Må Kommunen "STALKE" og/eller overvåge en borger ?

[phhmw]

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-1...Ydoh0yzIVJPGag

Aalborg Kommune erkender, at det var forkert, da en sagsbehandler bedømte Anita Bang Degns arbejdsevne ud fra et Facebook-billede af hjemmebag.

Aalborg Kommunes sagsbehandler kontaktede den sygemeldte Anita Bang Degn, da hun havde slået et billede op på Facebook af sine hjemmelavede småkager og chokolade.

Hendes sagsbehandler mente, at hvis hun havde kræfter og overskud til at bage kager, så havde hun også overskud til at arbejde fire timer mere ugentlig i praktik på sit ressourceforløb - på trods af hendes rygsmerter.

Hilsen Peter

[phhmw]

Nu har min kære hustru GudHjælpeMig indkøbt nye mobiltelefoner til os.

Med finger touch og meget andet som jeg ikke forstår.

Når hun kommer hjem fra arbejde, spørger hun med honningstemme, om hun lige må se min nye mobil. Naturligvis.

Så spørger hun, igen sukkersødt, ind til om jeg har været aktiv og rørt mig i løbet af dagen. Af ren kærlighed, formoder jeg?

Hvis jeg svare ja, til at jeg har været aktiv, siger hun nu, med kulde i stemmen,

"Det er løgn, du har kun gået 1167 skridt din dovenlas."

Om ikke min nye mobil registrerer om, hvor mange skridt jeg har gået.

Skal jeg lade mig skille eller findes der en anden mulighed?

Det kære væsen kræver, at jeg minimum skal gå 10.000 skridt om dagen.

10.000 skridt om dagen, skrev manden.

Hilsen Peter

[Dan]

Du kan jo sige til hende at du ikke har haft din telefon på dig. Hvis den ligger på sofabordet eller andet steds, ja så kan den ikke måle noget som helst.

Personligt har jeg ikke min telefon på mig konstant og derfor kan man ikke regne med det telefonen måler.

Alternativt kan man, hvis man ønsker det, simulere den bevægelse det er at tage et skridt med telefonen. Dette kan gøres siddende

[phhmw]

Jeg er rådet til, at binde min mobil fast på en rystepudser i 2 minutter, så tæller den ca 15000 skridt.

Skilsmissen udskudt. Problemet løst og ikke et ord til min hustru.

Hilsen Peter

[phhmw]

Igen står vores overvægtige, med for højt BMI, for skud.

https://www.a4nu.dk/artikel/skal-kom...rce=Newsletter

Flertal i Det Etiske Råd ser positivt på, at myndighederne kontakter borgere, der kan have øget risiko for livsstilssygdomme. Flere medlemmer tager dog afstand fra udviklingen

”Det er et problem, at kommuner i stigende grad har påtaget sig opgaven at skubbe mennesker i retning af det sunde liv med raske lunger og et flot bmi-tal, for på den måde bliver det automatisk kommunen, der må definere, hvad det gode liv er. Men det sunde liv er ikke nødvendigvis lig det gode, og jeg mener ikke, at det er samfundets opgave at opstille sådanne idealer. Vi skal have respekt for, hvis nogen ønsker at leve 60 år med sjov og ballade frem for 70 år efter alle kostpyramidens forskrifter,” siger Mia Amalie Holstein, medlem af Det Etiske Råd og velfærdspolitisk chef i den borgerlig-liberale tænketank Cepos.

BMI test

http://www.bmitest.dk

Du kan udregne dit BMI tal, også kaldet BMI indeks, med vores BMI kalkulator, eller med en lommeregner, ved af bruge BMI-formlen: BMI= kropsvægten i kg/(højden i meter)^2 - sagt med andre ord - man regner sit body mass index ud ved at dividere kropsvægten i kg, med højden i meter sat i anden potens.

Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.dr.dk/nyheder/indland/sk...-institutioner

Den massive tv-overvågning blev indført som en del af ungdomskriminalitetspakken, og kameraerne har siden 1. januar 2019 filmet og lydoptaget unge under 18 år på sikrede institutioner.

- Det bekymrer os, hvad man vil med den her overvågning, og hvilken betydning det vil få, siger Søren Skjødt, formand for Foreningen for Døgn- og Dagtilbud, der er en interesseorganisation.

Han fortæller, at man på de sikrede institutioner i mange år har arbejdet på at skabe en kultur, som ikke handler om "os mod dem" eller kontrol.
- Vi har vanskeligt ved at se, at videoovervågning vil bidrage med noget som helst, lyder det fra Søren Skjødt.

Hilsen Peter

[phhmw]

http://justitia-int.org/information-...-alt-for-vidt/

Analysen
http://justitia-int.org/analyse-udbe...-overvaagning/

Analyse: Udbetaling Danmarks systematiske overvågning
http://justitia-int.org/analyse-udbe...-overvaagning/

Udbetaling Danmark systematiske overvågning
http://justitia-int.org/wp-content/u...vervågning.pdf

Allerede nu har Udbetaling Danmark således meget vide beføjelser til – uden borgernes kendskab – at indsamle, opbevare, samkøre og videregive personoplysninger. Samtidig viser nye oplysninger, at Udbetaling Danmark i praksis behandler oplysninger om stort set hele Danmarks befolkning. En stor del af databehandlingen omfatter løbende elektroniske datasamkøringer af omfattende mængder oplysninger om en meget stor del af befolkningen fra forskellige offentlige og private registre, hvorved der dannes nye oplysninger om borgerne, som er af privat karakter, ligesom resultatet af
samkøringerne kan give anledning til mistanke om strafbare forhold i form af socialt bedrageri.

Danske myndigheders registrering af borgernes adfærd på internettet
http://justitia-int.org/analysedansk...a-internettet/

Danske myndigheders registrering af borgernes adfærd på internettet – regelgrundlaget og de tilhørende kontrolmekanismer.
http://justitia-int.org/wp-content/u...t_14-06-17.pdf

phhmw

Vidste du, at bestyrelsen i Udbetaling Danmark består af flere og flere privatpersoner, altså ikke-politikere?

https://www.atp.dk/node/412

Medlemmer af Udbetaling Danmarks bestyrelse:

Formand:
Overborgmester, Frank Jensen, Socialdemokratiet, København

Bestyrelsesmedlemmer:
Medlem: Viceborgmester Camilla Fabricius, Socialdemokratiet, Aarhus
Medlem: Borgmester Morten Slotved, Konservative Folkeparti, Hørsholm
Medlem: Borgmester Steen Vindum, Venstre, Silkeborg
Medlem: Byrådsmedlem Ida Skov, Enhedslisten, Frederikshavn
Medlem: Byrådsmedlem Johs Poulsen, Radikale Venstre, Herning
Medlem: Direktør i DMI, Marianne Thyrring
Medlem: Direktør i Styrelsen for IT og Læring, Thomas Fredenslund
Medlem: Direktør for Økonomi, Teknologi og Medieproduktion i DR, Nikolas Lyhne-Knudsen
Medlem: Indehaver af Combi Service, Birgit Aaby

Hilsen Peter

[phhmw]

Boostet af phhmw

[phhmw]

https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...brev&utm_term=

Social- og sundhedsassistent Anette Weihrauch Petersen blev påkørt på sit job og er derfor sygemeldt. Samtidig er hendes hus ved at blive genopført på forsikringens regning efter en brand. Men nu kræver kommunen bevis for, at hun ikke bygger det selv. ”Helt godnat,” mener Anette.


Det er først på morgenen 6. januar 2022, og social- og sundhedsassistent Anette Weihrauch Petersen kan snart tælle ned til at få fri fra sin nattevagt i ældreplejen i Haderslev Kommune.

Klokken lidt i seks får hun dog et nødkald på telefonen fra en borger, der har brug for hjælp. Derfor kører hun af sted. Men i et kryds, hvor hun holder for rødt og skal dreje til venstre, hører hun et brag og mærker et smæld i nakken og ryggen. En bus er braget op i Anettes lille Volkswagen Up. Hun får ringet til en kollega, som kommer ned og tager over, og Anette kommer på skadestuen.

”Det gør bare så ondt, men jeg tænker, at det bare skal have ro, og vi kører jo 7-7, så jeg har fri i et par dage efterfølgende,” siger Anette.

Men det kræver mere end et par dages ro, for da Anette igen forsøger at starte op på arbejde, kan hun konstatere, at det ikke kan lade sig gøre.

”Lige så snart jeg laver noget, gør det bare ondt,” siger hun.

Kan ingenting

Siden den nattevagt har Anette ikke været tilbage på jobbet. På rygcenteret i Middelfart kunne de konstatere, at Anette har fået piskesmæld og hjernerystelse, og hendes egen læge mistænker, at hun også har fået en diskusprolaps.

”Jeg har prøvet at komme i gang med arbejde, men det er gået galt igen. Jeg laver ingenting. Går rundt derhjemme. Jeg kan lige klare at handle, men så skal jeg ligge ned igen. Jeg kan mærke, at jeg bliver hurtigere irriteret og har mindre overskud. Før i tiden kunne jeg sagtens arbejde 56 timer på en uge, køre hjem, slå græs og gøre huset rent. Nu kan jeg ingenting. Det er bare deprimerende,” siger Anette.

Derfor er hun nu fuldtidssygemeldt, og Anettes arbejdsskadesag er til behandling hos AES, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

En misforståelse
Trafikuheldet den morgen i lyskrydset er ikke det eneste uheld, der er overgået Anette. I 2019 brændte hendes hus ned, og det har været ved at blive bygget op lige siden. Det fortalte Anette sin fysioterapeut, som hun gik til behandling med ryggen hos.

”Jeg får sagt til min fys, at huset er ved at blive renoveret – altså underforstået at håndværkerne er ved at bygge huset. Men hun misforstår og tror, at jeg selv renoverer huset. Det får hun skrevet i min journal. Og det reagerer min sagsbehandler på.”

Derfor bliver Anette indkaldt til samtale med kontrolenheden i Kolding Kommune. De vil vide, hvordan hun kan bygge hus, når hun har problemer med ryggen. Fysioterapeuten ringer ifølge Anette til kommunen for at forklare, at det er en misforståelse, men alligevel vil kontrolenheden tjekke Anette efter i sømmene.

”Det er jo en forsikringssag, hvor jeg får udgifterne dækket, så hvor meget jeg end ville, må jeg slet ikke hjælpe til. Desuden kan jeg slet ikke. Selv da vi fik leveret nogle Troldtekt-plader, som skulle i læ, måtte jeg ringe og bede håndværkerne om hjælp for at få dem flyttet ind,” siger Anette.

På trods af det beder kommunen alligevel Anette om hendes kontoudtog og kvitteringer på håndværkerarbejde. Og da Anette spørger kommunen, om det ikke er lettere, at de selv ringer til forsikringen for at tjekke det hele efter, får hun et nej. Hun må finde beviserne frem.

”Jeg er dybt rystet. Jeg kunne forstå, hvis naboen havde taget en masse billeder af, at jeg byggede et hus. Men det her er jo helt godnat,” siger Anette.

Frustrerende og krænkende

Derfor har Anette afleveret kontoudtog fra sin lønkonto, byggekonto og sendt kommunen nogle kvitteringer fra håndværkerne. Problemet er, at nogle af håndværkerne – for eksempel maleren – ikke er færdig endnu, så ham har hun været nødt til at bede om at bekræfte, at han har været i hendes hjem.

”Det er jo træls, at de skal blandes ind i det. Også for dem.”

”Men ’hvis jeg ikke har noget at skjule, kan jeg jo sende det hele til dem,’ siger de. Ja, det er rigtigt, men det er jo privat, om jeg har overført 30 kroner til min far på MobilePay for rundstykker. Så det bliver jeg sur over og skuffet over. Især fordi det kører som en forsikringssag, så det er jo helt udelukket, at jeg laver noget på huset.”

”Jeg synes både, at det er dybt frustrerende og krænkende,” siger Anette.

Det er cirka to måneder siden, Anette sendte sine dokumenter til kommunen, og siden da har hun ikke hørt mere.

Kolding: Vi har pligt til at følge op på en undring

Hos Kolding Kommune kan man ikke kommentere på enkeltsager, lyder det fra økonomichef, John Burchardt, som er chef for kontrolenheden.

”Men hvis vi får en undren, har vi pligt til at følge op på den,” siger John Burchardt og anerkender, at det kan være grænseoverskridende at blive tjekket efter i en kontrolsag.

”Generelt forstår jeg godt, at det kan virke krænkende. Vores tilgang er, at vi prøver at gøre det så åbent og tillidsvækkende som muligt. Der er borgere, der bevidst snyder det offentlige system, men derfor skal vi selvfølgelig behandle dem ordentligt. Jeg kan godt forstå borgernes holdning, for det er ikke rart at blive bedt om at sende sit kontoudtog,” siger han.

Da Fagbladet FOA kontakter Kolding Kommune, lover arbejdsmarkedschef Mette Byskov at tjekke op på, om Anettes sag er afsluttet eller ej. Ved artiklens deadline har vi stadig ikke modtaget et svar.

DERFOR og ALTID:

Aktindsigt, hvor tit skal det siges?

https://www.k10.dk/showthread.php?t=37741

Hilsen Peter

[phhmw]

https://ida.dk/raad-og-karriere/over...8UXiyrrSVV4CmU

Overvågning på jobbet: Få styr på dine rettigheder

Flere virksomheder indfører teknologi, der kan måle medarbejderes effektivitet, netværk, brug af hjemmesider og sociale medier. Her kan du få styr på, hvad dine rettigheder er.

Markedet for overvågningssoftware flyder over med smarte programmer, der gør, at arbejdsgivere kan overvåge medarbejdere på jobbet. Din arbejdsgiver kan fx overvåge din effektivitet, rutiner, SoMe-netværk og mødeaktivitet – eller måle dit humør, stemmeføring og tilfredshed med ledelsen eller andre kolleger.

Her kan du få svar på dine spørgsmål om rettigheder som medarbejder ved overvågning på jobbet:

Hvad er reglerne for, om din arbejdsgiver må overvåge dig som medarbejder?
Hvad skal arbejdsgiver informere om, hvis du som medarbejder bliver overvåget på job?
Hvilke data må arbejdsgiver indsamle om dig som medarbejder?
Hvordan skal arbejdsgiver informere om, hvilke data der bliver indsamlet om dig som medarbejder?
Kan du som medarbejder se, hvilke data din arbejdsgiver indsamler om dig?
Hvor kan du få hjælp, hvis du har mistanke om, at din arbejdsgiver indsamler data om dig?
Må arbejdsgiver registrere de hjemmesider, du besøger på din arbejdscomputer i arbejdstiden?
Kan arbejdsgiver indsamle data fra arbejdsgiverbetalt computer, tablet og telefon, når du bruger den i fritiden?

Hvad er reglerne for, om din arbejdsgiver må overvåge dig som medarbejder?Link kopieret

Der findes kun i begrænset omfang en regulering af, hvilke værktøjer, der må tages i brug på danske arbejdspladser, så længe værktøjerne overholder GDPR-lovgivningen. Ofte pakkes overvågningen ind i begreber som ”ledelsesteknologi” eller ”kontrolforanstaltninger”.

De danske regler er kortfattet beskrevet i "Cirkulære om aftale om kontrolforanstaltninger" som er en aftale, der er indgået mellem arbejdsmarkedets parter på det offentlige område i 2010.

Cirkulæret fastslår blandt andet, at kontrolforanstaltningerne skal være sagligt begrundet i driftsmæssige årsager og have et fornuftigt formål. De må ikke være krænkende over for de ansatte og må ikke ”forvolde de ansatte tab eller nævneværdige ulemper”.

Om hjemmearbejdspladser hedder det, at der ikke må indføres kontrolforanstaltninger, der krænker privatlivets fred.

Det private område er reguleret af en tilsvarende aftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening og LO. Dansk Industri understreger, at det alene er de nødvendige oplysninger, der må behandles, og kun så længe det er nødvendigt. Desuden skal arbejdsgiverne opfylde oplysningspligten overfor medarbejderne, så de ved, hvilke oplysninger der behandles om dem.

I sidste ende er der forskellige muligheder for at kontakte Datatilsynet:

Hvis du er bekymret over, hvordan en myndighed eller virksomhed bruger dine data, kan du skrive til en såkaldt Databekymringspostkasse
Du kan også vælge at klage til Datatilsynet. Se her, hvordan du gør på Datatilsynets hjemmeside.
Læs cirkulære om aftale om kontrolforanstaltning på retsinformation.dk

Læs DA-LO aftale om kontrolforanstaltninger


Link kopieret


Hvad skal arbejdsgiver informere om, hvis du som medarbejder bliver overvåget på job?Link kopieret

Overvåger din arbejdsgiver dig på jobbet, skal din arbejdsgiver informere dig om:

Hvilke kontrolforanstaltninger, der er på arbejdspladsen. Dette kan for eksempel være TV-overvågning eller logning af internetbrug.
Hvad formålet er, hvad behandlingsgrundlaget er samt omfanget af kontrolforanstaltningerne.
Hvilke kategorier af personoplysninger, der indsamles, herunder om der er tale om personfølsomme oplysninger, kontakt- eller lokationsoplysninger.
Hvor længe oplysningerne opbevares, og hvilke kriterier der ligger til grund for dette tidsrum.
Information om, hvordan du som ansat får slettet dine oplysninger.
Hvilke kategorier af modtagere ens oplysningerne eventuelt bliver videregivet til som for eksempel politiet.
Hvilke rettigheder du har som ansat i henhold til GDPR-reglerne.
Information om klagevejledning til Datatilsynet.
Der er derudover krav om skiltning ved TV-overvågning.
Datatilsynet undersøgte i 2020 kontrolforanstaltningerne i fem konkrete virksomheder - tre offentlige og to private - og i alle fem sager udtalte Datatilsynet kritik. Læs om afgørelserne på Version2.


Link kopieret


Hvilke data må arbejdsgiver indsamle om dig som medarbejder?Link kopieret

Hvilke personoplysninger, din arbejdsgiver må indsamle om dig, afhænger af, hvilke oplysninger, der er tale om, og til hvilket formål oplysningerne skal bruges til.

Generelt set kan oplysninger om dig inddeles i to kategorier: Almindelige og følsomme personoplysninger.

Arbejdsgivers behandling af almindelige personoplysninger

Som hovedregel har din arbejdsgiver ret til at behandle alle almindelige personoplysninger om dig, som du selv har opgivet i forbindelse med din ansættelse og som din arbejdsgiver har fået i løbet af din ansættelse. Det kan fx være alder, fødselsdagsdato, civilstand, sygedage, lønforhold, privat telefonnummer, adresse og skatteoplysninger.

Arbejdsgiver skal bruge disse oplysninger for at udarbejde en ansættelseskontrakt, udbetale løn mm.

Arbejdsgivers behandling af følsomme personoplysninger

Personfølsomme oplysninger er:

Fagforeningsmæssige tilhørsforhold
Oplysninger om helbredsmæssige forhold
Seksuel orientering
Racemæssig eller etnisk baggrund
Politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning.
Desuden er der CPR-nummer og straffeattest, som er en kategori for sig, og som derfor ikke betragtes som en følsom eller en almindelig oplysning, men skal beskyttes lige så godt som de følsomme oplysninger

En arbejdsgiver vil som regel kun kunne registrere følsomme oplysninger om dig som ansat, hvis du har givet sit samtykke til det. Det kan fx være, hvis du har givet helbredsoplysninger i forbindelse med en refusion af sygedagpenge.

Hvis oplysninger om dig er gjort anonyme, dvs. at du ikke længere kan identificeres ud fra oplysninger, vil der ikke være tale om personoplysninger.


Hvordan skal arbejdsgiver informere om, hvilke data der bliver indsamlet om dig som medarbejder?Link kopieret

Din arbejdsgiver har en oplysningspligt overfor dig, når de behandler dine personoplysninger. Det betyder, at din arbejdsgiver skal fortælle dig, hvilke personoplysninger virksomheden behandler om dig, hvorfor og til hvad, og hvad retsgrundlaget for behandlingen er.

Oplysningspligten gælder også, når din arbejdsgiver gør brug af kontrolforanstaltninger over for dig som fx:

Logning af brugen af internet og hjemmesidebesøg
Adgang til medarbejderes e-mails
TV-overvågning
GPS-sporing af køretøjer.
Du skal som hovedregel underrettes om kontrolforanstaltning senest 6 uger, før de iværksættes. Der kan dog være undtagelser, fx hvis formålet med kontrolforanstaltningen ikke kan opnås pga. underretningen, eller der er driftsmæssige grunde, der gør, at du ikke kan bliver underrettet i forvejen.

I så fald skal du oplyses om kontrolforanstaltningen hurtigst muligt, og du skal oplyses om, hvorfor du ikke kunne få besked om kontrolforanstaltningen på forhånd.

Som nyansat har arbejdsgiver pligt til at oplyse dig om kontrolforanstaltninger. Det kan fx fremgå i din ansættelseskontrakt eller i en velkomstmail. Det er ikke nok med mundtlig information eller henvisning til intranettet om hvilke kontrolforanstaltninger, som virksomheden bruger.


Kan du som medarbejder se, hvilke data din arbejdsgiver indsamler om dig?Link kopieret

I henhold til databeskyttelsesloven har du ret til at se de personoplysninger, som en nuværende, en gammel og/eller en potentiel arbejdsgiver behandler elektronisk om dig.

På denne måde kan du nemmere kontrollere, at dine personoplysninger er korrekte og i øvrigt behandles lovligt.

Skriv til HR-afdelingen i virksomheden, at du ønsker indsigt i de personoplysninger, som de behandler om dig. Vi anbefaler, at du kontakter IDA for rådgivning, inden du henvender dig til virksomheden.




Hvor kan du få hjælp, hvis du har mistanke om, at din arbejdsgiver indsamler data om dig?Link kopieret

Reglerne for overvågning og databeskyttelse er komplekse, og du kan have mange ubesvarede spørgsmål. Måske oplever du, at arbejdsgiver ikke vil udlevere data, eller du er i tvivl, om du har givet samtykke til kontrolforanstaltninger.

Derfor er vi i IDAs juridiske afdeling klar til at rådgive og hjælpe dig. Du kan ringe til os eller skrive til os via Mit IDA.

Kontakt IDAs juridiske rådgivning


Må arbejdsgiver registrere de hjemmesider, du besøger på din arbejdscomputer i arbejdstiden?Link kopieret

For at arbejdsgiver kan foretage logning/registrering og kontrol af medarbejderes besøg på websites og efterfølgende gennemgang af registrering ved mistanke om misbrug af internettet, skal følgende betingelser være opfyldt:

Du skal som ansat på forhånd være informeret om, at registreringen/logningen finder sted, og at registrering af hjemmesidebesøg eventuelt vil blive gennemset som led i en kontrol ved mistanke om brug i strid med arbejdspladsens retningslinjer.

Kontrolforanstaltningerne skal være sagligt begrundet i driftsmæssige årsager og have et fornuftigt formål. Det kan være nødvendigt for virksomheden at kontrollere de ansattes logning af hjemmesidebesøg for at forfølge en berettiget interesse, som for eksempel kan være af sikkerhedsmæssige eller tekniske hensyn, drift samt kontrol af, at virksomhedens retningslinjer overholdes.

Det må ikke være krænkende over for dig som ansat.
Det vil derfor altid være en konkret juridisk vurdering i forhold til om arbejdsgiver opfylder kravene om saglighed og om behandlingen er proportional, når de behandler personoplysninger om de ansatte. Det er IDAs jurister, der foretager vurderingen og evt. kontakter Datatilsynet, hvis vi vurderer, at det er nødvendigt.


Kan arbejdsgiver indsamle data fra arbejdsgiverbetalt computer, tablet og telefon, når du bruger den i fritiden?Link kopieret

Din arbejdsgiver må ifølge databeskyttelsesloven gerne logge dine søgninger, downloads og generelle brug af internettet på din arbejdscomputer, tablet eller telefon, hvis du på forhånd er:

informeret om at registreringen/logningen finder sted,
hvis det har et driftsmæssigt, sagligt og fornuftigt formål som for eksempel hensyn til sikkerhed eller for at undgå misbrug.
Det gælder også, når du benytter arbejdsgivers it-redskaber uden for almindelig arbejdstid, og/eller når du benytter arbejdsgivers it-værktøjer til privatbrug.

Årsagen er, at virksomheden skal kunne logge alle de trusler, der kan forekomme, også uden for den ansattes arbejdstid, eller når den ansatte benytter arbejdsgivers it-værktøj til privat brug. Cybersikkerheden må på intet tidspunkt blive undermineret.

Din arbejdsgiver skal altid informere dig om, hvordan din digitale adfærd bliver overvåget eller logget, og hvad der præcist bliver logget i forhold til dit internetbrug.

Du skal derfor kunne få et svar fra din arbejdsgiver på, hvor længe dine data opbevares jf. databeskyttelsesforordningens artikel 13.

IDA rådgiver generelt til, at du som udgangspunkt ikke benytter dig af arbejdsgivers it-værktøjer til privatbrug, selvom det er en mulighed, du ofte har ifølge personalehåndbogen.


Læs mere

https://ida.dk/raad-og-karriere/overvaagning-paa-job

Hilsen Peter