K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Fleksjob - Førtidspension > Nyttigt at vide for Førtidspensionister

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Nyttigt at vide for Førtidspensionister Er du faldet over nogle oplysninger, eller bare generelt har et godt råd ang ftp så er det her stedet

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 16-03-2021, 22:53   #251
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.717
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Animationsfilm skal hjælp rygpatienter med at få bedre hjælp

https://sundhedskultur.dk/medier/208...re-hjaelp.html

FILM: En række nye animationsfilm skal hjælpe borgere med ondt i ryggen med at finde vej i sundhedsvæsenet, og give forskere mulighed for at undersøge, om borgerne husker mere af den information, de modtager, når de ser animationsfilm.

Hvert år bliver 880.000 danskere ramt af smerter i ryggen, og nogle af dem ender i forløb på tværs af fysioterapeut, kiropraktor, praktiserende læge, kommune og hospital. Skive, Viborg og Silkeborg kommuner er gået sammen med Hospitalsenhed Midt i et forskningsprojekt, der skal undersøge, om animationsfilm kan hjælpe borgere med ondt i ryggen i deres forløb på tværs af sektorerne.

De nye film er netop lanceret på kommunernes og hospitalsenhedens hjemmesider, og de begynder nu at blive brugt hos både kommunerne, praktiserende læger og på hospitalet. Filmene er via hjemmesiderne let tilgængelige og søgbare på internettet, hvilket passer til borgernes brugeradfærd. De er desuden frit tilgængelige, så øvrige borgere og sundhedsprofessionelle også kan hente inspiration i dem.

"Vi ved, at borgere oplever sundhedsvæsenet fragmenteret og usammenhængende. Så når vi går sammen på tværs som nu, så er det for at hjælpe og vise borgerne, hvordan det hænger sammen. Vores håb er, at borgerne får en bedre forståelse af, hvad kommunerne har af tilbud. Men også hvordan vores tilbud hænger sammen med det, som praksis og hospital tilbyder," siger Steffen Brun, sektionsleder for "Borger eget hjem" i Silkeborg Kommune, på vegne af de tre kommuner.

Brugen af animationsfilmene vil blive fulgt af forskere det næste års tid. Forskerne vil blandt andet undersøge, om borgerne husker mere af den information, de modtager, når de ser animationsfilmene. De vil også undersøge, om det at servere information i animationsfilmene får indflydelse på deres kontakt til sundhedsvæsenet.

Animationsfilmene er blevet til som en del af et forskningsprojekt, som sygeplejerske, ph.d. og forsker Janni Strøm fra Regionshospitalet Silkeborg står i spidsen for.

"Vi ønsker igennem projektet at få viden om, om flere borgere kommer til at huske mere af den information, som de modtager, og om informationen får en værdi for borgerne og for sundhedsvæsenet. Vi vil også gerne vide, om animationsfilmene er tilgængelige og brugbare for borgerne. Det håber vi, men der findes endnu ikke meget viden på området. Vi glæder os til at se, hvad resultaterne viser, for selve tankegangen med at bruge animationsfilm til at formidle kompliceret viden og tværsektorielle sammenhænge på en let måde, vil kunne bruges mange steder i sundhedsvæsenet, hvis den viser sig at have en positiv effekt," siger hun.

"I vores animationsfilm har borgere ikke et forløb hos egen læge, et forløb på hospitalet og et forløb i kommunen – altså flere forløb i de forskellige sektorer. I vores projekt ser vi nemlig borgernes forløb som ét samlet forløb, hvor de forskellige sektorer kan bidrage på forskellige tidspunkter i forløbet," lyder det fra Janni Strøm.

Forskerne har fulgt 250 borgere i det forgangne år uden brug af animationsfilm og kommer til at følge yderligere 250 borgere, der skal afprøve brugen af animationsfilm i løbet af det næste år. De skal besvare spørgeskemaer om, hvad de kan huske af den information, de har modtaget fra sundhedsvæsenet. Nogle af dem vil også få besøg af antropolog Ronja Rosenberg Grøn, der skal lave observationer og interviewe dem om, hvordan det går med at finde og bruge animationerne.

Se de nye animationsfilm på hjemmesiden www.lænd.dk.


https://www.hospitalsenhedmidt.dk/pa...enderygsmerter

Lænd.dk - Information til dig der har lænderygsmerter

Forløb i praksissektoren

Hvad kan du forvente af praktiserende læge?

Hvad kan du forvente af fysioterapeuten?

Hvad kan du forvente af kiropraktoren?

Forløb på hospitalet

Hvad kan du forvente, hvis du er henvist til Medicinsk Rygklinik?

Hvad kan du forvente, hvis du er henvist til Ortopædkirurgisk Rygklinik?

Hvad kan du forvente, hvis du er henvist til Smerteklinikken?

Forløb i den kommunale sektor

Genoptræning

Vedligeholdelsesforløb

Forløbsprogram

Åbent tilbud

Hvad kan du forvente af jobcentret?



Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 16-04-2021, 18:31   #252
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.717
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Genoptræning Sundhedsloven Serviceloven GOP Genoptræningsplan

https://www.sundhed.dk/sundhedsfagli...genoptraening/

FAGPERSON.

Genoptræning

Fagligt opdateret:02.11.2020

Basisoplysninger

Genoptræning efter sundhedsloven og serviceloven defineres som en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem en patient, eventuelt pårørende og personale.

Formålet med genoptræning er, at patienten opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt.

Kommunernes forpligtelser på træningsområdet fremgår primært af sundhedsloven og serviceloven. Kommunerne har myndighedsansvaret for genoptræning og vedligeholdelsestræning efter serviceloven.

Kommunerne har endvidere myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi samt for genoptræning til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus efter sundhedsloven. Det betyder, at myndighedsansvaret for genoptræning og vedligeholdelsestræning, der ikke foregår under sygehusindlæggelse, er samlet i kommunerne.

Det kommunale ansvar for træningsindsatsen efter sundhedsloven og serviceloven skal tilrettelægges i samarbejde med borgeren og i sammenhæng med kommunernes rehabiliteringsindsats efter både sundhedsloven og serviceloven samt anden lovgivning i øvrigt.

Fra 1.7.18 er der indført en garanti i sundhedslovens § 140 for genoptræning inden for 7 dage efter patientens udskrivelse fra et sygehus. Det betyder, at patienten skal kunne vælge en privat leverandør, hvis kommunen ikke kan begynde genoptræning efter genoptræningsplanen inden for 7 dage efter udskrivelsen. Det er KL, der skal indgå aftale med de private leverandører, som patienten kan vælge i ordningen.

Vedligeholdelsestræning efter servicelovens § 86, stk. 2 er målrettet træning for at forhindre tab af funktionsevne og for at fastholde patientens hidtidige færdigheder.
Optræning efter servicelovens § 85 er en del af socialpædagogisk bistand til hjælp, omsorg, støtte samt optræning til udvikling af færdigheder.

Optræning efter servicelovens § 102 er af mere behandlingsmæssig karakter for at bevare eller forbedre patientens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, når det ikke kan opnås gennem andre behandlingstilbud.

Hvem har ansvaret for genoptræning, vedligeholdelsestræning m.m.?

Efter sundhedslovens § 140 har kommunerne ansvaret for al genoptræning, der ikke foregår under patientens indlæggelse på sygehus. Kommunerne har endvidere ansvaret for genoptræning og vedligeholdelsestræning m.v. efter serviceloven.

Genoptræning og ansvar kan således opdeles i:

Genoptræning under indlæggelse på sygehus - sygehusets ansvar
Specialiseret genoptræning, der skal fortsætte på et sygehus efter udskrivning - sygehusets driftsansvar, men kommunens myndigheds- og finansieringsansvar - dvs. kommunen skal tilbyde og finansiere genoptræningen
Almindelig genoptræning efter udskrivning på sygehus - kommunernes ansvar efter sundhedslovens § 140
Genoptræning på grund af fysisk nedsat funktionsevne efter anden sygdom, der ikke er behandlet på sygehus - kommunernes ansvar efter servicelovens § 86, stk. 1
Vedligeholdelsestræning af fysiske eller psykiske færdigheder - kommunernes ansvar efter servicelovens § 86, stk. 2
Optræning til udvikling af fysiske, psykiske eller sociale færdigheder - kommunernes ansvar efter servicelovens § 85
Optræning af behandlingsmæssig karakter til bevaring eller forbedring af fysiske, psykiske eller sociale funktioner - kommunernes ansvar efter servicelovens § 102
Genoptræning efter udskrivning fra sygehus

Det er sygehusets læge der afgør, om patienten har behov for genoptræning efter udskrivning – og om genoptræningen skal være specialiseret og ske på sygehus, eller om der er behov for rehabilitering på specialiseret niveau, eller almen genoptræning i kommunalt regi. Lægen kan delegere opgaven til andre sundhedspersoner.

Ved lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter sygehusophold skal patienten have en skriftlig genoptræningsplan fra sygehuset i henhold til sundhedslovens § 84 senest på udskrivningstidspunktet. Her skal også fremgå, om patienten skal have specialiseret genoptræning, rehabilitering eller almen genoptræning - se yderligere i afsnittet "Hvad er en genoptræningsplan?"

Patientens kommune skal tilbyde vederlagsfri genoptræning, når patienten efter udskrivning fra sygehus har en genoptræningsplan med et lægefagligt begrundet behov for almindelig genoptræning. Retten til vederlagsfri genoptræning beror således på en lægefaglig vurdering. At genoptræningen er vederlagsfri betyder, at hverken patienten eller kommunen kan vælge andre ydelser til erstatning for genoptræningen, for eksempel tilskud til fysioterapeutisk behandling.

Kommuner kan etablere genoptræningstilbud på egne institutioner, eller indgå aftaler med region, andre kommuner, privatpraktiserende fysioterapeuter, ergoterapeuter m.v. eller et sygehus.

Patienten kan vælge mellem de genoptræningstilbud, bopælskommunen har etableret ved egne institutioner eller indgået aftaler om med andre myndigheder eller private.

Patienten kan også vælge genoptræningstilbud på andre kommuners institutioner, men den valgte genoptræningsinstitution kan afslå at modtage fritvalgspatienten af kapacitetsårsager. Patienten kan ikke vælge privat praktiserende tilbud i andre kommuner.

For at sikre patienterne hurtig adgang til genoptræning efter udskrivning er der fra 1.7.18 indført en garanti for genoptræning, hvis kommunen ikke kan iværksætte genoptræningen inden for 7 dage. Patienterne kan vælge en privat leverandør, som KL på kommunernes vegne har indgået aftale med.

Patienter, der efter udskrivning fra et sygehus, har behov for specialiseret genoptræning på et sygehus, kan vælge mellem bopælsregionens eller andre regioners sygehuse og visse specialsygehuse. En sygehusafdeling kan dog af kapacitetsmæssige årsager afvise at modtage fritvalgspatienter.

Hvad er en genoptræningsplan?

Ved lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter sygehusophold skal patienten have en skriftlig genoptræningsplan fra sygehuset i henhold til sundhedslovens § 84 senest på udskrivningstidspunktet. Genoptræningsplanen skal udarbejdes sammen med patienten. Efter aftale med patienten skal planen sendes til patientens bopælskommune og egen læge. Ved behov for specialiseret genoptræning på et sygehus, skal planen også sendes til det valgte sygehus.

Formålet med genoptræningsplaner er at sikre målrettede, sammenhængende og effektive genoptræningsforløb for patienter, der har behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Herunder at sikre relevant og rettidig information til de sundhedspersoner, der skal give genoptræningsydelsen til patienten samt at sikre information til patienten, patientens alment praktiserende læge og kommunen. Genoptræningsplanen erstatter ikke et udskrivningsbrev til egen læge.

En genoptræningsplan skal angive, om patienten har behov for almen genoptræning, genoptræning på specialiseret niveau eller rehabilitering på specialiseret niveau, se bilag 1 i Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus.

Genoptræningsplanen skal som minimum indeholde en beskrivelse af patientens tidligere funktionsevne, en beskrivelse af funktionsevnen på udskrivningstidspunktet samt en beskrivelse af patientens genoptræningsbehov på udskrivningstidspunktet, herunder hvilke begrænsninger i funktionsevnen, genoptræningen skal rette sig imod. Læs uddybende om indhold i genoptræningsplaner i Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner, punkt 5.

Genoptræning efter udskrivning fra privat sygehus

Når et privat sygehus varetager offentligt finansieret behandling, er det private sygehus også forpligtet til at tilbyde en genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning. Hvis en patient bliver udskrevet fra et privat sygehus efter reglerne om det udvidede frie sygehusvalg, er det således det private sygehus, der vurderer behovet for genoptræning.

Genoptræning efter anden sygdom

Efter servicelovens § 86, stk. 1 er kommunerne forpligtede til at tilbyde genoptræning til patienter, der har brug for hjælp til træning i forbindelse med en fysisk nedsat funktionsevne som følge af en sygdom, der ikke er blevet behandlet i forbindelse med indlæggelse på sygehus. Der kan eksempelvis være tale om genoptræning af en ældre patient, der er svækket efter længere tids sengeleje i hjemmet på grund af en influenza. Målgruppen vil typisk være ældre patienter, men også andre patienter kan i begrænset omfang blive omfattet af § 86, stk. 1.

Det vil ofte være den praktiserende læge eller hjemmeplejen, der konstaterer behovet for genoptræning. Kommunen afgør, om patienten har behov for genoptræning efter serviceloven - og i hvilken form. Patienten skal have en skriftlig begrundet afgørelse. Der er ikke krav om, at kommunen skal udarbejde en genoptræningsplan. Kommunen har derimod mulighed for at udarbejde en handleplan. Læs mere om handleplaner i Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner, punkt 7.4.

Vedligeholdelsestræning

Ifølge servicelovens § 86, stk. 2 har kommunen pligt til at tilbyde patienter vedligeholdelsestræning, der skal hjælpe patienter med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder. Med andre ord at forhindre tab af funktionsevne.

Målgruppen for vedligeholdelsestræning er alle patienter, der på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, har behov herfor. Vedligeholdelsestræning omfatter også træning af patienter med kroniske lidelser, i det omfang de har brug for en individuel træningsindsats med henblik på at kunne vedligeholde fysiske, psykiske og sociale færdigheder.

Tilbud om vedligeholdelsestræning skal ses i sammenhæng med tilbud om genoptræning. Ofte vil der i forlængelse af et afsluttet genoptræningsforløb, efter både sundhedsloven og serviceloven, være behov for vedligeholdende træning med henblik på at fastholde den erhvervede funktionsevne.

Det er kommunen, der afgør, om patienten har behov for vedligeholdelsestræning efter serviceloven - og i hvilken form. Patienten skal have en skriftlig begrundet afgørelse. Der er ikke krav om, at kommunen skal udarbejde en genoptræningsplan. Kommunen har derimod mulighed for at udarbejde en handleplan. Læs mere om handleplaner i Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner, punkt 7.4.

Optræning som en del af socialpædagogisk bistand

Ifølge servicelovens § 85 har kommunen pligt til at tilbyde socialpædagogisk bistand til hjælp, omsorg, støtte og optræning til udvikling af patienters daglige færdigheder. Optræningen retter sig især mod voksne med en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. § 85 vil dog også ofte være relevant for f.eks. borgere, der som følge af en sygdom eller en ulykke har behov for et rehabiliteringsforløb af længere varighed og ofte i forskellige faser, der også kan omfatte eksempelvis støtte i forbindelse med selvstændig bolig.

Optræning af behandlingsmæssig karakter

Kommunen kan give tilbud efter servicelovens § 102 til optræning af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives, når det er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.

DUKH § 102.
https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=356&pageid=13

Hvor patienten skal forstå "KAN" og "SKAL" bestemmelserne
https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=387&pageid=13

Som ligger på DUKH nye hjemmeside.
https://www.dukh.dk/Praksisnyt-og-guides

Tilbuddene efter § 102 omfatter altså en mere behandlingsmæssig indsats i form af eksempelvis fysio- og ergoterapeutisk behandling eller tandbehandling. Behandling kan gives efter § 102, hvis behandlingen ikke kan ydes i det sædvanlige behandlingssystem, for eksempel fordi der er behov for en særlig indsats eller en særlig indretning af behandlingen.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 20-04-2021, 21:24   #253
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.717
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hjerneskadeforeningen: Den kommunale genoptræning er dysfunktionel

https://fyens.dk/artikel/hjerneskade...sTRjaN1LtP73xc

Det kommunale system magter ikke opgaven med genoptræning af hjerneskadede på specialiseret niveau, mener direktør i Hjerneskadeforeningen Morten Lorenzen.

Det er et generelt problem, at det kommunale system i Danmark ikke magter opgaven med genoptræning af hjerneskadede på specialiseret niveau, siger direktøren i Hjerneskadeforeningen:
- Vi er meget opmærksomme på den udvikling, der er sket inden for de seneste seks-syv år, hvor den rehabilitering, der foregår i de kommunale systemer, lader rigtig meget tilbage at ønske. Der er enkelte lommer, hvor det fungerer, men der er også en lang række kommuner, som negligerer det.
- For den enkelte betyder det, at de befinder sig i det, vi kalder et postnummerlotteri. Og ikke nok med det. Der kan også være forskel helt ned til den enkelte sagsbehandler, tilføjer Morten Lorenzen.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 10-05-2021, 17:50   #254
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.717
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Vederlagsfri fysioterapi eller anden behandling 1.maj 2021

Ændring af Sundhedsstyrelsens vejledning pr. 1. maj 2021

https://www.fysio.dk/radgivning-regl...ri-fysioterapi

Sundhedsstyrelsens vejledning om adgang til vederlagslagsfri fysioterapi er blevet ændret med virkning fra 1. maj 2021.

Diagnosegruppen 1.Q. Cystisk fibrose omfatter nu også - foruden svært fysisk handicap - patienter uden svært fysisk handicap med progressiv sygdom.
Det er præciseret, at diagnosegruppen 1.N. Anthrogryposis multipleks congenita ikke i alle tilfælde er progressiv.
Endvidere er der foretaget nogle mindre sproglige rettelser i teksterne vedrørende nogle af diagnoserne.

IT-leverandørerne har tidligere fået besked om ændringerne med henblik på at kunne foretage systemmæssige tilretninger.


https://www.sst.dk/da/viden/genoptra...ri-fysioterapi

Guide som følges slavisk incl diagnoselisten.
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...8EE9C803BC5849

Vejledning i tekst.
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...F5B58CFA1CA041

Bemærk det juridiske betegnelse ""Svært handicappet"

""Ud fra følgende negative afgrænsning i vejledningen:
En person, som kan klare sig selv inden døre i døgnets 24 timer uden hjælp eller hjælpemidler til den daglige personlige livsførelse, har ikke et svært fysisk handicap” afklares det, om patienten har et svært fysisk handicap eller ej.""


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 05-06-2021, 08:07   #255
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.717
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kan jeg få aktindsigt i min sygehusjournal?

https://familieadvokaten.dk/breve-10...kluGocc8K0rGy8

Kan jeg få aktindsigt i min sygehusjournal?

1. Jeg ville gerne vide, hvilke krav man kan stille til at få indsigt i ens sygehusjournal. Kan man kræve at få en kopi af alle de interne notater, der skrevet i ens journal, som f.eks. hvor megen medicin man har fået , sygeplejerskernes obs., fotos, der er taget i forbindelse med o.p., evt. mod betaling af kopiereing?

2. Hvem tilhører sygejournalen egentlig? Er det sygehuset, afdelingen eller kan man som patient forlange at få udleveret orginal journalen til egen opbevaring, ligesom man får røntgenbilleder med hjem til egen opbevaring.(dog ikke fra hospitalet)?

3. Findes der nogle bestemte jurdiske bestemmelser om, hvorvidt det i ens journal skal fremgå, hvem der har opereret en og hvem der ellers var med på operationsstuen under indgrebet? Skal det stå i journalen?

Jeg spørger, fordi i min sidste journaludskrift fremgik der ikke noget om, hvem der har opereret, hvem der var med på o.p.stuen, for det plejer der at være alle de andre gange, der er der blevet sat et stempel og påført hvem der har været med til operationen. Den journaludskirft jeg har modtaget, er kun selve journalføringen.

SVAR.
Efter lov om aktindsigt i helbredsoplysninger har du ret til aktindsigt i din patientjournal, jf. lovens § 2 stk. 1.

Dog kan din ret til aktindsigt begrænses, hvis den findes at "burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller andre private interesser" (§ 2 stk. 2).

Men i så fald kan du klage til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.
Der er tale om minimumsregler, så sygehuse har mulighed for at give dig øget aktindsigt, lige som de kan udlevere kopier af røntgenbilleder m.v. (mod betaling).

De enkelte journaler tilhører sygehuset, og patienterne kan ikke forlange at få den hjem til "egen opbevaring" - for nu at svare som spurgt.

Jeg kender ingen regler, der påbyder, at det skal fremgå af en journal, hvem der har opereret, men det burde vel være et almindeligt krav. I hvert fald hvis journalen skal være dækkende.

Med venlig hilsen
Erik Frodelund


Hilsen Peter

Bilag

Aktindsigt

http://www.k10.dk/showthread.php?t=37741
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 19-08-2021, 08:58   #256
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.717
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Bekymring for nye udfordringer med vederlagsfri fysioterapi

https://www.cpdanmark.dk/nyheder/bek...i-fysioterapi/

17. august 2021
Bekymring for nye udfordringer med vederlagsfri fysioterapi

CP Danmark støtter initiativet fra Danske Handicaporganisationer og Danske Fysioterapeuter, der vil have suspenderet den økonomiske ramme for vederlagsfri fysioterapi for 2021, så ingen skal opleve et efterår uden eller med reduceret fysioterapi.

Ved den seneste overenskomst mellem Danske Fysioterapeuter og KL/Danske Regioner blev der aftalt et loft over udgifterne til den vederlagsfri fysioterapi. Når det økonomiske loft bliver nået, så er fysioterapeuterne forpligtet til at arbejde for, at loftet ikke overskrides.

Derfor har det de seneste år været en genkommende oplevelse hen på efteråret, at mange mennesker med cerebral parese har fået aflyst deres fysioterapi, har fået konverteret individuel træning til holdtræning eller er blevet sat på venteliste.

- Fysioterapi er helt afgørende for mange af vore medlemmers helbred og livskvalitet. Derfor er det på ingen måde acceptabelt, at behandling, som er ordineret af en læge, sættes på pause, fordi det økonomiske loft ikke er tilstrækkeligt. Tidligere års pauseringer, og ikke mindst den store nedlukning under corona, viste med alt tydelighed, hvor vigtig fysioterapi er for mennesker med cerebral parese, siger CP Danmarks direktør, Mogens Wiederholt.

Og netop coronanedlukningen er en pointe, fordi nedlukningen også betød, at den økonomiske ramme for 2020 langt fra blev brugt. Der er således en betydelig reserve fra 2020, som bør kunne anvendes i 2021.

- De mennesker, som betalte en høj pris under coronanedlukningen, skal ikke endnu engang lide under manglende fysioterapi. Vi er derfor rigtig glade for, at Danske Handicaporganisationer og Danske Fysioterapeuter er gået ud i et samlet opråb til politikerne om at suspendere den økonomiske ramme for 2021, så ingen skal opleve et efterår uden eller med reduceret fysioterapi. Det initiativ støtter vi fuldt og helt, slutter Mogens Wiederholt.

Danske Handicaporganisationer og Danske Fysioterapeuters appel til politikerne er bragt som debatindlæg i Jyllands-Posten. Oplever du uregelmæssighed i din fysioterapi, som følge af loftet, så hører vi meget gerne om det på: [email protected]


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 30-09-2021, 12:00   #257
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.717
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Vederlagsfri fysioterapi er ved at ramme loftet for 2021

Forstå problemstillingen

https://www.cpdanmark.dk/nyheder/ved...ftet-for-2021/

27. september 2021
Vederlagsfri fysioterapi er ved at ramme loftet for 2021

Kan det være rigtigt, at man blot kan reducere min fysioterapi, så jeg må springe over hver anden gang? Min fysioterapeut siger, at det er lovgivningen, den er gal med? Jeg har hørt, at det er regionen, der har strammet op på den vederlagsfri fysioterapi? Kan jeg blive sat på pause uden videre?
Den seneste måned har vi fået flere henvendelser om vederlagsfri fysioterapi i CP Danmarks rådgivning, der giver indtryk af stor forvirring på området. Men hvad er egentlig op og ned i den sag?

I forhandlingen mellem Danske Fysioterapeuter og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), der består af repræsentanter fra de fem regioner, Kommunernes Landsforening, Finansministeriet samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet, blev der indgået en rammeaftale om økonomien for speciale 62, bedre kendt som vederlagsfri fysioterapi. Aftalen, der gælder i årene fra 2019 og frem til 2022, tog udgangspunkt i antal patienter og omkostninger til vederlagsfri fysioterapi i 2017.

Da aftalen blev underskrevet, vidste repræsentanterne fra Danske Fysioterapeuter godt, at den økonomiske ramme ikke ville dække den udvikling, der er sket inden for de senere år. Men Danske Fysioterapeuter fremhæver, at de ikke havde andre muligheder, da forhandlingsparterne ikke var til at rykke. Uden deres underskrift, ingen aftale, og så ville det være sundhedsministeren, der skulle lovgive – og det vurderede Danske Fysioterapeuter ville give et dårligere resultat.

Allerede i 2019 gik det galt

Rammen blev allerede sprængt det første år, hvor merforbruget på landsplan efterfølgende blev hentet hjem ved at reducere fysioterapeuternes honorar for behandlingen. På grund af corona var 2020 et dårligt år for patienterne, der i lange perioder var udelukket for behandling, men til gengæld var det godt for økonomien. Der blev sparet 148 mio. kr. på vederlagsfri fysioterapi.

Så tænker man, at pengene nok automatisk vil blive overført til 2021, hvor der hos mange ville være behov for mere intensiv træning til at genskabe det oprindelige funktionsniveau, der gik tabt under nedlukningen. Men sådan er det ikke.

Danske Fysioterapeuter har derfor bedt RLTF om at frigive de 148 mio. kr. i 2021, men det har de afvist. Siden har Danske Handicaporganisationer og en række foreninger forsøgt at få politisk opbakning, via Folketingets sundhedsudvalg, til at få hævet loftet i 2021, så man kan klare sig igennem året uden at reducere behandlingen eller afvise nye patienter.

Krav til fremtiden

I skrivende stund er det endnu uafklaret, om det bliver tilfældet, derfor har Danske Fysioterapeuter bedt sine medlemmer ude på klinikkerne om at være opmærksom på udgiftsniveauet og om nødvendigt reducere eller udskyde den vederlagsfri behandling i slutningen af året.

På et møde med repræsentanter fra Danske Fysioterapeuter fik en række foreninger, heriblandt CP Danmark, lejlighed til at lufte frustrationerne på medlemmernes vegne. Vi ønsker fortsat, at den lægeordinerede fysioterapi skal udføres og bad i fællesskab Danske Fysioterapeuter om tre ting: En bedre styring af ordningen, en højere økonomisk ramme, der svarer til behovet, og en skarpere kommunikation med fysioterapeuterne, så borgerne får større klarhed over, hvad der foregår.

Problemet i tal
I forhold til 2017 har ordningen i dag 10,2 % flere patienter, mens udgiften er steget 10,1 %. Til gengæld er den økonomiske ramme i samme periode blot hævet med 4,4 %. Det giver således et efterslæb på 5,7 %.

Sidst opdateret: 27. september 2021 kl.14:03

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 25-11-2021, 15:48   #258
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.717
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hjemmetræning handicappede børn

https://www.advokatsamfundet.dk/nyhe...PFhwW56gogbe2Q

Vejen gennem sagsbehandlingssystemet er lang og særdeles besværlig for en lille gruppe af forældre, som ønsker at hjemmetræne børn med psykiske eller fysiske handicap.

Ny rapport peger på fejl i to ud af tre klagesager og en udfordret retssikkerhed på området.

En lille gruppe familier med børn med handicap søger hvert år om at få lov at hjemmetræne deres børn. Men ifølge en ny rapport udarbejdet af Embedsværket på vegne af foreningen Hjertebarnet kan vejen ind i hjemmetræningen kan være særdeles lang og slidsom og med det kommunale behandlingssystem som modspiller. Således viser rapporten på baggrund af tal fra Ankestyrelsen, at der er fejl i 2/3 af alle klagesager vedrørende hjemmetræning. Det betyder, at familiernes sager omgøres eller sendes tilbage til kommunerne til fornyet behandling, alt imens familierne må vente på hjælp.

”Forældre til børn, der hjemmetræner, har siden de første forsøgsordninger i 2006-08 befundet sig i et rettighedsmæssigt limbo mellem skiftende Folketing og kommunerne. Folketinget har givet borgerne rettigheder, men kommunerne har i praksis ignoreret dem. Ministre har sendt hyrdebreve og skældt ud, uden at det har haft nogen effekt, så vi nu ser, at to ud af tre sager på området fortsat afgøres forkert i kommunerne,” siger Sanne Møller fra konsulentvirksomheden Embedsværket, der tidligere har forfattet rapporten ”Retssikkerhed for udsatte borgere” for Advokatsamfundet.

Ventetid og mange delafgørelser
Hjemmetræningstilbuddet er et alternativt tilbud i stedet for særlige dag- og skoletilbud for børn, der har en varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne. I 2020 modtog i alt 288 familier hjemmetræningstilbud, der blev indført ved lov i serviceloven i 2008.

Familierne, der hjemmetræner, oplever ifølge Sanne Møller først og fremmest problemer med at blive godkendt til at kunne hjemmetræne i det hele taget. Og hvis familierne bliver godkendt, opstår der ofte problemer med, hvad der kan bevilges af for eksempel træningsredskaber, dækning for tabt arbejdsfortjeneste og støtte til hjælpere, transport med mere.

”Familier, der hjemmetræner, er ramt af en "perfect storm": De udgør en minoritet blandt forældre til børn med handicap. Sagsbehandlingen af de 288 sager er spredt ud over 98 kommuner, så der er langt mellem sagsbehandlere med erfaring med ordningen. Mange kommuner udtrykker desværre aktivt, at de ikke bryder sig om hjemmetræning, og antallet af omgjorte sager viser, at de heller ikke formår at behandle sagerne på en tilfredsstillende vis for borgerne. Endelig må vi erkende, at Ankestyrelsen ikke har været i stand til at ensrette kommunernes afgørelsespraksis,” siger Sanne Møller.


#enmillionstemmer Monica Lylloff:

Monica Lylloff
·
Fejl i 89% af klagesagerne.

Kommunal uvilje.

Overtrædelser af Børnekonventionen.

Svigt af børnefamilier.

Sjældent har jeg set en så alvorlig rapport om manglende retssikkerhed i Danmark.

Og der er helt stille….. Der er ikke engang en bekymret selfie fra socialministeren.

Citat fra rapporten:
Når der samtidig kan konstateres, et for danske forhold, abnormt højt fejlniveau i forvaltningsafgørelserne, ses at risikoen er realiseret, og det for en meget udsat målgruppe.
Der er reelt tale om en ”failed administration” situation. Der er ikke længere sammenhæng mellem de rettigheder, som Folketinget har givet borgerne i loven, og den måde de administreres på i virkeligheden.
Det er altså ikke længere politikernes lovgivning, der regulerer området, men tilfældigheder.
Nogle få kommuner gør det godt – de fleste gør ikke. Det er uforeneligt med almindelige retsstatsprincipper at lade en sådan tilstand fortsætte.


Det er så sindssygt vanvittigt, at der i et land som Danmark eksisterer SÅ ringe forvaltning af gældende lov. Lovgivning der skal hjælpe børn og familier på den bedste måde vel at mærke. Skammeligt!


Rapport om retssikkerhed for børn, der hjemmetrænes

https://www.hjernebarnet.dk/aktuelt/...1gsApHEGsV0T_w

1. oktober 2008 trådte loven om hjemmetræning af børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i kraft. Loven blev mødt med stor glæde, da forældre siden 1998 havde kæmpet for lovgivning på området.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 02-12-2021, 18:00   #259
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.717
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Tredobbelt svigt af hjemmetrÆnende bØrn

TREDOBBELT SVIGT AF HJEMMETRÆNENDE BØRN

Ultimo oktober 2021 udkom rapporten "Retssikkerhed for børn, der hjemmetræner". Den er udarbejdet af Sanne Møller fra Embedsværket. Rapporten dokumenterer, at hjemmetræningsområdet desværre har danmarksrekord i fejlagtige afgørelser.

I dag bringer Ræson nedenstående indlæg fra Sanne Møller fra Embedsværket, hvor Sanne Møller beskriver det tredobbelte svigt som hjemmetrænende børn udsættes for:

"Først krænkes deres rettigheder af forkerte afgørelser fra kommunerne, dernæst negligeres deres evaluering af Ankestyrelsen, og til sidst glemmes de af ministeriet og/eller socialudvalget."

Først begår kommunerne fejl i et uhørt antal afgørelser. Folketingets socialudvalg beder om at få området undersøgt.

Ankestyrelsen laver den største undersøgelse på et område.
OG SÅ SKER DET HELT STORE SVIGT.

Da Ankestyrelsen sender deres rapport til Folketingets Socialudvalg i 2019, undlader Ankestyrelsen at gøre opmærksom på hvor alvorlig den manglende retsstilstand på hjemmetræningsområdet er.

Trods gentagne henvendelser fra Hjernebarnet til Socialministeriet sker der intet for at rette op på retstilstanden. Desværre er det også kun få af Folketingets handicapordførere, der reagerer.

Derfor beder Hjernebarnet Embedsværket udarbejde en rapport om retssikkerheden for hjemmetrænende børn.

Indtil videre har reaktionen på rapporten om retssikkerhed været minimal og svigtet af børn, der hjemmetræner fortsætter.

Folketingets politikere har vedtaget en lov, som giver forældre ret til at hjemmetræne deres børn. Når den lov de facto er sat ud af kraft, så skal der ske handling.

Hjernebarnet appellerer til, at Socialministeriet og Folketingets politikere påtager sig deres ansvar overfor de 288 hjemmetrænende børn og deres forældre
.
DEL MEGET GERNE

https://www.facebook.com/58815785787...698635291/?d=n

https://www.raeson.dk/2021/jurist-sa...2gaxkMAKJG3DuM

Jurist Sanne Møller: 288 børns retssikkerhed bliver glemt i det danske system

Forkerte afgørelser i sager om handicappede børn, der hjemmetrænes, hober sig op i det danske system. Konsekvensen af de forkerte afgørelser og ikke mindst den forlængelse af sagsbehandlingen, det medfører, er, at børn, der fra fødslen har været sat tilbage i udvikling, ikke får den rette hjælp i rette tid, og derfor ikke får udnyttet det potentiale, de trods alt har. Det er en krænkelse af deres rettigheder i henhold til Børnekonventionen – og i øvrigt i strid med alle de principper, der normalt gælder for udsatte børn i Danmark.

Af uafklarede årsager reagerer ingen i Ankestyrelsen på, at der er fejl i 48 ud af 63 delafgørelser. Det burde være åbenlyst, at det er et alvorligt problem, at kommunerne ikke formår at træffe lovlige afgørelser


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 11-12-2021, 20:00   #260
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.717
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Fejlbehandlede rygsmerter er en kæmpe udfordring

https://www.sdu.dk/da/nyheder/forskn...9oZA1Tepq7ICoI

29 af verdens førende rygforskere retter skarp kritik af den måde, sundhedsvæsener håndterer de rygproblemer, der på verdensplan belaster 540 millioner. Flere end 880.000 danskere er blandt de ramte, siger SDU-forskeren, der er næstformand i den globale forskergruppe.

Af Bo Kousgaard, [email protected]

Jan Hartvigsen, professor ved Institut for Idræt og Biomekanik på SDU, er blandt 29 af verdens førende forskere, der nu slår alarm i tre opsigtsvækkende artikler i engelske The Lancet – et af verdens mest anerkendte medicinske tidsskrifter.

I artiklerne retter forskerne en skarp kritik af den måde, sundhedsvæsener håndterer de rygproblemer, der på verdensplan belaster 540 millioner mennesker. Flere end 880.000 danskere er blandt de ramte.

Jan Hartvigsen er ikke i tvivl om, at der er plads til markante forbedringer i den måde, vi håndterer rygsmerter på:

-Vi spilder vores penge ved at fejlbehandle og fastholde mennesker med rygsmerter i en patientrolle, der medvirker til sygeliggørelse. I stedet for at give patienterne effektiv behandling og holde dem på arbejdet, giver vi dem for meget medicin, for mange unødvendige scanninger og operationer, og vi sygemelder for mange. Det kan vi ikke være bekendt, siger Jan Hartvigsen.


© Fotograf Heidi Lundsgaard

Forkerte valg
SDU-professoren er næstformand i den globale arbejdsgruppe af forskere, der har analyseret området i de sidste fem år. Han peger på, at sundhedsvæsenet herhjemme er indrettet på en måde, der understøtter de forkerte valg.

-Vi har gode, veldokumenterede behandlinger, som virker på mange, og der er primært tale om uddannelse, træning og manuel behandling hos fysioterapeut eller kiropraktor. Men det er billigere for patienterne at blive behandlet med medicin eller operation.

- Det er det bare ikke for samfundet. Rygsmerter koster os konservativt sat minimum 6,7 mia. kr. i Danmark hvert år i behandling og tabt arbejdstid, siger Jan Hartvigsen.

Hvis en del af pengene fra de nuværende behandlinger bruges på at gøre det gratis eller billigere at få uddannelse og træning, og for nogle behandling hos fysioterapeuter og kiropraktorer, vil det, ifølge rygforskerne, understøtte patient-empowerment – dvs. hjælp til at hjælpe sig selv. Og det vil være i overensstemmelse med forskningens anbefalinger og Sundhedsstyrelsens Nationale Kliniske Retningslinjer.

-Men der mangler vilje til at flytte ressourcerne. Og vi forsker alt for lidt på området. Rygsmerter er den hyppigste årsag til funktionsnedsættelse – i alle voksne aldersgrupper, men vi bruger mindre end 1 % af forskningsmidlerne inden for sundhedsområdet til at forske i rygproblemer, siger Jan Hartvigsen.

Tre anbefalinger

Artiklerne i The Lancet påpeger, at forskellen i mellem det, man ved, om, hvad der virker bedst i forhold til rygsmerter, og det man rent faktisk gør, forekommer i alle lande, der er involveret i undersøgelsen.

Resultatet er unødvendig eller skadelig medicin, overflødige scanninger og kirurgi fremfor oplysning, træning og behandling. Og
forskerne advarer om, at lav- og mellemindkomstlande er i risiko for at gentage fejltagelserne fra vores del af verden.

- Der er en stor opgave her, der handler om folkeoplysning. Vi skal forklare folk, at de ikke skal gå i panik, fordi de får ondt i ryggen. Livet stopper ikke. De skal holde sig aktive og gå på arbejde i det omfang, de kan, siger Jan Hartvigsen, der giver tre anbefalinger til beslutningstagerne indenfor sundhedsområdet:

Giv alle, der henvender sig til sundhedssystemet, opdateret viden om rygsmerter, så de ikke bliver sygeliggjorte gennem nyttesløse undersøgelser og medicin
Giv adgang til fysisk aktivitet og træning for dem, der har behov
Lav et system for forebyggelse og behandling, der hænger sammen på tværs af sundhedsvæsen og arbejdsplads.

Fakta om rygsmerter i Danmark
• Hvert år oplever halvdelen af alle danskere at have ondt i ryggen, og ca. 880.000 er meget generet af smerter.
• Danskere, der har ondt i ryggen, går 5 gange så ofte til lægen, som personer uden ondt i ryggen. De har 3,3 millioner flere besøg hos lægen, er indlagt 11.000 gange om året og har 73.000 ambulante hospitalsbesøg.
• Lænderygsmerter er den hyppigste årsag til, at danskere ikke kan gå på arbejde, og 39 % af de sygemeldte bliver afskediget inden for 10 måneder fra deres første sygedag.
• Lændesmerter koster de danske skatteydere 1,8 milliarder kr. om året i form af behandlinger i det offentlige sundhedsvæsen.
• Dertil kan lægges 4,8 milliarder kr. i produktionstab ved sygefravær.
Kilde: ’Sygdomsbyrden i Danmark’ af Statens Institut for Folkesundhed

Mød forskeren

Professor og forskningsleder Jan Hartvigsen forsker i rygsmerter på Institut for Idræt og Biomekanik.

KONTAKT
Læs forskernes artikler

THE LANCET

Professor og forskningsleder Jan Hartvigsen forsker i rygsmerter på Institut for Idræt og Biomekanik.

https://www.thelancet.com/series/low-back-pain

Relaterede artikler The Lancet.
https://www.thelancet.com/clinical/diseases/back-pain


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 01:24.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension