K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Politik og Samfund (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=31)
-   -   Danmark har et alvorligt retssikkerhedsproblem (https://www.k10.dk/showthread.php?t=16568)

Molly-1 05-02-2011 10:46

Danmark har et alvorligt retssikkerhedsproblem
 
http://vimeo.com/19476555

Britta skriver på Facebook siden, STØT sygdomsramte som er kommet i klemme i systemet:

Kære alle

Denne film, er et opråb til alle i Danmark.
Filmen er sendt til de fleste i folketinget, handicaporganisationer, fagforeninger, aviser, fjernsyn m.m.
...Håber det sætter fokus på urimelighederne ”uheldige” sygdomsramte støder på…

- Sammen er vi STÆRKE.

Jeg har fået førtidspension, men kan ikke leve i et Danmark , hvor jeg ved disse forbrydelser finder sted.

Knus ♥ Britta

-----------------------------------------------------------------------------------

DERFOR kræver Sygdomsramte følgende:
Ophæv varighedsbegrænsningen, syge SKAL have lige ret.

Syg SKAL samtidigt have ret til:

Fri advokat hjælp - fra første gang resurseprofilen går i partshøring.
Dette vil sikre, at syge får en rigtige og fair sagsbehandling gennem systemet.

Vi kræver også:
Økonomisk konsekvens i form af en bøde, når kommunerne ikke overholder allerede gældende lovgivning.
Hvilken anden lov fungerer uden en konsekvens…?
Så det bliver muligt at stævne kommunen, når loven ikke bliver overholdt.
Dette vil sikre, at kommunerne ikke bliver små selvstændige stater, med egne love og regler…!
Det vil sikre, at kommunen laver en korrekt sagsbehandling.
Det vil sikre, at det ikke betaler sig for kommunen, at fordreje lægelige konklusioner, ”glemme” vigtige lægelige dokumenter osv.

Som loven fungerer i dag, falder ”Uheldige” sygdomsramte ned i hul, som minder om diktatur.
Den syge kan intet gøre….!
Dette vil sikre, at syge ikke havner i kommunal økonomisk spekulation.

--------------------------------------------------------------------------------

Tak for filmen..... Britta

Hilsen fra "Syg i Lejre"

Vovse 05-02-2011 12:32

Der er oprettet en tilsvarende tråd her: http://www.k10.dk/showthread.php?t=16570

Molly-1 05-02-2011 17:10

Ja det er rigtigt. Den anden tråd er oprettet senere.

Vedkommende har åbenbart ikke set at tråden var oprettet. Det kan let ske.

Jeg har fulgt tilblivelsen af filmen meget tæt og da den blev offenligt gjort, ville jeg gerne dele denne med jer alle.

Er ikke klar over om den anden tråd kan slettes, for der jo ingen grund til at der er flere tråde på samme film/emne.

Del gerne denne på fb eller andre steder. Det er vigtigt at gøre opmærksom på problemerne som sygdomsramt.

Karo 05-02-2011 21:10

Citat:

Oprindeligt indsendt af Molly-1 (Send 148102)
.... Det er vigtigt at gøre opmærksom på problemerne som sygdomsramt.

Der er blevet gjort opmærksom på problemerne. Alle kender til disse problemer, men så længe VKO sidder på magten blive der ikke gjort noget ved det. Længere er den ikke. ;)
Lille DK er på vej mod anarki ( lovløshed på det sociale område og også på andre områder ).

Det er ikke nok med en ny regering, den gamle/nuverende regering skal stilles til ansvar for problemerne.
Kommuner og sagsbehanlere skal også få lov at blive konfronteret med deres ulovligheder og skal stilles til ansvar. Kun på den måde kan man bræmse at arven efter dem vil gå videre i systemet.
Og kun økonomiske sanktioner vil virke.

adbib 05-02-2011 21:32

Her ville jeg give Karo ret. Hvis der kommer en ny regning. Så skal VKO stilles til ansvar for hvad de har gjort de sidste 10 år.

extra 05-02-2011 23:01

yja mange fine ting men igen hvor skal pengene komme fra.
Citat:

Det er ikke nok med en ny regering, den gamle/nuverende regering skal stilles til ansvar for problemerne.
hørt helt enig kan ikke siges bedre

sniffeline 06-02-2011 06:37

Wow en film. Sidder med tårer i øjnene, da jeg kan nikke genkendende til meget. Tog mig selv i at ae skærmenbilledet af Britta med pegefingeren, da nogle af de samme følelser raser i mit hoved.:)

Jeg håber virkelig at mange ser filmen, da den perfekt afspejler "hverdagen" for mange sygdomsramte.

Desuden var jeg ikke klar over afstemningen i folketinget, om at ophæve varighedsbegrænsningen. Hvor har debatten været mht. det?

halse 06-02-2011 11:23

Citat:

Langtidssyge skal ikke forvente hjælp fra regeringen. Oppositionens lovforslag om at fjerne varighedsbegrænsningen på sygedagpenge er netop blevet behandlet i Folketinget, men her afviste både Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti at bakke op om det.

http://www.hk.dk/www/nyheder/nyhedsa...hos_regeringen
Citat:

Helle Sjelle ( konservative ) :

"Varighedsbegrænsningen er jeg en varm fortaler for"

http://hk.dk/www/nyheder/nyhedsarkiv...ke_politikerne
Citat:

beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) :

"Det vil være helt forkert at åbne for muligheden for, at en borger kan modtage sygedagpenge i et ubegrænset antal år"

http://www.hk.dk/www/nyheder/nyhedsa...hos_regeringen
Endnu en god grund til at skifte VKO flertallet ud ved næste valg.

Her er et link til omafstemningen som bliver omtalt i filmen:

Citat:

50 var for, mens 48 var imod, og oppositionen kunne bryde ud i klapsalver.

Problemer med lyden
Folketingets formand Thor Pedersen (V) ville det dog anderledes og indkaldte til ekstra afstemning. Dette med begrundelsen, at lydanlægget, som skulle indikere afstemningen, ikke fungerede. De borgerlige politikere fandt vej til knapperne, og det nye resultat blev 54 for og 61 imod.

http://www.altinget.dk/artikel.aspx?id=112537

sniffeline 06-02-2011 11:39

Det er dog en utrolig usympatisk holdning at have......

"Varighedsbegrænsningen er jeg en varm fortaler for, fordi vi ikke skal parkere vores syge medborgere på nærmest permanente ydelser."

Jeg kunne jo spørge, om det er bedre at få permanent kontanthjælp eller ingenting?:confused:

Synes desuden at afstemningsforløbet, lugter langt væk af magtmisbrug. Jeg undre mig noget over at debatten ikke har været mer synlig.

Florken 06-02-2011 13:20

Citat:

"Varighedsbegrænsningen er jeg en varm fortaler for, fordi vi ikke skal parkere vores syge medborgere på nærmest permanente ydelser."
Hvis alle sager blev kørt efter Arbejdsevnemetoden,
OG sagsbehandlerne brugte dette fine redskab, som oven i købet er lovbestemt,
så måtte man for min skyld gerne beholde forholdene, som de er.

Men..men...men...

Det er jo netop HER, det går så grueligt galt !

Den korrekte sagsbehandling, er jo ikke ligefrem dét, der præger siderne herinde.
Langsommeligheden i sagsbehandlingen er ofte den største synder i dette.

Kigger man i Arbejdsevnemetodebogen ( http://www.k10.dk/media/laerebog.pdf )
på side 87 og 88, vil man kunne se,
at når Arbejdsevnemetoden er brugt i forbindelse med sygedagpengestop,
revalidering, fleksjob og førtidspension ( det er LOVBEFALET !),
så er der kun er disse 4 muligheder :

1) Hvis det vurderes, at arbejdsevnen er tilstrækkelig til at varetage et arbejde på det ordinære arbejdsmarked,
herunder efter overenskomsternes sociale kapitler,
så skal borgeren henvises til ordinær beskæftigelse.

2) Hvis det vurderes, at arbejdsevnen ikke er tilstrækkelig til at kunne varetage et arbejde på det ordinære arbejdsmarked,
men at arbejdsevnen kan forbedres,
så skal kommunen give tilbud om aktiviteter, der kan forbedre arbejdsevnen.

3) Hvis det vurderes, at arbejdsevnen ikke kan forbedres,
og den ikke er tilstrækkelig til at kunne varetage et job på normale vilkår,
herunder efter overenskomsternes sociale kapitler,
men at arbejdsevnen er tilstrækkelig til et fleksjob,
så skal kommunen træffe afgørelse om et fleksjob.

4) Hvis det vurderes, at borgeren ikke har en tilstrækkelig arbejdsevne til at kunne varetage et fleksjob,
og det ikke er muligt at forbedre arbejdsevnen,
så skal kommunen træffe afgørelse om førtidspension.

Min konklusion på dette er, at brugen af metoden skal sikre korrekt,
ensartet, og veldokumenteret sagsbehandling, (og helst HURTIGT ! )
således at der kan træffes en AFGØRELSE.
I så fald ville INGEN blive parkeret på sygedagpenge eller kontanthjælp i årevis.
Som jeg ser det, er det udelukkende sagsbehandlernes mangelfulde indsats,
der er skyld i, at dette overhovedet er blevet diskuteret.

Det ville være på sin plads at finde ud af, hvad ovenstående kritik i virkeligheden koster vores samfund.

For slet ikke at tale om alle de følger, det har for de, der kommer i klemme, menneskeligt, økonomisk.......hele spektret.


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 01:15.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension