K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 17-12-2021, 04:27   #201
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.644
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Overvågning generelt: Facebooks moderselskab anklager syv firmaer for overvågning

https://www.berlingske.dk/internatio...r-overvaagning

50.000 personer har været i søgelyset hos syv overvågningsfirmaer på sociale medier som Facebook og Instagram.

København. I en trusselsrapport offentliggjort torsdag anklager Meta, moderselskabet bag Facebook, syv navngive firmaer for hacking og overvågning af brugere på selskabets platforme.

De syv firmaer bliver i rapporten omtalt som en del af en industri, hvor firmaer hyres af kunder til at overvåge og hacke personer på internettet. De bliver kaldt "cyberlejesvende".

50.000 personer har været i firmaernes søgelys og kommer fra over 100 lande. Det er alt fra journalister, dissidenter, kritikere af autoritære regimer og menneskerettighedsaktivister.

Overvågningen er sket på både Facebook, Instagram og WhatsApp, der alle er sociale medier under Meta.

1500 primært falske brugere på de sociale medier er blevet suspenderet, da de var styret af de syv firmaer.

En af de syv er det omstridte israelske selskab NSO Group. I november sagsøgte Apple selskabet for påstået overvågning af Apple-brugere. Meta har ligeledes sagsøgt selskabet.

Også et andet israelsk firma, Black Cube, er under anklage af Meta. Black Cube har tidligere været i vælten, da det kom frem, at firmaet havde spioneret på vegne af filmproducer Harvey Weinstein.

Det skete målrettet mod kvinder, der anklagede Weinstein for seksuelle overgreb. Han er nu dømt og sidder i fængsel for blandt andet voldtægt.

Ifølge Meta har Black Cube brugt falske profiler til at chatte med personer og få deres e-mails, som formentlig skulle bruges til phishing-angreb. Det er en form for it-kriminalitet, hvor man forsøger at franarre en person private oplysninger.

Black Cube har udtalt i en meddelelse efter anklagen, at firmaet "ikke foretager phishing eller hacking". Firmaet sikrer løbende, at "alle agenters aktiviteter sker i henhold til lokale love".

Blandt de andre anklagede firmaer i rapporten er endnu et israelsk firma samt et indisk og et kinesisk.

Ifølge Nathaniel Gleicher, Meta's chef for sikkerhedspolitik, ønsker man at signalere, at "overvågningsindustrien er meget større end blot ét firma" ved at udgive rapporten.

Meta har nu alarmeret de berørte personer for at "hjælpe dem med at styrke deres profiler".

/ritzau/Reuters


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 05-04-2022, 15:33   #202
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.644
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
NY stalkingparagraf

https://danskstalkingcenter.dk/lovgi...G8_DfKwKZLgKKY

Lovgivning
NY stalkingparagraf
Den 14.12.21 vedtog folketinget en ny lov, der selvstændigt kriminaliserer stalking.

Paragraffen trådte i kraft 1. januar 2022 og gjorde stalking strafbart efter straffeloven (vær opmærksom på, at loven udelukkende vil gælde handlinger udført fra denne dato).
Det betyder at udøvere af stalking kan straffes, selvom de ikke i forvejen er meddelt et tilhold.

Nedenfor kan du læse mere om straffelovens §242, tilholdsloven og anden relevant lovgivning.
Du kan også læse om, hvilke overvejelser, der er gode at gøre sig, hvis man overvejer at kontakte politiet.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 21-09-2022, 16:13   #203
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.644
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Pensionsselskaber har hemmelige regler om overvågning: Jeg føler mig snydt

https://www.dr.dk/nyheder/indland/pe...eler-mig-snydt

Et kodeks skulle sikre, at overvågning i sager om forsikring skete etisk forsvarligt, men selskaber skjuler, hvad reglerne er.

De største pensionsselskaber holder hemmeligt, hvilke spilleregler de følger, når de bruger detektiver til at overvåge danskere, som de mistænker for at svindle.
Det betyder, at man ikke kan se, hvad der ifølge selskaberne skal til, før de sætter en overvågning i gang. Det er også skjult, hvilken uddannelse detektiver, der overvåger kunder skal have, og hvordan detektiverne skal bære sig ad med at være objektive.

Forsikring- og pensionsselskaber fik et etisk kodeks tilbage i juni 2020.
Kodekset blev lavet efter, at DR afslørede, hvordan flere syge blev overvåget for at se, om de var blevet raske og ikke længere havde ret til erstatning.

DR har efterfølgende spurgt de fem største pensionsselskaber, hvordan de har nedfældet reglerne, så de følger kodekset fra deres brancheorganisation.
PFA, Velliv, AP Pension og Danica Pension oplyser, at de følger kodekset, men afviser at fortælle hvordan. Dog oplyser Danica Pension på seks linjer, at de tager hensyn til kunders privatliv, og at deres detektiver skal have en politiuddannelse.
Pension Danmark bruger ikke overvågning.
Rie Seliger Carlsen har oplevet at blive overvåget seks dage, fordi hendes pensionsselskab mistænkte, at hun snød sig syg efter en trafikulykke.
Hun vandt sagen i Ankenævn for Forsikring, der nåede frem til, at hun havde ret til erstatning efter piskesmæld.
I dag er hun ærgerlig over, at pensionsselskaber skjuler deres regler.
- Jeg er ked af, at de ikke vil vise, hvad de foretager sig. Det er jeg dybt skuffet over. Da der kom et kodeks, havde jeg et lille håb om, at forholdene ville blive bedre, men det er overhovedet ikke lykkes, siger hun.
Branche: Bedst med hemmelige forretningsgange
Advokat Marianne Fruensgaard fra HjulmandKaptain er bekymret for, at kodekset ikke gør den store forskel. Når kunder ikke ved, hvordan selskaberne agerer, er det umuligt at kontrollere.
- Det er stadig fuldstændig uigennemskueligt, hvordan de overvåger. Det undrer mig, at selskaberne ikke vil fremvise deres retningslinjer. Måske har de ikke lavet dem endnu, siger hun.

Forsikring & Pension understreger, at selskaberne er opmærksomme på, at overvågning skal foregå etisk forsvarligt. Men forretningsgangene må være hemmelige.

- Hvis man fremlægger forretningsgange, så kommer man til at afsløre, hvordan man efterforsker svindel. Det er ikke særligt hensigtsmæssigt. Det vil svindlerne kunne udnytte, siger Thomas Brenøe, vicedirektør i Forsikring & Pension.
Omkring 100 gange om året blev danskere ifølge Forsikring & Pension sidste år overvåget. Se hvordan Rie Seliger Carlsen blev overvåget den 5. december 2018.

TIDSLINJE ONSDAG 5 DECEMBER 201806:52
Observation opstart ved bopælen. Bilen tilstede. Der sås lys i lejligheden.07:45
Forsikrede blev set på altanen. Hun vinkede til sit ene barn med venstre hånd. Barnet var på vej i skole eller lignende.10:49Forsikrede kom ud fra opgangen og gik til sin bil. Hun talte med en mand i et par minutter, hvorefter hun kørte fra stedet.

TIDSLINJE ONSDAG 5 DECEMBER 201806:52
Vi spiser morgenmad og fejrer at min søn fylder 11 år. Han får gaver, og meningen er, at vi skal i Tivoli om aftenen. Jeg har skiftet morfinplaster.07:45
Jeg sender min søn i skole.10:49Jeg talte med en herre fra vores bestyrelse.

Får detektiver bonus og har de en uddannelse?

DR har klart skrevet til selskaberne, at de ikke skal fremvise forretningsgange, der kan misbruges til svindel.

- Hvorfor er det et problem at fortælle om, hvilke kompetencer en detektiv skal have, der står for overvågning?
- Det vil jeg ikke umiddelbart opfatte som et problem, men det må de enkelte selskab svare på, siger vicedirektør Thomas Brenøe.
Hverken Danica Pension, Velliv, AP Pension eller PFA har dog ønsket at stille op til interview.

Som det eneste selskab oplyser Danica Pension, at personer, der aktivt arbejder med efterforskning hos dem, skal have en politiuddannelse.

Ida Grelk, som er advokat ved Store Torv Erstatningsadvokater er også bekymret for, at kunder ikke kan se, hvordan deres pensionsselskab bruger detektiver.

Får de for eksempel bonus for at finde beviser?

- Det er det vilde vesten. Selskaber hyrer observatører, der har stor interesse i et bestemt udfald. Vi har en retstilstand, hvor selskaber efterforsker egne sager, dømmer i egne sager, og der ikke er noget tilsyn med dem, siger hun.

HVILKET ETISK KODEKS ER DER FOR OVERVÅGNING?

Pensions- og Forsikringsselskaber afgør selv, om der er grund til at overvåge kunder. For to år siden lavede Forsikring & Pension et kodeks, der skulle forbedre etikken i forhold til brug af detektiver.

Kodekset indeholder flere punkter. Blandt andre:
Selskaber må kun bruge detektiver når der er en velbegrundet mistanke om, at kunder har givet urigtige oplysninger eller har fortiet oplysninger af afgørende betydning for deres forsikring.

Før en person overvåges, skal selskabet have brugt mindre indgribende undersøgelsesmetoder - medmindre at andre undersøgelser vil være utilstrækkelige.

Der skal være krav til uddannelsen af detektiver, og detektiver må ikke aflønnes på en måde, så man kan tvivle på, om de er objektive.

Efter en overvågning skal kunden have mulighed for at stille spørgsmål og rette eventuelle misforståelser og fejl, før selskabet kommer med sin endelige vurdering.
Det er op til hvert pensions- og forsikringsselskab at beskrive, hvordan de sørger for at leve op til kodekset. PFA, Danica, Velliv og AP Pension bruger overvågning. Selskaberne har meget begrænset svaret på, hvordan de lever op til kodekset og ønsker ikke at stille op til interview.

DR ville gerne have spurgt om:
Hvorfor skal jeres retningslinjer og forretningsgange i forbindelse med kodekset fra Forsikring og Pension være hemmelige?
Hvem kontrollerer, at kodekset bliver overholdt?
Hvilken værdi har kodekset for jeres kunder, hvis det ikke bliver kontrolleret eller kan tjekkes?

Finanstilsyn undersøger ikke etisk kodeks om overvågning

Forsikring & Pension kan godt forstå, at selskaberne holder kortene tæt til kroppen for at undgå svindel. Men hvis Finanstilsynet kommer på besøg, viser selskaberne gerne retningslinjerne, oplyser Thomas Brenøe.
Finanstilsynet skriver dog til DR, at de slet ikke undersøger kodekset fra Forsikring & Pension.

- Dokumenterne er udarbejdet af pensionsbranchen og de enkelte forsikringsselskaber. Finanstilsynet fører ikke tilsyn med overholdelsen af disse privatretlige regelsæt og har ikke været involveret i udarbejdelsen af dem, skriver tilsynet til DR.

Forbrugerråd: Dommer burde sige ok til overvågning

Det er snart fire år siden, at Rie Seliger Carlsen blev overvåget. Selvom overvågningen for længst er slut, er hun stadig mistænksom og holder øje med om fremmede optager og filmer hende.
Rie Seliger Carlsen anerkender, at overvågning kan være nødvendigt for at stoppe svindel, men kontrollen er for ringe.

- Det gør mig bange, at selskaberne holder kortene så tæt på kroppen, siger hun og mener, at det burde være op til dommer at vurdere, om der var grundlag for at overvåge syge.

Samme holdning har Forbrugerrådet Tænk, som gerne så et forbud mod at selskaber brugte detektiver. I stedet ønsker Tænk, at det skulle være politiet, der objektivt efterforskede mistanke om svindel.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 21-09-2022, 16:28   #204
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.644
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Detektiver skyggede Martin i 20 dage: Minister vil undersøge, om der sker ulovlig ove

Detektiver skyggede Martin i 20 dage: Minister vil undersøge, om der sker ulovlig overvågning

https://www.dr.dk/nyheder/indland/de...r-sker-ulovlig

Tilsyn med overvågning i sager om forsikring er for overfladisk, lyder kritikken fra advokater og forbrugerråd.

I 20 dage fulgte detektiver tæt efter Martin Lilieholm Weber i Danmark, Spanien og Italien.

De filmede, at han cyklede, kørte i bil, tog på genbrugspladsen med en trailer, købte ind, spillede tennis, sad i haven på hotellet, gik tur med konen, gik til en restaurant, var i byggemarked, på cafe, til fysioterapeut, med shuttle-bus ved lufthavnen, til check-in i lufthavnen og flere andre situationer.

I maj fik Martin Lilieholm Webers et brev fra sit pensionsselskab og et usb-stik med 54 minutters optagelser, der viste, hvordan han var blevet overvåget.

Pensionsselskabet mente, overvågningen viste, at Martin Lilieholm Webers ikke har ret til erstatning for tabt erhvervsevne længere, fordi han i virkeligheden ikke er så syg, som han har oplyst.

Sagen er endnu ikke afgjort.

Martin Lilieholm Weber er førtidspensionist efter diskusprolaps, smerter og flere operationer i ryggen. Han afviser, at han har løjet og siger, at overvågningen har været et ´helvede´ og ødelagt hans liv. Han fortæller, at han efter overvågningen får angst- og depressionsmedicin og sovepiller og er bange for at gå ud ad hoveddøren, fordi folk med telelinser kan filme ham.
Selvom han føler sig uretfærdigt behandlet, kan han ikke få afgjort, om der har været tale om ulovlig overvågning.

- Man kan ikke gå hen og klage, når der ikke er nogen at klage til, siger han.
Finanstilsynet er ikke gået ind i sager om overvågning

Efter DR afslørede, hvordan overvågning skabte frygt og angst, og at der ikke var regler på området, bestemte erhvervsminister Simon Kollerup (S) i juni sidste år, at der skulle være bedre kontrol med området.

Ministeren mente, at for mange danskere ´blev ladt i stikken´ og sagde:
- Vi har set for mange historier, hvor danskere er blevet uretfærdigt behandlet, og hvor det virker urimeligt.
Med en ny lov fik Finanstilsynet mulighed for at give påbud, bøder og straf, hvis pensions- og forsikringsselskaber overvågede i strid med loven. For eksempel måtte selskaber ikke for hurtigt ty til overvågning. De måtte heller ikke kun bruge de oplysninger fra detektiver, der viste, at en kunde snød, men se bort fra de optagelser, der viste, at kunden havde ret til forsikringen.

Men siden loven blev indført, har Finanstilsynet ikke en eneste gang løftet pegefingeren. Tre gange er der sendt klager til tilsynet, men DR´s aktindsigt viser, at Finanstilsynet svarer, at de ikke ser på enkeltsager – og ikke ønsker personfølsomt materiale om overvågning.

Pensions- og forsikringsselskaber skal ikke have en dommerkendelse for at overvåge.
De kan selv vælge at bruge detektiver, men skal følge denne lov:

§8. Et forsikringsselskab må kun benytte overvågning, når der foreligger en velbegrundet og dokumenteret mistanke om, at den skadelidte har afgivet urigtige oplysninger eller fortiet oplysninger, der har afgørende betydning for vurderingen af om skadelidte er berettiget til løbende udbetalinger eller hel eller delvis forsikringsdækning.

Begrundelsen for at overvåge Martin Lilieholm Weber i 20 dage var, at han styrtede på cykel i Spanien og brækkede kraveben og lårbenshals.

Pensionsselskabet mente, at han havde fart på, og at cykelturen ikke stemte overens med, hvad Martin Lilieholm Weber havde oplyst, at han kunne.

DR har set et helt andet eksempel, hvor begrundelsen for at overvåge var en
anonym henvendelse.

Spansk politi skriver om ulykken, at en cyklist faldt i højre side, da han ville undvige en personbil, der kørte i modsatte retning i hans vognbane.

Martin Lilieholm Webers advokat mener, at politirapporten beviser, at der ikke var grundlag for at overvåge, fordi det ikke er nævnt i rapporten, at cyklisten kørte hurtigt.

Martin Lilieholm Weber er førtidspensionist og opereret flere gange.
Han fortæller, at kroppen har det bedre i Spanien på grund af varmen, og at han
derfor cykler.

Martin Lilieholm Webers har som mange danskere en forsikring for tabt erhvervsevne gennem sit pensionsselskab.

Siden han blev sygemeldt og senere førtidspensionist, har han fået udbetalt
1.577.064 kroner i tabt erhvervsevne. Hvert år får han fortsat udbetalt et større beløb
af sit pensionsselskab, fordi han ikke kan arbejde.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er nået frem til, at Martin Lilieholm Weber har nedsat erhvervsevnen med 65 procent. Pensionsselskabet mener, at overvågningen beviser, at han har fået det bedre og derfor ikke har ret til løbende erstatning.

Når pensionsselskaber udbetaler erstatninger til kunder, fordi de ikke kan arbejde, har
kunden pligt til at fortælle, hvis helbredet bliver bedre.

Derfor har Martin Lilieholm Weber løbende skulle svare på spørgeskemaer og oplyse,
hvor meget han kan gå, sidde, cykle og bære.

Pensionsselskabet mener, at overvågningen beviser, at Martin Lilieholm Weber har det bedre, end han har fortalt. For eksempel viser overvågning fra en genbrugsplads, at han flytter en palle på omkring 20 kilo. Selskabet siger, at Martin Lilieholm Weber har oplyst, at han ikke kan løfte genstande over 5 kilo.

Martin Lilieholm Weber fortæller, at han bliver nødt til at lave almindelige gøremål. Han prøver at få det bedste ud af livet som førtidspensionist efter, at Rigshospitalets smerteklinik ikke længere kunne hjælpe ham. Sagen har ikke været for Ankenævn for Forsikring eller byretten. Det er endnu ikke afgjort, hvem der har ret.

Der kan gå år mellem tilsyn ser på overvågning
Tilsynet har ikke for alvor forbedret retssikkerheden for dem, der bliver overvåget, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk, Elmer Advokater og advokat Marianne Fruensgaard fra Hjulmand Kaptain.
- Hvis ministeren gerne ville gøre noget ved overvågning og finder ud af, at det er sådan, at der administreres, må man føle sig lidt til grin, siger hun.
- Det er stadig det vilde vesten, hvor det er op til forsikringsselskaber at efterforske og vurdere sagerne selv. Det er varm luft med den her bekendtgørelse. Der er ikke nogen, som håndhæver den, så derfor har den ingen nytte, mener advokat Ida Grelk fra Store Torv Erstatningsadvokater.
Finanstilsynet har ikke ønsket at stille op til interview. I en skriftlig kommentar oplyser de, at de fører tilsyn med de områder, hvor risiko for fejl er størst. Det er ikke fastlagt, hvor tit tilsynet sker, og om det for eksempel er hvert andet, tredje eller tiende år.

Pensionsselskab mener, Martin talte usandt

I 2010 fik Martin Lilieholm Weber tilkendt førtidspension og har gennem årene siden fået udbetalt 1.577.064 kroner, fordi han mistede jobbet som blikkenslager og ikke længere kunne arbejde.

Han har været igennem flere operationer, tilset af speciallæger og har haft et forløb på smerteklinikken på Rigshospitalet.

Som førtidspensionist har han pligt til at fortælle, hvis han får det bedre.

Her mener pensionsselskabet, at han har givet usande oplysninger.

I et spørgeskema svarer Martin Lilieholm Weber for eksempel, at han kan sidde ned 15-30 minutter afhængig af stol, og det mener hans pensionsselskab hænger dårligt sammen med flyveture til Spanien.

Samtidig oplyser han, at han til dels kan cykle, men det afhænger af smerten. Detektiver spotter, at han cykler 30-50 kilometer på en dag.

Du oplyste til pensionsselskabet at du havde problemer med at cykle. Har du givet forkerte oplysninger?
- Nej, i Spanien, hvor vi har vores hus, er der dejligt varmt. Det er det tredjesundeste klima i hele verden. Det gør noget ved min krop, når jeg kommer derned. Jeg kan tydeligt mærke forskel, siger Martin Lilieholm Weber.

Han fortæller, at han har prøvet at få det bedst mulige ud af livet som førtidspensionist, efter at Rigshospitalets smerteklinik ikke længere kunne hjælpe ham.

100 danskere overvåges på et år

Sidste år blev kunder overvåget omkring 100 gange, oplyser Forsikring & Pension, som mener, brugen af detektiver er nødvendigt for at undgå svindel.
-Bliver der svindlet, så skal de ærlige kunder betale, siger Thomas Brenøe, der er vicedirektør i Forsikring & Pension. Han peger på, at selskaberne har lavet et etisk kodeks, så efterforskning foregår ansvarligt.
Forsikring & Pension fortæller, at Finanstilsynet skal føre et generelt tilsyn, så derfor tager de ikke enkelte klager op.

- Der er ingen mulighed for at en eller anden instans siger, at du bliver uretfærdigt behandlet, eller du ikke bliver behandlet efter lovgivningen, siger Thoma Brenøe.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) mener, at der er behov for at se på, hvilken effekt lovgivningen har haft.

- Den her sag giver anledning til, at jeg vil bede Finanstilsynet om en undersøgelse af, hvordan det er gået med reglerne, som vi har vedtaget. Lever selskaberne op til reglerne, siger ministeren, som vil have undersøgt, hvordan reglerne er implementeret.

Simon Kollerup opfordrer kunder til også at klage til Datatilsynet og ikke kun Finanstilsynet, hvis de er blevet overvåget.

Datatilsynet kan se på, om regler om databeskyttelse er blevet overtrådt og for eksempel skride ind, hvis der ulovligt filmes fra privat grund. I praksis skal der særlige omstændigheder til, før tilsynet ser på overvågning fra forsikrings- og pensionsselskaber, fordi de skal have mulighed for at føre kontrol.

Datatilsynet oplyser til DR, at de ikke har til opgave at give sanktioner og føre kontrol med selskaber, der bryder den bekendtgørelse om overvågning, som Simon Kollerup fik indført sidste år. Den opgave har alene Finanstilsyn
et.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 25-09-2022, 16:49   #205
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.644
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Boostet af phhmw
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 25-09-2022, 17:00   #206
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.644
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kommune kontrollerer sygemeldte Anette: ”Jeg er dybt rystet”

https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...brev&utm_term=

Social- og sundhedsassistent Anette Weihrauch Petersen blev påkørt på sit job og er derfor sygemeldt. Samtidig er hendes hus ved at blive genopført på forsikringens regning efter en brand. Men nu kræver kommunen bevis for, at hun ikke bygger det selv. ”Helt godnat,” mener Anette.


Det er først på morgenen 6. januar 2022, og social- og sundhedsassistent Anette Weihrauch Petersen kan snart tælle ned til at få fri fra sin nattevagt i ældreplejen i Haderslev Kommune.

Klokken lidt i seks får hun dog et nødkald på telefonen fra en borger, der har brug for hjælp. Derfor kører hun af sted. Men i et kryds, hvor hun holder for rødt og skal dreje til venstre, hører hun et brag og mærker et smæld i nakken og ryggen. En bus er braget op i Anettes lille Volkswagen Up. Hun får ringet til en kollega, som kommer ned og tager over, og Anette kommer på skadestuen.

”Det gør bare så ondt, men jeg tænker, at det bare skal have ro, og vi kører jo 7-7, så jeg har fri i et par dage efterfølgende,” siger Anette.

Men det kræver mere end et par dages ro, for da Anette igen forsøger at starte op på arbejde, kan hun konstatere, at det ikke kan lade sig gøre.

”Lige så snart jeg laver noget, gør det bare ondt,” siger hun.

Kan ingenting

Siden den nattevagt har Anette ikke været tilbage på jobbet. På rygcenteret i Middelfart kunne de konstatere, at Anette har fået piskesmæld og hjernerystelse, og hendes egen læge mistænker, at hun også har fået en diskusprolaps.

”Jeg har prøvet at komme i gang med arbejde, men det er gået galt igen. Jeg laver ingenting. Går rundt derhjemme. Jeg kan lige klare at handle, men så skal jeg ligge ned igen. Jeg kan mærke, at jeg bliver hurtigere irriteret og har mindre overskud. Før i tiden kunne jeg sagtens arbejde 56 timer på en uge, køre hjem, slå græs og gøre huset rent. Nu kan jeg ingenting. Det er bare deprimerende,” siger Anette.

Derfor er hun nu fuldtidssygemeldt, og Anettes arbejdsskadesag er til behandling hos AES, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

En misforståelse
Trafikuheldet den morgen i lyskrydset er ikke det eneste uheld, der er overgået Anette. I 2019 brændte hendes hus ned, og det har været ved at blive bygget op lige siden. Det fortalte Anette sin fysioterapeut, som hun gik til behandling med ryggen hos.

”Jeg får sagt til min fys, at huset er ved at blive renoveret – altså underforstået at håndværkerne er ved at bygge huset. Men hun misforstår og tror, at jeg selv renoverer huset. Det får hun skrevet i min journal. Og det reagerer min sagsbehandler på.”

Derfor bliver Anette indkaldt til samtale med kontrolenheden i Kolding Kommune. De vil vide, hvordan hun kan bygge hus, når hun har problemer med ryggen. Fysioterapeuten ringer ifølge Anette til kommunen for at forklare, at det er en misforståelse, men alligevel vil kontrolenheden tjekke Anette efter i sømmene.

”Det er jo en forsikringssag, hvor jeg får udgifterne dækket, så hvor meget jeg end ville, må jeg slet ikke hjælpe til. Desuden kan jeg slet ikke. Selv da vi fik leveret nogle Troldtekt-plader, som skulle i læ, måtte jeg ringe og bede håndværkerne om hjælp for at få dem flyttet ind,” siger Anette.

På trods af det beder kommunen alligevel Anette om hendes kontoudtog og kvitteringer på håndværkerarbejde. Og da Anette spørger kommunen, om det ikke er lettere, at de selv ringer til forsikringen for at tjekke det hele efter, får hun et nej. Hun må finde beviserne frem.

”Jeg er dybt rystet. Jeg kunne forstå, hvis naboen havde taget en masse billeder af, at jeg byggede et hus. Men det her er jo helt godnat,” siger Anette.

Frustrerende og krænkende

Derfor har Anette afleveret kontoudtog fra sin lønkonto, byggekonto og sendt kommunen nogle kvitteringer fra håndværkerne. Problemet er, at nogle af håndværkerne – for eksempel maleren – ikke er færdig endnu, så ham har hun været nødt til at bede om at bekræfte, at han har været i hendes hjem.

”Det er jo træls, at de skal blandes ind i det. Også for dem.”

”Men ’hvis jeg ikke har noget at skjule, kan jeg jo sende det hele til dem,’ siger de. Ja, det er rigtigt, men det er jo privat, om jeg har overført 30 kroner til min far på MobilePay for rundstykker. Så det bliver jeg sur over og skuffet over. Især fordi det kører som en forsikringssag, så det er jo helt udelukket, at jeg laver noget på huset.”

”Jeg synes både, at det er dybt frustrerende og krænkende,” siger Anette.

Det er cirka to måneder siden, Anette sendte sine dokumenter til kommunen, og siden da har hun ikke hørt mere.

Kolding: Vi har pligt til at følge op på en undring

Hos Kolding Kommune kan man ikke kommentere på enkeltsager, lyder det fra økonomichef, John Burchardt, som er chef for kontrolenheden.

”Men hvis vi får en undren, har vi pligt til at følge op på den,” siger John Burchardt og anerkender, at det kan være grænseoverskridende at blive tjekket efter i en kontrolsag.

”Generelt forstår jeg godt, at det kan virke krænkende. Vores tilgang er, at vi prøver at gøre det så åbent og tillidsvækkende som muligt. Der er borgere, der bevidst snyder det offentlige system, men derfor skal vi selvfølgelig behandle dem ordentligt. Jeg kan godt forstå borgernes holdning, for det er ikke rart at blive bedt om at sende sit kontoudtog,” siger han.

Da Fagbladet FOA kontakter Kolding Kommune, lover arbejdsmarkedschef Mette Byskov at tjekke op på, om Anettes sag er afsluttet eller ej. Ved artiklens deadline har vi stadig ikke modtaget et svar.


DERFOR og ALTID:

Aktindsigt, hvor tit skal det siges?


https://www.k10.dk/showthread.php?t=37741

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 26-04-2023, 20:11   #207
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.644
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Overvågning på jobbet: Få styr på dine rettigheder

https://ida.dk/raad-og-karriere/over...8UXiyrrSVV4CmU

Overvågning på jobbet: Få styr på dine rettigheder

Flere virksomheder indfører teknologi, der kan måle medarbejderes effektivitet, netværk, brug af hjemmesider og sociale medier. Her kan du få styr på, hvad dine rettigheder er.

Markedet for overvågningssoftware flyder over med smarte programmer, der gør, at arbejdsgivere kan overvåge medarbejdere på jobbet. Din arbejdsgiver kan fx overvåge din effektivitet, rutiner, SoMe-netværk og mødeaktivitet – eller måle dit humør, stemmeføring og tilfredshed med ledelsen eller andre kolleger.

Her kan du få svar på dine spørgsmål om rettigheder som medarbejder ved overvågning på jobbet:

Hvad er reglerne for, om din arbejdsgiver må overvåge dig som medarbejder?
Hvad skal arbejdsgiver informere om, hvis du som medarbejder bliver overvåget på job?
Hvilke data må arbejdsgiver indsamle om dig som medarbejder?
Hvordan skal arbejdsgiver informere om, hvilke data der bliver indsamlet om dig som medarbejder?
Kan du som medarbejder se, hvilke data din arbejdsgiver indsamler om dig?
Hvor kan du få hjælp, hvis du har mistanke om, at din arbejdsgiver indsamler data om dig?
Må arbejdsgiver registrere de hjemmesider, du besøger på din arbejdscomputer i arbejdstiden?
Kan arbejdsgiver indsamle data fra arbejdsgiverbetalt computer, tablet og telefon, når du bruger den i fritiden?

Hvad er reglerne for, om din arbejdsgiver må overvåge dig som medarbejder?Link kopieret

Der findes kun i begrænset omfang en regulering af, hvilke værktøjer, der må tages i brug på danske arbejdspladser, så længe værktøjerne overholder GDPR-lovgivningen. Ofte pakkes overvågningen ind i begreber som ”ledelsesteknologi” eller ”kontrolforanstaltninger”.

De danske regler er kortfattet beskrevet i "Cirkulære om aftale om kontrolforanstaltninger" som er en aftale, der er indgået mellem arbejdsmarkedets parter på det offentlige område i 2010.

Cirkulæret fastslår blandt andet, at kontrolforanstaltningerne skal være sagligt begrundet i driftsmæssige årsager og have et fornuftigt formål. De må ikke være krænkende over for de ansatte og må ikke ”forvolde de ansatte tab eller nævneværdige ulemper”.

Om hjemmearbejdspladser hedder det, at der ikke må indføres kontrolforanstaltninger, der krænker privatlivets fred.

Det private område er reguleret af en tilsvarende aftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening og LO. Dansk Industri understreger, at det alene er de nødvendige oplysninger, der må behandles, og kun så længe det er nødvendigt. Desuden skal arbejdsgiverne opfylde oplysningspligten overfor medarbejderne, så de ved, hvilke oplysninger der behandles om dem.

I sidste ende er der forskellige muligheder for at kontakte Datatilsynet:

Hvis du er bekymret over, hvordan en myndighed eller virksomhed bruger dine data, kan du skrive til en såkaldt Databekymringspostkasse
Du kan også vælge at klage til Datatilsynet. Se her, hvordan du gør på Datatilsynets hjemmeside.
Læs cirkulære om aftale om kontrolforanstaltning på retsinformation.dk

Læs DA-LO aftale om kontrolforanstaltninger


Link kopieret


Hvad skal arbejdsgiver informere om, hvis du som medarbejder bliver overvåget på job?Link kopieret

Overvåger din arbejdsgiver dig på jobbet, skal din arbejdsgiver informere dig om:

Hvilke kontrolforanstaltninger, der er på arbejdspladsen. Dette kan for eksempel være TV-overvågning eller logning af internetbrug.
Hvad formålet er, hvad behandlingsgrundlaget er samt omfanget af kontrolforanstaltningerne.
Hvilke kategorier af personoplysninger, der indsamles, herunder om der er tale om personfølsomme oplysninger, kontakt- eller lokationsoplysninger.
Hvor længe oplysningerne opbevares, og hvilke kriterier der ligger til grund for dette tidsrum.
Information om, hvordan du som ansat får slettet dine oplysninger.
Hvilke kategorier af modtagere ens oplysningerne eventuelt bliver videregivet til som for eksempel politiet.
Hvilke rettigheder du har som ansat i henhold til GDPR-reglerne.
Information om klagevejledning til Datatilsynet.
Der er derudover krav om skiltning ved TV-overvågning.
Datatilsynet undersøgte i 2020 kontrolforanstaltningerne i fem konkrete virksomheder - tre offentlige og to private - og i alle fem sager udtalte Datatilsynet kritik. Læs om afgørelserne på Version2.


Link kopieret


Hvilke data må arbejdsgiver indsamle om dig som medarbejder?Link kopieret

Hvilke personoplysninger, din arbejdsgiver må indsamle om dig, afhænger af, hvilke oplysninger, der er tale om, og til hvilket formål oplysningerne skal bruges til.

Generelt set kan oplysninger om dig inddeles i to kategorier: Almindelige og følsomme personoplysninger.

Arbejdsgivers behandling af almindelige personoplysninger

Som hovedregel har din arbejdsgiver ret til at behandle alle almindelige personoplysninger om dig, som du selv har opgivet i forbindelse med din ansættelse og som din arbejdsgiver har fået i løbet af din ansættelse. Det kan fx være alder, fødselsdagsdato, civilstand, sygedage, lønforhold, privat telefonnummer, adresse og skatteoplysninger.

Arbejdsgiver skal bruge disse oplysninger for at udarbejde en ansættelseskontrakt, udbetale løn mm.

Arbejdsgivers behandling af følsomme personoplysninger

Personfølsomme oplysninger er:

Fagforeningsmæssige tilhørsforhold
Oplysninger om helbredsmæssige forhold
Seksuel orientering
Racemæssig eller etnisk baggrund
Politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning.
Desuden er der CPR-nummer og straffeattest, som er en kategori for sig, og som derfor ikke betragtes som en følsom eller en almindelig oplysning, men skal beskyttes lige så godt som de følsomme oplysninger

En arbejdsgiver vil som regel kun kunne registrere følsomme oplysninger om dig som ansat, hvis du har givet sit samtykke til det. Det kan fx være, hvis du har givet helbredsoplysninger i forbindelse med en refusion af sygedagpenge.

Hvis oplysninger om dig er gjort anonyme, dvs. at du ikke længere kan identificeres ud fra oplysninger, vil der ikke være tale om personoplysninger.


Hvordan skal arbejdsgiver informere om, hvilke data der bliver indsamlet om dig som medarbejder?Link kopieret

Din arbejdsgiver har en oplysningspligt overfor dig, når de behandler dine personoplysninger. Det betyder, at din arbejdsgiver skal fortælle dig, hvilke personoplysninger virksomheden behandler om dig, hvorfor og til hvad, og hvad retsgrundlaget for behandlingen er.

Oplysningspligten gælder også, når din arbejdsgiver gør brug af kontrolforanstaltninger over for dig som fx:

Logning af brugen af internet og hjemmesidebesøg
Adgang til medarbejderes e-mails
TV-overvågning
GPS-sporing af køretøjer.
Du skal som hovedregel underrettes om kontrolforanstaltning senest 6 uger, før de iværksættes. Der kan dog være undtagelser, fx hvis formålet med kontrolforanstaltningen ikke kan opnås pga. underretningen, eller der er driftsmæssige grunde, der gør, at du ikke kan bliver underrettet i forvejen.

I så fald skal du oplyses om kontrolforanstaltningen hurtigst muligt, og du skal oplyses om, hvorfor du ikke kunne få besked om kontrolforanstaltningen på forhånd.

Som nyansat har arbejdsgiver pligt til at oplyse dig om kontrolforanstaltninger. Det kan fx fremgå i din ansættelseskontrakt eller i en velkomstmail. Det er ikke nok med mundtlig information eller henvisning til intranettet om hvilke kontrolforanstaltninger, som virksomheden bruger.


Kan du som medarbejder se, hvilke data din arbejdsgiver indsamler om dig?Link kopieret

I henhold til databeskyttelsesloven har du ret til at se de personoplysninger, som en nuværende, en gammel og/eller en potentiel arbejdsgiver behandler elektronisk om dig.

På denne måde kan du nemmere kontrollere, at dine personoplysninger er korrekte og i øvrigt behandles lovligt.

Skriv til HR-afdelingen i virksomheden, at du ønsker indsigt i de personoplysninger, som de behandler om dig. Vi anbefaler, at du kontakter IDA for rådgivning, inden du henvender dig til virksomheden.




Hvor kan du få hjælp, hvis du har mistanke om, at din arbejdsgiver indsamler data om dig?Link kopieret

Reglerne for overvågning og databeskyttelse er komplekse, og du kan have mange ubesvarede spørgsmål. Måske oplever du, at arbejdsgiver ikke vil udlevere data, eller du er i tvivl, om du har givet samtykke til kontrolforanstaltninger.

Derfor er vi i IDAs juridiske afdeling klar til at rådgive og hjælpe dig. Du kan ringe til os eller skrive til os via Mit IDA.

Kontakt IDAs juridiske rådgivning


Må arbejdsgiver registrere de hjemmesider, du besøger på din arbejdscomputer i arbejdstiden?Link kopieret

For at arbejdsgiver kan foretage logning/registrering og kontrol af medarbejderes besøg på websites og efterfølgende gennemgang af registrering ved mistanke om misbrug af internettet, skal følgende betingelser være opfyldt:

Du skal som ansat på forhånd være informeret om, at registreringen/logningen finder sted, og at registrering af hjemmesidebesøg eventuelt vil blive gennemset som led i en kontrol ved mistanke om brug i strid med arbejdspladsens retningslinjer.

Kontrolforanstaltningerne skal være sagligt begrundet i driftsmæssige årsager og have et fornuftigt formål. Det kan være nødvendigt for virksomheden at kontrollere de ansattes logning af hjemmesidebesøg for at forfølge en berettiget interesse, som for eksempel kan være af sikkerhedsmæssige eller tekniske hensyn, drift samt kontrol af, at virksomhedens retningslinjer overholdes.

Det må ikke være krænkende over for dig som ansat.
Det vil derfor altid være en konkret juridisk vurdering i forhold til om arbejdsgiver opfylder kravene om saglighed og om behandlingen er proportional, når de behandler personoplysninger om de ansatte. Det er IDAs jurister, der foretager vurderingen og evt. kontakter Datatilsynet, hvis vi vurderer, at det er nødvendigt.


Kan arbejdsgiver indsamle data fra arbejdsgiverbetalt computer, tablet og telefon, når du bruger den i fritiden?Link kopieret

Din arbejdsgiver må ifølge databeskyttelsesloven gerne logge dine søgninger, downloads og generelle brug af internettet på din arbejdscomputer, tablet eller telefon, hvis du på forhånd er:

informeret om at registreringen/logningen finder sted,
hvis det har et driftsmæssigt, sagligt og fornuftigt formål som for eksempel hensyn til sikkerhed eller for at undgå misbrug.
Det gælder også, når du benytter arbejdsgivers it-redskaber uden for almindelig arbejdstid, og/eller når du benytter arbejdsgivers it-værktøjer til privatbrug.

Årsagen er, at virksomheden skal kunne logge alle de trusler, der kan forekomme, også uden for den ansattes arbejdstid, eller når den ansatte benytter arbejdsgivers it-værktøj til privat brug. Cybersikkerheden må på intet tidspunkt blive undermineret.

Din arbejdsgiver skal altid informere dig om, hvordan din digitale adfærd bliver overvåget eller logget, og hvad der præcist bliver logget i forhold til dit internetbrug.

Du skal derfor kunne få et svar fra din arbejdsgiver på, hvor længe dine data opbevares jf. databeskyttelsesforordningens artikel 13.

IDA rådgiver generelt til, at du som udgangspunkt ikke benytter dig af arbejdsgivers it-værktøjer til privatbrug, selvom det er en mulighed, du ofte har ifølge personalehåndbogen.


Læs mere

https://ida.dk/raad-og-karriere/overvaagning-paa-job


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 09-11-2023, 11:33   #208
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.644
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
https://www.netavisen.nu/40-dages-fa...box=1699315290

Stalking blev fra 1. januar 2022 strafbart efter straffeloven. Der er tre betingelser, som skal være opfyldt for, at en personens adfærd eller handlinger kan anses for stalking efter straffeloven.

– Gerningspersonen adfærd skal være chikanerende, fx i sin kontakt/henvendelse, forfølgelse eller på en anden måde

– Adfærden skal være egnet til at krænke ofrets fred, ved fx at være utryghedsskabende, ubehagelig eller forstyrrende

– Adfærden rettet mod ofret skal være systematisk og vedvarende. Det indebærer, at der skal være tale om, at gerningspersonen har foretaget flere chikanerende handlinger over en periode, som både kan være meget kort eller lang.

Det vil altid være en samlet vurdering af alle omstændigheder i en sag, der afgør, om der kan rejses en straffesag for stalking.


Anmeld stalking

Anmeld stalking, fx hvis en person, som du ikke ønsker kontakt med, gentagne gange følger efter dig, overvåger dig, chikanerer eller henvender sig til dig.


FAKTA.

Kommunerne overvåger borgernes Facebook profiler.

Kommunerne bruger falske Facebook-profiler for at komme ind i borgernes private rum, for at finde oplysninger til skade for borgerne.

https://www.information.dk/indland/2...ange-bedragere

I jagten på sociale bedragere har flere kommuner oprettet falske facebookprofiler for at lokke informationer ud af borgerne. Men det er ulovligt, har skatteministeren for nylig slået fast

»Der er mange, der synes, det er lidt sejt, hvis de har mange facebookvenner. Jeg tror, det er derfor, folk siger ja til at være venner med én, de ikke kender,« forklarer afdelingschef for Borgertorvet i Ballerup, Hanne Bahnsen.

Kontrolgruppen i Ballerup har valgt at »holde lav profil« i disse dage, som Hanne Bahnsen formulerer det, når nu Datatilsynet er i gang med at undersøge metoden.

Derfor holder de en pause med de falske profiler indtil videre, men det er ikke alle kommuner, der har valgt at afstå fra den metode.

»Nu vil jeg ikke udlevere de andre kommuner, men jeg ved, hvilke kommuner der benytter de falske profiler, og det drejer sig vel nok om en 20 stykker. Men det er jo bare dem, jeg har kendskab til,« siger Hanne Bahnsen.

Hun håber, at metoden får officielt grønt lys, for metoden er meget effektiv, forklarer hun.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 09-11-2023, 11:34   #209
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.644
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
40 dages fængsel for stalking af tidligere samlever

https://www.netavisen.nu/40-dages-fa...box=1699315290

Stalking blev fra 1. januar 2022 strafbart efter straffeloven. Der er tre betingelser, som skal være opfyldt for, at en personens adfærd eller handlinger kan anses for stalking efter straffeloven.

– Gerningspersonen adfærd skal være chikanerende, fx i sin kontakt/henvendelse, forfølgelse eller på en anden måde

– Adfærden skal være egnet til at krænke ofrets fred, ved fx at være utryghedsskabende, ubehagelig eller forstyrrende

– Adfærden rettet mod ofret skal være systematisk og vedvarende. Det indebærer, at der skal være tale om, at gerningspersonen har foretaget flere chikanerende handlinger over en periode, som både kan være meget kort eller lang.

Det vil altid være en samlet vurdering af alle omstændigheder i en sag, der afgør, om der kan rejses en straffesag for stalking.


Anmeld stalking

Anmeld stalking, fx hvis en person, som du ikke ønsker kontakt med, gentagne gange følger efter dig, overvåger dig, chikanerer eller henvender sig til dig.


FAKTA.

Kommunerne overvåger borgernes Facebook profiler.

Kommunerne bruger falske Facebook-profiler for at komme ind i borgernes private rum, for at finde oplysninger til skade for borgerne.

https://www.information.dk/indland/2...ange-bedragere

I jagten på sociale bedragere har flere kommuner oprettet falske facebookprofiler for at lokke informationer ud af borgerne. Men det er ulovligt, har skatteministeren for nylig slået fast

»Der er mange, der synes, det er lidt sejt, hvis de har mange facebookvenner. Jeg tror, det er derfor, folk siger ja til at være venner med én, de ikke kender,« forklarer afdelingschef for Borgertorvet i Ballerup, Hanne Bahnsen.

Kontrolgruppen i Ballerup har valgt at »holde lav profil« i disse dage, som Hanne Bahnsen formulerer det, når nu Datatilsynet er i gang med at undersøge metoden.

Derfor holder de en pause med de falske profiler indtil videre, men det er ikke alle kommuner, der har valgt at afstå fra den metode.

»Nu vil jeg ikke udlevere de andre kommuner, men jeg ved, hvilke kommuner der benytter de falske profiler, og det drejer sig vel nok om en 20 stykker. Men det er jo bare dem, jeg har kendskab til,« siger Hanne Bahnsen.

Hun håber, at metoden får officielt grønt lys, for metoden er meget effektiv, forklarer hun.


Hilsen Peter

Bilag

Ombudsmanden om overvågning af Facebook

https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...ebook_profiler

Myndigheder må tjekke Facebook-profiler

Myndigheder må gerne hente og bruge oplysninger fra en persons Facebook når profilen er så åben at det ikke kun er personens ’venner’ på Facebook der kan se oplysningerne. Når oplysningerne kan ses af alle eller et meget stort antal brugere af Facebook, er oplysningerne nemlig offentligt tilgængelige. Det fremgår af en ny udtalelse fra Folketingets Ombudsmand.

Sagen havnede på ombudsmandens bord efter at en medarbejder i SKAT havde været inde på en kvindes Facebook og brugt nogle af de oplysninger der lå om hende. Kvinden mente at det var krænkende at SKAT havde snaget i hendes privatliv på den måde.
Kvindens profil på Facebook var så åben at alle brugere af Facebook kunne se hvad der stod om hende. Det var derfor ikke nødvendigt at være ’ven’ med hende på Facebook for at se oplysningerne.

”Når man har en så åben profil på Facebook, svarer det til at man hænger oplysningerne op et offentligt sted”, siger Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen. ”Så er oplysningerne offentligt tilgængelige, og så må myndighederne gerne bruge dem.”
Hvis en person har sat sin Facebook-profil op som ’public’, er oplysningerne på personens Facebook altså offentligt tilgængelige. Men selv om en profil ikke er ’public’, vil oplysningerne alligevel under visse omstændigheder kunne betragtes som offentligt tilgængelige, fremgår det af udtalelsen, s. 6-7.
Efter reglerne må myndighederne kun hente oplysninger fra Facebook hvis der er en saglig grund til det, og de må kun bruge de oplysninger der er rele- vante for den sag de sidder med.

Kun ægte profiler

I den føromtalte sag brugte en medarbejder i SKAT sin private Facebook- profil til at se oplysningerne om kvinden. Det mener ombudsmanden ikke er noget problem, for medarbejderen brugte ikke en falsk profil til at se oplysnin- gerne. Og da kvindens profil var åben, var det ikke nødvendigt for SKAT’s
14. november 2011
NYHED
medarbejder at kommunikere med kvinden for at få oplysningerne. De lå så at sige frit fremme på kvindens åbne Facebook der kunne ses af alle brugere af Facebook.
”SKAT snød sig ikke til oplysningerne eller lokkede kvinden i en fælde ved at foregive at være en anden”, siger ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen.
”Situationen havde været en anden hvis kvinden havde haft en lukket profil, og medarbejderen havde brugt en falsk profil til at blive ’ven’ med hende på Facebook for at få oplysningerne. Det havde været ulovligt”, siger Hans Gammeltoft-Hansen.
Ombudsmandens udtalelse findes her.
Yderligere oplysninger kan fås hos kontorchef Karsten Loiborg, telefon 33 13 25 12, eller ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen, samme telefonnummer eller mobil 40 43 45 43.

FAKTA:
Persondataloven gælder for bl.a. myndigheders elektroniske behandling af personoplysninger. Et eksempel på en sådan behandling af personoplysnin- ger er indsamling af oplysninger om en fysisk person på Facebook.
Efter § 7, stk. 1, i persondataloven er det forbudt at behandle, herunder ind- samle, følsomme oplysninger elektronisk om en fysisk person. Forbuddet gælder dog ikke hvis personen selv har offentliggjort oplysningerne. Det står i persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 3.
Hvis oplysningerne er offentligt tilgængelige, har myndighederne ret til at ind- samle dem. Myndighederne skal dog have et sagligt formål med at indsamle oplysninger om personen. Det står i persondatalovens § 5 som handler om ’god databehandlingsskik’.

Sidst redigeret af phhmw; 09-11-2023 kl. 12:01.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 11-11-2023, 23:29   #210
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.644
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Politikerne er også begyndt at overvåge borgerne på Facebook

https://www.dr.dk/nyheder/politik/fo...ebook-profiler

Formanden for indfødsretsudvalg tjekker statsborgerskabsansøgeres Facebook-profiler: 'Det er imod almindelige retsstatsprincipper'

Ifølge Mikkel Bjørn (DF) handler det om at sikre, at de fortjener et dansk statsborgerskab.

AF
Tobias Leth Klinge
Rosa Uldall
I DAG KL. 15:21

https://www.dr.dk/nyheder/politik/fo...ebook-profiler

Er det okay, at en folketingspolitiker tjekker statsborgerskabsansøgeres Facebook-profiler, for derefter at sætte spørgsmålstegn ved, om de nu også er berettiget til at få et dansk statsborgerskab?

Der er præcis, hvad Dansk Folkepartis indfødsretsordfører og formand for Folketingets indfødsretsudvalg, Mikkel Bjørn, har gjort.

Ifølge grundloven kan et dansk statsborgerskab kun gives ved lov. To gange årligt bliver der fremstillet et lovforslag med en lang række navne.

Og i den igangværende behandling har Mikkel Bjørn stillet hele 53 spørgsmål til udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), hvor han 27 gange nævner ansøgere med deres fulde navn.

https://www.ft.dk/samling/20231/lovf...m/35/index.htm

12 gange henviser han til ansøgernes Facebook-profiler.

For eksempel har han spurgt, om ministeren vil kommentere på, at en ansøger på sin Facebook-profil lagde et billede af det palæstinensiske flag med teksten ”Free Palestine” og et sort profilbillede med teksten ”Go dark for Gaza” op.


Han fremhæver, at billederne er lagt op kort efter Hamas' terrorangreb på Israel.

Og så vil han have, at ministeren garanterer, at den pågældende ansøger ikke sympatiserer med Hamas.

Men Mikkel Bjørns ageren er i strid med almindelig forvaltningsret, forvaltningsloven og GDPR-reglerne, lyder det fra Eva Ersbøll, seniorforsker emerita på Institut for Menneskerettigheder.
- Det er imod almindelige retsstatsprincipper. Så det er i hvert fald problematisk og meget usædvanligt, siger hun til P1 Morgen.

Indfødsretsudvalgets arbejde
Folketingets Infødsretsudvalg har som sin primære opgave at behandle lovforslaget om, hvem der skal tildeles dansk statsborgerskab.
Lovforslaget kaldes lov om indfødsrets meddelelse og bliver lagt frem i Folketinget af udlændinge- og integrationsministeren to gange om året.
Lovforslagene indeholder navnene på de personer, som har søgt dansk statsborgerskab, og som lever op til kravene for at få dansk statsborgerskab.
Udvalget består af 17 folketingsmedlemmer. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti er den nuværende formand for udvalget. Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet er næstformand.
Kilde: Folketinget

Handler om palæstinensisk støtte

Mikkel Bjørn fortæller, at han bruger meget tid på at undersøge dem, der tildeles dansk statsborgerskab, for at sikre sig, at det er mennesker, der "fortjener" et dansk statsborgerskab og "abonnerer på danske værdier".

Flere af de spørgsmål, som han har stillet ministeren, hvor han henviser til en Facebook-profil, handler om palæstinensisk støtte.

Du spørger ministeren, om han finder det yderst betænkeligt, at en ansøger til et dansk statsborgerskab tilføjer et billede af et palæstinensisk flag.

Hvorfor spørger du om det?

- Hvis det er noget, der er sket lige efter terrorangrebet mod Israel, kan det forekomme en anelse underligt, at man tilføjer et palæstinensisk flag på sin Facebook-profil, siger han og fortsætter:
- Det kan jo godt signalere, at man har sympatier (med Hamas, red.).

Man kunne jo sympatisere med lokalbefolkningen i Gaza, som bliver bombarderet. Er det et problem?
- Nej, det er ikke et problem. Men det er derfor, vi er nysgerrige på, om ministeren har talt med de her mennesker. Ved han noget om, hvilke sympatier de har?
- Vi i Dansk Folkeparti har i mange år slået på tromme for, at vi har samtaler med alle ansøgere, så vi ikke giver statsborgskaber til mange tusind mennesker nærmest i blinde.

Disse betingelser skal man opfylde for at få dansk statsborgerskab
For at få dansk statsborgerskab skal man opfylde en række betingelser, for eksempel vedrørende selvforsørgelse, beskæftigelse, ophold i Danmark, danskkundskaber og viden om Danmark.
Betingelserne tæller blandt andet:
Det er en betingelse for at få dansk statsborgerskab, at man lover troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund.
Det er en betingelse for at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at du ikke har begået visse typer af strafbare forhold, eller at en evt. karensperiode i forbindelse med et strafbart forhold er udløbet.
Det er en betingelse for at få dansk statsborgerskab, at man kan forsørge sig selv
Det er en betingelse for at få dansk statsborgerskab, at man dokumenterer sine danskkundskaber.
Det er en betingelse for at få dansk statsborgerskab, at du dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved at have bestået 'Indfødsretsprøven af 2021'.
Du kan læse samtlige betingelser, samt mere om de enkelte betingelser,hos Udlændinge- og Integrationsministeriet.

En misforståelse af grundloven

Ifølge Eva Ersbøll kommer det ikke til at få nogen betydning for, om personerne får statsborgerskab eller ej.
Og derfor synes hun ikke, det er rimeligt, at de bliver hængt ud på den måde med deres fulde navn.

- Man kan prøve at tænke sig, hvordan vi ville have det, hvis vi i god tro søger statsborgerskab, og sådanne irrelevante oplysninger kommer ud. Så kan nogen tænke, at den omtalte person ikke fortjener et dansk statsborgerskab, siger hun.
Men Mikkel Bjørn mener, at der er god grund til at gå de personer, der har ansøgt om statsborgerskab, grundigt efter i sømmene.

Derfor bruger han selv meget tid på for eksempel at tjekke deres Facebook-profiler, fortæller han.

- I dag er det en meget mere administrativ ting, hvor vi giver statsborgerskab til tusindvis af mennesker, vi ikke har indsigt i. Det er altså bare ikke det, der var tanken med grundloven, da grundlovens fædre skrev den, siger han.
- Essensen med grundloven er, at man giver dansk statsborgerskab til mennesker, hvor man har indsigt i, hvorfor man giver det, siger han.

Men der er ifølge Eva Ersbøll ingen grund til at gå så langt, som Mikkel Bjørn gør.
- Det er en misforståelse som nogle folketingsmedlemmer har af grundloven, når de siger, at sagerne skal behandles så tilbundsgående.
- Folketingets medlemmer kan sige, de vil have strammere regler, og så må man overbevise flertallet i folketinget om det.

Uden ytringsfriheden er vi fortabt

På Mikkel Bjørns egen private Facebook-profil har han skrevet, at ”når det kommer til ytringsfrihed, så er det alt eller intet. Der er ikke noget midt i mellem. Uden den er vi fortabt”. Og det mener han helt bestemt gælder for alle.
Så hvis man har den ytring, at man er pro-palæstinensisk, og man vil ytre sig med et palæstinensisk flag, så står man på sin gode danske ret til at ytre lige præcis det?

- Fuldstændig rigtigt. Det gør man, siger Mikkel Bjørn.
- Men det, at man ytrer noget bestemt, er ikke ensbetydende med, at man dermed ikke også potentielt diskvalificerer sig selv til at få et dansk statsborgerskab. De to ting har nemlig ikke noget med hinanden at gøre. Man kan jo også bruge sin ytringsfrihed til at hylde terrorangrebet den 7. oktober, men det gør jo ikke, at man er en god dansker.

Men der findes jo grænser. Og det er ulovligt. Men det er ikke ulovligt at poste et flag.
- Nej, det er ikke ulovligt. Men derfor kan det godt diskvalificere en til at være en god kandidat til at få et dansk statsborgerskab.

Burde vide han ikke får svar
Sidst, der var en behandling af ”forslag til lov om indfødsrets meddelelse”- som loven, der giver statsborgerskab, så mundret hedder, blev der stillet i alt 38 spørgsmål.

32 af dem kom fra Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt.
Også her blev der spurgt ind til Facebook-profiler. Men ministeren afviste at kommentere på konkrete sager.

- Jeg vil også gerne slå fast, at tildeling af statsborgerskab til udlændinge er en stor tillidserklæring fra det danske samfund. Det er ikke noget, man har krav på.

Hvis man har fået dansk statsborgerskab, skal man selvfølgelig også opføre sig ordentligt og respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, skrev Kaare Dybvad Bek i et svar til Messerschmidt.

Derfor burde Mikkel Bjørn også vide, at han ikke får svar på sine spørgsmål, siger Eva Ersbøll.
- Det vil jo blive en vilkårlig sagsbehandling, hvis man skulle vurdere ud fra en Facebook-profil, fordi man måske finder noget på nogen og ingenting på andre, siger hun.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 06:46.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension