K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Politik og Samfund (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=31)
-   -   Kolleger skumler over forkælede fleksjobbere (https://www.k10.dk/showthread.php?t=21648)

gunvor 16-02-2012 11:31

Kolleger skumler over forkælede fleksjobbere
 
Sådan lyder overskriften på Avisen.dk, og brødteksten forsætter således:

Citat:

Personer med nedsat arbejdsevne skaber gnidninger på arbejdspladser - og krisen slider på tolerancen. Fordomme risikerer at skubbe flere ud af arbejdsmarkedet.
Og videre på side 2:
Citat:

Krisestemning gnaver i tolerancen

Den kollegiale tolerance over for fleksjobbere falder i takt med, at arbejdspresset vokser og risikoen for fyringer stiger.

"Holdningen til personer med nedsat arbejdsevne er meget konjunkturafhængig. Krisen går du over alle, men rammer hårdere for folk der er ansat på særlige vilkår," siger seniorforsker Helle Holt fra SFI.

Hos DSB betyder sparerunder og fyringsangst, at overbærenheden med fleksjobbere bliver mindre.

"Det er klart, at tolerancen falder. Alle er jo bange for at miste deres job," siger tillidsrepræsentant Lilian Haaning.
Nogle kalder det tolerance, jeg vil kalde det misundelse. Samtidig kan bør man jo gribe i egen barm, og spørge sig selv, om andres dårlige arbejdsvilkår, hjælper i forhold til egen fyring. Man bliver jo ikke mindre arbejdsløs af, at fleksjobere har dårlige kollega og ledelsesforhold.

Citat:

Som Avisen.dk skrev i sidste uge, går 17.000 danskere ledige, selv om de er godkendt til fleksjob. Det er en markant stigning i arbejdsløsheden blandt fleksjobbere.

Foreningen af Fleks-og Skånejobbere frygter, at manglende tolerance og gnidninger med 'raske' kolleger kan få endnu flere fleksjobbere til at at miste grebet i arbejdsmarkedet.

"Der vil uden tvivl være nogen, der føler sig presset ud af et fleksjob," siger formand Hans Dankert.
Denne frygt er sikkert reel nok, og samtidig er der ingen der taler om hvor stor procent af fleksjobere, der er ledige i forhold til samme procent af fuldtidsarbejdere.

Jeg ser det ikke kun som et konjunkturtegn i krisetider, men som et samfundstegn på, at danskere generelt har udviklet et misundelsesgen el. hakken på minoriteter/marganislerede grupper.

Der figurerer heller ikke tal på, hvor stor arbejdsløshedprocenten var for fleksjobbere i de gode tider. Også her vil man sikkert finde procenttal, som er uden sammenligning med fuldtidsarbejdløshedstal.

Lad os nu være enige om, at arbejdsløshed og hvad dermed følger er lige slemt for alle, og selvfølgelig føler man det altid værst for én selv, men at der er mange andre i samme båd, gør jo ikke ens egen dårlige situation bedre.

jjsonn 16-02-2012 12:04

Kender mange der tit høre den der, jeg ville også gerne have tideligt fri og have fuld løn, desvære glemmer de, at vi også , skal hjem og hvile med vores smerter, men har også været steder, hvor de havde ondt af mig og mit dårlige helbred og var gode til hensyn og samarbejde.

Nu findes der jo også fleksjobber som sidder og siger i går efter arbejde fik jeg lige bagt kager og lavet bla bla hvis man har så stort overskud burde man havde flere timer, eller i det mindste holde sin mund.

supersus 16-02-2012 13:23

Sådan undgår vi mugne kollegaer

http://avisen.dk/undgaa-mugne-kolleg...em_160392.aspx

§ABC 16-02-2012 13:33

Jeg blev mobbet ud af mit første fleksjob fordi jeg ikke var på vagt og fik stoppet jalousi allerede da den opstod.

På næste fleksjob måtte jeg allerede 3. dag meddele en kollega hvordan det hang sammen og at jeg ikke kunne acceptere hendes jalousi !
Mange gange siden har jeg måtte kridte banen op, også overfor mine nærmeste kollegaer, hvor der med måneders mellemrum røg en finke af fadet.

Svaret på alt jalousi,er for mit vedkommende :
Ok, så bytter vi !
Du går hjem nu...husk at tage den psykiske lidelse med.
Så bliver jeg her og passer arbejdet...
Jeg siger det HØJT og gerne, for at ingen bliver i tvivl om hvordan det forholder sig.

sannemus 16-02-2012 13:59

Jeg har også oplevet, at kolleger var misundelige, fordi jeg kunne arbejde mindre end dem. Jeg sagde at vi da godt kunne bytte, men så skulle de tage hele pakken..:rolleyes: Det var et par kolleger det drejede sig om og min bemærkning hjalp lidt..

Men efter jeg for nogle år siden overtog en del af det lidt kedelige og for nogle besværlige arbejde med samtaler og dokumentation med vores brugere, har der ikke været noget som helst fra dén kant:) Alle kolleger er så glade for min indsats..

Nu er det så lederen, der kun har været her i 3 år, jeg har problemer med, da hun absolut ikke forstår, hvorfor jeg har brug for at gå hjem tidligere:mad:

Og det er så derfor jeg er sygemeldt pt..alle mine kolleger støtter mig i, at jeg kan gå ned i tid, fordi de er så lettede over, at jeg løfter en byrde, de ikke orker..men lederen er ikke med på den..så ØV..JEG VIL HA MIN GAMLE LEDER TILBAGE:confused:

hobby4me 16-02-2012 15:34

Før krisen prøvede jeg også den store misundelse fra kollegaer og især min leder. Desværre formåede jeg ikke at sige fra i lang tid, hvilket gjorde jeg blev kørt psykisk ned. Da jeg endelig tog bladet fra munden blev jeg fyret. Man kritiserer da ikke sin leder eller gør man :rolleyes:
Fyringen var en stor lettelse selv om det føltes uretfærdigt, og lederen blev senere fyret efter flere lignende episoder.

Jave 16-02-2012 16:06

Nu handler det jo nok også om hvordan man serverer det for sine omgivelser.

Serverer man den som "jeg er syg og får derfor fuld løn for at arbejde 2½ time om dagen i fleksjob", så skal man nok skaffe sig nogle misundelige kollegaer på halsen.

Serverer man den derimod lidt anderledes.. "Jeg er syg, men har valgt at bidrage så meget som muligt i et fleksjob, i stedet for at havne på førtidspensionen. Det betyder så at jeg kan arbejde på lidt specielle vilkår, men uden at arbejdsgiveren skal betale for mere end jeg kan overkomme"
På den måde bliver sandheden serveret lidt mere spiseligt.

Skulle det med misundelsen så opstå, kan man bruge lignelsen med dagpenge...
Hvis du bliver ledig, kan du tage midlertidigt deltidsarbejde og så stemple op til fuldtis dagpenge. Fleksjob virker ligeså, at hvis du bliver syg kan du arbejde så meget du magter, og så "få tilskud" op til fuld tid ved at holde arbejdsgiveren skadefri.

Jeg tror nu jeg er heldig der hvor jeg er. Jeg har flinke støttende kollegaer, og en ledelse der snakker om at være socialt ansvarlige.

§ABC 16-02-2012 16:21

@Java
har du prøvet kollegaer der går helt i selvsving, for i sådanne situationer virker så længe forklaringer ikke !

Mr. Bean 16-02-2012 16:31

Citat:

Oprindeligt indsendt af §ABC (Send 209412)
Jeg blev mobbet ud af mit første fleksjob fordi jeg ikke var på vagt og fik stoppet jalousi allerede da den opstod.

På næste fleksjob måtte jeg allerede 3. dag meddele en kollega hvordan det hang sammen og at jeg ikke kunne acceptere hendes jalousi !
Mange gange siden har jeg måtte kridte banen op, også overfor mine nærmeste kollegaer, hvor der med måneders mellemrum røg en finke af fadet.

Svaret på alt jalousi,er for mit vedkommende :
Ok, så bytter vi !
Du går hjem nu...husk at tage den psykiske lidelse med.
Så bliver jeg her og passer arbejdet...
Jeg siger det HØJT og gerne, for at ingen bliver i tvivl om hvordan det forholder sig.


Det er helt vildt at det forholder sig sådan ....jeg synes at du håndterer det på den helt rigtige måde. Jeg tror at man meget håndfast må sige fra overfor kollegaers "misundelse"

jjsonn 16-02-2012 16:36

Jeg tror hvis man spiller med open kort og fortæller, hvor stort behov man har for hvile, efter arbejde og hvor lidt man magter i sin fritid, for man en større forståelse, det er jo tit et spørsmål om oplysning.


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 09:54.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension