Ophør med ssri

[Diablo]

Archibal, tak for de fine ord

Jeg kan kun give dig ret i at bla. Gåture og aktivitet i den grad man magter er rigtig godt for sjælen


Kh

[flora]

Har mange gange haft forsøgt at trappe ud af ssri, har været på dem næsten konstant siden 2003.
Og med samme formål, hvad er medicinvirkninger/bivirkninger, og hvad er egentlig mig? gør de overhovedet noget for mig?
Har efterhånden længe lægget på under laveste normaldosis, dvs en udtrapningsdosis, 37,5mg efexor. Ulempen er også økonomisk, de koster mange gange mere end laveste normaldosis på 75mg.
Når jeg glemmer en pille én dag, finder jeg ud af det dagen efter, da jeg så er voldsomt svimmel.
Når jeg har forsøgt at trappe ud, er jeg voldsomt svimmel i ca 1 uge inden det aftager. Og ja, det er til at få spat af, er naturligvis frustreret og meget irritabel mens det står på, kan hverken holde andre eller mig selv ud. Det er som at være konstant søsyg.
Der skal så ikke så mange belastninger til i mit liv, før jeg ryger for meget ned og må starte op igen. Det sker dog også mens jeg er på dem. Så hvad er hvad?
Kan holde mig op på et højere niveau både fysisk og psykisk, i de perioder jeg har mulighed for at dyrke stabil motion. Det gør noget godt for hjernen i et par dage efter motionen.
Held og lykke med projektet, og kom gerne med en opdatering af hvordan det går

[Supercarla]

Jeg trappede også ud, og for mig skete der ikke det store. Jeg fik en periode hvor jeg blev bange for at jeg var ved at ryge ned igen... Men efter en periode var det væk. For mig handlede det nok mest om at årsagen blev fjernet... Altså jeg fik den hjælp jeg har behov for, fik ro og pension...

Men jeg tror det er så individuelt som noget kan være;-)

[Supercarla]

Haha så havde du selv skrevet nødagtig det samme.. Lol... Havde ikke set;-)

[Maja44]

der er meget lang ventetid til psykiatere.... nogle steder to år !

[Ninja]

Som jeg skrev tidligere, så tog det MIG lidt mere end 1 år, at blive alle symptomer fuldstændig kvit....

Mine tidlige symptomer var svimmelhed, forvirring, mareridt, angst, kulde fornemmelser....jeg lå engang i mellem og rystede af kulde, selvom det var højsommer og engang i mellem gik det direkte over i koldsved. Dét var ubehageligt!
Jeg tudede også ekstremt meget og måtte holde mig fra aviser, nyheder og den slags, for jeg kunne slet ikke rumme det. Selv film som egentlig ikke var sørgelige, kunne jeg sidde og brøle over. Jeg var meget sensitiv i perioden.

Senere fik jeg ticks - lidt som elektrisk stød i arme og ben - jeg fik også sådan nogle høje knald inde i hovedet der også føltes lidt som elektrisk stød. Senere fik jeg enormt dystre tanker, sorte skræmmende tanker, hvor jeg kom i tvivl om jeg var ved at udvikle en ny og mere psykopatisk natur.
Med andre ord, så fik jeg det MEGET værre end FØR jeg begyndte på medicinen.

Men det gik over igen, det tog bare rigtig lang tid.
På et tidspunkt, ca halvvejs inde i forløbet (efter ca 6 mdr) begyndte det at vende for mig. Svimmelheden forsvandt, angsten kom ned på et acceptabelt niveau hvor den kunne genkendes og accepteres. De dystre tanker fortrak sig, der gik længere og længere perioder mellem mine mareridt - dog fandt jeg meget hurtigt ud af, at jeg havde MEGET brug for en god nats søvn - hvis jeg var for længe oppe om natten, og ikke fik sovet ordenligt igennem, så blev jeg ekstrem modtagelig for alle dårlighederne dagen efter.
Jeg fik også tilbagefald, hvis jeg hang for meget i sofaen - jeg blev nødt til at få integreret nogle lange gåture og lidt bevægelse, for at holde alt det grimme væk.

Efter der var gået 1 års tid, begyndte det for alvor at vende. Jeg fik ekstremt mange følelser af lykke og glæde, og på én eller anden måde, så blev jeg mig selv igen og det føltes bare helt fantastisk.

Det medicinen gør, er jo ikke at helbrede. Det lægger bare et filter oven på alle problemerne og holder dem kunstigt nede, og på den måde ved man aldrig om man har fået det bedre, eller om man er nået til et sted i livet, hvor man er moden til at arbejde lidt med sine problemstillinger. Det er jo ikke som at have hovedpine og så tage en Panodil, og så forsvandt hovedpinen.
Medicinen gør at man skal tage dem hele tiden, år ud og år ind. Men i virkeligheden, så anbefales det, at man højest tager medicinen i 2 år. Og så skal patienterne trappes ned og ud, for at se hvordan det så går. Problemet er bare, at ingen holder øje! Ingen tæller, ingen hjælper, for det er så dejlig nemt, at bare udskrive recepten og så holder patienten kæft.

Og holder patienten op med medicinen, så tror patienten fejlagtigt at de nu har fået det endnu værre og slet ikke kan leve uden medicinen og begynder derfor hurtigt igen. For INGEN fortæller, at det kun er for en periode det bliver rigtig slemt, og igen, er der ingen hjælp til at håndtere seponeringssymptomerne, og så bliver der bare udskrevet en ny recept fordi det er det letteste for alle parter.

Den medicin er ment som en overgang - en hjælpende hånd, et pusterum, en mulighed for at finde fodfæste. Den er ikke ment som værende et filter der tilbydes 5, 10, 15, 20, 25 år....det er fuldstændig hen i vejret at det foregår. Og er stik mod anbefalingerne om den max 2 årige periode. Og hvem kender konsekvenserne af åre langt forbrug?? INGEN!! Så der er også en hel del forsøgskaniner med i spillet.....og selvfølgelig sidder medicinalvirkomhederne og gnider sig i hænderne over, at folk nu kan holdes konstant syge og at de har udviklet et produkt, som de færreste kan slippe igen. MANGE penge lige ned i kassen!!

Jeg synes det er forfærdeligt.

[Pedro]

Godt skrevet Ninja! Tror du har ramt noget her. Mange af de ting du her beskriver, så rammende, kan jeg nikke genkendende til. Vender lige tilbage................................:kram :