliver der ryddet op i det her morads??
Marianne
MarianneNM er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 22-04-2011, 19:29   #20
Zweetz
Føler sig hjemme på K10
 
Zweetzs avatar
 
Tilmeldingsdato: 26-03 2010
Lokation: Randers
Alder: 40
Indlæg: 32
Styrke: 15
Zweetz er ny på vejen
Mange tak skal I have.. Jeg stopper jo så på sygedagpenge her den 30.04.2011, men har så søgt om ledighedsydelse, som jeg går stærkt udfra går igennem pr. 01.05.2011.
Zweetz er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
:( Kan slet ikke forstå det her ... Kan nogen hjælpe?.. Vejleq31 Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 3 02-01-2012 19:11
Er der hjælp at hente ? Tut Alt det andet 27 16-03-2010 13:16
Er der hjælp at hente?? gittedl Alt det andet 3 11-02-2008 16:53




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 19:07.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension