K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Den nyttige viden vi alle har

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Den nyttige viden vi alle har Her kan du sætte link tips og andet ind, som andre i din situation kan have nytte af at vide

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 06-05-2024, 19:17   #1
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.829
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Regeringen og KL indgår delaftale på socialområdet 2024

https://www.sm.dk/nyheder/nyhedsarki...ttPwo2TD1ueu5v

Regeringen og KL indgår delaftale på socialområdet
06-05-2024

Som led i forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2025 har regeringen og KL indgået en delaftale om det specialiserede socialområde

Det specialiserede socialområde er et centralt kommunalt velfærdsområde. Hvert år leverer kommunerne hjælp og støtte til mere end 194.000 børn, unge og voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Samtidig er udgifterne på området de seneste år steget markant, og det står ikke klart, om kvaliteten i indsatserne for borgerne står mål med denne stigning.

Økonomiaftalen mellem regeringen og KL indeholder en række tiltag, der samlet set skal øge det kommunale prioriteringsrum, skabe større tryghed og forudsigelighed for borgerne og reducere udgifterne på det specialiserede socialområde.

Samtidig skal tiltagene bidrage til en bedre styring, så man sikrer sig, at ressourcerne bliver brugt bedst muligt, og de skal bidrage til en faglig og økonomisk bæredygtig udvikling af socialområdet.

AFTALE TEKST
https://www.sm.dk/Media/638505792436...%20og%20KL.pdf

En bæredygtig udvikling af socialområdet

Regeringen og KL er som led i forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2025 enige om en del- aftale på det specialiserede socialområde. Aftalen indeholder på den baggrund en række tiltag, der samlet set skal øge det kommunale prioriteringsrum, skabe større tryghed og forudsigelighed for bor- gerne og reducere udgifterne på det specialiserede socialområde. Samtidig skal anbefalingerne bi- drage til en bedre styring på socialområdet, så ressourcerne bruges bedst muligt og bidrager til en faglig og økonomisk bæredygtig udvikling af socialområdet.

Det specialiserede socialområde er et centralt kommunalt velfærdsområde, hvor kommunerne hvert år leverer hjælp og støtte til mere end 194.000 børn, unge og voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Udgifterne på området er de seneste år steget markant. I perioden 2018-2023 er udgifterne steget med ca. 6,3 mia. kr. Det står ikke klart, om kvaliteten i indsatserne for borgerne står mål med denne stigning.
Regeringen og KL aftalte med Aftale om kommunernes økonomi for 2022 at nedsætte et Ekspertud- valg, der skulle komme med anbefalinger til, hvordan der kan sikres en faglig og økonomisk bæredyg- tig udvikling af socialområdet.

Ekspertudvalget har i april 2024 offentliggjort deres endelig rapport, der indeholder en række anbefalinger.

Regeringen og KL er på den baggrund enige om at arbejde videre med at realisere anbefalingerne, jf. bilag 1, herunder:

 Anbefaling vedr. borgere med særligt komplekse behov og udadreagerende adfærd. Der sættes et arbejde i gang med at se på nye rammer for etablering af offentlige botilbuds- pladser med fokus på borgere med særligt komplekse behov og udfordringer, herunder bor- gere, der har en udadreagerende adfærd. Sigtet er et bedre udbud af botilbudspladser med henblik på at understøtte priser, som svarer til den ønskede og nødvendige indsats og kvali- tet, herunder anbefales det at se på et takstloft.

 Anbefaling om udvikling af nyt takstsystem for socialområdet. Der sættes et arbejde i gang med at se på en ny model for takstsystemet for sociale tilbud, blandt andet med inspi- ration fra andre velfærdsområder. En ny takstmodel skal således bl.a. sikre gennemsigtig- hed i, hvad indsatser reelt koster og sikre sammenlignelighed på tværs af tilbud. Det forud- sætter en mere standardiseret model, end tilfældet er i dag.
En række af initiativerne forudsætter lovændringer og yderligere udboring af konkrete modeller. Re- geringen og KL er enige om løbende at drøfte arbejdet. Der følges løbende op på arbejdet på kvar- talsmøder mellem Social-, Bolig- og Ældreministeriet og KL samt efter den proces, som er angivet i bilag 1. Udmøntning af initiativer, som kræver lovændring, forudsætter tilslutning af Folketingets par- tier.
KL noterer sig samtidig, at regeringen og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti samt Radikale Venstre d. 2. maj har indgået Rammeaftale for en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapom- rådet, som sætter retning for de kommende års arbejde med udvikling af handicapområdet, herunder:
Delaftale om den kommunale økonomi for 2025 · maj 2024 1

 Revidering af serviceloven, som har til formål at understøtte en mere enkel sagsbehandling og visitation.

 Udvikling af et nyt takstsystem for socialområdet, som skal forbedre sammenhængen mel- lem kvalitet og økonomi samt forbedre kommunernes udgiftsstyring, herunder sikre gennemsig- tighed. Et nyt takstsystem på botilbudsområdet ses i aftalen i sammenhæng med arbejdet med en model for, hvordan den højt specialiserede del af handicapområdet kan inddeles i specialer.

 Revisionen af magtanvendelsesreglerne, hvor der er indgået en aftale om at gennemføre en revision af reglerne for magtanvendelse

 Mulige regelforenklinger i sagsbehandlingen, herunder en takstmodel, der kan danne ram- men om en bedre og enklere udmåling af BPA-tilskud og en forenkling af reglerne for visitation til hjælpemidler.

 Ny model for tilsyn med sociale tilbud, hvor sigtet samlet set er et lavere tilsynstryk på de so- ciale tilbud, som bl.a. kan frigøre tid til borgernære opgaver.

 Løft af datagrundlag på socialområdet for at sikre virksomme og effektive indsatser. Ovennævnte initiativer drøftes således også i dialogforummet Sammen om Handicap, som udgør et
samarbejdsforum for parterne på handicapområdet. KL deltager i Sammen om Handicap.

Opfølgning på initiativer aftalt i ØA24

Som led i Aftale om kommunernes økonomi for 2024 har regeringen og KL aftalt en række initiativer på det specialiserede socialområde.

KL noterer sig på den baggrund, at regeringen vil arbejde mod at fremsætte lovforslag i efteråret 2024 om en formaliseret beløbsgrænse for meromkostningerne på 0 pct. for borgernes valg af alternative tilbud til det, som kommunen har visiteret til, samt en nytænkning af merudgiftsydelsen. For så vidt angår merudgiftsydelse for voksne kræver ændringer tilslutning fra forligskredsen bag førtidspension og fleksjob. Forslagene indgår i ovennævnte rammeaftale og drøftes i Sammen om Handicap.

KL noterer sig endvidere, at regeringen vil fremlægge lovforslag og søge Folketingets opbakning til en fastsættelse af takstlofter for krisecentre, forsorgshjem og herberger. Takstlofter på § 110 tilbud vil indgå i en ny model for øget styring med kapaciteten på herbergsområdet. Modellen har ophæng i omlægningen af hjemløseindsatsen, som har til hensigt at nedbringe antallet af borgere i hjemløshed og gøre op med langvarig hjemløshed ved at understøtte øget brug af Housing First-tilgangen.

Regeringen og KL er med afsæt i ØA24 og ekspertudvalgets anbefalinger enige om, at kommunerne fra 2025 skal indberette individhenførbare udgifter for borgere i botilbud og botilbudslignende tilbud samt borgere på herberger mv. og krisecentre.

Parterne er enige om, at det er centralt at understøtte og følge implementeringen af statistikken for individhenførbare udgifter løbende. Det kan ske i regi af det datastrategiske samarbejdsudvalg på so- cialområdet. Hensigten er ikke at skabe yderligere administrative opgaver, men at sikre et kvalificeret grundlag for at identificere virksomme og omkostningseffektive sociale indsatser.

2 Delaftale om den kommunale økonomi for 2025 · maj 2024

Bilag Bør læses i linket

https://www.sm.dk/Media/638505792396...nitiativer.pdf

Bilag 1: Aftalte initiativer i forlængelse af Ekspertudvalgets endelige anbefalinger

Tabel 1 indeholder en oversigt over de aftalte initiativer. Nogle initiativer har et længere tidsperspek- tiv, mens arbejdet allerede er i gang eller snart kan opstartes for en række af initiativerne.

Tabel 1
Aftalte initiativer i forlængelse af Ekspertudvalgets endelige anbefalinger
Anbefaling Aftale mellem regeringen og KL
Spor 1: Vi skal vide, hvad der driver udviklingen i udgifterne og borgernes indsatser
Udmøntning
Arbejdet igangsæt- tes i andet halvår 2024. KL og regerin- gen vil gøre status for arbejdet i ØA26.
Afdækning og afkla- ring af løsningsspor for de otte princip- meddelelser gen- nemføres i 2024 mhp, at regeringen vil søge flertal til et eventuelt lovforslag kan fremsættes ef- teråret 2025.
Der nedsættes en arbejdsgruppe med henblik på en afkla- ring af mulighederne for nye rammer og
1. Anbefaling om tydeliggørelse af hensyn i servicelo- ven
2. Anbefaling vedr. tydeliggørelse af rækkevidden for de enkelte reglers an- vendelse

Regeringen og KL noterer sig, at der i Rammeaftale for en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet er aftalt en revision af servicelovens handicapbestemmelser, der har til formål at under- støtte en mere enkel sagsbehandling og visitation. Regeringen og KL er på baggrund af

Ekspertudvalgets anbefalinger enige om en re- vision af serviceloven. Revisionen skal i tillæg til de aftalte målsæt- ninger i Sammen om Handicap sikre tydelighed om og derved fremme hensynet til borgerens inddragelse i egen sag, sikre hel- hedsfokus, således at indsatserne afstemmes i forhold til borgerens udviklingspotentiale og egne og netværks ressourcer.

Hertil skal revi- sionen tydeliggøre rammerne for gældende ret om, at økonomiske hensyn skal tillægges vægt, men ikke må tilsidesætte faglige vurde- ringer af, hvad der er nødvendigt. Yderligere skal revisionen tydelig- gøre rækkevidden af de enkelte bestemmelser med henblik på at sikre større klarhed omkring retstilstanden for alle parter, herunder særligt borgerne, kommunerne og Ankestyrelsen.

Regeringen og KL er enige om, at der skal være overensstemmelse mellem rammerne for anvendelsen og fortolkningen af reglerne samt den politiske intention, der ligger bag.

Parterne er derfor enige om, at der indsættes en særskilt bestemmelse i hhv. serviceloven og ældre- loven om madservice, og at udgangspunktet efter denne bestem- melse er, at maden fremstilles uden for den ældres hjem, men at der også er mulighed for at tilbyde støtte til madlavning i hjemmet.

I forlængelse heraf noterer KL sig, at regeringen vil gennemgå yderligere 8 principmeddelelser.

Såfremt det kan konstateres, at den nuværende udformning har medført en udgiftsdrivende udvidelse af lovbestemmelsens anvendelsesområde, vil regeringen gå i dialog om relevante partier om en præcisering af gældende lovgivning mhp. at skabe øget tydelighed om bestemmelsernes anvendelsesområde. Resultaterne drøftes forud for ØA26.

Regeringen og KL er endvidere enige om, at Social-, Bolig- og Æl- dreministeriet indtræder i Dialogforum mellem Ankestyrelsen og kommunerne, samt at forummet fremadrettet får mulighed for at udtale principielle betragtninger til principmeddelelser forud for offentliggørelse.

Regeringen og KL er enige om at sikre et bedre udbud af botilbuds- pladser for målgruppen gennem en styrket kapacitetsstyring og koor- dinering af oprettelse af botilbudspladser. Der nedsættes en arbejds- gruppe med KL og regeringen, der skal udarbejde modeller for nye rammer for målgruppen, herunder muligheden for at fastsætte takst- lofter. Muligheden for at fastsætte et takstloft skal indgå i arbejdet
3. Anbefaling vedr. nye rammer for ka- pacitetsstyring og etablering af sær- lige botilbudsplad- ser til borgere med

Delaftale om den kommunale økonomi for 2025 · maj 2024 1
særligt komplekse behov og udadrea- gerende adfærd

4. Anbefaling om udvikling af nyt takstsystem for so- cialområdet

5. Anbefaling om hensigtsmæssig udvikling af botil- budskapaciteten

6. Anbefaling om bedre understøt- telse af match mel- lem borger og boti- lbud
med et nyt takstsystem og ses i sammenhæng med specialeplan- lægning på det højt specialiserede handicapområde.

Som led i Aftale om kommunernes økonomi for 2024 har regeringen og KL aftalt et ekstraordinært løft af kommunernes anlægsinvesterin- ger på i alt 1,5 mia. kr. i perioden 2024-2026 til udvidelse af den kommunale botilbudskapacitet på socialområdet. Udvidelsen skal sammen med en række andre initiativer understøtte en mere rimelig prissætning på området. Regeringen og KL er enige om at gøre sta- tus i ØA26.

Regeringen og KL er enige om, at der skal etableres en ny model for takstsystemet for sociale tilbud, blandt andet med inspiration fra an- dre velfærdsområde.

Der nedsættes en arbejdsgruppe med KL og regeringen, der skal udarbejde modeller for et nyt takstsystem vedrø- rende botilbud og ydelser efter serviceloven, der ydes på botilbuds- lignende tilbud. En ny model tager afsæt i anbefalingerne og skal for- bedre sammenhængen mellem kvalitet og økonomi samt forbedre kommunernes udgiftsstyring og mulighederne for politisk prioritering.

En ny takstmodel skal således bl.a. sikre gennemsigtighed i, hvad indsatser reelt koster og sikre sammenlignelighed på tværs af tilbud og kunne understøtte regulering af prisfastsættelsen for botilbud
mhp at kunne kompensere for manglende konkurrence, fx under- støtte takstlofter, standardiserede takstelementer, centralt fastsatte vejledende takstniveauer mv. Det forudsætter en mere standardise- ret model, end tilfældet er i dag. Et nyt takstsystem på botilbudsom- rådet skal endvidere ses i sammenhæng med arbejdet med en mo- del for, hvordan den højt specialiserede del af handicapområdet kan inddeles i specialer.

Ekspertudvalget vurderer, at de nuværende incitamenter for etable- ring og drift af botilbud på sigt kan være fordyrende for kommunerne. Regeringen og KL er derfor enige om at igangsætte en undersø- gelse af de økonomiske og lovgivningsmæssige rammer for etable- ring, drift og anvendelse af hhv. botilbudslignende tilbud etableret i boliger efter f.eks. almenboliglovens § 105 og botilbud efter service- lovens §§ 107 og 108. Analysen skal klarlægge mulige potentialer for forbedringer, så de lovgivningsmæssige rammer kan understøtte en mere hensigtsmæssig udvikling i botilbudskapaciteten på sigt. Derudover skal analysen afdække muligheder for en mere fleksibel udnyttelse af botilbudslignende tilbud etableret i boliger opført efter almenboligloven.

KL noterer sig, at regeringen har fremsat lovforslag om revision af reglerne for magtanvendelse, som bl.a. lægger op til at udvide an- vendelsesområdet for § 129 a i serviceloven. Det indebærer en udvi- delse af målgruppen, og at en beboer på et botilbud kan flyttes til et bestemt botilbud uden samtykke, når flytningen er begrundet i, at be- boeren er til væsentlig fare for eller udviser en særligt truende eller særligt chikanerende adfærd over for de øvrige beboere eller perso- nalet, uanset hvad der er årsagen til den nedsatte funktionsevne. I forlængelse heraf noterer KL sig, at der også lægges op til en har- monisering af reglerne på socialområdet og demensområdet ift. flyt- ning med værges samtykke, og at regeringen vil søge flertal til, at lovforslag herom sendes i høring inden ØA26.

KL noterer sig, at Familieretshuset vil varetage en øget oplysning om de eksisterende muligheder for flytning uden samtykke. I forlængelse heraf noterer regeringen sig, at KL vil gå i dialog med kommuner og aktører på området om en øget anvendelse af de eksisterende mu- ligheder for at få botilbudspladser godkendt til fleksibel anvendelse mellem servicelovens §§ 107 og 108.

Regeringen og KL er enige om at afdække modeller for, hvordan bo- tilbud kan målrettes forskellige specifikke målgrupper. Målretningen skal bidrage til, at skabe miljøer for borgeren, som omfatter borgere med tilsvarende udfordringer, ligesom det skal fordre en løbende vurdering af borgerens behov, så der til enhver tid sikres et godt

takstlofter. Regerin- gen og KL vil drøfte mulige initiativer i forbindelse med ØA26.
Arbejdet igangsæt- tes umiddelbart efter ØA-afslutning. Re- geringen og KL vil i forbindelse med ØA26 drøfte forelø- bige resultater af ar- bejdet. Regeringen vil søge flertal til, at der fremsættes lov- forslag i 2026.
Resultatet af analy- searbejdet kan drøf- tes i ØA26.
Afdækning igang- sættes umiddelbart efter ØA-afslutning. Resultaterne drøftes i ØA26.

Tiltaget vedr. større fleksibilitet i regler om flytning uden samtykke efter SEL § 129 a indgår i lov- forslaget om magt- anvendelse, jf. punkt 7. Tiltaget vedr. større fleksibilitet i regler om flytning med værges sam- tykke søger regerin- gen flertal til mhp. at det sendes i høring inden ØA26.

Familieretshuset igangsætter umid- delbart efter ØA-af- slutning en øget
2 Delaftale om den kommunale økonomi for 2025 · maj 2024

7. Anbefaling om revision af magtan- vendelsesreglerne
match mellem tilbud og borger. Det afdækkes i arbejdet, hvorvidt an- dre sagligt begrundende objektive kriterier ud over alder kan bruges som kriterie for målgruppeinddeling i et hjemmelsgrundlag, fx be- stemte sociale udfordringer. Parterne er endvidere enige om, at igangsætte en undersøgelse af barrierer for at anvende matrikelløse indsatser. Analysen skal kortlægge barrierer samt identificere mulige tiltag, der kan understøtte øget anvendelsen af matrikelløse indsat- ser, som for nogle borgere kan udgøre et bedre alternativ til botilbud- sindsatser.

KL noterer sig, at regeringen har fremsat lovforslag vedr. en revision af reglerne for magtanvendelse, som bl.a. lægger op til at udvide an- vendelsesområdet for § 129 a i serviceloven. KL noterer sig i forlæn- gelse heraf, at i der også lægges op til en harmonisering af reglerne på socialområdet og demensområdet ift. flytning med værges sam- tykke, og at regeringen søger flertal til, at et lovforslag herom sendes i høring inden ØA26.

praksisorienteret vej- ledningsindsats vedr. flytning uden samtykke. Ligeledes går KL i forlængelse af aftale i dialog med kommuner og aktø- rer om øget anven- delse af fleksible bo- tilbudspladser.

Lovforslaget er frem- sat April II 2024

Det lovforberedende arbejde løber fra medio 2024 og et år frem. Regeringen søger flertal til, at lovforslaget frem- sættes ultimo 2025

Der igangsættes i ef- teråret 2024 en un- dersøgelse med henblik på at fore- lægge målsætninger og overordnede spor for en omlægning mhp. at kunne drøfte det i ØA27.

Regeringen søger flertal til, at der frem- sættes lovforslag ul- timo 2024.
Spor 2: Forebyggelse
9. Anbefaling om øget fleksibilitet for tilpasning af fore- byggende indsat- ser efter barnets lov

Regeringen og KL er enige om at gennemføre en ændring af barnets lov, som skal muliggøre samtidig visitation til et antal udvalgte fore- byggende indsatser. Kommunen vil have et fagligt råderum til at vur- dere, hvilke af de udvalgte indsatser, der kan grupperes, således det er i overensstemmelse med den enkelte borges behov samt lokale forhold, herunder styringsmuligheder og serviceniveauer i kommu- nen. Der arbejdes efter, at lovforslaget er klar til fremsættelse senest ultimo 2025. Parterne er samtidig enige om at afdække, hvorvidt lig- nende former for fleksibilitet kan indbygges i forebyggende indsatser til udsatte voksne og personer med funktionsnedsættelse.

Spor 3: Fokus på kerneopgaven
13. Anbefaling om mulige regelforenk- linger i sagsbe- handlingen
14. Anbefaling ved- rørende ny model for tilsyn med soci- ale tilbud
Regeringen og KL er enige om at afsøge mulige modeller for en hen- sigtsmæssig forenkling af borgerstyret personlig assistance (BPA), tabt arbejdsfortjeneste samt ordningen om hjælpemidler. Modellerne skal bidrage til at gøre det mere gennemskueligt for borgerne, hvil- ken hjælp de kan forvente, samt bidrage til at mindske kommunernes tidsforbrug på administrative opgaver forbundet med ordningerne. I forbindelse med udarbejdelsen af modeller for hjælpemidler afdæk- kes det, hvorvidt en forenkling af visitationen inspireret af modellen på ældreområdet kan fungere på socialområdet.

I forlængelse af Aftale om kommunernes økonomi for 2024 er der gennemført en analyse af tilsyn med sociale tilbud. Analysen viser en række forhold, der bidrager til at øge udgiftsniveauet både direkte og afledt. Det gælder særligt socialtilsynene.

Regeringen og KL er derfor enige om at indføre en ny model for so- cialtilsynene.
Den nye tilsynsmodel skal medføre et lavere tilsynstryk på de samlede socialtilbud ved at gøre tilsynsbesøgene mindre res- sourcekrævende for de sociale tilbud og i højere grad gøre udvæl- gelsen af sociale tilbud til tilsyn mere risikobaseret. Regeringen frem- lægger et oplæg.

Konkret er regeringen og KL enige om, at udformningen af et nyt so- cialtilsyn skal sikre en forenkling af kvalitetsmodellen, herunder fx omstilling til en binær kvalitetsscore, at omstilling til et mere risikoba- seret tilsyn fx kan ske gennem en afskaffelse af det lovpligtige årlige tilsyn, at der foretages en tydeligere skelnen mellem anbefalinger og påbud, samt at udformningen af et mindre ressourcekrævende tilsyn for de sociale tilbud tager afsæt i de udfordringer, som det ØA24-af- talte eftersyn med tilsyn på sociale tilbud har påvist.

Spor 4: Vi skal gøre det, der virker
Delaftale om den kommunale økonomi for 2025 · maj 2024 3

16. Anbefaling om ny data- og digitali- seringsstrategi for 2025-2030
Regeringen og KL er enige om, at der skal udarbejdes en ny data- og digitaliseringsstrategi for socialområdet. KL noterer sig, at regerin- gen vil fremlægge en samlet strategi, der skal sikre strategisk retning for, hvordan datainfrastrukturen på socialområdet skal videreudvikles de kommende år og derigennem sikre grundlaget for en bedre faglig og økonomisk styring af socialområdet. En ny strategi skal ses i lyset af det eksisterende arbejde i det datastrategiske samarbejdsudvalg. Hensigten er ikke at skabe yderligere administrative opgaver, men at sikre et kvalificeret grundlag for at identificere virksomme og omkost- ningseffektive sociale indsatser.
Regeringen igang- sætter i andet halvår 2024 et arbejde med en ny data- og digi- taliseringsstrategi. Arbejdet drøftes lø- bende med KL.

4 Delaftale om den kommunale økonomi for 2025 · maj 2024

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 06-05-2024, 20:10   #2
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.829
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Tranæs eksperternes 19 anbefalinger & Bilag

https://www.altinget.dk/artikel/eksp...socialomraadet

Overblik: Her er eksperternes 19 anbefalinger, der skal lette presset på det specialiserede socialområde

Med 19 overordnede anbefalinger vil regeringens ekspertudvalg på socialområdet vise vejen til at sikre kommunerne bedre styr på økonomien på det specialiserede socialområde. Særligt botilbud er i fokus.

Altinget

Martha Nybroe
Researcher
Kim Rosenkilde
Redaktør

Der er brug for en lang række forandringer i måden, hjælpen til udsatte og borgere med handicap tilrettelægges og tildeles, hvis der skal styr på de stigende udgifter på området.

Det var budskabet, da regeringens ekspertudvalg på socialområdet med økonomiprofessor Torben Tranæs i spidsen præsenterede sine endelige anbefalinger onsdag eftermiddag.

Udvalgets afsluttende rapport præsenterer 19 anbefalinger i fem forskellige ’spor’, som tilsammen skal løse udvalgets opgave med at sikre en ”bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på socialområdet”.

En række af anbefalingerne er en uddybelse af tidligere anbefalinger, udvalget præsenterede sidste år, mens andre er nye. Altinget har samlet et overblik over udvalgets anbefalinger til dig her.

Bedre mulighed for politisk styring og prioritering

1. Revision af serviceloven
Ekspertudvalget vurderer, at der er behov for at revidere serviceloven med henblik på, at dens gældende indhold præciseres. Konkret foreslår ekspertudvalget, at der med revisionen sættes fokus på følgende:

Inddragelse af borgerens perspektiv: Serviceloven skal understøtte, at kommunerne systematisk inddrager borgerens eget og i relevant omfang dennes netværks perspektiv på borgerens livssituation og på hvilken støtte, der bedst afhjælper borgerens udfordringer.

Progression og degression: Det er afgørende, at det i valg af indsats indtænkes, hvordan man – ud over at sikre borgeren den kompenserende støtte, borgeren skal have – også sikrer, at der i indsatsen er fokus på, hvordan man kan støtte borgeren i at udvikle sig til at blive mere selvhjulpen.

Økonomiske hensyn: Servicelovens ordlyd bør i højere grad end i dag understøtte kommunernes inddragelse af økonomiske hensyn i valg af tilbud og indsatser.

Formålet er ikke at øge kommunernes samlede muligheder for at tillægge økonomi betydning. Ændringen skal tydeliggøre, at økonomi er et legitimt hensyn, og hvordan dette skal forstås.

Det anbefales derfor også, at de nærmere forudsætninger for, hvornår og hvordan kommunen kan tillægge økonomiske hensyn vægt i en afgørelse udfoldes i forarbejderne til loven, så der kommer større klarhed omkring retstilstanden herfor.

2. Tydeliggørelse af rækkevidden for servicelovens reglers anvendelse
Upræcis lovgivning med stort fortolkningsrum har ifølge ekspertudvalget givet Ankestyrelsen en stor rolle i forhold til at fastsætte rækkevidden af servicelovens bestemmelser.

Dette kan ifølge udvalget være uhensigtsmæssigt, da det kan medføre, at afgørelser fra Ankestyrelsen kan indeholde elementer, som gør dem ”fordyrende” i forhold til, hvad der synes at have været den politiske intention.

Ekspertudvalget udpeger med hjælp fra KL på ni konkrete principmeddelelser fra det seneste årti, som kan have spillet en sådan rolle.

Ekspertudvalget anbefaler: At der på baggrund af de konkrete principmeddelelser gennemføres præciseringer af gældende lovgivning med henblik på at skabe øget tydelighed om bestemmelsernes anvendelsesområde, herunder at neutralisere eventuelle udgiftsdrivende udvidelser af lovbestemmelsernes anvendelsesområde som følge af konkrete principmeddelelser. Der skal i samme ombæring tages stilling til de afledte økonomiske konsekvenser.

Ekspertudvalget anbefaler derudover: at Social-, Bolig- og Ældreministeriet fremadrettet har fokus på at sikre den nødvendige klarhed og tydelighed i beskrivelsen af grænserne for konkrete bestemmelsers anvendelse, når der udarbejdes ny lovgivning.
Det kan fx være klarere beskrivelser af rammerne for kommunernes skønsudøvelse og klarere beskrivelser af konsekvenserne af kan- henholdsvis skal-bestemmelser.

Endelig anbefaler Ekspertudvalget: At medlemmerne af Dialogforum mellem Ankestyrelsen og kommunerne fremadrettet får mulighed for at udtale deres principielle betragtninger forud for Ankestyrelsens offentliggørelse af de konkrete principmeddelelser.

I samme ombæring anbefales det, at dialogforummet fremadrettet udvides med Social-, Bolig- og Ældreministeriets departement.

3. Nye rammer for kapacitetsstyring og botilbudspladser
Det er ekspertudvalgets vurdering, at de nuværende rammer ikke leverer de rette forudsætninger for et velfungerende marked, og at de markedslignende rammer grundlæggende ikke lever op til formålet, når det handler om borgere med særligt komplekse behov.

Ekspertudvalget anbefaler derfor, at der findes særlige løsninger for kapacitetsstyring og etablering af offentlige botilbudspladser, når det gælder borgere med særligt komplekse behov.

Endvidere anbefaler ekspertudvalget, at der som led i arbejdet med en ny takststruktur (jf. anbefaling 4 red.) også skal ses på muligheder for at sætte et takstloft for botilbud til borgere med særligt komplekse behov og udadreagerende adfærd, som ofte udgør de særligt dyre enkeltsager.

4. Nyt takstsystem på socialområdet
Ekspertudvalget vurderer, at det nuværende takstsystem på socialområdet har stor betydning for udgiftsudviklingen på botilbudsområdet og ikke i tilstrækkelig grad understøtter kommunernes mulighed for at sikre rette match mellem borgerens behov, tilbud og pris for sociale tilbud.

Ekspertudvalget vurderer derfor, at takstsystemet for sociale tilbud bør ændres til et system med en højere grad af standardisering, herunder med inspiration fra andre velfærdsområder.

Ekspertudvalget mener, at forudsætningerne for en markedslignende ramme ikke er tilstede for de små og mest komplekse målgrupper, hvorfor der anbefales, at der ikke anvendes samme reguleringsmekanismer til denne målgruppe.

5. Udvikling af botilbudskapaciteten
Ekspertudvalget anbefaler, at der gennemføres en undersøgelse af de økonomiske og lovgivningsmæssige rammer forbundet med etablering, drift og anvendelse af henholdsvis botilbudslignende tilbud etableret i boliger efter almenboliglovens § 105 og botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108.

I forlængelse heraf skal analysen, blandt andet:

Klarlægge mulige potentialer for forbedringer, så de lovgivningsmæssige rammer kan understøtte en mere hensigtsmæssig udvikling i botilbudskapaciteten på sigt.
Afdække muligheder for en mere fleksibel udnyttelse af botilbudslignende tilbud etableret i boliger opført efter almenboligloven.
Endvidere anbefaler Ekspertudvalget øget vejledning til kommunerne om de aktuelle muligheder for en mere fleksibel udnyttelse af botilbudslignende tilbud etableret i boliger opført efter almenboligloven inden for den eksisterende lovgivningsmæssige ramme.

6. Bedre match mellem borger og botilbud
Fire tiltag skal understøtte et bedre match mellem den enkelte borgers behov og botilbuddets kompetencer.

De eksisterende muligheder for at få botilbudspladser godkendt efter både servicelovens §§ 107 og 108 skal anvendes i højere grad, så den samlede kapacitet vil kunne bruges mere fleksibelt fremadrettet.
Der skal ses på mulighederne for, inden for Danmarks internationale forpligtelser, at skabe flere typer af målrettede botilbud, som det kendes fra servicelovens § 108 a.
Større fleksibilitet i reglerne om flytning uden samtykke i serviceloven. Servicelovens § 136 f udvides, så den omfatter alle borgere under værgemål, uanset årsagen til nedsat funktionsevne. Servicelovens § 129 a ændres, så den nedsatte psykiske funktionsevne ikke nødvendigvis skal være en følge af en sindslidelse.
Øget praksisorienteret oplysning til kommunerne vedrørende flytning uden samtykke.

7. Revision af magtanvendelsesreglerne
Ekspertudvalget foreslår, at der i en revision af magtanvendelsesreglerne tages hensyn til lovgivningsmæssige udfordringer og dilemmaer under følgende fem temaer:

Barrierer for brug af velfærdsteknologi
Begrænsning af adgang til personfarlige genstande
Aflåsning af døre til udearealer
Øgede muligheder for flytning, når borger ikke kan samtykke
Færre dokumentationskrav.

8. Styring på krisecenterområdet
Det skal undersøges nærmere, hvordan man bedre kan understøtte en tryg – og i visse tilfælde også hurtigere – overgang til en selvstændig tilværelse uden vold efter endt krisecenterophold. Undersøgelsen skal ske under hensyntagen til, at det fortsat skal være muligt at blive indskrevet på et krisecenter ved akut henvendelse og uden forudgående kommunal visitation.



Styrket forebyggelse

9. Øget fleksibilitet for tilpasning af forebyggende indsatser
Det anbefales, at der gives mulighed for samtidig visitation til et antal udvalgte indsatser efter barnets lov, så kommunerne hurtigere og mere effektivt kan tilpasse den forebyggende indsats til børn, unge og familier med særlige behov for hjælp og støtte.
Det anbefales desuden, at det afdækkes, om lignende former for fleksibilitet kan indbygges i forebyggende indsatser til udsatte voksne og personer med funktionsnedsættelse.

10. Understøttelse af overgang til voksenlivet
Det anbefales, at en nytænkning af området for ungestøtte udvider og tydeliggør kommunernes indsatspalette for ungestøtte i barnets lov § 114, så kommunerne kan give indsatser inden for bolig, uddannelse og beskæftigelse samt netværk og relationer.

11. Statslig resultatbetalingsfond
Der skal på forsøgsbasis etableres en resultatbetalingsfond, der på et afgrænset område giver mulighed for at indgå aftale med flere kommuner om at udbetale budgetgevinster for de offentlige kasser.
Fonden skal bidrage til, at der igangsættes flere virksomme indsatser ved at overkomme barrieren omkring, at den økonomiske gevinst ved at igangsætte særligt forebyggende indsatser, tilfalder andre.

12. Opbyggelse og udbredelse af viden om forebyggende indsatser
Det anbefales, at der som led i en forskningsstrategi på socialområdet på den længere bane opbygges mere praksisnær viden om forebyggende og omkostningseffektive indsatser med en dokumenteret effekt i forhold til at forebygge udvikling eller forværring af problemstillinger hos de forskellige målgrupper.

Det anbefales desuden, at der sker en mere systematisk opsamling og udbredelse af eksisterende viden om forebyggende indsatser til de forskellige målgrupper på socialområdet, fx via platformen social.dk og vidensbanker som Viden På Tværs (VPT) og Socialt Udviklingscenter (SUS).



Afbureaukratisering skal give mere tid til kerneopgaven

13. Regelforenkling for BPA og hjælpemidler
Det anbefales, at det eksisterende regel- og visitationsgrundlag, herunder tildelingsprocedurer og -kriterier for borgerstyret personlig assistance (BPA) og tabt arbejdsfortjeneste forenkles.
Det anbefales desuden, at det afdækkes, hvorvidt en forenkling af visitationen til hjælpemidler inspireret af regeringens forslag om en positivliste på ældreområdet også vil kunne fungere på socialområdet.

14. Ny model for Socialtilsynets tilsyn
Der behov for en ny model for socialtilsynet, som målretter socialtilsynets midler og indsats på de sociale tilbud, hvor behovet er størst. Modellen bør baseres på en gennemgribende revision af kvalitetsmodellen med henblik på at forenkle socialtilsynenes praksis blandt andet gennem en mere dialogbaseret tilgang, så der frigøres tid fra registrering og dokumentation.

En ny model for det løbende socialfaglige tilsyn bør desuden omfatte en mere risikobaseret udvælgelse af tilbud, der skal have tilsynsbesøg, som erstatning for det årlige lovpligtige tilsynsbesøg for alle omfattede tilbud.

De foreslåede ændringer fokuserer alene på det løbende socialfaglige tilsyn og ikke det økonomiske tilsyn.

Forskning og data skal understøtte praksis

15. Ny forskningsstrategi og flere ph.d.’ere
Der skal etableres en ny forskningsstrategi på socialområdet med henblik på, at der skabes stærkere og mere sammenhængende forskningsmiljøer på området.
Parallelt og i sammenhæng hermed anbefaler ekspertudvalget, at der iværksættes et antal initiativer:

På forsøgsbasis i en 4-årig periode afsættes en pulje til at støtte praksisnær videnskabelig forskning på voksenområdet.
Som led heri uddeles 5-10 ph.d.-stipendier i praksisnær forskning på det sociale område

16. Ny data- og digitaliseringsstrategi
Det anbefales, at der udarbejdes en data- og digitaliseringsstrategi på socialområdet for 2025-2030, som sætter en strategisk retning for, hvordan datainfrastrukturen skal videreudvikles de kommende år.

Konkret fokuseres på to overordnede områder:

Data: Initiativer, der sikrer en bedre faglig og økonomisk styring af socialområdet, herunder sikre muligheden for at have sammenlignelige og individhenførbare data.

Digitalisering: Initiativer og retningslinjer, der sikrer øget digitalisering i dialogen mellem tilbud og myndighed samt på tværs af den offentlige sektor med henblik på en mere smidig, ensartet og sikker digital kommunikation på socialområdet

17. En styrket formidling og anvendelse af viden i praksis
Det anbefales at styrke formidling og anvendelse af eksisterende forskning samt anden viden på socialområdet i praksis.

Ekspertudvalget ser potentialer i følgende konkrete tiltag:

At der dannes og vedligeholdes et overblik over den nyeste forskning på området samt viden fra aktører, såsom kommuner, civilsamfundsorganisationer mv.
At formidling af denne viden faciliteres, herunder at den eksisterende forskning bliver ”oversat”, så den løftes fra papiret og kan anvendes i praksisnære indsatser.
At der videreudvikles på, hvordan læringsindsatser og opkvalificering af medarbejdere i praksis faciliteres samt at dette foregår med en tydeligere kobling til forskning.
Den sociale indsats skal styrke borgerens selvstændighed

18. Omstilling mod recovery-orienteret tilgang
Det anbefales, at kommunerne på det samlede voksenområde arbejder ud fra de principper, som ligger til grund for Recovery-orienteret rehabilitering.

Fokus skal være på at indfri følgende målsætninger:

At indfri borgerens potentiale for at leve et så selvstændigt liv som muligt
At borgerens egne mål er udgangspunktet for indsatsen
At borgerens behov for at nå sine mål er styrende for en helhedsorienteret indsats
At tænke beskæftigelse ind i indsatsen som både et mål og et middel i samspil med den sociale indsats.

19. Standardiserede mål for livskvalitet og progression

Det anbefales, at der foretages en afdækning af erfaringerne med at anvende individuelle mål koblet med standardiserede målkategorier, som kan bruges til at følge borgerens livskvalitet og progression.

Hele rapporten her:
https://www.sm.dk/publikationer/2024...delige-rapport

Supplerende Bilagsmateriale 1 - Notat om udviklingsudvikling på voksenområdet 2018-2021
Supplerende Bilagsmateriale 2 - Notat om udgiftsudvikling på børne- og ungeområdet 2019-2021
Supplerende Bilagsmateriale 3 - Notat om etableringsretten på området for forsorgshjem og krisecentre
Supplerende Bilagsmateriale 4 - Notat om beregning af takster på socialområdet
Supplerende Bilagsmateriale 5 - Notat om økonomiske konsekvenser af ungdomskriminalitetsloven
Supplerende Bilagsmateriale 6 - Pladser på botilbud 2018-2021
Supplerende Bilagsmateriale 7 - Kommunale variationer i udgifter til botilbud
Supplerende Bilagsmateriale 8 - Cover til målgruppeanalyse
Supplerende Bilagsmateriale 9 - Borgere i botilbud
Supplerende Bilagsmateriale 10 - Analyse af markedet på socialområdet
Supplerende Bilagsmateriale 11 - Notat om antal modtagere og udbetalte beløb til kontante ydelser
Supplerende Bilagsmateriale 12 - Udvikling i antal modtagere af socialpædagogisk støtte i eget hjem (§ 85)
Supplerende Bilagsmateriale 13 - Definition og afgrænsning af forebyggende indsatser på socialområdet
Supplerende Bilagsmateriale 14 - Baggrundsnotat om udmålingssystemet for servicelovens merudgiftsydelser
Supplerende Bilagsmateriale 15 - Udgifter til personer i botilbud
Supplerende Bilagsmateriale 16 - Analyse af udgifter til personer i botilbud
Supplerende Bilagsmateriale 17 - Afdækning af det statslige arbejde med vidensdagsordenen på socialområdet
Supplerende Bilagsmateriale 18 - Forebyggende indsatser og foranstaltninger på børne- og ungeområdet
Supplerende Bilagsmateriale 19 - Analyse af forebyggende indsatser på voksenområdet
Supplerende bilagsmateriale 20 - Ekspertudvalget på socialområdet (2023): "Delrapport 1 - foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling af socialområdet"
Supplerende bilagsmateriale 21 - Overligger: Litteratur- og erfaringsopsamling om forebyggende indsatser
Supplerende bilagsmateriale 22 - Litteratur- og erfaringsopsamling om forebyggende indsatser
Supplerende bilagsmateriale 23 - Notat - Viden om varighed af forebyggende indsatser efter § 11
Supplerende bilagsmateriale 24 - Opsummering om udvikling i udgifter til botilbud
Supplerende bilagsmateriale 25 - Notat om boformer efter almenboliglovens § 105 samt servicelovens §§ 107 og 108
Supplerende bilagsmateriale 26 - Notat om opholdslængde på kvindekrisecentre efter § 109
Supplerende bilagsmateriale 27 - Vidensnotat vedr. Recovery-orienteret Rehabilitering
Supplerende bilagsmateriale 28 - Ankestyrelsens besvarelse af henvendelse fra Sekretariatet for Ekspertudvalget på Socialområdet - bestilling vedrørende formålsbestemmelsen og fortolkningen af serviceniveauer
Supplerende bilagsmateriale 29 - Handicapsager fordelt på hovedområder (data fra Ankestyrelsens sagsbehandlingsstatistik)
Supplerende bilagsmateriale 30 - Afgørelser i sager om magtanvendelse i Familieretshuset 2020-2022
Supplerende bilagsmateriale 31 - Familieretshusets vurdering af tre cases vedr. flytning uden samtykke
Supplerende bilagsmateriale 32 - Brev om revision af magtanvendelsesreglerne
Supplerende bilagsmateriale 33 - Notat om formålsbestemmelserne i serviceloven og økonomi som sagligt hensyn
Supplerende bilagsmateriale 34 - Bilag om servicelovens formålsbestemmelse
Supplerende bilagsmateriale 35 - Notat om overordnede lovgivningsmæssige rammer for takst- og prisfastsættelse for ydelser og tilbud på socialområdet
Supplerende bilagsmateriale 36 - Resume af ambassadehøring om flytning uden samtykke
Supplerende bilagsmateriale 37 - 6-byerne (2023): 'Gentænkning af velfærden og fremtidens socialområde'
Supplerende bilagsmateriale 38 - Ankestyrelsen (2021): 'Visitation til botilbud. Eksempler på praksis og overvejelser fra seks kommuner'
Supplerende bilagsmateriale 39 - Ankestyrelsen (2022a): 'Indsatser i overgangen til voksenlivet: For unge i udsatte positioner'
Supplerende bilagsmateriale 40 - Ankestyrelsen (2022b). ”Praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste"
Supplerende bilagsmateriale 41 - Ankestyrelsen (2023): 'Medarbejdernes opgaver på botilbud. Erfaringer fra syv botilbud'
Supplerende bilagsmateriale 42 - Ankestyrelsen (2024): 'Ankestyrelsens talportal'
Supplerende bilagsmateriale 43 - Danmarks Evalueringsinstitut (2021): 'Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet for FGU: Første delrapport: Målgruppen for FGU og den kommunale ungeindsats'
Supplerende bilagsmateriale 44 - DEFACTUM (2017): 'Kvalitet i den kommunale indsats over for borgere med svære psykiske lidelser. Åben Dialog. Evalueringsrapport'
Supplerende bilagsmateriale 45 - Deloitte (2017a): 'Efterværn og den gode overgang til voksenlivet: Undersøgelse af efterværnsområdet i Danmark'
Supplerende bilagsmateriale 46 - Deloitte (2017b): 'Rammer for effektiv drift af botilbud'
Supplerende bilagsmateriale 47 - Deloitte (2020): 'Kvalitativ analyse af kommunernes rolle som købere af botilbudspladser til voksne'
Supplerende bilagsmateriale 48 - Ikast-Brande Kommune (2023): 'Evaluering af frikommuneforsøg helhedsperspektiv på den iværksatte støtte'
Supplerende bilagsmateriale 49 - Implement Consulting Group (2024): 'Outcomefonde i Danmark. Analyse af potentialet for outcomefonde i Danmark'
Supplerende bilagsmateriale 50 - KL (2018a): 'Kommissorium for dialogforum mellem Ankestyrelsen og kommuner'
Supplerende bilagsmateriale 51 - KL (2018b): 'Indsatser efter serviceloven til voksne med psykiske lidelser. Analyse'
Supplerende bilagsmateriale 52 - KL (2020a): 'Udsatte børn - Nøgletal 2020'
Supplerende bilagsmateriale 53 - KL (2020b): 'Velfærdsteknologi i kommunerne. Status på anvendelsen af velfærdsteknologier på socialområdet og sundheds- & ældreområdet'
Supplerende bilagsmateriale 54 - KL (2022): 'Undersøgelse: kommunernes afgørelser på handicapområdet'
Supplerende bilagsmateriale 55 - KL (2023a): 'KLs oversigt over problematiske afgørelser - 2017-2022. Eksempler på nyere problematiske principafgørelser fra Ankestyrelsen – 2017-2022'
Supplerende bilagsmateriale 56 - KL (2023b): 'Botilbud til over 2 mio. kr. Afdækning af karakteristika og handlemuligheder - 2022 og 2023. 59 kommuner og 845 enkeltsager'
Supplerende bilagsmateriale 57 - KL, Børne- og Socialministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet (2017): 'Styring af det specialiserede voksenområde - værktøjer og cases'
Supplerende bilagsmateriale 58 - Nordic Health Group (2023): 'Evaluering af Vidensråd for Forebyggelse'
Supplerende bilagsmateriale 59 - PwC (2020): 'Kommunernes igangværende udvikling og omlægning af socialpsykiatri en. En kortlægning'
Supplerende bilagsmateriale 60 - PwC (2021): 'Målgrupperne i socialpsykiatrien. Registeranalyse'
Supplerende bilagsmateriale 61 - PwC (2022): 'Unges vej ind i voksenlivet. Analyse af efterværnet'
Supplerende bilagsmateriale 62 - PwC (2023): 'Partnerskab om strategisk udvikling og omlægning af socialpsykiatrien. Evaluering'
Supplerende bilagsmateriale 63 - Rambøll Management Consulting (2021): 'Social støtte i overgang til og fastholdelse i job. Slutevaluering'
Supplerende bilagsmateriale 64 - Rambøll Management Consulting (2022): 'Rådgivningsforløb om den socialøkonomiske investeringsmodel (SØM)'
Supplerende bilagsmateriale 65 - Rambøll Management Consulting (2023): 'Evaluering – de reviderede magtanvendelsesregler'
Supplerende bilagsmateriale 66 - Regeringen & KL (2023): 'Aftale om kommunernes økonomi for 2024'
Supplerende bilagsmateriale 67 - Rigsrevisionen (2017): 'Beretning om grundlaget for at dokumentere effekt af sociale indsatser'
Supplerende bilagsmateriale 68 - Rigsrevisionen (2022): 'Beretning om forvaltningen af handicapområdet'
Supplerende bilagsmateriale 69 - SocialRespons (2023): 'Social Talks - Nye formater for videndeling på socialområdet. Evaluering af Social Talks’ første år'
Supplerende bilagsmateriale 70 - Socialstyrelsen (2013): 'Mennesker med psykiske vanskeligheder - Sociale indsatser, der virker'
Supplerende bilagsmateriale 71 - Socialstyrelsen (2021a): 'Effekten af Social Færdighedstræning i samspil med bostøtte på uddannelse, beskæftigelse og offentlig økonomi'
Supplerende bilagsmateriale 72 - Socialstyrelsen (2021b): 'Eksempelberegning af Individuel Planlagt Job og Uddannelse med Støtte (IPS). Beregnet i Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM'
Supplerende bilagsmateriale 73 - Socialstyrelsen (2021c): 'Udfordringer i forhold til børn og unge på det specialiserede socialområde. Kommunale perspektiver'
Supplerende bilagsmateriale 74 - Socialstyrelsen (2021d): "Udfordringer i forhold til voksne på det specialiserede socialområde. Kommunale perspektiver"
Supplerende bilagsmateriale 75 - Socialstyrelsen (2022): 'Om UIP'
Supplerende bilagsmateriale 76 - Socialstyrelsen (2022): 'Overblik over initiativer i UIP'
Supplerende bilagsmateriale 77 - Socialstyrelsen & Social- og Ældreministeriet (2021): 'Status for den Socialøkonomiske investeringsmodel 2021'
Supplerende bilagsmateriale 78 - Social- og Boligstyrelsen (2023a): 'Langsigtede effekter og økonomiske konsekvenser ved KLAPjob'
Supplerende bilagsmateriale 79 - Social- og Boligstyrelsen (2023b): 'Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM). Version 3.1. Dokumentationsrapport'
Supplerende bilagsmateriale 80 - Social- og Boligstyrelsen (2024): 'Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv'
Supplerende bilagsmateriale 81 - Social- og Ældreministeriet (2021): 'Aftaletekst Børnene Først'
Supplerende bilagsmateriale 82 - Social- og Ældreministeriet (2022a): 'Afrapportering af evalueringen af det specialiserede socialområde'
Supplerende bilagsmateriale 83 - Social- og Ældreministeriet (2022b): 'Aftale om rammerne for en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemer'
Supplerende bilagsmateriale 84 - Social- og Ældreministeriet (2022c): 'Aftale mellem regeringen og KL om udmøntning af politisk aftale om Fonden for blandede byer – flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed'
Supplerende bilagsmateriale 85 - Social- og Ældreministeriet (2022d): 'Strategi for udvikling af den sociale indsats'
Supplerende bilagsmateriale 86 - Social-, Bolig- og Ældreministeriet (2023): 'Socialpolitisk redegørelse 2022'
Supplerende bilagsmateriale 87 - Social-, Bolig- og Ældreministeriet (2024): 'Socialpolitisk redegørelse 2023'
Supplerende bilagsmateriale 88 - Social-, Bolig- og Ældreministeriet, Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet & KL (2021): Afrapportering vedr. "kulegravning" af reglerne på området for udsatte børn og unge
Supplerende bilagsmateriale 89 - Uddannelses- og Forskningsministeriet (2023): 'Partnerskab for børneforskning'
Supplerende bilagsmateriale 90 - Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (2023): 'Kortlægning af forskning i udsathed blandt børn og unge'
Supplerende bilagsmateriale 91 - VIVE (tidligere SFI) (2017a): 'Housing First i Danmark - Evaluering af implementering af forankringsprojekt i 24 kommuner'
Supplerende bilagsmateriale 92 - VIVE (2017b): 'Inspiration til økonomisk og faglig styring på det specialiserede børn og unge-område'
Supplerende bilagsmateriale 93 - VIVE (2018): 'Kompleksitet i borgersager og opgaveløsning i socialpsykiatrien - En kvalitative undersøgelse i fire kommuner'
Supplerende bilagsmateriale 94 - VIVE (2018): 'Progressionsmålinger på det specialiserede børn og ungeområde. Kommunernes anvendelse af progressionsmålinger i sagsbehandlingen og i den kommunale styring'
Supplerende bilagsmateriale 95 - VIVE (2019): 'Det specialiserede voksenområde: Inspiration til den økonomiske styring'
Supplerende bilagsmateriale 96 - VIVE (2021a): 'Flytning, når borgeren ikke selv kan give samtykke. Evaluering af seks frikommuners forsøg med at gennemføre flytninger uden ansøgning til Familieretshuset, jf. servicelovens § 129'
Supplerende bilagsmateriale 97 - VIVE (2021b): 'Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren - Slutevaluering af et frikommuneforsøg (2016-2020)'
Supplerende bilagsmateriale 98 - VIVE (2021c): 'Vidensafdækning af tidlige indsatser rettet mod børn og unge med angst eller depression'
Supplerende bilagsmateriale 99 - VIVE (2021d): 'Teknologi i plejen af borgere med demens eller kognitivt handicap'
Supplerende bilagsmateriale 100 - VIVE (2021e): 'Efterværn og overgange til voksenlivet. Litteraturgennemgang'
Supplerende bilagsmateriale 101 - VIVE (2022a): 'Efterværn - Afdækning af viden og erfaringer fra eksisterende indsatser'
Supplerende bilagsmateriale 102 - VIVE (2022b): 'Efterværn og støtte set fra de unges perspektiv: En analyse af overgangen til voksenlivet for unge i kontakt med systemet'
Supplerende bilagsmateriale 103 - VIVE (2023a): 'Alternative økonomimodeller på botilbudsområdet. Analyse af nogle alternative muligheder i indretningen af økonomimodellen for botilbud på voksensocialområdet'
Supplerende bilagsmateriale 104 - VIVE (2023b): 'Insights on Social Investments. Experience from the Nordic region'
Supplerende bilagsmateriale 105 - Økonomistyrelsen (2024a): 'Analyse af tilsyn med sociale tilbud. Endelig afrapportering'
Supplerende bilagsmateriale 106 - Økonomistyrelsen (2024b): 'Analyse af tilsyn med sociale tilbud. Ledelsesresumé'
Supplerende bilagsmateriale 107 - DH's hovedbudskaber til Ekspertudvalget på socialområdet
Supplerende bilagsmateriale 108 - Socialpædagogernes bemærkninger til Ekspertudvalgets første delrapport og til udvalgets videre arbejde
Supplerende bilagsmateriale 109 - Socialpædagogernes input til Ekspertudvalgets endelige afrapportering 2024
Supplerende bilagsmateriale 110 - Bemærkninger fra FOA efter offentliggørelse af Ekspertudvalgets endelige rapport
Supplerende bilagsmateriale 111 - Bemærkninger fra FOA efter offentliggørelse af Ekspertudvalgets endelige rapport
Supplerende bilagsmateriale 112 - Bemærkninger fra Socialpædagogerne efter offentliggørelse af Ekspertudvalgets endelige rapport
Supplerende bilagsmateriale 113 - Bemærkninger fra DH efter offentliggørelse af Ekspertudvalgets endelige rapport
Supplerende bilagsmateriale 114 - Bemærkninger fra Rådet for Socialt Udsatte efter offentliggørelse af Ekspertudvalgets endelige rapport
Supplerende bilagsmateriale 115 - Bemærkninger fra LOKK efter offentliggørelse af Ekspertudvalgets endelige rapport
Supplerende bilagsmateriale 116 - Bemærkninger fra Dansk Blindesamfund efter offentliggørelse af Ekspertudvalgets endelige rapport
Supplerende bilagsmateriale 117 - Bemærkninger fra Børns Vilkår, Red Barnet, De anbragtes Vilkår og Børnerådet efter offentliggørelse af Ekspertudvalgets endelige rapport
Supplerende bilagsmateriale 118 - Bemærkninger fra DE efter offentliggørelse af Ekspertudvalgets endelige rapport
Supplerende bilagsmateriale 119 - Bemærkninger fra Selveje Danmark efter offentliggørelse af Ekspertudvalgets endelige rapport


Download rapporten her:

""Anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udviklingpå socialområdet. Endelig rapport


https://www.sm.dk/Media/638477394132...ialområdet.pdf

Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 06-05-2024 kl. 21:08.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 06-05-2024, 20:58   #3
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.829
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Deadline: En spareøvelse til gavn for de handicappede?

https://www.dr.dk/drtv/episode/deadl...cappede_452093

S2024:E70 En spareøvelse til gavn for de handicappede?
For første gang har et politisk flertal landet en politisk rammeaftale for handicapområdet. Den har primært til formål at reducere udgifterne i kommunerne og samtidig sikre høj kvalitet. Regeringen måtte vinke farvel til

Afspil her.

Facebook:

Ministeren: i TV

""Det er tæt på jeg syntes Det er paranoidt det der bliver sagt""


https://www.facebook.com/photo/?fbid...98726730393455

I Deadline i dag gav ministeren udtryk for, at hvis man mener, at Regeringens handicapudspil lugter af en spareøvelse, som vil lovliggøre den ulovlige kommunalforvaltning der sker dagligt på handicapområdet og IKKE køber det stort anlagte festivitas, der ellers præsenterer handicapudspillet som den største sensation siden skiveskåret brød, ja så er det tæt på hun vil kalde din holdning for paranoid.
Jeg vil hermed indrømme at jeg er mor til barn med funktionsnedsættelse og
🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈
#jegerogsåparanoidpernille
🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈
Hvis andre føler ligesom jeg, så benyt endelig hashtag


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 08-05-2024, 13:05   #4
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.829
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Tranæs-anbefalinger ikke får virkning fra dag ét

https://www.nb-okonomi.dk/2024/05/08...ST_EMAIL_ID%5D

Finansministeren anerkender, at Tranæs-anbefalinger ikke får virkning fra dag ét

Anbefalingerne fra Tranæsudvalget, som regeringen og KL har aftalt at effektuere i kommunerne, vil ikke få virkning fra dag ét, siger Nicolai Wammen. Økonomi på socialområdet skal derfor drøftes i økonomiforhandlingerne.
Udgivet: 08/05/2024


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 08-05-2024, 14:49   #5
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.829
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Regeringen og KL gør Ankestyrelsen til en lukket kaffeklub med ny aftale

Muskelsvindsfonden: Regeringen og KL gør Ankestyrelsen til en lukket kaffeklub med ny aftale

Med et lukket Dialogforum sætter regeringen uvildigheden i Ankestyrelsen til side og risikerer at bidrage til afgørelser, som er ugunstige for mennesker med handicap, skriver Simon Toftgaard Jespersen.


https://www.altinget.dk/artikel/musk...8DAIAh5N8rDGE_

Simon Toftgaard Jespersen Formand, Muskelsvindfonden

Forestil dig en dansk retssag, hvor advokaten for vedkommende, der har begået noget ulovligt, får lov til at mødes med dommeren og justitsministeriet i enerum kort før, at dommen i en principiel sag skal afsiges.

Det er svært. Måske fordi det er langt fra den forventning til og oplevelse af retfærdighed, vi forbinder med det danske retssystem.

Ikke desto mindre er det den virkelighed, der lige nu bliver lagt op til i forbindelse med ankesystemet på socialområdet, hvor eksempelvis mennesker med handicap kan klage over kommunale afgørelser og få en uvildig og sagkyndig vurdering.

Det fremgår af initiativerne i den delaftale om økonomien for 2025, som Regeringen og KL er blevet enige om under en uge efter den meget kritiserede nye aftale på handicapområdet.

Med mandagens aftale vil Socialministeriet komme helt ind i maskinrummet og forme den den ellers så uafhængige klageinstans sammen med interesseorganisationen KL i det, de kalder Dialogforum.

Men dialogen er intern og lukket, og der er således ikke lagt op til inddragelse af modpartens interesseorganisation i form af Danske Handicaporganisationer.

Det uvildige system uden partshøring
Initiativet er blevet til på baggrund af kraftig inspiration fra ekspert-udvalget på socialområdet også bedre kendt som Tranæs-udvalget, der i sin rapport fastholder, at Ankestyrelsen som klageinstans fortsat skal være uafhængig og sagkyndig til trods for det nye tiltag.

Det har jeg mildest talt svært ved at se blive fastholdt. I hvilket uvildigt system vil man høre den ene, men ikke den anden part? Og samtidig invitere lovgivere med om bordet?

Når en borger og kommune bliver uenige om, hvad en borger skal bevilges efter serviceloven, og borgeren ikke længere har mulighed for at få en neutral opmand til at træffe en afgørelse, så virker systemet ganske enkelt ikke længere.

Med et lukket dialogforum sætter regeringen uvildighed til side og risikerer at bidrage til afgørelser, som er ugunstige for den udenforstående part. Mennesker med handicap.

En lukket klub med fokus på økonomi
Det nye initiativ lander i en tid, hvor der blandt borgerne i forvejen er en stigende grad er mistillid til Ankestyrelsen.

Det skyldes blandt andet mærkværdige afgørelser, men også oplevelsen af, at det helt generelt er lykkedes KL at få for meget magt ind i Ankestyrelsen.

En neutral opmand bør i Muskelsvindfondens øjne slet ikke have udvalg, hvor afgørende beslutninger diskuteres med kun den ene part. Men et generelt dialogforum uden handicaporganisationerne er ikke godt nok.

Vi er ikke bange for at tage snakkene åbent. Det er man sjældent, hvis man har gode hensigter.
Simon Toftgaard Jespersen
Formand, Muskelsvindfonden

I fremtiden skal KL og Socialministeriet også have adgang til at diskutere Ankestyrelsens principmeddelelser inden, at de offentliggøres.

I praksis betyder det, at kommunerne har mulighed for at sidde og fortælle Ankestyrelsen og ministeriet deres ensidige og ofte urealistiske bud på, hvad en given afgørelse vil koste.

Ethvert fokus på, hvad afgørelser betyder for de mennesker, der har fået en ulovlig afgørelse fra deres kommune, er således udeladt. Fokus er på økonomi frem for mennesker.

Behov for meget mere inddragelse
I Muskelsvindfonden har vi det udgangspunkt, at der er brug for mere viden i Ankestyrelsen – ikke flere lukkede rum.

Vi oplever alt for mange afgørelser, der undlader at tage stilling til vigtige elementer, og som misforstår centrale vilkår i livet med en handicap.

Der er tale om udvikling i den forkerte retning, som over årene har udfordret oplevelsen af Ankestyrelsen som en uafhængig og sagkyndig instans.

Derfor har vi i Muskelsvindfonden tidligere foreslået, at der skulle ske en kraftig øgning i antallet af sager på handicapområdet, hvor der er repræsentanter for både kommunerne og handicaporganisationerne tilstede.

Det vil give perspektiv og mulighed for at tage den vigtige dialog på tværs.

Vi er nemlig ikke bange for at tage snakkene åbent. Det er man sjældent, hvis man har gode hensigter, og hvis man tør se ud over økonomien og se de reelle menneskelige konsekvenser bag ens handlinger.



REGERINGEN VIL ÆNDRE ANKESYSTEMET PÅ SOCIALOMRÅDET TIL UGUNST FOR BORGERNE

Lisbeth Riiager Henriksen

Det fremgår af initiativerne i den delaftale om økonomien for 2025, som regeringen og KL er blevet enige om i mandags, og som kom kort tid efter den nye politiske rammeaftale på handicapområdet fra sidste uge.

Med mandagens aftale vil Socialministeriet sammen med interesseorganisationen KL komme helt ind i maskinrummet og forme klageinstansen. Der er ikke lagt op til at inddrage modpartens interesseorganisation i form af Danske Handicaporganisationer.

Dermed sætter regeringen uvildigheden i Ankestyrelsen til side og risikerer at bidrage til afgørelser, som er ugunstige for mennesker med handicap. Det skriver formand for Muskelsvindfonden, Simon Toftgaard Jespersen, der er meget bekymret for mennesker med handicap og deres pårørendes retssikkerhed fremover.

Det er jeg også. Dette initiativ er en retsikkerhedsmæssig katastrofe, der i lighed med rammeaftalen på handicapområdet og øvrige dele af den økonomiske delaftale vil give kommunerne carte blanche til at agere fuldstændigt, som det passer dem i deres afgørelser på socialområdet!

Dette er magtfordrejning. Det er vanvid og hører ingen steder hjemme i en såkaldt retsstat, der hævder at bygge på en tredeling af magten.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 08-05-2024, 16:09   #6
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.829
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Alvorligt skred i dansk socialpolitik

Alvorligt skred i dansk socialpolitik tegner uhyggelige fremtidsperspektiver for mennesker med handicap

https://pov.international/skred-soci...BNpafsKBHjjnVd

Lisbeth Riisager Henriksen
07.05.2024

Lige siden tidligere KL-næstformand Erik Fabrins tid har man fra skiftende repræsentanter for regeringer og kommuner omtalt mennesker med handicap i Danmark i forbindelse med store udgifter til fællesskabet.

Det var ham, der i 2009 sagde, at stigende udgifter på det specialiserede socialområde havde en ”skadelig gøgeungeeffekt” i forhold til normalområdet – deraf begrebet gøgeungeretorik.

Finansminister Nicolai Wammen (S) sagde noget lignende på et pressemøde 31. august 2023 i forbindelse med præsentation af SVM-regeringens udkast til finansloven for 2024:

Der er også store udgifter forbundet med det, man kalder det specialiserede sociale område. (…) [K]ommunerne er blevet presset af inflationen som alle andre, og (…) man har nogle meget store udgifter på det specialiserede socialområde. Derfor har vi også sat os sammen med kommunerne for at finde ud af, hvordan vi på en god og ordentlig måde kan bringe dem ned.

Også formand for Tranæs-udvalget Torben Tranæs har anvendt en negativ framing af det specialiserede socialområde i forbindelse med presseomtalen af udvalgets rapport fra 3. april: ”Anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på socialområdet.

Det gjorde han fx i et interview i Kristeligt Dagblad 7. april, hvor journalisten gengiver: ”Vi har brug for en debat om, hvordan vi tøjler udgifterne, hvis politikerne skal have mere hånd i hanke med socialområdet, siger professor Torben Tranæs i forbindelse med ny rapport.”

Formuleringen om udgifterne på det specialiserede socialområde som tøjlesløse gik igen i mediedækningen af anbefalingerne.

Når man igen og igen nævner en bestemt gruppe mennesker i forbindelse med store udgifter for fællesskabet, så bidrager man med denne framing til, at de stilles i et dårligt lys og udgrænses i en ”dem-os”-tænkning.

Samtidig baner man vejen for, at man kan forringe rettigheder for den pågældende befolkningsgruppe. Det er det, der for øjeblikket sker med handicappolitikken.

Kommuners økonomiske behov vægtes højest i rammeaftale
Torsdag den 2. maj indgik SVM-regeringen med socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i spidsen en vigtig politisk aftale med Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance.

Det er en rammeaftale om den del af det specialiserede socialområde, som handler om mennesker med handicap. Området er reguleret af serviceloven.

Aftalen om ”en langsigtet og bæredygtig udvikling på handicapområdet” er et meget mærkeligt dokument. Det meste af den handler om noget, der endnu ikke er defineret. Det er også en rodebutik af forskellige delaftaler og forskellige parter: dels en aftale mellem aftalepartierne i Folketinget, dels en aftale mellem regeringen og KL.

Hovedformålet med aftalen står i delaftalen mellem regering og KL: ”Initiativerne skal samlet set bidrage til at reducere udgifterne på området og øge kommunernes prioriteringsrum.”

Denne blev 6. maj bekræftet som en delaftale mellem regeringen og KL om det specialiserede socialområde i forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2025.

Rammeaftalen på handicapområdet og den delvise økonomiaftale er en historisk spareplan, hvor kommunerne vil få carte blanche til at spare på udgifterne til den hjælp, som mennesker med handicap og deres pårørende allerede i dag skal kæmpe umenneskeligt meget for at opnå.

Det vil sige, at økonomiske hensyn får lov til at indgå som et legalt parameter i forvaltningen af handicapområdet. Der er lagt op til en gennemgribende revision af hele serviceloven og ændringer i forhold til blandt andet Ankestyrelsen og socialtilsynet. Resultatet vil være, at borgernes rettigheder ikke længere vil ligge helt fast.

Selvom aftalepartierne direkte omtaler kompensationsprincippet i aftalen som en væsentlig del af socialpolitikken, så undermineres dette grundlæggende princip de facto af aftalens hovedpræmis om, at kommunerne skal gives større muligheder for selv at prioritere deres udgifter, og at aftalen ikke må koste kommunerne noget.

Resultatet vil uundgåeligt blive, at borgernes rettigheder og retssikkerhed bliver mindre.

Handicaprepræsentanter har ikke været reelt inddraget

Aftalen har videreført de fleste af anbefalingerne fra Tranæs-udvalget. I socialministerens indkaldelse til pressemødet hedder det, at de 25 konkrete initiativer i aftalen ”… er blevet til efter dialog med parterne i arbejdsforummet Sammen om Handicap.”

Men ikke alle otte parter i dette forum har bakket op om den politiske aftales indhold. Det gælder fx Danske Handicaporganisationer.

Dialog har det også været så som så med. Når ministeren fremlægger det, som om parterne på handicapområdet har været medbestemmende over indholdet i aftalen, så er det spin og bedrag.

Der er overhovedet en skærende dissonans mellem på den ene side socialministerens tale om økonomisk bæredygtighed, faglig bæredygtighed, forebyggelse og retssikkerhed og på den anden side de sandsynlige konsekvenser af kommende kommunale besparelser og regelændringer. Det var alt det, der ikke blev sagt, som skurrede i ørerne.

Manglende retssikkerhed og forråelse har hersket overalt i den kommunale forvaltning af handicapområdet siden kommunalreformen i 2007.

Mennesker med handicap og deres pårørende har allerede i årevis levet i en permanent frygt for, om de bliver frataget eller ikke får tilkendt den hjælp, som er nødvendig for dem for at kunne leve et værdigt liv med deltagelse i samfundet.

Aftalen præciserer, at hverken de enkelte aftalepartier eller de enkelte parter fra ”Sammen om Handicap” kan blokere for konkrete initiativer, og at initiativerne skal udbores og derfor kan blive justeret eller udgå. Det eneste sikre i aftalen er, at regeringen og kommunerne har det sidste ord.

Revision af magtanvendelsesregler

Et af aftalens initiativer handler om revision af magtanvendelsesregler. Parallelt med forhandlingerne om aftalen har regeringen fremsat et lovforslag med meget vidtgående udvidelse af magtanvendelsesreglerne over for mennesker med forskellige psykiske handicap, blandt andet borgere med demens eller udviklingshandicap.

Det vil blandt andet indføre ret til, at man kan låse udadreagerende borgere inde i deres boliger på bosteder i op til ti timer i døgnet i mange måneder, og at man kan tvangsflytte personer under værgemål.

Lovforslaget har allerede fået meget alvorlig kritik fra Institut for Menneskerettigheder, Danske Handicaporganisationer, Landsforeningen LEV m.fl. for at bryde med grundprincipperne i FN’s handicapkonvention.

To folketingspartier, SF og De Konservative, havde lang tid inden indgåelsen af rammeaftalen om handicapområdet indkaldt socialministeren i samråd om lovforslaget. Tilfældet ville, at samrådet var planlagt til at foregå netop samme dag, som aftalen om handicapområdet blev indgået, og præcis lige inden pressemødet.

Eftersom De Konservative nu var gået med i rammeaftalen, sagde socialordfører Brigitte Klintskov Jerkel ikke noget til samrådet, og SF’s socialordfører Charlotte Broman Mølbæk fremlagde spørgsmålene alene og stillede opfølgende spørgsmål til socialministeren.

Det blev en mærkelig forestilling, hvor ministeren og socialordfører Katrine Daugaard fra Liberal Alliance nærmest talte i tunger om, at lovforslaget om revision af magtanvendelsesreglerne var blevet ændret af aftalepartierne som en del af rammeaftalen.

Først på pressemødet afslørede og konkretiserede ministeren og aftalepartierne, at de i forbindelse med rammeaftalen har besluttet at lade de to forslag om indelåsning af borgere i egen bolig i botilbud og flytning af dem med deres værges samtykke udgå af lovforslaget.

Det er selvfølgelig noget. Men lovforslaget og rammeaftalen indeholder stadig en lang række andre alvorlige potentielle forringelser af mennesker med handicaps rettigheder og retssikkerhed.

Hvad vil det for eksempel komme til at betyde, at der lægges op til anden udvidelse af magtanvendelsesreglerne, ændring af socialtilsynet, justering af BPA-ordningen (Borgerrettet Personlig Assistance) og øget inddragelse af pårørende?

For mange af aftalens initiativer gælder, at ingen endnu ved, om de vil blive gennemført, hvordan de vil blive udformet, og hvad de i så fald konkret vil betyde
.
Derimod lyder det umiddelbart fint nok med specialeplanlægning og enklere sagsbehandling.

Fra specialområdet til normalområdet

Aftalen indebærer, at kommunerne selv får lov til at beholde de nye besparelser, de kan finde på mennesker med handicap. Der er ingen betingelser om, at besparelser på området skal gå tilbage til og geninvesteres i handicapområdet i de respektive kommuner. På den måde kommer aftalen direkte til at føre nogle af ressourcerne fra handicapområdet over på almenområdet.

Mennesker med handicap står derfor allerede nu i en meget alvorlig situation, hvor de har svært ved at opnå deres ret – og alle politikere på området ved det
Hvorfor har regeringen og aftalepartierne ikke stillet betingelser om, at kommunernes nye besparelser skal komme mennesker med handicap til gode, spurgte studieværten i P1 Morgen 3. maj socialministeren. Hendes svar var, at kommunerne kun vil spare på rigide administrationsudgifter, og at det derfor ikke vil skade borgerne med handicap.

På trods af stigende udgifter til det specialiserede socialområde de seneste år, men også et stigende antal brugere af området og en mangelfuld dækning af deres behov og rettigheder, har langt de fleste kommuner allerede nu budgetteret med mindre i 2024, end hvad de brugte i 2023.

Det skriver netmediet NB Social.

Mennesker med handicap står derfor allerede nu i en meget alvorlig situation, hvor de har svært ved at opnå deres ret – og alle politikere på området ved det.
Jeg synes, at aftalepartiernes ordførere i denne sag har været temmelig naive. Det gælder Socialdemokratiets handicapordfører Sara Emil Baaring, Venstres handicapordfører Anni Mathiesen,

Moderaternes socialordfører Rosa Eriksen, Radikale Venstres socialordfører Lotte Rod, De Konservatives handicapordfører Brigitte Klintskov Jerkel og Liberal Alliances socialordfører Katrine Daugaard.

De har ladet sig forføre af socialministerens spin. Eller også er de bare kun optagede af, hvad der fremmer deres politiske karrierer.

Derimod skal Enhedslisten med socialordfører Victoria Velásquez, Alternativet med socialordfører Torsten Gejl, SF med socialordfører Charlotte Broman Mølbæk, Dansk Folkeparti med socialordfører Mette Thiesen og Danmarksdemokraterne med socialordfører Marlene Harpsøe have tak for at afvise at tiltræde aftalen.

Aftalen vækker bekymring hos handicaprepræsentanter

Aftalen er blevet mødt med dyb bekymring og forfærdelse fra mange af de organisationer, der repræsenterer mennesker med handicap og deres pårørende.
Fra Institut for Menneskerettigheder, som har til opgave at holde øje med, om Handicapkonventionen gennemføres og overholdes i Danmark, skriver direktør Louise Holck fx i en nyhed på instituttets hjemmeside 2. maj: ”Vi er bekymrede for, om aftalen samlet set sætter grundliggende rettigheder for mennesker med handicap under pres.”

Jeg deler denne bekymring.

Al erfaring med manglende retssikkerhed i den kommunale forvaltning siger, at denne aftale ikke peger i nogen god retning.

Der findes ikke nogen ”god og ordentlig måde” at nedbringe de kommunale udgifter til mennesker med handicap på, når nedskæringerne vil gå ud over deres grundliggende rettigheder til basal hjælp til at leve et værdigt liv.

Derfor har socialministeren og regeringen som sådan sammen med aftalepartierne her indskrevet sig på den forkerte side af dansk social- og velfærdshistorie. Det tegner uhyggelige fremtidsperspektiver for mennesker med handicap og for deres pårørende, og der bliver brug for modstand imod den politiske kynisme over for disse mennesker.

Lisbeth Riisager Henriksen
Cand.mag. og forfatter. Redaktør af bogantologierne 'Hvad i alverden er meningen?' (2011) og 'Et liv i andres hænder' (2014). Tidligere blogger hos Avisen og A4 Nu om social-, beskæftigelses- og sundhedspolitik.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 22:13.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension