Må Kommunen "STALKE" og/eller overvåge en borger ?

[phhmw]

Boostet af phhmw

[phhmw]

https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...brev&utm_term=

Social- og sundhedsassistent Anette Weihrauch Petersen blev påkørt på sit job og er derfor sygemeldt. Samtidig er hendes hus ved at blive genopført på forsikringens regning efter en brand. Men nu kræver kommunen bevis for, at hun ikke bygger det selv. ”Helt godnat,” mener Anette.


Det er først på morgenen 6. januar 2022, og social- og sundhedsassistent Anette Weihrauch Petersen kan snart tælle ned til at få fri fra sin nattevagt i ældreplejen i Haderslev Kommune.

Klokken lidt i seks får hun dog et nødkald på telefonen fra en borger, der har brug for hjælp. Derfor kører hun af sted. Men i et kryds, hvor hun holder for rødt og skal dreje til venstre, hører hun et brag og mærker et smæld i nakken og ryggen. En bus er braget op i Anettes lille Volkswagen Up. Hun får ringet til en kollega, som kommer ned og tager over, og Anette kommer på skadestuen.

”Det gør bare så ondt, men jeg tænker, at det bare skal have ro, og vi kører jo 7-7, så jeg har fri i et par dage efterfølgende,” siger Anette.

Men det kræver mere end et par dages ro, for da Anette igen forsøger at starte op på arbejde, kan hun konstatere, at det ikke kan lade sig gøre.

”Lige så snart jeg laver noget, gør det bare ondt,” siger hun.

Kan ingenting

Siden den nattevagt har Anette ikke været tilbage på jobbet. På rygcenteret i Middelfart kunne de konstatere, at Anette har fået piskesmæld og hjernerystelse, og hendes egen læge mistænker, at hun også har fået en diskusprolaps.

”Jeg har prøvet at komme i gang med arbejde, men det er gået galt igen. Jeg laver ingenting. Går rundt derhjemme. Jeg kan lige klare at handle, men så skal jeg ligge ned igen. Jeg kan mærke, at jeg bliver hurtigere irriteret og har mindre overskud. Før i tiden kunne jeg sagtens arbejde 56 timer på en uge, køre hjem, slå græs og gøre huset rent. Nu kan jeg ingenting. Det er bare deprimerende,” siger Anette.

Derfor er hun nu fuldtidssygemeldt, og Anettes arbejdsskadesag er til behandling hos AES, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

En misforståelse
Trafikuheldet den morgen i lyskrydset er ikke det eneste uheld, der er overgået Anette. I 2019 brændte hendes hus ned, og det har været ved at blive bygget op lige siden. Det fortalte Anette sin fysioterapeut, som hun gik til behandling med ryggen hos.

”Jeg får sagt til min fys, at huset er ved at blive renoveret – altså underforstået at håndværkerne er ved at bygge huset. Men hun misforstår og tror, at jeg selv renoverer huset. Det får hun skrevet i min journal. Og det reagerer min sagsbehandler på.”

Derfor bliver Anette indkaldt til samtale med kontrolenheden i Kolding Kommune. De vil vide, hvordan hun kan bygge hus, når hun har problemer med ryggen. Fysioterapeuten ringer ifølge Anette til kommunen for at forklare, at det er en misforståelse, men alligevel vil kontrolenheden tjekke Anette efter i sømmene.

”Det er jo en forsikringssag, hvor jeg får udgifterne dækket, så hvor meget jeg end ville, må jeg slet ikke hjælpe til. Desuden kan jeg slet ikke. Selv da vi fik leveret nogle Troldtekt-plader, som skulle i læ, måtte jeg ringe og bede håndværkerne om hjælp for at få dem flyttet ind,” siger Anette.

På trods af det beder kommunen alligevel Anette om hendes kontoudtog og kvitteringer på håndværkerarbejde. Og da Anette spørger kommunen, om det ikke er lettere, at de selv ringer til forsikringen for at tjekke det hele efter, får hun et nej. Hun må finde beviserne frem.

”Jeg er dybt rystet. Jeg kunne forstå, hvis naboen havde taget en masse billeder af, at jeg byggede et hus. Men det her er jo helt godnat,” siger Anette.

Frustrerende og krænkende

Derfor har Anette afleveret kontoudtog fra sin lønkonto, byggekonto og sendt kommunen nogle kvitteringer fra håndværkerne. Problemet er, at nogle af håndværkerne – for eksempel maleren – ikke er færdig endnu, så ham har hun været nødt til at bede om at bekræfte, at han har været i hendes hjem.

”Det er jo træls, at de skal blandes ind i det. Også for dem.”

”Men ’hvis jeg ikke har noget at skjule, kan jeg jo sende det hele til dem,’ siger de. Ja, det er rigtigt, men det er jo privat, om jeg har overført 30 kroner til min far på MobilePay for rundstykker. Så det bliver jeg sur over og skuffet over. Især fordi det kører som en forsikringssag, så det er jo helt udelukket, at jeg laver noget på huset.”

”Jeg synes både, at det er dybt frustrerende og krænkende,” siger Anette.

Det er cirka to måneder siden, Anette sendte sine dokumenter til kommunen, og siden da har hun ikke hørt mere.

Kolding: Vi har pligt til at følge op på en undring

Hos Kolding Kommune kan man ikke kommentere på enkeltsager, lyder det fra økonomichef, John Burchardt, som er chef for kontrolenheden.

”Men hvis vi får en undren, har vi pligt til at følge op på den,” siger John Burchardt og anerkender, at det kan være grænseoverskridende at blive tjekket efter i en kontrolsag.

”Generelt forstår jeg godt, at det kan virke krænkende. Vores tilgang er, at vi prøver at gøre det så åbent og tillidsvækkende som muligt. Der er borgere, der bevidst snyder det offentlige system, men derfor skal vi selvfølgelig behandle dem ordentligt. Jeg kan godt forstå borgernes holdning, for det er ikke rart at blive bedt om at sende sit kontoudtog,” siger han.

Da Fagbladet FOA kontakter Kolding Kommune, lover arbejdsmarkedschef Mette Byskov at tjekke op på, om Anettes sag er afsluttet eller ej. Ved artiklens deadline har vi stadig ikke modtaget et svar.

DERFOR og ALTID:

Aktindsigt, hvor tit skal det siges?

https://www.k10.dk/showthread.php?t=37741

Hilsen Peter

[phhmw]

https://ida.dk/raad-og-karriere/over...8UXiyrrSVV4CmU

Overvågning på jobbet: Få styr på dine rettigheder

Flere virksomheder indfører teknologi, der kan måle medarbejderes effektivitet, netværk, brug af hjemmesider og sociale medier. Her kan du få styr på, hvad dine rettigheder er.

Markedet for overvågningssoftware flyder over med smarte programmer, der gør, at arbejdsgivere kan overvåge medarbejdere på jobbet. Din arbejdsgiver kan fx overvåge din effektivitet, rutiner, SoMe-netværk og mødeaktivitet – eller måle dit humør, stemmeføring og tilfredshed med ledelsen eller andre kolleger.

Her kan du få svar på dine spørgsmål om rettigheder som medarbejder ved overvågning på jobbet:

Hvad er reglerne for, om din arbejdsgiver må overvåge dig som medarbejder?
Hvad skal arbejdsgiver informere om, hvis du som medarbejder bliver overvåget på job?
Hvilke data må arbejdsgiver indsamle om dig som medarbejder?
Hvordan skal arbejdsgiver informere om, hvilke data der bliver indsamlet om dig som medarbejder?
Kan du som medarbejder se, hvilke data din arbejdsgiver indsamler om dig?
Hvor kan du få hjælp, hvis du har mistanke om, at din arbejdsgiver indsamler data om dig?
Må arbejdsgiver registrere de hjemmesider, du besøger på din arbejdscomputer i arbejdstiden?
Kan arbejdsgiver indsamle data fra arbejdsgiverbetalt computer, tablet og telefon, når du bruger den i fritiden?

Hvad er reglerne for, om din arbejdsgiver må overvåge dig som medarbejder?Link kopieret

Der findes kun i begrænset omfang en regulering af, hvilke værktøjer, der må tages i brug på danske arbejdspladser, så længe værktøjerne overholder GDPR-lovgivningen. Ofte pakkes overvågningen ind i begreber som ”ledelsesteknologi” eller ”kontrolforanstaltninger”.

De danske regler er kortfattet beskrevet i "Cirkulære om aftale om kontrolforanstaltninger" som er en aftale, der er indgået mellem arbejdsmarkedets parter på det offentlige område i 2010.

Cirkulæret fastslår blandt andet, at kontrolforanstaltningerne skal være sagligt begrundet i driftsmæssige årsager og have et fornuftigt formål. De må ikke være krænkende over for de ansatte og må ikke ”forvolde de ansatte tab eller nævneværdige ulemper”.

Om hjemmearbejdspladser hedder det, at der ikke må indføres kontrolforanstaltninger, der krænker privatlivets fred.

Det private område er reguleret af en tilsvarende aftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening og LO. Dansk Industri understreger, at det alene er de nødvendige oplysninger, der må behandles, og kun så længe det er nødvendigt. Desuden skal arbejdsgiverne opfylde oplysningspligten overfor medarbejderne, så de ved, hvilke oplysninger der behandles om dem.

I sidste ende er der forskellige muligheder for at kontakte Datatilsynet:

Hvis du er bekymret over, hvordan en myndighed eller virksomhed bruger dine data, kan du skrive til en såkaldt Databekymringspostkasse
Du kan også vælge at klage til Datatilsynet. Se her, hvordan du gør på Datatilsynets hjemmeside.
Læs cirkulære om aftale om kontrolforanstaltning på retsinformation.dk

Læs DA-LO aftale om kontrolforanstaltninger


Link kopieret


Hvad skal arbejdsgiver informere om, hvis du som medarbejder bliver overvåget på job?Link kopieret

Overvåger din arbejdsgiver dig på jobbet, skal din arbejdsgiver informere dig om:

Hvilke kontrolforanstaltninger, der er på arbejdspladsen. Dette kan for eksempel være TV-overvågning eller logning af internetbrug.
Hvad formålet er, hvad behandlingsgrundlaget er samt omfanget af kontrolforanstaltningerne.
Hvilke kategorier af personoplysninger, der indsamles, herunder om der er tale om personfølsomme oplysninger, kontakt- eller lokationsoplysninger.
Hvor længe oplysningerne opbevares, og hvilke kriterier der ligger til grund for dette tidsrum.
Information om, hvordan du som ansat får slettet dine oplysninger.
Hvilke kategorier af modtagere ens oplysningerne eventuelt bliver videregivet til som for eksempel politiet.
Hvilke rettigheder du har som ansat i henhold til GDPR-reglerne.
Information om klagevejledning til Datatilsynet.
Der er derudover krav om skiltning ved TV-overvågning.
Datatilsynet undersøgte i 2020 kontrolforanstaltningerne i fem konkrete virksomheder - tre offentlige og to private - og i alle fem sager udtalte Datatilsynet kritik. Læs om afgørelserne på Version2.


Link kopieret


Hvilke data må arbejdsgiver indsamle om dig som medarbejder?Link kopieret

Hvilke personoplysninger, din arbejdsgiver må indsamle om dig, afhænger af, hvilke oplysninger, der er tale om, og til hvilket formål oplysningerne skal bruges til.

Generelt set kan oplysninger om dig inddeles i to kategorier: Almindelige og følsomme personoplysninger.

Arbejdsgivers behandling af almindelige personoplysninger

Som hovedregel har din arbejdsgiver ret til at behandle alle almindelige personoplysninger om dig, som du selv har opgivet i forbindelse med din ansættelse og som din arbejdsgiver har fået i løbet af din ansættelse. Det kan fx være alder, fødselsdagsdato, civilstand, sygedage, lønforhold, privat telefonnummer, adresse og skatteoplysninger.

Arbejdsgiver skal bruge disse oplysninger for at udarbejde en ansættelseskontrakt, udbetale løn mm.

Arbejdsgivers behandling af følsomme personoplysninger

Personfølsomme oplysninger er:

Fagforeningsmæssige tilhørsforhold
Oplysninger om helbredsmæssige forhold
Seksuel orientering
Racemæssig eller etnisk baggrund
Politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning.
Desuden er der CPR-nummer og straffeattest, som er en kategori for sig, og som derfor ikke betragtes som en følsom eller en almindelig oplysning, men skal beskyttes lige så godt som de følsomme oplysninger

En arbejdsgiver vil som regel kun kunne registrere følsomme oplysninger om dig som ansat, hvis du har givet sit samtykke til det. Det kan fx være, hvis du har givet helbredsoplysninger i forbindelse med en refusion af sygedagpenge.

Hvis oplysninger om dig er gjort anonyme, dvs. at du ikke længere kan identificeres ud fra oplysninger, vil der ikke være tale om personoplysninger.


Hvordan skal arbejdsgiver informere om, hvilke data der bliver indsamlet om dig som medarbejder?Link kopieret

Din arbejdsgiver har en oplysningspligt overfor dig, når de behandler dine personoplysninger. Det betyder, at din arbejdsgiver skal fortælle dig, hvilke personoplysninger virksomheden behandler om dig, hvorfor og til hvad, og hvad retsgrundlaget for behandlingen er.

Oplysningspligten gælder også, når din arbejdsgiver gør brug af kontrolforanstaltninger over for dig som fx:

Logning af brugen af internet og hjemmesidebesøg
Adgang til medarbejderes e-mails
TV-overvågning
GPS-sporing af køretøjer.
Du skal som hovedregel underrettes om kontrolforanstaltning senest 6 uger, før de iværksættes. Der kan dog være undtagelser, fx hvis formålet med kontrolforanstaltningen ikke kan opnås pga. underretningen, eller der er driftsmæssige grunde, der gør, at du ikke kan bliver underrettet i forvejen.

I så fald skal du oplyses om kontrolforanstaltningen hurtigst muligt, og du skal oplyses om, hvorfor du ikke kunne få besked om kontrolforanstaltningen på forhånd.

Som nyansat har arbejdsgiver pligt til at oplyse dig om kontrolforanstaltninger. Det kan fx fremgå i din ansættelseskontrakt eller i en velkomstmail. Det er ikke nok med mundtlig information eller henvisning til intranettet om hvilke kontrolforanstaltninger, som virksomheden bruger.


Kan du som medarbejder se, hvilke data din arbejdsgiver indsamler om dig?Link kopieret

I henhold til databeskyttelsesloven har du ret til at se de personoplysninger, som en nuværende, en gammel og/eller en potentiel arbejdsgiver behandler elektronisk om dig.

På denne måde kan du nemmere kontrollere, at dine personoplysninger er korrekte og i øvrigt behandles lovligt.

Skriv til HR-afdelingen i virksomheden, at du ønsker indsigt i de personoplysninger, som de behandler om dig. Vi anbefaler, at du kontakter IDA for rådgivning, inden du henvender dig til virksomheden.




Hvor kan du få hjælp, hvis du har mistanke om, at din arbejdsgiver indsamler data om dig?Link kopieret

Reglerne for overvågning og databeskyttelse er komplekse, og du kan have mange ubesvarede spørgsmål. Måske oplever du, at arbejdsgiver ikke vil udlevere data, eller du er i tvivl, om du har givet samtykke til kontrolforanstaltninger.

Derfor er vi i IDAs juridiske afdeling klar til at rådgive og hjælpe dig. Du kan ringe til os eller skrive til os via Mit IDA.

Kontakt IDAs juridiske rådgivning


Må arbejdsgiver registrere de hjemmesider, du besøger på din arbejdscomputer i arbejdstiden?Link kopieret

For at arbejdsgiver kan foretage logning/registrering og kontrol af medarbejderes besøg på websites og efterfølgende gennemgang af registrering ved mistanke om misbrug af internettet, skal følgende betingelser være opfyldt:

Du skal som ansat på forhånd være informeret om, at registreringen/logningen finder sted, og at registrering af hjemmesidebesøg eventuelt vil blive gennemset som led i en kontrol ved mistanke om brug i strid med arbejdspladsens retningslinjer.

Kontrolforanstaltningerne skal være sagligt begrundet i driftsmæssige årsager og have et fornuftigt formål. Det kan være nødvendigt for virksomheden at kontrollere de ansattes logning af hjemmesidebesøg for at forfølge en berettiget interesse, som for eksempel kan være af sikkerhedsmæssige eller tekniske hensyn, drift samt kontrol af, at virksomhedens retningslinjer overholdes.

Det må ikke være krænkende over for dig som ansat.
Det vil derfor altid være en konkret juridisk vurdering i forhold til om arbejdsgiver opfylder kravene om saglighed og om behandlingen er proportional, når de behandler personoplysninger om de ansatte. Det er IDAs jurister, der foretager vurderingen og evt. kontakter Datatilsynet, hvis vi vurderer, at det er nødvendigt.


Kan arbejdsgiver indsamle data fra arbejdsgiverbetalt computer, tablet og telefon, når du bruger den i fritiden?Link kopieret

Din arbejdsgiver må ifølge databeskyttelsesloven gerne logge dine søgninger, downloads og generelle brug af internettet på din arbejdscomputer, tablet eller telefon, hvis du på forhånd er:

informeret om at registreringen/logningen finder sted,
hvis det har et driftsmæssigt, sagligt og fornuftigt formål som for eksempel hensyn til sikkerhed eller for at undgå misbrug.
Det gælder også, når du benytter arbejdsgivers it-redskaber uden for almindelig arbejdstid, og/eller når du benytter arbejdsgivers it-værktøjer til privatbrug.

Årsagen er, at virksomheden skal kunne logge alle de trusler, der kan forekomme, også uden for den ansattes arbejdstid, eller når den ansatte benytter arbejdsgivers it-værktøj til privat brug. Cybersikkerheden må på intet tidspunkt blive undermineret.

Din arbejdsgiver skal altid informere dig om, hvordan din digitale adfærd bliver overvåget eller logget, og hvad der præcist bliver logget i forhold til dit internetbrug.

Du skal derfor kunne få et svar fra din arbejdsgiver på, hvor længe dine data opbevares jf. databeskyttelsesforordningens artikel 13.

IDA rådgiver generelt til, at du som udgangspunkt ikke benytter dig af arbejdsgivers it-værktøjer til privatbrug, selvom det er en mulighed, du ofte har ifølge personalehåndbogen.


Læs mere

https://ida.dk/raad-og-karriere/overvaagning-paa-job

Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.netavisen.nu/40-dages-fa...box=1699315290

Stalking blev fra 1. januar 2022 strafbart efter straffeloven. Der er tre betingelser, som skal være opfyldt for, at en personens adfærd eller handlinger kan anses for stalking efter straffeloven.

– Gerningspersonen adfærd skal være chikanerende, fx i sin kontakt/henvendelse, forfølgelse eller på en anden måde

– Adfærden skal være egnet til at krænke ofrets fred, ved fx at være utryghedsskabende, ubehagelig eller forstyrrende

– Adfærden rettet mod ofret skal være systematisk og vedvarende. Det indebærer, at der skal være tale om, at gerningspersonen har foretaget flere chikanerende handlinger over en periode, som både kan være meget kort eller lang.

Det vil altid være en samlet vurdering af alle omstændigheder i en sag, der afgør, om der kan rejses en straffesag for stalking.

Anmeld stalking

Anmeld stalking, fx hvis en person, som du ikke ønsker kontakt med, gentagne gange følger efter dig, overvåger dig, chikanerer eller henvender sig til dig.

FAKTA.

Kommunerne overvåger borgernes Facebook profiler.

Kommunerne bruger falske Facebook-profiler for at komme ind i borgernes private rum, for at finde oplysninger til skade for borgerne.

https://www.information.dk/indland/2...ange-bedragere

I jagten på sociale bedragere har flere kommuner oprettet falske facebookprofiler for at lokke informationer ud af borgerne. Men det er ulovligt, har skatteministeren for nylig slået fast

»Der er mange, der synes, det er lidt sejt, hvis de har mange facebookvenner. Jeg tror, det er derfor, folk siger ja til at være venner med én, de ikke kender,« forklarer afdelingschef for Borgertorvet i Ballerup, Hanne Bahnsen.

Kontrolgruppen i Ballerup har valgt at »holde lav profil« i disse dage, som Hanne Bahnsen formulerer det, når nu Datatilsynet er i gang med at undersøge metoden.

Derfor holder de en pause med de falske profiler indtil videre, men det er ikke alle kommuner, der har valgt at afstå fra den metode.

»Nu vil jeg ikke udlevere de andre kommuner, men jeg ved, hvilke kommuner der benytter de falske profiler, og det drejer sig vel nok om en 20 stykker. Men det er jo bare dem, jeg har kendskab til,« siger Hanne Bahnsen.

Hun håber, at metoden får officielt grønt lys, for metoden er meget effektiv, forklarer hun.

Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.netavisen.nu/40-dages-fa...box=1699315290

Stalking blev fra 1. januar 2022 strafbart efter straffeloven. Der er tre betingelser, som skal være opfyldt for, at en personens adfærd eller handlinger kan anses for stalking efter straffeloven.

– Gerningspersonen adfærd skal være chikanerende, fx i sin kontakt/henvendelse, forfølgelse eller på en anden måde

– Adfærden skal være egnet til at krænke ofrets fred, ved fx at være utryghedsskabende, ubehagelig eller forstyrrende

– Adfærden rettet mod ofret skal være systematisk og vedvarende. Det indebærer, at der skal være tale om, at gerningspersonen har foretaget flere chikanerende handlinger over en periode, som både kan være meget kort eller lang.

Det vil altid være en samlet vurdering af alle omstændigheder i en sag, der afgør, om der kan rejses en straffesag for stalking.

Anmeld stalking

Anmeld stalking, fx hvis en person, som du ikke ønsker kontakt med, gentagne gange følger efter dig, overvåger dig, chikanerer eller henvender sig til dig.

FAKTA.

Kommunerne overvåger borgernes Facebook profiler.

Kommunerne bruger falske Facebook-profiler for at komme ind i borgernes private rum, for at finde oplysninger til skade for borgerne.

https://www.information.dk/indland/2...ange-bedragere

I jagten på sociale bedragere har flere kommuner oprettet falske facebookprofiler for at lokke informationer ud af borgerne. Men det er ulovligt, har skatteministeren for nylig slået fast

»Der er mange, der synes, det er lidt sejt, hvis de har mange facebookvenner. Jeg tror, det er derfor, folk siger ja til at være venner med én, de ikke kender,« forklarer afdelingschef for Borgertorvet i Ballerup, Hanne Bahnsen.

Kontrolgruppen i Ballerup har valgt at »holde lav profil« i disse dage, som Hanne Bahnsen formulerer det, når nu Datatilsynet er i gang med at undersøge metoden.

Derfor holder de en pause med de falske profiler indtil videre, men det er ikke alle kommuner, der har valgt at afstå fra den metode.

»Nu vil jeg ikke udlevere de andre kommuner, men jeg ved, hvilke kommuner der benytter de falske profiler, og det drejer sig vel nok om en 20 stykker. Men det er jo bare dem, jeg har kendskab til,« siger Hanne Bahnsen.

Hun håber, at metoden får officielt grønt lys, for metoden er meget effektiv, forklarer hun.

Hilsen Peter

Bilag

Ombudsmanden om overvågning af Facebook

https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...ebook_profiler

Myndigheder må tjekke Facebook-profiler

Myndigheder må gerne hente og bruge oplysninger fra en persons Facebook når profilen er så åben at det ikke kun er personens ’venner’ på Facebook der kan se oplysningerne. Når oplysningerne kan ses af alle eller et meget stort antal brugere af Facebook, er oplysningerne nemlig offentligt tilgængelige. Det fremgår af en ny udtalelse fra Folketingets Ombudsmand.

Sagen havnede på ombudsmandens bord efter at en medarbejder i SKAT havde været inde på en kvindes Facebook og brugt nogle af de oplysninger der lå om hende. Kvinden mente at det var krænkende at SKAT havde snaget i hendes privatliv på den måde.
Kvindens profil på Facebook var så åben at alle brugere af Facebook kunne se hvad der stod om hende. Det var derfor ikke nødvendigt at være ’ven’ med hende på Facebook for at se oplysningerne.

”Når man har en så åben profil på Facebook, svarer det til at man hænger oplysningerne op et offentligt sted”, siger Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen. ”Så er oplysningerne offentligt tilgængelige, og så må myndighederne gerne bruge dem.”
Hvis en person har sat sin Facebook-profil op som ’public’, er oplysningerne på personens Facebook altså offentligt tilgængelige. Men selv om en profil ikke er ’public’, vil oplysningerne alligevel under visse omstændigheder kunne betragtes som offentligt tilgængelige, fremgår det af udtalelsen, s. 6-7.
Efter reglerne må myndighederne kun hente oplysninger fra Facebook hvis der er en saglig grund til det, og de må kun bruge de oplysninger der er rele- vante for den sag de sidder med.

Kun ægte profiler

I den føromtalte sag brugte en medarbejder i SKAT sin private Facebook- profil til at se oplysningerne om kvinden. Det mener ombudsmanden ikke er noget problem, for medarbejderen brugte ikke en falsk profil til at se oplysnin- gerne. Og da kvindens profil var åben, var det ikke nødvendigt for SKAT’s
14. november 2011
NYHED
medarbejder at kommunikere med kvinden for at få oplysningerne. De lå så at sige frit fremme på kvindens åbne Facebook der kunne ses af alle brugere af Facebook.
”SKAT snød sig ikke til oplysningerne eller lokkede kvinden i en fælde ved at foregive at være en anden”, siger ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen.
”Situationen havde været en anden hvis kvinden havde haft en lukket profil, og medarbejderen havde brugt en falsk profil til at blive ’ven’ med hende på Facebook for at få oplysningerne. Det havde været ulovligt”, siger Hans Gammeltoft-Hansen.
Ombudsmandens udtalelse findes her.
Yderligere oplysninger kan fås hos kontorchef Karsten Loiborg, telefon 33 13 25 12, eller ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen, samme telefonnummer eller mobil 40 43 45 43.

FAKTA:
Persondataloven gælder for bl.a. myndigheders elektroniske behandling af personoplysninger. Et eksempel på en sådan behandling af personoplysnin- ger er indsamling af oplysninger om en fysisk person på Facebook.
Efter § 7, stk. 1, i persondataloven er det forbudt at behandle, herunder ind- samle, følsomme oplysninger elektronisk om en fysisk person. Forbuddet gælder dog ikke hvis personen selv har offentliggjort oplysningerne. Det står i persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 3.
Hvis oplysningerne er offentligt tilgængelige, har myndighederne ret til at ind- samle dem. Myndighederne skal dog have et sagligt formål med at indsamle oplysninger om personen. Det står i persondatalovens § 5 som handler om ’god databehandlingsskik’.

[phhmw]

https://www.dr.dk/nyheder/politik/fo...ebook-profiler

Formanden for indfødsretsudvalg tjekker statsborgerskabsansøgeres Facebook-profiler: 'Det er imod almindelige retsstatsprincipper'

Ifølge Mikkel Bjørn (DF) handler det om at sikre, at de fortjener et dansk statsborgerskab.

AF
Tobias Leth Klinge
Rosa Uldall
I DAG KL. 15:21

https://www.dr.dk/nyheder/politik/fo...ebook-profiler

Er det okay, at en folketingspolitiker tjekker statsborgerskabsansøgeres Facebook-profiler, for derefter at sætte spørgsmålstegn ved, om de nu også er berettiget til at få et dansk statsborgerskab?

Der er præcis, hvad Dansk Folkepartis indfødsretsordfører og formand for Folketingets indfødsretsudvalg, Mikkel Bjørn, har gjort.

Ifølge grundloven kan et dansk statsborgerskab kun gives ved lov. To gange årligt bliver der fremstillet et lovforslag med en lang række navne.

Og i den igangværende behandling har Mikkel Bjørn stillet hele 53 spørgsmål til udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), hvor han 27 gange nævner ansøgere med deres fulde navn.

https://www.ft.dk/samling/20231/lovf...m/35/index.htm

12 gange henviser han til ansøgernes Facebook-profiler.

For eksempel har han spurgt, om ministeren vil kommentere på, at en ansøger på sin Facebook-profil lagde et billede af det palæstinensiske flag med teksten ”Free Palestine” og et sort profilbillede med teksten ”Go dark for Gaza” op.


Han fremhæver, at billederne er lagt op kort efter Hamas' terrorangreb på Israel.

Og så vil han have, at ministeren garanterer, at den pågældende ansøger ikke sympatiserer med Hamas.

Men Mikkel Bjørns ageren er i strid med almindelig forvaltningsret, forvaltningsloven og GDPR-reglerne, lyder det fra Eva Ersbøll, seniorforsker emerita på Institut for Menneskerettigheder.
- Det er imod almindelige retsstatsprincipper. Så det er i hvert fald problematisk og meget usædvanligt, siger hun til P1 Morgen.

Indfødsretsudvalgets arbejde
Folketingets Infødsretsudvalg har som sin primære opgave at behandle lovforslaget om, hvem der skal tildeles dansk statsborgerskab.
Lovforslaget kaldes lov om indfødsrets meddelelse og bliver lagt frem i Folketinget af udlændinge- og integrationsministeren to gange om året.
Lovforslagene indeholder navnene på de personer, som har søgt dansk statsborgerskab, og som lever op til kravene for at få dansk statsborgerskab.
Udvalget består af 17 folketingsmedlemmer. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti er den nuværende formand for udvalget. Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet er næstformand.
Kilde: Folketinget

Handler om palæstinensisk støtte

Mikkel Bjørn fortæller, at han bruger meget tid på at undersøge dem, der tildeles dansk statsborgerskab, for at sikre sig, at det er mennesker, der "fortjener" et dansk statsborgerskab og "abonnerer på danske værdier".

Flere af de spørgsmål, som han har stillet ministeren, hvor han henviser til en Facebook-profil, handler om palæstinensisk støtte.

Du spørger ministeren, om han finder det yderst betænkeligt, at en ansøger til et dansk statsborgerskab tilføjer et billede af et palæstinensisk flag.

Hvorfor spørger du om det?

- Hvis det er noget, der er sket lige efter terrorangrebet mod Israel, kan det forekomme en anelse underligt, at man tilføjer et palæstinensisk flag på sin Facebook-profil, siger han og fortsætter:
- Det kan jo godt signalere, at man har sympatier (med Hamas, red.).

Man kunne jo sympatisere med lokalbefolkningen i Gaza, som bliver bombarderet. Er det et problem?
- Nej, det er ikke et problem. Men det er derfor, vi er nysgerrige på, om ministeren har talt med de her mennesker. Ved han noget om, hvilke sympatier de har?
- Vi i Dansk Folkeparti har i mange år slået på tromme for, at vi har samtaler med alle ansøgere, så vi ikke giver statsborgskaber til mange tusind mennesker nærmest i blinde.

Disse betingelser skal man opfylde for at få dansk statsborgerskab
For at få dansk statsborgerskab skal man opfylde en række betingelser, for eksempel vedrørende selvforsørgelse, beskæftigelse, ophold i Danmark, danskkundskaber og viden om Danmark.
Betingelserne tæller blandt andet:
Det er en betingelse for at få dansk statsborgerskab, at man lover troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund.
Det er en betingelse for at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at du ikke har begået visse typer af strafbare forhold, eller at en evt. karensperiode i forbindelse med et strafbart forhold er udløbet.
Det er en betingelse for at få dansk statsborgerskab, at man kan forsørge sig selv
Det er en betingelse for at få dansk statsborgerskab, at man dokumenterer sine danskkundskaber.
Det er en betingelse for at få dansk statsborgerskab, at du dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved at have bestået 'Indfødsretsprøven af 2021'.
Du kan læse samtlige betingelser, samt mere om de enkelte betingelser,hos Udlændinge- og Integrationsministeriet.

En misforståelse af grundloven

Ifølge Eva Ersbøll kommer det ikke til at få nogen betydning for, om personerne får statsborgerskab eller ej.
Og derfor synes hun ikke, det er rimeligt, at de bliver hængt ud på den måde med deres fulde navn.

- Man kan prøve at tænke sig, hvordan vi ville have det, hvis vi i god tro søger statsborgerskab, og sådanne irrelevante oplysninger kommer ud. Så kan nogen tænke, at den omtalte person ikke fortjener et dansk statsborgerskab, siger hun.
Men Mikkel Bjørn mener, at der er god grund til at gå de personer, der har ansøgt om statsborgerskab, grundigt efter i sømmene.

Derfor bruger han selv meget tid på for eksempel at tjekke deres Facebook-profiler, fortæller han.

- I dag er det en meget mere administrativ ting, hvor vi giver statsborgerskab til tusindvis af mennesker, vi ikke har indsigt i. Det er altså bare ikke det, der var tanken med grundloven, da grundlovens fædre skrev den, siger han.
- Essensen med grundloven er, at man giver dansk statsborgerskab til mennesker, hvor man har indsigt i, hvorfor man giver det, siger han.

Men der er ifølge Eva Ersbøll ingen grund til at gå så langt, som Mikkel Bjørn gør.
- Det er en misforståelse som nogle folketingsmedlemmer har af grundloven, når de siger, at sagerne skal behandles så tilbundsgående.
- Folketingets medlemmer kan sige, de vil have strammere regler, og så må man overbevise flertallet i folketinget om det.

Uden ytringsfriheden er vi fortabt

På Mikkel Bjørns egen private Facebook-profil har han skrevet, at ”når det kommer til ytringsfrihed, så er det alt eller intet. Der er ikke noget midt i mellem. Uden den er vi fortabt”. Og det mener han helt bestemt gælder for alle.
Så hvis man har den ytring, at man er pro-palæstinensisk, og man vil ytre sig med et palæstinensisk flag, så står man på sin gode danske ret til at ytre lige præcis det?

- Fuldstændig rigtigt. Det gør man, siger Mikkel Bjørn.
- Men det, at man ytrer noget bestemt, er ikke ensbetydende med, at man dermed ikke også potentielt diskvalificerer sig selv til at få et dansk statsborgerskab. De to ting har nemlig ikke noget med hinanden at gøre. Man kan jo også bruge sin ytringsfrihed til at hylde terrorangrebet den 7. oktober, men det gør jo ikke, at man er en god dansker.

Men der findes jo grænser. Og det er ulovligt. Men det er ikke ulovligt at poste et flag.
- Nej, det er ikke ulovligt. Men derfor kan det godt diskvalificere en til at være en god kandidat til at få et dansk statsborgerskab.

Burde vide han ikke får svar
Sidst, der var en behandling af ”forslag til lov om indfødsrets meddelelse”- som loven, der giver statsborgerskab, så mundret hedder, blev der stillet i alt 38 spørgsmål.

32 af dem kom fra Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt.
Også her blev der spurgt ind til Facebook-profiler. Men ministeren afviste at kommentere på konkrete sager.

- Jeg vil også gerne slå fast, at tildeling af statsborgerskab til udlændinge er en stor tillidserklæring fra det danske samfund. Det er ikke noget, man har krav på.

Hvis man har fået dansk statsborgerskab, skal man selvfølgelig også opføre sig ordentligt og respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, skrev Kaare Dybvad Bek i et svar til Messerschmidt.

Derfor burde Mikkel Bjørn også vide, at han ikke får svar på sine spørgsmål, siger Eva Ersbøll.
- Det vil jo blive en vilkårlig sagsbehandling, hvis man skulle vurdere ud fra en Facebook-profil, fordi man måske finder noget på nogen og ingenting på andre, siger hun.

Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.dr.dk/etik-og-rettelser/...udvalg-tjekker

Fejl og rettelser i historie om, at formanden for indfødsretsudvalg tjekker statsborgerskabsansøgeres Facebook-profiler

Dr.dk udgav 11. november en artikel med overskriften Formanden for indfødsretsudvalg tjekker statsborgerskabsansøgeres Facebook-profiler: 'Det er imod almindelige retsstatsprincipper'.

Det fremgik af den oprindelige artikel, at seniorforsker emerita Eva Ersbøll vurderede, at folketingsmedlem Mikkel Bjørns ageren var i strid med almindelig forvaltningsret, forvaltningsloven og GDPR-reglerne. Dette er ikke korrekt og skyldes, at DR havde misforstået Eva Ersbøll.

Det pågældende afsnit er derfor blevet slettet, da Eva Ersbøll siger, at forvaltningsloven ikke gælder for indfødsretssagsbehandlingen.

Det korrekte citat fra Eva Ersbøll er, at Mikkel Bjørns ageren ”er imod almindelige retsstatsprincipper”.


Desuden var det en fejl fra DR's side, at Eva Ersbøll ikke fik sine citater til citattjek.

Derfor er to af Eva Ersbølls citater også blevet ændret efter artiklens publicering.

Desuden er Mikkel Bjørn ikke i tilstrækkelig grad blevet forelagt kritikken om, at hans praksis er i strid med almindelige retsstatsprincipper i hverken P1 Morgen eller i forbindelse med artiklen.

DR beklager.

Phhmw skriver til journalisten:

Kære Lotte Stengaard DR

Tak for artiklen og rettelserne: https://www.dr.dk/etik-og-rettelser/...udvalg-tjekker

Ja, det er noget værre noget med at politikere og kommunale sagsbehandlere bruger Facebook for at checke borgernes adfærd, som kan bruges imod dem.

Lovligt som ulovligt.

Til din orientering og nysgerrighed:

https://www.k10.dk/showthread.php?t=34695&page=21

Og begynder her:

https://www.k10.dk/showthread.php?t=34695

Med venlig hilsen

Peter Hansen


Bilag

https://www.information.dk/indland/2...ange-bedragere

“"I jagten på sociale bedragere har flere kommuner oprettet falske facebookprofiler for at lokke informationer ud af borgerne. Men det er ulovligt, har skatteministeren for nylig slået fast

»Nu vil jeg ikke udlevere de andre kommuner, men jeg ved, hvilke kommuner der benytter de falske profiler, og det drejer sig vel nok om en 20 stykker. Men det er jo bare dem, jeg har kendskab til,« siger Hanne Bahnsen. Hun håber, at metoden får officielt grønt lys, for metoden er meget effektiv, forklarer hun.

»Moralsk kan man selvfølgelig sige, at det er forkert at give sig ud for at være en anden. Men jeg vil gerne slå fast, at det er borgeren selv, der accepterer vores venne-anmodning. Og det er et supergodt redskab,« siger Hanne Bahnsen.”"


SPØRGSMÅL.

Mon kommunerne stadig bruger ulovlige falske Facebook profiler, for at komme ind i borgerne private rum?

[phhmw]

Pludselig fik David sms’er fra DSB-leder efter kritisk opslag i lukket facebookgruppe: 'Det er overvågning'

Ifølge Jernbanearbejdernes Landsklub har de hørt om flere sager, hvor medarbejdere føler, at de får begrænset deres ytringsfrihed.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/pl...facebookgruppe

Over hundrede DSB-medarbejdere var her til eftermiddag stimlet sammen til en demonstration ved organisationens hovedkontor i Høje Taastrup.
Det er der flere årsager til, fortæller Kim Olesen. Han er formand for Jernbanearbejdernes Landsklub, der står bag dagens demonstration.
- Vi oplever, at ytringsfriheden bliver knægtet. Hver gang vi udtaler os, får det nogle restriktioner fra ledelsen.

Ifølge formanden har flere medarbejdere i DSB fortalt til landsklubben, at de er blevet indkaldt til en samtale med ledelsen, hvis de har skrevet et kritisk indlæg om arbejdspladsen i en lukket facebookgruppe.

- Vi kalder derfor til demonstration i dag, fordi vi har fået flere henvendelser fra kollegaer gennem det seneste år. Det er et problem, at man føler, at man ikke kan ytre sig, og man føler sig overvåget, siger Kim Olesen.
Leder opfordrede medarbejder til at trække opslag tilbage
En af dem, der har følt sig overvåget af ledelsen, er lokomotivfører David Vedersøe.

Efter en episode, hvor en arbejdsmiljørepræsentant var blevet indkaldt til en samtale med ledelsen, efter han havde kontaktet Arbejdstilsynet med nogle kritisable toiletforhold, skrev David Vedersøe et opslag til sine kollegaer i en lukket facebookgruppe.

- I opslaget opfordrede jeg nogle kollegaer til at møde op og klappe ham ind for at vise vores støtte til medarbejderrepræsentanten, som netop havde gjort det, som vi havde valgt ham til at gøre, siger lokomotivføreren.

Men det er ikke kun David Vedersøes kollegaer, der får kendskab til opslaget.

Få dage efter har han pludselig et såkaldt førerhusbesøg fra ledelsen.
- Et førerhusbesøg er i sig selv ikke mærkeligt, da det sker en gang om året, men det var påtalende, at det skete så kort tid efter, siger David Vedersøe.
Det mere mærkelige er, at samtalen med lederen sporer sig hurtigt ind på andet end lokomotivarbejdet.

- Der gik der ikke mere end to minutter, så drejede samtalen sig om det pågældende facebookopslag, som han gerne ville have, at jeg trak tilbage.
Men dialogen med ledelsen stoppede ikke der. Kort tid efter besøget modtog David Vedersøe en sms fra samme leder, der "ville give ham et godt råd" og understregede ønsket om at få ham til at tage sit opslag ned fra gruppen.
Sms-korrespondancen mellem David og lederen efter besøget.

Er det et udtryk for, at de er inde og lure? Kan det ikke være, at de tilfældigvis har hørt om dit opslag på gangene?
- Det lyder meget usandsynligt, at det er tilfældet. Specielt når der er flere eksempler på overvågningssituationer af forskellige medarbejdere, siger David Vedersøe.

Han mener nemlig, at hans eksempel er langt fra det eneste.
- I forbindelse med den nye bybaneføreruddannelse sidste år var der også en kollega, der lavede et facebookopslag, hvor han kritiserede den nye uddannelse.
I opslaget havde kollegaen tilsyneladende kritiseret uddannelsen for at være kortere og til en lavere løn.

- Der gik heller ikke lang tid, før han blev kaldt til samtale hos en leder, der gerne ville have en forklaring på, hvorfor han ytrede sig kritisk. Det viser med al tydelighed, at der foregår en eller anden form for overvågning af de sociale medier fra ledelsessiden i DSB, siger David Vedersøe.
DSB-chef: 'Jeg kender ikke til episoderne'

Kim Olesen peger på, at følelsen af overvågning fra ledelsen på de sociale medier, får medarbejderne til ikke at turde sige deres mening.
- Vi har haft overenskomstforhandlinger i 2023, og da spurgte vi flere af vores medlemmer, om de i deres fritid kunne stå med et banner med kravene til forhandlingen, men det turde flere ikke, fordi de var bange for, om chefen så det.
Og han forstår godt deres tilbageholdenhed.

- Når du sidder til sådan en samtale, så er det jo nærmest en advarsel. Det betyder også, at når du går tilbage, så er du en tavs hund, siger Kim Olesen.
Kommunikationschef i DSB Niels-Otto Fisker kan ikke genkende det billede i virksomheden, som Kim og David har tegnet.

I et skriftligt svar til DR Nyheder skriver han:
- Jeg kender ikke den konkrete episode. Vi er en virksomhed med mere end 300 ledere og 6500 ansatte, hvor der er en masse dialog mellem os hver dag. Der er højt til loftet i DSB og absolut ingen overvågning. Derfor kan en leder godt have hørt om et opslag på lukkede fora.
Du kan høre mere om DSB's demonstration i P1 Morgen her.

Hilsen Peter

Bilag

Hej David.
Tak for køreturen. Jeg undersøger med hensyn til litra på F&R og vender tilbage.

Med hensyn til samtalen med XXXX, kan jeg af gode grunde ikke fortælle hvorfor han er kaldt til samtale, men jeg kan forsikre dig, at der er tale om, at det er en fredelig samtale uden nogen hensigter udover en dialog. Hvis XXXX ønsker at have dig med som bisidder, så er du velkommen.

Så tænker lidt, at dit opslag er lavet på et forkert grundlag, så måske en god idé at lave et nyt opslag. Så en høne ikke bliver til ti høns.

Fortsat god vagt og fridage de næste dage.

Vh. XXXX
Hej XXXX.

Selv tak, det var hyggeligt. Mht. XXXX har du ret i, at jeg ikke kender grundlaget for samtalen og ser derfor ikke nogen grund til at lave et nyt opslag på et uoplyst grundlag, men du/I kan jo selv lave et opslag og forklare situationen, når du/I tilsyneladende har adgang til facebooksiden.

Fortsat god weekend.
Mvh David.

Jeg/vi har nu ikke adgang til denne facebookside, det er jeres forum, men det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke bliver bekendt med indholdet.

Det vil heller ikke være rigtigt at skrive på Facebook om mine aftaler med medarbejdere.

Det var nu også bare for at informere dig, så meget som jeg kunne, og komme med et godt råd.