K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Fleksjob - Førtidspension > Nyttigt at vide for Førtidspensionister

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Nyttigt at vide for Førtidspensionister Er du faldet over nogle oplysninger, eller bare generelt har et godt råd ang ftp så er det her stedet

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 16-03-2021, 22:53   #251
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.495
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Animationsfilm skal hjælp rygpatienter med at få bedre hjælp

https://sundhedskultur.dk/medier/208...re-hjaelp.html

FILM: En række nye animationsfilm skal hjælpe borgere med ondt i ryggen med at finde vej i sundhedsvæsenet, og give forskere mulighed for at undersøge, om borgerne husker mere af den information, de modtager, når de ser animationsfilm.

Hvert år bliver 880.000 danskere ramt af smerter i ryggen, og nogle af dem ender i forløb på tværs af fysioterapeut, kiropraktor, praktiserende læge, kommune og hospital. Skive, Viborg og Silkeborg kommuner er gået sammen med Hospitalsenhed Midt i et forskningsprojekt, der skal undersøge, om animationsfilm kan hjælpe borgere med ondt i ryggen i deres forløb på tværs af sektorerne.

De nye film er netop lanceret på kommunernes og hospitalsenhedens hjemmesider, og de begynder nu at blive brugt hos både kommunerne, praktiserende læger og på hospitalet. Filmene er via hjemmesiderne let tilgængelige og søgbare på internettet, hvilket passer til borgernes brugeradfærd. De er desuden frit tilgængelige, så øvrige borgere og sundhedsprofessionelle også kan hente inspiration i dem.

"Vi ved, at borgere oplever sundhedsvæsenet fragmenteret og usammenhængende. Så når vi går sammen på tværs som nu, så er det for at hjælpe og vise borgerne, hvordan det hænger sammen. Vores håb er, at borgerne får en bedre forståelse af, hvad kommunerne har af tilbud. Men også hvordan vores tilbud hænger sammen med det, som praksis og hospital tilbyder," siger Steffen Brun, sektionsleder for "Borger eget hjem" i Silkeborg Kommune, på vegne af de tre kommuner.

Brugen af animationsfilmene vil blive fulgt af forskere det næste års tid. Forskerne vil blandt andet undersøge, om borgerne husker mere af den information, de modtager, når de ser animationsfilmene. De vil også undersøge, om det at servere information i animationsfilmene får indflydelse på deres kontakt til sundhedsvæsenet.

Animationsfilmene er blevet til som en del af et forskningsprojekt, som sygeplejerske, ph.d. og forsker Janni Strøm fra Regionshospitalet Silkeborg står i spidsen for.

"Vi ønsker igennem projektet at få viden om, om flere borgere kommer til at huske mere af den information, som de modtager, og om informationen får en værdi for borgerne og for sundhedsvæsenet. Vi vil også gerne vide, om animationsfilmene er tilgængelige og brugbare for borgerne. Det håber vi, men der findes endnu ikke meget viden på området. Vi glæder os til at se, hvad resultaterne viser, for selve tankegangen med at bruge animationsfilm til at formidle kompliceret viden og tværsektorielle sammenhænge på en let måde, vil kunne bruges mange steder i sundhedsvæsenet, hvis den viser sig at have en positiv effekt," siger hun.

"I vores animationsfilm har borgere ikke et forløb hos egen læge, et forløb på hospitalet og et forløb i kommunen – altså flere forløb i de forskellige sektorer. I vores projekt ser vi nemlig borgernes forløb som ét samlet forløb, hvor de forskellige sektorer kan bidrage på forskellige tidspunkter i forløbet," lyder det fra Janni Strøm.

Forskerne har fulgt 250 borgere i det forgangne år uden brug af animationsfilm og kommer til at følge yderligere 250 borgere, der skal afprøve brugen af animationsfilm i løbet af det næste år. De skal besvare spørgeskemaer om, hvad de kan huske af den information, de har modtaget fra sundhedsvæsenet. Nogle af dem vil også få besøg af antropolog Ronja Rosenberg Grøn, der skal lave observationer og interviewe dem om, hvordan det går med at finde og bruge animationerne.

Se de nye animationsfilm på hjemmesiden www.lænd.dk.


https://www.hospitalsenhedmidt.dk/pa...enderygsmerter

Lænd.dk - Information til dig der har lænderygsmerter

Forløb i praksissektoren

Hvad kan du forvente af praktiserende læge?

Hvad kan du forvente af fysioterapeuten?

Hvad kan du forvente af kiropraktoren?

Forløb på hospitalet

Hvad kan du forvente, hvis du er henvist til Medicinsk Rygklinik?

Hvad kan du forvente, hvis du er henvist til Ortopædkirurgisk Rygklinik?

Hvad kan du forvente, hvis du er henvist til Smerteklinikken?

Forløb i den kommunale sektor

Genoptræning

Vedligeholdelsesforløb

Forløbsprogram

Åbent tilbud

Hvad kan du forvente af jobcentret?



Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 16-04-2021, 18:31   #252
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.495
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Genoptræning Sundhedsloven Serviceloven GOP Genoptræningsplan

https://www.sundhed.dk/sundhedsfagli...genoptraening/

FAGPERSON.

Genoptræning

Fagligt opdateret:02.11.2020

Basisoplysninger

Genoptræning efter sundhedsloven og serviceloven defineres som en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem en patient, eventuelt pårørende og personale.

Formålet med genoptræning er, at patienten opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt.

Kommunernes forpligtelser på træningsområdet fremgår primært af sundhedsloven og serviceloven. Kommunerne har myndighedsansvaret for genoptræning og vedligeholdelsestræning efter serviceloven.

Kommunerne har endvidere myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi samt for genoptræning til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus efter sundhedsloven. Det betyder, at myndighedsansvaret for genoptræning og vedligeholdelsestræning, der ikke foregår under sygehusindlæggelse, er samlet i kommunerne.

Det kommunale ansvar for træningsindsatsen efter sundhedsloven og serviceloven skal tilrettelægges i samarbejde med borgeren og i sammenhæng med kommunernes rehabiliteringsindsats efter både sundhedsloven og serviceloven samt anden lovgivning i øvrigt.

Fra 1.7.18 er der indført en garanti i sundhedslovens § 140 for genoptræning inden for 7 dage efter patientens udskrivelse fra et sygehus. Det betyder, at patienten skal kunne vælge en privat leverandør, hvis kommunen ikke kan begynde genoptræning efter genoptræningsplanen inden for 7 dage efter udskrivelsen. Det er KL, der skal indgå aftale med de private leverandører, som patienten kan vælge i ordningen.

Vedligeholdelsestræning efter servicelovens § 86, stk. 2 er målrettet træning for at forhindre tab af funktionsevne og for at fastholde patientens hidtidige færdigheder.
Optræning efter servicelovens § 85 er en del af socialpædagogisk bistand til hjælp, omsorg, støtte samt optræning til udvikling af færdigheder.

Optræning efter servicelovens § 102 er af mere behandlingsmæssig karakter for at bevare eller forbedre patientens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, når det ikke kan opnås gennem andre behandlingstilbud.

Hvem har ansvaret for genoptræning, vedligeholdelsestræning m.m.?

Efter sundhedslovens § 140 har kommunerne ansvaret for al genoptræning, der ikke foregår under patientens indlæggelse på sygehus. Kommunerne har endvidere ansvaret for genoptræning og vedligeholdelsestræning m.v. efter serviceloven.

Genoptræning og ansvar kan således opdeles i:

Genoptræning under indlæggelse på sygehus - sygehusets ansvar
Specialiseret genoptræning, der skal fortsætte på et sygehus efter udskrivning - sygehusets driftsansvar, men kommunens myndigheds- og finansieringsansvar - dvs. kommunen skal tilbyde og finansiere genoptræningen
Almindelig genoptræning efter udskrivning på sygehus - kommunernes ansvar efter sundhedslovens § 140
Genoptræning på grund af fysisk nedsat funktionsevne efter anden sygdom, der ikke er behandlet på sygehus - kommunernes ansvar efter servicelovens § 86, stk. 1
Vedligeholdelsestræning af fysiske eller psykiske færdigheder - kommunernes ansvar efter servicelovens § 86, stk. 2
Optræning til udvikling af fysiske, psykiske eller sociale færdigheder - kommunernes ansvar efter servicelovens § 85
Optræning af behandlingsmæssig karakter til bevaring eller forbedring af fysiske, psykiske eller sociale funktioner - kommunernes ansvar efter servicelovens § 102
Genoptræning efter udskrivning fra sygehus

Det er sygehusets læge der afgør, om patienten har behov for genoptræning efter udskrivning – og om genoptræningen skal være specialiseret og ske på sygehus, eller om der er behov for rehabilitering på specialiseret niveau, eller almen genoptræning i kommunalt regi. Lægen kan delegere opgaven til andre sundhedspersoner.

Ved lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter sygehusophold skal patienten have en skriftlig genoptræningsplan fra sygehuset i henhold til sundhedslovens § 84 senest på udskrivningstidspunktet. Her skal også fremgå, om patienten skal have specialiseret genoptræning, rehabilitering eller almen genoptræning - se yderligere i afsnittet "Hvad er en genoptræningsplan?"

Patientens kommune skal tilbyde vederlagsfri genoptræning, når patienten efter udskrivning fra sygehus har en genoptræningsplan med et lægefagligt begrundet behov for almindelig genoptræning. Retten til vederlagsfri genoptræning beror således på en lægefaglig vurdering. At genoptræningen er vederlagsfri betyder, at hverken patienten eller kommunen kan vælge andre ydelser til erstatning for genoptræningen, for eksempel tilskud til fysioterapeutisk behandling.

Kommuner kan etablere genoptræningstilbud på egne institutioner, eller indgå aftaler med region, andre kommuner, privatpraktiserende fysioterapeuter, ergoterapeuter m.v. eller et sygehus.

Patienten kan vælge mellem de genoptræningstilbud, bopælskommunen har etableret ved egne institutioner eller indgået aftaler om med andre myndigheder eller private.

Patienten kan også vælge genoptræningstilbud på andre kommuners institutioner, men den valgte genoptræningsinstitution kan afslå at modtage fritvalgspatienten af kapacitetsårsager. Patienten kan ikke vælge privat praktiserende tilbud i andre kommuner.

For at sikre patienterne hurtig adgang til genoptræning efter udskrivning er der fra 1.7.18 indført en garanti for genoptræning, hvis kommunen ikke kan iværksætte genoptræningen inden for 7 dage. Patienterne kan vælge en privat leverandør, som KL på kommunernes vegne har indgået aftale med.

Patienter, der efter udskrivning fra et sygehus, har behov for specialiseret genoptræning på et sygehus, kan vælge mellem bopælsregionens eller andre regioners sygehuse og visse specialsygehuse. En sygehusafdeling kan dog af kapacitetsmæssige årsager afvise at modtage fritvalgspatienter.

Hvad er en genoptræningsplan?

Ved lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter sygehusophold skal patienten have en skriftlig genoptræningsplan fra sygehuset i henhold til sundhedslovens § 84 senest på udskrivningstidspunktet. Genoptræningsplanen skal udarbejdes sammen med patienten. Efter aftale med patienten skal planen sendes til patientens bopælskommune og egen læge. Ved behov for specialiseret genoptræning på et sygehus, skal planen også sendes til det valgte sygehus.

Formålet med genoptræningsplaner er at sikre målrettede, sammenhængende og effektive genoptræningsforløb for patienter, der har behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Herunder at sikre relevant og rettidig information til de sundhedspersoner, der skal give genoptræningsydelsen til patienten samt at sikre information til patienten, patientens alment praktiserende læge og kommunen. Genoptræningsplanen erstatter ikke et udskrivningsbrev til egen læge.

En genoptræningsplan skal angive, om patienten har behov for almen genoptræning, genoptræning på specialiseret niveau eller rehabilitering på specialiseret niveau, se bilag 1 i Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus.

Genoptræningsplanen skal som minimum indeholde en beskrivelse af patientens tidligere funktionsevne, en beskrivelse af funktionsevnen på udskrivningstidspunktet samt en beskrivelse af patientens genoptræningsbehov på udskrivningstidspunktet, herunder hvilke begrænsninger i funktionsevnen, genoptræningen skal rette sig imod. Læs uddybende om indhold i genoptræningsplaner i Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner, punkt 5.

Genoptræning efter udskrivning fra privat sygehus

Når et privat sygehus varetager offentligt finansieret behandling, er det private sygehus også forpligtet til at tilbyde en genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning. Hvis en patient bliver udskrevet fra et privat sygehus efter reglerne om det udvidede frie sygehusvalg, er det således det private sygehus, der vurderer behovet for genoptræning.

Genoptræning efter anden sygdom

Efter servicelovens § 86, stk. 1 er kommunerne forpligtede til at tilbyde genoptræning til patienter, der har brug for hjælp til træning i forbindelse med en fysisk nedsat funktionsevne som følge af en sygdom, der ikke er blevet behandlet i forbindelse med indlæggelse på sygehus. Der kan eksempelvis være tale om genoptræning af en ældre patient, der er svækket efter længere tids sengeleje i hjemmet på grund af en influenza. Målgruppen vil typisk være ældre patienter, men også andre patienter kan i begrænset omfang blive omfattet af § 86, stk. 1.

Det vil ofte være den praktiserende læge eller hjemmeplejen, der konstaterer behovet for genoptræning. Kommunen afgør, om patienten har behov for genoptræning efter serviceloven - og i hvilken form. Patienten skal have en skriftlig begrundet afgørelse. Der er ikke krav om, at kommunen skal udarbejde en genoptræningsplan. Kommunen har derimod mulighed for at udarbejde en handleplan. Læs mere om handleplaner i Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner, punkt 7.4.

Vedligeholdelsestræning

Ifølge servicelovens § 86, stk. 2 har kommunen pligt til at tilbyde patienter vedligeholdelsestræning, der skal hjælpe patienter med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder. Med andre ord at forhindre tab af funktionsevne.

Målgruppen for vedligeholdelsestræning er alle patienter, der på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, har behov herfor. Vedligeholdelsestræning omfatter også træning af patienter med kroniske lidelser, i det omfang de har brug for en individuel træningsindsats med henblik på at kunne vedligeholde fysiske, psykiske og sociale færdigheder.

Tilbud om vedligeholdelsestræning skal ses i sammenhæng med tilbud om genoptræning. Ofte vil der i forlængelse af et afsluttet genoptræningsforløb, efter både sundhedsloven og serviceloven, være behov for vedligeholdende træning med henblik på at fastholde den erhvervede funktionsevne.

Det er kommunen, der afgør, om patienten har behov for vedligeholdelsestræning efter serviceloven - og i hvilken form. Patienten skal have en skriftlig begrundet afgørelse. Der er ikke krav om, at kommunen skal udarbejde en genoptræningsplan. Kommunen har derimod mulighed for at udarbejde en handleplan. Læs mere om handleplaner i Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner, punkt 7.4.

Optræning som en del af socialpædagogisk bistand

Ifølge servicelovens § 85 har kommunen pligt til at tilbyde socialpædagogisk bistand til hjælp, omsorg, støtte og optræning til udvikling af patienters daglige færdigheder. Optræningen retter sig især mod voksne med en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. § 85 vil dog også ofte være relevant for f.eks. borgere, der som følge af en sygdom eller en ulykke har behov for et rehabiliteringsforløb af længere varighed og ofte i forskellige faser, der også kan omfatte eksempelvis støtte i forbindelse med selvstændig bolig.

Optræning af behandlingsmæssig karakter

Kommunen kan give tilbud efter servicelovens § 102 til optræning af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives, når det er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.

DUKH § 102.
https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=356&pageid=13

Hvor patienten skal forstå "KAN" og "SKAL" bestemmelserne
https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=387&pageid=13

Som ligger på DUKH nye hjemmeside.
https://www.dukh.dk/Praksisnyt-og-guides

Tilbuddene efter § 102 omfatter altså en mere behandlingsmæssig indsats i form af eksempelvis fysio- og ergoterapeutisk behandling eller tandbehandling. Behandling kan gives efter § 102, hvis behandlingen ikke kan ydes i det sædvanlige behandlingssystem, for eksempel fordi der er behov for en særlig indsats eller en særlig indretning af behandlingen.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 20-04-2021, 21:24   #253
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.495
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hjerneskadeforeningen: Den kommunale genoptræning er dysfunktionel

https://fyens.dk/artikel/hjerneskade...sTRjaN1LtP73xc

Det kommunale system magter ikke opgaven med genoptræning af hjerneskadede på specialiseret niveau, mener direktør i Hjerneskadeforeningen Morten Lorenzen.

Det er et generelt problem, at det kommunale system i Danmark ikke magter opgaven med genoptræning af hjerneskadede på specialiseret niveau, siger direktøren i Hjerneskadeforeningen:
- Vi er meget opmærksomme på den udvikling, der er sket inden for de seneste seks-syv år, hvor den rehabilitering, der foregår i de kommunale systemer, lader rigtig meget tilbage at ønske. Der er enkelte lommer, hvor det fungerer, men der er også en lang række kommuner, som negligerer det.
- For den enkelte betyder det, at de befinder sig i det, vi kalder et postnummerlotteri. Og ikke nok med det. Der kan også være forskel helt ned til den enkelte sagsbehandler, tilføjer Morten Lorenzen.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-05-2021, 17:50   #254
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.495
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Vederlagsfri fysioterapi eller anden behandling 1.maj 2021

Ændring af Sundhedsstyrelsens vejledning pr. 1. maj 2021

https://www.fysio.dk/radgivning-regl...ri-fysioterapi

Sundhedsstyrelsens vejledning om adgang til vederlagslagsfri fysioterapi er blevet ændret med virkning fra 1. maj 2021.

Diagnosegruppen 1.Q. Cystisk fibrose omfatter nu også - foruden svært fysisk handicap - patienter uden svært fysisk handicap med progressiv sygdom.
Det er præciseret, at diagnosegruppen 1.N. Anthrogryposis multipleks congenita ikke i alle tilfælde er progressiv.
Endvidere er der foretaget nogle mindre sproglige rettelser i teksterne vedrørende nogle af diagnoserne.

IT-leverandørerne har tidligere fået besked om ændringerne med henblik på at kunne foretage systemmæssige tilretninger.


https://www.sst.dk/da/viden/genoptra...ri-fysioterapi

Guide som følges slavisk incl diagnoselisten.
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...8EE9C803BC5849

Vejledning i tekst.
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...F5B58CFA1CA041

Bemærk det juridiske betegnelse ""Svært handicappet"

""Ud fra følgende negative afgrænsning i vejledningen:
En person, som kan klare sig selv inden døre i døgnets 24 timer uden hjælp eller hjælpemidler til den daglige personlige livsførelse, har ikke et svært fysisk handicap” afklares det, om patienten har et svært fysisk handicap eller ej.""


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-06-2021, 08:07   #255
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.495
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kan jeg få aktindsigt i min sygehusjournal?

https://familieadvokaten.dk/breve-10...kluGocc8K0rGy8

Kan jeg få aktindsigt i min sygehusjournal?

1. Jeg ville gerne vide, hvilke krav man kan stille til at få indsigt i ens sygehusjournal. Kan man kræve at få en kopi af alle de interne notater, der skrevet i ens journal, som f.eks. hvor megen medicin man har fået , sygeplejerskernes obs., fotos, der er taget i forbindelse med o.p., evt. mod betaling af kopiereing?

2. Hvem tilhører sygejournalen egentlig? Er det sygehuset, afdelingen eller kan man som patient forlange at få udleveret orginal journalen til egen opbevaring, ligesom man får røntgenbilleder med hjem til egen opbevaring.(dog ikke fra hospitalet)?

3. Findes der nogle bestemte jurdiske bestemmelser om, hvorvidt det i ens journal skal fremgå, hvem der har opereret en og hvem der ellers var med på operationsstuen under indgrebet? Skal det stå i journalen?

Jeg spørger, fordi i min sidste journaludskrift fremgik der ikke noget om, hvem der har opereret, hvem der var med på o.p.stuen, for det plejer der at være alle de andre gange, der er der blevet sat et stempel og påført hvem der har været med til operationen. Den journaludskirft jeg har modtaget, er kun selve journalføringen.

SVAR.
Efter lov om aktindsigt i helbredsoplysninger har du ret til aktindsigt i din patientjournal, jf. lovens § 2 stk. 1.

Dog kan din ret til aktindsigt begrænses, hvis den findes at "burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller andre private interesser" (§ 2 stk. 2).

Men i så fald kan du klage til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.
Der er tale om minimumsregler, så sygehuse har mulighed for at give dig øget aktindsigt, lige som de kan udlevere kopier af røntgenbilleder m.v. (mod betaling).

De enkelte journaler tilhører sygehuset, og patienterne kan ikke forlange at få den hjem til "egen opbevaring" - for nu at svare som spurgt.

Jeg kender ingen regler, der påbyder, at det skal fremgå af en journal, hvem der har opereret, men det burde vel være et almindeligt krav. I hvert fald hvis journalen skal være dækkende.

Med venlig hilsen
Erik Frodelund


Hilsen Peter

Bilag

Aktindsigt

http://www.k10.dk/showthread.php?t=37741
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 18:37.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2021, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension